MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG 1

2 Fødselsdage 2 FEBRUAR 26. februar år. Preben Bukholt Skovvænget Oksbøl MARTS 1. marts år. Thorkild Sandbeck Stampesvej Vejle 4. marts år. Poul Borreschmidt Hansen Skovbakkevej 42 A 8800 Viborg 8. marts år. Karl J. Jensen Brandholmsalle Rødovre 18. marts år. Erik Alexis Petersen Dådyrvænget Bogense 30. marts år. Lotte Friis Jensen Gasværksvej Gilleleje APRIL 2. april år. Jørgen Jensen Enrumvej Skodsborg 4. april år. Erik Hellerup Madsen Elmebakken 11, Skt. Klemens 5260 Odense S 5. april år. Ejvind Kroun Frandsen Skippergade 8 Strynø 5900 Rudkøbing 6. april år. Alice Ellingsen. Sandbjergvej 7, Voldbæk 8220 Brabrand 10. april år. Hans Ove Mandel Hansen Engvejen Gedser 17. april år. Birgit Møller Thorsvang 6, Troense 5700 Svendborg 28. april år. Preben Ove Nielsen Hortenziavej 8, Vester Saaby 4330 Hvalsø MAJ 8. maj år. Jens Danvar Ved Broen Karrebæksminde 13. maj år. Peder Tonny Fabricius Møllehaven 4, Refsvindinge 5853 Ørbæk 14. maj år. Ole William Ullby Hollænderdybet 5, lejl København S 21. maj år. Ib Westergaard Andersen Ndr. Strandvej 169B 3140 Ålsgårde 23. maj år Leif Trust. Digesvalevej Studstrup Foreningen ønsker tillykke!

3 radio telegrafen Medlemsblad for Radiotelegrafistforeningen af 1917 Nr. 1 Februar årgang ISSN: Redaktion: Jan Preisler (Ansvarshavende) Udgiver: Radiotelegrafistforeningen af 1917 Gl. Køge Landevej 55, 5.sal Telefon Girokonto: Netbank: raf1917@post.tele.dk Oplag: 650 eksemplarer Telefontid: Mandag, onsdag og fredag Kontoret i Grønland: Telefax Formand: Carol Ann Thrane Tlf Forretningsfører: Vagn Klovborg Tlf Layout: Bodil Laursen og Jan Preisler Deadline for nr maj 2012 Produktion: Special-Trykkeriet Viborg a/s Livøvej 1, 8800 Viborg Telefon Forside: Billede fra Sorø Folketidende, mandag d. 22. april Bagside: Telegramtekst bragt i Sorø Folketidende, mandag d. 15. april Helt i sort Helt i sort Helt i sort Helt i sort...og sådan kunne jeg egentlig godt blive ved med at fylde denne leder med Helt i sort. Det skulle ellers have været en glad leder, med informationer om vores store festdag engang i begyndelsen af oktober i år, men det må I læse om et andet sted i bladet og på vores hjemmeside. Hvorfor nu helt i sort? Såmænd fordi der atter engang er blevet kørt med grønthøsteren, og en række gode kolleger (de fleste RAF ere) i Forsvarets Efterretningstjeneste og i IT- og Telestyrelsen har fået overrakt et partshøringsbrev, som efter 3 ugers svarfrist for modtageren af brevet, sædvanligvis udløser en afskedigelse, med mindre der indtræffer et mirakel. (Det tror vi ikke rigtig på). I FE havde vi godt nok igennem det seneste år vidst, at der var noget under opsejling og de mennesker, de seneste påtænkte afskedigelser gik ud over og også dem, der fortsat er ansat i FE, havde således været holdt på pinebænken i rigtig lang tid. IT- og Telestyrelsens tiltag kom lidt mere som en overraskelse men ikke mindre ubehagelig af den grund. Hele miseren har naturligvis nok en gang bund i kravet om, at de offentlige institutioner skal spare. Her har jeg virkelig lyst til at bruge et par ord, som min mor ikke ville synes om. Den samme gamle komplet fantasiløse indgangsvinkel til at spare. Bevar mig vel! I FE har man også ønsket at ændre nogle arbejdsgange og opgaver, og så var der ikke plads til de gamle gnister. Der kunne desværre ikke blive tale om omskoling. Vi har da ellers efter min mening været noget af den mest fleksible og omstillingsparate arbejdsstyrke, der har haft sin gang på jord. Gad vide, hvor meget man sparer her. Der er svært at sige, hvad der er højest - Rundetårn eller et tordenskrald. Derfor er det heller ikke til at sige, hvor i landet afskedigelserne har gjort mest ondt. På Bornholm blev der lukket en hel arbejdsplads med heraf følgende arbejdsløshed for en masse mennesker et sted i landet, hvor det er temmelig svært at finde andet arbejde, med mindre man forlader øen, og så skal man jo også bare lige sælge sit hus Gad vide, hvor meget man sparer her. I Storkøbenhavn og i det nørre-jydske har afskedigelserne naturligvis også gjort ondt. Gad vide, hvor meget man sparer her. Foreningen har naturligvis støttet medlemmerne så godt som muligt inden udleveringen af partshøringsbrevene og gør det selvfølgelig også under og efter denne periode. For at citere tillidsrepræsentanten på stationen på Bornholm, da man første gang - for ca. en måned siden - fik vished for, at nu var det lige op over med afskedigelserne: Vi er ramte men fattede dette gælder også vores gamle forening. Carol Ann Thrane 3

4 Carol Ann Thrane Formand Henning Poulsen Næstformand Jørgen Lund-Ertel Karl Erik Birkholm Jørgen Andresen Jensen Nyt fra FU Feriehuset i Løkken. Alarmen ringer i tide og utide og FU-medlemmet, der bor nærmest huset, bliver ulejliget tidligt og silde. Det har vist sig, at alarmen er alt for følsom og Falck vil blive kontaktet med henblik på at gøre noget ved sagen. Repræsentantskabmøde 2012 Rep-møde 2012 afholdes torsdag 19 og fredag den 20. april Medlemmerne opfordres til at fremsætte forslag til mødet via deres repræsentant. Nyt fra OKLA OKLA er uenige med FE om udløsning af vagtcheftillæg, da der udsendes modstridende direktiver fra forskellige afdelinger i FE. I den anledning har RAF udsendt en skrivelse til kollegaerne, og denne skrivelse har medført et ønske fra FE om et møde, som Carol aftaler, og hvor Vagn deltager. Efterfølgende ønskede FE alligevel ikke at afholde møde, idet FPT opfordrede RAF til at trække skrivelsen tilbage. RAF har afvist dette, idet skrivelsen alene indeholder forhold oplyst af FE ved flere tidligere lejligheder. Flere verserende sager vedrørende fortolkning af organisationsaftalen er videresendt til CO10 for videre behandling. På Lyngby Radio er der - som tidligere omtalt i OKLA - blevet ansat en kollega, men der er stillet krav om, at yderligere 2 medarbejdere skal ansættes. IT- og Telestyrelsen hører nu direkte under Beskæftigelses- og Erhvervsministeriet. Der er endnu ikke udmeldt ny reguleringsprocent, men ud fra tallene fra Danmarks Statistik regner man med en negativ regulering, men da der samtidig er aftalt generel lønstigning, forventes den samlede stigning at blive ca. 1,3%. Der er varslet afskedigelser ved FE og IT- og Telestyrelsen. Overenskomstforhandlingerne med FPT er afsluttede, og der tilbagestår nu kun underskrift af aftalen. Nyt fra Grønland Overenskomsten for Teleteknikere, Radiosondepersonale, Radiotelegrafister og AFIS-personale er opsagt overfor Selvstyret. Der vil blive afholdt forhandlinger i uge 46/2012 i Nuuk. Feriehusene Ferieperioderne for kommende sommer er nu fordelt til de medlemmer, som har søgt. Man kan løbende søge om leje af husene på foreningens hjemmeside er en opdateret liste over optagne uger. De medlemmer, der benytter de dejlige feriehuse, opfordres til at passe godt på dem og efterlade dem i god stand efter brug. Gudmindrup Lyng Ledige ferieuger: 10-13, 16-19, 23-26, og Løkken Ledige ferieuger: 10-14, 16-20, 22, 23, 25, og

5 Mindeord Medlem nr Bendt Zimmermann Mortensen er død af cancer den 17. januar Bendt og jeg var klassekammerater på Københavns Navigationsskole, og meget unge lige akkurat myndige, da vi fik vores 2. kl. certifikater. Han var en venlig, stilfærdig og meget alvorlig ung mand, men egentlig ganske pæn, når han en sjælden gang smilede. Bendt tog hyre i A.P.Møller og sejlede et par år med Gerd og McKinney Mærsk, og efter endt værnepligt igen et par år til søs, nu i Anders Mærsk. Tilfældigt blev vi så igen klassekammerater, idet vi uafhængigt havde besluttet at erhverve 1.kl. certifikat det vil sige klassekammerater kun én dag denne gang, for mens vi netop sad afslappet i øvelokalet og nød gensynet og berettede løst og fast om vores oplevelser i de forløbne 5 år, kom en bestemt ikke særlig afholdt lærer ind ad døren og proklamerede, at han forventede, at eleverne rejste sig, når en lærer trådte ind, og da Bendt åbenbart ikke kom hurtigt nok på benene fremturede den ubehagelige mand med, at vores officersmanerer skulle man hurtigt få pillet af os, og hvis vi var utilfredse, stod det os frit at forlade skolen. Så pakkede Bendt stilfærdigt sin taske og gik, mens læreren og jeg så måbende efter ham. Kort tid efter blev Bendt ansat som konsulent i Handelsflådens Velfærdsråd, hvor mange søfolk de næste 38 år kom til at nyde godt af hans stilfærdige hjælpsomhed. Karrieren i Handelsflådens Velfærdsråd startede med udstatione- ring i Casa Blanca fra 1963 til 1968, derefter Bangkok fra 1968 til 1972, hjemme i København , og så ud igen, denne gang til Rotterdam , Singapore , og tilbage til Rotterdam Fra 1982 og til sin pensionering i 2001 gjorde Bendt tjeneste ved Velfærdskontoret i København og blev i 1997 udnævnt til chef. En karakterfast, ærekær og måske lidt kantet ven og kollega er gået bort, jeg vil med vemod mindes hans skæve smil og lave lidt hæse stemme. Birger Radiotelegrafistforeningens 95-års fødselsdag Svendborg-træf Rendezvous for os, der gik på Svendborg Navigationsskole for år siden. Tilfældigvis kom jeg i snak med en tidligere kollega, som også har haft fornøjelsen af Svendborg Navigationsskole for mange år siden. Vi talte bl.a. om, at det kunne være morsomt med et nostalgisk redezvous for os, som gik på skolen i 50 erne og 60 erne. Vi forestiller os et besøg på Navigationsskolen med efterfølgende lidt til maven og ganen et sted i Svendborg en gang i løbet af foråret. Det er ikke udelukket, at Lykke Antonsen altvidende sekretær på skolens kontor i mange år - måske vil dukke op og hilse på. Lad os høre fra jer, så vi kan få genopfrisket minderne. Tid og sted vil senere blive oplyst. Træffet forudsætter selvfølgelig tilstrækkelig tilslutning. Hilsen Finn Illum Jørgensen (2564) Henvendelse kan ske til Alice Sander Nielsen, tlf eller til Finn Illum Jørgensen, tlf finnillum@gmail.com Vær med til at fejre vores gamle hæderkronede forening: Lørdag den 6. oktober - søndag den 7. oktober 2012 er alle medlemmer med eventuel ledsager inviteret til foreningens 95-års fødselsdag på Hotel Munkebjerg i Vejle. Arrangementet omfatter middag om lørdagen, overnatning i dobbelt eller enkeltværelse samt morgenmad om søndagen. Deltagelse er gratis for medlemmer (aktive som passive). Eventuel ledsager skal betale 300 kr. for hele arrangementet. Tilmeldelse senest 30. april 2012, helst pr. mail eller pr post til forningens kontor. Vent med at betale noget for den eventuelle ledsager til tilmeldingen er blevet bekræftet. Vel mødt Medlemsstatistik Ændringer januar Bendt Zimmerman Mortensen afgået ved døden 4007 Finn Rydbjerg aktiv til passiv Medlemstal pr. 1. februar 2012 Aktive 124 Passive 315 5

6 6 Veteranfrokost 8. marts kl Som en af de få fagforeninger, der aldrig nogen sinde er gået på kompromis med ligestillingsprincippet, kan vi med god samvittighed afholde næste RAF-veteranfrokost på kvindernes internationale kampdag, torsdag den 8. marts Vi mødes kl. 12 i Sundby Sejl Forenings pejsestue, hvor RAF1917 byder veteranerne (60+) på sild og 3 stk. smørrebrød, 1 øl og en dram. Der er plads til max 50 deltagere, og man skal tilmelde sig med navn og medlemsnummer enten på riis-h@comxnet.dk eller tlf Adressen er Amager Strandvej 15, København S, og buslinierne 77 og 78 kører næsten til døren - én gang i timen. Men hvis man kan klare fem minutters spadseretur, kan Metroen - (som kører ca. hvert 6. minut) - anbefales: Stå af på metrostation Øresund og gå til højre ad Øresundsvej ca. 2 minutter og derefter til venstre ad Amager Strandvej ca. 3 minutter. Det kan endvidere anbefales, at evt. lettere senile veteraner klipper denne indbydelse ud og tager den med i jakkelommen, så de kan vise den til ordensmagten, når de står nede på stranden og ikke kan huske forskel på bagbord og styrbord. på festligt gensyn medl.nr Birger Et underholdningsbidrag Af Johannes Thuneberg Medlem nr De fleste af os kender Murphys lov; for en sikkerheds skyld vil jeg lige repetere den. 1. Hvis noget kan gå galt vil det gøre det. 2. Hvis noget går galt, går det hele galt. 3. Murphys lov har ingen undtagelser. Meget barsk lov, må man sige. Jeg vil tillade mig den påstand, at der kan findes undtagelser. Når man har svineheld nok! Nedenstående er blot ét af mange eksempler: En tildragelse fra min første tid som søfarende telegrafist i Efter ca. fem år som jungmand og letmatros var jeg i 1951 gået hen og blevet telegrafist via Wendelboes skole. Efter halvanden måned som ferieafløser på Concordia kom jeg i oktober med svenske SS Scania/sebt. Her var det lige ved at gå galt, må jeg indrømme. De få implicerede inklusive mig var alle svineheldige! Jeg boede dør om dør med vor algeriske kok, som var god til svensk og i det hele taget de forefaldende sprog, som han kom ud for. Det kom ham til gode ofte, da han var ret vild med det modsatte køn. Han var for øvrigt en charmerende fyr. Noget han forstod at udnytte. Dertil var han bokser og tilbød elskværdigt at lære mig kunsten; men det blev aldrig til noget. Af den simple grund at han lidt henkastet bemærkede, at min næse skulle have særbehandling. (Den var jo ikke så flad som hans egen og risikerede dermed en medfart, hvis jeg nu skulle til at bokse). Den kunne ligeså godt blive fladet lidt ud straks. Da jeg ikke ville have nogen næse rettet til, afstod jeg fra at blive undervist. Jeg turde ikke løbe an på, at han i sin undervisningsiver kunne nære sig for at gøre alvor af tilbudet! Vores skib var fra begyndelsen en dansk SS Haderslev, derpå havde den været SS Irish Ash og nu altså svensk SS Scania/SEBT ; på 3300 tons DW og bestykket med 900 dampheste. - Jeg må sige, at jeg af og til hørte ikke mindst vor finske 2. styrmand hentyde til den interessante tur, hvor de hentede fartøjet i Irland. De havde altså ikke fået for lidt af drikkevarer! Besætning: svensk/finsk/tysk/ dansk/algerisk m.m. I de 14 måneder jeg var med, var jeg det meste af tiden den eneste dansker ombord. Jeg havde for øvrigt afløst en anden dansker, da jeg tiltrådte i Hälsingborg. Vi var bound Aleksandria (bynavnet har i svensk sprog trykket på dria). Det, syntes jeg kun dengang, var kuriøst. Vi kom i oktober fra Karlsborg med trælast, men skulle ind til Hamina for at komplettere. Vi lagde os på Hamina red, oktober Før min tid havde de været i Hamina. Kokken Boalem Ouddah ville ikke have været den, han var, hvis han ikke straks havde gjort damebekendtskaber dér. Hun hed Sirkka og havde fødselsdag samme dag, som vi ankrede op på reden. Landgangen var firet ned til lige over vandet, en jolle var søsat og gjort fast til den. Kokken fik lov at låne jollen, og inviterede mig med; Jeg husker ikke, om vi begge roede. Pigen Sirkka kom med ombord; hun havde en veninde med, måske som anstandsdame? Ingen af dem kunne tale andet end deres modersmål. Det sidste lille stykke på tilbageturen til skibet vrikkede jeg, og kokken gjorde fast. Oppe ombord lavede han kaffe til os. I forvejen havde han fremstillet en flot lagkage med Sirkka i chokoladebogstaver ovenpå. Vi fire skulle rigtig nyde livet. Det viste sig snart, at det kom vi ikke rigtigt til... Pludselig kom den finske matros, som var vagtmand på dækket farende ind: Bå-bå-båden har re-re-vet sig l-l-løs. - Jeg tror nok, at jeg tænkte, av min arm, hvad nu? Kok-

7 ken og jeg fór ud på dækket/tømmerlasten for blot at se vagtmanden hoppe på hovedet i vandet henne agter om styrbord, hvor jollen allerede befandt sig. Så var opgave nr. 1 at få ham sikkert ombord igen, med eller uden båd. Vi fandt lynhurtigt ud af, at han ikke var nogen habil svømmer tværtimod havde han allerede besvær og kæmpede for at komme tilbage mod skibet. Jeg fik fat i en redningskrans, som jeg bandt et reb i og smed ud til ham, samt som det næste, at få en lodslejder gjort fast, så han kunne kravle op igen. Kokken, som var en habil svømmer, havde skiftet til en blå træningsdragt og hoppede ud for at assistere vagtmanden. Det lykkedes så for ham, og de kom begge ombord igen. Jeg kunne ikke have fundet på at hoppe i vandet, da jeg svømmede ret dårligt. Jollen så vi ikke mere til lige da; vinden havde allerede ført den udenfor synsvidde agterude. Lettede som vi var, over at de to påny var ombord, måtte vi se det næste problem i øjnene: Hvordan fik vi nu pigerne iland igen? Situationen blev ikke bedret af, at kokken huskede på, at pigernes forældre ikke var informeret om deres lille eventyr. Men så kom det frem, at de havde en farbror, som måske kunne hjælpe. Vi forsøgte at ringe til ham, og det gik fint; selvom alle skibets antenner lå kvejlet sammen oppe på taget over radiostationen/ broen. Vi var tæt på kyststationen! Næste svineheld bestod i, at farbroderen havde en motorbåd og gerne ville hente pigerne. Han ville også kigge efter vores jolle. Endelig kunne vi drikke kaffe! Jeg havde bemærket, at Boalem selv havde besvær ude i vandet trods alle sine kræfter og på trods af, at han var en god svømmer. Jeg spurgte ham, hvorfor han tog den træningsdragt på? Svaret var: For ikke at fryse. Men det hele var jo gået godt; måske en halv time senere kom farbroderen, som ydermere havde fundet vores jolle og bragt den tilbage. Bagefter kunne jeg godt se, at jeg burde have tjekket kokkens sikkert meget fantasifulde knude som ikke holdt inden vi gik ombord med pigerne i første omgang. Det hele gik så hurtigt, at muligheden for at alarmere f. eks. 2. styrmand ikke faldt nogen ind, før det hele var overstået! Det burde jeg selvsagt have gjort øjeblikkeligt. Men det kom først frem i bagklogskabens skærende lys! Sprogvanskeligheder havde jeg ikke mange af, dog var der nogle i begyndelsen. Allerede første aften ombord, på vej fra Hälsingborg mod Karlsborg (ved Luleå) gik jeg op for at spørge om noget hos kaptajnen, som i lighed med flere andre midtskibs havde sin frue med på denne del af turen. Det var hun, som åbnede, da jeg havde banket på. Som svar på mit daværende absolut hjemmelavede svenske: Förstör jag? Kom hun med en meget hjertelig latter: Hi hi! næ-hej! gnisten förstör ingen-ting Lidt forundret fik jeg fremført min forespørgsel. Jeg fór ned på kammeret og kiggede i I 1989 tog et par DFDS-telegrafister initiativ til at sammenkalde til julefrokost i Fremtiden på Sankt Annæ Plads i København. Den gang var der jo stadig brug for telegrafisternes færdigheder på passagerskibene. De følgende år holdt man frokosttraditionen i hævd, først i København, men senere faldt valget på Svendborg, hvor forskellige restauranter gennem DFDS-telegrafisternes årlige træf én af mine nyanskaffede ordlister, den svensk-danske. Förstöra = ødelægge; på svensk hedder det att störa. Nåh, aha: Der gik da en prås op for mig, hvorfor hun lo. På turen nordud havde vi vel haft ca. 50 samtaler og var kommet så langt, at jeg havde kaldt Luleå radio. Vores hovmester skulle have en samtale med sin kone i Kivik. Hans blekingemål gjorde jeg mig en hæderlig anstrengelse for at efterligne, og resultatet var, at de ikke forstod, hvad jeg sagde: Kivik 37 Så faldt det mig ind, at mit svensk/danske endnu ikke var helt i orden, og bad ham om, selv at bestille nummeret. Men de forstod desværre heller ikke ham. Dog var alt ikke tabt: Telefonisenderen kunne skiftes til tonetelegrafi, og telegrafisk gik det fint. Senere fandt jeg ud af, at blekingemål er ligeså svært som skånsk, måske endda lidt mere særpræget. Jeg har før måttet afslutte med ordene: Undskyld den lange smøre. tiden blev benyttet. Da maskinmester Launy indrettede Martha-messen i restaurant Børsen forhalede man i 1998 dertil. Nu er det fast tradition af mødes dér første lørdag i december. Alle tidligere DFDS ere er velkomne, og man tilmelder sig via hjemmesiden Det traditionelle gruppebillede viser deltagerene Husker jeg ret: Uden store ceremonier blev pigerne afleveret til hjemtur. 7

8 Orlogsmuseet På Christianshavn ligger der et stort smukt bygningskompleks: Søkvæsthuset, opført som Opfostringshuset i af Conradi. I 1775 flyttedes Opfostringshuset til Store Kongensgade og bygningen blev indrettet til Søkvæsthus Senere indrettet til kaserne og kontorer for marinen. I 1957 bliver Orlogsmuseet etableret på initiativ af flådens daværende chef, viceadmiral Aa.H.Vedel. Museet indrettede fra december 1957 en udstilling i Skt. Nicolai kirkebygning i København, med af genstande fra Søværnet.I 1984 stilles Søkvæsthusets Bådsmandsstrædefløj på Christianshavn til rådighed for museet, som i de følgende år indrettes til det Orlogsmuseum vi kender i dag.. Udover de faste udstillinger, som nok er et besøg værd, kan man frem til august 2012 se en ny særudstilling på Orlogsmuseet: I Piraternes Kølvand den danske flådes kamp med pirater i 500 år Kom tæt på 500 års dansk pirathistorie! I alle disse år har den danske flåde kæmpet med pirater i både egne og fremmede farvande. Den kamp fokuserer Orlogsmuseet nu på. Udstillingen er en rejse i tid, der bringer den besøgende vidt omkring. Først går turen til 1600-tallets Island, der hærgedes af nordafrikanske pirater. Dernæst sættes kursen mod Middelhavet, hvor de lokale pirater kidnappede danske og andre søfolk i stort tal. Fra Middelhavet krydses Atlanterhavet med Vestindien som destination, det klassiske piratfarvand kendt fra litteratur og film. Sidst rejser vi i tid og rum fra 1800-tallets Vestindien til vores egen tid og farvandet ud for Afrikas Horn og Somalia, hvor nutidens pirater er et stort problem. Dramatiske historier om danske orlogsskibes kampe mod pirater både under hjemlige og fjerne himmelstrøg. Fælles for de fire historier er, at den danske flåde alle fire steder aktivt har bekæmpet piratproblemet. Udstillingen viser originale våben, stiger, etc. konfiskeret fra somaliske pirater ud for Afrikas Horn. Ligeledes indgår våben og en mængde andre originale genstande fra fortid og nutid i udstillingen, der sætter Søværnets moderne antipiratindsats ind i en historisk sammenhæng. ORLOGSMUSEET Overgaden oven Vandet 58, København K Åbningstider: Tirsdag til søndag kl Mandag lukket. TITANIC Mandag den 15. april 1912 kl sank Titanic efter kollision med isbjerg på jomfrurejsen fra Southampton til New York. For første gang viste den nyopfundne trådløse telegraf sin styrke, idet Titanic s telegrafister fik kontakt til en række dampere i nærheden, således at de kunne komme til undsætning og redde en del af de forliste. I de følgende år blev der lovgivet på området m.h.t. indretning af radiostationer ombord på skibe samt udarbejdet forskrifter om betjening af udstyret. Der er udkommet megen litteratur om Titanic-katastrofen gennem tiden samt lavet film- og TV-dokumentation. I efteråret 2011 vistes en udstilling om Titanic i Tivoli i København, omfattende en række genstande, man havde fisket op fra vraget samt anden dokumentation. Udstillingen er efterfølgende flyttet til Barcelona. På internettet kan man finde flere hjemmesider, der beskæftiger sig med Titanic. Siden er interessant fordi den omhandler det kommunikative aspekt og bl.a. indeholder hele nødkorrespondancen. En anden meget omfattende side er der giver besøgende mulighed for at orientere sig i alle forhold ombord navnelister over samtlige ombordværende, tegninger af skibets indretning m.v. 8 Foto: Pia Hansen, Statens Forsvarshistoriske Museum I dette nummer af bladet har jeg valgt at bringe udpluk af samtidig avisreportage. På det tidspunkt var den vigtigste nyhedskilde den trykte presse. Det er efter min mening spændende at se, hvor hurtig og nuanceret nyhedsformidlingen arbejdede. På foreningens hjemmeside kan man læse den fuldstændige afskrift af samtlige indlæg fra Sorø Folketidende april Jan Preisler

9 Sorø Folketidende Tirsdag den 16. april Mennesker menes druknede. I aftes ved Redaktionens Slutning indløb et Telegram fra Halifax om, at alle skulde være bleven reddede. Dette er desværre efter de til Morgen foreliggende Efterretninger saa langt fra Tilfældet. Telegrammer melder: Til Reuters Bureau telegraferes fra New York: Funktionærerne ved White Star-Linien indrømmer, at der er gaaet mange Menneskeliv tabt ved Titanic s Undergang. New York. White Star-Linien meddeler nu, at der af 2200 Passagerer og Mandskab paa den sunkne Damper sandsynligvis kun er reddet 675. De Reddede er efter hvad Damperen Olympic meddeler pr. traadløs Telegram for største Delen Kvinder og Børn. New York. Damperen Olympic meddeler ved traadløst Telegram til Kap Race: Da Damperen Carpathia ved Daggry naaede ned til Ulykkesstedet traf det kun Titanic s Baade og Vragstumper fra Skibet. Stillingen endnu uklar. Efter disse Telegrammer, der jo har saa gode Kilder som Reuters verdensomspændende Telegrambureau og White Star-Linien, skulde der jo ikke være Tvivl om Katastrofens uhyggelige Omfang. Vi har i Formiddag forhørt os paa White Star-Liniens københavnske Kontor; men her havde man ikke faaet nogen som helst Meddelelse om Katastrofens Omfang. Det sidste Telegram, Kontoret havde faaet, stammede fra Kontoret i Southhampton og gik ud paa, at alle Passagerer var reddede. Senere forelaa der intet. Efter forskellige Telegrammer at dømme skulde flere af de tililende Dampere være kommet tidsnok til at tage Titanic paa Slæb. Dette stemmer jo slet ikke med ovenstaaende Telegrammer, ifølge hvilke det første Hjælpeskib Carpathia først naaede Ulykkesstedet, da Titanic var sunket. Hvad der er sandt, er det i Øjeblikket umuligt at have nogen afgjort Mening om. Men meget tyder paa, at det værste er sandtfærdig under Hensyn til de nedenfor foreliggende Oplysninger om Kæmpedamperens Redningsmateriel. Titanic medførte 10 danske Passagerer. Hvem Danskerne er. I alt var der som nævnt 1400 Passagerer om Bord. Størstedelen af disse var Englændere og Franskmænd, men for øvrigt var der næppe mange Sprog, som man ikke vilde kunne have hørt om Bord. Bl.a. befandt der sig godt 200 Skandinaver om Bord. Størstedelen af disse var Svenskere, der var kun 40 Nordmænd og endelig var der 10 Danske. Ved Henvendelse til de herværende Agenter for Selskabet White Star, der ejer Titanic, erfarer vi Navnene paa disse Danske. Det var følgende: Claus Hansen og Hustru fra Holeby, Lolland, Henrik Hansen Juul, ligeledes Holeby, Carla Nielsen Andersen fra Eskildstrup paa Fyn, Svend Laurits Jensen, ligeledes Eskildstrup, Niels R. Jensen, Eskildstrup, Hans Peter Jensen, Eskildstrup, Henry Damgaard-Hansen, København, samt F. Milling, Odense, med et Familiemedlem. Hvorvidt der blandt Skibets Besætning, der alt i alt talte ikke mindre end 900 Personer, var nogen Danske, vides ikke. Damperen Titanic. Som allerede nævnt, er Titanic Verdens største Damper. Den ejes af det kendte White Star Selskab og er en ganske ny Damper, som netop nu var paa sin første Tur. Skibet er paa 46,000 Tons og er bygget hos det store Firma Harland & Wolff i Belfast, hvor det løb af Stabelen i Man kan jo nogenlunde forestille sig denne Kæmpedampers Dimensioner, naar man hører, at alene 900 Mand maa til for at holde Skibet i Orden og betjene Passagererne. Men endnu bedre vil man kunne forestille sig Titanic s Størrelse, maar man hører, at en af D.F.D.S. Dampere, der gaar i indenrigs Fart, vilde tage sig ud som en Redningsbaad, hvis den blev placeret paa Titanic s Dæk, at de store Skibsankre, Titanic benytter, vejer 15,500 Kilo og er 8-10 Gange saa høje som en middelhøj Mand. Skibets Bygning har kostet 18 Millioner Kroner en Sum, Selskabet nu vil faa udbetalt af den Række Assuranceselskaber Verden over, i hvilke Forsikringen var tegnet. At et enkelt Selskab ikke har kunnet paatage sig denne kolossale Assurance, er en Selvfølge. Titanic er en vældig Kolos at se til. Den har 4 Skorstene og hele 5 Dæk. - - Et Søsterskib til denne Damper, som nu hviler paa Havbunden, er Olympic, der var en af de Dampere, der tilkaldt af Titanic s radiotelegrafiske Nødsignaler kom den til Hjælp. Olympic er paa 45,000 Tons og ejes ogsaa af White Star. Et Varsel, der slog til. Den saa ulykkelige endte Rejse var Titanic s første. I Onsdags afgik Skibet fra Southampton. Sømændene 9

10 var meget ilde til Mode, da Skibet stod ud af Havnen, idet det ved en lidt fejl Manøvre kom til at sprænge Trosserne til en Damper i Nærheden, saaledes at en Kollision med denne Damper i sidste Øjeblik blev undgaaet. Da Ulykken i Atlanterhavet nu skete, var Sømændene beredte paa, at det var Varslet, der slog til. Boston. Et traadløst Telegram, der er sendt i Aftes fra Olympic meddeler, at Carphatia er undervejs til New York med 868 Passagerer fra Titanic mest Kvinder og Børn. Telegrammet slutter med, at man nærer Frygt for de øvrige Passagerers Skæbne. London. Til Lloyd telegraferes fra Montreal, at hen ved 675 Passagerer og 200 Mand af Besætningen paa Titanic er blevet reddede. Midnatstid, altsaa paa et Tidspunkt, da det var mørkt. Med den stærke Fart, Titanic maatte sætte op for at kunne styres, har der været levnet Kommandoen for lidt Tid til at kunne afværge Katastrofen, men man maa have faaet Skibet drejet saa meget af, at ikke hele Forskibet er blevet knust. I Stedet for maa Skibet have faaet Stødet mere paa Bagbordssiden og have taget Skade under Vandlinjen. Til alt Held har det været roligt Vejr, og derved har de traadløse Apparater ogsaa lettere kunnet kalde Hjælp til og skibene naa frem saa hurtigt.i alt regnes der at have været 5 Dampere paa Stedet foruden Carpathia, deriblandt den tyske Damper Prins Adalbert Den samlede Assurance menes at ville beløbe sig til ca. 40 Mill. Kr. Den største Ulykke i Skibsfartens Historie. New York. Man haaber at Carpathia i Løbet af kort Tid vil naa indenfor den Zone, hvor der kan afsendes traadløse Telegrammer hertil, for at man kan faa nærmere Enkeltheder om Ulykken. Det maa dog betragtes som saa godt som fastslaaet, at der her er Tale om den største Ulykke, Skibsfartens Historie kan opvise. Man paastaar, at mindst 1200 Mennesker er omkommet. De fleste Kvinder og Børn er reddede. Hjælpen. London, Fmd. Kl. 11 White Star Liniens Hovedkontor i Southampton telegraferer i dette Øjeblik, at Damperen Carpathia, der snart ventes at lægge til Land, medfører 675 Passagerer fra Titanic og hele Besætningen. Hvormange er reddede? København, i Eftermiddag. Ved Henvendelse paa Selskabets herv. Hovedagentur erfarer vi, at der her er modtaget en lignende Depeche, og i den Omstændighed, at Besætningen befinder sig om Bord paa Carpathia mener man at have et Bevis for, at de øvrige Passagerer ogsaa er reddede. Besætningen gaar nemlig sidst fra Borde. Da Damperen Carpathia hidtil ikke har været nævnt blandt de Skibe, der har vist sig paa Ulykkesstedet, synes det da ogsaa, som om den er kommet sidst. Det vil derfor næppe heller vare længe, før man hører nyt fra de andre Skibe. Carpathia er en stor Udvandrerdamper tilhørende Cunnard-Linien. Den skæbnesvangre Midnatstime. Berlin, i Eftermiddag. Hvordan Sammenstødet skete. Ogsaa hertil er der indløbet Meddelelse om Carpathia, og det tilføjes i Depechen, at Titanic er sunket. Ifølge indløbne Privattelegrammer maa Sammenstødet mellem Titanic og Isbjerget for øvrigt være sket ved 10 Sorø Folketidende Onsdag den 17. April 1912 Den store Atlanterhavs-Katastrofe. Omkring 1430 Mennesker omkommet. Har Selskabet tilbageholdt Rædselsbudskabet? Rædselsnavnet Titanic lød alle vegne i Gaar, hvor blot to Mennesker samledes. Havde skibsbygningstekniken og den traadløse Telegrafi vundet en saadan Kæmpesejr over Katastrofefarerne, at Beviset for, at den moderne Oceanflyver ikke kunne synke, er leveret, eller laa nu mange Hundrede Mennesker begravede paa Havbunden som Ofre for den vanvittige Konkurrencekamp mellem de store Atlanterhavslinier? Talte Efterretningerne om, at alle var reddede, sandt? Eller undertryktes den frygtelige Sandhed? - Det var i Virkeligheden umuligt at danne sig noget bestemt Begreb om, hvorledes det egentlig stod til saa

11 modstridende var de sparsomme Efterretninger. Paa den ene af White Star-liniens Kontorer i København fastholdt Repræsentanten aldeles kategorisk, at det var rigtigt, at alle Passagererne eller saa godt som alle var bleven reddede. Generalagenten Hr. Clausen meddelte os derimod, da vi ved 5-Tiden i Gaar havde en Samtale med ham, at han nu havde modtaget et Telegram fra London, hvorefter man utvivlsomt maatte gaa ud fra, at kun ca. 800 var blevne reddede. Der staar i nogle Telegrammer, at 1.Klasses Passagerer er blevne reddede. Kan det være muligt, at man har ladet dem gaa først i Baadene, spørger vi. Nej, det er ganske utroligt, svarer Hr. Clausen. Nej, først gaar Kvinder og Børn ned, og saa er det i Virkeligheden intet Menneske muligt at holde Orden over, hvem der derefter gaar i Baadene. Alle de detallierede Efterretninger om Panik om Bord og om, hvorledes Skibet er sunken efterhaanden, er simpelt hen det rene Sensationsdigt fra de amerikanske Presseagenturer. Sagen er den, at den traadløse Telegrafstation har været saa stærkt optaget af at modtage ganske korte Kodetelegrammer og besvare Signaler, at det overhovedet har været umuligt at faa expederet udtømmende Skildringer. I Løbet af i Dag er den feberagtige Travlhed nok taget af, og i Nattens løb vil der da utvivlsomt komme mere autentiske Efterretninger. Jeg haaber, at jeg til Onsdag Middag vil kunne have Meddelelse om de danske Passagerers Skæbne. De Danskes Skæbne. Blandt de mange hinanden modsigende Telegrammer, der er indløbet hertil angaaende Titanic s Stranding, er det slet ingen, der meddeler noget om, hvad Skæbne de ombordværende Danske har faaet, og de danske Hjem, der gennem Slægtskabsbaand er knyttede til disse ti Mennesker, lever saaledes stadig i Haab og Spænding. Alle de danske Passagerer var paa een undtagelse nær 3. Klasses-Passagerer. Den ene, der rejste paa 2. Klasse, var Maskininspektør Jacob Milling fra Sydfynske Jernbaners Ingeniørkontor i Odense. Han skulde paa et kortere Besøg i Amerika for at studere Jernbanedrift. Den i København bosiddende Henry Damgaard- Hansen var Manufakturkommis og rejste til Amerika for derovre at søge at skabe sig en Existens. Claus Hansen fra Holeby, der rejste sammen med sin Hustru, er Barber. Han har sammen med Hustruen været hjemme paa Besøg i nogen Tid, og rejste nu atter tilbage til den ny Verden, hvor Ægteparret i en Aarrække har boet, og da de nu drog tilbage rejste en af deres unge Slægtninge, Henrik Hansen-Jul, med derover, da Barber Hansen mente at kunne skaffe ham ind i en god Stilling derovre. Ogsaa de fire Passagerer fra Fyn tilhørte en Familie. De var fra Eskildstrup og Pederstrup og det var Niels R. Jensen, der en Tid har været paa Besøg i Hjemlandet og som nu har givet de andre, Hans Peter Jensen, Svend Laurits Jensen samt Carla Nielsen-Andersen, Lyst til at friste Lykken i det Fremmede. Millionærernes Død. London, Tirsdag Daily Telegraph offentliggør en Liste over de amerikanske Mangemillionærer, der under Katastrofen befandt sig om Bord paa Titanic. Blandt disse nævnes Johs. Astor, repræsenterende en Kapital af 150 Mill. Dollars, Isidor Strauss 50 Mill., Bankieren Wider ligeledes 50 Mill., Benjamin Hughenton 95 Mill. Osv. Flere mindre Millionærer, hvis Formuer anslaas til under 10 Mill. Dollars. I det hele fandtes Repræsentanter for Rigdomme til en værdi af over 600 Mill. Dollars om Bord paa Titanic. Man befrygter, at Astor er omkommet, hvorimod hans Hustru formenes at være i Live, og den bekendte Journalist William Steads Død betragtes som fastslaaet. 868 Reddede. New York (Tirsdag). White Star-Linien meddeler officielt, at den har faaet sikker Efterretning fra Olympic om, at Antallet af Reddede fra Titanic s udgør 868; Carpathia ankommer paa Torsdag med dem til New York. Redningsarbejdets Vanskeligheder. Damperen Carpathia, der som omtalt ankom først til Ulykkesstedet, fandt Redningsbaadene med de Overlevende spredte over en 21 Mil lang Ismark. De fleste af de Reddede havde kun de nødvendigste Klæder paa og havde lidt meget af Kulden. Man formoder, at Ismasserne har knust flere af Redningsbaadene.. Carpathia med de 868 Reddede om Bord ventes til New York paa Torsdag. Skibet befinder sig midt i vældige Ismarker og kommer derfor kun langsomt frem. Bladene i New York angriber stærkt Skibsfarts-Selskaberne, fordi Skibene ikke er forsynede med tilstrækkeligt Redningsmateriel. Titanic havde saaledes kun 16 Redningsbaade om Bord, og dette er Grunden til, at saa mange Mennesker omkom, skønt Søen var rolig og der gik flere Timer, inden Skibet sank. Carpathia er nu i telegrafisk Forbindelse med Sable Island. Man haaber derfor snart at modtage Enkeltheder om Katastrofen. 7 Mill. Breve gaaet tabt. Postvæsenet erklærer, at der er gaaet 7 Mill. Breve til Bunds med Titanic. To amerikanske Krydsere, Salem og Chester, er sejlet Carpathia i Møde. Hvert 10. Minut søges opnaaet traadløs Forbindelse med Skibet. Specialtelegrammer Atlanterhavs-Katastrofen. London, i Dag. Parisian har i flere Timer sejlet imellem Vragstumper fra Titanic, men har ikke fundet nogen den kunde redde. 11

12 Titanic`s Kaptejn, Smith, og alle Skibets Officerer er heltemodige forblevne paa deres Poster og har fundet Døden i Bølgerne. Den bekendte Mangemillionær Guggenheims Hustru, hvis Mand sandsynligvis er blandt de Omkomne, ankom i Gaar Aftes til White Star-Liniens Bureau i den voldsomste Ophidselse og tilbød Direktionen flere Millioner Dollars for strax at lade udsende et Extraskib for at lede efter hendes Mand. Man vidste imidlertid, hvor unyttigt dette vilde være og vilde derfor ikke modtage hendes Tilbud. Sorø Folketidende Torsdag den 18. April 1912 Titanic var advaret. Kaptejnen paa den franske Damper La Touraine, der er ankommen til Le Havre fra New York, fortæller, at han den 12. April hele Dagen havde været i traadløs Telegrafforbindelse med Titanic og havde givet den nøjagtige Oplysninger om de Ismasser, La Touraine havde passeret, og om 2 store Isbjerge, der var observerede i nogen Afstand fra La Touraine. Kaptejnen paa Titanic udtalte sin Tak for disse værdifulde Oplysninger. Efter dette forstaar man knapt, at Kaptejn Smith en Mand der i 38 Aar har ført White Star-Liniens Skibe ikke har passet noget mere paa. Den vanvittige Fart kunde i al Fald være opgivet. Da Ulykken var sket, viste Kaptejn Smith sig som en Mand. Han blev paa sin Post til det sidste og gik til Bunds tillige med sit prægtige Skib. Det Sted, hvor Titanic sank, ligger ca. 30 miles fra Stedet, hvor Skibet stødte mod Isbjærget. Titanic brugte 4 Timer til denne Distance. Det stod klart, at den Skade, der var sket, var dødbringende. Men Kaptejn Smith satte alt ind paa det sidste, fortvivlede Forsøg paa at bringe Skibet i Nærheden af Land. Vraget ligger nu mellem Sable Island og Cape Race paa et Sted, hvor Dybden er 3400 Meter. Nødraabet. En tragisk Samtale. White Star-Liniens Vicedirektør Franklin, skildrer den tragiske Dialog, der udspandt sig mellem Telegrafisten paa Titanic, John Geo. Philipp, og Virginias s Telegrafist. Saasnart Sammenstødet med Isbjerget havde fundet Sted, gav Philipp i et traadløst Telegram til Virginia i faa Ord Skibets Stilling tilkende. Hans første Telegram blev opfanget af Telegrafisten paa Virginia Kl. 10,40 Aften. Hvem er I? spurgte denne ved Modtagelsen af Signalet. Svaret lød: Kom hurtigt! Sammenstød! Isbjerg! Stillingen frygtelig! Hjælp! Titanic. Snart traadte ogsaa Olympic i Forbindelse med Titanic og fik ligeledes Kundskab om Skibetes forfærdelige Stilling. Fra Telegrafist Philipps lille Rum fløj de bønlige. Telegrafiske Raab ud i alle Retninger: Hjælp! Hjælp! Hutigt! Hurtigt! Bestandig svagere blev hans Signaler, og efter 3 Timers Forløb - ½ Time efter Midnat hørte de sluttelig fuldstændig op. Kæmpedamperen var blevet stum. 12 Mere Redningsmateriel. Som følge af Titanic s Undergang tiltager paa begge Sider af Atlanterhavet Bevægelsen imod Utilstrækkeligheden af Redningsbaade og Livredningsapparater paa de store Rutedampere og mod Misbruget af den traadløse Telegraf. Man forlanger indtrængende, at den engelske Regering skal gøre Skridt til at faa ophævet de forældede Bestemmelser om Baadenes Antal om Bord. Man kræver Baadenes Antal betydelig forøget. Den Traadløse. Fra Washington telegraferes: Der er indbragt et Lovforslag i Kongressen, ifølge hvilket de af de Forenede Staters Skibe, der gaar paa Langfart og som medfører Passagerer, skal være forsynede med Apparater til traadløs Telegrafering Sorø Folketidende Fredag den 19. April Folketinget i Gaar. Formanden udtalte, idet han aabnede Mødet: Siden vort sidste Møde har Efterretningerne om den store Ulykke, der er sket paa Atlanterhavet, bekræftet sig. Inden vi i Dag gaar til vort Arbejde, vil vi sende en deltagende Tanke til alle dem, Ulykken har ramt, og blandt hvilke ogsaa nogle var vore Landsmænd. Medlemmerne paahørte denne Udtalelse staaende. Carpathia med de Reddede naaede New York i Aftes. Ritzautelegrammer til Folketidende, modtagne Dags Eftermiddag. New York i Aftes. Carpathia ankom til Sandy Hook Kl. 6,20 i Aften (amerikansk Tid). Første Beretning. New York i Dag. En af Carpathia s Passagerer fortæller: Da vi ankom til Ulykkesstedet, fandt vi i alt 16 af Titanic s Redningsbaade. Overførelsen af de Reddede til Carpathia frembød et sørgeligt Skue, da Staklerne var meget afkræftede. Der blev bundet Reb om Livet paa de Voxne, medens de smaa Børn blev anbragt i Poser og Tasker, og saaledes blev de alle hejsede om Bord paa Carpathia. Nogle af Baadene var kun halvfyldt med Passage-

13 rer, medens andre var saa overfyldt, at de var lige ved at synke. Passagerernes Paaklædning var højst forskellige. Nogle Herrer og Damer var i Middagsdragt, andre var i Natdragt eller indhyllede i Tæpper. Saa snart de Reddede var kommet om Bord paa Carpathia, blev alle de, der havde Kraft og Magt dertil, skyndsomst ført til Salonerne, hvor de fik noget varmt at spise. De havde drevet omkring i Baadene i ca. 5 Timer og havde lidt meget af det kolde Vejr og den bidende Vind. Ingen af dem græd eller klagede sig. De syntes alle fuldkommen lammede af de frygtelige Begivenheder. Efter at de Reddede havde faaet noget at spise, blev der afholdt en gribende Gudstjeneste, der overværedes af de Reddede samt af Carpathias Passagerer og en Del af Besætningen. Flere af de Reddede var Døden nær, da de hejsedes om Bord, og fire af dem døde umiddelbart efter at være naaet Carpathia s Dæk. Angaaende selve Ulykken har jeg af flere af de Reddede modtaget følgende Oplysninger: Der viste sig pludselig et kolossalt Isbjærg lige foran Titanic og umiddelbart efter fandt Sammenstødet Sted. Maskinerne blev strax standsede og de vandtætte Skodder lukkede. Kaptejnen opfordrede alle til at forsyne sig med Redningsbælter og gav Ordre til at sætte Redningsbaadene i Vandet. Der begyndte nu et run mod Baadene, men Officererne trak deres Revolvere og raabte: Kvinder og Børn først! Der blev dog ingen videre Brug for Skydevaaben, og Mandstugten fuldstændig opretholdt. Da de sidste Baade var kommet i Vandet og langsomt drev bort fra det synkende Skib, spillede Skibsorkestret Melodien til Nearer my God to thee. (Nærmere Gud til Dig). Derefter exploderede Kedlerne og Skibet skiltes i to Dele og sank. Anden Beretning. En af Titanic s Passagerer, Mr. Beesley, fortæller: Søndag Aften mærkedes to lette Rystelser, der ikke gav Grund til mindste Ængstelse, men Maskinerne blev dog strax stoppede. Da jeg mærkede, at Maskinerne var standsede, gik jeg op paa Dækket. Der var kun faa Mennesker. I Rygesalonen sad en Del Herrer og spillede Kort. De Folk, der havde været paa Dækket, fortalte, at Skibet var passeret tæt forbi et Isbjerg og vistnok havde skrabet op ad det. Ikke et Menneske tænkte sig, at Skibet havde faaet Huller i Bunden ved at glide hen over den Del af Isbjerget, der var under Vandet, og Kortspillerne fortsatte roligt Spillet. Jeg gik saa tilbage til min Kahyt, men var alligevel bleven urolig og gik kort efter op paa Dækket. Her var nu kommet en Masse Passagerer til Stede, som ønskede at faa at vide, hvorfor Maskinerne ikke gik mere. Atter gik jeg ned for at tage noget varmt Overtøj paa, og saa lød pludselig: Alle Mand paa Dækket! Nu styrtede alle op. Og der blev uddelt Redningsbælter, som Passagererne tog paa uden paa Tøjet. Der var ikke Spor af Panik, og paa selve Skibet var der intet, der tydede paa, at det havde taget Skade. Det laa ganske roligt paa Vandet. Baadene blev nu gjort klar til Nedfiring og sattes i Vandet af Besætningen. De mandlige Passagerer holdt sig tilbage for at lade Kvinderne komme først, men mange Kvinder ville ikke skilles fra deres Mænd og nægtede at gaa i Baadene. Flere Kvinder maatte med Magt rives fra deres Mænd. Der var stadig ingen Uorden, og ingen trængte paa for at komme i Baadene. Der hørtes heller ikke højrøstede Klager eller Jamren, kun stille Graad. Da Baadene med Kvinder og Børn var kommet et Stykke bort fra Skibet, blev der givet Tilladelse til at Mændene maatte gaa i de tilbageværende Baade. Dette foregik ogsaa med den største Ro. Jeg var saa heldig at komme ned i en af Baadene. Da vi stødte fra Skibet, var Kl. 1 Nat. Det var en smuk stjerneklar Nat, men ingen Maane. Søen var rolig, men det var bitterlig koldt. Vi roede et Stykke bort fra Skibet og blev liggende der. Da Kl. var omtrent 2, saa jeg Titanic synke. Skibet gik ned med Stævnen forrest og med Agterenden i Vejret. Der hørtes en frygtelig Brølen og Syden fra Kedler og Maskiner efterhaanden som Vandet trængte ind. Skibet stod saaledes oprejst i næsten 5 Minutter, men mere og mere af Skroget forsvandt i Bølgerne, og til sidst var der intet mere at se af det stolte Skib, og i dette Øjeblik hørtes højlydte Klageraab og hæftig Graad fra Kvinderne i Baadene. Disse Lyde overdøvedes fuldstædig af de frygtelige Skrig om Hjælp fra de Hundreder af Mennesker, der i sidste Øjeblik var sprunget over Bord fra Titanic og nu laa og kæmpede med Døden i det iskolde Hav. Deres Skrig var forgæves. Inge kunde komme dem til Hjælp. De druknede alle. En Passagerkomites Beretning. New York, i Dag. En Komité af de Reddede fra Titanic har for at ødelægge overdrevne og usandfærdige Meddelelser tilstillet Pressen følgende Beretning: Søndag Aften Kl. 11 i en kold, stjerneklar Nat med rolig Sø stødte Titanic sammen med et Isbjerg, som var blevet observeret for sent af Udkigsmanden. Efter at det var konstateret, at Skibet havde taget Skade blev der givet Ordre til at tage Redningsbælterne paa, og Baadene blev sat i Vandet. Kl. 2,20 sank Skibet. De sædvanlige traadløse Nødsignaler og Raketsignaler blev afgivne. Carpathia modtog Nødsignalet ved Midnatstid og ankom ved Firetiden om Morgenen (Mandag) til Ulykkesstedet. Carpathia s Besætning tog strax fat paa at bringe de Skibbrudne om Bord, og disse blev behandlede med den største Omhu og Venlighed. Antallet af Titanic s Passagerer var 330 paa 1. Kl., 320 paa 2. Kl. og 750 paa Mellemdækket, Besætningen talte 990 Mand. Af Carpathia reddedes Kl.s Passagerer, Kl.s, 200 Mellemdækspassagerer, 39 Matroser, 96 Opvartere, 71 Fyrbødere og 4 Officerer. Beretningen slutter med en Beklagelse af det utilstrækkelige Redningsmateriel og Manglen paa faguddannede Søfolk til Bemanding af Redningsbaadene. Ligeledes beklages det, at Skibet ikke havde tilstrækkeligt Antal Befalingsmænd. 13

14 Marconitelegrafisten. London, i Dag. Til Daily Cronicle telegraferes fra Halifax bl.a.: Ved 10-Tiden Søndag Aften havde Parisians eneste Marconi Telegrafist uafbrudt haft Tjeneste i 18 Timer, hvorfor han begav sig til Ro. Parisian befandt sig den Gang kun 100 eng. Mil fra Titanic, saa den kunde være naaet til Ulykkesstedet, hvis den havde modtaget Faresignalerne. Carpathia s Telegrafist. New York, i Dag. At de Overlevende overhovedet reddedes skyldtes, at Telegrafisten paa Carpathia Søndag Aften ikke gik til Ro til sædvanlig Tid, og derfor var i Stand til at modtage de første Nødsignaler. Specialtelegram fra London til Folketidende. Passagerers Beretninger til Journalister, som sejlede Carpathia i Møde. Fra New York telegraferes til Londonbladene: Der foreligger allerede nu en Række Meddelelser fra de Journalister, som sejlede Carpathia i Møde og som har talt med de reddede Passagerer paa Titanic. En af de Reddede fra Ulykkesskibet, Mr. Washington Bodge fra San Francisko, fortæller følgende: Rædselscenerne om Bord paa Titanic efter Sammenstødet med Isbjerget var ubeskrivelige, og man havde kun lige Tid til at redde Livet; alt andet maatte lades tilbage paa Skibet. Min Hustru og jeg blev optaget af Redningsbaade, uden at vi gensidig vidste noget om hinandens Skæbne. Først ved 7-Tiden om Morgenen, efter at vi var blevne optaget af Carpathia, fandt vi til vor store Glæde hinanden. Min Hustru havde allerede begyndt at klæde sig af i sin Kahyt, da Sammenstødet fandt Sted, og kastedes ved dettes Voldsomhed mod Kahyttens Gulv. Ved Stewardens Hjælp lykkedes det hende at komme op paa Dækket og derfra at blive sat i en af Redningsbaadene, hvor man omhyggeligt indhyldede hende i et varmt Tæppe. En Bankiers Hustru Mrs. Joyce, som befandt sig om Bord paa Carpathia fortæller følgende: Da vi nærmede os Ulykkesstedet, saa vi 18 Baade drive mellem Isflagerne, samt en Tømmerflaade, paa hvilken befandt sig 35 Personer. Vi tog dem strax om Bord, yderst forkomne som de var, nogle endogsaa døde som Følge af den frygtelige Kulde. Ligene af disse sænkedes vi i Havet. De fleste af de Passagerer, der havde reddet sig paa denne Tømmerflaade, var i en frygtelig Tilstand, og man saa her elegante Damer i Nattoilette optræde som Vanvittige paa Grund af de Lidelser, de havde udstaaet, og de mandlige Passagerer, som fandtes paa Flaaden klædte i Livkjole og andre Selskabsdragter, var saa sløvede af de udstaaede Lidelser, at de ikke viste den mindste Deltagelse for Damerne. En af disse, en blond Skønhed, var blevet fuldstændig hvidhaaret. 14 Kæmpebølgens Favntag. En Passager fortæller. Da Titanic sank, stod de fleste Passagerer rolige paa øverste Dæk og afventede Skibets Undergang blandt dem var 6 Kvinder, der foretrak at dø sammen med deres Mænd frem for at gaa i Baadene. Næsten alle de Reddede erklærede at de ved Sammenstødet kun mærkede en let Rystelse. Der udbrød derfor ingen Panik. Mange Kvinder nægtede at forlade Titanic, idet de var overbevist om, at Skibet ikke kunde synke. De maatte derfor med Magt bringes ned i Baadene. Efter nogle Beretninger hersker der stor Forvirring blandt Mellemdækspassagererne. Mange af dem sprang over Bord efter at have forsynet sig med Redningsbælte, men omkom i det iskolde Vand. Redningsbaadene roede strax bort fra Titanic ud i Mørket og mærkede derfor næsten ikke noget til den Hvirvel, der fremkaldtes, da Titanic sank. Kort før Skibets Undergang, brød en Kæmpebølge ind over Skibet og rev alle med sig. 30 Personer havde faaet Plads paa en Tømmerflaade; andre, der halvt ihjelfrosne drev om i Havet, bad bønligt om at maatte komme med paa Tømmerflaaden, men blev ubarmhjærtigt stødte tilbage, for at man ikke skulde udsætte Tømmerflaaden for at kæntre. Mange Personer blev tagne op af Redningsbaadene. Korrespondenten til Evening World Hurd har ved at forhøre de overlevende faaet konstateret, at Officererne paa Titanic flere Timer i Forvejen havde vidst, at man var i Nærheden af Isbjærget; men Skibets Fart af 23 Knob blev desuagtet ikke formindsket. Ved Carpathia s Ankomst til New York kom det til gribende Scener. Mange Mænd var en Afmagt nær, medens Kvinder græd i deres Slægtninges Arme. 10 Personer er døde om Bord paa Carpathia af Udmattelse. Senatskommisionen har i Gaar afhørt Direktøren for White Star-Linien Ismay, der erklærer, at han var rede til at give alle de Oplysninger, han sad inde med.

15 Bøjes klumme Skelneevne Jeg havde egentlig overvejet at skrive en dybsindig artikel om begrebet skelneevne. Det er en fortræffelig evne, vi alle som homo sapiens kan glæde os over at besidde, især hvis den er veludviklet og skarp. Ved nærmere eftertanke fandt jeg dog ud af, at emnet nemt kunne blive for lommefilosofisk, så jeg slettede de indledende manøvrer og tænkte i stedet på, at skrive om noget ganske andet, da jeg pludselig kom i tanke om, at radiotelegrafister netop var et folkefærd, der i det daglige virke i æteren anvendte skelneevnen i udstrakt grad. I hvert fald under den lange periode, da radiotelegrafister anvendte morsetelegrafien i æteren. Der skulle øvelse til. Først måtte vi lære det besynderlige, men snedigt opbyggede morsealfabet, høre det, læse det med øret. Så blev farten øget, signalerne blev rappe, og øret blev langsomt vænnet til de hurtige rytmer. Fejlhøring blev mindsket, indtil man næsten nåede perfektion, og vi mestrede det nye sprog. Så var det nemt at sidde med en transmitter, der piskede af sted og sendte klare og uforstyrrede og let genkendelige signaler ind i øret i en behagelig tone, og man lærte at være tre eller fire tegn bagud, før man nedfældede de modtagne bogstaver. Men så blev vi sluppet løs i den virkelige verden. Selv husker jeg mine første og siden mange slagsmål med Bromma kollegerne, der havde den kraftige ICW sender, som undertrykte alle, inklusive OXS spinkle signaler. Siden, da jeg drog til søs, fik jeg plads i fugleburet og var med som operatør i det fløjtende univers, som mange morsesignaler udgjorde, på alle de frekvenser vi arbejdede. Det var svært. Det var ikke alene et spørgsmål om at suge svage signaler ind i øret, men om at skelne, følge og fastholde et bestemt signal, en bestemt stations afsendelse af et telegram. Det krævede skelneevne, det krævede tålmodighed og øvelse og mere øvelse. Der var QRM og QRN, og så var der fading. Jo, det var vanskeligt, men vi lærte alle at skærpe vor skelneevne, finde og fastholde de afsendte signaler i det fløjtende univers. Det var vores job. Mon ikke mange kolleger har oplevet, at de i deres daglige virke har kunnet drage nytte af denne opøvede skelneevne? At man uden anstrengelse føler sig i stand til at fokusere, følge og fastholde et udsagn blandt mange samtidige bemærkninger og udtalelser, der kæmper om opmærksomheden. Jeg oplevede i hvert fald flere gange, at min skelneevne var i rimelig form, da jeg var forretningsfører. Jeg husker for eksempel en tildragelse under et møde i Handelsministeriet. Da m/s Hanne S forliste i Nordatlanten, indkaldte afdelingschefen for søfartsafdelingen, hr.worm, til møder med deltagelse af repræsentanter for de danske rederiorganisationer og de søfarendes organisationer. Bølgerne gik højt, for synspunkterne var mange og ind imellem meget stride. Worm, værdigheden selv i højeste potens, ledede mødet. Han sad ved det lange bord med sine embedsmænd omkring sig. I hver ende af det lange bord sad henholdsvis rederne og de søfarende. På et tidspunkt under de lange diskussioner, afbrød Worm mødet og bad de respektive parter om at tage en intern drøftelse, før mødet kunne genoptages. Jeg sad for den ene bordende som repræsentant for foreningen og for Fællessekretariatet for de søfarendes organisationer. Kaptajn K.W. Linnemann og Holmstrøm fra Danmarks Rederiforening sad for den anden bordende. Vore egne kolleger i de søfarendes kreds udvekslede kun få synspunkter om emnet og forholdt sig afventende. Jeg løftede hovedet og iagttog K.W. Linnemann, som sad for den anden bordende, dybt optaget af en drøftelse med Holmstrøm. Kort efter at Worm genoptog mødet, bemærkede jeg uopfordret, at jeg var uenig med det, Linnemann og Holmstrøm netop havde besluttet som deres standpunkt til det foreliggende emne. Worm så indigneret på mig, og Linnemann tog cigaren ud af munden og så meget forbløffet ud, for han havde endnu ikke udtalt sig. Worm kritiserede, at jeg havde lyttet til Linnemanns og Holmstrøms ordveksling, og jeg måtte undskylde fejlen, for man må selvfølgelig ikke sniglytte til andres samtaler. Men eksemplet viser, at man med sin skelneevne kan selektere ikke bare morsesignaler blandt mange, men også med held fokusere og aflæse stemmer og indhold blandt mange samtidige. S. Bøje Larsen 15

16 16