Historien om den forsvundne prins.

Transkript

1 Historien om den forsvundne prins. Børnefilmsmanuskript af Tobias Brask Reuther. Færdigskrevet 11. februar 1997 Tobias Brask Reuther 1

2 Scene 1, Introduktion. Vi starter med at se månen. Det er en sommeraften, og fra månen panoreres (det næste er en lang optagelse) nedad over den lyse sommerhimmel. Et prægtigt slot i fransk stil med dets haveanlæg ses. Vi er oppe i luften over slottet og kigger nu skråt ned på det. Vi er lidt udenfor murene. Kameraet flyver nærmere (stadig oppe over det hele) og bevæger sig ind over murene og under os glider nu haveanlægget foran slottet forbi. Kameraet stopper, og vi ser nu slottet tættere på, men stadig hele slottet. Udenom ses lidt af haveanlægget stadig. Samtidig med det ovenstående høres historiens fortæller: Fortæller: Der var engang en prins (prins Ove) der levede et ensomt liv på et stort slot, kaldet Großenslot. Kongen og Dronningen, sad altid i møder med præsidenter eller andre royale personligheder, og derfor var prinsen meget alene, men han havde da sine tjenestefolk. Blandt dem havde han en personlig forplejer, der sørgede for at han hver dag fik undervisning, rigelig motion og herefter god mad. Han hed Hans, og var 20 år (36) ældre end prinsen selv. Hele prinsens liv var gået på denne måde, og derfor tog han sig selv i at være fyldt 16 år, uden at have oplevet den virkelige verden. Tobias Brask Reuther 2

3 Scene 2, Prinsens værelse, han snakker med Hans. Næste billede er et åbent vindue på slottes anden sal. Dette vindue fører ind til prinsens værelse. Vi flyver ind igennem dette vindue, kameraet kigger rundt i rummet. Vi fornemmer på lyden at et fjernsyn kører. Det er et flot gammelt rum, men den gamle stil er brudt af prinsens mange moderne ting. Pludselig opdager vi prinsen sidde midt i det store værelse på en stor rød pude. Vi ser ham først med ryggen til, foran ham står et stort fjernsyn. Kameraet bevæger sig rundt om ham, og vi ser på ham (hans højre side) skråt nede fra. Lyset fra fjernsynet skinner ham i ansigtet. Han fokuserer på skærmen. Lige efter vi er fløjet ind af vinduet siger fortælleren: Fortæller: Prinsen kedede sig som sædvanelig, og havde derfor sat sig til at se fjernsyn. Han drømte om at være de steder han så i fjernsynet, om spændende lande og oplevelser, der ikke indskrænkede sig til de kedelige regentbesøg med lange middage, som kongen og dronningen har haft ham med på. Denne aften var der et program fra Byen med de syv tårne. Vi ser prinsen dreje hovedet. Han kigger i retning af værelsets dør, vi ser ikke døren. Han råber: Hans? Hans? Vi ser kort døren, den står på klem. Hans åbner den lidt ude fra gangen og kigger ind. Tobias Brask Reuther 3

4 Hans: Prinsen kaldte? Herefter ser vi skiftevis Hans og prinsen. Evt. med flere kameravinkler. Tror du ikke at vi en dag kan tage ind til Byen med de syv tårne? Hans kigger forskrækket på prinsen, for han ved at kongen og dronningen ikke bifalder at prinsen kommer udenfor slottet. Hans: Ind til byen? Vil De virkelig derind? Men De har da altid været tilfreds med at være her på slottet? - Har De ikke? Jamen skal vi ikke bare gå ud til legepladsen, vi kan jo få nogle af tjenestepigerne til at lege gemmeleg med os, og hvem ved, måske kan vi lufte ideen om et legeland nede bag piletræerne for Deres far. Han er jo aldrig hjemme, og når han er, klager han over for meget fin og fed mad og min ugidelighed. Hans: Hvad så om vi inviterede nogle andre unge mennesker over til dig,... Tobias Brask Reuther 4

5 Ove lyser op, og kigger interesseret, men interessen falder hurtigt da Hans siger: Hans:... nogle andre prinser, hvad med prins Ingolf Luchenbassen - De ved, ham fra Tyskland, han er kun et år yngre end Dem. Vi ser prinsens skuffede ansigt, hvorefter Hans forklarer at det er for farligt at tage ind til byen. Vi ser ham stå overfor prinsen, og forklare: Hans: Hør nu her Deres Højhed, det er simpelt hen for farligt at tage derind. Kongen og Dronningen har personligt bedt mig om at passe på Dem, så en sådan udflugt kan ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt, men jeg vil tale med Dronningen om det, hun er tilbage fra sin velgørenhedsturné for forsømte børns reetablering i samfundet, om en uges tid. Jeg er fange i mit eget hus. Jeg gider ikke være prins længere!! Det er ikke retfærdigt! Jeg... Hans lukker døren og lader som om at han ikke hører prinsen. Tobias Brask Reuther 5

6 Scene 3, Prinsens værelse, han beslutter sig for at flygte fra slottet. Det er nat. Prinsen ligger i sin seng og kigger imod vinduet. Månens lys falder ind i værelset igennem nogle franske altandøre der fører ud til en altan ud for rummets midte. Efter et stykke tid skubber han dynen til side og rejser sig. Han trækker hurtigt et par bukser og en bluse på. Vi ser at han går over imod altandørene. Han går ud på altanen, hvor han kigger ud over parken. Den ligger øde hen, badet i blåt måneskin. Han læner sig lidt ud over altanens gelænder, for at bedømme hvor langt der er ned. Vi ser at der er for langt til at springe. Herefter kigger han mod venstre, og får øje på de mange andre altaner langs slottets væg. Vi følger hans blik langs med væggen, og ser at der for enden af altanerne er et lille halvtag, hvorfra man kan hoppe ned i parken fra. Herfra panorerer kameraet mod højre, og vi ser en lille the-pavilion under nogle store træer. Han læner sig ud over kanten og rækker en arm ud i luften, for at bedømme hvor langt der er over til den. Pludselig høres en mumlen fra parken. Vi ser to vagter gå ikke langt fra altanen, nede i parken. De følger en sti. Prinsen skynder sig at sætte sig på hug, for at de ikke skal opdage ham, og kravler så ind i værelset igen. Tobias Brask Reuther 6

7 Scene 4, På gangen udenfor prinsens værelse, Hans stopper ham. Kameraet er nu ude på gangen. Gangen er prægtigt udsmykket. Et flot tykt tæppe dækker gulvet, og langs vægene hænger en masse flotte lamper der har erstattet de fakler der engang brændte der. I loftet er der stuk. Vi ser prinsen komme ud igennem døren. Han kigger sig forsigtigt omkring. Så træder han ud på gangen, men her bliver han straks tilnærmet af en vagt. Vagten er i en fin kongeblå velourdragt med guldfrynser, han har ydermere riffel og bajonet. Han ser lidt træt ud, men er ellers nydelig. Vi ser de to snakke, evt. flere vinkler. Peter: Hvor skal Deres Højhed hen på denne tid? Jeg skal ud og tisse. Peter: Men hvorfor bruger Deres Højhed ikke bare Deres eget toilet på værelset? Vi ser prinsen. På hans ansigt spores en tydelig irritation. Han får jo her bekræftet at han faktisk er fange i sit eget hus, og er nu ved at gå op i limningen. Derfor retter han sig op i sin fulde højde, træder lidt tilbage, suger luft ind, og skriger så af sine lungers fulde kraft: Fordi jeg har lyst til at prøve et af de andre toiletter, måske kan du så prøve mit toilet! Tobias Brask Reuther 7

8 Peter: Men Deres Højhed... jeg... Ti så stille, og vov ikke at spørge mig hvad jeg skal i mit eget slot! Med disse ord går prinsen forbi den forbløffede vagt. Desværre har han vækket hele slottet med sit råberi, og Hans får fat på ham lidt længere nede af gangen. Vi ser prinsen gå, og Hans der kommer ham i møde i sit nattøj. Et stykke bag ham fornemmes en vagt. Hans får bremset prinsen og siger så: Hans: Deres Højhed dog, har De feber? Nej, jeg har ikke feber, jeg er på vej til Byen med de syv tårne! Hans udtænker hurtigt en måde at hidse prinsen ned på (hans øjne indikerer at han tænker (skuler mod venstre) ), og siger eftertænksomt: Hans: Men Deres Nåde (slesk), Deres far kommer jo hjem i morgen. (forbavset) Gør han det? Hans: Ja, jo, han øh, ser De... Tobias Brask Reuther 8

9 Hans tøver, nu er gode råd dyre, han skal finde på en troværdig historie. Han siger: Hans: Den stat hvor Deres far var på besøg, er blevet angrebet af vilde Zuluer... eller var det Hutuer, og det er noget forfærdeligt noget alt sammen og øh... derfor kommer Deres far, eller kongen er jo mere passende, hjem i morgen. Prinsen kigger nøje på Hans, men stoler på ham, og siger så: Måske vi så kan snakke med ham om udflugten? Hans ser veltilfreds frem for sig, glad over at prinsen er dysset ned. Hans: Jaehh, jo det kan vi da nok. Der blændes ned. Tobias Brask Reuther 9

10 Scene 5, Prinsens værelse, nyhederne om drage-kidnapningen af Maria. Der blændes op igen, og vi ser en farverig morgensol igennem vinduet på prinsens værelse. Det er morgen, han vågner, rejser sig fra sengen og går over og tænder sit fjernsyn for at se tegnefilm. Vi ser fjernsynet der sender morgentegnefilm, men der går ikke længe før denne udsendelse bliver afbrudt, og en speaker toner frem på skærmen. Speakeren er en typisk nydelig tv-speaker med sideskilning og jakke. Det næste er en række billeder af de forskellige personer der udtaler sig, men ind imellem klippes der over på prinsen der sidder og kigger interesseret på fjernsynet. Speaker: Vi afbryder udsendelsen for at meddele at en drage tidligt i morges kidnappede en pige, da hun var ude og lege med sin søster, lidt uden for Byen med de syv tårne. Det drejer sig om pigen Maria Gårdhave... Et billede af pigen toner frem på skærmen, hun er meget smuk, og dette fanger naturligvis prinsens interesse. Speaker: (fortsat) Pigens lillesøster er i øjeblikket i choktilstand, og får krisebehandling på et af de kongelige hospitaler. I det samme toner dronningen frem på skærmen. Dronning: Jeg ville ønske at min mand og jeg på dette tidspunkt kunne være hjemme blandt vore landsmænd, for netop nu føler en af vore landsmænd dyb frygt. Desværre er vi ikke tilbage før på Tobias Brask Reuther 10

11 lørdag (siger hun koldt). Jeg opfordrer alle tapre mænd til at drage... øh et mere passende ord ville måske være... Prinsen vender hovedet væk fra fjernsynet (lyden forsvinder), han ser eftertænksomt ud i luften og siger lavt for sig selv: Hans sagde at papa ville komme hjem i dag... det passer jo ikke! Han... han har løjet. Lyden kommer tilbage på fjernsynet, og Ove ser videre. Dronningen er stadig på skærmen. Dronning: Jeg vil opfordre alle tapre mænd til at tage ud og finde dragen, og befri den lille bange sjæl. Nu toner landets statsminister frem på skærmen, han ser lidt betuttet ud, men retter sig så op og siger: Statsminister: Ja jo, øh, som statsminister vil jeg blot pointere... Han holder en kort kunstpause. Statsminister:...jo at jeg netop har modtaget en fax om det forfærdelige der er sket. Jeg vil derfor på regeringens vegne udtrykke min dybeste medfølelse for pigen Mona, øh hvad? Tobias Brask Reuther 11

12 Statsministeren, der ikke engang kender pigens navn bliver forvirret over de beskeder han får i sin høresnegl, og begynder at lave en masse fejl, samtidig med at han kigger nervøst ind i kameraet. Hans ansigt afspejler forvirring. Statsminister: Øh... pigen Ronald, nej Camilla, jeg mener... Maria (han ånder lettet op over at have fundet det rigtige navn, og fatter sig så), der netop nu sidder i mørket bange og alene. Derfor landsmænd - tag ud og fang dragen og find pigen! Speaker: Tak til statsministeren. Der er stadig intet tegn af pigen, men politiet og militæret er sat ind på opgaven. Politikommissær Nielsen har denne kommentar. Politikommissæren toner frem fra politigården, hvor en interviewer er sendt ud for at interviewe ham. Kommissæren er i fuld uniform, dvs. en mand der holder sig til reglementet, og taler med dyb og myndig stemme. En politimand af den gamle skole. Han kigger bestemt ind i kameraet. Nielsen: Vi har sat alt ind på denne opgave, og vi gennemgår netop i dette øjeblik vores dragearkiver for at finde en mistænkt. Man ser kontoret, hvor de taler med kommissæren. Det er et af de store kontorer, hvor flere politimænd arbejder sammen. Det flyder med papir på de rodede skriveborde og i baggrunden sidder de stressede betjente, der ser ud som om de er parat til at begå selvmord efter deres næste smøg. Der klippes tilbage til kommissæren. Tobias Brask Reuther 12

13 Interviewer: Tror du familien Gårdhave får deres datter tilbage? Politikommissæren ser frem for sig. Nielsen: Ja det tror jeg at de gør, vi er efterhånden meget erfarne hvad drager angår. De gør som regel sådan noget som dette, for at få opmærksomhed. Interviewer: Du mener altså ikke at dragen vil gøre pigen fortræd? Nielsen: Det håber jeg ikke. Interviewer: Nu så vi dronningen lige før, og det kan jo ikke skjules at hun så bestyrtet ud, og jeg mener... hvem er ikke det? Vi har jo ikke haft problemer med dragerne i over 50 år efterhånden. Nielsen: Nej det er fuldstændigt rigtigt, dragerne har overholdt den fredsaftale, der blev indgået af den nuværende konges far, Svend Svedig den anden. Interviewer: Men du har altså en teori om, at den drage der står bag dette går rundt og keder sig, eller hvad? Tobias Brask Reuther 13

14 Nielsen: Præcis, dragerne har jo ikke så meget at lave i dag, som i gamle dage. Interviewer: Nej, og til seerne kan jeg da lige understrege, at der for bare nogle måneder siden blev foretaget en undersøgelse der viste at ni ud af ti drager ikke har det godt i reservaterne. De lever usundt og får ikke nok motion, på trods af de mange tilbud, som der faktisk er til dem i reservaterne. Det eneste de stadig holder af er at grille. Samtidig med at intervieweren fortæller om undersøgelsen, ses en række billeder fra reservaterne, hvor de sløve drager ikke laver noget, og slutter af med et par stykker der står og griller. Reservatet minder om de amerikanske indianerreservater, dvs. en række povre ens huse på lige rækker med et hegn udenom. Beliggenheden er et grønt bjergområde. Ydermere er der i reservatet butikker af forskellig art. Kameraet bevæger sig først igennem en gade i reservatet, forbi huse og butikker. Rundt omkring sidder dragerne og laver ingenting. Til sidst ses fem drager i færd med at grille. Fra grillen stiger osen og en drage står og vender kødet. Vi ser igen intervieweren. Interviewer: Ja det har de jo altid været gode til. Nielsen: Det må man sige. De smiler begge to, og intervieweren takker af. Tobias Brask Reuther 14

15 Tobias Brask Reuther 15

16 Scene 6, Prinsens værelse, overhører Hans, pakker til endnu en flugt. Prinsen er dybt begravet i egne tanker da det banker på døren. Hans råber ind igennem døren. Hans: Uh uh, prinsemand, er De oppe? Prinsen kigger over imod døren, og skruer hurtigt ned for fjernsynet. Han rækker ud efter fjernbetjeningen. Herefter sidder han musestille. Dog ikke længe, så sniger han sig over imod sengen, så Hans ikke kan se ham igennem nøglehullet. Udenfor kigger Hans igennem nøglehullet lige efter. Vi ser igennem, og ser den tomme røde pude, hvor prinsen lige har siddet. Vi ser igen prinsen, der sidder på sin seng, udenfor Hanses synsfelt, han er musestille, og holder vejret. Pludselig kan prinsen høre Hans og vagten skændes udenfor døren. Han lister sig over til døren, og lytter. Ude på gangen ser vi Hans skælde en vagten ud. Hans: Det var noget værre rod i går nat hva - Hvordan slap han forbi dig? Det var meningen at du skulle passe på ham! Nå, men nu ser det ud til at han sover, men hold øje med ham, han må ikke stikke af! Forstår du! Vagten nikker. Hans går. Vi ser prinsen liste sig tilbage til sin seng, hvor han lige så stille hopper i det samme tøj som dagen før, og beslutter sig for at gennemføre planen om at hoppe fra altan til altan. Han medbringer følgende ting, der ligger på et bord ved siden af sengen. Sit kreditkort og en schweizisk lommekniv. De to ting ligger imellem nogle andre ting på bordet. Vi ser ham kaste et kort blik på alle tingene, hvorefter han hurtigt udvælger de to, fordi han har travlt, og finder dem mest passende til turen. Tobias Brask Reuther 16

17 Scene 7, Parken, flugten via altanerne. Prinsen går ud på sin altan. Det første der slår ham er den dejlige sommervarme og solens gyldne stråler. Vi ser solen og prinsen der lukker sine øjne og vender hovedet imod solen. Han nyder den kort, før han kigger ud over parken igen. Udsigten over parken er fænomenal, dette har prinsen aldrig rigtig tænkt over før nu, denne dag, hvor hans liv for alvor skal til at forandre sig. Vi ser igen parken, længst tilbage i den går et par gartnere rundt og ordner nogle bede, og et par tjenestepiger hænger vasketøj op midt i parken. Der er ingen vagter at se. Prinsen vender sig mod den altan han først skal hoppe over på. Der er to meter over til den. Han tager en dyb indånding og springer. Det lykkes. Nu er der kun to altaner tilbage. Men når han lander på den næste altan skal han passe gevaldigt på, for den fører ind til Hans kontor, heldigvis er altandøren ikke åben. Prinsen springer, men er uheldig. Han springer ikke langt nok, og hænger derfor nu i det nederste af altanens gelænder. Han kigger ned, der er langt ned. Derfor spjætter han med benene, men prøver samtidig at være så stille som muligt. I det han rammer forkert, slår han benet imod slottets mur og råber: Av! Pokkers! Han holder vejret og håber på at Hans ikke har hørt ham. Vi ser at han kigger op mod døren. Den går op og vi hører Hanses stemme inde fra kontoret. Hans: Kom her, jeg synes at jeg hørte støj. Hørte du ikke noget? Hans efterfulgt af en vagt kommer ud på altanen. De kigger sig omkring. Tobias Brask Reuther 17

18 Vagt: Nej ikke rigtig, tror du ikke bare det var katten? (Hans svarer ikke). Hans skuler rundt på altanen, ser prinsens hvide knoer nederst på gelænderet, men lader som om at han ikke lægger mærke til dem for at pine ham lidt. Hanses ansigt smiler lumsk. Prinsen er efterhånden så træt, at han ikke kan blive hængende. Han tænker på at afsløre sig selv, for der er mindst ti meter ned, men han venter alligevel lidt. Vagten bliver utålmodig og siger: Vagt: Nå men jeg går tilbage til min post, for jeg skal jo... Hans: Schh..., hørte du ikke noget? Det var lige som om at der var noget der bevægede sig nedenunder altanen. Hans træder langsomt, næsten snigende, over imod det sted hvor prinsen hænger og dingler. Vagten står helt stille oppe på altanen. Hans hvisker: Hans: Ikke en lyd. Nu lægger han sig på hug på altanen, og kigger ned på det sted hvor prinsens knoer er blevet hvide, men lader som om at han ikke har opdaget prinsen. Hans: Nå, det var nok bare katten... Tobias Brask Reuther 18

19 Vi ser prinsen ånde lettet op, men han er stadig anstrengt af at hænge og dingle. Pludselig stikker Hans hurtigt en hånd ud igennem gelænderet og ned under altanen, og griber fat i prinsens arm. Prinsen stivner af skræk et kort øjeblik, så siger Hans: Hans: Jamen Deres Højhed? Hvad i alverden laver De dog her under altanen. Det er da ikke et sted for en prins at hænge og dingle. Lad mig hjælpe Dem op. Hans hiver prinsen op på altanen, men lige inden han hiver ham helt op over gelænderet kigger Hans ondskabsfuldt ind i prinsens øjne, underforstået at han ikke skal prøve på at stikke af igen. Oppe på altanen beder Hans vagten om at føre prinsen til sit værelse, og låse ham inde. Prinsen protesterer: Det kan du ikke gøre! Jeg klager til mama og papa, jeg har ret til at bevæge mig rundt i mit eget slot! Hans overhører prinsens protester, og beordrer blot vagten til at føre prinsen væk med et vink. Vagten tager prinsen under armen. Prinsen stritter imod og råber og skriger, men kan ikke vriste sig fri af den stærke vagts greb. Imens vagten fører ham bort ser vi stadig Hans og hører samtidig råbene, der langsomt dør hen, eftersom at vagten fører ham væk via gangen udenfor kontoret. Slip mig! Slip mig så! Jeg klager gør jeg, det er ikke retfærdigt! Tobias Brask Reuther 19

20 Scene 8, Slottets kældre, Brutus og Tort, Hanses plan. Ude på gangen ser vi igen Hans. Vi følger ham igennem slottets gange ned i en dyster kælder, der i gamle dage blev brugt som fangehul og torturkammer. Vi ser at der på væggene hænger gamle torturinstrumenter som minder en om gamle dage i disse kældre. Væggene driver af fugt, og her er kun lidt lys. Hans bevæger sig ned af en stor vindeltrappe af sten, hvorefter han går ind gennem en mellemstor træport. Idet han åbner døren flyver et dusin flagermus ud. En sætter sig på hans næse, og bliver siddende et stykke tid inden han vifter den væk. Han siger: Hans: Åh forbandede små kræ. Væk væk! Gudsforladte sted, hvordan kan I leve hernede? Vi er i et cylinderformet lokale hvor vindeltrappen løber langs siden. Dvs. vi er ved bunden af trappen. Langs væggen hænger der fakler og brænder. Der er fire i alt, men de afgiver et ringe og dystert lys. I det samme træder to skikkelser frem af mørket. Den ene tager en fakkel ned fra væggen og de bevæger sig over imod Hans. Da de er henne ved Hans, er det tydeligt at han kender de to, da han ikke bliver skræmt ved deres pludselige tilstedeværelse. De to, Brutus og Tort, er tvillinger, ikke særlig høje med grove træk. De er efterkommere af de bødler der i sin tid huserede i disse gange. Brutus: Nårh... er vores ydmyge bolig ikke god nok til den fine prins Hans? Tobias Brask Reuther 20

21 Brutus giver Hans et venskabeligt puf i siden idet han siger det. Hans bliver irriteret. Hans: Hold så op Brutus, og hold op med at kalde mig prins Hans. Vi ser at Tort griner og kigger på sin bror, de griner småfjoget. Lyset fra faklen, som Brutus holder, falder på dem. Det er tydeligt at se på deres ansigtsudtryk, at de ikke er særlig kloge. Bagefter ses Hans, der virker uhyggelig i kraft af lyset og lokalets indretning. Hans: Tort og Brutus hold så op med det pjatteri, og hør efter! Vi kan ikke vente længere, tiden er inde til at udføre vores plan, og derfor gider jeg ikke at finde mig i jeres evindelige pjatteri! Hans løfter sin ene næve idet han siger det, og Brutus og Torts ansigtsudtryk stivner. Det er tydeligt at de er bange for Hans, selvom de er ham fysisk overlegne. Hans: Godt, men hør nu her. Prinsen var nær stukket af i dag, men heldigvis fangede jeg ham. Han har sat sig i hovedet at han vil ind til Byen med de syv tårne, og er i det hele taget krop umulig, åh jeg kunne kværke den lille mide, hele mit liv har jeg slidt for at gøre ham tilfreds, men nu skal det være slut, slut siger jeg jer! Jeg... Han bliver afbrudt af Tort, hvis ansigts forventningsfulde træk, ligner dem et barn har juleaften. Tobias Brask Reuther 21

22 Tort: Skal vi slå ham ihjel? Hva - skal vi? Tobias Brask Reuther 22

23 Brutus: Ja lad os slå ham ihjel, kom nu, kom nu. Hans kigger gnavent på dem begge. Vi ser ham i halv figur, men efterhånden som det han siger bærer præg af flere og flere onde tanker zoomer vi tættere og tættere ind på hans ansigt, som nu ser meget ondt og lumsk ud. Hans ansigt er delvis dækket af skygger, og specielt venstre side af ansigtet ses, dette skaber en uhyggelig effekt. Hans: Selvfølgelig skal vi da ikke slå ham ihjel! I skvadderpander, åh I forbandede, forstår I slet ingenting? Næ jeg har fundet på noget meget bedre. Vi giver prinsen hans ønskede tur til Byen med de syv tårne. I to fører ham udenfor slottet, forklædt som vagter, og kører ham ind til byen, hvor banden Hårde og sorte negle fanger ham. Jeg ringer royal alarm og informerer kongen og dronningen, som straks vil blive ude af sig selv, og vil være villige til at gøre alt, og betale hvad det skal være, for at få prinsen tilbage. Jeg tilbyder nobelt min hjælp, og tager til Byen med de syv tårne, hvor jeg efter en aftalt pris, køber prinsen tilbage fra banden, med kongens penge. Jeg har allerede aftalt prisen med deres leder. Det kommer til tumult, ikke rigtig selvfølgelig, det hele er aftalt, men prinsen vil tro at jeg har kæmpet mig vej for at rede ham. Sikkert hjemme på slottet igen fortæller både prinsen og jeg, hvordan jeg helteagtigt ene mand redede ham fra - hvem ved - døden måske. Igen ser vi Tort, der siger forventningsfuldt. Tobias Brask Reuther 23

24 Tobias Brask Reuther 24

25 Tort: Skal han dø? Skal han? Åh kom nu! Tort hopper op og ned af bare forventning. Hans: Nej din forpulede lille mide, for syv tusinde gang, han skal ikke dø, det var bare en tanke, forstår du! I krummer ikke et hår på hans hoved, forstået! Forstår I slet intet, jeg bliver jo ikke nogen helt hvis prinsen dør, åhh... Brutus og Tort kigger skuffede på Hans, hvorefter de siger: Brutus: Okay, vi rører ham ikke. Tort: Det er bare så længe siden at nogen er blevet pint og plaget hernede, der er aldrig noget at lave! Hans: Men det får I nu. Kongen og dronningen kommer snart hjem, der er ingen tid at spilde. Kl på fredag kommer jeg ned med noget vagttøj til jer. Ved prinsen og min frokost samme dag, røber jeg så for ham, at døren i kælderens vestfløj ikke er bevogtet, og herefter er det mit bud at han vil prøve at stikke af den vej. I venter på ham ved denne dør, og lige så snart han går ud af døren, kidnapper I ham, og kører ham udenfor slottet forklædt som vagter. Men husk, lad for Guds skyld Tobias Brask Reuther 25

26 være med at sige for meget, idet I forlader slottet, kun det jeg fortæller jer at I skal sige, okay... Hans mimik understreger at dette ville være en katastrofe. Hans: Inde i Byen med de syv tårne, giver I prinsen videre til banden. Nu skal I bare høre... Samtalen slører hen til en hvisken, og de tre træder tættere sammen, underforstået at Hans giver dem de nøjagtige informationer omkring planen. Brutus og Tort nikker underforstående, og til sidst ser vi Hans slå ud med armene, underforstået at han nu har forklaret dem alt. Samtalen vender tilbage, og de tre træder igen lidt væk fra hinanden. Hans kigger formelt på dem, som var han en gammel oberst, og siger bestemt: Hans: Så ved I hvad I skal gøre? Brutus hvad tid? Brutus retter sig kejtet op og svarer: Brutus: Kl Hans: Godt! Og Tort hvad hedder I når I skal spille vagter? Tort: Jeg hedder John, og Brutus hedder Svend. Kan jeg ikke hedde noget andet end John? Tobias Brask Reuther 26

27 Hans: Hold kæft! Det kan være lige meget hvad du hedder, er du ikke interesseret i pengene måske? Tort: Jo... Hans: Godt så lad være med at tænke mere over at du skal hedde John. Det er mine egne penge jeg betaler jer to med og jeg vil ikke tolerere nogen slinger i valsen. Godt, men hvor var jeg... Hans afbrydes pludselig af en lyd, der er nogen der kommer ned af trappen. Kameraet bevæger sig fra det runde rum som baggrund, og panorerer op imod vindeltrappen, hvor en skygge afslører en person, der er på vej ned af trappen. I det samme ser vi Hans i halv figur, der kigger skræmt imod skyggen. Han laver fagter med armene. Hans: Hurtigt! Gem jer! Han løber ind under vindeltrappen hvor han gemmer sig i ly af mørket. Brutus og Tort løber hinanden over ende i deres forsøg på at gemme sig, og ligger derfor midt på gulvet. Trinene på trappen stammer fra en tjener der er på vej ned for at hente vin til middagen senere på dagen. Tjeneren er en ung mand. Han kigger forbavset på de to. Tjener: Undskyld, I kunne vel ikke sige mig hvor jeg finder vinkælderen, jeg er ny på slottet så... Tobias Brask Reuther 27

28 Brutus kigger på Tort, overrasket og lettet over tjenerens spørgsmål. Tobias Brask Reuther 28

29 Brutus: Øhh, jo, op af trappen, og... (kigger på Tort) Kan du huske det? Tort: Øh, op af trappen og ind til venstre, og så lige ud, og videre gennem den store dør til højre, så ca. 20 meter lige ud, så til venstre, så højre, så op af trappen og til højre, herefter ned af stigen, til højre, og så skal du faktisk bare lige ud ca. 50 meter, og så... Tjeneren kigger fortvivlet på Tort og afbryder ham: Tjener: Øh tak skal du ha, jeg finder det selv. Tort: Det er ikke så svært! Vi hører tjenerens trin der bevæger sig op af trappen igen, samtidig med at vi ser Hans delvis dækket af skygger fordi han står under vindeltrappen. Hans træder ud af mørket. Han går hen til de to, og siger: Hans: I ved hvad I skal gøre, så skuf mig nu ikke. Åhh det skal blive skønt endelig at kunne vise kongen og dronningen hvem jeg virkelig er. Jeg er sikker på at de forfremmer mig efter at jeg reder deres lille kæledække, hvem ved måske bliver jeg den næste statsleder, magt, indflydelse, penge... (han bliver fjern og drømmende i blikket) Helte bliver altid til noget stort, og så er Tobias Brask Reuther 29

30 det slut med at passe den forkælede møgprins! Helt... åhh har det ikke en vidunderlig klang. Nuvel, jeg må besinde mig, kl på fredag. Hans stopper midt på trappen og siger så: Hans: En sidste ting, bliver I fanget, så husk ikke at røbe noget, jeg skal nok hjælpe jer fri. Bruno og Tort nikker og Hans begiver sig op af trappen igen. Tobias Brask Reuther 30

31 Scene 9, Prinsens værelse, Hans genvinder prinsens tillid. Oppe på gangen går Hans til prinsens værelse, og låser sig ind til den sure prins. Vi ser med det samme prinsen der sidder på sin røde pude, han vender ansigtet mod os, idet han hører lyden fra døren. Han siger: Jeg gider ikke at snakke med dig Hans. Du kan ikke bare holde mig fanget her, og hvorfor løj du for mig om hvornår mama og papa kom hjem. Hans skærer en forundret grimasse. Hans: Gjorde jeg det? Det kan jeg da ikke huske? I går nat sagde du at de ville være tilbage i dag, men jeg så på tv her til morgen at de ikke kommer før på lørdag! Du løj Hans! Hans kigger på prinsen, og prøver på at skære en omsorgslignende grimasse, men det lykkes ikke helt. Han siger: Hans: Ove, De er så stor nu at De må kunne forstå min situation. Jeg løj fordi jeg vidste at De ellers ville prøve at stikke af, og det prøvede De så uheldigvis på alligevel. Herre Gud, De er jo som en søn for mig ikke - Jeg ønsker ikke at der skal ske Dem noget, og det er altså farligt at tage ind til byen. Din far og Tobias Brask Reuther 31

32 mor har personligt forbudt mig at lade dig forlade slottet, men det kan da stadig være vi kan overtale dem når de kommer hjem på lørdag. Derfor løj jeg, jeg holder af Dem Deres Højhed, tænk hvor meget tid jeg har tilbragt sammen med Dem... Hans kigger drømmende (sukkende) ud af vinduet, underforstået at alt den tid nærmest er spildt. Men du behøvede ikke at lyve Hans, jeg ville have forstået. Kameraet zoomer over imod Hans der lumsk siger. Hans: Jeg er glad for at De tager det sådan, De skal se, De skal som tids nok komme et smut til byen. Hvad mener du? Hans: Nåh.. jo jeg... øh jo jeg mener blot at vi må snakke med kongen og dronningen om det på lørdag, og så får vi se... hav det nu godt, og husk frokost kl , og lov mig ikke at prøve at stikke af igen. Hans vender sig om og kigger på prinsen idet han er på vej ud gennem døren. Tobias Brask Reuther 32

33 Scene 10, Hans forbereder kidnapningen af prinsen. Fredag morgen. Vi ser Hans, der taler i telefon på sit kontor. Han kigger bange rundt imens han taler. Hans: Godt, så er det en aftale, hvad? Jo Brutus og Tort afleverer prinsen til jer i dag kl. ca , ved det aftalte mødested. Hvad siger du? Pengene, jo dem får du lige så snart jeg har fået dem fra kongen, der kommer max til at gå et par dage. Farvel så længe. Vi ser herefter Hans i færd med at gå sin vandte gang på slottet. Han går ind af en dør hvorpå der står beklædning. Herinde tager han to vagtuniformer. Ude på gangen igen, stopper han op ved et billede af en ridder. Ridderen står foran sin hest i et smukt landskab. Han udstråler styrke og magt. Hans stiller sig foran billedet og prøver at stå ligesom ridderen. Han prøver at virke magtfuld, men ligner mest af alt en rigtig tøffelhelt, som han jo er. Han ser komisk ud. Han hører nogle vagter længere nede af gange, og han skynder sig at gå videre. Tobias Brask Reuther 33

34 Scene 11, Spisesal, frokost, taler om drage-kidnapningen. Vi ser Hans og prinsen sidde ved et stort, langt bord, i forbindelse med den daglige frokost. Ved siden af bordet står en tjener ved et lille anretterbord, klar til at assistere med mere mad og drikke osv. Der er lyst i rummet. I loftet hænger en fornem lysekrone, ligesåvel som resten af rummet bærer præg af forgangne tiders rigdom, i form af små fornemme nips til store ting i guld osv. Hans har en serviet sat fast i kraven, og retter engang imellem på den. Hans: Nå, Deres Højhed, glæder De Dem til at Deres mor og far kommer i morgen? Prinsen, der egentlig ikke glæder sig synderligt til dette, siger: Tja... de lader mig sikkert ikke tage den tur ind til byen alligevel, men... er der egentlig noget nyt om dragen og pigen. Hans: Hvad for en drage? Hvad er det De taler om? I går var der en drage der kidnappede en pige - har du ikke set nyheder? Hans, der gerne vil virke som en betydningsfuld og velinformeret mand, undskylder lidt bøvlet, underforstået at han ikke aner noget om historien. Det er tydeligt at spore dette i hans ansigt. Tobias Brask Reuther 34

35 Hans: Øhh, jo selvfølgelig, jeg holder mig da underrettet, men øh jeg må indrømme at jeg ikke har hørt så meget om historien. Der er en drage der har kidnappet en pige ikke langt fra Byen med de syv tårne, åhh... hvis bare jeg kunne, ville jeg tage ud og redde den stakkels pige. Hans: Deres Højhed, begynd nu ikke igen, det er ikke sikkert for Dem udenfor slottet, slet ikke i selskab med en vanvittig drage. Hans tager en slurk af sin vin, og ser formanende på prinsen, i det han siger det. Hvem siger at den er vanvittig? Hans: (Konstaterer koldt). Alle drager er vanvittige! Er De færdig med maden? Prinsen nikker. Hans: Fint, så gå ind på Deres værelse, jeg henter Dem kl til klaverundervisning, men først skal jeg have set på den dør. Tobias Brask Reuther 35

36 Hvad for en dør? Hans: (henkastet) Nåh det er bare døren nede i kælderens vestfløj der er gået i stykker, slottet er jo gammelt efterhånden. Men hvad er der galt med den? Hans: Den kan bare ikke lukke, og det går jo ikke vel. Vi skulle jo nødig have ubudne gæster, nå nok om det, jeg henter Dem kl Hav det nu godt. En vagt kommer over til prinsen. Han kigger på vagten, herefter på Hans, der kigger undskyldende tilbage på prinsen. Vagten fører prinsen ud af billedet, underforstået at han fører ham til sit hans værelse. Hans kigger i den retning som prinsen har forladt rummet i. Han vinker tjeneren bort med et vink, og der zommes samtidig med dette langsomt ind på hans ansigt, der afslutter scenen i en ond grimasse. Tobias Brask Reuther 36

37 Scene 12, Prinsens værelse, han vil flygte via døren i vestfløjen. Vi ser prinsen komme ind af døren til sit værelse, vagten lukker den efter ham. Den er ikke låst, men vagterne holder vagt ude på gangen. Inde på værelset igen, spilder prinsen ingen tid. Vi ser ham rode i en skuffe, hvorefter han trækker et kort op. Det er et kort over Groβenslot. Vi ser kortet, og prinsens finger der glider hen over det, indtil den rammer titlen Vestfløjen, herefter finder den hurtigt døren, som også er indtegnet på kortet. Aha... Vi ser at han folder kortet sammen, og stopper det i lommen, hvorefter han går hen til døren. Han åbner den forsigtigt, og man ser en vagt stå ude på gangen. Herefter lukker han den igen, og ser betænksom ud. Men idet samme hører han Hanses stemme ude på gangen. Han lægger øret til døren. Vi ser Hans og vagten. Hans: Peter... Vagten udenfor døren svarer: Peter: Ja. Hans: Jeg vil godt lige tale med dig om episoden med prinsen forleden, skal vi ikke gå ind på mit kontor. Tobias Brask Reuther 37

38 Peter: Jo, men hvad med... Hans kigger skarpt på vagten, der nervøst siger: Peter: Jo selvfølgelig kan vi det Hans... jeg mente blot at... Hans: Det var jo ikke nogen heldig episode vel, men jeg er villig til at se igennem fingre med den for nu, men husk at prinsens sikkerhed ikke er noget man sløser med. Hans og Peter bevæger sig ned af gangen imens de siger det sidste. De når døren til kontoret, og Peter går ind, men lige inden at Hans selv går ind kaster han et lumsk blik ned i retning af prinsens dør. Der klippes til prinsen der stikker hovedet ud af døren, og ser at der er klar bane. Herefter krydser han hurtigt gangen, og løber ind af en dør. Vi ser ham lukke den bag sig. Han er nu ude på en trappe, beregnet til tjenestefolkene. Han tager hurtigt kortet op af lommen, kigger på det, og bevæger sig ned af trappen. Næste klip ser vi prinsen stikke hovedet ud af en dør. Der er mørkere fordi han er nået kælderregionen. Han kigger ud i en af kældergangene, store reoler med vin står langs med vægene. Der er ingen vagter at se, og han løber videre. Næste klip ser vi ham løbe forbi et skilt, hvorpå der står Vestfløjen. Han kigger sig over skulderen, og løber hurtigt tilbage. For enden af den gang, som skiltet førte til, ligger døren. Forsigtigt nærmer han sig den. Han tager i håndtaget, og den gamle dør åbner sig knirkende. En lysstråle trænger ind i udefra, og vi ser nu prinsens blik kigge op af en trappe, der fører direkte op til parken. Men idet han træder ud på trappen, springer Brutus og Tort frem bag døren, og griber fat i prinsen. Han kæmper imod, men har ingen chancer. De bagbinder ham, taper hans mund til, og trækker en sæk ned over hovedet på ham, hvorefter Brutus tager ham under armen, og begiver sig op af trappen. For enden Tobias Brask Reuther 38

39 af trappen holder en lille limousine, med tonede ruder klar. De smider prinsen ind bagi, og sætter sig foran, de kører. Scene 13, Brutus og Tort fører prinsen ud af slottet. Vi ser nu bilen køre mod slottets indgang. En kontrolpost stopper dem: Tort ruller vinduet ned, og smiler til vagten. Vagt: Hvor skal I hen? Tort: Vi skal køre bilen på værksted, der er noget galt med det elektroniske system. Vagt: Må jeg se nogle papirer? Tort stikker ham nogle papirer og han lader dem passere, men inden spørger han: Vagt: I er nye her, jeg har ikke set jer før? Brutus: Vi er lige blevet overført fra Store Lillestrup kaserne. Vagt: Javel ja, jeg skulle bare lige tjekke, passér. Porten åbner og de kører lige så stille ud. Tobias Brask Reuther 39

40 Tobias Brask Reuther 40

41 Scene 14, Vagthus, prinsen meldes savnet, Hans skælder vagt ud. Da vagten er tilbage i sit vagthus med sin spandauer og en kop kaffe, bliver der slået royal alarm. Vi ser ham sidde i det lille vagthus. Bag ham hænger forskelligt materiale på en opslagstavle. Vagthuset er et af dem hvor man kan åbne en glaslåge for at tage imod beskeder fra dem der vil ind og ud af slottet osv. Han smiler veltilfreds et sekund, underforstået at det er rart at kunne sidde lidt ned, men er nær ved at kløjes i spandaueren og kaffen spilder han ud over bordet, da han hører følgende melding over højtaleren. Højtaler: Prinsen er væk! Prinsen er væk! Alle vagter på deres poster! Prinsen er væk! Vagten ringer op på slottet for at tale med Hans. Hans tager telefonen i sit kontor. Bag ham står to vagter, og han spiller sit skuespil godt. Hans: Hvad siger du? To vagter har netop forladt slottet. Hvordan så de ud? Bil til reperation, ja jeg forstår. Nej jeg tror ikke at det er dem, men tjek alligevel med værkstedet om de skal have en af vores biler ind i dag. Og hold for Guds skyld øje med prinsen, måske er han stadig på slottets område, luk ingen ud, uden at jeg giver tilladelse! Bag ham kan man se de to vagter tale til hinanden. De ved ikke hvad der foregår, og er forvirrede samt nysgerrige. Tobias Brask Reuther 41

42 Scene 15, I bilen, prinsen stikker af gennem en skov. Vi ser nu bilen udefra, og herefter ser vi prinsen, der vrider sig på bagsædet. Tort læner sig bagud, og trækker sækken af hovedet på prinsen. Han fjerner tapen fra hans mund. Herefter ser vi Brutus og tort fra prinsens synsvinkel, dvs. vi ser dem sidde i førekabinen. Tort kigger på ham. Prinsen udstøder: Hvem er I?!!! Hvor er vi på vej hen?!! Både Tort og Brutus svarer. De kigger på hinanden, så svarer Brutus. Brutus: Det er en overraskelse Deres Højhed! De griner begge dumt. Jeg forlanger at I omgående slipper mig fri! Jeg... Tort trykker på en knap så en glasrude glider op imellem prinsen og dem, så de bliver fri for at høre på ham. Der blændes ned imens vi hører prinsen råbe. Der blændes op igen. Vi ser nu prinsen sidde og kigge fortvivlet ud i luften. Han henvender sig til brutus og Tort over bilens samtaleanlæg. Hvad hedder I egentlig, jeg synes at jeg har set jer før, er I fra slottet? Tobias Brask Reuther 42

43 Brutus og Tort kigger på hinanden. Brutus: Nej, vi er ikke fra slottet, jeg hedder John, øh jeg mener jeg hedder Svend, og det er min bror John. Det er alt hvad du får vide okay! Prinsen kigger frem for sig, underforstået at han tænker. Så siger han: Svend. Både brutus og Tort svarer, de kigger forvirret på hinanden, og Brutus svarer: Brutus: Ja, hvad er der nu? Jeg skal tisse. Kan vi ikke holde ind til siden? Jeg skal altså virkelig tisse. Brutus og Tort kigger på hinanden, og beslutter sig for at stoppe. Bilen kører ind til siden. På hver side af vejen ligger der tæt granskov. Prinsen stiller sig lidt væk fra de to op af et træ, men pludselig begynder han at løbe ind i skoven så hurtigt han kan. Brutus og Tort: Stop! Stop! Kan du komme tilbage! Stop! Kom tilbage! Tobias Brask Reuther 43

44 De løber efter ham, men når kun et stykke ind i skoven før de giver op. Vi ser prinsen løbe igennem skoven. Han kigger sig over skulderen. Kameraet er nogle gange nede bag hans fødder for at skabe en mere uhyggelig effekt af forfølgelse. Han sænker farten, sikker på at de ikke længere følger efter ham. Fortælleren siger: Fortæller: Prinsen var fri. Han havde besluttet sig for at rede den lille pige, og han mente at han havde gode forudsætninger, eftersom at dragen efterlyste morskab fra de gode gamle dage, og han var i det mindste en rigtig prins, som der havde fandtes prinser langt tilbage. Lidt senere kommer han ud af skoven, som støder op til en vej. Den følger han lidt, til han ser et skilt til togstationen, som han finder. Disse billeder ses imens man hører ovenstående fortæller. Scenen slutter med at han kigger på skiltet og går i den retning det anviser. Tobias Brask Reuther 44

45 Tobias Brask Reuther 45

46 Scene 16, Station, køber billet til Byen med de syv tårne. Han går over til billetlugen på stationen. Vi kigger fra venstre mod højre. Vi er indendørs i stationens venteværelse. Det er en gammel bygning med træskelet og planker løber på tværs af loftet. Der sidder enkelte mennesker i venteværelset. Nogle står op. Enkelte af dem kigger på prinsen idet han går forbi, men ingen af dem lader til at genkende ham. Udover dette er der en automat med kolde og varme drikke og hvad der ellers er i et venteværelse. Prinsen henvender sig til den gamle billetmand. Jeg skal have en billet til Byen med de syv tårne. Billetmand: Ja tak, det bliver 25 kr. Prinsen er lige ved at fortælle at han er prinsen, og at han sandelig ikke skal betale for at benytte de offentlige transportmidler. Sig mig engang ved De ikke hvem jeg... Den gamle billetmand hører ikke så godt og undskylder sig. Billetmand: Undskyld hvad sagde De? Ikke noget. Tobias Brask Reuther 46

47 Prinsen betaler med sit kreditkort og løber ud på perronen. Vejret er skønt, det er ved at blive op af eftermiddagen (ca. kl ). Han bliver ikke genkendt. Scene 17, Togkupé, nyheder om prinsens forsvinden, interview. Tobias Brask Reuther 47

48 Vi befinder os nu i en togkupé. Prinsen sidder med ryggen til køreretningen i vognens venstre side med front mod os. Han kigger ud af vinduet. Kort efter begynder toget at køre. De første nyheder kommer i radioen om at prinsen er blevet bortført. Vi ser igen den gamle billetmand. Han hører radio. Vi hører følgende fra en radio bag manden i billetlugen fra før. Speaker: Radioavisen, kl. er Det forlyder at prins Ove for ca. en time siden er blevet kidnappet. Man ved på nuværende tidspunkt kun at det var to vagter, der kørte prinsen ud af slottet i en af de royale biler. Alle der ved noget, skal omgående gå til politiet. Vi har følgende kommentar fra dronningen: I forbindelse med de næste par replikker ser vi, i en række små klip, forskellige mennesker lytte til radio. Bla. en mekaniker, der stopper sit arbejde. Nogle på et kontor, og til sidst ser vi radiointervieweren på slottet, tale med den sørgmodige dronning. Dronningen: Vor kære prins Ove er blevet bortført fra Großenslot, og jeg bønfalder dem der har ham, om ikke at gøre vores kære prins noget ondt. Speaker: Vi har politikommissær Nielsen, som vi snakkede med tidligere i dag, med over telefonen. Han har følgende kommentar: Nielsen: Tobias Brask Reuther 48

49 Dem der har prinsen lige nu skal vide, at vi har sat absolut alt ind på denne sag. Den lille pige og dragen nævnes slet ikke. Tilbage hos prinsen i kupéen, melder togets højtaler, at han er fremme i Byen med de syv tårne. Vi ser ham stige ud af toget, og ned på perronen. Her kan han høre folk mumle om at prinsen er blevet bortført. De første opslag er så småt også ved at komme op og hænge. Han passerer et. Der er billeder af ham selv overalt. Han er klar over at han bliver nødt til at skjule sig, ellers vil det ikke vare længe inden han bliver opdaget. Derfor løber han ud i gaderne, og inden så længe befinder han sig et skummelt sted. Tobias Brask Reuther 49

50 Scene 18, Blindgyden, de to drankere, prinsen fanges. Han kommer til at dreje ind i en blindgyde, uden at han ved den ender blindt. Vi ser prinsen nederst midt i billedet. Foran ham ligger den skumle gyde, og langsomt panoreres der opad og byen hæver sig over gyden. Skyskrabere osv. De store bygninger skal virke skræmmende, som en slags metropolis-uhyrer, der hæver sig over den smalle gyde. Vinduerne virker som øjne. Det er næsten som at bygningerne falder ind over ham. Det er tydeligt at prinsen ikke er på hjemmebane her. Over gyden løber en bro. Han går videre ind i gyden, og under broen sidder to mænd. De ser forhutlede ud. Begge har de lange og meget slidte jakker på. De er ubarberede og på hænderne har de den slags handsker uden fingre, selvom det er sommer. Prinsen spørger naivt: Undskyld, ved I hvor jeg finder familien Gårdhave, de skulle bo lidt udenfor byen. Den ene af mændene rejser sig op. Han er forhutlet at se på, og bærer en gammel lurvet grå cottoncoat, slidte fløjlsbukser samt et par gamle militærstøvler. Hans ansigt bærer præg af et hårdt liv uden pleje. Han skuler til prinsen og siger let brovdent: Dranker 1: Familien hva for noget? Laver du grin med os hva knægt?!! Den anden dranker der sidder ned tager en slurk af en flaske gemt væk i en papirspose. Nej nej, det er dem hvis datter er blevet taget af dragen. Tobias Brask Reuther 50

51 Den anden mand, der stadig sidder ned, griner og siger så: Dranker 2: Ha ha, hørte du det, dem hvis datter er blevet taget af dragen. Dranker 1: Ja, ha ha, den var god! I det samme kører en lastbil med en ladning nytrykte aviser over broen, der ligger over gyden. Et par af aviserne, med nyheden om prinsens forsvinden, falder fra ladet og ned for foden af de to mænd. Overskriften siger: Stadig intet spor af prinsen. Kameraet zoomer hurtigt ind på avisforsiden. Der er et vellignende billede af prinsen. Den ene mand samler den op, kigger kort på den, derefter på prinsen, og så på sin ven med et lumsk smil. De to mænd skuler til hinanden, og hvisker herefter sammen, alt imens de kigger op på prinsen. Dranker 1: Jeg tror knageme vi har fundet guld. Dranker 2: Hva mener du? Dranker 1: Kan du ikke se at det er ham fra avisen der står foran os, det er prinsen! Den ene mand kommer til at sige det så ivrigt at prinsen hører det. Prinsen prøver derfor langsomt at trække sig tilbage, men i et nu er de to mænd over ham. Et slagsmål starter, men prinsen har ikke en chance. Tobias Brask Reuther 51

52 Lad mig være! Lad mig være! Hold op! Slip mig! Slip mig så! De to mænd giver ham bind for øjnene og propper ham ned i en stor sæk, som de normalt bruger til tyvekoster, og slæber ham afsted. Tobias Brask Reuther 52

53 Scene 19, Hos Hårde og sorte negle, chefen for banden. Fortæller: To timer senere blev bindet fjernet fra prinsens øjne. Han havde kun kunne ånde igennem to små huller i sækken, og havde det derfor meget dårligt. Vi er i et mørkt rum, og kan ikke fornemme så meget af det. Prinsen er sløj at se på fordi han har ligget så længe i sækken. Han er blevet kastet rundt. Han bliver sat på en stol, foran et stort skrivebord og vi fornemmer en stor grov mand bag dette, men ser kun dennes omrids. Den ene dranker siger: Dranker 1: Kan du se det er ham. Den store mand svarer med grov stemme. Chef: Ja det var satans... I har ret! Det forstår jeg ikke et kuk af. Brutus og Tort må have klokket i det, men nok om det, godt arbejde! Den ene af de to drankere kigger på lederen og spørger bedende. Dranker 2: Vil du så eftergive os vores gæld? Chef: Ja ja lad gå, men smut så med jer, jeg vil aldrig se jer mere! Tobias Brask Reuther 53

54 Prinsen kigger rundt i rummet. Hans øjne har så småt vænnet sig til mørket. Rundt omkring i rummet står spilleborde, og enarmede tyveknægte. Ydermere er der flere forskellige skummelt udseende personer i rummet. Det er stadig mørkt og scenen og dens ting er derfor badet i skygger. Den store grove mand, der er iført nålestribet habit rejser sig fra stolen (vi kan stadig ikke se hans ansigt) bag sit mahogniskrivebord, og siger: Chef: Skipper, stik mig en cigar mere! En lille mand i stribet sømandstrøje kommer løbende, snupper en cigar i chefens cigarkasse, hvorefter han bringer den over til ham. Skipper: Værseskod chef. Chef: Det hedder værsgo, og ikke værseskod! Lær det dog, eller jeg piller hårene af dig! Skipper der ikke har særlig mange hår tilbage gyser ved tanken om at miste de sidste. Vi ser ham kigge op imod sin næsten skaldede isse. De andre mænd i lokalet griner højlydt, det samme gør chefen. Lidt efter griner Skipper også dumt. Det er tydeligt at prinsen ikke er kommet i godt selskab. Chefen tænder cigaren, og flammen afslører lidt af hans grove ansigt, han er uhyggelig at se på. Han læner sig ind over bordet imod prinsen. Pludselig tænder han en lampe på sit bord. Lampen er en af de lamper der altid findes på fornemme kontorer og i retsbygninger - guldkrop med grønt glas og en snor til at hive i. I det han tænder Tobias Brask Reuther 54

55 lyset giver snoren et klik, og hans grove uhyggelige ansigt blottes. Han har et langt ar på venstre kind. Han siger: Chef: Nå din lille mide, du er nok ude på en springtur fra mor og far hva, men det er jo kun vores held. Jeg... jeg ville bare ud og redde den stakkels lille pige fra dragen. Chefen puster langsomt røgringe ud af munden. Chef: Åh så det ville du, nej hvor var det sødt! Det er bare så synd at det ikke kommer til at lykkes for dig. Chefen griner idet han siger det sidste. Prinsen bliver bundet til stolen af to mænd og sat over i et hjørne. Tobias Brask Reuther 55

56 Scene 20, På Hanses kontor, chefen ringer til ham. Chefen ringer til Hans. Hans er på sit kontor, da den ringer. Vi ser Hans kigge drømmende ud af sin altandør. En mild sommervind blæser i gardinerne, som sidder over døren. Han vender hovedet imod telefonen idet den ringer. Han går over til sin telefon og tager den. Han når ikke at svare, før chefens stemme lyder. Chef: Vi har drengen... Hanses ansigt stivner, da han hører at det er er chefen, fordi han er bange for at telefonlinjerne på slottet bliver aflyttet i forbindelse med kidnapningen. Hans: Ti så stille, jeg har sagt at du ikke må ringe her til! Vi ser fortsat Hans, samtidig med at vi hører chefens stemme. Chef: Du ved lige så godt som jeg, at politiet ikke kan aflytte slottets telefonlinjer. Hans: Men alligevel, det er for risikabelt... (man hører chefen mumle) hvad siger du??? Tobias Brask Reuther 56

57 Chef: Det var ikke Brutus og Tort der kom med ham, så jeg forhøjer prisen! Hans: Hvad? Det var ikke Brutus og Tort der kom med ham? Hvem var det så? Chef: To der skyldte mig penge. Det var et rent held at de fandt ham inde i byen. Hele planen kunne være gået i vasken! Hanses hoved er rødt af raseri, han vifter med armene og er i det hele taget meget irriteret, specielt fordi han nu skal betale flere penge til chefen af banden for svindelnummeret. Han prøver at trække i land. Hans: Aha... åhh de uduelige, men du kan da ikke forhøje prisen pga. det, det var da ikke min skyld! Jeg har ikke råd til at give dig flere penge... ikke før jeg får pengene fra kongen, jeg... Chef: Du kunne have skaffet nogle ordentlige mænd! Onsdag kl bag containeren, farvel... Hans: Jamen... Chefen lægger røret på i hovedet på Hans. Hans falder tilbage i sin stol og forbander Brutus og Tort. Tobias Brask Reuther 57

58 Tobias Brask Reuther 58

59 Scene 21, Hos Hårde og sorte negle, røverne ser tv, interview. Tilbage hos banden, hvor nogle af forbryderne ser nyhederne. Vi ser dem sidde rundt om skærmen. Herefter ser vi Hans, der fra sin stol i hjørnet kigger med. En speaker toner frem på skærmen. Speaker: Sidste nyt! Prins Ove, der i dag blev kidnappet fra Großenslot er stadig ikke blevet fundet. De to vagter der kidnappede ham er imidlertid blevet fanget via en anonym angivelse, men nægter at udtale sig. Politiet frygter imidlertid at vagterne står i ledtog med folk udenfor, og at prinsen er i deres hænder. Den netop hjemvendte Dronning har denne kommentar direkte fra Großenslot Hans mor dukker op på billedet. Dronningen ser meget trist ud. Hun bliver filmet siddende i familiens opholdsstue i en stor sofa. Foran hende står et bord og to tilhørende stole. Der står et the-stel i sølv på bordet. Vi ser hende siddende i hel figur. Medens hun taler skifter billedet imellem tv-skærmen, Groβenslot og prinsen der sidder og kigger interesseret med, også han ser bekymret ud. Dronningen: Kære borgere, det er med stor personlig sorg at jeg fremfører dette budskab. Kongen og jeg er chokerede over hvad der er sket, og vi beder dem der har prinsen, om at behandle ham ordentligt. Han er den, der engang skal regere landet, og kongehuset er villig til at betale, hvis blot vi får vores prins helskindet hjem igen. Jeg... Tobias Brask Reuther 59

60 Dronningen bliver nødt til at stoppe. Hun er på bristepunktet til at græde. Et par tårer falder på hendes kind. Prinsen kigger forundret og overrasket på sin mor. Hun fatter sig, og fortsætter. Dronningen: Min mand, Kongen, er netop nu vendt hjem fra Afrika, og han er som jeg... Hun holder en lille pause imens hun tager en indånding for at fatte sig igen, og siger så: Dronningen:...bestyrtet, chokeret og i dyb personlig sorg over det der er sket. Herefter vender hun hovedet væk og kigger ned, så vi kun ser hende i profil. Speaker: Ja, tragisk er denne historie, men vi kan kun håbe... følgende kommentar er fra politikommissær Nielsen. Nielsen: Vi har sporet prinsens betalingskort, og har fundet ud af at han har brugt sit royale Visa kort i dag på Store Ydinge station. Han købte en billet til Byen med de syv tårne, men om han var alene eller ej, ved vi ikke. Vi har talt med billetmanden, der solgte prinsen billetten. Den gamle billetmand toner frem på skærmen, vi ser røverne se tv. Tobias Brask Reuther 60

61 Billetmand: Jeg havde ingen anelse om at det var prinsen jeg solgte billet til, men jeg synes godt nok at han opførte sig lidt mærkeligt, men det er der så mange unge der gør i disse dage. Speaker: Personer der har oplysninger om prinsens forsvinden, bedes ringe på følgende nummer... Et nummer toner frem på skærmen. Kameraet vender blikket mod røverne, og vi ser dem forfra. De griner ondskabsfuldt. De ser alle lurvede ud, beskidte og grove. Nogle af røvernes beskidte tænder blottes idet de griner. De er glade fordi ingen er på sporet af dem. Tobias Brask Reuther 61

62 Tobias Brask Reuther 62

63 Scene 22, Politigården, chefen forlanger løsepenge. Billedet skifter til chefens synsvinkel. Vi ser hans krydsede ben stikke frem over skrivebordet. En mand nærmer sig, og siger: Richard: Chef, så er det nu, skal vi ringe, Hans sagde kl Chefen overvejer det lidt, før han rækker hånden ud efter telefonen på skrivebordet. Chef: Hmm... ja du har nok ret Richard, lad os foretage os et par opringninger. Telefonen ringer på politigården. En ung mand tager den, han sidder ved sit skrivebord, der er fyldt med papir. Petersen: Ja det er Petersen her! Kriminalpolitiet. Chefen taler gennem et tørklæde, der forvrænger hans stemme. Chef: Hør godt efter! Vi har jeres lille øjesten, men han har ikke langt igen... Vi ser prinsen spidse ører fra sin stol. Tobias Brask Reuther 63

64 Petersen: Er det prinsen? Hvad er der sket med ham? Vi ser chefen tale gennem tørklædet. Chef: Ikke noget endnu, men der vil ske ham noget hvis vi ikke ser nogle penge - mange penge! Tilbage på politigården. Betjenten giver tegn til nogle af de andre betjente om at de skal prøve at spore samtalen. Han vifter med armene. De går i gang, og en sætter sig ved en computer der står i billedets baggrund. De andre politimænd stiller sig rundt om. Petersen: Men... vi ved jo ikke hvor vi skal henvende os, vi ved ikke hvem I er?!!!. Der bliver stille i røret et øjeblik. Chef: Nåh nej, det gør I jo heller ikke, men så skal jeg fortælle jer det. Vi er banden Hårde og Sorte negle, og vi foreslår en byttehandel - når tiden er inde ringer vi igen... så længe I ikke blander jer, har prinsen det godt. Farvel... Røret bliver lagt på. En ældre betjent råber nede bagest i lokalet på politigården. Betjent: Satans! Vi nåede lige præcis ikke at spore den. Tobias Brask Reuther 64

65 Scene 23, Hos Hårde og sorte negle, røverne drikker, prinsen stikker af. Tilbage i røvernes tilholdssted. Chefen gnidder sine hænder. Næste billede står han sammen med sine mænd. Han holder en flaske spiritus. Han siger: Chef: Den er hjemme gutter. Lad os fejre det allerede i aften, i morgen er vi rige. Til at understøtte det fortælleren siger nedenfor, ses røverne, der skåler og drikker temmelig heftigt ovre ved bordet. Forrest i billedet ses prinsen. Røvernes larm høres i baggrunden, de råber og skåler. Fortælleren siger: Fortæller: Prinsen havde hørt det hele, og forstod at han snart ville blive udleveret til politiet. Blev han det, ville han ikke have nogen chance for at redde pigen, så nu galdt det om at finde en udvej. Røvernes larm dæmpes, og vi ser dem ligge ind over bordet, imellem flasker og fyldte askebægre. De ligger hulter til bulter. Kun en holder sig vågen. Prinsen kigger på ham. Han sidder på en stol, og leger med en mobiltelefon. Han er en stor bred fyr, der ligner en bryder. Prinsen prøver at vrikke sig fri fra stolen, men rebene er strammet for meget, og det svier i huden når han vrikker dem rundt. Men pludselig får han en ide. Prinsen fanger den store mands opmærksomhed. Han hvisker til den store mand. Vi ser prinsen kalde på den store mand, alt imens han vrider sig lidt på stolen. Han holder hele tiden øje med at han ikke larmer for meget, så de sovende røvere ikke vågner. Tobias Brask Reuther 65

66 Psst... Du der. Kom lige. Den store fyr ser forbavset på prinsen, og siger underdanigt: Karl: Øh bøh, Deres Højhed, øh, jeg kan ikke komme over til dig, for jeg har fået at vide at jeg skal holde vagt. Prinsen, der hurtigt opfatter at den store fyr er noget sløv i optrækket, udnytter situationen. Nå ja, ja det skal du jo også, okay, men så må jeg vente med at vise dig den til en anden dag. Den store mand bliver nysgerrig. Han kigger undersøgende på prinsen. Karl: Hvarfor en den? Ikke noget - det kan også være ligemeget, godnat. Herefter lægger prinsen hovedet om på siden, og lukker øjnene. Den store fyr er blevet nysgerrig, og han nærmer sin prinsen. Karl: Hvad er det så du har? Prinsen lader som om han får et chok over pludselig at blive vækket. Tobias Brask Reuther 66

67 Er det dig igen, nu lå jeg jo lige og sov så godt! Skulle du for øvrigt ikke holde vagt ovre ved dine venner? Den store kigger eftertænksomt over på den sovende gruppe af brogede mænd igen. Der er ikke tegn på bevægelse. Imens han gør dette siger han: Karl: Øh bøh..., jo det skulle jeg egentlig, men der plejer ikke at komme nogen, og desuden sover de alle sammen. Herefter ser vi prinsen og Karl. Prinsen i venstre side på sin stol, og Karl i højre side, siddende på hug for at være i øjenkontakt med prinsen. Okay, så viser jeg dig den, men lyt efter. Den store mand ligner et barn på juleaften efter den sætning. Karl: Wow, hvad er det? Vis mig det nu, skynd dig! Nuvel, hør her, når man er kongelig er der visse ting man har, som ingen andre har, og det får de almindelige mennesker aldrig noget at vide om, f.eks. har jeg en magisk kniv, som kan skære gennem næsten alt. Og jeg vil næsten væde med at du også har en kniv, ikke også?. Tobias Brask Reuther 67

68 Karl nikker interesseret. Godt, er den skarp? Karl: Ja, det kan du rigtig nok tro, det er en af de skarpeste knive i hele verden. Prinsen tænker sig om et øjeblik og siger så: Det tror jeg ikke på, for kun på Großenslot, hvor jeg bor normalt, findes de skarpeste knive, der findes knive der kan skære gennem vægge! Karl: Du lyver! Overhovedet ikke, men øh, vi kan jo lade det komme an på en prøve. Kan du se den bylt derovre, der i tror jeg at din chef lagde mine ting, så hvis du henter bylten skal jeg vise dig kniven. Prinsen peger i retning af bylten. Vi ser den ligge ovre i et hjørne. Kameraet zoomer langsomt lidt ud af. Karl lister sig hen og henter den. Idet han passerer de sovende mænd, rører en på sig, men vågner ikke. Han grynter i søvne. Karl trækker kniven op af bylten, laver et par bevægelser med den, og siger så: Karl: Den er da helt almindelig. Tobias Brask Reuther 68

69 Ja for dig måske, men ikke for mig, thi jeg er jo en rigtig prins. Nu får prinsen kniven i hånden og Karl siger: Karl: Så vis hvad den kan. Ja ja, men lad mig først se din kniv. Den store mand viser ham stolt sin kæmpe store og skinnende kniv, men prinsen griner blot. Ja den dur jo ikke til meget i forhold til min. Prinsen griner da Karl tager sin kniv tilbage. Vi ser Karls ansigt, han er sur. Karl: Hvor vover du, den kniv er et arvestykke, efter min tip tip tip oldefar, som var røverkonge! Jeg skal vise dig at den kan skære! Prinsen fornemmer at det er nu det gælder, og siger så. Tobias Brask Reuther 69

70 Rolig rolig, nu viser jeg dig først hvad min kniv duer til, og herefter kan du jo prøve at gøre det efter, men det tvivler jeg på at du kan med den bette smørrebrødskniv der! Karl: Din lille... jeg skal... Små slag kammerat. Løs nu først min højre hånd fra rebet, jeg kan jo ikke bruge kniven, hvis min hånd er bundet. Den store mand kigger mistroisk på prinsen. Skal jeg vise dig det eller ej? Den store mand løsner prinsens hånd. Prinsen skærer med tre hurtige snit rebet, der holder hans venstre hånd, over. Nu har han begge hænder fri. Se det er knivkunst og magi, det kan ingen kniv i denne verden gøre efter. Den store mand er ikke imponeret, blot ivrig for at vise prinsen at hans kniv er bedre. Karl: Ha, kalder du det knivkunst og magi, jeg skal vise dig din lide mide. Tobias Brask Reuther 70

71 Karl er ildrød i hovedet i bar iver for at vise hvor god hans kniv er, og løfter den nu højt over hovedet, lader den falde, og kniven hugger rebet ved prinsens fødder over som er det af smør. Vi ser prinsen, en svedperle driver ned af hans pande,inden kniven kommer farende ned imod ham, hans øjne er fyldt med rædsel, men han prøver at skjule det for Karl. Karl: Så du det hr. prins, ha ha, så du det! Prinsen er fri, og siger derfor: Ja jeg så det godt din store idiot, og nu løber jeg min vej. Hurtigt samler han bylten op, før den store mand kan nå at reagere, og løber mod døren og åbner den, udenfor er der måneskin. Det skaber imidlertid så meget tumult at de andre tyve vågner. Og i et nu bliver der et stort ståhej. Karl sætter efter ham, han råber: Karl: Fangen er fri! Alle røverne er så ivrige for at rejse sig lynhurtigt, at de kommer til at vælte det bord de har sovet ved, nogle falder bagover, andre løber ind i hinanden. Chefen ligger mast under tre andre og råber forpustet: Chef: Fang ham! Fang ham! Tobias Brask Reuther 71

72 Tobias Brask Reuther 72

73 Scene 24, Prinsen flygter gennem marken. Den store mand løber efter prinsen ud i natten, imens han svinger sin kniv rundt i luften, men det lykkes ham ikke at få fat i prinsen. Røverhytten ligger åbenbart på landet, for han løber lige ud i en rugmark Rugen river ham idet han løber igennem den. Vi ser prinsen forfra imens han løber væk, han kigger bagud og kan se lyset ved hyttens åbne dør. Vi ser nogle af røvernes silhuetter, nogle laver fagter med armene. Deres råb høres i det fjerne. Over ham skinner en næsten fuld måne, og hele denne sekvens er badet i sorte og blå nuancer. Han venter med at tænde sin medbragte lommelygte til han er sikker på at være langt nok væk. Efter at være løbet igennem marken kommer han til en grusvej, og i horisonten kan vi fornemme bjergene. Han tænder sin lygte og løber videre. Vi ser ham som en skygge og vi ser lygtens lyskegle. Han begynder at gå ned af grusvejen. Tobias Brask Reuther 73

74 Scene 25, Hanses kontor, chefen ringer ham op, kongen kommer. Scenen starter med at vi ser en clockradio der viser Herefter ser vi Hans der ligger og snorker, han smiler i søvne som drømmer han om sin kommende store triumf. Han har nathue på. Måneskinnet trænger ind igennem hans altandøre. Telefonen ringer på hans kontor. Han er ikke rigtig vågen da han svarer: Hans: Go nat... Chef: Hans - Hans er du der? Er du der? Hans! Hans: Deres Højhed, spejlæg til morgen, nej ikke kaffe nu... Chef: Vågn så op for helvede! Du vrøvler. Hans! Hans: Åhh hvad sker dig, nåh er det dig, (Hans sætter sig forbavset op i sengen efter at have kastet et kort blik på sin clockradio) sig mig engang ved du hvad klokken er! Chef: Ja jeg ved - han er flygtet! Hans stivner da han hører dette, og begynder så at røre på sig. Han taler hurtigt og nervøst. Tobias Brask Reuther 74

75 Hans: Hvad siger du? Er han flygtet? Nej nej nej, åh det kan ikke være rigtigt, hvordan kunne det lade sig gøre? Herefter rækker han ud efter nogle piller, der står ved hans seng. Han åbner febrilsk låget imens han lytter til chefen, og propper et par stykker i munden. Chef: Han narrede Store Karl til at skære sig fri. Hans: (Har munden fuld af piller, to af dem falder ud af munden, og han taler utydeligt) Hvordan kunne du også sætte en af dine dummeste mænd til at holde vagt, din idiot! Chef: Ja ja så er vi vist kvit, tænk på Brutus og Tort. Hans: Find ham! Sæt alle dine mænd ind på opgaven, ring dem op du har i de andre byer, for Guds skyld prinsen skal findes! Find ham - forstår du, intet skal spolere denne plan, åh... Chef: Vi går i gang med det samme, farvel. I det samme banker det på døren. Hans kigger nervøst hen på døren. Han stiger ud af sengen og ned i et par tøfler. Imens han siger: Tobias Brask Reuther 75

76 Hans: Et øjeblik. Øjeblik, kommer nu. Det er kongen der står udenfor i nattøj. Hans lukker op, og får et chok da han ser det er kongen. Han bliver straks slesk. Hans: Åh er det Dem Deres Højeste Højhed. Hvad kan jeg hjælpe med på denne tid af natten? Kongen: En af vagterne vækkede mig og sagde at vores royale computersystem netop har meldt at nogen ringede til slottet på Deres nummer. I denne krisesituation bliver jeg nødt til at vide om det drejede sig om min søn. Hans: Skal vi ikke træde ind i mit kontor? Kongen kigger på sin livvagt, og nikker til denne om at det er okay. Kongen går ind i kontoret sammen med Hans. Hans lukker døren og kigger betænkningsfuldt på kongen, kigger så ned. Kongen kigger spørgende og nervøst på ham. Hans siger: Hans: Åh det er forfærdeligt, jeg kan næsten ikke... nej Hans lægger armene om kongen, der træder lidt tilbage, over den uvante situation, der bestemt heller ikke er passende for en konge. Tobias Brask Reuther 76

77 Kongen: Så så, kæreste Hans dog, hvad er der? Hans: Det var banden, de forlangte en større sum penge, ellers ville de... nej jeg kan ikke få mig selv til at sige det, prinsen er som en søn for mig. Hans vender sig fra kongen igen og går et par skridt væk fra kongen. Vi ser kongen i baggrunden. Han kigger febrilsk på Hans. Kongen: Sig nu hvad de sagde! Hvad ville de gøre?!!! Kongen kigger forfærdet på Hans. Hans: Hvis ikke de får ti millioner kr. truer de med at slå prinsen ihjel. Kongen: Nej, det er forfærdeligt. Vi betaler med det samme, intet beløb kan være højere end min drengs liv, eller noget andet for den sags skyld. Vi ser Hanses ansigt forholdsvis tæt på. Kongens ansigt ses i venstre øverste hjørne, lige over Hanses højre skulder. Han smiler lumsk, og hans bryn trækkes sammen, da han hører kongen sige det ovenstående. Så vender han sig mod sin konge, og ser igen bedrøvet og vred ud. Tobias Brask Reuther 77

78 Hans: Lad mig overrække pengene til de bastarder! Jeg er den rigtige. Kongen siger med alvorlig og ærefuld mine: Kongen: Nej nej Hans, det er alt for farligt, det kan jeg ikke tillade. Hans: Jeg rummer så mange følelser for prinsen, om så det skal koste mig livet, så bør det være mig der henter prinsen sikkert hjem. De kan ikke selv gøre det! Kongen: Men hvad om vi bruger en af vagterne? Hans: Det er for risikabelt, vi taler om drengens liv her! Tænk hvis han begår en fejl. Kongen: De har ret Hans, næste gang røverne ringer, aftaler De det med dem. Åh hvor er jeg glad for at jeg ansatte Dem i sin tid, Dem kan man stole på. Hans kigger slesk på sin konge. Hans: Altid til tjeneste Deres Højeste Højhed, altid, det ved De. Tobias Brask Reuther 78

79 Kongen: Tak Hans, fordi De dedikerer så meget af Dem selv for kongefamiliens velbefindende, De er en sand ven. Godnat. Og husk... Hans: Ja? Kongen står i den åbne dør. Kongen: Jeg stoler på Dem. Hans: Naturligvis Deres Højeste Højhed - tak Deres Højhed. Kongen forlader værelset, Hans lukker døren bag ham, hvorefter vi ser hans ansigt, der er præget af hans skumle planer. Tobias Brask Reuther 79

80 Tobias Brask Reuther 80

81 Scene 26, Prinsen søger ly for natten, Svend Åge og Magdalene. Lørdag. Vi ser prinsen vågne i et buskads ved selvsamme grusvej han begyndte at følge dagen før. Han rejser sig op. Det blæser let, men ellers er vejret godt. Herefter kigger han sig rundt. Rundt om ham er bjergene rykket nærmere, og vejen fortsætter op i bjergene. Vi ser ham gå videre af vejen, der nu langsomt stiger, for til sidst at blive regulær bjergvej. Det er en meget smuk vej. Vi ser forskellige dyr i træerne, der iagttager prinsen. Vi følger ham altså fra forskellige vinkler. Bag ham, gemt imellem træerne osv. Alt dette for at skabe en gådefuld eventyr-effekt. Han stopper op et øjeblik, tager sig til maven, den knurrer, underforstået at han er meget sulten. Vi ser at han kommer til en hytte, fra hvis skorsten der kommer røg. Prinsen går hen imod denne. Udenom hytten går køer på skråningerne og deres klokker larmer. Han opdager at bag ved hytten ligger en lade og et hus. Tæt ved huset kan vi høre en mand hugge brænde. Prinsen går ind på gårdspladsen. En hund løber prinsen i møde. Hej med dig. Prinsen kaster en pind til hunden, som den straks løber efter. Der går ikke længe før en ældre hvidskægget mand går ham i møde Svend Åge: Hvad kan jeg hjælpe dig med? Jeg er blot en omstrejfer der leder efter et sted hvor jeg kan få en bid brød, jeg har været længe på farten forstår du. Den gamle bonde kigger på ham og tænker straks på at tjene en skilling eller to. Tobias Brask Reuther 81

82 Svend Åge: Har du nogle penge? Prinsen skal lige til at fortælle om sit royale visa-kort, men tiger. Jeg har da, nårh nej... nej det har jeg desværre ikke. I det samme bryder et forfærdeligt uvejr løs, vi hører torden og regnen kommer som ved et trylleslag. Den gamle kigger op imod himlen, og herefter på prinsen. Han byder ham lidt småirriteret indenfor. Svend Åge: Ja ja da, jeg kan jo ikke lade dig stå udenfor i det vejr der... Prinsen tøver med at gå ind. Svend Åge: Så kom dog indenfor knægt, stå da ikke bare der og glan. Tobias Brask Reuther 82

83 Scene 27, Husets entré. Indenfor i entreen hører han den gamle tale til sin kone. Prinsen kigger rundt i entreen imens den gamle snakker med sin kone. Entreen er en lille men meget hyggelig entré. Til fødderne står et pindsvin i ler med pigge i kokos til at tørre sit fodtøj. To lamper i gammel stil hænger på væggen, på hver side af et gammelt spejl med træramme. Nedenunder er der et gammel skuffedarium til handsker osv. Gulvet er lavet af grove træplanker og væggene er hvidkalkede. Ydermere er der en stumtjener i hjørnet. De gamle er i stuen. Svend Åge: Det er en omstrejfer Magdalene, han spørger om han kan få lidt mad. Vi ser Magdalene nærme sig fra stuen. Hun er en hyggelig gammel dame. En rigtig bedstemor. Nydelig klædt på og med et stort smil. Hun er mere gemytlig end sin mand og siger, idet hun bevæger sig på vej ud i entreen for at tage imod den fremmede: Magdalene: Selvfølgelig kan han da det, det er jo ikke så ofte at vi får gæster. Vi skal have sulemad i dag... Hun kigger på prinsen, som hverken hun eller Svend Åge genkender. Efter en lille pause fortsætter hun smilende: Magdalene: Tobias Brask Reuther 83

84 ...ja jeg ved godt at det er lidt uden for sæsonen her midt på sommeren, men vi kan så godt lide det. Scene 28, Aftensmad med Svend Åge og Magdalene. Vi ser prinsen og Svend Åge sidde i en hyggelig stue, der ligesom entreen er møbleret i gammel stil. I midten står et solidt træspisebord, med tilhørende stole. Under dette et stort kelimtæppe i mørkerøde nuancer. Langs væggen står nogle reoler med bøger og lignende. Bagest i stuen er der en sofa og overfor et tv med video osv. Den gamle ryger sin aftenpibe. Magdalene kommer ind med en rygende varm gryde, og sætter den midt på bordet, hvor der er dækket op. Hun smiler til prinsen, men Svend Åge kigger knapt så begejstret på den unge mand, som sin kone. Svend Åge: Hvor kommer du fra? Fra øh... (prinsen tøver), ja jeg har gået i så lang tid at jeg ikke kan huske hvor jeg kommer fra mere. Svend Åge: Hvad for noget - kan du ikke huske hvor du stammer fra? Nej. Svend Åge: Tobias Brask Reuther 84

85 Men det kan da ikke lade sig gøre! Jeg er 74 år gammel, og jeg kan da huske at jeg blev født lidt længere nede af vejen her og dele af min barndom kan jeg da også huske! Prinsen kan se at nu også Magdalene er ved blive mistænkelig, og siger så: Jeg lover dig gamle, at jo længere man har været på farten, jo lettere glemmer man sine rødder. Man ser så meget, oplever så meget, at der er ting man simpelt hen ikke kan rumme. Desuden har jeg aldrig kendt mine forældre. Han vinder straks Magdalenes medlidenhed, hun kigger bedrøvet på ham, herefter på sin mand. Svend Åge: Men du ser da ikke ud til at have mange år på bagen, hvor længe har du da været på farten? Magdalene: Så Svend! Kan du lade den unge mand være med dine spørgsmål. Prinsen nikker til Magdalene, underforstået at det er okay at den gamle spørger. Hun smiler til ham, underforstået at han er sådan en flink ung mand. Prinsen lyver videre: Jeg har været på farten i otte år - jeg er 24. Nu skal jeg fortælle jer om dengang jeg var i Nepal. Tobias Brask Reuther 85

86 Magdalene lytter blot spændt. Der blændes ned, underforstået at prinsen fortæller historier i lang tid. Der blændes op igen, og vi hører prinsen: Ja, og på den måde lærte jeg altså Sheik Fazul at kende. Magdalene: Ihh... hvor har du altså oplevet meget. Svend Åge sidder passivt og lytter, ydermere er han begyndt at gabe, og siger derfor: Svend Åge: Nå Magda, vi har en lang dag foran os igen i morgen! Jeg tror at det er på tide at sige godnat, og farvel. Magdalene: Jamen Karl dog, lad os dog give knægten husly for natten hva, han har underholdt os hele aftenen. Svend Åge tygger på det, og efter et stykke tid ligger prinsen i et værelse på en halmmadras. Tobias Brask Reuther 86

87 Tobias Brask Reuther 87

88 Scene 29, Morgenmad hos Svend Åge og Magdalene. Søndag. Næste morgen ved 5-tiden spiser han morgenmad sammen med de to gamle. Svend Åge forlader stuen og siger: Svend Åge: Jeg går ud og ser til køerne, der er jo nogle der skal arbejde engang imellem! Prinsen kigger på Magdalene, som undskylder med sine arme, underforstået at sådan er han bare. Prinsen spørger: Sig mig engang... har du hørt historien om pigen, der blev kidnappet af en drage forleden. Magdalene: Ja, en af konerne oppe fra Dragely fortalte mig om det, hun sagde at hun havde set en strøm af unge mænd bevæge sig op af bjerget mod dragen. Jamen, vil det sige... vil det sige at dragen bor på dette bjerg? Magdalene smiler, imens hun hælder mere the op til prinsen. Magdalene: Ja ja da, vi har da mange drager i omegnen, reservatet ligger jo lige omme på den anden side. Tobias Brask Reuther 88

89 Prinsen er lykkelig, han ved nu at han ikke er langt fra sit mål. Magdalene spørger nervøst. Magdalene: Er det derfor du er kommet hertil? Prinsen kan se at hun ikke bryder sig meget om at han, denne gode historiefortæller, skal dyste med dragen. Vi ser prinsen tøve, han tænker over hvad han skal sige. Han siger:: Nej nej kæreste Magdalene, den slags er ikke for mig. For mig er livet på landevejen eventyr nok i sig selv. Prinsen kigger direkte ind i kameraet, underforstået at det ikke just var det mest geniale at sige, men at han ikke kunne finde på andet. Magdalene er dog henrykt og siger rørt: Magdalene: Ih altså, det lød dejligt, gid Svend Åge kunne tale sådan. Prinsen giver Magdalene et knus, og går gennem gårdspladsen ud af billedet. Tobias Brask Reuther 89

90 Scene 30, Løvby. Vi ser prinsen gå videre af vejen. Han kommer til en by, og vi ser byskiltet - Løvby, 200 indbyggere. Han kigger pludselig ned af sig selv, og opdager hvor møgbeskidt han er, og ydermere lugter han. Han rynker næsen. Herefter ser vi ham på hovedgaden. Kameraet følger ham skråt bagfra, fra oven, og zoomer ned på ham. Vi følger ham op af hovedgaden, stadig lidt fra oven. Prinsen kigger fra side til side, underforstået at han kigger på hovedgadens butikker osv. Hovedgaden er en typisk provinsby-hovedgade. En gågade, med omliggende forretninger. Der er ganske få mennesker ude. Prinsen stopper op ved en mur med plakatopslag. To mænd står og kigger på en plakat med et billede af prinsen, hvorpå der står dusør. Den ene siger: Mand: Jeg havde ikke noget imod at inkassere den dusør, bare man vidste hvor prinsen befandt sig. Han ven nikker bifaldende. Bagefter kigger de på prinsen, der står lige ved siden af dem. Prinsen tror at han er blevet afsløret. De to rynker begge på næsen og går. Prinsen smiler. Han kigger på en plakat hvor der står, sidste nyt om dragen. Der er et billede af Maria. Han kigger på hende, tager sin kniv frem, og skærer billedet ud af plakaten. Herefter betragter han hende drømmende, inden han folder billedet sammen og kommer det i lommen. Vi ser ham gå videre. Han stopper ved en kiosk for at læse dagens overskrifter på aviserne. Kiosken er en lille gadekiosk, og en dame sidder imellem alle bladene. Hun iagttager prinsen. Prinsen tager en avis op. Vi ser avisforsiderne med følgende titler. Bjergnyt: Vi frygter prinsen død. Løv-tidende: Prinsen væk på 2. dag. Kongetidende: Vender Arveprins Ove nogen sinde tilbage? Tobias Brask Reuther 90

91 Fortælleren siger samtidig med, at vi ser avisforsiderne: Fortæller: Prinsen besluttede sig for at købe forskellig proviant i byen, men hvis han brugte sit købekort ville politiet kunne spore det, og hermed finde ham, det havde han jo set på tv. Det var derfor en meget sulten prins der begav sig videre op af bjerget, uden andet end sin kniv, lommelygten og købekortet. Ikke just det smarteste at bekæmpe dragen med. Tobias Brask Reuther 91

92 Scene 31, På vej mod Dragely, skarer af mennesker, dragehistorier. Han går ud af byen og videre af vejen der fører op af bjerget. På vej op af bjergvejen møder han andre unge mænd, der går i den modsatte retning. Han overhører nogle fortælle stærkt overdrevne historier om at de har været i kamp med dragen. Andre siger at der ikke er nogen drage. Ung mand: (To børn lytter imponeret, og følger manden). Den var kæmpe stor, ilden stod ud af munden på den... ja ja mig og Charles, alene du. Prinsen kigger på den unge mand, som han passerer ham. Pludselig griber en fat i ham. En ældre mand kigger ham lige ind i øjnene, prinsen får et chok. Ældre mand: Vend om fremmede, dragen er uovervindelig! Vend om! Prinsen skubber ham væk. Jeg har bestemt mig, lad mig være. Den ældre mand slipper langsomt grebet i prinsen, imens han kigger ham dybt i øjnene, pludselig går han videre, imens han mumler noget på latin. Prinsen vender sig om og kigger på ham. Vi ser skaren begive sig videre ned af bjerget, der snakkes højlydt, og prinsen baner sig vej igennem mylderet. Der er alt fra gamle damer til småbørn. Pludselig opdager prinsen at der også er en journalist til stede. Han kigger ned og gemmer sig i mylderet. Idet han passerer journalisten, overhører han. Tobias Brask Reuther 92

93 Journalist: Hvor nøjagtig så du dragen? Mand: Jeg siger dig jo - Der er ingen drage!!! Ingen har set den, hvor mange gange skal jeg gentage det? Deres stemmer dæmpes fordi de bevæger sig i den anden retning, men prinsen når at høre journalisten sige: Journalist: Jeg skal jo have en historie hjem til bladet, pokkers også! Tobias Brask Reuther 93

94 Scene 32, Dragely, den gamle dame. Den næste by han kommer til er Dragely. Den har omtrent samme størrelse som Løvby, men huser ikke så mange mennesker. På en sidegade til hovedgaden spørger han en mand om der er et sted i byen, der giver mad og drikke gratis, men manden kender ikke til et sådant sted. Vi ser prinsen udveksle disse ord med ham: Undskyld, du kender vel ikke til et sted hvor jeg kan få noget gratis mad og drikke? Mand: Gratis mad og drikke, hm... Nej desværre, jeg tror ikke at der er et sådant sted i byen. Manden går videre. Fortæller: Prinsen var fortvivlet. Hans tarme skreg efter mad, og han var lige ved at give op, men så mandede han sig op og fik en lys ide. Han ville opsøge byens bibliotek for at læse lidt om drager i al almindelighed og i det mindste få sig en slurk vand på toilettet. Han kigger sig lidt rundt, og på hovedgaden finder han en gammel dame, og spørger hende om vej. Den gamle dame er venlig, men lidt uhyggelig at se på. Hendes ansigt er lettere vortet, og hun har en kroget lang næse. Hun siger: Dame: Tobias Brask Reuther 94

95 Mjaa... vi har nu ikke noget bibliotek her i Dragely, var der noget bestemt litteratur De ledte efter? Jeg leder efter noget dragelitteratur, fordi jeg vil være beredt når jeg skal møde dragen. Jeg har nemlig ikke tænkt mig at angribe den, men at bruge venligere midler. Der må være en måde at snakke den til rette. Det synes den gamle dame lyder fornuftigt, og tilbyder prinsen at komme hjem til hende, hun har nemlig masser af gamle bøger om emnet, fordi området engang husede mange drager, og hun har boet der hele sit liv. Dame: Det tror jeg at De har ret i unge mand. Hmm... ved De hvad, kom De med til mig, jeg har en del litteratur om drager, området huser jo en del af slagsen. Desuden kunne det godt se ud til at De kunne bruge et bad og lidt at spise inden De begiver Dem videre. Hun smiler til prinsen og holder sig grinende for den lange næse. De to følges ad gennem hovedgaden. Den ligner hovedgaden i Løvby, dog er husene af en lidt ældre karakter og mere landsby-prægede. Også skiltene på butikker og lignende er gamle, men flotte. Bag et hjørne af en bager dukker en skummelt udseende mand op. Han taler i en mobil. Spion: Jeg har fundet prinsen chef, jeg følger efter. Han følger efter de to. Han er i mørkt tøj. Vi ser prinsen og damen gå forbi bagerbutikken, og herefter ser vi hjørnet af den. Manden stikker sit hoved frem og Tobias Brask Reuther 95

96 kigger efter dem. Nu ser vi så igen hele bagerbutikken, og manden der langsomt træder ud på gaden og følger efter. Han har en grå cottoncoat på og mørke briller. En rigtig spion. Han fløjter sagte. Herefter ser vi den gamle dame, der snakker med prinsen samtidig med at de er på vej til hendes hus. I baggrunden passerer vejen og dens omgivelser forbi dem. Huse, få biler osv. Dame: Er det ikke forfærdeligt at vores prins er forsvundet? Bare der ikke er sket ham noget slemt, tænk hvis røverbanden har slået ham ihjel. Prinsen siger selvsikkert og lidt stolt, med de sidste to dages strabadser i tankerne: Jeg tror ikke der er sket ham noget, og desuden virker han da som om han kan klare sig selv! Prinsen smiler stolt over sig selv, men får hurtigt en verbal lussing af den gamle dame, der med et glimt i øjet siger: Dame: Tænk synes De virkelig det, jeg har altid haft det indtryk af ham, at han var et genert skvat - aldrig et kvæk har han sagt når kongen og dronningen har haft ham med rundt omkring, men derfor er historien da forfærdelig alligevel. Fortæller: Prinsen følte sig en smule trådt over tæerne af den gamle dames bemærkninger om ham selv, men han bed det i sig, der var vigtigere ting at tænke på. Tobias Brask Reuther 96

97 Hvor bor De egentlig? Dame: Lige rundt om hjørnet i det store røde hus. Vi ser hende pege på huset, som er i billedets venstre side. Vi ser kun halvdelen. Herefter bevæger kameraet sig opad og afslører det store røde hus. Det ser lidt mærkeligt ud. Taget er en oplevelse i sig selv. Det er et virvar af forskellige fremspring og små tagvinduer. Yderligere er der et lille tårn på huset. På toppen er der en vejrkat der rejser børster. Denne zoomes der ind på. Den ser uhyggelig ud. Dame: Skal vi gå ind? (Hun smiler). Tobias Brask Reuther 97

98 Scene 33, Damens gamle hus. Vi ser dem herefter træde indenfor i entreen. Den er helt mørk, og på prinsens ansigtsudtryk, kan vi se at han ikke bryder sig om den. Den gamle dame går ind i et tilstødende rum, som viser sig at være stuen. Den er fyldt med udstoppede dyr, og gamle underlige anordninger, som han ikke kan se hvad er. Han måber. Inde i stuen vender hun sig imod ham. Vi ser dem begge tæt på. I baggrunden er nogle af stuens underlige anordninger. Der er forholdsvis mørkt, gardinerne er trukket for, selvom det er højlys dag. Dame: Jeg ville ikke sige det ude på gaden, for De virker så flink, men De stinker som en mødding! Hvad har De dog lavet? Øh jeg strejfer omkring i tilværelsen, og derfor er der ikke altid lige langt mellem hvert bad. Den gamle dame tilbyder ham et bad hos hende. Vi ser hendes krogede og vortede ansigt tæt på. Dame: De kan tage et bad her. Det er lige nede af gangen og til venstre! Jeg laver lidt mad i mellemtiden Prinsen falder kort tid i staver over hendes ansigt, og vi ser han stå og iagttage det., hvilket er temmelig uhøfligt. Damen kigger underligt på ham. De kan ikke være en heks, de forsvandt jo for mange år siden. Tobias Brask Reuther 98

99 Dame: Hvad sagde De? Prinsen bliver meget flov, og falder over ordene, hvorpå han løber ned af gangen. Det øh, det lyder vel nok dejligt, jeg øh, ned til venstre sagde De, tak skal De have. Damen kigger måbende efter ham, og mumler for sig selv, idet hun vender sig om for at forberede middagen: Dame: Skøre knægt... Tobias Brask Reuther 99

100 Scene 34, Badeværelset, prinsen bliver bange for damen. Prinsen står nu med ryggen op af badeværelsedøren. Inde i badeværelset. Han kigger rundt, underforstået at han undersøger værelset. Herefter ser vi værelset i hans synsvinkel. Der står et stort flot messingbadekar og overfor det er der et nydeligt spejl. Vi ser prinsen gå hen til spejlet. Herefter hans spejlbillede. Her opdager han hvor herrens han ser ud. Det giver et helt gip i ham. Arghh... Han fylder karet med vand og sæbe, slår slåen for døren, og kryber ned i karet. Det varme vand gør godt. Ahh... Herefter skyller han sit tøj i vasken, og tager et håndklæde om sig. Det er først nu at han får øje på en gammel kost ovre i det ene hjørne af rummet og en mørk udstoppet ravn oppe i loftet. Vi ser ham opdage ravnen i loftet. Herefter ser vi et nærbillede af den. Prinsen udstøder et skrig. Kort efter banker det på døren. Dame: Jamen kæreste barn dog, hvad er der dog sket derinde? Prinsen ved hverken fra eller til, men han bliver nødt til at åbne op. Den gamle dame stikker hovedet ind, og spørger så: Tobias Brask Reuther 100

101 Dame: Hvad skete der dog? Prinsen vender sig om og står ansigt til ansigt med damen. Han får nu endnu et chok over at se hendes vortede næse så tæt på. Vi ser prinsen vende sig om. Herefter ser vi dem begge i profil. Der går lige et sekund, så spiler han øjnene op og udstøder et skrig, alt imens koldsved løber ned af hans ansigt. Arh...! forheks mig ikke, gør mig ikke til en tudse! Damen er efterhånden lettere irriteret, og griber derfor fat i prinsens arme. Han vrider sig. Hun siger: Dame: Tag det dog roligt knægt, hvad er det De taler om, hov vent lidt, dit ansigt det virker bekendt. Hun kigger på ham, men han vrider sig fri, og løber hurtigt forbi hende ud på gangen, kun med håndklædet omkring sig, og siger så nervøst: Skulle vi ikke spise? Øh de bøger om drager, har De dem stående herude? Fordi... øh... jo... Han løber ud i entreen. Den gamle dame kommer efter ham. Han åbner døren ud til gaden. Vi ser ham løbe ned af gangen imod døren, vi ser ham bagfra. Håndklædets ende flagrer efter ham. Han ser komisk ud, og er på et tidspunkt lige ved at falde. Herefter ser vi damen, der sætter efter ham ned af gangen. Hun dækker nu prinsen i billedet. Bagefter ser vi prinsen ude i entreen, vi ser ham fra Tobias Brask Reuther 101

102 siden, tage fat i døren, han kigger sig nervøst over skulderen, og opdager at damen er helt tæt på ham. Hun siger: Dame: Har du tænkt dig at løbe ud på gaden i den mundering! Slap nu lige af, suppen er klar om 20 minutter, hvad er der galt med dig?!!! Prinsen kigger på den gamle og siger lettere nervøst, nu halvt ude af døren. Suppe, he he øh... skal vi have suppe? Er der tudser i, eller måske flagermusører? Hun kigger måbende på prinsen og siger: Dame: Jeg aner ikke hvad De taler om, det er tomatsuppe! Den gamle bliver til sidst så irriteret på prinsen, at hun råber: Dame: Ti stille! Sæt Dem ned derovre i skindstolen! Prinsen springer op i luften af og gør straks som hun siger. Hun går ud i køkkenet. De glemmer begge at lukke hoveddøren. Vi ser ham fra stuen, og ser ham komme forbi os ind i stuen, gennem åbningen hertil. Kameraet bliver i denne position, og kort efter at prinsen har passeret os, ser vi at der gennem den åbne Tobias Brask Reuther 102

103 hoveddør sniger sig en skygge, der hurtigt forsvinder ned af gangen Det er manden fra hovedgaden. Tobias Brask Reuther 103

104 Scene 35, Damens stue, aftensmaden, de gamle bøger. Damen griner pludselig ude fra køkkenet. Midt i det nedenstående kommer hun ind i stuen, hvor prinsen sidder i en stol, stadig kun med håndklædet omkring sig. Dame: Ha ha... jeg tror jeg har forstået, De er bange for at jeg er en heks, ha ha! Det må være det. Bare rolig knægt denne suppe huser hverken snegle, mus eller frøer men blot tomater, krydderier og lidt fløde. Hov - De har glemt at lukke døren, lukker De den ikke lige. Prinsen går ud i entreen og lukker døren. Da han kommer tilbage føler han sig dum og flov og siger: Det var pga. kosten og ravnen på badeværelset. Damen smiler og siger så: Dame: Ravnen tilhørte min afdøde mand, og han forlangte at den efter hans død skulle udstoppes når dens tid kom, men jeg kan ikke holde ud at se på den, derfor hænger den på badeværelset, og kosten bruger jeg til at gøre rent med, ha ha, den var god. Jeg henter lige en morgenkåbe til Dem, og lad os så for øvrigt være Dus. Tobias Brask Reuther 104

105 Vi ser hende forlade rummet. Kort efter kommer hun tilbage med tøjet og nogle gamle bøger. Prinsen siger ikke noget, og er meget flov over at han har opført sig så barnligt, men den gamle siger blot: Dame: Lad være med at være flov, jeg har faktisk øgenavnet Heksen her i byen, og alle kender huset her, men det hele er nu kun for sjov, men tag den nu med ro. Efter maden kan du læse i de gamle bøger jeg har fundet. Hun rækker prinsen nogle gamle støvede, men flot indbundne, bøger. Vi ser at han begynder at læse. Billedet skifter, underforstået at der er gået lang tid. Kun en læselampe brænder, og i baggrunden slår et bornholmerur I bøgerne står der bla.: Der findes mange legender om frygtelige drager, hvis vingesus kunne høres på miles afstand. Et dyr der med sine enorme klør nemt kunne nedlægge en okse. Drager der gennem næseborene blæste røg og ild, der spredte ødelæggelse overalt. (Her er der et gammelt billede af en drage der spyer ild ud over en by, den er i sort streg. Kameraet bevæger sig nedover billedet og ender ved linjen) Og hver legende er fuldstændig sand. Vi ser bogen tæt på, og skriften fylder billedet. Da sidste linje er læst ser vi prinsen, der kigger op fra bogen, underforstået at han ikke kunne lide den sidste linje. Tobias Brask Reuther 105

106 Tobias Brask Reuther 106

107 Scene 36, Damens stue, prinsen skriver brev, overraskes af damen. Vi ser prinsen der ser meget træt ud fordi han har læst hele natten. Han river et stykke papir af en blok, der ligger på en kommode. Han giver sig til at skrive. Vi ser blokken og hans hånd, der skriver. Tusind tak for den gode behandling, og undskyld at jeg troede at De var en heks, det var fjollet af mig, hekse findes jo ikke... Vi ser prinsens skuldre og hoved bagfra, damens hånd rører pludselig hans højre skulder. Lige idet hånden rør hans skulder kommer replikken: Dame: Vær ikke så sikker på det! Prinsen får et chok, og vender sig om imod den gamle dame, som kigger lige på ham med et uhyggeligt udtryk i ansigtet. Hans frygt vokser, og han træder langsomt, krybende, to skridt tilbage, for at skabe en afstand til hende. Vi ser dem begge skråt fra siden. (nervøs) Hva, hva mener du nu med det? Vi ser nu den gamle kone i frøperspektiv for at få hende til at virke mere frastødende og farlig. Hun løfter armene over hovedet. Hendes øjne lyser stærkt gult. Bag ved hende ses det øverste af den væg hun har bag sig og lidt af loftet. Hun ler med dyb klang, og råber frygtindgydende, imens hun bevæger armene i cirkler over hovedet: Tobias Brask Reuther 107

108 Dame: Esmeralda, kom hid! Kameraet laver nu en flyvende bevægelse. Det drejer fra det nuværende billede af heksen, som er i frøperspektiv, til en mere oprettet position, det panorerer mod højre, og flyver ud i gangen gennem døråbningen. Herefter flyver det ned gennem den korte gang og drejer til venstre ind i badeværelset, hvor det bremser op. En bevægelse der i ord bedst kan beskrives som når man er ved at falde forover, men akkurat ikke gør det, og får rettet kroppen op. Der fokuseres på kosten. Kosten løfter sig pludselig, og flyver med stor fart forbi kameraet. Kameraet panorerer mod venstre, og ser kosten flyve ned af gangen og dreje til højre ind i stuen, hvor den forsvinder ud af vores synsfelt. Næste billede er heksen og kosten, svævende i luften, siger den: Kost: Til tjeneste Deres Modbydelighed. Nu ses både heksen, kosten og prinsen. Heksen ser nu ud som hun gjorde før, og er ikke længere uhyggelig. Hun smiler, kosten svæver i midten af billedet og til højre står prinsen og måber. Kosten drejer imod ham og kigger på ham. Herefter ses prinsens ansigt tæt på, med hans måbende blik. Han er ved at tabe både næse og mund. Vi ser nu heksen og kosten. Kosten siger: Kost: Hvad er der med ham? Dame: Jeg tror ikke kostene taler der hvor han kommer fra. (Hun griner, og kosten smiler, imens de kigger mod prinsen). Tobias Brask Reuther 108

109 Hvad vil du gøre ved mig? (Han stammer nervøst). Dame: Hvem siger at jeg vil gøre noget ved dig, jeg er faktisk ikke nogen ond heks, og desuden har jeg lagt tryllerierne på hylden for længst, i denne verden er der ikke længere nogen der tager notits af heksene. Esmeralda!... Kosten retter sig op, og kigger ærbødigt på heksen, som om den forventer at skulle ud på et eventyr, men den skuffes. Dame: Gør rent i huset! Kosten bliver skuffet, og går slukøret i gang med rengøringen. Vi ser den svæve ud af billedet med bøjet hoved. Vi ser prinsen og heksen. Han siger: Brevet her var til dig, men nu er du her jo - så tusind tak for den gode behandling. Dame: Det manglede da bare, men vent med at gå, jeg har noget jeg skal vise dig først. Følg efter mig. Idet hun siger det løfter hun sin ene arm og hendes krogede pegefinger indikerer, at hun vil have at prinsen skal følge hende. Sammen følges de ad til en dør for Tobias Brask Reuther 109

110 enden af gangen, som hun åbner ved et trylleord, og prinsen ser nu ned i en dyb skakt. Tobias Brask Reuther 110

111 Scene 37, På vej ned i dragelabyrinten, prinsen falder, ravnen. Skal vi der ned? (De næste to replikker høres samtidig med at man ser ned i røret). Dame: Der er såmænd ikke noget at være bange for, åh pokkers også jeg har glemt mit fyrtøj i stuen... Vi ser Ove der ligger på knæ foran hullet i gulvet, han trækker sin lommelygte op af lommen, og siger: Det gør ikke noget jeg har en lommelygte, det er nemmere. Dame: Nåh ja, ja det er det vel nok - ihh ja sikken en fin lygte. Sammen begiver de sig ned i skakten. Heksen klatrer sidst. Arghh...!! Vi hører et rabalder, og ser heksen, der kigger ned. Hun råber: Dame: Hvad er der? Tobias Brask Reuther 111

112 Der går et øjeblik, men ingen svarer. Hun kigger undersøgende ned, imens hun holder fast i stigen. Dame: Svar mig dreng, hvad skete der? Pludselig hører vi prinsens stemme nede fra dybet. (Hoster imens han taler). Hvad tror du? Jeg faldt! Dame: Nåh ja, undskyld, ja det skulle jeg selvfølgelig have fortalt dig. Trinene er glatte. Tak fordi du siger det nu. Oppe på gangen ser vi nu den skumle mand komme ud af et skab. Han går hen til hullet og kigger ned imens han lytter. Heksen og prinsens stemme høres dernede fra. Han lægger øret til. Vi hører: Dame: Åh det var da som syv, jeg er ved at blive gammel, kun ravnen kan jo finde vej hernede. Ravnen? Er den ikke død? Dame: Død? Nej da, jeg kalder på den. Tobias Brask Reuther 112

113 Da manden hører dette, skynder han sig tilbage ind i skabet, lige tids nok til at gemme sig før ravnen kommer. Imens dette ses, hører vi heksen fremstøde nogle underlige lyde, og lidt efter kommer ravnen så flyvende. Den har åbenlyse problemer med at holde sig oppe, og flyver dårligt, så dårligt at den flyver ind i en væg. Vi den kort sidde på gulvet, hvor den ryster hovedet. Imens høres heksens utålmodige råb. Næste billede ser vi den dykke ned i tunnelen, hvor den stopper ved de to. Den siger: Ravn: Jeg kommer nu Deres Modbydelighed, undskyld at jeg var lidt længe om det, men jeg har siddet stille så længe at jeg har fået siddesår, og hvem er så den unge herre der? De to står i et lille rum. Prinsens lygte lyser det nogenlunde op, og vi kan tydelig se figurerne. Prinsen skal lige til at præsentere sig selv, men afbrydes. Jeg er... Dame: Det er den forsvundne prins. Det giver et gib i prinsen. Jamen... du ved hvem jeg er? Damen siger smilende: Tobias Brask Reuther 113

114 Dame: Det har jeg vidst hele tiden, men det rager vel ikke mig om du vil kæmpe med drager. Desuden trænger du til lidt udfordring her i tilværelsen. Prinsen smiler. Så melder du mig ikke til politiet? Dame: Det kunne aldrig falde mig ind. Tobias Brask Reuther 114

115 Scene 38, Dragelabyrinten, gåde nr. 1 Nede for foden af trappen følger de ravnen videre gennem en række gangsystemer, indtil de kommer til en stor rødmalet dør. Ravnen basker ihærdigt foran dem. På den rødmalede dør, sætter ravnen sig på en gammel fakkelholder, og siger så: Ravn: Inde bag den dør ligger kortet over dragens hule! Stemmen runger i tunnelen. De er nu alle tre placeret udenfor døren. Prinsen kigger på døren, imens heksen forklarer: Dame: Det er aldrig lykkedes mig at komme ind bag denne dør, alskens trolddom preller af på den, men kommer vi derind, har du bedre chancer for at klare dragen. På døren er der en gåde, og kun den der kan knække den, kan komme ind bag døren. Man har tre chancer. På døren sidder et gammelt kobberskilt. Det er tydeligt at det er gammelt, fordi det er irret og grønt. I hvert hjørne af skiltet er der ingraveret en gammel tegning. Det er meget elegant. Gåden er indgraveret, og siger: Hvad er det der brænder, men ikke er ild? Vi ser prinsen og heksen der kigger på hinanden, underforstået at de ikke umiddelbart forstår gåden. Prinsen fører hånden op til hagen, fordi han tænker over gåden. De kigger kort på hinanden med undrende blikke, for så igen at tænke videre. Billedet fader ud og ind, underforstået at det er gået lang tid - de tænker stadig. Vi ser ravnen der sætter sig på en fakkelholder ved siden af heksen og Tobias Brask Reuther 115

116 prinsen. Den sukker og går langsomt i gang med at synge og spille luftguitar. Under sangen udstøder den engang imellem nogle simulerede guitarlyde. Ravn: Åh jeg sidder her alene uden en eneste ene, jeg savner kærlighed baby, ja, jeg savner kærlighed baby. Vi ser prinsen der kigger irriteret på ravnen, der så kigger på han, og derefter ufortrødent fortsætter sin sang. Ravn: (fortsat) Selv om jeg ikke skal klage så savner jeg en mage, lad kærligheden fylde mig med... Prinsen springer pludselig op og råber. Der har vi det - K æ r l i g h e d! Ravnen får så stort et chok over prinsens pludselige udråb, at den falder ned fra fakkelholderen, og basker forskrækket med vingerne. Prinsen siger begejstret: Hvad er det der brænder, men ikke er ild? Det er kærlighed! Brændende kærlighed! Tobias Brask Reuther 116

117 Lige så snart han har sagt ordene brændende kærlighed, går døren op, og de tre ser nu ind i et mørkt rum. Heksen hopper rundt, og udstøder glad: Dame: Juhuh! Det lykkedes, nu har jeg i 30 år prøvet, og så lykkedes det endelig. De jubler alle tre. Prinsen kigger på sin lygte - den flimrer, underforstået at der ikke er meget batteri tilbage. Rundt omkring opdager han imidlertid otte gamle støvede fakler. Vi ser prinsens blik der kigger rundt i rummet. Man kan skimte de otte fakkelholdere. Herefter ser vi ham sige: lygten. Kan du ikke trylle lidt lys frem, der er snart ikke mere batteri i Dame: Gud jo, hvorfor har jeg ikke tænkt på det? Tobias Brask Reuther 117

118 Scene 39, Dragelabyrinten, gåde nr. 2 I næste nu brænder alle otte fakler. Lyset afslører nu tre olivengrønne døre på bagvæggen, og i midten er der et stort lakeret mahognibord, fyldt med pergamentruller og gamle bøger. Vi ser heksen, der nærmer sig bordet, imens hun siger: Dame: Jeg vil væde med at åbningen til dragens hule er gennem en af de døre der, men først må vi finde planen over gangsystemerne op til dragen. Sammen roder de gamle bunker papir og bøger igennem, men enkelte papirer er så gamle at de bliver til støv når de rører ved dem. Prinsen og heksen kigger forbavset på de ødelagte papirer. Papiret bliver til støv! Heks: Det er så gammelt, vi må være forsigtige. Ravnen, der basker rundt oven over dem, siger provokerende: Ravn: Vi må håbe på at planen ikke bliver til støv - ha ha... Heksen kigger irriteret op på den. Den smiler tilbage til hende. Dame: Tobias Brask Reuther 118

119 Meget morsomt... Prinsen og heksen roder de gamle papirer igennem. Vi ser dem i forskellige vinkler, de læser, lægger papir til side osv. Underforstået at der går lang tid med dette. Pludselig finder heksen kortet. Vi ser planen, der viser dragelabyrinten. Gangsystemet er enormt uoverskueligt, men der er indtegnet pile man skal følge for at komme til dragens tilholdssted. Kameraet panorerer nedefter og nederst på planen står der: For enden af væggen er der tre døre, den ene er for bønder, den næste for troldfolk og den sidste er for adelen. Men husk for dragens ild er alle lige! Vi ser heksen. Dame: Her skal vi passe på, disse gamle ord rummer mange gange skjulte advarsler. Vi ser ravnen, der siger: Ravn: Ja man skal ikke altid gå den indlysende vej. Hvad mener du? Ravn: Tobias Brask Reuther 119

120 Gåden siger, at for dragens ild er alle lige. Det er derfor ikke sikkert at vi skal benytte en af de tre døre. Det kan være at der er en fjerde dør. Prinsen kigger mistænkeligt på heksen og spørger: Tror du det? Dame: Jeg ved det ikke... (fortvivlet) åh de forbandede gåder! Det havde været nemmere med en nøgle, havde det! De tænker alle tre videre over gåden og giver sig til at lede efter en fjerde udgang. Vi ser dem i små klip undersøge væggen, dørene osv. Dog finder de ingenting. Derfor ser vi dem kigge fortvivlet på hinanden, heksen vifter opgivende med armene, og synker langsomt sammen i et af rummets hjørner, hun bruger væggen som støtte for ryggen. Det er imidlertid så heldigt at hun har valgt at sætte sig lige der, for hun sætter sig på en sten i gulvet, der aktiverer en skjult dør. Vi ser hende sætte sig på stenen, og hører en dump lyd, da denne aktiverer den skjulte dør. Idet vi ser hendes bagdel sætte sig på stenen råber hun: Dame: Av!... De kigger alle tre måbende på døren der er ved at gå op. Vi ser nu kun døren der er ved at åbne sig det sidste stykke. Et skilt i stil med det, der var på den første dør er sat fast på døren. Der står: Tobias Brask Reuther 120

121 Bravo, hverken markredskaber, trolddom eller blåt blod vil redde dig fra dragen. Du må bruge din intelligens, og det har du gjort. Herefter kigger de på hinanden og griner, underforstået at det ikke helt var deres intelligens der løste gåden, i hvert fald ikke i denne omgang. De tre følges ad igennem døren og heksen er ved at gå til af iver. Hun siger: Dame: Åh i 30 år har jeg prøvet, og nu er det lykkedes! Tobias Brask Reuther 121

122 Tobias Brask Reuther 122

123 Scene 40, Den store sal, dragehovedet. Foran dem er der en smal vej og på hver side af den, skråner det kraftigt nedad. Idet de træder ind i det næste rum, som er enormt, tænder alle de gamle fakler langs med væggene. Idet lyset tændes ser vi et dragehoved meget tæt på, det er helt sort, meget skræmmende og dets øje glimter. De tre skriger af skræk. Herefter zoomer kameraet udad, og afslører at hovedet kun er en stor skulptur, med øjne af perlemor. Pyh... Herefter ser vi dem fra ryggen, fra midt på maven og op. Kameraet flyver nu hen over hovederne på dem, og afslører hvordan det kæmpe rum ser ud. Der er meget højt til loftet, og man aner det kun lige. Langs med væggene er der foruden de mange brændende fakler en lang række store figurer af drager, som ser meget skræmmende ud. Prinsen går hen til kanten af vejen og kigger ned af skrænten, men han kan ikke se andet end mørket, underforstået at der er meget langt ned. Vi ser dem gå af stien igennem det enorme rum. Hvorfor er rummet så stort? Man kan jo ikke engang se loftet eller væggene. Dame: Her huserede en af de rigeste drageslægter engang. Men det er længe siden. Dette her har måske været en gildesal eller lignende. Den bliver ikke brugt længere, og derfor er der noget der siger mig at den ulykkelige drage nok er søgt herind. Tobias Brask Reuther 123

124 Vi ser dem nu skråt oppe fra (bagfra), de går hen af den lange sti, vi ser dem gå lidt (de bliver lidt mindre fordi de bevæger sig Ind i billedet), før billedet skifter. De står nu foran fem kæmpe porte i dragestørelse. Prinsen kigger imponeret på de store døre. De nærmest tårner sig op foran de tre. Fortælleren siger: Fortæller: Ved synet af de kæmpemæssige døre blev prinsen pludselig bange. Han havde slet ikke tænkt på at drager var så store. Tænk hvis den flamberede ham, tænk hvis han slet ikke kunne redde den lille pige. Alle disse tanker for nu rundt i hans hoved, og gjorde ham meget nervøs, så nervøs at han tænkte på at give op. Ydermere var han begyndt at savne sin mor og far, selvom han normalt ikke rigtig så dem, ja så fortjente de at vide hvor han var. Hvilken vej skal vi? Vi ser heksen der undersøger kortet, med en finger på læben. Dame: Lad os lige studere kortet engang... Hm...det anviser at vi skal bruge dør nr. 4! Som de går gennem den store dør, ser vi prinsen, der nervøst spørger: Er du helt sikker på at det kort viser os den rigtige vej? Skal vi ikke vende om? Jeg mener... Tobias Brask Reuther 124

125 Han afbrydes af heksen, der er meget forbavset over hans pludselige frygt. Dame: Vende om? Du sagde jo at du ville bekæmpe dragen med venlighed om jeg så må sige, og det var det samme der stod på den hemmelige dør - hverken markredskaber, trolddom eller blåt blod vil redde dig fra dragen. Det må betyde at det ikke hjælper at angribe dragen med markredskaber, trolddom eller en adelig hær af soldater, men at man skal bruge en anden metode for at kunne forsone sig med den - nemlig ens intelligens. Kom nu, vi er så tæt på. Hun kigger opfordrende på prinsen. Vi ser ham stå og overveje situationen, før han siger: Okay okay, vi fortsætter, men jeg er altså bange. Vi ser ravnen smile til prinsen og sige: Ravn: Hvem tror du vi er, man skal aldrig være bange for at fortælle at man er bange, det er meget bedre end at skulle spille tapper! Prinsen smiler. De går videre, der blændes ned. Tobias Brask Reuther 125

126 Scene 41, Trappen til dragens hule, ravnen sendes afsted. Da vi blænder op igen går de stadig, men i baggrunden høres nogle mærkelige lyde. Baggrunden er endnu et af de store rum, som dragerne engang huserede i. Der er store billeder af drager osv. Men alt dette er kun noget man aner i baggrunden, der fokuseres hele tiden på personerne. Hvad er det for nogle sære lyde? Heksen holder hånden op til sit øre, som om hun lytter. Prinsen undrer sig over hvad det er hun laver. Hvad er det du laver? Dame: Jeg prøvede at bruge min ultra hørelse, jeg kan høre en due prutte på 1500 meters afstand, men her nede kan jeg mærkelig nok ikke bruge den. Det ser ud til at min trolddom ikke virker så dybt i dragernes gamle labyrint, alt hvad jeg hører er en lyd der gentager sig igen og igen, som om nogen dunker på en væg eller lignende. Ove kigger opildnet på heksen. Ravnen har sat sig på hendes skulder. Måske er det den stakkels pige der banker på en dør for at komme ud eller sådan noget! Tobias Brask Reuther 126

127 Dame: Måske, men det tror jeg nu ikke at det er, kom... lad os gå videre. Heksen vinker dem videre. Vi ser dem kigge rundt imens de går. Lyden bliver højere og højere. De kigger på hinanden. Lyden er nu så stærk at den næsten er uudholdelig. De holder sig for ørerne og heksen råber til prinsen, imens hun viser ham kortet. Dame: Det må komme inde fra dragen, for vi skulle nu kun være ca. 200 meter fra dragens rum, det er sikkert der den har søgt tilflugt, det er det rum der ligger dybest inde i bjerget. Vi skal lidt videre - kom! De fortsætter og står nu foran en stejl stigning. Heksen kigger på ravnen. Den kigger bange på hende og beder med øjnene om at hun ikke vil sende den op for at tjekke den ubehagelige lyd, men heksen kigger blot surt på den, og peger opfordrende imod toppen af stigningen. Ravnen skærer endnu en bedende grimasse, men heksen viser ingen nåde, så siger ravnen: Ravn: Okay... men... Heks: Kom så afsted! Ravnen begiver sig på vej, og siger som vi ser den flyve: Tobias Brask Reuther 127

128 Ravn: Okay... selvfølgelig, jeg ville blot... nej, jo men... Vi ser ravnen nå toppen, hvor vi ser den kigge ned af en lang gang. For enden er der lys, og lyden er der stadig. Nede igen ser vi den gøre fagter og pege med vingen mod toppen, underforstået at den fortæller hvad den har set. Heksen siger irriteret: Dame: Pokkers! Jeg kan ikke bruge mine magiske kræfter herinde, så du må kravle alene fra nu af, jeg er blevet for gammel til den slags... pokkers også! Prinsen kigger medfølende på hende, og siger så, imens han kigger højtideligt på de to. De kigger også på ham med en højtidelig mine. De ved jo ikke om de kommer til at se hinanden igen.: Ja... så er der vel ikke meget andet at gøre end at kravle op og møde dragen. Ønsk mig held og lykke, det kan jeg nok få brug for. Nuvel... husk jeg kommer tilbage efter jer, når alt det her er færdigt, bare rolig... Han holder en pause, de kigger på ham. Pludselig flyver det bange ud af ham: Skal vi ikke vende om? Heksen kigger på ham med ambivalente følelser, og siger: Tobias Brask Reuther 128

129 Tobias Brask Reuther 129

130 Dame: Nu må du mande dig op, du skal nok klare den. Du har ret, okay jeg går nu, pyh dyb indånding, okay, farvel så længe. Dame: Held og lykke, og hør lige her - det du læste om drager i bogen hos mig passer ikke, nogle af dem er ikke så slemme endda. Det er en gammel bog, og dengang vidste man ikke meget om dem. Prinsen er allerede klatret et stykke op af stigningen, og vender sig og smiler ned til de to. Han siger: Tak - det lettede - vi ses! Tobias Brask Reuther 130

131 Scene 42, Trappen, prinsen klatrer op mod hulen. Vi ser prinsen, der kæmper sig vej op af den stejle skråning. Det har engang været en stor trappe, og enkelte steder vidner gamle trin om dette, men det er længe siden, og den er næsten helt ødelagt. Det er svært at klatre på den stejle stigning, fordi overfladen består af aske og sten, som han meget let kommer til at glide i. Vi ser ham ase og mase, og pludselig giver hans ene fod efter. Han glider et par meter nedad, imens han udstøder et skrig. Han ruller nedad gennem asken, men finder med den ene fod støtte på et af de gamle trin. Forpustet hviler han sig kort imens han puster ud. Sveden driver ned af hans ansigt. Han klatrer videre, og det næste vi ser er kanten hvor hans fingre føler sig frem fra venstre mod højre, hvorefter han hiver sig op. (Kl. er ca ) Oppe over kanten, ligger han og hviler sig i et stykke tid. Vi ser ham tørre sveden af panden, hvorefter han rejser sig langsomt. Han finder billedet af Maria frem, og beundrer hendes skønhed. Så tager han to fingre op til sin mund, kysser dem, og placerer dem på hendes læber. Han har helt ladet være med at tænke på den dunkende lyd, men her på toppen vender den tilbage, idet vi ser ham gå mod enden af tunnelen. Lige inden han begynder at gå, ser vi ham tage en dyb indånding. Tobias Brask Reuther 131

132 Scene 43, Dragens hule, prinsen ser dragen og hører Maria. Lyset skinner på prinsen, idet han forsigtigt kigger igennem åbningen Den dunkende lyd holder pludseligt op. Vi ser gennem hans øjne ud i dragens hule. Hulen er enorm, og langt væk får han øje på dragen, men kan ikke tro sine egne øjne, og gnider sig derfor i dem. Vi ser dragen i det store rum fra ryggen, og det ser på lang afstand ud som om dragen har et eller andet hvidt kostume og briller på, men den er stadig langt væk så man skimter det kun. Ved siden af dragen er der en stor rød stol. Vi ser nu prinsen fra siden kigge ud igennem hullet, han ser pludselig helt målløs ud. Vi hører dragen snakke bagefter at han har sagt det ovenstående. Imens kigger han på den. Den siger: Drage: Ej hvor er det irriterende, jeg var sikker på at den var her et sted, det er min yndlingsplade! Vi ser igen dragen på afstand, den har hvidt tøj på, men det er ikke tydeligt at se hvordan det ser ud endnu. Vi hører nu en anden stemme - Marias. Det er en spinkel pigestemme. Maria: Men har du ledt over det hele, vi hørte den jo i går, den kan da ikke bare forsvinde? Lige efter at dette er sagt ser vi et kort klip af prinsen der spidser ører, fordi han endelig hører pigens stemme. Vi ser dragen vender sig imod stolen, hvor den lille pige altså må sidde. Vi ser hende ikke, stolen er for stor. Drage: Tobias Brask Reuther 132

133 Jeg ved det godt, men den er altså væk, nå men så sætter jeg bare noget andet med Elvis på - er det i orden? Dragen lægger sig på knæ og begynder at skifte pladen. Den rejser sig, og lidt efter starter melodien You ain't nothing but a hounddog, og den kæmpemæssige drage begynder at svinge. Vi zoomer lidt ind på den sære skabning, men afslører ikke helt endnu hvordan den ser ud, vi ser den stadig på afstand, ca. 50 m. Dragen danser en underlig blanding af rumba og twist. Dens hvide dragt har frynser langs armene, og ryggen er præget med noget der ligner en ørn. (Først senere ser prinsen den sære skabning helt tæt på, og her ser vi nøjagtig hvordan dragten ser ud). Drage: Åh det er guddommeligt! Hør den stemme! Vil du ikke danse, Maria? Kameraet zoomer lynhurtigt ind på den røde stol i velour, og vi ser den lille pige der sidder i den. Hun holder en gigantisk skål med chips, hun ryster på hovedet, og siger: Maria: Nej ikke lige nu. Vi har danset så meget. Vi ser nu dragens hoved (der fylder billedet). Den kigger bedrøvet på hende. På øjnene bærer den nogle store sølvfarvede disco-briller med stjerneform. Så spørger den forsigtigt: Drage: Skal vi hellere lege? Tobias Brask Reuther 133

134 Igen ser vi pigen. Hun har danset mange gange med dragen, men er nu træt og gider hverken at danse eller lege mere, hun er overtræt. Hun siger lidt småirriteret: Maria: Jeg gider ikke at lave noget hele tiden. Det må du kunne forstå. Dragen kigger forskrækket på hende, den kan ikke lide at hun er sur. Vi er tilbage hos prinsen ved lysåbningen, vi ser ham kravle igennem. Han kravler over nogle store sten, som ligger og spærrer noget af åbningen. De er faldet ned samtidig med at trappen, som han kæmpede sig op af, faldt sammen. Tobias Brask Reuther 134

135 Scene 44, Dragens hule, mødet med dragen og Maria. Hverken Maria eller dragen hører ham, og vi ser ham snige sig langs væggen over til stolen. Lidt væk er dragen igen begyndt at danse lystigt. Drage:...Go cat go... Vi ser prinsen der er kravlet hen til stolen, hvor han kigger på pigen, der forbavset kigger på ham og lige før hun åbner munden, holder prinsen en pegefinger for sin læbe, underforstået at hun skal være stille. Prinsen kigger så i retning af dragen, som danser. Han studerer den sære drage og dens ting. Der er enormt rodet i den store hule, og rundt omkring ligger der plader, cd er, chipsposer, ja der er sågar et tv med video. Prinsen ser meget forundret ud, dragen er slet ikke hvad han havde forestillet sig. Han kravler tættere på pigen, og lige da han skal til at viske til hende, er der hak i den plade som dragen har sat på, og dragen tager den af. Prinsen springer om bag ved stolen og gemmer sig. Pigen vender uforstående hovedet efter ham, for hun ved jo at dragen ikke er farlig. Vi ser dragen fra ryggen (fra omkring bæltet og opefter). Den holder pladen op foran sig, for at finde ud af hvor ridsen ligger, imens den siger: Drage: Øv nu gik det lige så godt, og så er der hak i pladen, det er altså bare ærgerligt at jeg ikke har dem på CD, men jeg har ikke råd. Tobias Brask Reuther 135

136 Vi ser prinsen stikke hovedet frem bag den store stol, for at studere dragen. Han kigger måbende på den. Vi ser nu helt tydeligt hvordan den ser ud. Den har vendt sig imod Maria, og vi ser den nu tæt på i hel figur. På hovedet bærer den et par stjerneformede disco-briller, og ud over dens tykke vom har den en kæmpemæssig hvid læderjakke med guldperler på. Ydermere bærer den et stort guldbælte, hvorpå der står The King. På benene har den et par brede hvide læderbukser på. I hånden holder dragen den ridsede plade. Dragen gestikulerer, underforstået at den taler med Maria om pladen. Da fortælleren har sagt det ovenstående, vender dragen sig om, for at lægge en ny plade på anlægget. Vi ser den nu fra ryggen. Bag på den stikker dens lange hale ud igennem et stort hul i bukserne. Også i læderjakken er der lavet huller til takkerne den har på ryggen, og ydermere er ryggen præget med en ørn i røde og blå perler. Prinsen er så overrasket over dragens komiske udseende, at han ikke kan lade være med at grine. Dragen vender sig forbavset om og kigger på Maria. Drage: Hvorfor griner du dog? Vi ser prinsen træde ud bag stolen. Det var mig der grinte øh... drage. Dragen bliver helt forbavset. Drage: Hvem er du dog? Tobias Brask Reuther 136

137 Dragen sætter sig ned så den bedre kan se de to mennesker. Prinsen prøver at lyde tapper og barsk. Han kigger på dragen, der interesseret kigger på ham. Dragen er meget større end prinsen. Jeg er den forsvundne prins, og jeg er kommet for at tage Maria tilbage til hendes forældre! I det samme udbryder Maria: (Vi ser prinsen vende hovedet i hendes retning). Maria: Ej hvorfor det? Jeg har det jo så skægt her sammen med dragen. Drage: Ja hvorfor skal hun væk? Jamen du har jo kidnappet hende, du løb med hende da hun var ude og hjælpe sine forældre i marken. Dragen ser uforstående på. Maria siger: Maria: Det passer ikke, jeg gik og kedede mig i marken, som jeg altid gør. Så stak jeg af op til reservatet hvor jeg faldt i snak med dragen. Og så spurgte jeg om jeg kunne få en flyvetur, og det måtte jeg gerne, og derfor fløj vi sammen over bjergene, jeg vinkede til min søster da vi fløj over marken. Senere fløj vi herind hvor vi har haft det smadder skægt lige siden. Tobias Brask Reuther 137

138 Men hvad med alle de mænd du har angrebet da de prøvede at føre pigen tilbage til hendes forældre. Drage: Hvad for noget? Vi har været her hele tiden. Jamen på vej op til byen Dragely, kom jeg forbi skarer af unge mænd, der fortalte frygtelige historier om dig, hvad med dem? Maria: Dragen har ikke gjort nogen noget, jeg har været sammen med den hele tiden. Vi ser kort prinsen, men han afbrydes af Maria: Jamen... Maria: De lyver, det gør mænd i den alder. Prinsen kommer til at grine over hendes pludselige voksne udsagn. (Smågriner) Nåh hvor ved du det fra? Tobias Brask Reuther 138

139 Prinsen og dragen kigger på hende. Maria: Det siger min mor. Aha... okay... (bliver mere alvorlig) men Maria dine forældre er meget nervøse for hvad der er sket med dig, så du bliver nødt til at tage hjem igen. Din lillesøster er på hospitalet, fordi hun fik et chok da hun så dig flyve væk på dragen. Vi ser dragen, der ser ked ud af det og derfor kigger ned i jorden, imens den siger: Drage: Det var ikke meningen at vi ville gøre nogen kede af det. Den rejser sig op, og siger: Drage: Kom med denne vej, det har været hyggeligt Maria, jeg håber at du har synes det samme. Du skal vide at jeg bare tilbød dig den flyvetur fordi jeg savnede en at snakke med. I kan da stadig være venner bagefter, I kan jo bare mødes i reservatet. Jeg skal nok tale med min far kongen om flere rettigheder for dragerne i reservaterne, det har I fortjent! Og desuden... Han afbrydes af Maria, der siger: Tobias Brask Reuther 139

140 Maria: Er din far kongen? Øh, ja... jeg er prins Ove. Maria: Ej hvor vildt! Prinsen griner og siger så: Tjo... jeg ved nu ikke hvor vildt det er, men en anden ting nu jeg husker det. Han vender sig imod dragen og spørger den: Har du noget reb herinde? Drage: Reb? Ja jeg har fulgtes med to venner gennem dragelabyrinten, en heks og en ravn, og de venter for foden af den stejle skråning, der ligger for enden af hulen. Vi skal bruge noget reb til at hive heksen op med, for hun er for svag til at kravle op selv. Drage: Tobias Brask Reuther 140

141 Jeg har desværre ikke noget reb, men måske er der noget andet vi kan bruge: De giver sig til at lede i hulen. Vi ser den endevende stedet. I jagten støder prinsen på en video der har titlen Drarobic. Udenpå er der tre slanke pigedrager, der dyrker arobic. Han kigger på den og så på dragen, der kigger på ham. Drarobic? Dragen kigger ned på sin tykke vom og siger undskyldende med et glimt i øjet. Drage: Det blev aldrig til så meget... Prinsen smågriner for sig selv, fordi han føler sympati med den rare drage. Vi ser dem lede videre, men finder ikke noget. Dragen siger: Drage: Så er der kun et at gøre. Jeg må rive mine bukser itu og binde stumperne sammen. Suk! Vent her imens jeg skifter. Dragen går om bag et lille klippefremspring, og kommer tilbage iført nogle andre bukser. Herefter ser vi dragen der ødelægger sine bukser med en bedrøvet mine, og vi ser den fire rebet ned til heksen og ravnen. Lidt efter står de i rummet. Vi ser at de giver hinanden hånden, så siger dragen: Drage: Vil I ikke nok tage en dans med mig inden vi skilles? Tobias Brask Reuther 141

142 Selvfølgelig vil vi det. Vi ser dem danse sammen til The four tops, I can't help myself. En god gammel slager. Dragen danser rundt og er ved at vælte dem alle sammen med halen, men på dens læber er der et smil så stort. Den siger: Drage: Juhuh, jeg elsker denne her passage,...when I call your name... Også heksen er helt oplivet og danser som en 17-årig. Maria og prinsen tager sig også en svingom. Musikken toner ned, og de står nu alle sammen i billedet. Prinsen siger: Okay, vi bliver nødt til at begive os på vej, selvom det har været hyggeligt. Han kigger glad på dragen, der siger: Drage: Jeg kender en nemmere vej ud, end den I er kommet herind af. Sammen begiver de sig på vej mod den anden ende af hulen. Ved enden siger dragen: Drage: Tobias Brask Reuther 142

143 Det er nemmere hvis I går denne her vej, I skal bare fortsætte lige ud igennem den åbning der, så kommer I til en stor tunnel, den skal I bare følge. Jeg skal lige have pakket alle mine ting sammen, så møder jeg jer udenfor. Bagefter flyver jeg tilbage til reservatet. Ha det godt. De fem siger farvel til hinanden, og dragen giver Maria et knus. De fire: Hav det godt til vi ses, det var hyggeligt at møde dig. Vi ser dem vinke til hinanden. Ned af dragens kind glider en tåre langsomt, han er glad for at have fået nye venner. Tobias Brask Reuther 143

144 Tobias Brask Reuther 144

145 Scene 45, Marken, Hårde og sorte negle. Vi ser lyset slå de fire venner i øjnene, men det vænner de sig hurtigt til, og solen gør godt. De befinder sig på en mark der ligger for foden af bjerget. Det er en smuk sommeraften, og meget mildt. Det blæser en lille smule og kornet på marken danser i vinden. Spredt rundt omkring står forskellige lave træer. De er for foden af bjerget. Vi ser dem sætte sig på marken. Vi venter på dragen her. Heksen kigger på de andre tre og siger: Dame: Pyha, det var noget af en nedtur! Alle de trin nedad, jeg tror lige at jeg tryller mig frisk igen. Hun siger en formular, og smiler: Dame: Åh... det var bedre. Maria: Ej hvor smart, gid jeg kunne det... Dame: Det kan du lære. Tobias Brask Reuther 145

146 (med glimt i øjet) Så så, vi skal ikke have nogen små hekse her du, dem er der nok af i forvejen. (Siges som revanche for det Maria postulerede tidligere om mænd i en vis alder). Idet han siger det, kigger han på Maria og griner til hende. Heksen kigger uforstående på dem begge. De smiler. Pludselig hører de en stemme, og ti medlemmer af banden Hårde og sorte negle, rejser sig fra kornet, som de har ligget skjult i. Det er chefen for banden Hårde og sorte negle, der taler, vi ser ham i forgrunden, og forskellige bandemedlemmer i baggrunden. Det giver et gib i de fire venner da de bliver overrasket. Prinsen kigger arrigt på chefen. Chef: Velkommen. Ha ha. Hvor er det rart at se dig igen kære prins, og du har venner med ser jeg. (Aggressivt) Du vover på at gøre dem fortræd. Chefen vender sig kort imod sine mænd, og griner så, imens han sarkastisk siger: Chef: Ha ha... hørte I det venner, den lille loppe gør! Mændene i baggrunden griner dumt. Chefen ser igen lige på prinsen. Chef: Gøre dine venner fortræd, sig mig hvem tror du jeg er, jeg ville da aldrig gøre en lille pige fortræd, for slet ikke at tale Tobias Brask Reuther 146

147 om en gammel dame. Prinsemand dog, hvordan kan du tro sådan noget, ha ha ha. Banden griner dumt igen. Chefen knipser med fingrene og råber: Chef: Skipper! Vi ser den lille mand, som vi allerede kender fra røverenes tilholdssted, får et chok idet chefen kalder på ham, og han siger nervøst: Skipper: Ja chef! Chef: Hent rebene så vi kan binde dem. Skipper: Øh javel... skal ske. Den lille mand løber over og henter noget reb, som røverne har liggende imellem kornet. Røverne begynder begynder at binde dem sammen, men ravnen flyver væk for at hente dragen. En røver giver sig til at løbe efter den, men stopper hurtigt. Røver: Satans! Den fløj chef. Chef: Glem den, den betyder intet. Tobias Brask Reuther 147

148 Igen ser vi et par røvere der strammer rebene omkring de tre. Tobias Brask Reuther 148

149 Av det strammer! Chef: Det skal det også, vi skulle jo nødig ha at du smutter en gang til. Prinsen er bundet med ryggen til heksen, og han kan ikke forstå at hun ikke bruger sin magi. Derfor vender han hovedet mod hende og siger irriteret: Brug din magi! Kom nu! Hvad venter du på! Dame: De er for mange, vi venter til ravnen vender tilbage med dragen. Desuden vil jeg ikke have at alle og enhver skal vide at jeg er en ægte heks. Det bliver lynhurtigt kommercielt forstår du... Hvordan kan du tænke sådan nu! Ove kigger irriteret på chefen og spørger: Hvordan fandt du os egentlig. En røver træder et par skridt hen imod prinsen, og svarer på spørgsmålet. Prinsen vender overrasket hovedet imod ham, idet han begynder at svare, lige bagefter ser vi røveren - det er manden fra Dragely, ham der skyggede dem på hovedgaden. Tobias Brask Reuther 149

150 Røver: Jeg har skygget jer siden Dragely, dumt af dig at glemme at lukke døren lille ven. Bagefter var det bare at følge jer gennem labyrinten, stille var I jo ikke ligefrem. Chefen og alle røverne griner. Chef: Ha ha... godt arbejde Jonas! Nå, back to business! Jeppe! Ring til Hans på slottet og sig at vi er klar. Prinsen overhører naturligvis det hele, og bliver forbavset over at de taler om Hans. Hans på slottet? Hvad har Hans med det her at gøre? Chef: Nårh... lad os bare sige at han og jeg har lavet en lille aftale med ham, ha ha. Altid rart at have folk indenfor fjendens linjer - hvis du forstår hvad jeg mener. Ha ha... Det svin! Hvordan ku han! Ove prøver at vriste sig fri af bar irritation. En af røverne (Jeppe) ringer til slottet. Vi ser ham med en mobiltelefon. Da han begynder at tale, er det som at høre når nogen prøver at spille fine. Det er åbenlyst at han synes dette er sjovt. Tobias Brask Reuther 150

151 Tobias Brask Reuther 151

152 Jeppe: Ja goddag, er det Groβenslot, ja tak, jeg skal anmode om at tale med Hans. Tak skal De have. Jeppe kigger smilende på de andre røvere. Tobias Brask Reuther 152

153 Scene 46, Ravnen på vej efter dragen. Samtidig følger vi ravnen der flyver tilbage gennem tunnelen i bjerget, helt ind til dragen, der er ved at pakke sine ting. Dragen opdager den forpustede ravn, der puster og stønner, og laver fagter med vingerne, fordi den først er for forpustet til at tale. Dragen kigger forundret på den. Drage: Hvad Søren? Er du kommet tilbage? Ravn: Skynd dig at komme, vores venner er blevet fanget! Ravnen er stadig forpustet og er svær at forstå. Drage: Hvad siger du? Ravn: Vores venner er blevet fanget, ude på marken, der er ti røvere eller flere, du må hjælpe dem! Dragen smider hvad den har i hænderne, og siger: Drage: Okay, sæt dig på min ryg! Ravnen sidder nu på dragens ryg, og vi følger dragen gennem tunnelen. Vi ser dragen i forskellige vinkler flyve på fuld drøn. I baggrunden suser tunnelen forbi. I et kort klip ser vi ravnen tæt på. Den holder vingerne op foran øjnene fordi den Tobias Brask Reuther 153

154 ikke bryder sig om den høje fart. Kort tager den den ene vinge ned og blotter sit ene øje, men den dækker det hurtigt til igen, fordi det går så stærkt. Den mumler nogle uforståelige lyde. Tobias Brask Reuther 154

155 Scene 47, Marken, dragen reder dem. Røverne overraskes da den store drage pludselig kommer ud af bjergsiden. Chef: Hva fanden. Skipper, der er gammel Elvis-fan, er lige ved at falde bagover da han ser dragen. Hans øjne funkler. Han udbryder ærefrygtigt: Skipper: Det er Elvis! Han lever. En røver griber fat i ham og siger: Røver: Idiot, det er en drage - Løb! Alle røverne begynder at løbe, imens dragen spyer ild ned over dem. Nogle af dem brænder sig bag i, andre mister håret. De løber til alle sider råbene og skrigene. De tre venner der stadig er bundet, griner. Vi ser nu ravnen som er fløjet hen til de tre venner, i baggrunden ses dragen og røverne. Heksen siger en formular og rebene er løsnet. De giver ravnen et knus. Den rødmer. Tobias Brask Reuther 155

156 Scene 48, Marken, nysgerrige mennesker, Hans afsløres. Vi ser en masse mennesker på marken. Civile, politi, militær og brandvæsen, med deres biler og udstyr osv. En flok militær-folk er ved at stille en kanon i stilling, for at beskyde dragen. Vi ser Ove løbe hen til militærfolkene og hive den ene af dem i trøjen, imens han råber. I baggrunden står forundrede civile og ser til. Nej! Stop! Dragen har ikke gjort noget! Lidt efter kommer der journalister, tv-folk og meget mere. Og der går ikke længe inden flere af dem råber: Journalister: Jamen det er jo prinsen! Folk stormer hen til ham og er nær ved at vælte ham over ende med deres spørgsmål. Så mange at prinsen er helt overvældet og slet ikke svarer. Han kigger blot på den royale helikopter der er ved at lande. Han ved at Hans er i den. Den lander et stykke væk, og kameraet zoomer lynhurtigt ind på den - Hans står med et fjoget smil i døren. Han er meget overrasket over alle de mennesker. Prinsen kigger hadefuldt på ham. Vi ser Hans løbe gennem kornet hen til prinsen og tvfolkene. Her prøver han at omfavne prinsen, men prinsen træder tilbage. Tvfolkene følger det hele nøje. Hans: Ihh... sikke mange mennesker. Men kæreste Ove, er De i god behold? (Træder lidt tilbage for bedre at kunne beskue prinsen). Lad mig se Dem, åh hvor er jeg glad. Tobias Brask Reuther 156

157 Vi ser kort en tv-dame der står tæt på smile over den tilsyneladende rørende genforening, men hendes smil stivner, da prinsen slår Hans i maven. Tilskuerne gisper. Kameraet zoomer ind. Hans står let bukket sammen, og siger uforstående: Hans: Deres Højhed dog, hvad er det De gør? Det er for sent at spille komedie Hans, jeg ved at det er dig der har arrangeret alt det her! Journalisterne gisper, enkelte kigger på uforstående på hinanden, de rykker nu endnu tættere på, for at få det der ser ud til at blive dagens historie. Hans: Hvad er det De siger? Deres Højhed dog, jeg... Hans kigger på tv-folkene og undskylder sig: Hans: Så så, prinsen har været udsat for meget pres, tag jer ikke af hans udsagn, lige nu trænger han til hvile, og jeg skal som hans forplejer personligt tage mig af prinsens... Hans afbrydes af politikommissær Nielsens stemme, kameraet vender sig imod kommissær Nielsen, der kommer gående igennem skaren af mennesker med to politifolk ved sin side. Nielsen: Arrestér den mand! Tobias Brask Reuther 157

158 Hans vender sig mod politikommissæren, og ligner et jaget dyr. Hans: Hva ba jeg forstår ikke... Nielsen: Ti stille! Siger navnene Brutus og Tort dig noget? Vi ser Hans ryste desperat på hovedet. Nielsen: Hmm... dit navn sagde i hvert fald dem noget, og de blev efterhånden ret trætte af at sidde og vente på at du skulle få dem fri, som du havde lovet dem. Det bliver for meget for Hans, og han begynder febrilsk at løbe gennem kornet. Men to politimænd fanger ham hurtigt. Hans kæmper for at komme fri fra de to politimænds greb, imens han råber: Hans: Arghh...!!! Jeg er uskyldig, åh den lille mide! Hele mit liv har jeg slidt og slæbt! Betjent: Bare rolig, det får du rig mulighed for at fortsætte med i fængslet. Hans føres væk af de to betjente og imens han i baggrunden sættes ind i en politibil, ser man kongen og dronningen lande i en royal helikopter. Kornet blæser til alle sider. Fire militærhelikoptere følger den som beskyttelse. Dronningen står i døren og råber: Tobias Brask Reuther 158

159 Tobias Brask Reuther 159

160 Dronningen: Prins Ove, er det virkelig dig? Dronningen lyser af glæde idet hun ser prinsen, og hun løber så hurtigt ud af helikopteren at hendes mange bodyguards ikke kan følge med. Et par stykker af dem løber ind i hinanden, andre falder ned af helikopterens trappe. De er typiske bodyguards med grå jakkesæt, sorte briller og skjult mikrofon. Kongen kommer bagefter og giver prinsen et stort knus. Også Marias far og mor er med, og de omfavner hende mange gange. Bagefter ser vi hovedpersonerne gå imod helikopteren, med alle pressefolkene efter sig. De letter og vi ser ud af vinduet ned på de mange mennesker, som vinker. Udenfor vinduet flyver dragen, og vinker ind til dem. Tobias Brask Reuther 160

161 Scene 49, Hospitalet, mødet med søsteren. Vi ser hospitalsbygningen oppe fra, kort efter flyver helikopteren ind over billedet og dækker bygningen delvist. Næste billede er den ved at lande på taget. Dragen sætter sig på taget, den er for stor til at komme ind i bygningen. Næste billede er vi på en hospitalsgang. En sygeplejerske viser hovedpersonerne vej. Hun stopper ved en dør, hvorefter hun høfligt åbner den og kameraet går gennem døren idet hun åbner den. Vi ser altså hendes arm, der åbner den, og samtidig zoomes der ind. Foran os ligger den syge søster. Ved siden af hende sidder en anden sygeplejerske, der rejser sig op idet de alle træder ind i rummet, hun siger til den syge søster: Sygeplejerske: Inge... se hvem der er på besøg. I det samme løber Maria hen til sengekanten. Inge har det meget dårligt, og har svært ved at fokusere på sin søster, men kan høre at det er hende. Hun sætter sig besværet op i sengen og rækker armene ud imod søsteren. Inge: Maria? Er det virkelig dig, er du kommet noget til? Maria omfavner hende. Maria: Bare rolig, der er ikke sket mig noget som helst, vi har haft det så skægt, nu skal du bare høre... Scenen fader ud og ind, underforstået at Maria forklarer søsteren hele historien. Tobias Brask Reuther 161

162 Inge: Da jeg så dig flyve væk med dragen, troede jeg at det var Elvis der var vendt tilbage, og du har altid sagt at ham Elvis var en rigtig charmetrold. Derfor troede jeg aldrig mere at jeg skulle se dig igen. Maria smiler til søsteren og siger sarkastisk: Maria: Nå nå... så charmerende var Elvis heller ikke... ha ha... men der var nu noget ved hans bakkenbarter (ironisk). Inge smiler imens hun kigger på søsteren. Inge: Ha ha ha... Prinsen træder hen til sengen og smiler til Inge. Maria: Inge, det her er min redningsmand, prinsen. Du kan tro at han er modig... og sød. Prinsen kigger på Maria, som smiler til han. Deres øjne mødes, og prinsen bliver pludselig genert, han vender blikket væk. Inge: Er du virkelig en rigtig prins? Wow, gid det var mig der blev reddet af en rigtig prins. Tobias Brask Reuther 162

163 Maria og Inge kigger afventende på prinsen, der får ordene galt i halsen. Ja øh, jo jeg er Ove, konge af, eller nej... ikke så meget sol i dag... jeg... Han rødmer. Inge smiler og smågriner imens hun kigger på ham. Også Maria griner indforstået. Inge: Tak fordi du redede min storesøster. Maria: Ja tak fordi du fandt mig, så min lillesøster kan blive rask igen. Idet hun siger det, ser vi hendes smukke ansigt helt tæt på, hendes øjne funkler. Bagefter ser vi prinsen der er tryllebundet af hende og kigger hende dybt i øjnene, imens han siger: Nårh... det skal du ikke tænke på. I baggrunden smiler kongen og dronningen, samt Inge og Marias forældre indforstået til hinanden. Tobias Brask Reuther 163

164 Tobias Brask Reuther 164

165 Scene 50, Groβenslot, fest, heksen og ravnen ankommer. Fortæller: Senere på dagen var Inge så frisk, at hun blev udskrevet, og hjemme på Großenslot blev der samme aften holdt en stor fest. Vi ser slottet udefra, det er aften. Slottet ses i samme vinkel som manuskriptet starter med. En bil høres og der zoomes ned på en stor limousine der langsomt glider op foran slottets hovedindgang. Limousinen er åben, og i den sidder heksen og ravnen. Vi er nu nede ved den, og ser de to på bagsædet i rødt læder. Heksen er klædt i en elegant funklende kjole, og hun ryger cigaretter i cigaretrør. Ravnen har også i dagens anledning fået smoking på og den fører sig frem. En tjener åbner døren for dem, og ravnen siger: Ravn: Efter Dem, Deres Nåde! Heksen kigger på den og griner. Bagefter ser vi dem gå op af trappen og ind igennem hovedindgangen. Kameraet flyver hen over hovedet på dem, op af en stor elegant trappe. Det drejer til højre og flyver så igennem en dør, dette er døren til riddersalen. Riddersalen er fyldt op med folk i fint tøj. Der danses. Vi finder prinsen og kongen. Prinsen går med sin far ud i en af slottes sidefløje. Tobias Brask Reuther 165

166 Scene 51, En af slottets gange, prinsen taler med sin far. Vi ser dem stille sig overfor hinanden i en gang. Prinsen siger til sin far: Far, jeg har aldrig bedt dig om noget, men dette her kræver jeg. Kongen ser interesseret på sin søn. Kongen: Ja, hvad er der? Det er kummerligt at se dragerne gå i forfald, de er jo ikke onde, så jeg kræver bedre forhold for dem i reservaterne. Og til sidst vil jeg have at vi køber Elvis samlede værker på CD til dragen. Kongen overvejer det lidt: Kongen: Jeg skal tænke over det min søn. Nej! De skal love mig det nu far! Kongen smiler og giver efter. Han ser helt højtidelig ud. Kongen: Tobias Brask Reuther 166

167 Nuvel, nuvel min søn. Og lige en sidste ting... Kongen: Ja hvad er det? Dragen skal have et nyt sæt Elvis tøj. Kongen smiler. Kongen: Det er klart. Kongen skal lige til gå ind i riddersalen igen, men prinsen bliver stående og tøver. Han siger lidt nervøst: Far... Kongen: Ja min dreng. Prinsen rødmer. Øh... synes du ikke... jeg... æh synes du ikke at... at Maria er... Kongen smiler til sin søn og siger så: Tobias Brask Reuther 167

168 Tobias Brask Reuther 168

169 Kongen: Sød? Ja! øh ja altså... ja netop sød. Kongen: Meget sød og charmerende. Men far, jeg mener, dig og mor, hvordan faldt hun for dig... Kongen griner stolt af sin søn, tager ham i hånden og siger imens de bevæger sig mod riddersalen igen. Vi ser dem bagfra. Kongen: Nu skal du bare høre min dreng. Tobias Brask Reuther 169

170 Scene 52, Festen, dragen er DJ, prinsen og Inge. Fortæller: Sammen gik de ind til festen der varede hele natten. Og de dansede alle sammen, inklusiv dragen der kun kunne være i riddersalen, og her underholdt som discjockey. I salen var der en gæst som arrangerede festivaler over hele landet, en greve, der gjorde det af kedsomhed. Han tilbød dragen en fast plads hvert år på hans største festival: Rock n Roll festival i Lille Partystrup. Det tog dragen imod med kyshånd. Vi ser kongen og prinsen træde igennem døren til riddersalen. Alle danser, Maria er midt på gulvet. Prinsen går hen imod hende. Hun opdager det fra dansegulvet, smiler og prinsen byder hende op til dans. I baggrunden står dragen og i forbindelse med den ovenstående fortæller, zoomes der gennem de dansende gæster ind på dragen, der taler med en fornem herre, det er greven. De står ved et DJ-bord. Dragen bukker sig ned for at kunne høre hvad greven siger, den smiler, idet han snakker til den. Vi hører greven sige: Greve: Hør her, jeg finder at De er en glimrende discjockey, hvad ville de sige til at arbejde for mig engang imellem, jeg kan se at De forstår Dem på show-business. Drage: Mig? Det ville være som en drøm, men... Greve: Ja, de tøver, hvad er der? Tobias Brask Reuther 170

171 Drage: Får jeg lov til at beholde mit Elvis-tøj på? Greven griner lettet. Greve: Ha ha... Ja naturligvis. Herefter rækker dragen ham sin store hånd og er nær ved at vælte ham omkuld, med sit voldsomme håndtryk. Drage: Så er det en aftale. Vi ser igen dansegulvet, i midten danser prinsen og Inge tæt. Fortælleren siger: Fortæller: Som mange sikkert kan gætte kom det næste kongepar til at hedde Kong Ove og Dronning Inge, men inden det skete, havde de stadig mange nye eventyr foran sig. Men en ting er sikkert, de levede lykkeligt til deres dages ende. Tobias Brask Reuther 171

172 Scene 53, Fængsel, køkkenafdeling, Hans, slutning. Pludselig brydes slutningen ved et råb, der klippes over til Hanses ansigt, han råber desperat: Hans: Til mine dages ende!!! Arghh!!!... Nej... Jeg holder det ikke ud! Der zoomes ind på Hans, og man opdager at han står i fængslets køkkenafdeling sammen med Brutus og Tort, der som sædvanelig pjatter. De er alle tre ved at vaske op. Brutus og Tort leger med opvaskevandet, og sprøjter noget lige i hovedet på Hans. De kigger på hinanden og griner, og driller videre. Herefter ser vi Hans tæt på. Han er i fangedragt med nummer. Han kigger på kameraet og sukker. Langsomt løber der opvaskevand ned af hans ansigt. Han siger opgivende: Hans: Hvorfor skulle dette lige ske for mig? Ak... Nærbillede af Hanses triste ansigt, der fades ud til rulletekster og musik. Tobias Brask Reuther, den 11. februar Tobias Brask Reuther 172