Historien om den forsvundne prins.

Transkript

1 Historien om den forsvundne prins. Børnefilmsmanuskript af Tobias Brask Reuther. Færdigskrevet 11. februar 1997 Tobias Brask Reuther 1

2 Scene 1, Introduktion. Vi starter med at se månen. Det er en sommeraften, og fra månen panoreres (det næste er en lang optagelse) nedad over den lyse sommerhimmel. Et prægtigt slot i fransk stil med dets haveanlæg ses. Vi er oppe i luften over slottet og kigger nu skråt ned på det. Vi er lidt udenfor murene. Kameraet flyver nærmere (stadig oppe over det hele) og bevæger sig ind over murene og under os glider nu haveanlægget foran slottet forbi. Kameraet stopper, og vi ser nu slottet tættere på, men stadig hele slottet. Udenom ses lidt af haveanlægget stadig. Samtidig med det ovenstående høres historiens fortæller: Fortæller: Der var engang en prins (prins Ove) der levede et ensomt liv på et stort slot, kaldet Großenslot. Kongen og Dronningen, sad altid i møder med præsidenter eller andre royale personligheder, og derfor var prinsen meget alene, men han havde da sine tjenestefolk. Blandt dem havde han en personlig forplejer, der sørgede for at han hver dag fik undervisning, rigelig motion og herefter god mad. Han hed Hans, og var 20 år (36) ældre end prinsen selv. Hele prinsens liv var gået på denne måde, og derfor tog han sig selv i at være fyldt 16 år, uden at have oplevet den virkelige verden. Tobias Brask Reuther 2

3 Scene 2, Prinsens værelse, han snakker med Hans. Næste billede er et åbent vindue på slottes anden sal. Dette vindue fører ind til prinsens værelse. Vi flyver ind igennem dette vindue, kameraet kigger rundt i rummet. Vi fornemmer på lyden at et fjernsyn kører. Det er et flot gammelt rum, men den gamle stil er brudt af prinsens mange moderne ting. Pludselig opdager vi prinsen sidde midt i det store værelse på en stor rød pude. Vi ser ham først med ryggen til, foran ham står et stort fjernsyn. Kameraet bevæger sig rundt om ham, og vi ser på ham (hans højre side) skråt nede fra. Lyset fra fjernsynet skinner ham i ansigtet. Han fokuserer på skærmen. Lige efter vi er fløjet ind af vinduet siger fortælleren: Fortæller: Prinsen kedede sig som sædvanelig, og havde derfor sat sig til at se fjernsyn. Han drømte om at være de steder han så i fjernsynet, om spændende lande og oplevelser, der ikke indskrænkede sig til de kedelige regentbesøg med lange middage, som kongen og dronningen har haft ham med på. Denne aften var der et program fra Byen med de syv tårne. Vi ser prinsen dreje hovedet. Han kigger i retning af værelsets dør, vi ser ikke døren. Han råber: Hans? Hans? Vi ser kort døren, den står på klem. Hans åbner den lidt ude fra gangen og kigger ind. Tobias Brask Reuther 3

4 Hans: Prinsen kaldte? Herefter ser vi skiftevis Hans og prinsen. Evt. med flere kameravinkler. Tror du ikke at vi en dag kan tage ind til Byen med de syv tårne? Hans kigger forskrækket på prinsen, for han ved at kongen og dronningen ikke bifalder at prinsen kommer udenfor slottet. Hans: Ind til byen? Vil De virkelig derind? Men De har da altid været tilfreds med at være her på slottet? - Har De ikke? Jamen skal vi ikke bare gå ud til legepladsen, vi kan jo få nogle af tjenestepigerne til at lege gemmeleg med os, og hvem ved, måske kan vi lufte ideen om et legeland nede bag piletræerne for Deres far. Han er jo aldrig hjemme, og når han er, klager han over for meget fin og fed mad og min ugidelighed. Hans: Hvad så om vi inviterede nogle andre unge mennesker over til dig,... Tobias Brask Reuther 4

5 Ove lyser op, og kigger interesseret, men interessen falder hurtigt da Hans siger: Hans:... nogle andre prinser, hvad med prins Ingolf Luchenbassen - De ved, ham fra Tyskland, han er kun et år yngre end Dem. Vi ser prinsens skuffede ansigt, hvorefter Hans forklarer at det er for farligt at tage ind til byen. Vi ser ham stå overfor prinsen, og forklare: Hans: Hør nu her Deres Højhed, det er simpelt hen for farligt at tage derind. Kongen og Dronningen har personligt bedt mig om at passe på Dem, så en sådan udflugt kan ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt, men jeg vil tale med Dronningen om det, hun er tilbage fra sin velgørenhedsturné for forsømte børns reetablering i samfundet, om en uges tid. Jeg er fange i mit eget hus. Jeg gider ikke være prins længere!! Det er ikke retfærdigt! Jeg... Hans lukker døren og lader som om at han ikke hører prinsen. Tobias Brask Reuther 5

6 Scene 3, Prinsens værelse, han beslutter sig for at flygte fra slottet. Det er nat. Prinsen ligger i sin seng og kigger imod vinduet. Månens lys falder ind i værelset igennem nogle franske altandøre der fører ud til en altan ud for rummets midte. Efter et stykke tid skubber han dynen til side og rejser sig. Han trækker hurtigt et par bukser og en bluse på. Vi ser at han går over imod altandørene. Han går ud på altanen, hvor han kigger ud over parken. Den ligger øde hen, badet i blåt måneskin. Han læner sig lidt ud over altanens gelænder, for at bedømme hvor langt der er ned. Vi ser at der er for langt til at springe. Herefter kigger han mod venstre, og får øje på de mange andre altaner langs slottets væg. Vi følger hans blik langs med væggen, og ser at der for enden af altanerne er et lille halvtag, hvorfra man kan hoppe ned i parken fra. Herfra panorerer kameraet mod højre, og vi ser en lille the-pavilion under nogle store træer. Han læner sig ud over kanten og rækker en arm ud i luften, for at bedømme hvor langt der er over til den. Pludselig høres en mumlen fra parken. Vi ser to vagter gå ikke langt fra altanen, nede i parken. De følger en sti. Prinsen skynder sig at sætte sig på hug, for at de ikke skal opdage ham, og kravler så ind i værelset igen. Tobias Brask Reuther 6

7 Scene 4, På gangen udenfor prinsens værelse, Hans stopper ham. Kameraet er nu ude på gangen. Gangen er prægtigt udsmykket. Et flot tykt tæppe dækker gulvet, og langs vægene hænger en masse flotte lamper der har erstattet de fakler der engang brændte der. I loftet er der stuk. Vi ser prinsen komme ud igennem døren. Han kigger sig forsigtigt omkring. Så træder han ud på gangen, men her bliver han straks tilnærmet af en vagt. Vagten er i en fin kongeblå velourdragt med guldfrynser, han har ydermere riffel og bajonet. Han ser lidt træt ud, men er ellers nydelig. Vi ser de to snakke, evt. flere vinkler. Peter: Hvor skal Deres Højhed hen på denne tid? Jeg skal ud og tisse. Peter: Men hvorfor bruger Deres Højhed ikke bare Deres eget toilet på værelset? Vi ser prinsen. På hans ansigt spores en tydelig irritation. Han får jo her bekræftet at han faktisk er fange i sit eget hus, og er nu ved at gå op i limningen. Derfor retter han sig op i sin fulde højde, træder lidt tilbage, suger luft ind, og skriger så af sine lungers fulde kraft: Fordi jeg har lyst til at prøve et af de andre toiletter, måske kan du så prøve mit toilet! Tobias Brask Reuther 7

8 Peter: Men Deres Højhed... jeg... Ti så stille, og vov ikke at spørge mig hvad jeg skal i mit eget slot! Med disse ord går prinsen forbi den forbløffede vagt. Desværre har han vækket hele slottet med sit råberi, og Hans får fat på ham lidt længere nede af gangen. Vi ser prinsen gå, og Hans der kommer ham i møde i sit nattøj. Et stykke bag ham fornemmes en vagt. Hans får bremset prinsen og siger så: Hans: Deres Højhed dog, har De feber? Nej, jeg har ikke feber, jeg er på vej til Byen med de syv tårne! Hans udtænker hurtigt en måde at hidse prinsen ned på (hans øjne indikerer at han tænker (skuler mod venstre) ), og siger eftertænksomt: Hans: Men Deres Nåde (slesk), Deres far kommer jo hjem i morgen. (forbavset) Gør han det? Hans: Ja, jo, han øh, ser De... Tobias Brask Reuther 8

9 Hans tøver, nu er gode råd dyre, han skal finde på en troværdig historie. Han siger: Hans: Den stat hvor Deres far var på besøg, er blevet angrebet af vilde Zuluer... eller var det Hutuer, og det er noget forfærdeligt noget alt sammen og øh... derfor kommer Deres far, eller kongen er jo mere passende, hjem i morgen. Prinsen kigger nøje på Hans, men stoler på ham, og siger så: Måske vi så kan snakke med ham om udflugten? Hans ser veltilfreds frem for sig, glad over at prinsen er dysset ned. Hans: Jaehh, jo det kan vi da nok. Der blændes ned. Tobias Brask Reuther 9

10 Scene 5, Prinsens værelse, nyhederne om drage-kidnapningen af Maria. Der blændes op igen, og vi ser en farverig morgensol igennem vinduet på prinsens værelse. Det er morgen, han vågner, rejser sig fra sengen og går over og tænder sit fjernsyn for at se tegnefilm. Vi ser fjernsynet der sender morgentegnefilm, men der går ikke længe før denne udsendelse bliver afbrudt, og en speaker toner frem på skærmen. Speakeren er en typisk nydelig tv-speaker med sideskilning og jakke. Det næste er en række billeder af de forskellige personer der udtaler sig, men ind imellem klippes der over på prinsen der sidder og kigger interesseret på fjernsynet. Speaker: Vi afbryder udsendelsen for at meddele at en drage tidligt i morges kidnappede en pige, da hun var ude og lege med sin søster, lidt uden for Byen med de syv tårne. Det drejer sig om pigen Maria Gårdhave... Et billede af pigen toner frem på skærmen, hun er meget smuk, og dette fanger naturligvis prinsens interesse. Speaker: (fortsat) Pigens lillesøster er i øjeblikket i choktilstand, og får krisebehandling på et af de kongelige hospitaler. I det samme toner dronningen frem på skærmen. Dronning: Jeg ville ønske at min mand og jeg på dette tidspunkt kunne være hjemme blandt vore landsmænd, for netop nu føler en af vore landsmænd dyb frygt. Desværre er vi ikke tilbage før på Tobias Brask Reuther 10

11 lørdag (siger hun koldt). Jeg opfordrer alle tapre mænd til at drage... øh et mere passende ord ville måske være... Prinsen vender hovedet væk fra fjernsynet (lyden forsvinder), han ser eftertænksomt ud i luften og siger lavt for sig selv: Hans sagde at papa ville komme hjem i dag... det passer jo ikke! Han... han har løjet. Lyden kommer tilbage på fjernsynet, og Ove ser videre. Dronningen er stadig på skærmen. Dronning: Jeg vil opfordre alle tapre mænd til at tage ud og finde dragen, og befri den lille bange sjæl. Nu toner landets statsminister frem på skærmen, han ser lidt betuttet ud, men retter sig så op og siger: Statsminister: Ja jo, øh, som statsminister vil jeg blot pointere... Han holder en kort kunstpause. Statsminister:...jo at jeg netop har modtaget en fax om det forfærdelige der er sket. Jeg vil derfor på regeringens vegne udtrykke min dybeste medfølelse for pigen Mona, øh hvad? Tobias Brask Reuther 11

12 Statsministeren, der ikke engang kender pigens navn bliver forvirret over de beskeder han får i sin høresnegl, og begynder at lave en masse fejl, samtidig med at han kigger nervøst ind i kameraet. Hans ansigt afspejler forvirring. Statsminister: Øh... pigen Ronald, nej Camilla, jeg mener... Maria (han ånder lettet op over at have fundet det rigtige navn, og fatter sig så), der netop nu sidder i mørket bange og alene. Derfor landsmænd - tag ud og fang dragen og find pigen! Speaker: Tak til statsministeren. Der er stadig intet tegn af pigen, men politiet og militæret er sat ind på opgaven. Politikommissær Nielsen har denne kommentar. Politikommissæren toner frem fra politigården, hvor en interviewer er sendt ud for at interviewe ham. Kommissæren er i fuld uniform, dvs. en mand der holder sig til reglementet, og taler med dyb og myndig stemme. En politimand af den gamle skole. Han kigger bestemt ind i kameraet. Nielsen: Vi har sat alt ind på denne opgave, og vi gennemgår netop i dette øjeblik vores dragearkiver for at finde en mistænkt. Man ser kontoret, hvor de taler med kommissæren. Det er et af de store kontorer, hvor flere politimænd arbejder sammen. Det flyder med papir på de rodede skriveborde og i baggrunden sidder de stressede betjente, der ser ud som om de er parat til at begå selvmord efter deres næste smøg. Der klippes tilbage til kommissæren. Tobias Brask Reuther 12

13 Interviewer: Tror du familien Gårdhave får deres datter tilbage? Politikommissæren ser frem for sig. Nielsen: Ja det tror jeg at de gør, vi er efterhånden meget erfarne hvad drager angår. De gør som regel sådan noget som dette, for at få opmærksomhed. Interviewer: Du mener altså ikke at dragen vil gøre pigen fortræd? Nielsen: Det håber jeg ikke. Interviewer: Nu så vi dronningen lige før, og det kan jo ikke skjules at hun så bestyrtet ud, og jeg mener... hvem er ikke det? Vi har jo ikke haft problemer med dragerne i over 50 år efterhånden. Nielsen: Nej det er fuldstændigt rigtigt, dragerne har overholdt den fredsaftale, der blev indgået af den nuværende konges far, Svend Svedig den anden. Interviewer: Men du har altså en teori om, at den drage der står bag dette går rundt og keder sig, eller hvad? Tobias Brask Reuther 13

14 Nielsen: Præcis, dragerne har jo ikke så meget at lave i dag, som i gamle dage. Interviewer: Nej, og til seerne kan jeg da lige understrege, at der for bare nogle måneder siden blev foretaget en undersøgelse der viste at ni ud af ti drager ikke har det godt i reservaterne. De lever usundt og får ikke nok motion, på trods af de mange tilbud, som der faktisk er til dem i reservaterne. Det eneste de stadig holder af er at grille. Samtidig med at intervieweren fortæller om undersøgelsen, ses en række billeder fra reservaterne, hvor de sløve drager ikke laver noget, og slutter af med et par stykker der står og griller. Reservatet minder om de amerikanske indianerreservater, dvs. en række povre ens huse på lige rækker med et hegn udenom. Beliggenheden er et grønt bjergområde. Ydermere er der i reservatet butikker af forskellig art. Kameraet bevæger sig først igennem en gade i reservatet, forbi huse og butikker. Rundt omkring sidder dragerne og laver ingenting. Til sidst ses fem drager i færd med at grille. Fra grillen stiger osen og en drage står og vender kødet. Vi ser igen intervieweren. Interviewer: Ja det har de jo altid været gode til. Nielsen: Det må man sige. De smiler begge to, og intervieweren takker af. Tobias Brask Reuther 14

15 Tobias Brask Reuther 15

16 Scene 6, Prinsens værelse, overhører Hans, pakker til endnu en flugt. Prinsen er dybt begravet i egne tanker da det banker på døren. Hans råber ind igennem døren. Hans: Uh uh, prinsemand, er De oppe? Prinsen kigger over imod døren, og skruer hurtigt ned for fjernsynet. Han rækker ud efter fjernbetjeningen. Herefter sidder han musestille. Dog ikke længe, så sniger han sig over imod sengen, så Hans ikke kan se ham igennem nøglehullet. Udenfor kigger Hans igennem nøglehullet lige efter. Vi ser igennem, og ser den tomme røde pude, hvor prinsen lige har siddet. Vi ser igen prinsen, der sidder på sin seng, udenfor Hanses synsfelt, han er musestille, og holder vejret. Pludselig kan prinsen høre Hans og vagten skændes udenfor døren. Han lister sig over til døren, og lytter. Ude på gangen ser vi Hans skælde en vagten ud. Hans: Det var noget værre rod i går nat hva - Hvordan slap han forbi dig? Det var meningen at du skulle passe på ham! Nå, men nu ser det ud til at han sover, men hold øje med ham, han må ikke stikke af! Forstår du! Vagten nikker. Hans går. Vi ser prinsen liste sig tilbage til sin seng, hvor han lige så stille hopper i det samme tøj som dagen før, og beslutter sig for at gennemføre planen om at hoppe fra altan til altan. Han medbringer følgende ting, der ligger på et bord ved siden af sengen. Sit kreditkort og en schweizisk lommekniv. De to ting ligger imellem nogle andre ting på bordet. Vi ser ham kaste et kort blik på alle tingene, hvorefter han hurtigt udvælger de to, fordi han har travlt, og finder dem mest passende til turen. Tobias Brask Reuther 16

17 Scene 7, Parken, flugten via altanerne. Prinsen går ud på sin altan. Det første der slår ham er den dejlige sommervarme og solens gyldne stråler. Vi ser solen og prinsen der lukker sine øjne og vender hovedet imod solen. Han nyder den kort, før han kigger ud over parken igen. Udsigten over parken er fænomenal, dette har prinsen aldrig rigtig tænkt over før nu, denne dag, hvor hans liv for alvor skal til at forandre sig. Vi ser igen parken, længst tilbage i den går et par gartnere rundt og ordner nogle bede, og et par tjenestepiger hænger vasketøj op midt i parken. Der er ingen vagter at se. Prinsen vender sig mod den altan han først skal hoppe over på. Der er to meter over til den. Han tager en dyb indånding og springer. Det lykkes. Nu er der kun to altaner tilbage. Men når han lander på den næste altan skal han passe gevaldigt på, for den fører ind til Hans kontor, heldigvis er altandøren ikke åben. Prinsen springer, men er uheldig. Han springer ikke langt nok, og hænger derfor nu i det nederste af altanens gelænder. Han kigger ned, der er langt ned. Derfor spjætter han med benene, men prøver samtidig at være så stille som muligt. I det han rammer forkert, slår han benet imod slottets mur og råber: Av! Pokkers! Han holder vejret og håber på at Hans ikke har hørt ham. Vi ser at han kigger op mod døren. Den går op og vi hører Hanses stemme inde fra kontoret. Hans: Kom her, jeg synes at jeg hørte støj. Hørte du ikke noget? Hans efterfulgt af en vagt kommer ud på altanen. De kigger sig omkring. Tobias Brask Reuther 17

18 Vagt: Nej ikke rigtig, tror du ikke bare det var katten? (Hans svarer ikke). Hans skuler rundt på altanen, ser prinsens hvide knoer nederst på gelænderet, men lader som om at han ikke lægger mærke til dem for at pine ham lidt. Hanses ansigt smiler lumsk. Prinsen er efterhånden så træt, at han ikke kan blive hængende. Han tænker på at afsløre sig selv, for der er mindst ti meter ned, men han venter alligevel lidt. Vagten bliver utålmodig og siger: Vagt: Nå men jeg går tilbage til min post, for jeg skal jo... Hans: Schh..., hørte du ikke noget? Det var lige som om at der var noget der bevægede sig nedenunder altanen. Hans træder langsomt, næsten snigende, over imod det sted hvor prinsen hænger og dingler. Vagten står helt stille oppe på altanen. Hans hvisker: Hans: Ikke en lyd. Nu lægger han sig på hug på altanen, og kigger ned på det sted hvor prinsens knoer er blevet hvide, men lader som om at han ikke har opdaget prinsen. Hans: Nå, det var nok bare katten... Tobias Brask Reuther 18

19 Vi ser prinsen ånde lettet op, men han er stadig anstrengt af at hænge og dingle. Pludselig stikker Hans hurtigt en hånd ud igennem gelænderet og ned under altanen, og griber fat i prinsens arm. Prinsen stivner af skræk et kort øjeblik, så siger Hans: Hans: Jamen Deres Højhed? Hvad i alverden laver De dog her under altanen. Det er da ikke et sted for en prins at hænge og dingle. Lad mig hjælpe Dem op. Hans hiver prinsen op på altanen, men lige inden han hiver ham helt op over gelænderet kigger Hans ondskabsfuldt ind i prinsens øjne, underforstået at han ikke skal prøve på at stikke af igen. Oppe på altanen beder Hans vagten om at føre prinsen til sit værelse, og låse ham inde. Prinsen protesterer: Det kan du ikke gøre! Jeg klager til mama og papa, jeg har ret til at bevæge mig rundt i mit eget slot! Hans overhører prinsens protester, og beordrer blot vagten til at føre prinsen væk med et vink. Vagten tager prinsen under armen. Prinsen stritter imod og råber og skriger, men kan ikke vriste sig fri af den stærke vagts greb. Imens vagten fører ham bort ser vi stadig Hans og hører samtidig råbene, der langsomt dør hen, eftersom at vagten fører ham væk via gangen udenfor kontoret. Slip mig! Slip mig så! Jeg klager gør jeg, det er ikke retfærdigt! Tobias Brask Reuther 19

20 Scene 8, Slottets kældre, Brutus og Tort, Hanses plan. Ude på gangen ser vi igen Hans. Vi følger ham igennem slottets gange ned i en dyster kælder, der i gamle dage blev brugt som fangehul og torturkammer. Vi ser at der på væggene hænger gamle torturinstrumenter som minder en om gamle dage i disse kældre. Væggene driver af fugt, og her er kun lidt lys. Hans bevæger sig ned af en stor vindeltrappe af sten, hvorefter han går ind gennem en mellemstor træport. Idet han åbner døren flyver et dusin flagermus ud. En sætter sig på hans næse, og bliver siddende et stykke tid inden han vifter den væk. Han siger: Hans: Åh forbandede små kræ. Væk væk! Gudsforladte sted, hvordan kan I leve hernede? Vi er i et cylinderformet lokale hvor vindeltrappen løber langs siden. Dvs. vi er ved bunden af trappen. Langs væggen hænger der fakler og brænder. Der er fire i alt, men de afgiver et ringe og dystert lys. I det samme træder to skikkelser frem af mørket. Den ene tager en fakkel ned fra væggen og de bevæger sig over imod Hans. Da de er henne ved Hans, er det tydeligt at han kender de to, da han ikke bliver skræmt ved deres pludselige tilstedeværelse. De to, Brutus og Tort, er tvillinger, ikke særlig høje med grove træk. De er efterkommere af de bødler der i sin tid huserede i disse gange. Brutus: Nårh... er vores ydmyge bolig ikke god nok til den fine prins Hans? Tobias Brask Reuther 20

21 Brutus giver Hans et venskabeligt puf i siden idet han siger det. Hans bliver irriteret. Hans: Hold så op Brutus, og hold op med at kalde mig prins Hans. Vi ser at Tort griner og kigger på sin bror, de griner småfjoget. Lyset fra faklen, som Brutus holder, falder på dem. Det er tydeligt at se på deres ansigtsudtryk, at de ikke er særlig kloge. Bagefter ses Hans, der virker uhyggelig i kraft af lyset og lokalets indretning. Hans: Tort og Brutus hold så op med det pjatteri, og hør efter! Vi kan ikke vente længere, tiden er inde til at udføre vores plan, og derfor gider jeg ikke at finde mig i jeres evindelige pjatteri! Hans løfter sin ene næve idet han siger det, og Brutus og Torts ansigtsudtryk stivner. Det er tydeligt at de er bange for Hans, selvom de er ham fysisk overlegne. Hans: Godt, men hør nu her. Prinsen var nær stukket af i dag, men heldigvis fangede jeg ham. Han har sat sig i hovedet at han vil ind til Byen med de syv tårne, og er i det hele taget krop umulig, åh jeg kunne kværke den lille mide, hele mit liv har jeg slidt for at gøre ham tilfreds, men nu skal det være slut, slut siger jeg jer! Jeg... Han bliver afbrudt af Tort, hvis ansigts forventningsfulde træk, ligner dem et barn har juleaften. Tobias Brask Reuther 21

22 Tort: Skal vi slå ham ihjel? Hva - skal vi? Tobias Brask Reuther 22

23 Brutus: Ja lad os slå ham ihjel, kom nu, kom nu. Hans kigger gnavent på dem begge. Vi ser ham i halv figur, men efterhånden som det han siger bærer præg af flere og flere onde tanker zoomer vi tættere og tættere ind på hans ansigt, som nu ser meget ondt og lumsk ud. Hans ansigt er delvis dækket af skygger, og specielt venstre side af ansigtet ses, dette skaber en uhyggelig effekt. Hans: Selvfølgelig skal vi da ikke slå ham ihjel! I skvadderpander, åh I forbandede, forstår I slet ingenting? Næ jeg har fundet på noget meget bedre. Vi giver prinsen hans ønskede tur til Byen med de syv tårne. I to fører ham udenfor slottet, forklædt som vagter, og kører ham ind til byen, hvor banden Hårde og sorte negle fanger ham. Jeg ringer royal alarm og informerer kongen og dronningen, som straks vil blive ude af sig selv, og vil være villige til at gøre alt, og betale hvad det skal være, for at få prinsen tilbage. Jeg tilbyder nobelt min hjælp, og tager til Byen med de syv tårne, hvor jeg efter en aftalt pris, køber prinsen tilbage fra banden, med kongens penge. Jeg har allerede aftalt prisen med deres leder. Det kommer til tumult, ikke rigtig selvfølgelig, det hele er aftalt, men prinsen vil tro at jeg har kæmpet mig vej for at rede ham. Sikkert hjemme på slottet igen fortæller både prinsen og jeg, hvordan jeg helteagtigt ene mand redede ham fra - hvem ved - døden måske. Igen ser vi Tort, der siger forventningsfuldt. Tobias Brask Reuther 23

24 Tobias Brask Reuther 24

25 Tort: Skal han dø? Skal han? Åh kom nu! Tort hopper op og ned af bare forventning. Hans: Nej din forpulede lille mide, for syv tusinde gang, han skal ikke dø, det var bare en tanke, forstår du! I krummer ikke et hår på hans hoved, forstået! Forstår I slet intet, jeg bliver jo ikke nogen helt hvis prinsen dør, åhh... Brutus og Tort kigger skuffede på Hans, hvorefter de siger: Brutus: Okay, vi rører ham ikke. Tort: Det er bare så længe siden at nogen er blevet pint og plaget hernede, der er aldrig noget at lave! Hans: Men det får I nu. Kongen og dronningen kommer snart hjem, der er ingen tid at spilde. Kl på fredag kommer jeg ned med noget vagttøj til jer. Ved prinsen og min frokost samme dag, røber jeg så for ham, at døren i kælderens vestfløj ikke er bevogtet, og herefter er det mit bud at han vil prøve at stikke af den vej. I venter på ham ved denne dør, og lige så snart han går ud af døren, kidnapper I ham, og kører ham udenfor slottet forklædt som vagter. Men husk, lad for Guds skyld Tobias Brask Reuther 25

26 være med at sige for meget, idet I forlader slottet, kun det jeg fortæller jer at I skal sige, okay... Hans mimik understreger at dette ville være en katastrofe. Hans: Inde i Byen med de syv tårne, giver I prinsen videre til banden. Nu skal I bare høre... Samtalen slører hen til en hvisken, og de tre træder tættere sammen, underforstået at Hans giver dem de nøjagtige informationer omkring planen. Brutus og Tort nikker underforstående, og til sidst ser vi Hans slå ud med armene, underforstået at han nu har forklaret dem alt. Samtalen vender tilbage, og de tre træder igen lidt væk fra hinanden. Hans kigger formelt på dem, som var han en gammel oberst, og siger bestemt: Hans: Så ved I hvad I skal gøre? Brutus hvad tid? Brutus retter sig kejtet op og svarer: Brutus: Kl Hans: Godt! Og Tort hvad hedder I når I skal spille vagter? Tort: Jeg hedder John, og Brutus hedder Svend. Kan jeg ikke hedde noget andet end John? Tobias Brask Reuther 26

27 Hans: Hold kæft! Det kan være lige meget hvad du hedder, er du ikke interesseret i pengene måske? Tort: Jo... Hans: Godt så lad være med at tænke mere over at du skal hedde John. Det er mine egne penge jeg betaler jer to med og jeg vil ikke tolerere nogen slinger i valsen. Godt, men hvor var jeg... Hans afbrydes pludselig af en lyd, der er nogen der kommer ned af trappen. Kameraet bevæger sig fra det runde rum som baggrund, og panorerer op imod vindeltrappen, hvor en skygge afslører en person, der er på vej ned af trappen. I det samme ser vi Hans i halv figur, der kigger skræmt imod skyggen. Han laver fagter med armene. Hans: Hurtigt! Gem jer! Han løber ind under vindeltrappen hvor han gemmer sig i ly af mørket. Brutus og Tort løber hinanden over ende i deres forsøg på at gemme sig, og ligger derfor midt på gulvet. Trinene på trappen stammer fra en tjener der er på vej ned for at hente vin til middagen senere på dagen. Tjeneren er en ung mand. Han kigger forbavset på de to. Tjener: Undskyld, I kunne vel ikke sige mig hvor jeg finder vinkælderen, jeg er ny på slottet så... Tobias Brask Reuther 27

28 Brutus kigger på Tort, overrasket og lettet over tjenerens spørgsmål. Tobias Brask Reuther 28

29 Brutus: Øhh, jo, op af trappen, og... (kigger på Tort) Kan du huske det? Tort: Øh, op af trappen og ind til venstre, og så lige ud, og videre gennem den store dør til højre, så ca. 20 meter lige ud, så til venstre, så højre, så op af trappen og til højre, herefter ned af stigen, til højre, og så skal du faktisk bare lige ud ca. 50 meter, og så... Tjeneren kigger fortvivlet på Tort og afbryder ham: Tjener: Øh tak skal du ha, jeg finder det selv. Tort: Det er ikke så svært! Vi hører tjenerens trin der bevæger sig op af trappen igen, samtidig med at vi ser Hans delvis dækket af skygger fordi han står under vindeltrappen. Hans træder ud af mørket. Han går hen til de to, og siger: Hans: I ved hvad I skal gøre, så skuf mig nu ikke. Åhh det skal blive skønt endelig at kunne vise kongen og dronningen hvem jeg virkelig er. Jeg er sikker på at de forfremmer mig efter at jeg reder deres lille kæledække, hvem ved måske bliver jeg den næste statsleder, magt, indflydelse, penge... (han bliver fjern og drømmende i blikket) Helte bliver altid til noget stort, og så er Tobias Brask Reuther 29

30 det slut med at passe den forkælede møgprins! Helt... åhh har det ikke en vidunderlig klang. Nuvel, jeg må besinde mig, kl på fredag. Hans stopper midt på trappen og siger så: Hans: En sidste ting, bliver I fanget, så husk ikke at røbe noget, jeg skal nok hjælpe jer fri. Bruno og Tort nikker og Hans begiver sig op af trappen igen. Tobias Brask Reuther 30

31 Scene 9, Prinsens værelse, Hans genvinder prinsens tillid. Oppe på gangen går Hans til prinsens værelse, og låser sig ind til den sure prins. Vi ser med det samme prinsen der sidder på sin røde pude, han vender ansigtet mod os, idet han hører lyden fra døren. Han siger: Jeg gider ikke at snakke med dig Hans. Du kan ikke bare holde mig fanget her, og hvorfor løj du for mig om hvornår mama og papa kom hjem. Hans skærer en forundret grimasse. Hans: Gjorde jeg det? Det kan jeg da ikke huske? I går nat sagde du at de ville være tilbage i dag, men jeg så på tv her til morgen at de ikke kommer før på lørdag! Du løj Hans! Hans kigger på prinsen, og prøver på at skære en omsorgslignende grimasse, men det lykkes ikke helt. Han siger: Hans: Ove, De er så stor nu at De må kunne forstå min situation. Jeg løj fordi jeg vidste at De ellers ville prøve at stikke af, og det prøvede De så uheldigvis på alligevel. Herre Gud, De er jo som en søn for mig ikke - Jeg ønsker ikke at der skal ske Dem noget, og det er altså farligt at tage ind til byen. Din far og Tobias Brask Reuther 31

32 mor har personligt forbudt mig at lade dig forlade slottet, men det kan da stadig være vi kan overtale dem når de kommer hjem på lørdag. Derfor løj jeg, jeg holder af Dem Deres Højhed, tænk hvor meget tid jeg har tilbragt sammen med Dem... Hans kigger drømmende (sukkende) ud af vinduet, underforstået at alt den tid nærmest er spildt. Men du behøvede ikke at lyve Hans, jeg ville have forstået. Kameraet zoomer over imod Hans der lumsk siger. Hans: Jeg er glad for at De tager det sådan, De skal se, De skal som tids nok komme et smut til byen. Hvad mener du? Hans: Nåh.. jo jeg... øh jo jeg mener blot at vi må snakke med kongen og dronningen om det på lørdag, og så får vi se... hav det nu godt, og husk frokost kl , og lov mig ikke at prøve at stikke af igen. Hans vender sig om og kigger på prinsen idet han er på vej ud gennem døren. Tobias Brask Reuther 32

33 Scene 10, Hans forbereder kidnapningen af prinsen. Fredag morgen. Vi ser Hans, der taler i telefon på sit kontor. Han kigger bange rundt imens han taler. Hans: Godt, så er det en aftale, hvad? Jo Brutus og Tort afleverer prinsen til jer i dag kl. ca , ved det aftalte mødested. Hvad siger du? Pengene, jo dem får du lige så snart jeg har fået dem fra kongen, der kommer max til at gå et par dage. Farvel så længe. Vi ser herefter Hans i færd med at gå sin vandte gang på slottet. Han går ind af en dør hvorpå der står beklædning. Herinde tager han to vagtuniformer. Ude på gangen igen, stopper han op ved et billede af en ridder. Ridderen står foran sin hest i et smukt landskab. Han udstråler styrke og magt. Hans stiller sig foran billedet og prøver at stå ligesom ridderen. Han prøver at virke magtfuld, men ligner mest af alt en rigtig tøffelhelt, som han jo er. Han ser komisk ud. Han hører nogle vagter længere nede af gange, og han skynder sig at gå videre. Tobias Brask Reuther 33

34 Scene 11, Spisesal, frokost, taler om drage-kidnapningen. Vi ser Hans og prinsen sidde ved et stort, langt bord, i forbindelse med den daglige frokost. Ved siden af bordet står en tjener ved et lille anretterbord, klar til at assistere med mere mad og drikke osv. Der er lyst i rummet. I loftet hænger en fornem lysekrone, ligesåvel som resten af rummet bærer præg af forgangne tiders rigdom, i form af små fornemme nips til store ting i guld osv. Hans har en serviet sat fast i kraven, og retter engang imellem på den. Hans: Nå, Deres Højhed, glæder De Dem til at Deres mor og far kommer i morgen? Prinsen, der egentlig ikke glæder sig synderligt til dette, siger: Tja... de lader mig sikkert ikke tage den tur ind til byen alligevel, men... er der egentlig noget nyt om dragen og pigen. Hans: Hvad for en drage? Hvad er det De taler om? I går var der en drage der kidnappede en pige - har du ikke set nyheder? Hans, der gerne vil virke som en betydningsfuld og velinformeret mand, undskylder lidt bøvlet, underforstået at han ikke aner noget om historien. Det er tydeligt at spore dette i hans ansigt. Tobias Brask Reuther 34

35 Hans: Øhh, jo selvfølgelig, jeg holder mig da underrettet, men øh jeg må indrømme at jeg ikke har hørt så meget om historien. Der er en drage der har kidnappet en pige ikke langt fra Byen med de syv tårne, åhh... hvis bare jeg kunne, ville jeg tage ud og redde den stakkels pige. Hans: Deres Højhed, begynd nu ikke igen, det er ikke sikkert for Dem udenfor slottet, slet ikke i selskab med en vanvittig drage. Hans tager en slurk af sin vin, og ser formanende på prinsen, i det han siger det. Hvem siger at den er vanvittig? Hans: (Konstaterer koldt). Alle drager er vanvittige! Er De færdig med maden? Prinsen nikker. Hans: Fint, så gå ind på Deres værelse, jeg henter Dem kl til klaverundervisning, men først skal jeg have set på den dør. Tobias Brask Reuther 35

36 Hvad for en dør? Hans: (henkastet) Nåh det er bare døren nede i kælderens vestfløj der er gået i stykker, slottet er jo gammelt efterhånden. Men hvad er der galt med den? Hans: Den kan bare ikke lukke, og det går jo ikke vel. Vi skulle jo nødig have ubudne gæster, nå nok om det, jeg henter Dem kl Hav det nu godt. En vagt kommer over til prinsen. Han kigger på vagten, herefter på Hans, der kigger undskyldende tilbage på prinsen. Vagten fører prinsen ud af billedet, underforstået at han fører ham til sit hans værelse. Hans kigger i den retning som prinsen har forladt rummet i. Han vinker tjeneren bort med et vink, og der zommes samtidig med dette langsomt ind på hans ansigt, der afslutter scenen i en ond grimasse. Tobias Brask Reuther 36

37 Scene 12, Prinsens værelse, han vil flygte via døren i vestfløjen. Vi ser prinsen komme ind af døren til sit værelse, vagten lukker den efter ham. Den er ikke låst, men vagterne holder vagt ude på gangen. Inde på værelset igen, spilder prinsen ingen tid. Vi ser ham rode i en skuffe, hvorefter han trækker et kort op. Det er et kort over Groβenslot. Vi ser kortet, og prinsens finger der glider hen over det, indtil den rammer titlen Vestfløjen, herefter finder den hurtigt døren, som også er indtegnet på kortet. Aha... Vi ser at han folder kortet sammen, og stopper det i lommen, hvorefter han går hen til døren. Han åbner den forsigtigt, og man ser en vagt stå ude på gangen. Herefter lukker han den igen, og ser betænksom ud. Men idet samme hører han Hanses stemme ude på gangen. Han lægger øret til døren. Vi ser Hans og vagten. Hans: Peter... Vagten udenfor døren svarer: Peter: Ja. Hans: Jeg vil godt lige tale med dig om episoden med prinsen forleden, skal vi ikke gå ind på mit kontor. Tobias Brask Reuther 37

38 Peter: Jo, men hvad med... Hans kigger skarpt på vagten, der nervøst siger: Peter: Jo selvfølgelig kan vi det Hans... jeg mente blot at... Hans: Det var jo ikke nogen heldig episode vel, men jeg er villig til at se igennem fingre med den for nu, men husk at prinsens sikkerhed ikke er noget man sløser med. Hans og Peter bevæger sig ned af gangen imens de siger det sidste. De når døren til kontoret, og Peter går ind, men lige inden at Hans selv går ind kaster han et lumsk blik ned i retning af prinsens dør. Der klippes til prinsen der stikker hovedet ud af døren, og ser at der er klar bane. Herefter krydser han hurtigt gangen, og løber ind af en dør. Vi ser ham lukke den bag sig. Han er nu ude på en trappe, beregnet til tjenestefolkene. Han tager hurtigt kortet op af lommen, kigger på det, og bevæger sig ned af trappen. Næste klip ser vi prinsen stikke hovedet ud af en dør. Der er mørkere fordi han er nået kælderregionen. Han kigger ud i en af kældergangene, store reoler med vin står langs med vægene. Der er ingen vagter at se, og han løber videre. Næste klip ser vi ham løbe forbi et skilt, hvorpå der står Vestfløjen. Han kigger sig over skulderen, og løber hurtigt tilbage. For enden af den gang, som skiltet førte til, ligger døren. Forsigtigt nærmer han sig den. Han tager i håndtaget, og den gamle dør åbner sig knirkende. En lysstråle trænger ind i udefra, og vi ser nu prinsens blik kigge op af en trappe, der fører direkte op til parken. Men idet han træder ud på trappen, springer Brutus og Tort frem bag døren, og griber fat i prinsen. Han kæmper imod, men har ingen chancer. De bagbinder ham, taper hans mund til, og trækker en sæk ned over hovedet på ham, hvorefter Brutus tager ham under armen, og begiver sig op af trappen. For enden Tobias Brask Reuther 38

39 af trappen holder en lille limousine, med tonede ruder klar. De smider prinsen ind bagi, og sætter sig foran, de kører. Scene 13, Brutus og Tort fører prinsen ud af slottet. Vi ser nu bilen køre mod slottets indgang. En kontrolpost stopper dem: Tort ruller vinduet ned, og smiler til vagten. Vagt: Hvor skal I hen? Tort: Vi skal køre bilen på værksted, der er noget galt med det elektroniske system. Vagt: Må jeg se nogle papirer? Tort stikker ham nogle papirer og han lader dem passere, men inden spørger han: Vagt: I er nye her, jeg har ikke set jer før? Brutus: Vi er lige blevet overført fra Store Lillestrup kaserne. Vagt: Javel ja, jeg skulle bare lige tjekke, passér. Porten åbner og de kører lige så stille ud. Tobias Brask Reuther 39

40 Tobias Brask Reuther 40

41 Scene 14, Vagthus, prinsen meldes savnet, Hans skælder vagt ud. Da vagten er tilbage i sit vagthus med sin spandauer og en kop kaffe, bliver der slået royal alarm. Vi ser ham sidde i det lille vagthus. Bag ham hænger forskelligt materiale på en opslagstavle. Vagthuset er et af dem hvor man kan åbne en glaslåge for at tage imod beskeder fra dem der vil ind og ud af slottet osv. Han smiler veltilfreds et sekund, underforstået at det er rart at kunne sidde lidt ned, men er nær ved at kløjes i spandaueren og kaffen spilder han ud over bordet, da han hører følgende melding over højtaleren. Højtaler: Prinsen er væk! Prinsen er væk! Alle vagter på deres poster! Prinsen er væk! Vagten ringer op på slottet for at tale med Hans. Hans tager telefonen i sit kontor. Bag ham står to vagter, og han spiller sit skuespil godt. Hans: Hvad siger du? To vagter har netop forladt slottet. Hvordan så de ud? Bil til reperation, ja jeg forstår. Nej jeg tror ikke at det er dem, men tjek alligevel med værkstedet om de skal have en af vores biler ind i dag. Og hold for Guds skyld øje med prinsen, måske er han stadig på slottets område, luk ingen ud, uden at jeg giver tilladelse! Bag ham kan man se de to vagter tale til hinanden. De ved ikke hvad der foregår, og er forvirrede samt nysgerrige. Tobias Brask Reuther 41

42 Scene 15, I bilen, prinsen stikker af gennem en skov. Vi ser nu bilen udefra, og herefter ser vi prinsen, der vrider sig på bagsædet. Tort læner sig bagud, og trækker sækken af hovedet på prinsen. Han fjerner tapen fra hans mund. Herefter ser vi Brutus og tort fra prinsens synsvinkel, dvs. vi ser dem sidde i førekabinen. Tort kigger på ham. Prinsen udstøder: Hvem er I?!!! Hvor er vi på vej hen?!! Både Tort og Brutus svarer. De kigger på hinanden, så svarer Brutus. Brutus: Det er en overraskelse Deres Højhed! De griner begge dumt. Jeg forlanger at I omgående slipper mig fri! Jeg... Tort trykker på en knap så en glasrude glider op imellem prinsen og dem, så de bliver fri for at høre på ham. Der blændes ned imens vi hører prinsen råbe. Der blændes op igen. Vi ser nu prinsen sidde og kigge fortvivlet ud i luften. Han henvender sig til brutus og Tort over bilens samtaleanlæg. Hvad hedder I egentlig, jeg synes at jeg har set jer før, er I fra slottet? Tobias Brask Reuther 42

43 Brutus og Tort kigger på hinanden. Brutus: Nej, vi er ikke fra slottet, jeg hedder John, øh jeg mener jeg hedder Svend, og det er min bror John. Det er alt hvad du får vide okay! Prinsen kigger frem for sig, underforstået at han tænker. Så siger han: Svend. Både brutus og Tort svarer, de kigger forvirret på hinanden, og Brutus svarer: Brutus: Ja, hvad er der nu? Jeg skal tisse. Kan vi ikke holde ind til siden? Jeg skal altså virkelig tisse. Brutus og Tort kigger på hinanden, og beslutter sig for at stoppe. Bilen kører ind til siden. På hver side af vejen ligger der tæt granskov. Prinsen stiller sig lidt væk fra de to op af et træ, men pludselig begynder han at løbe ind i skoven så hurtigt han kan. Brutus og Tort: Stop! Stop! Kan du komme tilbage! Stop! Kom tilbage! Tobias Brask Reuther 43

44 De løber efter ham, men når kun et stykke ind i skoven før de giver op. Vi ser prinsen løbe igennem skoven. Han kigger sig over skulderen. Kameraet er nogle gange nede bag hans fødder for at skabe en mere uhyggelig effekt af forfølgelse. Han sænker farten, sikker på at de ikke længere følger efter ham. Fortælleren siger: Fortæller: Prinsen var fri. Han havde besluttet sig for at rede den lille pige, og han mente at han havde gode forudsætninger, eftersom at dragen efterlyste morskab fra de gode gamle dage, og han var i det mindste en rigtig prins, som der havde fandtes prinser langt tilbage. Lidt senere kommer han ud af skoven, som støder op til en vej. Den følger han lidt, til han ser et skilt til togstationen, som han finder. Disse billeder ses imens man hører ovenstående fortæller. Scenen slutter med at han kigger på skiltet og går i den retning det anviser. Tobias Brask Reuther 44

45 Tobias Brask Reuther 45

46 Scene 16, Station, køber billet til Byen med de syv tårne. Han går over til billetlugen på stationen. Vi kigger fra venstre mod højre. Vi er indendørs i stationens venteværelse. Det er en gammel bygning med træskelet og planker løber på tværs af loftet. Der sidder enkelte mennesker i venteværelset. Nogle står op. Enkelte af dem kigger på prinsen idet han går forbi, men ingen af dem lader til at genkende ham. Udover dette er der en automat med kolde og varme drikke og hvad der ellers er i et venteværelse. Prinsen henvender sig til den gamle billetmand. Jeg skal have en billet til Byen med de syv tårne. Billetmand: Ja tak, det bliver 25 kr. Prinsen er lige ved at fortælle at han er prinsen, og at han sandelig ikke skal betale for at benytte de offentlige transportmidler. Sig mig engang ved De ikke hvem jeg... Den gamle billetmand hører ikke så godt og undskylder sig. Billetmand: Undskyld hvad sagde De? Ikke noget. Tobias Brask Reuther 46

47 Prinsen betaler med sit kreditkort og løber ud på perronen. Vejret er skønt, det er ved at blive op af eftermiddagen (ca. kl ). Han bliver ikke genkendt. Scene 17, Togkupé, nyheder om prinsens forsvinden, interview. Tobias Brask Reuther 47

48 Vi befinder os nu i en togkupé. Prinsen sidder med ryggen til køreretningen i vognens venstre side med front mod os. Han kigger ud af vinduet. Kort efter begynder toget at køre. De første nyheder kommer i radioen om at prinsen er blevet bortført. Vi ser igen den gamle billetmand. Han hører radio. Vi hører følgende fra en radio bag manden i billetlugen fra før. Speaker: Radioavisen, kl. er Det forlyder at prins Ove for ca. en time siden er blevet kidnappet. Man ved på nuværende tidspunkt kun at det var to vagter, der kørte prinsen ud af slottet i en af de royale biler. Alle der ved noget, skal omgående gå til politiet. Vi har følgende kommentar fra dronningen: I forbindelse med de næste par replikker ser vi, i en række små klip, forskellige mennesker lytte til radio. Bla. en mekaniker, der stopper sit arbejde. Nogle på et kontor, og til sidst ser vi radiointervieweren på slottet, tale med den sørgmodige dronning. Dronningen: Vor kære prins Ove er blevet bortført fra Großenslot, og jeg bønfalder dem der har ham, om ikke at gøre vores kære prins noget ondt. Speaker: Vi har politikommissær Nielsen, som vi snakkede med tidligere i dag, med over telefonen. Han har følgende kommentar: Nielsen: Tobias Brask Reuther 48

49 Dem der har prinsen lige nu skal vide, at vi har sat absolut alt ind på denne sag. Den lille pige og dragen nævnes slet ikke. Tilbage hos prinsen i kupéen, melder togets højtaler, at han er fremme i Byen med de syv tårne. Vi ser ham stige ud af toget, og ned på perronen. Her kan han høre folk mumle om at prinsen er blevet bortført. De første opslag er så småt også ved at komme op og hænge. Han passerer et. Der er billeder af ham selv overalt. Han er klar over at han bliver nødt til at skjule sig, ellers vil det ikke vare længe inden han bliver opdaget. Derfor løber han ud i gaderne, og inden så længe befinder han sig et skummelt sted. Tobias Brask Reuther 49

50 Scene 18, Blindgyden, de to drankere, prinsen fanges. Han kommer til at dreje ind i en blindgyde, uden at han ved den ender blindt. Vi ser prinsen nederst midt i billedet. Foran ham ligger den skumle gyde, og langsomt panoreres der opad og byen hæver sig over gyden. Skyskrabere osv. De store bygninger skal virke skræmmende, som en slags metropolis-uhyrer, der hæver sig over den smalle gyde. Vinduerne virker som øjne. Det er næsten som at bygningerne falder ind over ham. Det er tydeligt at prinsen ikke er på hjemmebane her. Over gyden løber en bro. Han går videre ind i gyden, og under broen sidder to mænd. De ser forhutlede ud. Begge har de lange og meget slidte jakker på. De er ubarberede og på hænderne har de den slags handsker uden fingre, selvom det er sommer. Prinsen spørger naivt: Undskyld, ved I hvor jeg finder familien Gårdhave, de skulle bo lidt udenfor byen. Den ene af mændene rejser sig op. Han er forhutlet at se på, og bærer en gammel lurvet grå cottoncoat, slidte fløjlsbukser samt et par gamle militærstøvler. Hans ansigt bærer præg af et hårdt liv uden pleje. Han skuler til prinsen og siger let brovdent: Dranker 1: Familien hva for noget? Laver du grin med os hva knægt?!! Den anden dranker der sidder ned tager en slurk af en flaske gemt væk i en papirspose. Nej nej, det er dem hvis datter er blevet taget af dragen. Tobias Brask Reuther 50

51 Den anden mand, der stadig sidder ned, griner og siger så: Dranker 2: Ha ha, hørte du det, dem hvis datter er blevet taget af dragen. Dranker 1: Ja, ha ha, den var god! I det samme kører en lastbil med en ladning nytrykte aviser over broen, der ligger over gyden. Et par af aviserne, med nyheden om prinsens forsvinden, falder fra ladet og ned for foden af de to mænd. Overskriften siger: Stadig intet spor af prinsen. Kameraet zoomer hurtigt ind på avisforsiden. Der er et vellignende billede af prinsen. Den ene mand samler den op, kigger kort på den, derefter på prinsen, og så på sin ven med et lumsk smil. De to mænd skuler til hinanden, og hvisker herefter sammen, alt imens de kigger op på prinsen. Dranker 1: Jeg tror knageme vi har fundet guld. Dranker 2: Hva mener du? Dranker 1: Kan du ikke se at det er ham fra avisen der står foran os, det er prinsen! Den ene mand kommer til at sige det så ivrigt at prinsen hører det. Prinsen prøver derfor langsomt at trække sig tilbage, men i et nu er de to mænd over ham. Et slagsmål starter, men prinsen har ikke en chance. Tobias Brask Reuther 51

52 Lad mig være! Lad mig være! Hold op! Slip mig! Slip mig så! De to mænd giver ham bind for øjnene og propper ham ned i en stor sæk, som de normalt bruger til tyvekoster, og slæber ham afsted. Tobias Brask Reuther 52

53 Scene 19, Hos Hårde og sorte negle, chefen for banden. Fortæller: To timer senere blev bindet fjernet fra prinsens øjne. Han havde kun kunne ånde igennem to små huller i sækken, og havde det derfor meget dårligt. Vi er i et mørkt rum, og kan ikke fornemme så meget af det. Prinsen er sløj at se på fordi han har ligget så længe i sækken. Han er blevet kastet rundt. Han bliver sat på en stol, foran et stort skrivebord og vi fornemmer en stor grov mand bag dette, men ser kun dennes omrids. Den ene dranker siger: Dranker 1: Kan du se det er ham. Den store mand svarer med grov stemme. Chef: Ja det var satans... I har ret! Det forstår jeg ikke et kuk af. Brutus og Tort må have klokket i det, men nok om det, godt arbejde! Den ene af de to drankere kigger på lederen og spørger bedende. Dranker 2: Vil du så eftergive os vores gæld? Chef: Ja ja lad gå, men smut så med jer, jeg vil aldrig se jer mere! Tobias Brask Reuther 53

54 Prinsen kigger rundt i rummet. Hans øjne har så småt vænnet sig til mørket. Rundt omkring i rummet står spilleborde, og enarmede tyveknægte. Ydermere er der flere forskellige skummelt udseende personer i rummet. Det er stadig mørkt og scenen og dens ting er derfor badet i skygger. Den store grove mand, der er iført nålestribet habit rejser sig fra stolen (vi kan stadig ikke se hans ansigt) bag sit mahogniskrivebord, og siger: Chef: Skipper, stik mig en cigar mere! En lille mand i stribet sømandstrøje kommer løbende, snupper en cigar i chefens cigarkasse, hvorefter han bringer den over til ham. Skipper: Værseskod chef. Chef: Det hedder værsgo, og ikke værseskod! Lær det dog, eller jeg piller hårene af dig! Skipper der ikke har særlig mange hår tilbage gyser ved tanken om at miste de sidste. Vi ser ham kigge op imod sin næsten skaldede isse. De andre mænd i lokalet griner højlydt, det samme gør chefen. Lidt efter griner Skipper også dumt. Det er tydeligt at prinsen ikke er kommet i godt selskab. Chefen tænder cigaren, og flammen afslører lidt af hans grove ansigt, han er uhyggelig at se på. Han læner sig ind over bordet imod prinsen. Pludselig tænder han en lampe på sit bord. Lampen er en af de lamper der altid findes på fornemme kontorer og i retsbygninger - guldkrop med grønt glas og en snor til at hive i. I det han tænder Tobias Brask Reuther 54

55 lyset giver snoren et klik, og hans grove uhyggelige ansigt blottes. Han har et langt ar på venstre kind. Han siger: Chef: Nå din lille mide, du er nok ude på en springtur fra mor og far hva, men det er jo kun vores held. Jeg... jeg ville bare ud og redde den stakkels lille pige fra dragen. Chefen puster langsomt røgringe ud af munden. Chef: Åh så det ville du, nej hvor var det sødt! Det er bare så synd at det ikke kommer til at lykkes for dig. Chefen griner idet han siger det sidste. Prinsen bliver bundet til stolen af to mænd og sat over i et hjørne. Tobias Brask Reuther 55