A) Statusnotat om internationalt nyt af relevans for skove B) Overbliksgivende notat om LULUCF og VE-direktivet

Transkript

1 Naturbeskyttelse Ref. GRYBE Den 17. oktober 2017 Bilag til Skovrådsmødet den 1. november 2017 kl hos Miljøstyrelsen Bilag punkt 2. Udkast til referat fra Skovrådsmøde den 22. maj 2017 Bilag punkt 3. A) Statusnotat om internationalt nyt af relevans for skove B) Overbliksgivende notat om LULUCF og VE-direktivet Bilag punkt 4. A) Samlet notat med alle fremsendte ønsker til ændringer i skovloven B) Miljøstyrelsens notat samlet oversigt over forslag og ønsker til ændringer i skovloven fremsendt af skovrådets medlemmer Bilag punkt 5. A) Brev fra Miljø- og Fødevareministeren til Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet B) Notat fra Miljøstyrelsen som udgangspunkt for debatten i rådene C) Litteratur til inspiration til det videre arbejde med natursyn Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

2 Bilag punkt 2 Naturbeskyttelse Ref. GRYBE Den 27. juni 2017 UDKAST - Referat af Skovrådets 11. ordinære møde den 22. maj 2017 Tid og sted for mødet: 22. maj 2017 kl Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. På Skovrådsmødet deltog: Carsten With Thygesen (Formand) Henrik Wejdling Niels Otto Lundstedt Tanja Blindbæk Olsen Trine Bergholtz Friis Svend J. Christensen Vivian Kvist Johannsen Johan Tesdorpf Jesper Fredshavn Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Dansk Skovforening Friluftsrådet De Danske Skovdyrkerforeninger IGN, Københavns Universitet Landbrug & Fødevarer DCE, Aarhus Universitet Bo Normander WWF Lisbet Christoffersen Troels Garde Rasmussen Jacob Heilmann-Clausen Verdens Skove Kommunernes Landsforening CMEC, Københavns Universitet Fra Miljøstyrelsen deltog: Vicedirektør Hans Christian Karsten Kontorchef Anne-Marie Vægter Rasmussen

3 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Funktionsleder Bettina Helle Jensen Specialkonsulent Tina Strand Auken Fulmægtig Anders Larsen Sekretær for Skovrådet Gry Errboe (referent) Fra Naturstyrelsen deltog: Specialkonsulent Charlotte Mølgaard Fra Vækstministeriet deltog: Chefkonsulent Poul Jensen Afbud: Nora Skjernaa Hansen Michael Glud Henrik Skibsted Jakobsen Danmarks Naturfredningsforening HedeDanmark Danske Træindustrier Referat fra mødet Formanden bød velkommen og orienterede for god ordens skyld om, at han var blevet næstformand for Lindenborg Gods A/S. 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2

4 2) Godkendelse af referat fra mødet den 20. januar 2017 Referatet blev godkendt. 3) Skovloven inddragelse af Skovrådet Resumé: Miljøstyrelsen orienterede om status for Skovprogrammet. Miljøstyrelsen har noteret ønsket om, at skovprogrammet bør udkomme for at sætte retning for skovområdet og hermed før en ny skovlov. Miljøstyrelsen er i øjeblikket ved at se nærmere på processen i forhold til offentliggørelse af Skovprogrammet. Skovrådet vil blive orienteret, når dette er afklaret. Samtidig oplyste Miljøstyrelsen, at det forventes, at skovloven vil bestå som en selvstændig sektorlov i fremtiden. Overvejelser om en ændring af skovloven er fortsat i gang, og derfor er der mulighed for, at Skovrådet kan komme med input til eventuelle ændringer af skovloven. Der blev samtidig taget et forbehold for de politiske processer og udfaldet af disse. Formanden takkede rådets medlemmer for de mange indkomne forslag til ændringer til skovloven. Herefter gav formanden Dansk Skovforening (på vegne af erhvervet) og Verdens Skove (på vegne af de grønne organisationer) mulighed for kort at fremkomme med deres ønsker til ændringer i skovloven. Formanden inviterede rådet til en efterfølgende drøftelse af forslagene med henblik på at afsøge, om der er forslag, som Skovrådet kan samles om at anbefale. IGN tilkendegav, at de ikke er kommet med skriftlige, konkrete forslag til ændringer af skovloven, da IGN mener, deres rolle som forskere er at belyse lovgivningens konsekvenser og ikke at indtage holdningsprægede standpunkter. KL oplyste, at de endnu ikke er fremkommet med forslag til ændringer, men at KL vil fremkomme med politisk vedtagne bemærkninger senere. DOF oplyste, at deres holdning til ændringer i skovloven er repræsenteret i de indsendte bemærkninger fra Verdens Skove. Verdens skove redegjorde (også på vegne af DN, Friluftsrådet, DOF, WWF, CMEC og DCE) for de forslag, som allerede havde været fremme tidligere. Hovedbudskabet var, at der skal ske en styrkelse af beskyttelsen af biodiversiteten i skovene (bl.a. gennem græsning), og at der skal være en restriktiv praksis med hensyn til byggeri og anlæg i fredskov. Verdens Skove pointerede, at det ville have en stærk signalværdi at ændre begrebet højstammede træer til skovnatur og drift til forvaltning i skovloven. Overordnet ønsker de grønne organisationer mere biodiversitet i skovene og mener, at klimaindsatsen ikke behøver at stå i modsætning til mere mangfoldige skove. De grønne organisationer mener, at det bør overvejes, om de ca. 30 % af de danske skove, der ikke er fredskov og derfor i dag ikke er omfattet af skovloven, kunne blive omfattet af skovloven for at beskytte naturværdierne i disse skove, evt. ved en frivillig ordning. Til slut foresloges det at sende skovlovsafgørelser i 3

5 høring, så offentligheden inddrages før en beslutning, hvilket ligger i tråd med Århuskonventionens krav om offentlighedens inddragelse. Denne praksis gælder i dag for miljøvurdering af projekter (VVM), og planer (SMV), men også i afgørelser der vedrører Habitatdirektivet. Høringer giver mulighed for at give dispensationer, hvori der kan stilles betingelser. Denne praksis vil kunne medvirke til at mindske antallet af klagesager. Dansk Skovforening udtalte, at de ikke havde været tilfredse med processen omkring at komme med forslag til ændringer i skovloven, herunder at der havde været for kort tid. Dansk Skovforening fremførte (også på vegne af L&F, HedeDanmark, De Danske Skovdyrkerforeninger og Danske Træindustrier), at skovprogrammet er meget vigtigt i forhold til skovloven, og at det vil være hensigtsmæssigt at komme med flere forslag til ændringer i skovloven, når skovprogrammet kendes. Grundlæggende mener Dansk Skovforening, at skovloven fungerer godt, og at loven giver handlefrihed under ansvar. Skovforeningen mener dog, at der er behov for liberaliseringer. Der bør i skovloven være fokus på træproduktionen og natur og især mere handlefrihed for ejeren, så der er mulighed for forretningsudvikling i skovene. Med hensyn til byggeri er der også behov for en modernisering og mindre detaljerede regler om byggeri og anlæg. Der bør være bedre muligheder for modernisering af eksisterende boliger og nedrivning af utidssvarende nedslidte boliger. Der bør gælde en genopførelsesret for bygninger i skoven, så man som skovejer har mulighed for at genopføre nedlagte bygninger indenfor de første 20 år efter de er blevet nedlagt. Mere byggeri i skovene handler alene om at etablere hytter og jagtskure. Skovejerne er ikke selv interesseret i at plastre skovene til med store bygninger eller forlystelser. Skovforeningen ønsker også øget fleksibilitet indenfor Natura-2000 områderne, hvor der skal være mulighed for at bytte rundt på arealerne og hermed skabe større sammenhængende beskyttede skovarealer. Formanden takkede for input og kommenterede på, at rådighedsindskrænkninger som f.eks. at pålægge ikke fredskovspligtig skovnatur fredsskovspligt må forventes at udløse erstatningskrav fra jordejerne. Herefter blev følgende emner diskuteret: Zonering IGN lagde op til, at zonering er et nyt begreb, som kunne være interessant at diskutere. Dansk Skovforening udtalte, at de umiddelbart ville være kritiske overfor zonering, hvis det er ovenfra fastsatte zoner. Der skal være tale om store arealer, før det giver mening at zoneinddele skovene. Zonering ville betyde mere administration, og vil gøre skovdriften mindre fleksibel. Dansk Skovforening foretrækker i stedet en flersidig arealudnyttelse hvor ejeren selv må vælge sine zoner som det faktisk sker i dag. CMEC tilkendegav, at de anså zonering som en overordnet tilgang (f.eks. zoner til CO 2 lagring), som ikke var på skovniveau. Dog kunne en mere detaljeret zonering overvejes på statens arealer. CMEC er bekymret for, at biomasse kommer til at spille en meget stor rolle i skovdriften i fremtiden, og at dette vil kunne fjerne fokus fra de flersidige skove, hvor der også skal være plads til biodiversitet og friluftsliv. Formanden tilkendegav, at der tilsyneladende var behov for en terminologiafklaring af begrebet zonering, hvilket vil blive taget op på et senere skovrådsmøde. 4

6 Byggeri og anlæg på fredskovspligtige arealer Friluftsrådet tilkendegav, at de overordnet var imod mere byggeri i fredskov. Dog ville det være acceptabelt med flere arbejdsskure samt modernisering af boliger. Etablering af små overnatningshytter vil også kunne accepteres, hvis de bliver placeret i kanten af skoven ud til en vej og ikke ødelægger skovbrynet. Disse få små hytter kunne være et alternativ til shelters, med en anelse mere komfort end de gængse shelters. Til forslaget omkring en 20 årig genopførelsesret var Friluftsrådet umiddelbart positivt, men tilkendegav, at det kunne give problemer, når bygninger skulle genopføres, da lokalbefolkningen oftest efter en årrække har indrettet sig på, at der ikke længere er bebyggelse. Ligeledes bør der være krav om, at udseende/form/materialer på den nyopførte bygning bliver svarende til den nedrevne. IGN tilkendegav, at skovloven, sammen med planloven, har været det stærkeste redskab ift. planlægning, og har givet en god beskyttelse af fredskov mod byggeri og anlæg. Dansk Skovforening tilkendegav, at de ikke er interesseret i at skabe campingpladser i skovene, men gerne vil bygge hytter til jagtgæster og andre betalende gæster i skoven. Jagt er en væsentlig indtægtskilde i skovbruget, og derfor ønsker foreningen at gøre det lovligt at etablere jagthytter på maksimalt 50 m 2, hvor der stilles krav til udformning, kloakering mv. Såfremt flere hytter i skovene vil skabe flere forstyrrelserne, vil forstyrrelserne være minimale og i begrænsede perioder af året (jagttiderne). Dansk Skovforening finder også, at det ville være en god idé med opførelse af institutioner på fredskovspligtige arealer f.eks. kunne der stilles krav om at disse måtte opføres i skove over 50 ha. Dansk Skovforening oplyste, at de tidligere har lavet et notat til Miljøstyrelsen omkring arbejdsskure, som vil blive eftersendt til resten af Skovrådet, hvis foreningen vurderer det egnet. De Danske Skovdyrkerforeninger oplyste, at deres medlemmer ofte er selvaktive skovdyrkere, som ønsker flere arbejdsskure på op til 20 m 2. DOF mente, at effekten af mere byggeri er afgørende ift. forstyrrelser af dyrelivet, mens udformningen af byggeriet er knap så afgørende. Hvis der bliver større mulighed for at overnatte i skoven, vil det give flere forstyrrelser for dyrelivet. Derfor ville det være at foretrække, at byggeri og anlæg blev placeret i kanten af skoven ved eksisterende veje. DOF er ikke afvisende overfor forslaget om en 20 årig genopførelsesret af nedlagte bygninger. Verdens Skove tilkendegav, at de generelt er glade for skovloven, der allerede til dels udgør en zonering. Verdens Skove var ikke nødvendigvis bekymret for flere arbejdsskure. Verdens Skove bemærkede, at en inddragelse i form høringer af de lokale organisationer evt. ville kunne føre til, at man lokalt, i konkrete tilfælde, ikke havde noget imod opførelse af arbejdsskure/jagthytter i skovene. Derimod tilkendegav Verdens Skove, at der ikke skulle åbnes op for flere hytter til overnatning eller institutioner, som fx børnehaver eller plejehjem. Verdens Skove bakkede op omkring forslaget om en 20 års genopførelsesret af nedlagte bygninger i skoven, så længe anvendelsen af bygningerne forbliver uændret. KL tilkendegav, at det gav mening at placere byggeri i kanten af skoven. KL var åben for en liberalisering af skovloven, så loven kunne opfylde de behov, som samfundet efterspørger. Børnehaver i fredskov kunne være en mulighed. 5

7 WWF ønsker ikke børnehaver eller jagthytter i skovene. CMEC foreslog, at der kunne laves et grønt pointsystem som i Tyskland, hvor der blev stillet krav til hytter og biodiversiteten omkring disse. Formanden opsummerede drøftelsen med, at der var positive meldinger omkring byggeri, så længe det ikke blev for omfattende og forstyrrende, og at der tilsyneladende ikke var så langt mellem medlemmernes synspunkter på nogle af områderne. Øget inddragelse af interesseorganisationer ved høring Verdens Skove ønsker mere interessentinddragelse ved konkrete skovlovsafgørelser mhp. at skabe større lokal inddragelse i beslutningsprocessen. MST oplyste, at der allerede var inddragelse, herunder ved partshøring og i forbindelse med klagesager. Beskyttelse af skove, som i dag ikke er fredskovspligtige Dansk Skovforening var meget kritiske over for at inddrage skove, som ikke i dag er fredsskov i reguleringen efter skovloven, da handlefriheden for skovejeren vil blive begrænset væsentligt. IGN oplyste, at ifølge skovstatistikken er ca. 30 % af de danske skove ikke reguleret i skovloven, fordi de ikke er omfattet af fredskovpligt. Nogle af disse skove kan dog være omfattet af bl.a. naturtypebeskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3. De Danske Skovdyrkerforeninger advarede mod at inddrage disse skove i skovloven. Græsning og lysåbne arealer i fredskov Dansk Skovforening var åben over for mere græsning og lysåbne arealer i fredskov, så længe det er frivilligt og det giver øgede frihedsgrader. Det var vigtigt for foreningen, at der ikke ændres på muligheden for at have 10 % pyntegrønt og juletræer. IGN tilkendegav, at det kunne overvejes, om det giver mening, at lysåbne arealer også er omfattet af skovloven. IGN tilkendegav bekymring ift. frivillighed - eksempelvis omlægning fra bøgeskov til juletræer. Verdens Skove ser meget gerne græssende dyr i skovene. Foreningen tilkendegav, at det er ok med frivillighed, så længe værdifuld skovnatur ikke erstattes af juletræer. Friluftsrådet tilkendegav deres opbakning, dog var det vigtigt ved indhegning af store arealer, at offentligheden stadig havde adgang. Formanden konkluderede, at han havde fået et klart indtryk af, at skovrådsmedlemmerne generelt var glade for skovloven, som sektorlov, og at det var et vigtigt budskab. Derudover var der omkring græsning og lysåbne arealer, 20 års genopførelsesretten, og mindre byggeri i skovene tilsyneladende generelt opbakning i rådet. Han vurderede, at der var rum for, at 6

8 emnerne kunne diskuteres yderligere på næste Skovrådsmøde i efteråret 2017, hvor de enkelte idéer og forslag kan uddybes og detaljeres. 4) Udlægning af skov til biodiversitetsformål - ved Charlotte Mølgaard fra Naturstyrelsen Resumé: Charlotte Mølgaard fra Naturstyrelsen orienterede om status for Naturstyrelsens arbejde med udlægning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer på baggrund af det udsendte notat. Naturstyrelsen oplyste, at der i Naturpakken er fastsat, at ha skov skal udlægges til biodiversitetsformål på Naturstyrelsens arealer fordelt på ha løvskov, ha nåletræsplantager og ha anden biodiversitetsskov. Udlægningen vil ske på den mest omkostningseffektive måde, på baggrund af den nyeste viden og med konsultation af relevante forskningsmiljøer. Naturstyrelsen samarbejder pt med en række forskningsinstitutioner om at bidrage med faglige leverancer. Den endelige liste og kort med udpegede skove offentliggøres inden udgangen af Charlotte anmodede skovrådet om især at drøfte hensyn til friluftsliv og økonomi i de kommende skove og gav skovrådet mulighed for at sende skriftlige kommentarer til punktet til Naturstyrelsen senest den 30. maj. WWF bemærkede, at diversitet bør vægtes højere end geografisk fordeling af skovene da det primære formål skal være at skabe skove med højest mulig biodiversitet. WWF ser gerne at man hellere udpeger få store områder end mange små. DOF bemærkede, at det er vigtigt, at befolkningen har mulighed for at tilgå disse skove og at den geografiske fordeling derfor er af betydning. DOF spurgte, om den økonomiske model for omkostninger forbundet med udlæg og forvaltning af de fremtidige skove med biodiversitetsformål bliver offentligt tilgængelig. CMEC bemærkede, at det er vigtigt med en baseline analyse mhp. at monitere udviklingen af biodiversitet i skovene og at det er vigtigt at tænke størrelsen af arealerne med i udvælgelsen. Store sammenhængende områder er på sigt bedre for biodiversiteten end mange små. Omkostningseffektivitet bør vægtes højt og det bør være muligt at se hvad de forskellige tiltag koster. Friluftsrådet anbefalede, at man overvejer den geografiske fordeling af skovene når man udvælger dem så hele Danmarks befolkning kan få adgang til dem. Ligeledes anbefalede Friluftsrådet at man, for at mindske konflikterne i de kommende skove, tager brugergrupperne med på råd. Især er inddragelsen vigtig ift. adgangsforhold på sigt da det kan blive et problem for visse brugergrupper at anvende skovene på sigt når skovene skal ligge urørte. Dansk Skovforening bemærkede, at Naturstyrelsen har ekspertisen til at lave de økonomiske beregninger, der skal laves og derfor er det ikke relevant at inddrage 7

9 Skovrådet i denne del. Dog vil det være værdifuldt at formidle de økonomiske valg man har truffet og hvorfor man har prioriteret noget frem for noget andet. KL fremførte, at man skulle sørge for at udpege biologisk hotspots gerne større områder - som folk var villige til at rejse til for at opleve. Verdens Skove var enige i, at der skulle tages geografiske hensyn, da det er vigtigt at folk har adgang til skovene. Verdens Skove lagde endvidere vægt på, at der udpeges store sammenhængende områder og at udvælgelsen sker på en omkostningseffektiv måde. DCE bemærkede, at det er muligt at have friluftsliv i de urørte skove selv om de ikke vil være fremkommelige for alle brugergrupperne. Formanden konstaterede at skovrådet tog orienteringen til efterretning med de faldne bemærkninger. 5) Orienteringspunkter Resumé: Anne-Marie Vægter Rasmussen, i Miljøstyrelsen, orienterede om status for Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med lovkompasset. Ekspertpanelet er ved at færdiggøre deres anbefalinger, som de forventes at aflevere til miljø- og fødevareministeren inden sommerferien, og ministeren forventes at præsentere sine bud på baggrund af panelets anbefalinger efter sommerferien. Anne-Marie orienterede ligeledes om status for 25 kortlægningen og oplyste at feltarbejdet på Naturstyrelsens arealer er afsluttet og den sidste kvalitetssikring er i gang. Kvalitetssikringen har taget længeret tid end forventet og Miljøstyrelsen forventer at kunne offentligøre resultaterne indenfor kort tid. Bettina Helle Jensen, i Miljøstyrelsen, orienterede om status for tilskudsordningerne for skov. Bettina oplyste, at der til privat skovrejsning er afsat 35 mio. kr. pr. år i perioden Til ordningen Skov med Biodiversitetsformål er der afsat 17 mio. kr. pr. år for perioden og til ordningerne urørt skov og læhegn er der til hver ordning afsat 10 mio. kr. pr. år i perioden Læhegnsordningen udløber i For alle ordningerne forventes ansøgningsrunderne at løbe fra den 3. juli 3. september Det blev oplyst, at der har været stor interesse for skovrejsningsordningen og at der i 2016 blev udbetalt 42 mio. kr. til privat skovrejsning. Til ordningen skov med biodiversitetsformål har der indtil videre været en begrænset interesse. Dansk Skovforening bemærkede den korte frist og den begrænsede tid til ansøgningsrunderne for tilskudsordningerne. Formanden konstaterede, at skovrådet tog orienteringerne til efterretning med de faldne bemærkninger. 8

10 6) Ændringer i stormfaldsordningen Resumé: Anders Larsen, Miljøstyrelsen, og særlig sagkyndig vedrørende stormfald i Stormrådet, præsenterede kort stormfaldsordningens historie og væsentligste anbefalinger fra udvalget (udvalget til evaluering af storflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne) til stormfaldsordningen (som også fremgår af bilag udsendt inden mødet). Skovrådet er, på et tidligere møde i 2015, blevet orienteret om det igangsatte arbejde med stormfaldsordningen. Anders præciserede, at det er Erhvervsministeriet, der er myndighed for ordningen, og Miljøstyrelsen, der administrerer ordningen på vegne af Stormrådet og at denne ansvarsdeling forventes at fortsætte. Det blev oplyst, at det lovforberedende arbejde er i gang og at statsstøttegodkendelsen er i proces. Ligeledes er ændringer til Landdistriktsprogrammet i proces og det forventes, at en ny lov vil træde i kraft pr. 1. januar Specialkonsulent i Stormrådets sekretariat Poul Jensen oplyste, at der allerede har været politiske drøftelser i lyset af udvalgets rapport, men at Skovrådets medlemmer har mulighed for at komme med bemærkninger til ordningen i forbindelse med høringen af blandt andet relevante bekendtgørelser, der forventes at komme i høring efter sommerferien. Dansk Skovforening takkede for oplægget og oplyste, at de har gjort opmærksom på deres medlemmers holdning til udvalgets anbefalinger i form af et brev til Erhvervsminister Brian Mikkelsen og en leder i skoven (begge blev udleveret på mødet som bilag). De Danske Skovdyrker foreninger gav udtryk for, at der er meget godt i de foreslåede ændringer, dog blev der fremhævet udfordringer omkring begrebet landsdel, ændringen af arealgrænsen for fladefald og kravene til artsvalget ved grundtilskud og tillæg. De Danske Skovdyrker foreningers konkrete forslag til ændringer er formidlet videre til Stormrådets sekretariat. Forskerne og de grønne organisationer ytrede undren over flere dele i ændringsforslaget. Herunder bl.a. krav om høje plantetal, og især fjernelse af tilskud til naturlig tilgroning, mv. Formanden takkede for oplægget og bemærkede, at det ikke forventes, at Skovrådet vil spille ind samlet, men opfordrede medlemmerne til at gøre deres bemærkninger gældende i høringsperioden. 7) Brev fra Skovrådet til ministeren Resumé: Rådet havde ingen bemærkninger, og det vil blive sendt til ministeren snarest muligt. 9

11 8) Evt. Svend J. Christensen fra De Danske Skovdyrkerforeninger oplyste, at han går på pension og at dette møde var hans sidste i Skovrådet. Svend takkede for mange gode drøftelser i rådet og ønskede rådet fortsat god arbejdslyst. Formanden takkede Svend J. Christensen for sin lange indsats i Skovrådet og takkede rådet for et rigtigt godt møde med spændende drøftelser. Formanden oplyste, at sekretariatet vender tilbage med en dato for det næste skovrådsmøde, når ministeren har tilkendegivet, hvornår han vil kunne mødes med rådet. Formanden kan oplyse, at ministeren den 11. juni 2017 har svaret på brevet fra Skovrådet, og oplyst at han gerne deltager i en skovtur med Skovrådet i løbet af foråret Næste Skovrådsmøde er fastsat til den 5. oktober 2017 hos Miljøstyrelsen i København. 10

12 Bilag punkt 3. A N O T I T S Naturbeskyttelse SVANA Ref. CLJ Den 18. oktober 2017 Internationalt aktuelt af relevans for skove Seneste status til Skovrådet om internationalt af relevans for skove blev givet i notits af 22/ (vedlagt til orientering) 1. Nærværende notits fokuserer på nyt siden da og giver kun sparsom baggrundsinfo. For yderligere henvises til den tidligere notits. En præsentation om Parisaftalen blev givet på rådets møde den 30/ Indhold 1. Biodiversitetskonventionen (COP13), Cancun FN s skovforum (UNFF 12), New York FN s klimakonvention, COP 23, Bonn nov Forhandlinger om en europæisk skovkonvention EU regulering for klima og energi i EUTR og FLEGT EU-skovdirektørmøde i Tallin, september Amsterdam-deklarationerne om landbrug og afskovning 3 1. Biodiversitetskonventionen (COP13), Cancun Parterne til biodiversitetskonventionen mødtes i december 2016 i Cancun til COP13. Et centralt emne var integration af hensyn til biodiversitet i landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme ( mainstreaming ). Man vedtog både formelle partsbeslutninger og en mere uformel ministerdeklaration. Dertil kom et også uformelt forum om Business & Biodiversity, hvor erhvervslivet deltog. De mest skovrelevante beslutninger i COP13 var: Cancundeklarationen (med skov i fokus s. 6-7), COP13-beslutning nr. 3 om integration og mainstreaming (med skov i 42-58, s ) samt COP13-beslutning nr. 7 om internationale organisationers rolle ift. fremme af biodiversitetsmål i skov. I Cancun var der også møde i bl.a. Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske resurser og udbyttedeling. Der var bl.a. fokus på at fremme en effektiv implementering 2. Mere om hele konferencen kan ses her. En summarisk teknisk gennemgang af resultaterne fra COP13 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg kan ses her. 1 Notitsen fra 22. oktober 2015 omtalte 1) UNFF 11/2015, 2) Verdenskongres om skove/2015, 3) FN's generalforsamling og vedtagelse af Verdensmål/2015, 4) Optakten til Parisaftalen/2015, 5) Forest Europeskovministerkonferencen i Madrid/2015, 6) Udmøntning af EU's skovstrategi, 7) Ændringer i EU-direktivet for vedvarende energi (ILUC), 8) 2030-rammen for EU's klima- og energipolitikker og 9) EUTR og FLEGT. 2 EU's regler om overholdelse af Nagoyaprotokollen er fastlagt i forordningerne 511/2014 og 2015/1866. De indebærer, at brugerne skal udvise rettidig omhu, når der hentes genetiske resurser i lande med adgangsregler efter protokollen. EU-kommissionen udvikler pt. vejledning, som også vil dække skovområdet. Danske regler er fastlagt i lov 1375 af 23/ Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

13 Bilag punkt 3. A Baggrund Danmarks forhandlingsmandat til COP13 var udstukket i et samlenotat. Dette lå til grund for Danmarks deltagelse i forhandlinger om et fælles forhandlingsmandat for EU og medlemsstaterne. Et sådant blev i oktober 2016 fastlagt i rådskonklusioner. På baggrund deraf blev EU s mere detaljerede forhandlingspositioner løbende udviklet før og under Cancun-konferencen. 2. FN s skovforum (UNFF 12), New York FN s Skovforum vedtog i jan 2017 en ny strategisk plan for og et mere konkret arbejdsprogram for de første fire år. Der udstikkes heri seks overordnede globale skovmål. Samtidig er der fokus på skovenes bidrag til indfrielse af FN s verdensmål frem mod Det seneste møde (UNFF12) fandt sted i maj Her var der særlig fokus på implementering og erfaringsudveksling. Baggrund UNFF blev etableret i år 2000 med det formål at fremme forvaltning, beskyttelse og bæredygtig udvikling af alle typer af skove og at styrke langsigtet politisk opbakning hertil. UNFF og 13 andre globale, skovrelevante fora, herunder de tre "Riokonventioner", indgår i et globalt skovpartnerskab. En milepæl i UNFF's arbejde var vedtagelsen af Skovinstrumentet fra Det er en global, juridisk ikke-bindende aftale om alle typer af skov. Se mere om UNFF og den nye strategiske plan her. 3. FN s klimakonvention, COP 23, Bonn nov Parterne til FN's klimakonvention mødes november 2017 i Bonn til COP 23, hvor man vil skulle forhandle nogle resterende elementer i Parisaftalen, herunder retningslinjer for den såkaldte ambitionsmekanisme. EU og medlemsstaterne går til forhandlingerne på grundlag af fælles forhandlingspositioner, hvis rammer er udstukket i rådskonklusioner af 13/ Regeringens holdning hertil er fastlagt i samlenotat af 26. september 2017 (klimadelen). Baggrund COP21 vedtog i 2015 beslutningen om "Parisaftalen". Især artikel 4 og 5 har relevans for skov. COP21 beslutningen og Parisaftalen kan ses her. Regeringen fremlagde i oktober 2016 forslag til Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen. Forslaget blev vedtaget. Bemærkninger i forslaget af relevans for skov omfatter bl.a. dem til artikel 4 og 5 og et afsnit om skov i afsnit Forhandlinger om en europæisk skovkonvention Primo 2018 forventes der under FOREST EUROPE afholdt et såkaldt "roundtable", hvis formål vil være at sondere grundlaget for eventuelt at genoptage nogle pt. bero-stillede forhandlinger om en mulig juridisk bindende aftale om skove i Europa (en europæisk "skovkonvention"). Baggrund På en FOREST EUROPE ministerkonference i Madrid i 2015 blev der taget bestik af forhandlingerne om en juridisk bindende aftale om skove i Europa. Sådanne forhandlinger var sat i gang på en ministerkonference i Oslo i Der var i forhandlingerne opnået enighed om fælles mål og midler til at fremme bæredygtig drift af skove inden for rammerne af en forpligtende FN-aftale, men de var kørt fast på en uenighed om, hvordan aftalen i givet fald skulle forankres i FN. Rusland m.fl. ønskede den forankret i UNECE mens andre, herunder EU og dets medlemsstater, ønskede den forankret i FAO. I Madrid anerkendte ministrene resultatet af de gennemførte forhandlinger og tilkendegav, at dette burde være basis for eventuelle fremtidige overvejelser om en sådan aftale og at man på et passende tidspunkt og senest i 2020 ville undersøge grundlaget herfor. 5. EU regulering for klima og energi i EU Kommissionen fremlagde i 2016 tre for skovbruget væsentlige forslag til EU regulering af klima og energi for perioden Det ene er forslag til forordning om bindende årlige reduktioner af 2

14 Bilag punkt 3. A drivhusgasemmissioner (BYRDEFORDELINGS-FORSLAGET). Det andet er forslag om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændringer i areal-anvendelse og skovbrug (LULUCF Land Use, Land Use Change and Forestry). Det tredje er forslag til ændring i direktivet for VEDVARENDE ENERGI, herunder nye EU-bæredygtighedskriterier for fast biomasse, med særlige kriterier for skovbiomasse. Rådet og parlamentet har vedtaget positioner ift. byrdefordeling og LULUCF, som herefter skal i trilog-forhandling mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Forslaget om vedvarende energi forhandles stadig i hhv. rådet og parlamentet. Der er udarbejdet en selvstændig notits til Skovrådet om de tre forslag, med særlig fokus på skov og biomasse. 6. EUTR og FLEGT EU's FLEGT-handlingsplan blev evalueret i Der blev peget på uensartet og sine steder for sen implementering af EUTR og en langsom udvikling og igangsættelse af licenssystemet. Samtidig blev det fremhævet, at selve arbejdet med udvikling af licensordningen haft positive effekter i partnerlandene, og at EUTR har haft en positiv indvirkning på træmarkedet. Begge instrumenter ses således som nyttige i kampen mod ulovlig tømmerhugst og dertil relateret handel. Kommissionen overvejer pt. et udspil til en mulig udvidelse af dækningen, så også tryksager og evt. også andre produktgrupper kan blive omfattet af EUTR. De danske tilsyn har bl.a. fokuseret på træbiomasse, som udgør omkring 2/3 af det danske importvolumen af EUTR-omfattede produkter. I 2017 har der også været og er fortsatfokus på de særlige problemer med sikring af lovligt træ fra Myanmar. Miljøstyrelsen (før SVANA) udgav i 2016 en EUTR-vejledning til danske skovejere. Se mere om FLEGT og EUTR her og her. Baggrund EU's FLEGT-handlingsplan udkom i Den har bl.a. ført til vedtagelsen af EU's tømmerforordning (EUTR) og en licensordning for import af træprodukter fra frivilligt medvirkende partnerlande. 7. EU-skovdirektørmøde i Tallin, september 2017 Det estiske EU-formandskab afholdt den 12. september 2017 et uformelt møde for direktører i ministerier og styrelser med ansvar for skovpolitik. På dagsordenen var de forestående sonderinger om evt. genoptagelse af forhandlinger om en europæisk skovkonvention og de igangværende EU-forhandlinger om klima og energi for perioden (LULUCF og direktiv for vedvarende energi). Mødet tjente primært til erfaringsudveksling og information om de forskellige landepositioner. 8. Amsterdam-deklarationerne om landbrug og afskovning Tyskland præsenterede primo oktober 2017 sammen med Danmark og de øvrige lande bag de såkaldte Amsterdamdeklarationer (om hhv. afskovningsfri værdikæder i landbruget og om bæredygtig palmeolie) de underskrivende landes intentioner og arbejde på et rådsmøde i EU (landbrug). Gruppen opfordrede andre lande til at tilslutte sig initiativet og bød EU-handling på området velkommen som middel til at bidrage til EU-mål om klimaforandringer, biodiversitet og bæredygtig udvikling. Aktuelt afventes det endelige resultat af en forundersøgelse om mulighederne for EU-initiativer. Baggrund Ultimo 2015 underskrev Danmark de to Amsterdamdeklarationer sammen med Tyskland, Frankrig, Nederlandene og UK. Siden har også Italien og Norge tilsluttet sig. Sigtet med deklarationerne er at fremme afskovningsfri og bæredygtige værdikæder i landbruget, bl.a. gennem tilskyndelser til privatsektor-initiativer. Samtidig opfordres Kommissionen til at iværksætte en forundersøgelse om mulighederne for EU-handling på området. "Amsterdam-gruppen" mødes jævnligt for at udveksle erfaringer og fremme implementering af deklarationerne. Se mere om sagen her. 3

15 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) NOTITS FRA 2015 Naturplanlægning og skov J.nr. NST Ref. CLJ/NIBOE Den 22. oktober 2015 Internationalt aktuelt af relevans for skove Nærværende notat bygger på tidligere notat af 17. april 2015, som er opdateret hvor relevant og muligt. Opdaterede afsnit er markeret med lodret streg i venstre margin. Indhold 1. FN s skovforum maj 2015 (New York) Verdenskongres om skove, september 2015 (Durban) FN s Generalforsamling/topmøde september 2015 i New York (om nye post-2015-mål og en ny dagsorden frem mod 2030) FN s klimakonvention, Partsmøde 30. november-11. december 2015 (Paris) Skovministerkonference i FOREST EUROPE, oktober 2015 (Madrid) Køreplan for udmøntning af EU s skovstrategi, herunder arbejde med evt. EU-kriterier og -indikatorer for bæredygtig skovdrift Ændringer i EU-direktiv om vedvarende energi (VE-direktivet) rammen for EU s klima- og energipolitikker EUTR og FLEGT o0o FN s skovforum maj 2015 (New York) Baggrund: Globale drøftelser af relevans for skove foregår i mange forskellige fora, herunder de tre juridisk bindende Rio-konventioner (klima, biodiversitet og ørkenspredning) og i FN s særlige skovforum (UNFF). UNFF blev etableret i år 2000 med det formål at fremme forvaltning, beskyttelse og bæredygtig udvikling af alle typer af skove og at styrke langsigtet politisk opbakning hertil. De fire fora og ti andre globale, skovrelevante fora indgår i et globalt skovpartnerskab. UNFF og skovpartnerskabet har fælles sekretariat og udgør tilsammen det såkaldte Internationale Arrangement for Skove (IAF). En milepæl i arbejdet var vedtagelsen af det såkaldte Skovinstrument fra 2007, som er en global juridisk ikke-bindende aftale om alle typer af skov, herunder med fastlæggelse af fire globale skovmål frem mod På UNFF11 evaluerede man IAF og pegede på nye veje fremadrettet. Centrale spørgsmål var, hvordan den koordinerende rolle styrkes og synergi på skovområdet fremmes, om der fortsat skal være et selvstændigt FN-forum for skove (UNFF), om der er parathed til at arbejde frem mod en juridisk mere bindende global aftale om skove, spørgsmål om mobilisering af resurser til fremme af bæredygtig skovdrift, herunder gennem etablering af en eventuel global skovfond, samt mulighederne for bedre kobling til FN s udviklingsmål og andre relevante mål.

16 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) Status: Evalueringen har været forberedt i en arbejdsgruppe, der har været åben for deltagelse for alle lande. Sidste møde blev afholdt i JANUAR Forud herfor havde man fået udarbejdet en uafhængig konsulentrapport, der i SEPTEMBER 2014 analyserede styrker og svagheder i det nuværende UNFF og gav anbefalinger til indretningen af IAF efter I EU blev der ultimo APRIL 2015 vedtaget Rådskonklusioner, som vil fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EU og medlemsstaterne. De danske forhandlingspositioner blev fastlagt i et rammenotat, som forud for oversendelse til Folketinget var i høring i Specialudvalget for Miljø. Der indkom ikke nogen bemærkninger under høringen. På UNFF11 vedtog man en resolution om FN s Skovforums virke frem til Herefter fortsætter forummet med et udvidet ansvar for at sikre øget samarbejde med FNs tre Rio-konventioner (Biodiversitet, Klima og Ørkenspredning) og for at sikre en kobling af UNFF s fire globale skovmål til FN s overordnede post mål, (pkt. 3 nedenfor). Resolutionen genbekræfter gyldigheden af det såkaldte Skovinstrument fra 2007 og deadline for de heri fastlagte 2015-mål forlænges så de flugter med og understøtter FN s overordnede post 2015-mål. Det fastlægges, at UNFF fremadrettet skal afholde årlige møder af en uges varighed fra 2017 (tidligere har det været hvert andet år af to ugers varighed), herunder med erfaringsudveksling som primært tema hvert andet år. IAF tilføjes to nye parter (finansieringsorganer) til at styrke finansieringsgrundlaget for bæredygtig skovdrift. En midtvejsevaluering skal gennemføres i 2024, hvor man bl.a. kan se på behovet for etablering af en eventuel global skovfond og for en eventuel juridisk bindende global aftale om skove. Se mere om udkommet fra UNFF11 her, EU-processen her og DK s holdning her. 2. Verdenskongres om skove, september 2015 (Durban) Baggrund: Under ledelse af FAO afholdes der ca. hvert 5. år en stor verdenskongres om skove. Kongresserne er primært et forum for erfaringsudveksling, ikke et forum for mellemstatslige politiske forhandlinger og aftaler. Den seneste i rækken fandt sted i Durban i SEPTEMBER Hovedtemaet var Skove og mennesker investering i en bæredygtig fremtid. Status: Tæt på 4000 deltagere fra 138 lande deltog i konferencen. Fra Danmark deltog direktør Jan Søndergaard, Dansk Skovforeningen som en del af International Family Forestry Alliances delegation. Kongressen enedes om en deklaration, som fremhæver skovenes potentielle bidrag til indfrielsen af FN s post 2015-mål (frem mod 2030) og som udstikker en vision for skove og skovbrug frem mod I visionen fokuseres der på tre nøgleelementer: At forbedre fødevaresikkerhed og livsgrundlag for skovafhængige samfund, gennem sikring af et multifunktionelt skovbrug At styrke en integreret forvaltning af skove og andre arealanvendelser At bæredygtigt drevne skove bidrager væsentligt til både modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Se den fulde deklaration og mere om Verdenskongressen om skove her. 2

17 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) 3. FN s Generalforsamling/topmøde september 2015 i New York (om nye post-2015-mål og en ny dagsorden frem mod 2030). Baggrund: FN vedtog ved årtusindeskiftet et sæt udviklingsmål, der løb til FN s Generalforsamling vedtog i SEPTEMBER 2015 nye mål frem mod Status: En arbejdsgruppe med åben deltagelse fra alle lande fremsatte i JULI 2014 forslag med i alt 17 overordnede mål og 126 delmål. Et selvstændigt delmål for skove under hovedmål 15 om bevarelse og genskabelse af økosystemer lød: Inden 2020, frem gennemførelsen af en bæredygtig forvaltning af alle typer skove, stands skovrydning, genopret forarmede skove og øg skovrejsning og genplantning med x % globalt. En teknisk revision af bl.a. dette mål forestod inden den endelige vedtagelse af mål på generalforsamlingen. EU og medlemsstaterne fastlagde et fælles grundlag for forhandlingerne i rådskonklusioner i DECEMBER 2014 og yderligere i FEBRUAR Den endelige ordlyd af delmålet om skove blev: Inden 2020, frem gennemførelsen af en bæredygtig forvaltning af alle typer skove, stands skovrydning, genopret forarmede skove og øg væsentligt den globale skovrejsning og genplantning. Flere andre vedtagne mål og delmål har relevans for skove, bl.a. om sikring af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Vedtagelse af målene foregik under overværelse af mere end 120 stats- og regeringschefer. Danmarks statsminister havde en særlig rolle som medvært for topmødet, idet Mogens Lykketoft var udpeget til formand for generalforsamlingen. Aftalen er alene politisk forpligtende, og det er op til de enkelte medlemsstater at sikre den nødvendige opfølgning frem mod Opfølgning i Danmark vil ske i regi af en interministeriel arbejdsgruppe. Evt. beslutning om udarbejdelse af nye danske strategier/handlingsplaner afventer bl.a. indikatorarbejdet i FN s statistiske kommission, som afrapporterer til marts På Miljørådsmødet den 26. oktober vil der være en politisk drøftelse af EUs opfølgning. Se mere om FN-processen her og EU-rådskonklusionerne her og her. 4. FN s klimakonvention, Partsmøde 30. november-11. december 2015 (Paris) Baggrund: Den juridisk bindende Kyotoprotokol under klimakonventionen omfatter kun et begrænset antal lande. Protokollens gældende forpligtelsesperiode løber til Verden arbejder henimod en mere omfattende juridisk bindende klimaaftale, som efter planen skal træde i kraft efter Der stiles efter, at aftalen kan falde på plads under partskonferencen i Paris ultimo Emissioner fra og optag i skove og jorder ventes at blive omfattet af aftalen i en eller anden form. En række delelementer af relevans for skove har været fastlagt i beslutninger på tidligere partskonferencer. Det gælder bl.a. principper for beregninger af emissioner fra og optag i skove under Kyotoprotokollen (LULUCF). Det gælder også virkemidler til begrænsning af udslip fra afskovning og skovforarmelse, og til fremme af kulstoflagring i skove og bæredygtig skovdrift i udviklingslande, herunder for sikringsforanstaltninger ift. biodiversitet og oprindelige folk REDD+). En række forhold er stadig under forhandling, herunder vedrørende finansiering, og det er endnu uafklaret, hvordan det hele vil blive skruet sammen i den endelige aftale. Verdens skove har væsentlig betydning for 1 FNs nye post-2015-mål dækker mål på en række områder frem mod 2030; nogle af disse løber helt frem til 2030, mens andre har deadline tidligere. De forskellige tidshorisonter udspringer af, at der på en række delområder forud for FN-konferencen om post-2015-mål var fastlagt mål i andre sammenhænge med tidligere deadlines, herunder på skovområdet. Dette er også baggrunden for, at det særlige FN post-2015-mål for skove (mål 15.2) har deadline allerede i

18 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) kulstofkredsløbet og for de samlede drivhusgasudslip. Afskovning og forarmelse af skove primært i udviklingslandene har været anslået til at bidrage med op til 17 % af verdens samlede menneskabte CO 2-udledning. Det modvirkes af tilplantning og tilgroning samt bæredygtig drift og vækst i etablerede skove. Status: Forhandlingsteksten var efter et møde i MARTS 2015 på 90 sider, herunder flere forskellige udkast til mere detaljerede bestemmelser om forvaltning af skove. Efter yderligere en række forhandlinger bemyndigede man formandskabet til at sammenskrive et nyt, nedkogt udkast til aftale. Et sådant på kun 20 sider - blev præsenteret primo oktober Formandskabets udkast har form af en mere overordnet aftale, hvori skovsektoren indgår, men uden detailbestemmelser om skove. Dette drøftes af parterne på en forhandlingssession oktober EU s overordnede forhandlingslinje blev udstukket i rådskonklusioner den 18. september De danske forhandlinger ledes af Energi, Forsynings- og Klimaministeriet. Se mere om det seneste aftaleudkast og klimaforhandlingerne her, om REDD+ her, om LULUCF her og de seneste EU-rådskonklusioner frem mod Paris her. 5. Skovministerkonference i FOREST EUROPE, oktober 2015 (Madrid) Baggrund: FOREST EUROPE er et frivilligt, mellemstatsligt samarbejde om skove i Europa. Det omfatter EU og alle medlemsstaterne samt øvrige europæiske lande (Rusland, Norge, Schweiz etc.). Det er forankret i konferencer for ministre med ansvar for skove og har bl.a. resulteret i en fælles europæisk definition af og seks overordnede kriterier for bæredygtig skovdrift. Der er også udviklet indikatorer og operationelle retningslinjer til fremme heraf. I regi af Forest Europe udgives også jævnligt statusrapporter om tilstanden i Europas skove. På en konference i Oslo 2011 vedtog man: 1) en fælles vision, mission og udviklingsmål for europiske skove frem mod 2020, herunder en revision og opdatering af værktøjer til vurdering, måling og rapportering om bæredygtig skovdrift og 2) et mandat til forhandlinger om en juridisk bindende, mellemstatslige aftale om skove i Europa (en skovkonvention). Status: Den seneste ministerkonference fandt sted i Madrid den oktober Her vedtog de deltagende parter (38 europæiske lande, herunder Danmark, samt EU) i enighed fem dokumenter: En deklaration om fremme af bæredygtig skovdrift, herunder et sæt opdaterede indikatorer for bæredygtig skovdrift En resolution om skovsektoren i centrum af grøn økonomi En resolution om beskyttelse af skove i et miljø under forandring En beslutning om revurdering af FOREST EUROPE -samarbejdet og En beslutning relateret til forhandlingerne om en juridisk bindende aftale om skove i Europa. Endvidere blev der præsenteret en ny opdateret statusrapport for de europæiske skoves tilstand anno 2015, baseret på FOREST EUROPES kriterier og indikatorer. I DEKLARATIONEN OG DE TO RESOLUTIONER genbekræftes FOREST EUROPES vision om udvikling af vitale, produktive og multifunktionelle skove i Europa. Samtidig lægges der vægt på at fremme skovenes bidrag til at takle globale udfordringer så som klimaforandringer, blandt andet ved styrke bæredygtig skovdrift og brugen af 4

19 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) træ fra bæredygtigt forvaltede skove. Parterne erklærer en vilje til at benytte FOREST EUROPES kriterier og nu opdaterede indikatorer i skovpolitikken og til skovovervågning, hvor passende. Andre sektorer inviteres til også at benytte de opdaterede kriterier og indikatorer til skovrelevante vurderinger. Der lægges også vægt på at styrke social inklusion og ligestilling i sektoren, på udvikling af redskaber til at sikre en bedre værdisætning af økosystemydelser fra skove, på tilpasning af skove til fremtidige klimaforandringer og generel styrkelse af skovenes modstandsdygtighed overfor naturlige skadevoldere, ligesom der er fokus bl.a. på beskyttelse af genresurser i skovene. De opdaterede indikatorer indeholder en række præciseringer og udbygges med nye parametre for kulstofkredsløbet, herunder CO 2-lagring i høstede træprodukter. Der lægges også op til brug af nye supplerende indikatorer for biodiversitet (som der skal arbejdes videre med før implementering), herunder om skovfragmentering og forekomst af almindelige ynglefugle i skovøkosystemer. BESLUTNINGEN om revurdering af FOREST EUROPE samarbejdet er alene en principbeslutning om at igangsætte en revurdering med det udtrykte formål at fostre dialog og samarbejde om skovpolitik i Europa. Det fremhæves, at revurderingen især skal gå på FOREST EUROPEs struktur, procedurer og arbejdsformer med henblik på at gøre forummet mere effektivt og inkluderende. Mere detaljerede rammer for revurderingen og en køreplan for arbejdet forudsættes fastlagt på det førstkommende ekspertmøde efter Madridkonferencen. BESLUTNINGEN om forhandlingerne om en juridisk bindende aftale om skove i Europa er en anerkendelse af status for forhandlingerne og en fremadrettet beslutning. Siden mødet i Oslo 2011 har man således opnået enighed om en række fælles mål og midler til at fremme beskyttelse og bæredygtig drift af skove inden for rammerne af en forpligtende FN-aftale, men der var og er fortsat grundlæggende uenighed om, hvordan en sådan aftale i givet fald skulle forankres i FN. Rusland m.fl. ønskede aftalen forankret i UNECE, Geneve, mens andre, herunder EU og dets medlemsstater, ønskede aftalen forankret i FAO, Rom. Der er på den baggrund ikke basis for at videreføre forhandlingerne for nærværende. I beslutningen fra Madrid anerkendes resultatet af de gennemførte forhandlinger, og det tilkendegives, at dette bør være basis for eventuelle fremtidige overvejelser om en sådan aftale, og at man på et passende tidspunkt og senest i 2020 vil undersøge grundlaget herfor. DEN nye statusrapport for tilstanden i Europas skove anno 2015 dækker alle europæiske lande ekskl. Rusland 2. Den peger bl.a. på en fortsat samlet fremgang i både i skovareal og skovtæthed (vedmasse pr. ha) i de europæiske skove. Siden 1990 er Europas samlede skovareal ekskl. Rusland således vokset fra 198 til 215 mio ha, mens den stående vedmasse pr. ha i samme periode er vokset fra 126 til 163 m 3 /ha, jf. tabel 1. Til sammenligning har DK 0,6 mio. ha skov og 205 m 3 /ha. 2 FOREST EUROPES tidligere rapporter over tilstanden i Europas skove har inkluderet data fra Rusland, hvis skovareal i den seneste rapport (2011) blev opgjort til 809 mio ha (79 % af regionens samlede skovareal). I 2015-rapporten indgår ikke data fra Rusland, og man har for at muliggøre sammenligning over tid i 2015-rapporten valgt også for de foregående år alene at præsentere data for Europas skove eksklusive Rusland. 5

20 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) Tabel 1. Data for skovarealer og vedmasser i Europas skove (ekskl. Rusland) Årlig ændring (%) Skovareal mio ha 197,8 206,2 209,0 212,6 215,3 0,3 % Vedmasse mio m ,2 % Vedmasse m3/ha ,0 % Stigningen i vedmasse medfører samtidig, at Europas skove samlet har et nettooptag af CO 2. Dette er i rapporten anslået til godt 700 mio tons årligt svarende til omkring 9 % af den samlede netto-udledning fra regionen. Rapporten indeholder derudover information om en række andre kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift, herunder skovenes beskyttelsesfunktioner, produktion, sundhed og vitalitet, biodiversitet og socioøkonomiske værdier. Se mere om Skovministerkonferencen i Madrid og den nye statusrapport for tilstanden i Europas skove her. 6. Køreplan for udmøntning af EU s skovstrategi, herunder arbejde med evt. EU-kriterier og -indikatorer for bæredygtig skovdrift Baggrund: I OKTOBER 2013 præsenterede Kommissionen (KOM) en meddelelse om en ny EU Skovstrategi. Denne afløser den hidtidige EU skovbrugsstrategi, som er en rådsbeslutning fra Meddelelsen om en ny EU skovstrategi blev fremsendt til både EU s ministerråd og til Parlamentet og til Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Strategien har som overordnet formål at sikre og påvise, at alle skove i EU forvaltes efter principperne for bæredygtig Skovforvaltning. Den peger på indsatser inden for otte overordnede prioritetsområder, herunder fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i den skovbaserede industri, beskyttelse af biodiversitet, klimatilpasning og modvirkning af klimaforandringer, forbedring af vidensgrundlaget og innovation, bedre samordning og koordination af skovrelaterede indsatser samt en global dimension. Arbejdet med udmøntning af strategien er forankret i KOMs Stående Skovbrugs-komite. Status: Rådet vedtog konklusioner om skovstrategien i MAJ Et element i strategien er udvikling af eventuelle fælles EU kriterier for bæredygtig skovdrift og bæredygtigt produceret træ - til brug for forskellig politikudvikling uafhængigt af træets slutanvendelse. Danmark lagde i forhandlingerne om rådskonklusioner vægt på at fremme dette element, mens et flertal af medlemslande var mere forbeholdne. En ekspertgruppe har været nedsat af KOM for at analysere behovet for evt. fælles EU-kriterier, og hvis nødvendigt, komme med evt. forslag hertil. FOREST EUROPEs kriterier er anerkendt som et vigtigt udgangspunkt. Arbejdsgruppen leverede sin rapport i juli 2015, og KOM s Stående Skovbrugskomite (SFC) tilsluttede sig denne under et møde i september Rapporten cementerer FOREST EUROPEs kriterier og indikatorer som et vigtigt udgangspunkt for vurdering af bæredygtig skovdrift. Et centralt anliggende som gruppen ikke kunne enes om, er på hvilket niveau bæredygtig skovdrift bør opgøres (landeniveau eller ejendomsniveau eller andet) samt hvilke midler (herunder evt. certificering), der er nødvendige til sikring af dokumentation for opfyldelse af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift. KOM præsenterede sin køreplan for udmøntning af skovstrategien i SFC i september og efterfølgende også for Europa-parlamentet. KOM har også oplyst, at 6

21 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) man internt i KOM er påbegyndt arbejde med udspil om eventuelle EUbæredygtigheds-kriterier for fast biomasse til energi, og at arbejdsgruppenrapporten om kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift er taget ad notam i den sammenhæng. Se mere om den nye EU skovstrategi her, om DK s forhandlingslinje her samt om arbejdsgruppens 2015-rapport om kriterier og indikatorer og KOM s køreplan for implementering af skovstrategien her. 7. Ændringer i EU-direktiv om vedvarende energi (VE-direktivet) Baggrund: Et forslag til ændring af VE-direktivets regler om bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer m.m. forventes vedtaget i EU hen mod sommeren Det benævnes ofte ILUC-forslaget (ILUC = Indirect Land Use Change ). Det forventes, at forslaget - med forbehold for den endelige udformning - bl.a. vil indeholde et delmål for anvendelse af såkaldt avancerede biobrændstoffer fra affald og restprodukter, herunder affald/restprodukter fra skove og skovbaseret industri, og at der i forbindelse med KOMs rapporteringer om bæredygtigheden af denne type af biobrændstoffer skal tages højde for bl.a. kaskadeprincippet. VE-direktivet indeholder pt. ikke bæredygtighedskriterier for fast og gasformig biomasse (eksempelvis flis og træpiller) til energi. Danmark har sammen med andre lande arbejdet for, at KOM fremsætter forslag til EU-bæredygtighedskriterier for fast og gasformig biomasse til energi, mens andre har været imod. Status: 1) Mht. kaskadeprincippet i forhold til brug af avancerede biobrændstoffer er status, at der forventes indført rapporteringsforpligtelser herom, dog også her med forbehold for ILUC-forslagets endelige godkendelse. 2) Mht. spørgsmålet om EU-bæredygtighedskriterier for fast og gasformig biomasse, så vurderede KOM i et arbejdspapir i JULI 2014, at der før 2020 ikke vil være behov for sådanne. Punktet skal ses i sammenhæng med punkt 8 om 2030-rammen. Se mere om ændringerne i VE-direktivet her og KOMs omtalte arbejdspapir her rammen for EU s klima- og energipolitikker Baggrund: Mens træbaseret energi pt. regnes som CO 2-neutralt efter de internationale regler, som følges i EU s kvotehandelssystem, så er udledninger fra og optag i jorder og skove (LULUCF) frem mod 2020 ikke reguleret i EU's kvotesystem og ej heller i EU-beslutningen om medlemsstaternes reduktionsindsatser for ikke-kvotebelagte sektorer. Der er udsigt til, at LULUCF bliver inkluderet efter 2020 under den såkaldte 2030-ramme for EU's klima og energipolitik, men der er endnu ikke klarhed over hvordan. KOM anslog i 2012, at LULUCF samlet netto optager 9 % af udledningerne i andre sektorer i EU. Status: Der er tale om en større pakke og flere processer af relevans for skove: JANUAR 2014: KOM lagde i en meddelelse om 2030-rammen op til, at LULUCF skal indgå i rammen. Der var ikke noget konkret forslag til hvordan. OKTOBER 2014: Rådet fastlage i sine konklusioner om 2030-rammen et samlet reduktionsmål på minimum 40 % i 2030 ift og et mål om minimum 27 % vedvarende energi i energiforbruget i Rådet opfordrede KOM til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstof-binding, herunder ved skovplantning, optimeres. Rådet tilkendegav, at der snarest muligt og under alle omstændigheder inden 2020 vil blive udarbejdet en politik for, hvordan LULUCF kan medtages i 2030-rammen. 7

22 Bilag punkt 3.A (notat fra 2015) FEBRUAR 2015: KOM tilkendegav i en køreplan, at den i 2016 vil fremsætte lovforslag om beslutningen om medlemsstaternes reduktionsindsatser og om inkludering af LULUCF under 2030-rammen. KOM tilkendegav også, at den i vil fremlægge forslag om en ny pakke for vedvarende energi, herunder med en ny politik for bæredygtig biomasse og biobrændstoffer. MARTS 2015: KOM lancerede to parallelle offentlige høringer om hhv. forberedelse af lovforslag om medlemsstaternes reduktionsindsatser og om håndtering af LULUCF under 2030-rammen. KOM s konsultationer er nu afsluttet og der afventes udspil fra KOM i lyset deraf. KOM har offentliggjort modtagne bidrag på deres hjemmeside. Se mere om 2030-rammen for EU s klima og energipolitikker her og om KOM s konsultationer her. 9. EUTR og FLEGT Baggrund: EU s Tømmerforordning (EUTR) fik virkning fra 3. marts Fra den dato blev det forbudt at bringe ulovligt fældet træ og træprodukter heraf i omsætning i EU. samtidig med, at virksomhederne blev pålagt at gøre, hvad der er nødvendigt for at vurdere og nedbringe risikoen for at bringe ulovligt fældet træ i omsætning. Samtidig har EU indgået samarbejdsaftaler om skovforvaltning med en række frivilligt medvirkende partnerlande. Et vigtigt element heri er udvikling og administration af en licensordning for blåstempling og eksport af lovligt fældet træ fra disse lande til EU (FLEGT-licenser). Status: Bortset fra fire medlemslande er der nu i hele EU etableret tilsyn og administration af reglerne i Tømmerforordningen. De lande (Grækenland, Ungarn, Spanien og Rumænien), der endnu ikke er på plads, har modtaget den første henstilling (sidste skridt før åbningsskrivelse) fra KOM om at få EUTR implementeret. I en række medlemslande gennemføres der opsøgende tilsyn med skovejerne. Det drejer sig eksempelvis om Sverige, Finland, Frankrig, Østrig, Tjekkiet og Slovenien. Hidtil har ulovlig hugst i EU ikke været betragtet som et problem. Imidlertid er de første sager dukket op i Kroatien, hvor der i 10 tilfælde er konstateret omgåelse af skovnings- og afgiftsregler ved ulovlig hugst af eg. En større sag kører i Rumænien, hvor et Østrigsk firma måske er involveret. Ulovlig hugst i reservater, ulovlige hugsttilladelser, ulovlig transport m.m. er nogle af ingredienserne. KOM vil anmode de berørte landes myndigheder om en redegørelse vedr. de foreliggende forlydender om ulovlig hugst og handel med træet. Vedr. VPA-aftalerne (de frivillige partnerskabsaftaler) ventes Indonesien at blive det første land, der bliver klar med FLEGT-licenser primo Ghana er også langt i processen og bliver måske det næste FLEGT-licensudstedende land.. KOM er p.t. i gang med en evaluering af den samlede FLEGT-handlingsplan, som blev vedtaget tilbage i EUTR-ordningen er også under evaluering og KOM vil forelægge denne evaluering for Rådet og Parlamentet senest 3. december Se mere om status for FLEGT-aftalerne her og om EUTR her. 8

23 Bilag punkt 3.B N O T I T S Naturbeskyttelse SVANA Ref. CLJ Den 18. oktober 2017 EU regulering for klima og energi aktuelt af særlig relevans for skov (Byrdefordeling, LULUCF og biomasse) Introduktion EU Kommissionen fremlagde i 2016 tre for skovsektoren væsentlige forslag til EU regulering af klima og energi for perioden Det ene er forslag til forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i ikke-kvotebelagte sektorer (BYRDEFORDELING). Det andet er forslag om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændringer i areal-anvendelse og skovbrug (LULUCF). De forslag vil sætte regler for, hvordan og i hvilket omfang skovrejsning, skovrydning og forvaltning af eksisterende skov medregnes i medlemsstaternes drivhusgasopgørelser i Det tredje er forslag til ændring i direktivet for VEDVARENDE ENERGI. Efter dette skal der indføres EU-bæredygtighedskriterier for fast biomasse til energi, med særlige kriterier for skovbiomasse. Rådet og parlamentet har vedtaget positioner ift. byrdefordeling og LULUCF, som herefter skal i trilog-forhandling. Forslaget om vedvarende energi forhandles stadig i hhv. rådet og parlamentet. De tre forslag og regeringens holdning er nærmere beskrevet i samlenotater vedr. rådsmøder af hhv. 13. oktober 2017 (Byrdefordeling og LULUCF) og 26. juni 2017 (Vedvarende energi). Der henvises hertil for en samlet beskrivelse. Nærværende notits er alene tænkt som en kort opsummering og refleksion over særligt skovrelevante elementer i Kommissionens forslag. EU Kommissionen har skønnet, at der i EU-landene i 2005 var et årligt nettooptag af CO2 i skove og træprodukter på knap 400 mio. tons. Det svarer til knap 10 pct. af de samlede årlige udledninger i EU. Byrdefordelingsforslaget Forslaget sigter mod at implementere det Europæiske Råds beslutning fra 2014 om en reduktion af EU's drivhusgasudledning fra de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030 på 30 pct. i forhold til Et nyt og i skov- og landbrugsmæssig sammenhæng interessant forslag er muligheden for at medregne LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i jord og skov. Danmark og de øvrige EU-lande rapporterer allerede i dag om optag i og udledninger af drivhusgasser fra skove og jorder. Det nye er, at sådanne effekter fremadrettet skal kunne medregnes i landenes bidrag til at indfri EU's fælles reduktionsmål. Den samlede LULUCF-ramme for hele perioden foreslås til maks. 280 mio tons CO2 på EU-niveau, hvoraf Danmarks foreslåede andel er 14,6 mio tons eller godt 5 pct. CO2- kreditter fra LULUCF vil kunne genereres på nærmere fastlagte betingelser, herunder at kulstofbalancen i jord og skov i den enkelte medlemsstat samlet set forbedres. Efter forslaget kan der ind til videre ikke medregnes kreditter fra forvaltning af eksisterende skov. Fra skovrejsning minus skovrydning kan der godt. Kommissionen kan i en delegeret retsakt foreslå at medtage også forvaltning af eksisterende skov, såfremt metoderne vurderes at være tilstrækkeligt valide (hidtidigt fastsatte referencelinjer har vist sig at afvige betydeligt fra de faktiske udviklinger i , hvilket har givet grobund for tvivl om validiteten heraf; se nærmere om referencelinjer under LULUCF-forslaget). LULUCF LULUCF-forslaget sigter mod at implementere Det Europæiske Råds beslutning fra 2014 om, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan LULUCF kan medregnes i EU's klimaregulering. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

24 Bilag punkt 3.B En for skovregnskabet vigtig regel i forslaget er, at drivhusgasoptag/udledning ved forvaltning af eksisterende skov ikke medregnes på basis af de faktiske optag/udledninger i skove og træprodukter, men på basis af forskellen mellem de faktiske optag/udledninger og en fremskrevet referencelinje for udviklingen i et tænkt "busines as usual scenarie". Dermed bliver også de nærmere regler for fastlæggelse af referencelinjerne afgørende for den endelige beregning af de optag /udledninger, der kan medregnes. Forslaget om en referencelinjemetode viderefører i grove træk principper, der allerede i dag anvendes i opgørelser over skov til Kyotoprotokollen, dog med den vigtige forskel, at referencelinjen i Kommissionens forslag skal fastlægges på basis af forvaltningspraksis i en historisk referenceperiode, hvori virkninger af fordeling til skovtyper og aldersklasser mv. kan indgå, men ikke virkninger af ændringer i fx hugstintensitet, som afviger fra vanlig praksis. Spørgsmålet om historisk vs. dynamisk reference-fastlæggelse har vist sig at være et af de centrale elementer i forhandlingerne. En anden vigtig regel er, at sondringen mellem "skovrejsning" og "eksisterende skov" efter forslaget skal opgøres dynamisk, således at "skovrejsning" løbende opgøres som ny skov etableret inden for de i udgangspunktet seneste 20 år, mens "eksisterende skov" er al skov ældre end 20 år (under Kyotoprotokollen opgøres i dag al ny skov siden 1990 som "skovrejsning"). Begrænsningen af skovrejsningsareal til max 20 år har betydning for, hvor meget kredit skovsektoren samlet set kan genere i drivhusgasregnskabet, idet bidraget fra skovrejsning medregnes på basis af de samlede faktiske optag. Et tredje særligt for skovsektoren betydende forhold i forslaget er, at kun virkninger, der manifesterer sig i form af ændrede optag/udledninger frem til 2030 kan medregnes. Det betyder fx at eventuelle forventede stigninger i tilvækst/optag efter 2030, som måtte være forårsaget af foryngelse af gammel skov og/eller øget investering i skovrejsning/nyplantning før 2030, ikke vil kunne indregnes. Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sende nationale skovopgørelser til Kommissionen, herunder med forslag til forventede referenceniveauer. Kommissionen bemyndiges samtidig til at kunne ændre medlemsstaternes foreslåede referenceniveauer i en delegeret retsakt. Vedvarende Energi / biomasse Det primære formål med direktivet for vedvarende energi er at understøtte opfyldelse af EU s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27 pct. i Direktivet indeholder allerede i dag bæredygtighedskriterier for anvendelse af biomasse til flydende biobrændsler i transportsektoren. Et for skovbruget vigtigt nyt element er, at også anvendelse af fast biomasse fx til el og fjernvarme omfattes, og at der foreslås særlige kriterier for skovbiomasse. For skovbiomasse foreslås bæredygtighedskriterier, som skal opfyldes med henblik på at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra skove, hvor driften ikke er bæredygtig. Som kriterier foreslås, at skovbiomassen skal være lovligt høstet/fældet i overensstemmelse med hugsttilladelsen, at der sikres foryngelse/genplantning af skoven efter fældning, at områder med høj bevaringsværdi beskyttes, herunder vådområder og tørvejorder, at virkningerne af hugst på jord og biodiversitet minimeres samt at hugst ikke overstiger skovens langsigtede produktionskapacitet. Kravene kan eftervises ved en risikoanalyse. I vurderingen af risikoen for, at biomasse hidrører fra ikke-bæredygtig skovdrift, indgår rækkevidde og håndhævelse af relevante love og regler. Hvis ikke disse i tilstrækkelig grad sikrer bæredygtig skovforvaltning, skal kravene efter forslaget eftervises via forvaltningssystemer på ejendomsniveau (som fx certificeringsordninger). Sociale bæredygtighedskriterier indgår ikke i forslaget. I forhold til kulstoflagre og -optag foreslås krav om, at biomassen skal komme fra lande, der har ratificeret Parisaftalen, og som opgør og medregner bidrag fra LULUCF i reduktionsmål efter nærmere regler eller har nationale regler om at opretholde og forøge kulstoflagre og optag i skove, som gælder, hvor biomassen høstes. Ved mangel på dokumentation herfor kan krav opfyldes via dokumentation på ejendomsniveau for opretholdelse af kulstoflagre og -optag. Koblingen til LULUCF skal ses i lyset af, at udledninger fra afbrænding af bioenergi opgøres til nul i energisektoren, idet praksis i de internationale retningslinjer fra IPCC er, at emissionerne skal bogføres i arealanvendelsessektoren. Kommissionen skal efter forslaget, hvis det er passende, fremsætte forslag til justering af kriterierne. 2

25 Bilag punkt 4. A. Tilbagemeldinger fra organisationerne i Skovrådet vedr. ønsker til ændringer i Skovloven Herunder er samlet alle tilsendte forslag til ændringer fra følgende organisationer: Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Danmarks Naturfredningsforening Dansk Skovforening Friluftsrådet Verdens Skove

26 Bilag punkt 4. A. Notat om Skovloven vedrørende biodiversitet (udarbejdet januar 2017) Af Jacob Heilmann-Clausen 1, Hans Henrik Bruun 2, Rasmus Ejrnæs 3, Jesper Fredshavn 4, Carsten Rahbek 1, Jens-Christian Svenning 3 1 Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet 2 Biologisk Institut, Københavns Universitet 3 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 4 DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Dette notat gennemgår skovloven med forslag til ændringer der vil styrke lovens bidrag til beskyttelse af biodiversitet i overensstemmelse med EU s 2020 mål om stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Forslagene falder i to kategorier fremhævet med forskellig farve nedenfor: 1) nuværende bestemmelser der hæmmer naturgenopretning og 2) bestemmelser der kunne strammes ad hensyn til biodiversitetsmål. Vi er bevidste om at forslagene i sidstnævnte kategori er mest vidtgående og kunne kædes sammen men en zonering af det danske skovareal, baseret på ejerforhold (fx offentlig vs privat skov), nuværende beskyttelsesforhold eller egnethed for intensiv produktion (se Petersen mfl. 2016)*. *Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og C. Rahbek (2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider Gennemgang af Skovloven Kapitel 3 - Anvendelse af fredskovspligtige arealer 8. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder: 1) Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. Afskaffes/ændres: Lysninger, både permanente og mere kortlivede, samt områder bevokset med ikke skovdannende buskarter fx pil, tjørn, røn, kvalkved, kristtorn og slåen har stor positiv værdi for biodiversiteten. Evt. kan det specificeres at min 50 % af arealet skal have krondække af træer der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. 2) Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden. Afskaffes/ændres: I naturgenopretningsprojekter kan det være væsentligt at skabe lysninger og afdrive uønskede, eksotiske træarter, også inden disse er hugtsmodne i forstlig forstand. For at undgå at man åbner op for nye intensive skovbrugsformer med fokus på energi- eller cellulosetræ, kan det dog være relevant med en modifikation. En løsning kunne være at specificere at hugst af ikke hugstmodne træer kun må finde sted for at fremme biodiversitetsmæssige formål 1

27 Bilag punkt 4. A. 3) Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1 Afskaffes: se stykke 1. Desuden er selvforynget skov biologisk mere værdifuld end plantet skov og tilmed billigere at etablere. 4) Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning, jf. 10. Afskaffes/ændres: De seneste 200 år markerer en økologisk parentes for de danske skove i kraft af de store græsseres forvisning. Dette har, sammen med andre faktorer, medført en stort tab af arter knyttet til skovlysninger og overgangshabitater. Der kan derfor være en væsentlig pointe i at genindføre græsning ved kvæg og heste, helst som helårsgræsning med lavt græsningstryk og uden(fast) tilskudsfordring. For at undgå overgræsning (fx hjortefarme eller intensiv husdyrgræsning) bør man indføre bestemmelser om hvordan græsning mere specifikt må foregå i skov. Disse bestemmelser bør tage udgangspunkt i græssende dyrs naturlige bestandstætheder og i deres naturlige effekter i skovøkosystemer. Skærpelser: Generelt er det værd at bemærke at den danske skovlov ingen begrænsninger giver i forhold til træartsvalg (bortset fra Habitatområder) og aktiv afvanding (bortset fra habitater omfattet at naturbeskyttelseslovens 3). Der er imidlertid indlysende forskelle i biodiversitetsværdien i en monokultur af en ikke hjemmehørende nordamerikansk nåletræart, sammenlignet med en hjemmehørende løvtræart, så en øget regulering her, i det mindste for dele af skovarealet, er relevant. Hvad angår aktiv afvanding, er der tale om et meget brugt virkemiddel til styre træartsvalget med fokus på højproduktive skyggetræarter tilknyttet tør bund, fremfor mere lyskrævende træarter tilpasset våd bund. Dette har indlysende negative effekter på biodiversiteten, ikke mindst urte- og buskfloraen og det hertil tilknyttede insekt-, spindler- og fuglediversitet. Derudover mindsker aktiv afvanding skovenes evne til at fungere som en buffer i perioder med ekstrem nedbør og øger samtidig udledningen af organisk bundet kulstof, hvilket er til skade for skovenes lagerkapacitet for kulstof. En begrænsning af mulighederne for at afvande skovareler aktivt bør derfor indføres. 9. Uanset 8 kan det enkelte fredskovspligtige areal anvendes på følgende måde: 1) Stævningsdrift og skovgræsning må tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. Hegning til skovgræsning må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold. Splittes op i to numre, og arealgrænse fjernes for skovgræsning: Skovgræsning og stævning er væsensforskellige driftformer. Hvor stævning er en historisk driftform som fremmer visse snævre aspekter af skovens biodiversitet (plantediversitet, visse insektgrupper), er skovgræsning en naturlig del af dynamikken i vores skove, som ganske vist blev væsentligt forstærket ved husdyrgræsning frem til fredsskovsforordningen af 1805, men som er nødvendig for at understøtte mange aspekter af skovens biodiversitet. (se ovenfor). 2

28 Bilag punkt 4. A. 10. Uanset 8, nr. 1, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden træbevoksning i følgende tilfælde: 1) Når det er nødvendigt for skovdriften. Bør udvides til: Når det er nødvendigt for skovdriften eller har som formål at fremme biodiversiteten jf argumentation ovenfor. 4) Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning. Skærpes: Det bør indskærpes at disse områder ikke må anlægges med udsåning af fx højproduktive græsser eller andre kulturplanter. Kapitel 4 - Beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter m.v. 26. Bevaringsværdige egekrat skal bevares som egekrat. Miljø- og fødevareministeren skal registrere bevaringsværdige egekrat og kan på grundlag heraf indgå aftaler med ejerne om at sikre deres bevaring. Udvides: Den særskilte beskyttelse af egekrat er lidt af en besynderlighed i den danske skovlov. Naturtypen repræsenterer et langvarigt successionsstadie fra hede til højskov, og er som sådan vanskelig at opretholde uden løbende naturpleje. Naturtypen er ikke specielt artsrig og er kun vigtig for få truede arter. Det ville være meget relevant at indføre en generel beskyttelse af al selvgroet skov af hjemmehørende træarter, med bestemmelser om at sådanne bevoksninger ikke må renafdrives, konverteres ved plantning/udsåning af ikke-hjemmehørende arter, eller ryddes fx ved en lempelse af mulighederne for at bygge i skov. Med de nuværende bestemmelser kan gammel løvskov med kontinuitet tilbage til stenalderen frit konverteres til pyntegrønt, med mindre der er tale om skov i habitatområder. Græsning jf. ovenfor - er givetvis det virkemiddel der bedst kan sikre halvåbne forhold i egekrat, som netop er den vigtigste betingelse for de få egekratspecialister blandt insekter og planter. 27. Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Udvides: Bør også omfatte indre skovbryn, fx mod skovenge, vådområder og andre lysninger. 29. Miljø- og fødevareministeren kan give tilskud til: Udvides: Her synes der oplagt at mangle et punkt om naturbeskyttelse. En konkret formulering kunne være: Naturbeskyttelse, herunder udlæg til urørt skov, skovgræsning og genoprettelse af naturlig hydrologi 3

29 Bilag punkt 4. A. Dato: 2. februar 2017 Til: Miljøstyrelsen Skrevet af: Nora Skjernaa Hansen, , Ønsker til skovloven Danmarks Naturfredningsforening takker for opfordringen til at komme med forslag til ændringer eller fastholdelse af nuværende bestemmelser i skovloven. Foruden det som fremgår af dette notat bakker DN i høj grad op om notatet fra Verdens Skove samt i meget høj grad om notatet fra Jacob Heilmann Clausen på vegne af et antal forskere. Baggrund Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) bad på mødet i Skovrådet 20. januar 2017 om hurtigst muligt at få input fra Skovrådets parter angående ønskede ændringer af skovloven. Der blev ikke klart redegjort for den forventede efterfølgende administrative eller politiske proces, men udspillet hænger tilsyneladende sammen med det hvilende punkt i regeringens lovkatalog omkring byggeri i skovene og ændrede bestemmelser om fredskovspligt samt andre igangværende processer om en ny natur- og biodiversitetslov, et revideret nationalt skovprogram og sammenkædning af et antal love i medfør af lovkompasset. Af regeringsprogrammet fremgår det, at der skal formuleres nogle nationale naturmål. Ændringerne i skovloven bør naturligvis komme til at afspejle naturmål og skovprogram. Skovlovens formål og rammebestemmelser Skovlovens formålsbestemmelser bør skærpes med hensyn til en aktiv forbedring af skovenes biodiversitet samt udvides til at omhandle aktiv handling mod menneskeskabte klimaforandringer. Det bør desuden beskrives i formålet, at den økonomiske udnyttelse af skoven kun må ske indenfor de givne miljømæssige og sociale rammer, se figur.

30 Bilag punkt 4. A. Skovenes biodiversitet Beskyttelse og udvikling af bedre skovnatur på alle ejendomme Generelt er skovenes naturværdier jo ikke beskyttet af den nuværende lov. Her er et forslag til en konkret beskyttelse taget fra det udkast til ny FSC-standard, som er i høring nu (omskrevet en anelse til myndighedssprog). DN ser gerne, at en sådan bestemmelse indføres generelt. Politisk er det naturligvis en fordel, hvis ejerne kompenseres direkte eller gennem et andet generelt tiltag til fordel for skovejerne, f.eks. en ændret grundværdiansættelse, som ønsket af Skovforeningen. Minimum 10 % af alle skovejendomme er udpeget til bevaring og fremme af biodiversitet og forvaltes med henblik på at sikre eller skabe gunstige forhold for rødlistede arter. Arealet kan udgøres af skovbevoksede naturtyper, der forvaltes som urørt skov eller græsningsskov, eller af lysåbne naturtyper, der opretholdes. Dog skal minimum 5 % af det skovbevoksede areal indgå i arealet til biodiversitetsformål. Udpegningen er sket på baggrund af en vurdering af, hvor der findes værdifuld biodiversitet eller kan skabes de mest gunstige forhold til fremme af biodiversitet. Vi ser en sådan ejendomsspecifik beskyttelse af og udvikling af levesteder i både skov og tilhørende lysåben natur som en del af bæredygtig skovdrift. Det står ikke i modsætning til en mere geografisk specifik beskyttelse og udvikling af store områder med urørt skov og græsningsskov, som anbefalet af forskerne (Petersen et. al. 2016). Den supplerer derimod en sådan satsning og skaber en matrix som arterne kan bevæge sig rundt i mellem de større, vildere områder. Anmelde- og aftalepligt ved indgreb i naturmæssigt særligt værdifulde skove Desuden bør der som minimum indskrives en anmeldepligt - a la den eksisterende for aktiviteter i Natura 2000-områder - ved indgreb i registrerede naturmæssigt særligt værdifulde skove ( 25) samt for øvrige skovarealer, som fandtes ved fredskovforordningen af 1805, og hvor der endnu er kontinuitet som løvskov. Samt en tilhørende pligt for myndighederne til at indgå aftale med skovejeren om bevarelse af væsentlige naturværdierne med kompensation for i hvert fald det areal, der overstiger 10 % (se ovenfor) eller tiltag som medfører særlige forbedringer. Det bør også skrives ind at ministeren SKAL foretage en grundig registrering af naturmæssigt særligt værdifulde skove. Anmeldeordningerne ønskes i øvrigt ændret til egentlige afgørelser med klagemulighed a la VVM-screening. Øvrigt om biodiversitet Gøre græsning og naturgenopretning af våd og lysåben natur i skov lettere (lempe dispensationskravene). Indre skovbryn skal også bevares og udvikles. Alle skovmoser (elle-/askesumpe m.m.) skal bevares også selv om de har plantningspræg og dermed nu ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven og skovloven. Forbud mod gødskning, sprøjtning og nydræning se evt. certificeringsstandarderne. Loft over andelen indførte træarter og forbud mod konvertering væk fra hjemmehørende træarter på gammel skovbund inspiration kan hentes i certificeringsstandarderne. Bestemmelsen om juletræer og pyntegrønt kan begrænses til blot 5 % pyntegrønt. Juletræer hører til udenfor skovene. Klima Skovene har flere helt afgørende indvirkninger på det globale klima. De forhold bør i langt højere grad indarbejdes i loven. Generelt har den historiske skovrydning ført til en klimagæld, som bør betales (delvist) tilbage ved at skovenes samlede lager af kulstof øges. Det kan ske ved en kombination af større skovareal og større vedmasse per areal. Hertil kommer skovenes rolle som træproducenter. Træ gør stor (størst) klimanytte og vil være uundværlig fremover som substitution for stål, beton, plast og fossile kemikalier. Træ til energi er ikke en smart 2

31 Bilag punkt 4. A. brug af træ i det lange løb, men i så fald er forgasning at foretrække frem for afbrænding, bl.a. fordi fosforressourcen så kan recirkuleres. Hertil kommer lageret af kulstof i træprodukter. Konkret bør det indføjes i skovloven, at skovenes lager af kulstof ikke må falde på ejendomsniveau set over en begrænset tidsperiode. Dispensation kan gives i særlige tilfælde, fx i forbindelse med naturgenopretningsprojekter. De foreslåede bestemmelser om at begrænse dræning vil også gavne klimaet ved at begrænse udledningen af lattergas og metan. Forslaget om øget rådgivning kan også gavne en bæredygtig forøgelse af tilvæksten af træ på visse arealer. Styrket rådgivningsindsats Det foreslås at loven tilføjes en bestemmelse om at Ministeren skal sikre, at der sker tilstrækkelig vejledning af private skovejere om bæredygtig skovdrift. Herunder forstås bl.a. rådgivning om at sikre flere gamle træer og dødt ved, mere naturlig hydrologi og kantzoner langs vandløb samt aktiv pleje og forvaltning af lysåben natur i skovene, egekrat, skovbryn med mere. Desuden kan bestemmelsen om forskning skærpes til Ministeren SKAL iværksætte forskning og udvikling om skovbrugsfaglige OG NATURFAGLIGE spørgsmål af betydning for lovens administration. Byggeri i skovene DN ser ikke umiddelbart noget behov for at ændre på skovlovens regler om byggeri. Forslagene om byggeri i skovene er generelt et udtryk for en demontering af fællesskabets interesser til fordel for enkeltpersoners interesser. Der er allerede i dag velovervejede muligheder for dispensationer til samfundsvigtige formål. I efteråret 2016 kom det frem, at regeringen (Venstre) på sit lovprogram havde et forslag om at lempe skovlovens bestemmelser om byggeri i skovene. Et såkaldt idékatalog blev lækket i medierne. DN har ikke fra Styrelsen set anden information om de forslag, som på det tidspunkt blev vendt politisk. Helt overordnet set er der gode grunde til at bevare mere restriktive bestemmelser for byggeri i skovene end i det åbne land, f.eks. er værdierne for friluftsliv og biodiversitet generelt meget højere i skovene end på landbrugsjord. Eftersom byggeri rent juridisk og politisk er irreversibelt bør politikerne være yderst restriktive med lempelser. Byggeri af boliger eller institutioner i bynære skove kan ikke spoles tilbage. Det kan være at børnene får en ny skole eller børnehave (som kunne have ligget et andet sted), men til gengæld har de så ingen byskov at lege i på vej hjem fra børnehave eller i weekenden. DN venter stadig på at se en behovsvurdering for eventuelle ændrede byggeregler samt en nøje konsekvensvurdering, som inddrager skovenes varierede værdier, herunder for friluftsliv uden betaling i dagligdagen (bynære skove) og i form af mere eventyrlige udflugter (de større, stille skove). Kommentarer til forslag i idékataloget: Skovloven skal ikke hindre en udvikling af den bymæssige bebyggelse i bykvarterer eller sommerhusområder. DN: Bynære, grønne områder forsvinder hurtigt, hvis der åbnes op, og de har meget store samfundsmæssige værdier i dag, ikke mindst i form af trivsel og sundhed for byboere i dagligdagen også de, som ikke har mulighed for at søge sig til andre naturområder. I mange danske byer er alle de væsentlige grønne områder beskyttet af skovlo- 3

32 Bilag punkt 4. A. ven i dag og derfor ikke beskyttet effektivt gennem andre bestemmelser. Tag f.eks. Odense som eksempel. Dispensationsmulighederne i dag er tilstrækkelige. Forsøgsordning på: Friluftsanlæg, børnehaver og vindmøller - Et antal projekter kan godkendes af F&M ministeren. DN: Ordet forsøg indikerer at noget vil bibringe ny viden og kan rulles tilbage, men det er jo ikke tilfældet her. Det handler om hele børnehaveinstitutioner og der nævnes riverraftinganlæg, friluftscenter og udvidelser af campingpladser. Det er alt sammen anlæg som udelukker den almindelige skovgæst fra området, og som normalt vil kunne placeres udenfor fredskov eller få dispensation hvis samfundsnytten er stor nok de nuværende regler er tilstrækkelige. DN vil ikke have vindmøller i skovene; heller ikke i plantagerne, hvor man kan få fornemmelsen af eftertragtet vildhed p.g.a. mørke, stilhed og størrelse, selv om træerne er plantede. Man skal have samme grænser for byggeri i skovene, som man har det i det åbne land ifht den nye Planlov. DN: Vil det sige op til 500 m2 uden at spørge nogen? Vil det sige etablering af alle mulige erhverv i tidligere skovdriftsrelaterede bygninger? DN anbefaler en fastholdelse eller en meget håndfast dispensationsmulighed, som tager hensyn til skovens værdier, brug og karakteren af den eksisterende bebyggelse. Jagthytter, 50 m2 i skove over 50 ha uden dispensation. DN: Hvor mange? Service/infrastruktur? Placering? Hvorfor uden dispensation, som jo netop kan afveje ansøgningen mod bredere samfundsinteresser og sørge for en tilpasning af projektet? Tillade småhytter til overnatning og udlejning arealgrænse måske 20 m2. DN: Antal? Servicehuse? Parkeringer? Bliver hurtigt sommerhusområder. Er nogle få småhytter uden vand og strøm og parkering overhovedet en business case? Erstatningsskov Bekendtgørelsen om erstatningsskov bør ændres således at placeringen og kvaliteten af erstatningsskoven i langt højere grad erstatter den skov, som fjernes. Bynær legeskov skal altså erstattes med skov i samme boligområde. Skov af høj naturkvalitet skal erstattes så det gavner samme lokale populationer af arterne og samme giver samme type af landskabsoplevelse. Det er ikke tilstrækkeligt at hektarantallet stemmer (eller udgør op til 200 %) nu bør værdien og placeringen lægges ind i regnestykket. Desuden ophører muligheden for at benytte eksisterende ikke-fredskov som erstatning, når al skov bliver fredskov, jf. nedenfor. Desuden bør muligheden for at erstatte en del af en fjernet skov med ikke-skovbevoksede naturtyper i højere grad indgå i et nyt regelsæt. Det kan give højere samlet naturværdi at genskabe eller forbedre andre naturtyper end blot (træbevokset) skov, når der skal udlægges erstatningsskov/erstatningsnatur. Fredskovspligt Fredskovspligten er et meget vellykket eksempel på gevinsten ved kontinuitet i lovgivningen. Samfundsværdierne af bestemmelsen har været gigantiske, også selv om skovene til vis del leverer andre goder til samfundet nu end det var tænkt ved indførelsen af bestemmelsen i flere etaper omkring år DN har ikke fuldt overblik over de fra myndigheds- eller politisk hold tiltænkte lempelser af hvordan fredskovspligten administreres. Umiddelbart foreslår foreningen at fastholde princippet om at al offentlig skov er fredskov indtil en nøjere udredning har redegjort for et helt konkret (rimeligt) behov for en ændret lovgivning på dette punkt, som kan gennemføres uden skadelige konsekvenser for naturværdier og naturoplevelser hverken på kort eller lang sigt. 4

33 Bilag punkt 4. A. Desuden foreslår DN, at al skov, der juridisk set betegnes som skov, pålægges fredskovspligt. Hertil kommer kratskov, som ikke kan blive højstammet skov, men dog indeholder biologiske skovkvaliteter. Også sådanne arealer bør omfattes af fredskovspligt og dermed den nye, mere naturvenlige skovlov. Klagemuligheder/borgerinddragelse I dag er DN ikke klageberettiget på linje med ansøger i samme grad i medfør af skovloven som i mange andre love. Det ser vi gerne harmoniseret. Nogle af de for DN vigtige forhold at kunne påklage er dispensation fra dyrehold i skoven ( 8 stk.1 pkt. 4), andel juletræer og pyntegrønt på op til 10 % ( 9 stk. 1 pkt. 2), frastykning til opdeling af skov ( 12), fjernelse af bevaringsværdigt egekrat ( 26), skovbryn ( 27), småbiotoper i skovene ( 28). DN håber, at dette notat kan tjene som inspiration og pejlemærker i de forskellige politiske og lovgivningsmæssige processer de kommende år. En del ændringer bør kunne foretages relativt hurtigt, så der bør arbejdes for en revision af loven i etaper. Foreningen bidrager meget gerne med yderligere uddybning eller diskussion af forslagene. Med venlig hilsen Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk medarbejder , nsh@dn.dk 5

34 Bilag punkt 4. A. Miljøstyrelsen, Sekretariat for Skovrådet Att.: Gry Errboe Amalievej Frederiksberg C Danmark Telefon info@skovforeningen.dk marts 2017 Skovforeningens ønsker/forslag til ændringer i Skovloven Alle medlemmer i Skovrådet er blevet opfordret til at fremsende ønsker til ændringer i Skovloven og Skovforeningen skal her fremsende vores forslag. Skovloven er af afgørende betydning for hele skovbrugserhvervet og Skovforeningen har nu haft mulighed for at drøfte vores ønsker i bestyrelsen. Skovforeningen finder at det er en omvendt proces at diskutere mulige ændringer af Skovloven førend der er besluttet en ny politisk strategi for skovene udtrykt i et nyt nationalt skovprogram, hvilket vi også fremførte på seneste møde i Skovrådet. Det er uklart hvilken proces der er sat i gang, og hvordan de fremkomne ønsker fremadrettet skal behandles. På den baggrund har Skovforeningen følgende betragtninger omkring Skovloven: Som udgangspunkt finder vi, at skovloven fra 2004, som senest er ændret i 2005 fungerer rigtig godt. Skovloven er og har gennem mange årtier været - udtryk for såvel en erhvervs- som en naturbeskyttende lov. Vi mener at skovloven i dag giver gode muligheder for at foretage en afvejning mellem samtlige de hensyn, der fremgår af lovens formålsbestemmelse. Skovloven giver således gode rammer for at sikre en bæredygtig skovdrift samtidig med, at ejeren under ansvar også har en frihed til at planlægge skovdriften. Der er dog områder, som kunne tilpasses de ændringer, der har været i samfundsudviklingen, eller områder der kunne liberaliseres (ikke prioriteret rækkefølge): Mulighed for ophævelse af fredskovspligt ( 6) Fredskovspligten er en meget stram arealbinding og det er et ønske at dispensationspraksis for ophævelse af fredskovspligten bliver mere lempelig, fx så der ikke stilles krav om dobbelt så store vederlagsarealer, og at der i flere tilfælde kan gives dispensation til at ophæve fredskovspligten. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

35 Bilag punkt 4. A. Samtidig bør der i situationer, hvor der meddeles tilladelse til grusgravning ske en ophævelse af fredskovspligten og således ikke kun ske en suspendering af denne, da der altid stilles krav om vederlagsareal i sådanne situationer. Når grusgravningen er ophørt vil vederlagsarealet normalt altid være en højstammet skov. Hugstmodenhedskravet ( 8) Det kunne give mening at se på kravet om hugstmodenhed før afdrift. Det er i dag tilladt at fravige princippet, hvis en skovejer ønsker at udnytte muligheden for at udlægge arealer til åbne naturarealer, hvilket er fornuftigt. Men der kan sagtens være andre situationer, hvor princippet med god fornuft vil kunne fraviges fx til opnåelse af en ønsket hugstfølge, der hyppigt i stormfaldssituationer kan have vanskeliggjort en fremtidig gunstig hugstfølge. Således bør der i sådanne eller lignende situationer lettere kunne opnås dispensation fra hugstmodenhedskravet. Reglerne skal således fortsat forhindre, at hele skovarealer fældes før hugstmodenhed med henblik på at opnå en kortsigtet økonomisk gevinst. Mulighed for bedre plads til andet end træ-produktion ( 9-10) Det er i dag tilladt at have op til 10 procent af det fredskovpligtige areal til: - stævningsdrift og skovgræsning (10%)og - produktion med kort omdrift og (10%) - lysåbne naturarealer ( 10% udover det, der var lysåbent ved 2004-lovens vedtagelse) Det betyder at det i dag kræver dispensation, hvis der skal etableres større arealer med fx skovgræsning eller større lysåbne arealer. Det er et ønske at det i konkrete særligt velbegrundede tilfælde kan blive lettere for ejeren at opnå dispensation til gennemførelse af sådanne projekter. Byggeri ( 11) Der er et generelt behov for nye muligheder for forretningsudvikling. En moderniseret og mere rummelig fortolkning af begrebet driftsmæssigt nødvendigt byggeri vil give de muligheder, som både samfundet og skovbruget har behov for: o Bedre muligheder for opførelse af små hytter til fx jagt og andre friluftsaktiviteter. o Mulighed for opførelse af små arbejdsskure i skove ned til 10 ha. o Mindre detaljerede regler for udformningen/kravene til skovbørnehaver og arbejdsskure, hvor der for arbejdsskure i dag er en max.-højde, der vanskeliggør/umuliggør opbevaring af lange redskaber i kippen, forbud mod terrasser m.v. o Bedre muligheder for modernisering af eksisterende boliger. o Utidssvarende og nedslidte boliger bør kunne nedrives med en genopførelsesret i en periode på 20 år. Det vil give en tiltrængt oprydning blandt de nedslidte huse, Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2

36 Bilag punkt 4. A. som i dag skæmmer landskabet samtidig med, at et eventuel senere behov for bygningen vil kunne imødekommes. Øget fleksibilitet i N2000-områder (bl.a. 16) Der bør gives bedre muligheder for at flytte rundt på de kortlagte arealer. Danmark er kun forpligtet til at sikre gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau og hverken på ejendomsniveau eller områdeniveau. For skovnaturtyperne er det anerkendt i Natura 2000-planerne at det ikke nødvendigvis er de samme arealer der over tid skal bidrage til opfyldelse af forpligtelsen. En sådan ændring vil kunne føre til, at der på ejendomsniveau med tiden vil kunne samles kortlagte N2000-bevoksninger i større enheder og dermed samtidig lette administrationen af disse på ejendommene. Ekspropriation af N2000-områder ( 23) I dag kan Miljøministeren ekspropriere ejendom, hvis der er af væsentlig betydning for myndighederne at råde over denne for at realisere N2000-skovplanen. Denne regel bør ændres. Dels bør det præciseres, at der også kan være tale om en del af en ejendom. Dels bør det ligeledes være en mulighed for en ejer at kræve ekspropriation, hvis driften af ejendommen (eller en del af denne) bliver vanskeliggjort i et urimeligt omfang. Erstatningen skal svare til handelsprisen for skoven uden restriktioner Registrering af anden biologisk særlig værdifuld skov ( 25) Det fremgår af stk. 2 at ministeren på grundlag af registreringen kan indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed. For at give ejerne en sikkerhed for at dette kun sker mod betaling ønsker Skovforeningen det ændret så det fremgår af teksten: kan indgå aftaler med ejerne mod betaling om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed. Skovlovsvejledningen Skovloven vil med de foreslåede ændringer fortsat give en god ramme for en bæredygtig drift af skovene. Skovforeningen vil dog samtidig anbefale en gennemskrivning og modernisering af skovlovsvejledningen, med en deraf følgende ændret administration. Et eksempel hvor dette er påkrævet er i forhold til anmeldeordningen for Natura 2000 ( 17), hvor det vil sikre en smidig administration, hvis det af vejledningen fremgår at myndighedernes mulighed for at udskyde 14-dages kravet til 6 måneder som vi har oplevet det i de første år anmeldelseskrav var gældende ikke bliver reglen snarere end undtagelsen. Med venlig hilsen Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 3

37 Bilag punkt 4. A. Niels Otto Lundstedt / Tanja Blindbæk Olsen Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 4

38 Bilag punkt 4. A. NOTAT Emne: Friluftsrådets aktuelle holdning til anlægsetableringer i skov (Vedtaget af bestyrelsen d. 24. januar 2017 på baggrund af medlemsmødet den 17. januar 2017) Regeringen ønsker en lempeligere skovlov, som i højere grad tillader byggeri og etablering af forskellige anlæg. Friluftsrådets bestyrelse har på baggrund af et med møde med medlemsorganisationerne i januar 2017 om byggeri i skov, drøftet sagen. Nedenstående er udtryk for Friluftsrådets synspunkter på byggeri/etableringer i skov. Skov fortsat med mulighed for fred og ro Friluftsrådet mener, at vi skal være varsomme med at give slip på den skov, vi kender i dag. Skovoplevelser med fred og ro og muligheden for at se dyre- og fugleliv er attraktive. Når danskerne tager ud i naturen, er skoven det foretrukne udflugtsmål. Også organisationernes aktiviteter foregår primært i skov (efterfulgt af strand/kyst og det åbne land). Friluftsrådet mener således, at skoven skal bevares, som vi kender den - en biotop bevokset med træer evt. med lysninger og mindre vådområder og med et fåtal af fremmedelementer. De få anlæg, som placeres i skoven, skal have tilknytning til skovbrug eller til (skov)friluftsliv. Anlæg uden tilhørsforhold til skov som f.eks. vindmøller skal ikke placeres der. Driftsboliger kan bruges som støttepunkter for foreningsliv Friluftsrådet glæder sig over, at flere og flere dyrker friluftsliv i de danske skove - især i de bynære skove. Det betyder samtidig flere mennesker på de samme kvadratmetre. Det stiller krav til gensidig hensyntagen, men også til samarbejde og dialog. Friluftsrådet vil gerne opfordre til at samle foreninger og andre brugergrupper i fællesskaber i udtjente/nedlagte driftsboliger i skovene. På den måde kan husene, som er placeret på attraktive steder i skovene, finde god anvendelse igen og tjene et friluftslivsformål. Husene kan bl.a. tjene som mødested og depot for grej for mange forskellige foreninger samtidig med, at der gives offentlig adgang. Større anlæg skal placeres i udkanten af skoven Friluftsrådet mener, at større anlæg/faciliteter som udgangspunkt skal placeres, så de ikke forstyrrer de besøgendes skovoplevelser. Friluftsrådet mener, at større anlæg som f.eks. børneinstitutioner og jagthytter bør placeres i udkanten af skoven, for at sikre befolkningen de bedste muligheder for at opleve skoven, og for at mindske trafik, støj og parkering inde i skoven. Friluftsrådet mener, at der ligesom tidligere stadig skal søges om dispensation til etablering af større anlæg. Friluftsrådet finder, at det i givet fald skal ske som led i en planlægning, og at der bør fastsættes et maksimalt antal større anlæg/faciliteter pr. skov alt efter skovens størrelse og randareal. Bagatelgrænse for småetableringer i tilknytning til eksisterende byggeri Friluftsrådet mener dog, at der godt kan administreres mere lempeligt i forhold til tilladelser til småetableringer i tilknytning til spejderlejre, klubhuse mv. beliggende i fredskov. Det kunne f.eks. være opsætning af simple shelters, spang eller udbygning af eksisterende klubhuse. Det gælder også benyttelsen af større p-pladser til midlertidige organisationsarrangementer. D D

39 Bilag punkt 4. A. NOTAT Overnatning i skoven Det er Friluftsrådets indtryk, at der er gode friluftsoplevelser i at overnatte i forskellige typer af shelters i skovene. Friluftsrådet forholder sig åbent til etablering af nye typer af shelters, som rummer en lidt større grad af komfort end de gængse typer, men mener, at de skal placeres i skovene efter grundig planlægning. En planlægning, som tilgodeser de øvrige skovgæsters mulighed for gode natur- og friluftsoplevelser i skoven. Det er essentielt, at der er en god balance mellem områder uden shelterfaciliteter og de ganske få områder med. Der bør således planlægges shelterområder efter skoven størrelse, tilknytning til veje, p-pladser, toiletter mv. Friluftsfaciliteter/ -anlæg inde i skoven Friluftsrådet har forståelse for, at nogle ønsker andre friluftsfaciliteter, end det der findes i skoven i dag. Det kan være med til, at endnu flere danskere får lyst til at benytte skoven til friluftsliv. Friluftsrådet mener dog, at der stadig skal søges om dispensation til store friluftsanlæg, som kræver omfattende udgravninger, træfældning og planering mv. Friluftsrådet finder, at sådanne store friluftsanlæg skal være en undtagelse, idet de ikke er forenelig med de oplevelser, som de fleste danskere søger, når de tager på skovtur. Friluftsrådet er samtidig bekymret for en evt. meget lang levetid på anlæggene, og mener der i forbindelse med tilladelsen til etablering skal stilles krav til nedtagelse, når anlæggets formålsbestemte udnyttelse ikke længere er relevant. Hvad angår mindre anlæg som f.eks. små grejskure og skov-fitness-arealer finder Friluftsrådet, at etablering igen bør ske efter nøje planlægning, således så der stadig friholdes store sammenhængende områder i skovene, hvor der ikke er faciliteter/shelters eller lign. Friluftsrådet mener overordnet set, at store såvel som små anlægsetableringer til friluftsliv- eller skovbrugsformål herunder shelters, bør placeres efter velovervejet planlægning. En planlægning, der varetager hensynet til skoven som et samlet hele og som tilgodeser skovens forskellige formål (træproduktion, biodiversitet og rekreation). Planlægningen skal sikre, at der stadig findes større sammenhængende områder i skoven uden anlæg/faciliteter samt bidrage til at mindske konflikter mellem forskellige brugergruppers anvendelsesønsker. Side 2

40 Bilag punkt 4. A. Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet, hvis tilbagegang vi er forpligtiget til at stoppe ifølge flere internationale aftaler. Dette afspejles ikke tilstrækkeligt i den nuværende skovlov, som især derfor trænger til en grundlæggende revision, hvor naturen i skovene beskyttes langt bedre. Det er desuden ikke alle danske skove, der er omfattet af skovloven. Den gælder kun for fredsskov, hvilket resulterer i at anden skov, hvoraf en del er biologisk værdifuld naturskov, lever en lovløs tilværelse og uanset naturindhold og betydning for biodiversitet når som helst kan ryddes og bruges til andre formål. Disse biologisk værdifulde skove bør sikres bedre i forbindelse med en revision af skovloven, og mekanismer der sikrer biologisk værdifulde skove som fredskov bør introduceres i lovgivningen. Som et minimum bør der være meldepligt til myndighederne inden en konvertering af skov, der ikke er fredskovspligtig til andre formål. Generelt må skovloven i sin nuværende form betegnes som en driftslov, der har til formål at sikre forsyningssikkerheden af tømmer, på samme niveau som landbrugsloven har til formål at sikre en effektiv produktion af landbrugsprodukter. Dermed gives der kun økologisk rum til arter og naturtyper, der kan eksistere under mere eller mindre intensive driftsformer. Dette gør den ved at: Holde bygninger, tekniske anlæg, byer og veje ude af skoven (meget positivt og skal generelt fastholdes og bør forvaltes restriktivt især i bynære områder, hvor skovene har særlig stor samfundsmæssig værdi) Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Stille krav til kontinuerlig højskov på arealet Holde naturen ude af skoven (meget uhensigtsmæssigt at skovejere generelt skal have dispensation for at lave naturtiltag som græsning og genetablering af lysåben skovnatur) Støtte op om skovbrug gennem blandt andet forskning og støtteordninger Forøge skovarealet Bevarelse af biodiversiteten i skove nævnes kun som et element, der skal tilstræbes og der er meget få virkemidler i selve lovteksten, der har til formål at sikre natur og biodiversitet. Sikring af biodiversitet og fremme af mere naturlige skovøkosystemer er altså ikke et mål i sig selv og heller ikke et krav for at skovdrift kan betegnes som bæredygtigt. Mål med lovrevision Ved denne revision skal vi dels søge at fjerne/ændre de regler, der stiller meget rigide og produktionsorienterede krav til skovtype, kontinuiteten af skoven samt de regler der kan hindre en mere naturlig udvikling af skovene. Og dels tilføje nogle bestemmelser, der sikrer bedre forhold for biodiversiteten, beskytter særligt bevaringsværdige skovøkosystemer og generelt sikrer udviklingen af mere naturlige skovøkosystemer på en langt større del af det danske skovareal. Dvs. der ikke må være lovtekst, der hindrer naturen i at udfolde sig og det følgende skal være klart: Der behøver ikke at være fuldt kronedække Der må gerne være lysninger Der må gerne være græsning Der må gerne være hjemmehørende buske Der må kun plantes hjemmehørende vedplanter De indre skovbryn skal beskyttes (nyt). 1

41 Bilag punkt 4. A. Ved at læse SVANA s fortolkning af loven forstår man, at flere af de regler der modarbejder naturen ikke bliver håndhævet, samt at der i et større omfang bliver givet dispensation til dyrehold i skovene. Derfor burde de regler være nemme at fjerne. Links SVANA Skovlov Stk. Nuværende formulering Bør ændres til Kommentar 1 1 Loven har til formål at bevare og værne om landets skove og hertil forøge skovarealet. 1 2 Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift i landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af økonomiske såvel som økologiske og sociale værdier. Loven har til formål at bevare og værne om landets skove, dens biodiversitet, naturlige skovøkosystemer og hertil forøge skovarealet. Loven har også til formål at fremme bæredygtig forvaltning af landets skove, herunder sikre en positiv udvikling af skovenes naturværdier. Bæredygtig forvaltning betyder inddragelse af såvel økonomiske, sociale, økologiske og biologiske værdier. Skovene er noget af det vigtigste vi har tilbage af Danmarks oprindelige natur, og tiden er løbet fra Von Langen og behovet for tømmer til den danske flåde af hensyn til den nationale sikkerhed derfor er hele tanken bag at skovene skal drives efter en rationel og produktionsorienteret driftsplan et levn fra en svunden tid og bør erstattes af en mere moderne tankegang, hvor skovene ses som et vigtigt stykke natur, der skal forvaltes fornuftigt, så man kan tilgodese både produktionen af tømmer/ biomasse samtidig med at man sikrer en ordentlig beskyttelse og udvikling af skovenes naturværdier. Derfor bør ordet drift og den tankegang, som det er et udtryk for erstattes af ordet forvaltning, som jo allerede bruges i forhold til ejere og myndigheders ansvar og relation til andre naturtyper man snakker jo ikke om en driftsplan for en nationalpark eller et hedeområde Sikre skovens produktion. Bør udelades eller ændres til Sikre skovens produktion af samfundsgavnlige produkter, såsom biodiversitet, rent drikkevand, kulstoflagring, naturoplevelser samt tømmer og andre træ/skov-produkter. 2

42 Bilag punkt 4. A. 1 4 Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovdrift. Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovforvaltning, herunder sikring af skovenes naturværdier og biologiske mangfoldighed. 2 2 I statsejede skove under Miljø- og Fødevareministeriets ressort skal der desuden lægges særlig vægt på at fremme udviklings- og forsøgsvirksomhed. 3 1 Arealer, som miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige. 3 4 Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter lokalplanens vedtagelse. I statsejede skove under Miljø- og Fødevareministeriets ressort skal der desuden i særlig grad lægges vægt på udlæggelse af urørt skov, græsningsskov, gamle driftsformer og andre tiltag, der fremmer biodiversiteten, samt skal der lægges vægt på at fremme udviklings- og forsøgsvirksomhed med hjemmehørende arter og naturlige skovøkosystemer. Arealer, som miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige, herunder indgår arealer med skovnatur uden fredsskovspligt, der af myndighederne vurderes til at rumme væsentlige naturværdier, herunder selvgroet naturskov domineret af hjemmehørende arter. Forslag til ny formulering: Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 10 år efter lokalplanens vedtagelse. Inden skovbevoksede arealer kan tages i brug, skal de undersøges for sjældne/truede naturværdier, såsom habitatarter, og findes disse bliver arealerne fredsskovspligtige. Det er mere relevant at staten bidrager med viden om naturlige skovøkosystemer, skovenes biologiske mangfoldighed, skovenes betydning for klimaet, danske træ- og buskarter, osv. og ikke primært beskæftiger sig med træarter, der hører til i Nordamerika. Et forsøg på at skrive en mekanisme ind i loven, der løbende sikrer at skovarealer, der ikke er fredsskovpligtige, men som indeholder vigtige naturværdier sikres med fredsskovspligt dette kan eventuelt kombineres med en støtteordning, der kombineres med krav om hjemmehørende arter og naturnær forvaltning. Verdens Skove mener grundlæggende, at skovarealer, der ikke er fredskov bør beskyttes langt bedre end de er i dag, da disse ofte har en meget højere naturværdi end f.eks. plantede skove, og ganske ofte er opstået ved naturlig succession af f.eks. marginale jorde og gamle 3 arealer, og dermed må betegnes som naturskove. Det er derfor ud fra et biologisk hensyn vigtigere at finde måder, hvorpå disse skove kan beskyttes bedre, end det er at rejse ny skov i traditionel forstand. Verdens Skove foreslår derfor at nedsætte tidsrummet før et erhvervet skovareal bliver fredsskovpligtigt til 10 år for at forhindre at biologiske og rekreative værdier går tabt. Vi foreslår også at sådanne arealer, såfremt de er gamle eller opstået ved naturlig succession, kun kan konverteres til andre formål efter en grundig naturværdibedømmelse. 3

43 Bilag punkt 4. A. 6 3 Arealet skal tages i brug til det fastlagte formål inden 20 år efter, at arealet er blevet fredskovspligtigt Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammet træer. Arealet skal tages i brug til det fastlagte formål inden 10 år efter, at arealet er blevet fredskovspligtigt. Arealet skal holdes bevokset med træer der danner, eller som indenfor et rimeligt tidsrum vil danne skovnatur. Jf. argumentation 3 stk. 4 Lysåbne skovlandskaber med lysninger, lysbrønde og variation i træernes alder og højde er alle elementer, der vil virke fremmende for variationen i skovens levesteder og dermed på skovens biodiversitet. Derfor kan kravet om, at der på alle arealer skal være sluttet skov af højstammede træer være en alvorlig barriere for at udvikle mere naturlige skovøkosystemer og dermed forbedre vilkårene for den biologiske mangfoldighed i skovene Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning, jv. 10. Bør udelades eller sættes op således at naturlig succession som metode til foryngelse ikke hindres. Bør erstattes med: Græsning er generelt tilladt i skov, men dyrehold der indebærer omfattende hegning, i væsentlig grad begrænser den vilde faunas bevægelighed og mulighederne for offentlig færdsel, kræver tilladelse Ny tilføjelse Der må kun plantes hjemmehørende vedplanter i offentligt ejede skove Stævningsdrift og skovgræsning må tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. Hegning til skovgræsning må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold. Stævningsdrift må omfatte op til 10 pct. af arealet. I særlige tilfælde, hvor arealets historik og naturværdi berettiger en større andel kan der gives dispensation. Skovnatur bør defineres nærmere i betænkning til loven. Jf. herover. Græsning i skov kan være et væsentlig middel til at fremme de processer og dynamikker, der virker fremmende på skovens biodiversitet. Derfor bør det som udgangspunkt være tilladt, medmindre der er væsentlige andre hensyn der taler imod. Dette er for at sikre, at de hjemmehørende arter af flora og fauna kan anvende de træer og buske der er. Mange arter af insekter lever kun på en art værtstræ. Græsning i skov kan være et væsentlig middel til at fremme de processer og dynamikker, der virker fremmende på skovens biodiversitet. Kan evt. udelades hvis 8 stk. 1.1 revideres jf. herover, da kravet om højstammet skov så erstattes af skovnatur, der også vil omfatte gamle driftsformer. 4

44 Bilag punkt 4. A Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet. Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet, men må ikke anlægges, hvor der før har været skovnatur og skal indrapporteres til myndighederne Ny tilføjelse Der må ikke anvendes kemikalier i fredskov Når det er nødvendigt for skovdriften Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning Miljø- og fødevareministeren kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter 15. Når det er nødvendigt for skovforvaltningen og/eller til fremme for biodiversiteten. Lysåbne skovlandskaber kan etableres på hele arealet, såfremt formålet er at fremme den biologiske mangfoldighed. Overstiger andelen af lysåbne landskaber 10% af det samlede areal skal det indrapporteres til ministeriet, således at det sikres at formålet er at fremme den biologiske mangfoldighed. Miljø- og fødevareministeren skal sikre en grundig registrering af andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter 15. Vi betragter generelt ikke arealer med pyntegrønt og juletræer som skov og slet ikke skovnatur og derfor helt bør forbydes. Men vi har dog forståelse for at private skovejere, der har egnede arealer har mulighed for at tjene penge på den type produktion. Vi mener dog, at det bør være forbudt at konvertere værdifuld skovnatur til denne produktionsform. Man kunne måske argumentere for en undtagelse i forbindelse med nåletræsplantager, der generelt ikke indeholder naturværdier i nævneværdigt omfang. Dvs. ejere kan evt. konvertere arealer, der i forvejen er bevokset med nåletræsplantager til juletræer og pyntegrønt, eller tilstødende landbrugsarealer, men ikke f.eks. naturskove, gamle urørte skove, blandskove, skove med indblanding af hjemmehørende arter mv. Dette er for at sikre 1 stk. 3 pkt. 3 Så længe arealet som helhed vedbliver at være skovdækket (jf. FAO s definition på 10% kronedække) så er der ingen faglige argumenter for at begrænse arealet med lysåben skovnatur, da dette vil fremme den biologiske mangfoldighed. Men samtidig er det vigtigt, at det ikke misbruges til at hive værdier ud af skovene, uden det kan begrundes med naturforbedringer til gavn for den biologiske mangfoldighed. En generel registrering og overvågning af værdifulde naturskove er en forudsætning, for at sikre en stor del af den truede biodiversitet i Danmark uden denne kan en fornuftig beskyttelse og forvaltning af nogle af Danmarks vigtigste naturperler ikke sikres. 5

45 Bilag punkt 4. A På grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter 15 kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. 28 Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. NY 29 Ny 29 På grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter 15 skal ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en forvaltning, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed. Ministeren skal sikre rammer for indgåelse af aftaler med ejerne via rådgivning og målrettede tilskudsordninger. Ydre og indre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Søer, moser, askemoser, ellesumpe, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, eller ikke er omfattet af 3, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. 1 På statslige arealer skal naturlig hydrologi genoprettes i videst mulig omfang, og ingen ny dræning anlægges. 2 Ministeren skal sikre at rådgivning og støtteordninger til private skovejere fremmer et lokalitetstilpasset træartsvalg og naturlig hydrologi i de danske skove. De indre skovbryn er vigtige for de skovlevende arter, da der her er læ og sol, inde i skoven. Askemoserne og ellesumpe er generelt nøglebiotoper for skovenes mangfoldighed af liv. Ud over gamle døde træer og lysåbne skovlandskaber er naturlig hydrologi en af de væsentligste forudsætninger for biodiversiteten i de danske skove, og staten har en særlig forpligtelse til at gå forrest i forhold til at afvikle dræning og genoprette naturlig hydrologi på statslige arealer. Se herover. 6

46 Bilag punkt 4. A Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt indkomst under forudsætningen af, at arealerne bliver fredskovspligtige efter 4. Der må ikke plantes træer med tilskud på bestående natur eller potentiel værdifuld natur i det åbne land. Tilføjelse: Ministeren kan give tilskud til landbrugsarealer, der udtages af landbrugsdrift med henblik på naturlig succession til skov herunder åbne skovlandskaber. Arealerne overgår til fredsskov med naturnær skovforvaltning af hjemmehørende arter ved tinglysning Ny tilføjelse Miljøministeren kan give tilskud til: Udlæg af skovareal til urørt skov, udførsel af biodiversitetsfremmende tiltag (fx hegning og naturlig hydrologi) og kompensation for tabt indkomst under forudsætningen af, at arealerne tinglyses som urørt Ny tilføjelse Miljøministeren kan give tilskud til: Udlæg af lysåben areal med fri succession på landbrugsjord, samt hegning af samme areal med henblik på græsning, under forudsætning af, at arealerne tinglyses som enten urørt eller at de skal forvaltes naturnært med hjemmehørende arter Miljøministeren skal overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner. Miljøministeren skal overvåge skovenes tilstand, deres biodiversitet og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner Som sådan er der ikke noget galt med denne bestemmelse, men man kan argumentere for, at det ikke er nødvendigt at rejse skov kunstigt, da skov kommer af sig selv derfor er tilskud til skovrejsning mere et udtryk for menneskets utålmodighed, end det er en fornuftig brug af skatteydernes penge for at skabe mere skovnatur i Danmark. Naturlig succession bør i højere grad støttes som en billig måde at udvide skovarealet og samtidig sikre at nye skove hurtigere får et større naturindhold til gavn for alle danskere. Hvis produktionsbegrebet udvides, vil det blot være at støtte en anden type skovproduktion end tømmer hvorfor skulle det ikke være støtteværdigt, hvis samfundet ønsker mere natur? Lige nu mangler bekendtgørelsen muligheden for at øge tilskud til udlæg af urørt skov. Formålet er at jordejere kan få tilskud til at tage landbrugsarealer ud af drift og samtidigt få tilskud til hegning til kreaturer, således at den skov, der måtte komme, vil starte med at være steppepræget. (Konkret vil det være egnet til de såkaldte grundvandssikrings skove som vandværkerne anlægger) vigtigt at det sikres at arealerne ikke i fremtiden kan konverteres til f.eks. granplantager eller lign. NY: Ministeren skal fastsætte målbare målsætninger for biodiversitet, naturindhold og friluftsliv, som evalueres hvert 5 år. 7

47 Bilag punkt 4. A. NY 37 1 Alle ansøgningssager til Naturstyrelsen (om ændringer i arealanvendelse, ophævelse af fredsskov, terrænændringer m.m.) skal i høring hos ejer OG organisationerne inden afgørelserne. Ligger i tråd med Århuskonventionens krav om inddragelse af offentligheden. Kendes også f.eks. fra miljøvurdering af projekter (VVM), og planer (SMV), og anbefales i habitatdirektivet. Giver ingen pligt til noget bestemt resultat i sagerne, og da der ikke er så mange sager vil det ikke give væsentligt mere arbejde og bureaukrati. Kan gøres via en hjemmesideportal som ejer og interessenter kan tilgå. Medfører ikke nødvendigvis nogen ændring af praksis eller sådan som det kører nu, men forøger kun sikkerheden for at alle relevante aspekter kommer frem i en sag, hvilket gerne skulle føre til færre klagesager. 8

48 Bilag punkt 4.B NOTAT Naturforvaltning Ref. TISOV Den 17. oktober 2017 Sammendrag af forslag til ændringer af skovloven fra medlemmerne af Skovrådet Forslag til ændringer af skovloven blev drøftet på skovrådsmødet den 20. januar 2017, hvor medlemmerne blev opfordret til at komme med skriftlige forslag til ændringer af skovloven. På det efterfølgende skovrådsmøde den 22. maj 2017, var emnet igen på dagsordenen. Emnet skal drøftes igen på næste Skovrådsmøde 1. november 2017 med henblik på at afsøge, om der er forslag, som Skovrådet kan samles om at anbefale. Følgende er ikke en udtømmende gennemgang af, hvad der er blevet drøftet på Skovrådsmøderne og de skriftlige forslag, som skovrådsmedlemmerne er kommet. Der er alene tale om et sammendrag, hvor de væsentligste forslag er medtaget, og uden at Miljøstyrelsen (MST) i øvrigt har vurderet dem. De grønne organisationer og forskernes (Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Århus Universitet og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEK) på Københavns Universitet) bemærkninger og forslag til ændringer: Overordnede bemærkninger til det oprindelige forslag om ændring af skovloven: Hovedparten af de grønne organisationer i Skovrådet er generelt imod en lempelse af reglerne om byggeri og anlæg på fredskovspligtige arealer, se dog nedenfor under fodnote 3 ved Erhvervets forslag om liberaliseringer samt lempelser af krav. Dog bemærker en enkelt skriftligt, at det kunne overvejes at indføre en bagatelgrænse for småetableringer i tilknytning til spejderlejre, klubhuse mv og er i øvrigt åbne over for etablering af nye typer shelters, som har en større grad af komfort (små overnatningshytter med plads til køjeseng og stol). Samme organisation bemærker, at større anlæg skal placeres i udkanten af skoven. En enkelt af de grønne organisationer tilkendegiver en modstand imod en forsøgsordning. Samme organisation bemærker, at der er tale om anlæg, som udelukker den almindelig skovgæst fra området, og som normalt vil kunne placeres udenfor fredskov eller evt. få en dispensation, hvis de samfundsmæssige hensyn vægter højere end bevarelsen af fredskov. Samme organisation bemærker, at der ikke ønskes vindmøller i fredskov, heller ikke i plantager, hvor man kan få fornemmelse af eftertragtet vildhed pga. mørke, stilhed og størrelse, selv om træerne er plantet. Forskerne har ikke forholdt sig til de oprindelige forslag. Nye forslag til ændring af skovloven: De grønne organisationer og forskerne forslår generelt ændringer, som er centreret omkring forslag for at fremme biodiversitet eller naturgenopretning og kan samles i følgende kategorier: 1. Biodiversitetsfremmende liberaliseringer Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

49 Bilag punkt 4.B Gældende ret: Fredskov skal holdes bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. Forslag: Det foreslås at ændre reglen, så kratskov også er tilladt eller der alene er krav om, at en vis procentdel af fredskoven skal være bevokset med træer, som er eller kan blive højstammede inden for et rimeligt tidsrum. Gældende ret: Fredskov skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning være bevokset med træer, som er eller kan blive højstammede. Forslag: Det foreslås, at dette krav ophæves eller fristen udvides til f.eks. 20 år. Gældende ret: Skovgræsning må sammen med stævningsdrift tilsammen omfatte op til 10 % af arealet. Hvis der ønskes yderligere skovgræsning kan der dispenseres. Forslag: Det foreslås at det fremover vil være tilladt at foretage skovgræsning i yderligere omfang, enten med en forhøjelse af procenten eller give det helt frit. En enkelt organisation påpegede på Skovrådsmødet den 22. maj 2017, at det var vigtigt, at offentligheden stadig har adgang ved indhegning af store arealer. Gældende ret: Miljøministeren skal yde faglig bistand til andre myndigheder i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål af betydning for lovens administration. Forslag: Det foreslås øget rådgivningsindsats om bæredygtig skovdrift. Gældende ret: Skovloven regulerer, hvilke afgørelser organisationer mv kan klage over, eksempelvis afgørelser om dispensation fra skovlovens forbud mod byggeri og anlæg. Forslag: Det foreslås at udvide klageadgangen for organisationer mv og øget interessentinddragelse ved konkrete skovlovsafgørelser. 2. Biodiversitetsfremmende restriktioner. Gældende ret: Fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer. Forslag: Der foreslås et loft over andelen af indførte træarter og forbud mod konvertering væk fra hjemmehørende træarter på gammel skovbund. Gældende ret: Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 % af arealet. Forslag: Der foreslås at arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 5 % af arealet. 1 Gældende ret: Ydre skovbryn af løvtræer og buske i fredskov skal bevares. Forslag: Det foreslås at beskytte også de indre skovbryn af løvtræer og buske for at fremme biodiversiteten. Gældende ret: Skovloven regulerer ikke sprøjtning, gødskning eller nydræning. Forslag: I skovloven skal der være et forbud mod gødskning, sprøjtning og nydræning. Gældende ret: Skovloven beskytter ikke moser, som er tilplantet og i almindelig skovbrugsmæssig omdrift. Forslag: Øget beskyttelse af træbevoksede moser i skov også selvom de har plantnings- eller dyrkningspræg. 1 Erhvervet tilkendegav på Skovrådsmødet den 22. maj 2017, at de var afvisende over for en nedsættelse af procentgrænsen.

50 Bilag punkt 4.B Gældende ret: Miljøministeren kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der omfattet af kortlægningen efter 15 (naturbeskyttelsesområder, som er omfattet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet). Forslag: Anmeldepligt ved indgreb i naturmæssigt særlig værdifuld skov og en registrering af disse områder. 3. Udvidelse af lovens formål eller tilskudsordninger, øget rådgivning mv. Gældende ret: Formålsbestemmelsen udstikker rammerne for de hensyn, som lovligt kan og skal varetages ved driften af skovene og administrationen af loven. Hovedformålet er at sikre, at der til stadighed er skovarealer i landet med en dertil knyttet træproduktion og at regulere skovbruget med henblik herpå. Formålet er bredt og rummer bl.a., at skovenes biologiske mangfoldighed skal bevares og øges og skal sikre at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Forslag: Det foreslås at udvide formålsbestemmelsen, så skovenes biodiversitet i yderligere omgang øges og må udvides til også at beskytte mod klimaforandringer og at skovproduktionen kun må ske inden for de miljømæssige og sociale rammer. Det foreslås, at loven udover også har til formål at sikre en positiv udvikling af skovenes naturværdier. Gældende ret: Skovlovens kapitel 5 fastsætter, hvilke foranstaltninger, der kan gives tilskud til, herunder eksempelvis skovgræsning genoprettelse af naturlig hydrologi og oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed. Forslag: Det foreslås at udvide tilskudsordningen vedrørende skovrejsning til at indeholde mulighed for fri succession. Det foreslås også, at bestemmelserne om tilskud til oplysningsvejlednings- og undersøgelsesvirksomhed udnyttes, så der indføres en tilskudsordning for forsøgsvirksomhed med hjemmehørende arter og naturlige skovøkosystemer. Endelig foreslås at indføre en ny tilskudsordning om beskyttelse af indre skovbryn. Udvidelse og ændring af tilskudsordningerne vil ikke kræve en lovændring, men en ændring af bekendtgørelser. Gældende ret: Beskyttelsesgraden i skovloven er ens uanset naturværdi, dog er Natura områder beskyttet i yderligere omfang. Forslag: Der foreslås en zonering af de danske skovarealer baseret på ejerforhold (f.eks. offentlig vs privat skov), nuværende beskyttelsesforhold eller egnethed til intensiv produktion. 2 Erhvervets bemærkninger og forslag til ændringer: Dansk Skovforening (DS) har fremsendt forslag til ændring af skovloven. Forslaget bakkes op af Landbrug & Fødevarer, HedeDanmark, Danske Træindustrier og De Danske Skovdyrkerforeninger. I dette notat repræsenterer forslaget fra DS hermed de private skovejere og skovbrugserhvervet som under et i det følgende vil blive kaldt erhvervet. Erhvervet tilkendegiver, at den nuværende skovlov fungerer godt, og at en mulig ændring bør afvente vedtagelsen af et nyt skovprogram. Nye forslag til ændring af skovloven: Erhvervet ser dog mulighed for at gennemføre en række liberaliserende ændringer, hvoraf en del synes at være delvist sammenfaldende med det tidligere udkast til ændringer af skovloven. Forslagene er centreret omkring liberaliseringer samt lempelser af krav, forslag for at fremme biodiversitet samt justeringer relateret til natura 2000 samt tilskud og kan samles i følgende kategorier: 2 Erhvervet tilkendegav på Skovrådsmødet den 22. maj 2017, at de var afvisende for zonering, hvis det var en zoneinddeling fastsat i lovgivning.

51 Bilag punkt 4.B 1. Liberaliseringer samt lempelser af krav: Gældende ret: Byggeri og anlæg der er nødvendigt for skovdriften, spejderhytter, skovbørnehaver o.l. kan opføres uden dispensation. Dog skal MST godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure, og arbejdsskure anses alene for nødvendig for skovdriften, hvis fredskoven er 20 ha eller derover. Spejderhytter, skovbørnehaver mv. skal opfylde krav i en bekendtgørelse. Øvrigt byggeri og anlæg kræver dispensation, men praksis er restriktiv. Forslag: Bedre muligheder for opførelse af små hytter til fx jagt og andre friluftsaktiviteter, små arbejdsskure i skove ned til 10 ha, mindre detaljerede regler for udformningen/kravene til skovbørnehaver og arbejdsskure, modernisering af eksisterende boliger samt genopførelsesret i en periode på 20 år 3 for utidssvarende og nedslidte boliger, der nedrives. Åbne over for opførelse af institutioner i fredskov, evt. hvor der er arealkrav til skovens størrelse. 4 Gældende ret: Når særlige grunde taler for det, kan MST ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål. Praksis er restriktiv og der sker alene ophævelse, hvis byggeri eller anlæg ikke kan ligge andre steder end i fredskov, og de samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Forslag: Bedre mulighed for ophævelse af fredskovspligt generelt, at der sker ophævelse af fredskovspligten ved råstofindvinding i stedet for dispensation samt at der stilles krav om erstatningsskov i mindre omfang end i dag. Gældende ret: Der må ikke ske hugst, bortset fra tynding, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden. Der kan dispenseres fra kravet, men praksis er restriktiv. Forslag: Dispensationspraksis for fravigelse af hugstmodenhedskravet, hvorefter afdrift i dag alene tillades før hugstmodenhed, hvis ejer ønsker at udlægge arealer til åbne naturarealer, ønskes lempet i situationer, fx efter stormfald. Reglerne skal fortsat forhindre, at hele skovarealer fældes før hugstmodenhed med henblik på at opnå en kortsigtet økonomisk gevinst. 2. Biodiversitetsfremmende liberaliseringer Gældende ret: Skovgræsning må sammen med stævningsdrift tilsammen omfatte op til 10 % af arealet. Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 % af arealet. Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 % af arealet. Forslag: I lighed med de grønne organisationer ønsker erhvervet liberaliseringer af loven, som giver mulighed for at fremme biodiversitet. Konkret foreslås øgede muligheder for at tillade stævningsdrift og skovgræsning samt lysåbne naturarealer, så længe det var frivilligt og gav øgede frihedsgrader. Erhvervet foreslår også øget mulighed for produktion med kort omdrift. 3. Justeringer for Natura 2000 og tilskud til aftaler. 3 Flere af de grønne organisationer tilkendegav på Skovrådsmødet den 22. maj 2017 støtte til flere arbejdsskure, men en bekymring eller afvisning af jagthytter i fredskov. Flere af de grønne organisationer tilkendegav støtte til en genopførelsesret i en periode for utidssvarende og nedslidte boliger, der nedrives, så længe anvendelsen ikke ændres, dog kan det give problemer, da lokalbefolkningen oftest efter en årrække har indrettet sig på, at der ikke længere er bebyggelse. To af de grønne organisationer afviste muligheden for institutioner i fredskov på Skovrådsmødet den 22. maj 2017.

52 Bilag punkt 4.B Gældende ret: Beskyttelsen i Natura 2000-områderne sker ved at kortlægge naturtyper og levesteder og derefter udarbejde planer for beskyttelsen. Der udarbejdes Natura 2000-skovplaner for de fredskovspligtige skovbevoksede arealer. Forslag: Erhvervet tilkendegiver ønsker om øget fleksibilitet i udpegning af Natura områder, således at der gives bedre muligheder for at flytte rundt på arealerne. Gældende ret: Der kan ske ekspropriation af en ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at realisere Natura 2000-skovplanen. Forslag: Der foreslås, at ekspropriation kan omfatte en del af en ejendom og dels at ejeren af en ejendom skal kunne kræve en delvis ekspropriation udvidet til at omfatte hele ejendommen. Gældende ret: Der kan ske registrering af andre naturmæssigt særligt værdifulde skove end Natura 2000-områderne. MST kan indgå frivillige aftaler med ejerne uden kompensation om at sikre en drift, der understøtte og fremmer den biologiske mangfoldighed. Der kan evt. søges om tilskud. Forslag: I forbindelse med aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed på baggrund af registrering af anden biologisk særlig værdifuld skov ønsker erhvervet, at sådanne aftaler kompenseres. Erhvervet anbefaler endelig en gennemskrivning og modernisering af skovlovsvejledningen.

53 Bilag punkt 5.A Formand for Skovrådet Carsten With Thygesen Formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen Den 31. maj 2017 Sendt pr. mail til: og Kære Carsten og Jan Som formænd for henholdsvis Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet er I med til at rådgive mig på to meget centrale områder i Miljø- og Fødevareministeriets arbejde, skovområdet og jagt- og vildtforvaltningsområdet. Det er også to områder, som begge har stor betydning for naturen i Danmark og de mange interesser, der er knyttet til den danske natur. Jeg vil på den baggrund anmode jer om at udarbejde et fælles bud fra Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet på et natursyn, som kan indgå i mit generelle arbejde med naturområdet og varetagelse af de forskellige interesser, der knytter sig hertil. Det vil i den forbindelse være relevant, at I også inddrager fx udsætning af større arter som bison i den danske natur. Da både Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet er bredt sammensat, er det min forventning, at et bud på et natursyn fra de to råd vil tilgodese både erhvervs- og naturinteresser og give et bud på en hensigtsmæssig balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen. Jeg håber, at I vil have mulighed for at kunne aflevere et sådant bud på et natursyn i løbet af efteråret Med venlig hilsen Esben Lunde Larsen Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk

54 Bilag punkt 5.B NOTAT Naturbeskyttelse Ref. JOHUS J. nr. SVANA Den 25. august 2017 Natursyn præambel Miljø- og fødevareministeren har bedt formændene for Vildtforvaltningsrådet og Skovrådet om at udarbejde et forslag til natursyn til ministerens videre overvejelser. I forslaget vil det blandt andet være relevant at inddrage f.eks. udsætning af større arter som bison i den danske natur, og natursynet skal tilgodese både natur- og erhvervsinteresser. Leverance Natursynsbegrebet er vidt favnende og handler om, hvad vi vil bruge naturen til, hvordan vi skal behandle den, og i hvilken grad vi vil udnytte den. Det er ikke hensigten i det forestående arbejde at fastlægge et fuldt og helt natursyn. Der vil derfor efter drøftelser i Vildtforvaltningsrådet og Skovrådet blive fastlagt nogle få temaer, der danner udgangspunkt for arbejdet. Temaerne skal have aktuel relevans og være knyttet til natursynsbegrebet. Slutproduktet vil være et kortfattet papir (f.eks. 2-4 sider) om principper for forvaltningen inden for de valgte temaer. Hensigten er at styrke beslutningsprocesser på naturområdet og herved bl.a. begrænse omfanget af konflikter, der kan opstå i kølvandet på beslutninger truffet ud fra et kortsigtet perspektiv men som kan have langvarige konsekvenser. Forslag til mulige temaer 1. Udsætning af vilde dyr og planter. Et af udgangspunkterne for en fornyet diskussion af natursyn for Vildtforvaltningsrådet er den seneste tids fokus på rewilding både i Danmark og internationalt samt en række konkrete problemstillinger i Danmark relateret til reintroduktion af arter (f.eks bæver, bison og elge), som udsættes med henblik på at genskabe naturtyper og økosystemer, men som skaber andre udfordringer i forhold til anden anvendelse af naturområder og i forhold til landbrug og skovbrug. Perspektivet med rewilding som både kan handle om at reintroducere dyr og planter, f.eks eksotiske træarter, som tidligere har vokset vildt i Danmark er at genskabe oprindelige og mere naturlige landskabstyper og at øge de biologiske mangfoldighed. Spørgsmål der rejser sig i den forbindelse er, om det overhovedet er ønskværdigt, om det i givet fald virker, hvilke konsekvenser det kan medføre, og hvordan man i så fald kan forudse og tage stilling til disse konsekvenser. Når det gælder de konkrete eksempler på reintroduktion i Danmark indebærer lovgivningen, ikke mindst EU-lovgivningen, begrænsninger i valget af virkemidler i forvaltningen. Udsætning af arter med henblik på jagtmæssig udnyttelse (f.eks. fasaner) indebærer også en række udfordringer og problemstillinger i relation til natursynsdiskussionen, men det foreslås, at temaet f0kuserer på udsætning af vilde dyr og planter med det formål at forbedre biodiversiteten i den danske natur. 2. Pleje/nye landskabstyper Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

55 Bilag punkt 5.B Den løbende prioritering af naturindsatser, herunder i udmøntningen af landdistriktsmidler og naturpuljemidler er i sidste ende en politisk beslutning. Det kan imidlertid være relevant at diskutere hvad det er for naturtyper, man i Danmark ønsker at fremme, og hvilke formål der skal tilgodeses, når der afsættes midler til pleje af natur. En konkret problemstilling, som har været debatteret i den sammenhæng er begrebet urørt skov og hvorvidt urørt skov faktisk betyder skov, der ikke er genstand for nogen plejeindsats overhovedet, eller om der er grader af urørt skov, som måske tjener visse formål bedre, herunder det formål at fremme biodiversiteten. 3. Håndtering af invasive arter De seneste år har der været stigende fokus på invasive arter. Invasive arter er ikkehjemmehørende arter, der er bragt til Danmark ved menneskelig mellemkomst, der skader den hjemmehørende biodiversitet. Selvom denne definition af invasive arter er forholdsvis klar, er det ikke altid helt klart, hvornår en art er hjemmehørende, og det er ikke helt entydigt, hvornår en art er til skade for den omgivende biodiversitet. Nogle arter kaldes invasive, selvom de har bredt sig naturligt til Danmark f.eks fordi klimaforandringerne har skabt gunstige levevilkår for dem, men er uønskede, fordi de skader andre arter. Miljøministeren fremlagde før sommer en handlingsplan mod invasive arter, der lægger op til en række initiativer, og Danmark er bundet til bestemte indsatser af EU s forordning om invasive arter, men der vil formentligt fremover opstå udfordringer, som der ikke er taget stilling til indenfor disse rammer og som rejser spørgsmål om, hvilke arter, planter som dyr, der betragtes som naturlige og hjemmehørende i den danske natur. 4. Balance i forhold til produktion/erhverv Danmark er et tæt befolket land og over 60% af vores landareal er opdyrket til landbrugsformål. De fleste vil mene, at der skal være plads både til mennesker, produktion og natur, og naturen skal kunne tilgodese både en rig biologisk mangfoldighed og mulighed for rekreativ udnyttelse. Spørgsmålet er, hvordan de mange formål med vores udnyttelse af landskabet bedst kan gå op i en højere enhed, hvordan områder med store naturværdier kan bevares samtidig med at befolkningen skal have adgang til at opleve naturen på forskellig måde, og samtidig med at vi tager hensyn til mulighederne for at sikre en effektiv og konkurrencedygtig landbrugs- og skovproduktion. Hvilke hensyn skal inddrages i naturpolitikken, og hvordan afvejes interesser i forhold til hinanden? 2

56 Bilag punkt 5. Litteratur til inspiration til det videre arbejde med natursyn Vildforvaltningsrådets natursyn fra 1998 Friluftsrådets natursyn IUCN Guidelines for reintroductions and other conservation translocations Danmarks Jægerforbunds natursyn Naturstyrelsen notat om virkemidler til fremme af biodiversitet i skov udarbejdet i samarbejde med Skovrådet i 2016.

57 Bilag punkt 5. C Vildtforvaltningsrådets Natursyn (juli 1998) 1. Indledning 1.1 Baggrund med udgangspunkt i den offentlige debat, der har været og stadig verserer vedr. holdningen til nye dyr i den danske natur - fx vildsvin, los, bæver og mink - besluttede Vildtforvaltningsrådet på sit møde den 3. december 1997 at nedsætte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde et udkast til fælles natursyn for rådet særligt med vægt på reintroduktion af pattedyr og fugle til den danske natur. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer: Anders Lassen (formand), De danske Landboforeninger Jane Lund Henriksen, Friluftsrådet Christian Hjorth, Dansk Ornitologisk Forening Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening Kristian Raunkjær, Danmarks Jægerforbund Flemming Frandsen, Naturbeskyttelsesrådet Vildtforvaltningskontoret, (Søren Eis) har fungeret som sekretariat for gruppen 1.3 Kommissorium, møder m.v. Arbejdsgruppens udgangspunkt har været følgende kommissorium: Gruppen fremlægger til Vildforvaltningsrådsmødet d. 28. maj 1998 forslag til Vildforvaltningsrådets Natursyn med særlig vægt på reintroduktion af pattedyr og fugle til den danske natur. På baggrund af skriftlige bidrag fra medlemmerne udarbejdede sekretariatet i februar 1998 et 1.udkast til indstilling fra gruppen. Gruppen holdt møde d. 4. marts 1998 på Vildtforvaltningsskolen på Kalø, hvor udkastet blev drøftet. På baggrund af disse drøftelser samt efterfølgende kommentarer fra gruppens medlemmer udarbejdedes en indstilling til Vildtforvaltningsrådets møde d. 28. maj Indstillingen blev tiltrådt*) på rådsmødet med en enkelt tilføjelse, der er indarbejdet i nærværende indstilling. *) DOF's udgangspunkt er, at foreningen i ingen tilfælde kan gå ind for reintroduktion af fugle eller pattedyr til den danske natur. Foreningen bakker imidlertid op om den resterende del af indstillingen. 2. Indstilling 2.1 Hvad kan betragtes som natur? Det danske landskab har et meget varieret naturindhold alt efter graden af menneskelig indgriben. Uanset dette forhold må det generelle udgangspunkt være, at det åbne land som helhed betragtes som natur. 2.2 Dynamiske naturprocesser Naturens dynamiske processer bør begrænses mindst muligt og evt. genskabes under skyldig hensyntagen til menneskers sikkerhed og erhvervsinteresser. Begrænset menneskelig indgriben og udnyttelse bør dog accepteres for at bevare og genskabe visse landskabstyper og småbiotoper. Det må accepteres, at naturens dynamik kan betyde, at nogle arter forsvinder, og andre indvandrer. Denne erkendelse bør indarbejdes i strategier for natur- og vildtforvaltningen. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

58 Bilag punkt 5. C 2.3 Overordnede forvaltningsprincipper for pattedyr og fugle Fugle- og pattedyrfaunaen bør udgøre den størst mulige naturligt forekommende biologiske mangfoldighed. Dette sikres bl.a. ved at beskytte sjældne og truede arter og ved at beskytte vildtet i yngletiden, og i perioder hvor vildtet presses af vejrliget og lignende. Oprindelighed - autenticitet bør tillægges væsentlig betydning. Vildtets levesteder skal sikres kvalitativt og kvantitativt gennem oprettelse af et vildtreservatnetværk og naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser samt naturpleje. Genskabelse og understøttelse af naturens processer, der kan medvirke til at bevare og genskabe biotoper, bør støttes, særligt når det kan medvirke til at forbedre bestandsniveauet for truede arter og/eller medvirke til, at forsvundne arter genindvandrer. Rekreativ udnyttelse af naturen bør foregå under væsentlig hensyn til flora og fauna. Udnyttelsen af fugle og pattedyr i form af jagt bør ske på et bæredygtigt grundlag efter etiske principper. 2.4 Definitioner Ved "udsætning " forstås i det følgende udsætning i naturen af pattedyr og fugle, der er naturligt forekommende på udsætningsstedet. Typiske eksempler på vildt, der udsættes i den danske natur, er de arter, der kan udsættes uden tilladelse: Fasan, gråand og agerhøne. Ved "genindvandring " forstås i det følgende, at arter af fugle eller pattedyr, der på et eller andet tidspunkt siden den sidste istid har været forekommende i Danmark, uden menneskelig mellemkomst atter indfinder sig i den danske natur eller på lokaliteter, hvor de har været forsvundet fra gennem længere tid. Hvis de nævnte vildtarter dukker op i Danmark som følge af udsætningsprogrammer i udlandet, anses de ligeledes som genindvandret. Ved "indvandring" forstås i det følgende, at arter af pattedyr og fugle, der ikke har forekommet i den danske natur siden den sidste istid, uden menneskelig mellemkomst indfinder sig i den danske natur. Ved "reintroduktion " forstås i det følgende, at arter af fugle og pattedyr, som siden sidste istid er forsvundet enten som følge af menneskelig efterstræbelse, klima- eller biotopændringer m.v., sættes ud i naturen. Også genudsætning af en vildtart i en lokalitet hvorfra den pågældende art er forsvundet (fx en ø), og hvortil arten har vanskeligt ved at genindvandre, betragtes i det følgende som reintroduktion. Ved "introduktion" forstås i det følgende, at arter af fugle og pattedyr, der ikke har forekommet i den danske natur siden sidste istid Danmark, ved menneskelig mellemkomst sættes ud i naturen eller slipper ud fra fangenskab. 2.5 Udsætning af vildt Der bør som udgangspunkt ikke udsættes andre arter end de arter, der må udsættes uden særlig tilladelse efter lov om jagt og vildtforvaltning, nemlig fasan, gråand og agerhøne. Det accepteres, at disse arter udsættes primært med henblik på jagtlig udnyttelse under forudsætning af, at den fauna, der findes på udsætningsstedet, ikke påvirkes eller kun påvirkes i ringe grad af udsætningen. 2.6 Genindvandring af tidligere i Danmark forekommende vildtarter Udgangspunktet bør være, at arter, der genindvandrer, skal beskyttes og accepteres i den danske natur, også selvom det drejer sig om en følge af et udsætningsprogram i udlandet (stor hornugle). 2

59 Bilag punkt 5. C Dog bør man på forhånd have gjort sig punkterne nævnt under 2.10 klart, før en genindvandring accepteres. 2.7 Indvandring af nye vildtarter Også naturlig indvandring af nye arter, der ikke tidligere har forekommet i Danmark, bør accepteres. Dette gælder dog ikke, hvis det drejer sig om udslip fra fangenskab m.v. af arter, der ikke forekommer naturligt i den europæiske region. Sådanne eksotiske arter bør hindres i at etablere sig i den danske natur. I forbindelse med indvandring af nye arter bør punkterne under 2.10 ligeledes overvejes. 2.8 Reintroduktion I overvejelser vedr. reintroduktion af vildtarter, der ikke længere forekommer i Danmark, bør punkterne nævnt under 2.10 nøje overvejes. Det samme gør sig gældende ved reintroduktion af hjemmehørende vildtarter. Hvis gennemgangen af de nævnte punkter ikke fører til "diskvalifikation" af en art, bør reintroduktion overvejes. I tilfælde hvor en art er forsvundet fra en isoleret lokalitet, hvortil den vanskeligt kan genindvandre, eller såfremt arten ikke naturligt har kunnet sprede sig til den pågældende lokalitet bør reintroduktion overvejes positivt. Arter, det typisk kan komme på tale at tillade reindtroduktion af, er hjortevildt og hare. Trækfugle bør ikke reintroduceres. Målet for sådanne reintroduktioner bør være at øge naturindholdet lokalt og evt. give mulighed for jagt på et bæredygtigt grundlag, det vil sige uden supplerende udsætninger. 2.9 Introduktion af ikke hjemmehørende vildtarter Introduktion af ikke hjemmehørende arter bør under ingen omstændigheder finde sted og vil typisk også være i strid med internationale naturbeskyttelsesaftaler Overvejelser/ forvaltningsplan i forbindelse med reintroduktion af vildt Før det evt. besluttes at reintroducere en vildtart, bør nedenstående spørgsmål gennemgås med henblik på at afgøre, om en reintroduktion bør finde sted eller ej. Hvis det besluttes, at en reintroduktion skal finde sted, bør der, før dette sker, udarbejdes en forvaltningsplan for arten. Hvad er det overordnede mål med reintroduktionen? Hvilken rolle skal arten spille? Udgør biotopen, hvor en art ønskes reintroduceret, et naturligt levested, hvor arten kan udvise naturlig levevis både på kort og længere sigt? Hvad er årsagen til, at arten er forsvundet? Er der en rimelig chance for, at arten kan indvandre uden menneskelig hjælp? Og i givet fald hvilken indflydelse skal det have på beslutningen om reintroduktion? Hvor stor skal udbredelsen være geografisk og numerisk? I hvilket omfang vil der ske skader på landbrugsafgrøder, husdyr, skovbrug m.v., og bør der i givet fald udbetales erstatning og/eller gives tilladelse til regulering? Er der sikkerhed for, at arten ikke længere findes i det område, hvor den påtænkes reintroduceret? Er der risiko for faunaforurening, negativ indflydelse på økosystemer herunder flora, landskabsændringer og fortrængning/stimulering af andre dyr? Er der risiko for forurening, fx ferskvandsforurening? Hvilke veterinære aspekter følger af en reintroduktion? Hvordan sikres det bedst mulige udsætningsmateriale og dermed den størst mulige autenticitet? Bør der i kortere eller længere tid knyttes restriktioner for naturbrugere til det område, hvor reintroduktionen finder sted? 3

60 Bilag punkt 5. C På hvilken måde sikrer man sig en folkelig debat særligt på lokalt plan vedr. reintroduktionsplanerne? Skal arten bortskydes eller indfanges, hvis den breder sig udenfor et i forvejen udpeget område, eller hvis det viser sig, at reintroduktionen har utilsigtede konsekvenser som fx, at den bliver langt mere talrig end forventet? Bør arten kunne jages på et bæredygtigt grundlag? 2.11 Forvaltningspolitik Både når det gælder naturlig ind- og genindvandring samt reintroduktion af pattedyr og fugle, bør der formuleres en klar forvaltningspolitik, der er på forkant med udviklingen, således at der ikke er tvivl om den nationale holdning, når et nyt dyr ind- eller genindvandrer, eller når der opstår diskussion om reintroduktion af en vildtart Prioritering af ressourcer Der bør i forbindelse med prioritering af ressourcer til bevaring af bestande primært satses på bevaring af bestande i det eksisterende udbredelsesområde frem for reindroduktion af arten i områder, hvor de pågældende arter er forsvundet Arter, der ikke kan accepteres som nye vildtarter i Danmark En ny vildtart bør ikke accepteres i den danske fauna, såfremt den udgør en uacceptabel fare herunder sygdomsmæssig risiko for mennesker og husdyr, eller fordi den kan udgøre en fare for faunaforurening Forvaltning af allerede etablerede ikke hjemmehørende arter Arter, der ikke er hjemmehørende, og som allerede har etableret reproducerende bestande i naturen, fx på grund af udslip fra fangenskab (mink), eller som via udsætninger i udlandet har bredt sig til Danmark (amerikansk skarvand), bør søges fjernet eller reduceret væsentligt, såfremt de udgør en trussel for hjernmehørende arter eller arter, der er truede på europæisk eller globalt plan. Reglerne for hold af ikke hjemmehørende arter eller stammer/slægter, der kan fortrænge, krydse sig med eller på anden måde udgøre en trussel for danske vildtarter, hvis de slipper ud, bør være ekstra strenge bl.a. med hensyn til krav til bure og hegn. 4

61 Friluftsrådet Friluftsrådets natursyn Side 1 af Bilag punkt 5. C Om Friluftsrådet Friluftsliv for alle En rig natur Uddannelse og formidling Tilskud til friluftsliv Friluftsoplevelser En rig natur Særlige naturområder Det åbne land Skovene Havet og kysterne Søer og vandløb Byerne Luften Danske Naturparker Friluftsrådets natursyn Udgangspunktet er friluftsliv for alle under hensyn til natur og miljø. At benytte er med til at beskytte Det at komme ud i naturen, lære naturværdierne at kende, er med til at folk ønsker at bevare og beskytte den. Danmarksrejsen Uden natur, intet friluftsliv Friluftsrådet arbejder med at skabe respekt for naturen, og med at der skal vises hensyn i naturen. Det sker gennem samfundsaktuelle initiativer, naturformidling, udvikling af undervisningsmateriale, debatter og i bredt samspil med medlemsorganisationerne og Rådets lokale kredse. Undgå A og B natur Friluftsrådet mener ikke at Danmark skal opdeles i A og B natur. Det er vigtigt at der er plads til naturen i både den lille og store skala. Naturen skal opleves og bevares i alle landskabstyper uanset ejerskab. Danmark har tradition for at beskytte naturen og adgangen hertil igennem lovgivningen. Desværre er der behov for at kritisere lovgivningens udformning, da den i mange tilfælde ikke overholdelse. De danske 3 områder er forsvundet mange steder i landet, og adgangen til naturen i for eksempel landbrugslandskabet er stærk indskrænket på grund af en række ulovlige hindringer. Positiv indstilling til udsætning af hjemmehørende arter Udsætning af vilde arter i den danske natur, kan berige oplevelsen af naturen i Danmark, samtidig med at naturlige økosystemer genoprettes og beskyttes. Derfor er det Rådet opfattelse, at der er i orden at udsætte arter i den vilde natur, der oprindeligt har eksisteret i en naturlig balance i den danske natur. Arter der af en eller flere årsager ikke indgår i en naturlig og bæredygtig balance, grundet samfundets eller klimaets udvikling, er det problematisk at udsætte. Men skal vildsvin tilbage i den danske natur? Vildsvinets tilbagevenden til Danmark har været diskuteret i en række år. Enten gennem en egentlig reintroduktion eller ved at ophæve det nedskydningspåbud, der findes i forhold til vildtlevende vildsvin i Danmark, og dermed tillade de vildsvin der selv genindvandrer fra Tyskland at etablere sig i Danmark. Her er det Friluftsrådets holdning, at afskydningspåbuddet for vildsvin ophæves, således at vildsvin dermed tillades at gennindvandre og etablere sig i Danmark. Men der skal udarbejdes en national forvaltningsplan for vildsvin. Følsomme naturområder/belastende aktiviteter Der findes særligt følsomme områder, der generelt er lukket eller lukket for særligt forstyrrende aktiviteter. Grundlæggende er det Friluftsrådets holdning, at der også her bør være adgang uden hensyn til naturen. Friluftsrådet mener, at særligt forstyrrende og belastende aktiviteter skal sikres udfoldelsesmuligheder i områder, hvor de ikke er i konflikt med naturværdier eller andre friluftsinteresser. Natursyn er holdning til den natur man færdes i. At deltage i Danmarksrejsen er et godt grundlag, hvis du har lyst til aktivt at deltage i de kommende natursynsdebatter. Adgang til naturen Natur skal være varieret og oplevelsesrig. Derfor er adgang til at færdes og opholde sig i naturen en meget vigtig del, når Friluftsrådet er aktiv i debatten om Danmarks naturpolitik. Du kan læse mere om Friluftsrådets arbejde for bedre adgang her. Naturvejledning Naturvejledning er at give indsigt i natur, at belyse samspillet mellem mennesker og natur samt gode naturoplevelser. Derfor er det et vigtigt for Friluftsrådet at påvirke og styrke naturvejldning i Danmark.

62 Bilag punkt 5. C Guidelines for Reintroductions and Other Conservation Translocations Version 1.0 Reintroduction and Invasive Species Specialist Groups' Task Force on Moving Plants and Animals for Conservation Purposes

63

64 Guidelines for Reintroductions and Other Conservation Translocations Version 1.0

65

66 Guidelines for Reintroductions and Other Conservation Translocations The Reintroduction and Invasive Species Specialist Groups Task Force on Moving Plants and Animals for Conservation Purposes Version 1.0

67 The designation of geographical entities in this document, and the presentation of the material, do not imply the expression of any opinion whatsoever on the part of IUCN or the organizations of the authors and editors of the document concerning the legal status of any country, territory, or area, or of its authorities, or concerning the delimitation of its frontiers or boundaries. The views expressed in this publication do not necessarily reflect those of IUCN. Production of these Guidelines and Annexes was made possible through the generous support of the Environment Agency Abu Dhabi, in providing design services. The work of the Reintroduction and Invasive Species Specialist Groups Task Force on Moving Plants and Animals for Conservation Purposes was funded by Al Ain Zoo, Abu Dhabi, and the Karl Mayer Foundation. Working meetings of the Task Force were generously hosted by Al Ain Zoo, Abu Dhabi. KARL MAYER STIFTUNG Citation: IUCN/SSC (2013). Guidelines for Reintroductions and Other Conservation Translocations. Version 1.0. Gland, Switzerland: IUCN Species Survival Commission, viiii + 57 pp. ISBN: Cover design and layout by: Mohamed bin Zayed Species Conservation Fund Cover photos: Anti-clockwise from top right: Seychelles White-eye (Zosterops modestus) Mikhail Shlemov Pygmy Loris (Nycticebus pygmaeus) Ulrike Streicher Chiricahua Leopard Frog (Lithobates [Rana] chiricahuensis) Abigail King Ifach Campion (Silene hifacensis) Emilio Laguna Field Cricket (Gryllus campestris) Dave Clarke Philippine Crocodile (Crocodylus mindorensis) Merlijn van Weerd Available on line at:

68 Contents of Guidelines Acknowledgements p.vi Executive summary Guidelines Section 1 p.11 Introduction and scope of Guidelines Section 2 p.12 Definitions and classification Section 3 p.14 Deciding when translocation is an acceptable option Section 4 p.15 Planning a translocation 4.1 Goals, objectives and actions 4.2 Monitoring programme design 4.3 Exit strategy Section 5 p.17 Feasibility and design Section 6 p.25 Risk assessment Section 7 p.28 Release and implementation Section 8 p.30 Monitoring and continuing management Section 9 p.32 Dissemination of information 5.1 Biological feasibility 5.2 Social feasibility 5.3 Regulatory compliance 5.4 Resource availability 7.1 Selecting release sites and areas 7.2 Release strategy 8.1 Monitoring 8.2 Continuing management Figure 1. The translocation spectrum p.34 Figure 2. The conservation translocation cycle p.35 7V

69 Acknowledgements These Guidelines and their Annexes were developed by a Task Force of the Reintroduction and Invasive Species Specialist Groups, working between 2010 and The Chair of the Species Survival Commission, Dr Simon Stuart, appreciated that IUCN s 1998 Guidelines for Reintroductions needed review and revision and the Chair of the Reintroduction Specialist Group, Dr Frédéric Launay, offered the resources of the Reintroduction Specialist Group to carry out this task. He, in turn, invited Dr Mark Stanley Price to assemble and manage a small Task Force for the work. It soon became evident that the Invasive Species Specialist Group contained expertise of direct relevance to the work, and its Chair, Dr Piero Genovesi, wholeheartedly brought in his Specialist Group. The Task Force members are listed below. Collectively, we would like to thank Simon Stuart for his initiative and Frédéric Launay, Chair of the Reintroduction Specialist Group and Director-General, Mohamed bin Zayed Species Conservation Fund, for his invitation and support of the work. We are most grateful to the Al Ain Zoo for its support to the Task Force Chair, for meeting all travel costs and other costs associated with hosting three very productive meetings of the Task Force at Al Ain Zoo. We extend out thanks to the Chief Executive, Mr Ghanim Al-Hajeri, to Mr Binod Narasimhan, Ms Lisa Banfield, Mrs Hessa Al-Qahtani and Mrs Muna Al-Dhaheri, and Dr Michael Maunder. The Task Force Chair was further supported by the Karl Mayer Foundation. We thank the Mohamed bin Zayed Species Conservation Fund, for supporting the designing of the Guidelines and Annexes, and also Mrs Lynne Labanne, Marketing and Communications Officer of the IUCN Global Species Programme for directing the Guidelines through to publication. The Task Force drew on the specialist expertise on a number of Associates who contributed wisdom and insights to the Guidelines: they are listed below. The Task Force members were afforded time to work on the Guidelines by their home institutions, and we are all grateful for this contribution in the interests of conservation. Finally, the Guidelines and Annexes were reviewed widely and thoroughly during their development, both within the Species Survival Commission and further afield both within and outside IUCN. We thank all the individuals and organisations that provided critiques and feedback, all of which was carefully assessed. We list all reviewers below. The finished Guidelines and Annexes cover a wider array of situations and solutions, with their opportunities and risks, than the 1998 Guidelines. Hence, review and revision were entirely justified, and the Task Force hopes that this contribution will promote and help responsible translocation as an essential tool for conservation in the present era of acute challenges for the world s biodiversity. Task Force members Mark R Stanley Price (Chair), Frédéric Launay, Piero Genovesi, Doug Armstrong, Sarah Dalrymple, Wendy Foden, Peter Hollingsworth, Michael Jordan, Michael Maunder, Ben Minteer, Axel Moehrenschlager, Sanjay Molur, François Sarrazin, Philip Seddon, Pritpal Soorae. Task Force Associates Philip Hulme, Richard Kock, Richard Reading, David Richardson, Sophie Riley, James Watson. Guidelines reviewers We gratefully acknowledge the constructive input from many organisations and individuals, especially: Urs Breitenmoser, Peter Bridgewater, Rob Brooker, Andrew Burbidge, Rosie Cooney, Pam Cromarty, Mary Davies, John Ewen, Philippe Feldmann, Werner Flueck, Marge From, Martin Gaywood, Merryl Gelling, Adam Grogan, Markus Gusset, Matt Hayward, Baz Hughes, Jonathan Hughes, Robert Jenkins, Brian Jones, Patrick Kelly, Robert Kenward, Tony King, Emilio Laguna, Torsten Langgemach, Rebecca Lee, Kati Loeffler, David Lucas, David Lusseau, Joyce Maschinski, Leonie Monks, Greg Mueller, Simon Nally, Terry O Connor, Herbert Prins, Lydia Robbins, Ian Robinson, Karin Schwartz, Mark Schwartz, Debra Shier, Claudio Sillero, Diane Skinner, Patrick Todd, Hernán Torres, Frank Vorhies, Grahame Webb, Liz Williamson. VI

70 Guidelines For Reintroductions and Other Conservation Translocations Version 1.0

71 Executive summary Executive summary Conservation translocation is the deliberate movement of organisms from one site for release in another. It must be intended to yield a measurable conservation benefit at the levels of a population, species or ecosystem, and not only provide benefit to translocated individuals. Conservation translocations - Figure 1 - consist of (i) reinforcement and reintroduction within a species indigenous range, and (ii) conservation introductions, comprising assisted colonisation and ecological replacement, outside indigenous range. Translocation is an effective conservation tool but its use either on its own or in conjunction with other conservation solutions needs rigorous justification. Feasibility assessment should include a balance of the conservation benefits against the costs and risks of both the translocation and alternative conservation actions. Risks in a translocation are multiple, affecting in many ways the focal species, their associated communities and ecosystem functions in both source and destination areas; there are also risks around human concerns. Any proposed translocation should have a comprehensive risk assessment with a level of effort appropriate to the situation. Where risk is high and/or uncertainty remains about risks and their impacts, a translocation should not proceed. Translocations of organisms outside of their indigenous range are considered to be especially high risk given the numerous examples of species released outside their indigenous ranges subsequently becoming invasive, often with massively adverse impacts. Any translocation will impact and be impacted by human interests. Social, economic and political factors must be integral to translocation feasibility and design. These factors will also influence implementation and often require an effective, multi-disciplinary team, with technical and social expertise representing all interests. Design and implementation of conservation translocations should follow the standard stages of project design and management, including gathering baseline information and analysis of threats, and iterative rounds of monitoring and management adjustment once the translocation is underway - Figure 2. This ensures that process and progress are recorded; changes in translocation objectives or management regime can then be justified, and outcomes can be determined objectively. Finally, translocations should be fully documented, and their outcomes made publicly and suitably available to inform future conservation planning. VIII

72 Guidelines Section 1 Introduction and scope of Guidelines Guidelines Section 1 Introduction and scope of Guidelines These Guidelines are designed to be applicable to the full spectrum of conservation translocations. They are based on principle rather than example. Throughout the Guidelines there are references to accompanying Annexes that give further detail. The background and rationale for developing these Guidelines are described in Annex 1. Translocation is the human-mediated movement of living organisms 1 from one area, with release in another. These Guidelines focus on conservation translocations, namely a translocation that yields quantifiable conservation benefit. For this purpose the beneficiaries should be the populations of the translocated species, or the ecosystems that it occupies. Situations in which there is benefit only to the translocated individuals do not meet this requirement. Conservation through intervention is now common, but with increasing evidence and appreciation of the risks. Consequently, any conservation translocation must be justified, with development of clear objectives, identification and assessment of risks, and with measures of performance. These Guidelines are designed to provide guidance on the justification, design and implementation of any conservation translocation. But, they should not be construed as promoting conservation translocation over any other form of conservation action, and specific elements should not be selected in isolation to justify a translocation. These Guidelines are a response to the present era of accelerating ecological change: there are increasing and acute pressures on much of the world s biodiversity due to loss of habitats and reduction in their quality, biological invasions, and climate change. The latter is the main force behind the proposition to move organisms deliberately outside their indigenous ranges (defined in Section 2), an exercise of greater potential risks than a reinforcement or reintroduction. While such assisted colonisation is controversial, it is expected to be increasingly used in future biodiversity conservation. Because of such anticipated developments, these Guidelines emphasise the need to consider the alternatives to translocation, to appreciate uncertainty of ecological knowledge, and to understand the risks behind any translocation. Many conservation translocations are long-term commitments, and every case is an opportunity to research the challenges for establishing populations, in order to increase the success rate of these interventions. 1 organism refers to a species, subspecies or lower taxon, and includes any part, gametes, seeds, eggs, or propagules of such species that might survive and subsequently reproduce (After: Convention on Biological Diversity Decision VI/23 1

73 Guidelines Section 2 Definitions and classification Guidelines Section 2 Definitions and classification Figure 1 shows a typology of conservation translocations, based on the following definitions. Annex 2 provides further details. Translocation is the human-mediated movement of living organisms from one area, with release 2 in another. Translocation is therefore the overarching term. Translocations may move living organisms from the wild or from captive origins. Translocations can be accidental (e.g. stowaways) or intentional. Intentional translocations can address a variety of motivations, including for reducing population size, for welfare, political, commercial or recreational interests, or for conservation objectives. Conservation translocation is the intentional movement and release of a living organism where the primary objective is a conservation benefit: this will usually comprise improving the conservation status of the focal species locally or globally, and/or restoring natural ecosystem functions or processes. A translocation involves releasing organisms. Release here specifically excludes the act of placing organisms into conditions that, for management purposes, differ significantly from those experienced by these organisms in their natural habitats. These differences may include the density under which individuals are kept, their sex ratio and group size, breeding system, environmental conditions, dependence on provisioning and, consequently, the selection pressures imposed. Conservation translocations can entail releases either within or outside the species indigenous range. The indigenous range of a species is the known or inferred distribution generated from historical (written or verbal) records, or physical evidence of the species occurrence. Where direct evidence is inadequate to confirm previous occupancy, the existence of suitable habitat within ecologically appropriate proximity to proven range may be taken as adequate evidence of previous occupation. 1. Population restoration is any conservation translocation to within indigenous range, and comprises two activities: a. Reinforcement is the intentional movement and release of an organism into an existing population of conspecifics. Reinforcement aims to enhance population viability, for instance by increasing population size, by increasing genetic diversity, or by increasing the representation of specific demographic groups or stages. 2 release is applicable here to individuals of any taxon. 2

74 Guidelines Section 2 Definitions and classification Guidelines Section 2 Definitions and classification [Synonyms: Augmentation; Supplementation; Re-stocking; Enhancement (plants only)] b. Reintroduction is the intentional movement and release of an organism inside its indigenous range from which it has disappeared. Reintroduction aims to re-establish a viable population of the focal species within its indigenous range. 2. Conservation introduction is the intentional movement and release of an organism outside its indigenous range. Two types of conservation introduction are recognised: [Synonyms: Benign Introduction; Assisted Migration; Managed Relocation] b. Ecological replacement is the intentional movement and release of an organism outside its indigenous range to perform a specific ecological function. This is used to re-establish an ecological function lost through extinction, and will often involve the most suitable existing sub-species, or a close relative of the extinct species within the same genus 3. [Synonyms: Taxon Substitution; Ecological Substitutes/Proxies/Surrogates; Subspecific Substitution, Analogue Species] a. Assisted colonisation is the intentional movement and release of an organism outside its indigenous range to avoid extinction of populations of the focal species. This is carried out primarily where protection from current or likely future threats in current range is deemed less feasible than at alternative sites. The term includes a wide spectrum of operations, from those involving the movement of organisms into areas that are both far from current range and separated by non-habitat areas, to those involving small range extensions into contiguous areas. 3 An organism might be released into indigenous range to perform an ecological function, but this would be considered a reintroduction. 3

75 Guidelines Section 3 Deciding when translocation is an acceptable option Guidelines Section 3 Deciding when translocation is an acceptable option 1. A conservation translocation has intended conservation benefit, but it also carries risks to ecological, social and economic interests - Annex There should generally be strong evidence that the threat(s) that caused any previous extinction have been correctly identified and removed or sufficiently reduced - Annex Assessment of any translocation proposal should include identification of potential benefits and potential negative impacts, covering ecological, social and economic aspects. This will be simpler for a reinforcement or reintroduction within indigenous range compared to any translocation outside indigenous range. 4. Global evidence shows that introductions of species outside their indigenous range can frequently cause extreme, negative impacts that can be ecological, social or economic, are often difficult to foresee, and can become evident only long after the introduction. 6. Hence, although risk analysis around a translocation should be proportional to the presumed risks (Guidelines Section 6), justifying a conservation introduction requires an especially high level of confidence over the organisms performance after release, including over the long-term, with reassurance on its acceptability from the perspective of the release area s ecology, and the social and economic interests of its human communities. 7. In any decision on whether to translocate or not, the absolute level of risk must be balanced against the scale of expected benefits. 8. Where a high degree of uncertainty remains or it is not possible to assess reliably that a conservation introduction presents low risks, it should not proceed, and alternative conservation solutions should be sought - Annex Conservation translocations outside indigenous range may, therefore, bring potentially high risks that are often difficult or impossible to predict with accuracy. 4

76 Guidelines Section 4 Planning a translocation 4.1 Goals, objectives and actions Guidelines Section 4 Planning a translocation 4.1 Goals, objectives and actions 1. Every conservation translocation should have clearly defined goals. 2. Any conservation translocation should follow a logical process from initial concept to design, feasibility and risk assessment, decision-making, implementation, monitoring, adjustment and evaluation. 3. Planning for a conservation translocation can usefully follow the Species Survival Commission s approach to conservation planning for species 4, requiring specification of a goal, objectives and actions. Reference to the commonly observed phases of translocated population development may aid planning - Annex Progress reviews are encouraged at all stages, so that the goal(s) is reached through a cyclical process - Figure 2, which allows adjustment in objectives or in time frames based on observed progress (Guidelines Section 8). populations that will achieve the required conservation benefit either locally or globally, all within an overall time frame. 6. There may be more than one goal, although clarity of purpose may suffer as goals increase in number. 7. Objectives detail how the goal(s) will be realised; they should be clear and specific and ensure they address all identified or presumed current threats to the species. 8. Actions are precise statements of what should be done to meet the objectives; they should be capable of measurement, have time schedules attached, indicate the resources needed and who is responsible and accountable for their implementation. Actions are the elements against which translocation progress will be monitored and assessed (Guidelines Section 8). 5. A Goal is a statement of the intended result of the conservation translocation. It should articulate the intended conservation benefit, and will often be expressed in terms of the desired size and number of 4 5

77 Guidelines Section 4 Planning a translocation 4.2 Monitoring programme design 4.3 Exit strategy Guidelines Section 4 Planning a translocation 4.2 Monitoring programme design Monitoring the course of a translocation is an essential activity (Guidelines Section 8). It should be considered as an integral part of translocation design, not to be merely added on at a later stage. The effort invested in developing realistic goals and objectives is the starting point for a monitoring programme; its design should reflect the phases of translocated population development - Annex 4 - and answer at least the following: What evidence will measure progress towards meeting translocation objectives and, ultimately, success or failure? What data should be collected, where and when, to provide this evidence, and what methods and protocols should be used? Who will collect the data, analyse it and ensure safe keeping? Who will be responsible for disseminating monitoring information to relevant parties? 4.3 Exit strategy Not all translocations proceed according to plan. There will be a point at which investing further resources is no longer justified, despite any prior management adjustments. The decision to discontinue is defensible if translocation design includes indicators of lack of success and the tolerable limits of their duration, or if undesired and unacceptable consequences have occurred. An exit strategy should be an integral part of any translocation plan. Having a strategy in place allows an orderly and justifiable exit. 6

78 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.1 Biological feasibility Guidelines Section 5 Feasibility and design The primary focus of translocation planning will be the desired performance of the focal species in terms of either its population performance, behaviour and / or its ecological roles after translocation. However, the design of the proposed translocation will be subject to both opportunities and constraints, and all will influence the feasibility of the proposed operation. Feasibility assessment should cover the full range of relevant biological and non-biological factors. 5.1 Biological feasibility Basic biological knowledge 1. Necessary knowledge of any translocation candidate species should include its biotic and abiotic habitat needs, its interspecific relationships and critical dependencies, and its basic biology. - Annex 5.1. Where knowledge is limited, the best available information should be used, and further subsequent information used to confirm or adjust management. 2. Information from the candidate or closely-related species can be used to construct models of alternative translocation scenarios and outcomes; even simple models can help effective decision-making - Annex

79 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.1 Biological feasibility Guidelines Section 5 Feasibility and design Habitat Climate requirements - Annex 5.4 Matching habitat suitability and availability to the needs of candidate species is central to feasibility and design. There are many aspects covered in greater detail in Annex 5.3. Essential points are: 1. While reintroduction into indigenous range is always preferable, previous indigenous range may no longer be suitable habitat depending on ecological dynamics during the extinction period. 2. The last place in which a species/ population was found may not be the best habitat for returning the species. 3. Suitable habitat should meet the candidate species total biotic and abiotic needs through space and time and for all life stages. In addition, habitat suitability should include assurance that the release of organisms, and their subsequent movements, are compatible with permitted land-uses in the affected areas. 4. The ecological roles of translocated species at destination sites should be assessed thoroughly, as part of risk assessment (Guidelines Section 6); the risk of unintended and undesirable impacts will generally be least in population reinforcements and greatest in translocations outside indigenous range. 1. The climate at destination site should be suitable for the foreseeable future. Bio-climate envelope models can be used to assess the likelihood of the climate changing beyond the species limits of tolerance, and therefore for identifying suitable destination sites under future climate regimes Founders Founder source and availability 1. Founders can be either from a captive or wild source. 2. Founders should show characteristics based on genetic provenance, and on morphology, physiology and behaviour that are assessed as appropriate through comparison with the original or any remaining wild populations. 3. The potential negative effects of removing individuals from wild or captive populations should be assessed; where captive or propagated populations are sources, the holding institutions should ensure that their collection plans, institutionally and regionally, are designed to support such removals for conservation translocations. 4. Captive or propagated individuals should be from populations with appropriate demographic, genetic, welfare and health management, and behaviour. 8

80 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.1 Biological feasibility Guidelines Section 5 Feasibility and design Founders Taxon substitution In some cases the original species or sub-species may have become extinct both in the wild and in captivity; a similar, related species or sub-species can be substituted as an ecological replacement, provided the substitution is based on objective criteria such as phylogenetic closeness, similarity in appearance, ecology and behaviour to the extinct form. Genetic considerations - Annex Founder selection should aim to provide adequate genetic diversity. 2. Source populations physically closer to, or from habitats that are similar to, the destination may be more genetically suited to destination conditions. 3. If founders from widely separate populations or areas are mixed, there may be genetic incompatibilities. 4. Conservation introductions may justify more radical sourcing strategies of deliberately mixing multiple founder populations to maximise diversity among individuals and hence increase the likelihood of some translocated individuals or their offspring thriving under novel conditions. 5. Genetic considerations in founder selection will be case-specific. If a translocation starts with a wide genetic base, a sufficiently large number of individuals, and subsequent differential performance or mortality is acceptable (and will be monitored), then the genetics of founder selection are unlikely to constrain feasibility of a conservation translocation Animal welfare 1. Conservation translocations should whenever possible adhere to internationally accepted standards for welfare, but should comply with the legislation, regulations and policies in both the source and release areas. 2. Every effort should be made to reduce stress or suffering. 3. Stress in translocated animals may occur during capture, handling, transport and holding, including through confining unfamiliar individuals in close proximity, both up to and after release. 4. Stresses may be quite different for captive-born and wild-caught animals; in particular, intended soft release strategies may increase stress in wild-caught animals by prolonging their captivity. 9

81 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.1 Biological feasibility Guidelines Section 5 Feasibility and design Animal welfare 5. Animals in source populations may suffer stress if the removal of individuals disrupts established social relationships. 6. An exit strategy may require removal of individuals of the translocated species, especially in the case of a conservation introduction; the acceptability of removal should be assessed before starting the translocation Disease and parasite considerations 1. The management of disease and known pathogen transfer is important, both to maximise the health of translocated organisms and to minimise the risk of introducing a new pathogen to the destination area. Further detail on these aspects is given in Annex While it is neither possible nor desirable for organisms to be parasite and disease free, many organisms are non-pathogenic until co-infection or co-factors, or spill-over between host species create conditions that promote pathogenicity. In particular, as host immune conditions may determine an organism s pathogenicity, it is important to consider whether the translocated organisms are likely to cope with new pathogens and stresses encountered at the destination site. 3. The level of attention to disease and parasite issues around translocated organisms and their destination communities should be proportional to the potential risks and benefits identified in each translocation situation (Guidelines Section 6); the IUCN Guide to Wildlife Disease Risk Assessment 5 (2013, in preparation) provides a model process. 4. Quarantine before release, as a means of prevention of disease or pathogen introduction, is a basic precaution for most translocations; its use should be assessed on a case-by-case basis as it may cause unacceptable stress; conversely, stress may usefully bring out latent infections. 5. Pathogenicity may be promoted by the stress of unfamiliar or unnatural conditions of confinement, especially during the translocation process. 6. If reasonable precautions are taken and appropriate prophylaxis applied, with stress minimised in the process, there is rarely cause to consider translocation unfeasible due to disease and parasites. 5 web address to be added. 10

82 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.2 Social feasibility Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.2 Social feasibility 1. Any conservation translocation proposal should be developed within national and regional conservation infrastructure, recognizing the mandate of existing agencies, legal and policy frameworks, national biodiversity action plans or existing species recovery plans. 2. Human communities in or around a release area will have legitimate interests in any translocation. These interests will be varied, and community attitudes can be extreme and internally contradictory. Consequently, translocation planning should accommodate the socioeconomic circumstances, community attitudes and values, motivations and expectations, behaviours and behavioural change, and the anticipated costs and benefits of the translocation. Understanding these is the basis for developing public relations activities to orient the public in favour of a translocation. 3. Mechanisms for communication, engagement and problem-solving between the public (especially key individuals most likely to be affected by or concerned about the translocation) and translocation managers should be established well in advance of any release. 4. No organisms should be removed or released without adequate/conditional measures that address the concerns of relevant interested parties (including local/indigenous communities); this includes any removal as part of an exit strategy. 5. If extinction in the proposed destination area occurred long ago, or if conservation introductions are being considered, local communities may have no connection to species unknown to them, and hence oppose their release. In such cases, special effort to counter such attitudes should be made well in advance of any release. 6. Successful translocations may yield economic opportunities, such as through ecotourism, but negative economic impacts may also occur; the design and implementation stages should acknowledge the potential for negative impacts on affected parties or for community opposition; where possible, sustainable economic opportunities should be established for local communities, and especially where communities/regions are challenged economically. 11

83 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.2 Social feasibility Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.2 Social feasibility 7. Some species are subject to multiple conservation translocations: in these situations, inter-project, inter-regional or international communication and collaboration are encouraged in the interests of making best use of resources and experiences for attaining translocation goals and effective conservation. 8. Organisational aspects can also be critical for translocation success: where multiple bodies, such as government agencies, nongovernment organisations, informal interest groups (some of which may oppose a translocation) all have statutory or legitimate interests in a translocation, it is essential that mechanisms exist for all parties to play suitable and constructive roles. This may require establishment of special teams working outside formal, bureaucratic hierarchies that can guide, oversee and respond swiftly and effectively as management issues arise. 9. The multiple parties involved in most translocations have their own mandates, priorities and agendas; unless these are aligned through effective facilitation and leadership, unproductive conflict may fatally undermine translocation implementation or success. 10. A successful translocation can contribute to a general ethical obligation to conserve species and ecosystems; but the conservation gain from the translocation should be balanced against the obligation to avoid collateral harm to other species, ecosystems or human interests; this is especially important in the case of a conservation introduction. 12

84 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.3 Regulatory compliance Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.3 Regulatory compliance A conservation translocation may need to meet regulatory requirements at any or all of international, national, regional or sub-regional levels. This may in include consideration of the compatibility of permitted and non-permitted land-uses in areas either proposed for a release or where released organisms might subsequently move to. In any country, different agencies may be responsible for proposal evaluation, importation or release licensing, or certifying compliance. A translocation programme may have requirements to report regularly to such agencies on progress and compliance. International movement of organisms Such movement of organisms will need to comply with international requirements. For example, the movement of individuals of any species that is on CITES Appendix I, II or III must comply with CITES requirements. In addition, regulators will need to consider whether permits and agreements are required under the Nagoya Protocol in order to deal with benefits arising from the use of genetic resources and/or traditional knowledge. Legislation for species being moved outside their indigenous range Many countries have formal legislation restricting the capture and/or collection of species within their jurisdiction. Additionally, many countries have formal legislation restricting the release of alien species, and this may apply to the release of organisms in their native country but outside their indigenous range. Permission to release organisms Irrespective of any permission to import organisms, any conservation translocation should have been granted the appropriate government licence to release organisms. Cross-border movements Where organisms are either transported across jurisdictional or formallyrecognised tribal boundaries before release, or are likely to move across such boundaries following release, translocation design should be compatible with the permissive and regulatory requirements of all affected jurisdictions. 13

85 Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.3 Regulatory compliance 5.4 Resource availability Guidelines Section 5 Feasibility and design 5.3 Regulatory compliance National and international veterinary and phyto-sanitary requirements Where there is any international movement of organisms, compliance with the World Organisation for Animal Health 6 standards for animal movement and those of the International Plant Protection Convention 7 may facilitate importation permits. National requirements for plant and animal health before release should be met. The importation of wild species that are implicated as vectors of human or domestic animal disease may be subject to particular regulation and control by national authorities. 5.4 Resource availability 1. Effective translocation management will be truly multi-disciplinary, with strong emphasis on incorporating social skill sets as well as biological/ technical expertise. 2. Under normal circumstances, a translocation should not proceed without assurance of funding for all essential activities over an adequate period of time; the latter should be determined by reference to the schedules laid down in Guidelines Section Funding agencies should be aware that rational changes to a translocation plan during implementation are normal, and budgets should be flexible enough to accommodate such changes

86 Guidelines Section 6 Risk assessment Guidelines Section 6 Risk assessment 1. Any translocation bears risks that it will not achieve its objectives and/ or will cause unintended damage. Consequently, the full array of possible hazards both during a translocation and after release of organisms should be assessed in advance. Annex 6.1 contains fuller detail. 2. It should be emphasised that any translocation outside indigenous range carries further risks, due to: (1) lack of certainty over ecological relationships and an inability to predict ecological outcomes, and (2) the record of species moved outside their indigenous ranges that have become invasive aliens, often with extreme adverse impacts on native biodiversity, ecological services or human economic interests. 3. Risk is the probability of a risk factor occurring, combined with the severity of its impact. Individual risks will generally increase as the following increase in scale: 1. The duration of any extinction period, 2. The extent of ecological change during any extinction period, 3. The degree of critical dependence of the focal species on others, 4. The number of species to be translocated, 5. The genetic differences between the original form and the translocated individuals, 6. The potential negative impacts on human interests, 7. The probability of unacceptable ecological impacts, 8. Whether the translocation is into or outside indigenous range. The total risk landscape will be determined by: 1. The number of risk factors occurring, 2. Uncertainty over the occurrence of each risk factor, 3. Uncertainty over the severity of its impacts, 4. Ignorance of other possible risks factors, 5. The level of competence of those responsible for implementation, 6. The cumulative effects of all occurring risks, 7. The extent to which these risks interact. 4. The extent of risk assessment should be proportional to the level of identified risk. Where data are poor, risk assessment may only be qualitative, but it is necessary as lack of data does not indicate absence of risk. Conclusions from the risk assessment and feasibility study should determine whether a translocation should proceed or not. 15

87 Guidelines Section 6 Risk assessment Guidelines Section 6 Risk assessment 5. Where possible, formal methods for making decisions based on best evidence should be used. As a general principle, where substantial uncertainty about the risks of a translocation outside indigenous range remain, such a translocation should not be undertaken. 6. The main categories of risk around a translocation are: Risk to source populations: except under rare circumstances, removing individuals for translocation should not endanger the source population - Annex 6.2. Ecological risk: a translocated species may have major impacts (whether desirable/undesirable, intended/ not intended) at its destination on other species, and on ecosystem functions; its own performance may not be the same as at its origin; evidence shows that risks are greater for a translocation outside a species indigenous range, and adverse impacts may not appear for many years - Annex 6.3. Disease risk: as no translocated organisms can be entirely free of infection with micro-organisms or parasites, with consequent risk of their spread, disease risk assessment should start at the planning stage, with its depth in proportion to the estimated likelihood of occurrence and severity of impact of any prospective pathogen - Annex 6.4, and should be reviewed periodically through implementation. Associated invasion risk: separate from the risk of pathogen introduction, translocation design should be mindful of the wider biosecurity of the release area: care should be taken that potentially invasive species are not accidentally released with individuals of the focal species - Annex 6.5. This is a particular risk when translocating aquatic or island organisms. Gene escape: gene exchange between translocated individuals and residents is one purpose of a reinforcement; however, when historically isolated populations are mixed, or where organisms are moved outside their indigenous range, and there is a risk of hybridisation with closely-related species or subspecies, this may possibly result in lower fitness of offspring and/or loss of species integrity - Annex 6.6. This should be included in a risk assessment. 16

88 Guidelines Section 6 Risk assessment Guidelines Section 6 Risk assessment Socio-economic risks: these include the risk of direct, harmful impacts on people and their livelihoods from released organisms, and more indirect, ecological impacts that negatively affect ecosystem services - Annex 6.7; translocations outside indigenous range have greater likelihood of negative socio-economic impacts and, hence, adverse public attitudes. ecosystem; as the size of the source population declines, the risk to this population increases while remaining the same for the destination population. Financial risks: while there should be some level of assurance of funding for the anticipated life of any translocation, there should be awareness of the possible need for funding to discontinue the translocation or to apply remedial funding to any damage caused by the translocated species - Annex It should also be noted that the risks from conservation action, or inaction, change with time. For example, if a translocation from a relatively numerous population is contemplated, the major risk is to the destination 17

89 Guidelines Section 7 Release and implementation 7.1 Selecting release sites and areas Guidelines Section 7 Release and implementation 1. Implementation of a conservation translocation extends beyond the release of organisms. A translocation, including one to a highly suitable area, can fail due to a poorly-designed release. Implementation should therefore take into account the aspects covered in Guidelines Sections 4, 5, 6 and 8, and particularly those that include legal requirements, public engagement, habitat management, sourcing and releasing organisms, interventions and post-release monitoring. 2. As released individuals become established in their destination area, emphasis will shift to population monitoring and adjustment of management based on monitoring results. 7.1 Selecting release sites and areas A release site should: Meet all practical needs for effective release with least stress for the released organisms, Enable released organisms to exploit the surrounding release area quickly, Be suitable for media and public awareness needs, and any community involvement. Be adequate for all seasonal habitat needs, Be large enough to meet the required conservation benefit, Have adequate connectivity to suitable habitat if that habitat is fragmented, Be adequately isolated from suboptimal or non-habitat areas which might be sink areas for the population. A release area should: Meet all the species biotic and abiotic requirements, Be appropriate habitat for the life stage released and all life stages of the species, 18

90 Guidelines Section 7 Release and implementation 7.2 Release strategy Guidelines Section 7 Release and implementation 7.2 Release strategy Many aspects of the translocated organisms biology are relevant to the release strategy. These are explored in detail in Annex 7, but the following are central: The life stage and season of release should be optimised with respect to the species natural dispersal age or season, considering whether dispersal after release is to be encouraged or discouraged, The age/size, sex composition and social relationships of founders may be optimised for establishment and the population growth rate stated in the objectives, Translocation success increases with the numbers of individuals released (which is often enhanced through multiple release events across more than one year), but this needs to be balanced against impacts on source populations, Releases, either simultaneously or sequentially, at multiple sites may serve to spread out the released organisms, with several potential benefits, Minimising stress during capture, handling, transport and pre-release management will enhance postrelease performance, Various management interventions and support before and after release can enhance performance. 19

91 Guidelines Section 8 Monitoring and continuing management 8.1 Monitoring Guidelines Section 8 Monitoring and continuing management 8.1 Monitoring 1. Translocation management is a cyclical process of implementation, monitoring, feedback and adjustment of both biological and non-biological aspects until goals are met or the translocation is deemed unsuccessful - Figure Despite thorough translocation design and modelling, inherent uncertainty and risk will lead to both expected and unexpected situations. 3. The monitoring programme (Guidelines Section 4.3) is the means to measure the performance of released organisms against objectives, to assess impacts, and provide the basis for adjusting objectives or adapting management regimes or activating an exit strategy. Adequate resources for monitoring should be part of financial feasibility and commitment. 4. Pre-release baseline ecological data add great value to subsequent monitoring information - Annex Monitoring should identify new threats to the translocated population which were not part of translocation design. 6. The intensity and duration of monitoring of source and translocated populations should be appropriate to each situation. 7. In addition to refining any ongoing translocation, the conclusions from monitoring may guide other translocations. 8. Annex 8.2 covers the essential elements of post-release monitoring in greater detail: Demographic performance Key aspects for any translocation should include monitoring of population growth and/or spread; more intensive monitoring to estimate individual survival, reproduction and dispersal may be needed depending on circumstances. Behavioural monitoring Monitoring the behaviour of translocated individuals can be a valuable, early indicator of translocation progress; but its value depends on comparative data from either comparable natural populations or the same individuals before removal from their source population. Ecological monitoring Where a translocation is designed to create or restore an ecological function, progress towards such objectives should be assessed; any ecological impacts arising from a translocation should be assessed and determination made as to whether these are beneficial, benign or harmful, potentially enabling rational changes in management. 20

92 Guidelines Section 8 Monitoring and continuing management 8.1 Monitoring 8.2 Continuing management - Annex 8.3 Guidelines Section 8 Monitoring and continuing management 8.1 Monitoring Genetic monitoring Where genetic issues are identified as being critical to the success of a translocation, monitoring can be used to assess genetic diversity in establishing populations or the effects of reinforcement or other management. Health and mortality monitoring This assesses the extent that an establishing population is experiencing disease, or adverse welfare conditions or mortality, as a basis for identifying underlying causes. Social, cultural and economic monitoring Participation in monitoring may be a practical means of engaging the interest and support of local communities, and can be used to assess attitudes towards the translocation, and any benefits and costs, direct and indirect, arising. 8.2 Continuing management - Annex Some translocations require management over many years; monitoring results provide the basis for either continuing or changing management regimes - Figure 2. They also provide the justification for any change in translocation objectives or time schedules (Guidelines Section 4). 2. Learning from translocation outcomes can be improved through application of more formal adaptive management approaches, whereby alternative models are defined in advance and are tested through monitoring. This process means that the models used to decide management are based on the best possible evidence. 21

93 Guidelines Section 9 Dissemination of information - Annex 9 Guidelines Section 9 Dissemination of information - Annex 9 Regular reporting and dissemination of information should start from the intention to translocate and throughout subsequent progress. It serves many purposes both for each conservation translocation and collectively: 1. To create awareness and support for the translocation in key affected parties. 2. To meet any statutory requirements. 4. The means of dissemination are many (for example through conventional print, radio and film media, through mechanisms such as participatory appraisal and planning, and increasingly through internet-based communications such as virtual presence meetings, and social networks). The media, formats and languages used should all be appropriate for the target audience. 3. To contribute to the body of information on, and understanding of, translocations; collaborative efforts to develop translocation science are helped when reports are published in peer-reviewed journals (as an objective indicator of high quality), and include well-documented but unsuccessful translocations or methods as well as successful ones. 22

94 Figure 1 The translocation spectrum Is release intentional? NO Accidental translocations YES Is the primary objective of the release to: Improve status (of the focal species), or Restore natural ecosystem functions or processes? NO Non-lethal control Rehabilitation release Commercial/recreational Religious Biological control Animal rights liberation Aesthetic Other YES Conservation translocation Is the release within indigenous range? NO Conservation introduction Population restoration Are conspecifics present in release area? YES YES NO If the aim of the release to: 1. Avoid population extinction of focal species at any scale = Assisted colonisation and/or 2. Perform an ecological function lost by extinction of an original form = Ecological replacement Reinforcement Reintroduction 23

95 Figure 2 The conservation translocation cycle Conservation situation Goal Feasibility assessment Evaluation of alternatives: non-translocation and translocation Risk assessment Decision to translocate Feasibility assessment Design: Objectives, Actions Risk assessment Implementation Monitoring Adaptive management cycle Dissemination of results Outcome assessment 24

96 Guidelines For Reintroductions and Other Conservation Translocations Annexes Version 1.0

97 Contents of Annexes Annexes to Guidelines Annex 1 p.1 Background Annex 2 p.4 Definitions and classification Annex 3 p.7 Deciding when translocation is an acceptable option Annex 4 p.11 Planning a translocation Annex 5 p.12 Feasibility and design Annex 6 p.19 Risk assessment Annex 7 p.24 Release and implementation Annex 8 p.27 Outcome assessment and continuing management Annex 9 p.31 Dissemination of information 3.1 Introduction 3.2 Assessing extinction causes and threats 3.3 Considering alternatives 5.1 Background biological and ecological knowledge 5.2 Models, precedents for same/similar species 5.3 Habitat 5.4 Climate requirements 5.5 Founders, genetic considerations 5.6 Disease and parasite considerations 6.1 Assessing the risk landscape 6.2 Risks to the source population 6.3 The ecological consequences of translocation 6.4 Disease risk 6.5 Associated invasion risk 6.6 Gene escape, interspecific hybridisation 6.7 Socio-economic risks 6.8 Financial risks 8.1 Survey/monitoring before release 8.2 Monitoring after release 8.3 Continuing management Figure 1. The translocation spectrum Figure 2. The conservation translocation cycle 26 i

98 Annexes to Guidelines Annex 1 Background Annexes to Guidelines Annex 1 Background Humans have moved organisms between sites for their own purposes for millennia. This has yielded benefits for human kind, but in some cases has led to disastrous impacts. IUCN stated its perspective on such moves with its 1987 Position Statement on the Translocation of Living Organisms. Subsequently, the Species Survival Commission s Reintroduction Specialist Group developed policy guidelines that were approved by IUCN s Council in 1995 and published in 1998 as the IUCN Guidelines for Reintroduction 1. The Guidelines were short and practical in focus and have been used by other SSC Specialist Groups to derive more detailed Guidelines for their own taxa and purposes 2. In 2010, the 1998 Guidelines were deemed to need review and revision, because: 1. The last 20 years have seen a huge increase in the numbers of rigorously designed and assessed, carefully implemented and monitored plant and animal reintroductions, with an associated increase in the understanding of the scientific principles, ethics and practical issues associated with successful reintroductions. 2. The perspective of a reintroduction as a single species being returned to its indigenous range is now restrictive: while many such examples remain, translocation is being used with many and multiple motivations and under a huge range of circumstances. Hence, reintroductions occupy a place within a spectrum of translocations that are both for conservation benefit and for other purposes, and many with aspects of each. Hence, compared to the 1998 Guidelines, the scope of this revision has been widened to include all translocations with conservation benefit (as defined in the Guidelines, Section 1) their primary purpose. 3. It is increasingly recognised that, while species conservation remains a priority for conserving biodiversity, reintroduction needs to be undertaken in the context of the conservation and restoration of habitats and ecosystem services. 4. The increasing rate and complexity of global change, including habitat loss, species declines, biological invasions and climate change suggest entry into an age of ecological surprises where management solutions based on historical precedent may not always be adequate for future biodiversity conservation needs. 5. Reintroductions or restoration efforts with the direct participation of community groups of interested people have increased

99 Annexes to Guidelines Annex 1 Background Annexes to Guidelines Annex 1 Background The wider scope of the revised Guidelines reflects the fact that conservation is becoming increasingly interventionist, with biodiversity actively managed. A major factor influencing this is climate change, set against a backdrop of massive habitat destruction and fragmentation. The palaeo-ecological record and contemporary observations show that climate change has profound influence on the distribution and abundance of species. An increasing number of species will be susceptible to extinction if they are unable to adapt to new conditions within their current ranges or are unable to shift their distributions. If climate change (or other major threat) predictably dooms a species to extinction in its current location, one option is to move it deliberately to sites where conditions are judged to be more suitable, or are likely to become so in the future. Such sites will often be outside the species known or inferred indigenous range. The 1998 Guidelines included Conservation/ Benign Introductions: an attempt to establish a species, for the purpose of conservation, outside its recorded distribution but within appropriate habitat and eco-geographical area. Thus, assisted colonisation has been used successfully to counter imminent extinction threats to endangered species long before the current concern over climate change impacts. The revised Guidelines include assisted colonisation as one option within the overall spectrum of translocations Figure 1. One of the most debated aspects of translocating species outside their indigenous range, albeit with conservation intentions, is that this action could harm local biological diversity, human livelihoods, health and economy. It is therefore important to assess carefully the risks related to these translocations, making best use of advances in invasion biology. Hence, the revised Guidelines are a product of both the Reintroduction and Invasive Species Specialist Groups. The Guidelines strive to cover situations of conservation intervention that may today seem challenging to current conservation convention; however, it is hoped the Guidelines will have a long effective lifespan. They are not an advocacy document for conservation translocations; indeed they are designed to ensure that proposals for any such activity are rigorously designed and scrutinised, whatever the taxon or scale of operation. Accordingly, the need for risk assessment and sound decisionmaking processes in all translocations is emphasised, but with the level of effort in proportion to the scale, risk and uncertainties around any translocation. 2

100 Annexes to Guidelines Annex 1 Background Annexes to Guidelines Annex 1 Background The scope of the Guidelines is deliberately restricted to issues around the translocation of single species or, at most, small numbers of species and their critically co-dependent species. Many of the tools and elements of other translocations are shared with conservation translocations, as delimited here. This would include, for example, the rehabilitation and release of small numbers of individuals, or the promotion of conservation benefit through ecotourism. Further, aspects of conservation translocations merge with many other disciplines in contemporary conservation, which also have their own guidelines or policies. Within IUCN, these Guidelines should be seen as complementary to, and consistent with, the following key works: IUCN (2013, in preparation). Guide to Wildlife Disease Risk Assessment 7 IUCN Red List 8 IUCN (2000). The IUCN Policy Statement on sustainable Use of Wild Living Resources 9 And, it should be noted that many other organisations have developed their own Guidelines for activities in the spectrum from species reintroduction to ecosystem restoration. These Guidelines are consistent with the guiding spirit of the Convention on Biological Diversity and its Strategic Plan for Biodiversity (the Aichi Biodiversity Targets). IUCN Guidelines for the Placement of Confiscated Animals (2000) 3 IUCN Guidelines for the Prevention of Biodiversity Loss Caused by Alien Invasive Species (2000) 4 IUCN Technical Guidelines on the Management of Ex-situ populations for Conservation (2013 in preparation) 5 IUCN World Commission on Protected Areas (2012), Ecological Restoration for Protected Areas: Principles, guidelines and best practices for_the_prevention_of_biodiversity_loss_caused_by_alien_invasive_species.pdf 5 Website to follow Website to follow intranet.iucn.org/webfiles/doc/ssc/sscwebsite/policy_statements/the_iucn_policy_statement_on_sustainable_use_of_wild_living_resources.pdf 3

101 Annexes to Guidelines Annex 2 Definitions and classification Annexes to Guidelines Annex 2 Definitions and classification Conservation benefit as a primary objective The requirement that a conservation translocation must benefit either a population or its species, or the ecosystem it occupies, is consistent with the requirement of the 1998 Guidelines, namely that the purpose of a reintroduction is the establishment of a viable population. The present Guidelines acknowledge that conservation benefit may be broader than establishing a demographically viable population (for example, through ensuring the persistence of traits essential for survival), but that primary benefit should still be at a higher level of organisation than the individual. Where conservation benefit is not obvious There are several situations in which conservation benefit is not the primary aim, or may be hard to discern, or is commingled with other benefits, or is deferred to some future period, or cannot be confirmed until some future period. These situations occur singly or in combination in the following: 1. Releases for rehabilitation The present Guidelines consider the release of individuals for the sake of their welfare, or for rehabilitation from captivity, as primarily for the benefit of the released individuals; hence, such releases are outside the scope of these Guidelines. Such releases may yield some conservation benefit, but equally they may cause harm. The risks are wellknown to practitioners, and some are covered in other IUCN Guidelines 10. It is to be hoped that the precautionary tone and treatment of risk in these Guidelines will help shape strategies for the release of rehabilitated animals, even though they are not the focus of these Guidelines. 2. Population reinforcement for recreational or commercial offtake Comparable situations arise where populations are augmented for purposes of recreational or commercial offtake. Again, the hierarchy of motivation should be considered, and often conservation benefit at the level of the population or ecosystem will either be non-existent or be secondary to other interests. But, the risks in translocation and release in such cases may also be precisely those covered in these Guidelines. 10 For example, B.Beck et al. (2007). Best practice guidelines for the re-introduction of Great Apes. Gland, Switzerland, SSC Primate Specialist Group of the World Conservation Union; 48 pp. 4

102 Annexes to Guidelines Annex 2 Definitions and classification Annexes to Guidelines Annex 2 Definitions and classification 3. Mitigation translocations Mitigation translocation is increasingly common, and may concern very large numbers of individuals; it involves the removal of organisms from habitat due to be lost through anthropogenic land use change and release at an alternative site. Permission for these development operations is often conditional on an obligation to mitigate or offset the impacts of the development. This is then claimed to be met by the translocation of individuals of key species from the site to be developed for release into further wild sites. Rigorous analysis and great caution should be applied when assessing potential future conservation benefits and using them to mitigate or offset current development impacts, in view of the inherent uncertainty regarding translocation success. Further, any mitigation proposal should follow the process of design and feasibility, implementation, monitoring and adaptive management of these Guidelines. Under the translocation spectrum of Figure 1, circumstances will dictate the nature of the mitigation measure amongst these options: 1. If the translocated individuals are released into existing populations of conspecifics, then it is a reinforcement provided there is a conservation benefit for the receiving population; evidence shows that individuals released into established populations may experience very high mortality. 2. If they are released into empty habitat in indigenous range, then it is a reintroduction, 3. If released into empty habitat that could not qualify as within indigenous range, then it is a conservation introduction, 4. If released into an area that is definitively not habitat, it is an irresponsible release with no conservation benefit. The first three options are covered under these Guidelines. The fourth option should not be allowed. 4. Removal for intensive protection Organisms may be removed from their natural environment into conditions of intensive protection, as provided by zoological and botanic gardens and other dedicated facilities. 5

103 Annexes to Guidelines Annex 2 Definitions and classification Annexes to Guidelines Annex 2 Definitions and classification Where conservation is a claimed motivation, this is usually a response either to progressive reduction in numbers with an increased risk of local or total extinction, or as emergency action in the face of sudden catastrophic threat or reduction in numbers. Where the stated purpose is to protect and/or propagate such species until individuals can be returned to the wild, conservation benefit is clearly intended. But, entry into intensive protection is not regarded as a release, and the conditions usually experienced (such as limited space, controlled environmental conditions, breeding programmes) are beyond the scope of these Guidelines. Many relevant aspects are considered in other IUCN resources 11. In contrast, any return of individuals from intensive protection back into natural conditions is a release and translocation; it should have conservation benefit, and will be covered by these Guidelines. 5. Least risk, least regret translocations Much reintroduction experience has been with species that are naturally scarce or threatened, and/or are already declining, or are extinct locally or globally. The wider range of conservation translocations is less focused on rare species. Assisted colonisation is most often viewed as a solution for species facing extreme threat from climate change, irrespective of their current conservation status. Translocations of species that are neither naturally scarce or declining, nor with high probabilities of extinction are increasing, often as partnerships between local communities and conservation professionals, in which the principle motivation is the restoration of a component of local cultural heritage. While such small-scale, communitydriven restorations should be subject to all relevant formal regulations and legislation, like any translocation, they are likely to be relatively lowrisk in terms of the cost of failure or the likelihood of extreme, adverse ecological impacts. These may be characterised as low cost, low risk, least regret translocations. The Guidelines are equally applicable but, as they state, many of the recommended considerations around planning, feasibility and risk should have levels of effort proportional to the scale and nature of the intended translocation. 11 IUCN Technical Guidelines on the Management of Ex-situ populations for Conservation (2013 in preparation) 6

104 Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 3.1 Introduction Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 3.1 Introduction 1. Any proposed species translocation should be justified by identifying a conservation benefit and weighing any benefits against risks, while considering alternative actions that could be taken. Motivations such as experimenting solely for academic interest, releasing surplus captive stock, rehabilitation for welfare purposes, attracting funding or public profile, or moving organisms to facilitate economic development are not regarded here as conservation purposes. 2. Species or populations that have small or declining populations or ranges, and/or high probabilities of extinction, will often be prime candidates. The metrics used by the IUCN Red List status can be used to assess the potential need for conservation intervention. 3. While the ultimate aim of any conservation translocation is to secure a conservation benefit, this benefit may need long-term or permanent management support to persist. Such obligations and their cost implications should be included in any assessment of alternative conservation solutions (below). 4. Conservation priorities exist at the levels of species, biological communities and ecosystems for different purposes. Candidate species for conservation translocation might be accorded priority based on biological criteria such as their ecological role, their evolutionary distinctiveness or uniqueness, their role as flagship species, their degree of endangerment, or their potential as ecological replacements. Translocations may be promoted on grounds of cultural heritage and its restoration but this alone is not conservation benefit. The pivotal criteria for justifying any conservation translocation will be situation- and species-specific. 5. Where species are extinct, consequent changes in the ecosystem can indicate a need to restore the ecological function provided by the lost species; this would constitute justification for exploring an ecological replacement. 7

105 Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 3.2 Assessing extinction causes and threats Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 3.2 Assessing extinction causes and threats 1. Any proposed conservation translocation should be justified by first considering past causes of severe population decline or extinction. There should be confidence that these past causes would not again be threats to any prospective translocated populations. 2. Threats need to be identified through all seasons and at appropriate geographic scale for the species, taking account of the species biological attributes and life history. 3. During a species absence, potential new threats to any restored population may have arisen. 4. All threats, direct and indirect, that might jeopardise attainment of the stated conservation benefit of the translocation should be identified and measures specified by which these threats would be mitigated or avoided. 5. The spatial extent of a threat should be considered. Threats causing local extinctions are often acute but controllable, but threats that operate over all or a large part of the species range (such as pathogens, introduced predators or competitors, widespread land-use change, atmospheric pollutants and climate change) are more difficult to manage. 6. The severity of impact or sensitivity to a threat may vary with demography or life stage. Threat assessments need to consider the adaptive capacity of the focal species; this capacity will tend to be higher in populations with high genetic diversity, long-range dispersal and/or effective colonisation ability, short lifespans/high reproductive rates, phenotypic plasticity, and rapid evolutionary rates. 7. Threats can be biological, physical (such as extreme climate events), or social, political or economic, or a combination of these. 8

106 Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 3.2 Assessing extinction causes and threats Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 8. Threats may be inferred from anecdotal observations of conditions around the time of extinction, with subsequent rigorous testing of the anecdotes. 9. It is useful to consider multiple hypotheses for causes of extinction or decline and to test these based on the available evidence; where significant uncertainty exists, an experimental approach within the translocation programme can provide guidance for implementation. 10. A trial release may answer uncertainties such as the identity of past threats, but should only be contemplated where all formal requirements have been met, where consequences will be suitably monitored and will be used to refine further release design, and any unacceptable impacts can be mitigated or reversed. 9

107 Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 3.3 Considering alternatives Annexes to Guidelines Annex 3 Deciding when translocation is an acceptable option 3.3 Considering alternatives Many conservation translocations will yield conservation benefit only at high cost and with considerable risks. Therefore, irrespective of any conservation priority assigned to the species, any proposed translocation should be justified through comparison with alternative solutions, which might include: 1. Increasing habitat availability through restoration, connectivity, corridor establishment, or habitat protection (area-based solutions), 2. Improving the viability of extant populations through management interventions such as pathogen, predator or invasive alien species control, food provision, assisted reproduction, or protective fencing (species-based solutions), 3. A variety of tools including establishment of protected areas, changes in legislation or regulations, public education, community-based conservation, financial incentives or compensation to promote the viability of the wild populations can be valuable either on their own or in combination with area- or speciesbased solutions (social/indirect solutions), 4. Doing nothing: inaction on behalf of a rare and declining species may carry lower risks of extinction compared to those of alternative solutions, and the focal species might adapt naturally where it is or adjust its range without human intervention (no action). 5. A conservation translocation may be used as one solution amongst these other approaches. 10

108 Annexes to Guidelines Annex 4 Planning a translocation Annexes to Guidelines Annex 4 Planning a translocation 1. The goals, objectives and actions should take into account the commonly observed phases of development of successfully translocated populations: The Establishment phase starts with the first release and ends when post-release effects are no longer operating; these effects can include the effects of the translocation process, chance events in small populations, or a delay before reproduction occurs, all of which may slow initial growth. The Growth phase is often characterised by high rates of increase and/or expansion of range, continuing until the population approaches carrying capacity. The Regulation phase starts with the reduction in survival and/ or recruitment due to increased population density. 2. The rates and duration of the Establishment and Growth phases will vary widely and be species-specific; they will influence the translocation flowchart - Figure 2. 11

109 Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.1 Background biological and ecological knowledge 5.2 Models, precedents for same/ similar species Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.1 Background biological and ecological knowledge 1. Information on the biology and ecology of wild populations (if they exist) should be collected or collated from available publications, reports, species action plans and consultations with relevant species experts including both professional and amateur naturalists. 2. Background biological knowledge should cover aspects such as: reproduction, mating systems, social structure and behaviour, physical adaptations, individual growth and development, parental care, population dynamics in indigenous range. 3. Background ecological knowledge should include biotic and abiotic habitat requirements, intraspecific variation, adaptations to local ecological conditions, seasonality and phenology, dispersal, and interspecific relationships including feeding, predation, disease, commensalism, symbioses and mutualisms. 5.2 Models, precedents for same/similar species 1. Some type of modelling should be used to predict the outcome of a translocation under various scenarios, as a valuable insight for selecting the optimal strategy. 2. It is always useful to construct a basic conceptual model (for example, verbal or diagrammatic), and then to convert this to a quantitative model if possible. 3. Modelling and planning should be informed by data from previous species management activities including translocations of the same or similar species. 4. If data are not available for the species, inferences can be made from closely related sub-species and/or ecologically similar species. 12

110 Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.3 Habitat Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.3 Habitat 1. As habitats vary over space and time, species ranges are dynamic. Environmental conditions will continue to change after species extinction. It is invalid to assume that former range will invariably provide suitable habitat. 2. It is insufficient to address only the causes of the original population decline as other threats may have emerged during any period of extinction. 3. It is essential to evaluate the current suitability of habitat in any proposed destination area. 4. Although the habitat requirements of large, generalist animal species may be easy to infer, this will not usually be the case with many taxa, for instance those with complex life cycles such as migratory species or invertebrates with larval stages. 5. A habitat assessment should include assurance of essential seasonal or episodic environmental variation. 6. The occurrence and severity of episodic or unpredictable events that are extreme and adverse for the species should be assessed. population targets. The effective habitat area will depend on the size and isolation of individual patches if the habitat is fragmented. 8. Given the prevalence of habitat fragmentation, conservation translocation designs may include increasing connectivity between habitat fragments to establish a metapopulation (a set of populations with some dispersal between them). 9. For some taxa, habitat quality and proximity to other sites may be more important determinants of habitat suitability than habitat patch size. 10. Achieving suitable habitat may require its restoration or even creation, or removal of alien or nonindigenous animals or plants that were a threat in the past to the focal species or would be a threat again for translocated individuals; any such removal should be done as humanely as possible and in a manner that causes minimum disruption to habitats or other species. 7. The release area should be large enough to support the stated 13

111 Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.3 Habitat Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 11. While no organisms should be released without assessment of habitat quality in the destination area, the level of effort expended on assessment should be proportional to: the scale of area likely to be affected by the translocation and subsequent establishment, the degree of certainty on the expected performance of the released organisms, the level of risk of undesired and/or harmful outcomes, the ability to reverse unacceptable outcomes. 12. Assessing habitat requirements will involve surveys of extant populations of the focal species if they remain in the wild. However, current range can be an unreliable indicator of habitat requirements if remnant populations have been forced into refuges of sub-optimal habitat. 13. The possible ecological roles of the focal species in any new environment should be carefully evaluated, with the particular concern that the conservation interests of other species and habitats will not be jeopardised by the translocation (Section 6). 14. Plants, fungi and invertebrates that are immobile for at least part of their life cycle, require microsite assessment potentially at the scale of centimetres; in contrast, large animal species living in extreme or unpredictable conditions will require areas that will vary unpredictably in size and location between seasons and years. 15. As even the most detailed habitat assessments may not capture the full range of environmental variation during the lifespan of individuals of the focal species, the loss through death or dispersal of translocated individuals at some sites or in particular years should be expected. 16. A candidate species may be linked with other species either through a shared ecological dependence or as providers of critical functions such as being a sole pollinator, a symbiont or host. Any destination area should be surveyed for the presence of any essential co-dependents of the focal species. It may then be necessary to translocate these essential species with the focal species; alternatively, species indigenous to the destination area may be able to assume these roles. 17. The release area and essential habitat for the translocated organisms should be secure from incompatible land-use change before the conservation goal is reached, and, ideally, in perpetuity. 14

112 Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.4 Climate requirements Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.4 Climate requirements 1. The climate requirements of the focal species should be understood and matched to current and/or future climate at the destination site. 2. The climate requirements of any candidate species for a conservation translocation can be assessed through measurement of key climate parameters in the species current range; this should include the extent of climate variation tolerated by the species based on its distribution; the resulting bio-climate envelope can be used in models of predicted climate change to assess how the focal species might respond to scenarios of future climate; the results can be used to identify potentially suitable destination locations. However, the utility of this approach depends on many factors such as the availability and quality of data, spatial resolution and the climate change scenarios used 12 ; in addition, the bio-climate model for a species with a small, remaining range will under-estimate the breadth of potentially suitable climatic conditions. 3. A climate envelope model should be supplemented by a study of other factors that might determine habitat suitability and distribution, such as the presence of essential or co-dependent species, the effects of predators, competitors, disease etc. 4. Any determination that an area is habitat for a conservation translocation should include reassurance that its climate is predicted to remain suitable for the reintroduced species for long enough to achieve the desired conservation benefit, acknowledging the uncertainties inherent in climate projections

113 Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.5 Founders Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.5 Founders Genetic considerations 1. Any source population should be able to sustain removal of individuals/ propagules, and removal should not jeopardise any critical ecological function, except in the case of an emergency or rescue removal. 2. If there is little genetic variation in source material used for translocations, there are two potential risks: the first is that reproduction between related individuals can lead to reduced vigour, reproductive output and survival (inbreeding depression); the second is a lack of adequate genetic variation to enable survival and adaptation in the face of environmental change. 3. Such genetic problems can occur due to sampling a source population with low genetic diversity (typically small/ isolated populations), biased sampling of a single source population, genetic bottlenecks in the translocation process, and unequal survival, establishment and reproductive output in the destination area. 5. If a translocation programme involves mixing populations, there is the potential for fitness costs associated with genetic incompatibilities between different lineages (genetic outbreeding depression). Predicting the situations in which genetic incompatibilities may occur is not simple, and the fact that problems may not become apparent for 2-3 generations makes pilot testing difficult. However, recent metaanalyses 13 provide useful working principles. 6. Taking individuals from multiple populations can increase the genetic diversity and decrease the risk of inbreeding depression in the translocated population. This is appropriate if outbreeding depression and/or (for animals) behavioural differences between the populations are considered unlikely. 7. More radical strategies involve greater geographical or ecological distances between source and destination sites, and/or greater mixture of source material from multiple populations. 4. If founders originate from environments markedly different to the destination area, there is a risk of failure due to their being poorly adapted to the destination area. 13 Frankham R et al. (2011). Predicting the probability of outbreeding depression. Conservation Biology: 25:

114 Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.5 Founders Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 8. Multiple sourcing aims to provide a balance between using primarily local/ecologically similar source material, and introducing decreasing proportions of genotypes with increasing geographical/ecological distance from any population at the destination site. This is designed to mimic the beneficial influx of useful genetic variants from occasional long distance gene flow, without swamping out locally adapted variants. This approach is recommended for fragmented habitats in which either the fragments contain inbred individuals or their populations are considered unlikely to possess adequate genetic variation to respond to environmental change. 9. Predictive sourcing aims to introduce genetic diversity that will be adapted to the predicted direction of environmental change. The challenge is to introduce material adapted to future environmental conditions, without being so maladapted to current conditions that it suffers immediate fitness consequences. 10. A combination of multiple and predictive sourcing is a logical, but largely untested strategy for translocations in fragmented systems which are likely to suffer detrimental effects of climate change; it may be especially considered for conservation introductions. 11. The relative risks and benefits associated with the choice of source population(s) will vary depending on the goals and type of translocation and source population availability A species life history traits are also relevant as they are major determinants of the amount and spatial distribution of a species genetic variation. As the mixture approaches to translocations essentially involve providing variable source populations upon which natural selection can act, such sourcing may result in increased mortality, with possible consideration for animal welfare. 17

115 Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.6 Disease and parasite considerations Annexes to Guidelines Annex 5 Feasibility and design 5.6 Disease and parasite considerations 1. Surveillance of source populations can establish the potential pathogen community present; individuals can then be selected for purposes of reintroduction or translocation, based on a risk assessment. 2. All aspects of the translocation process can cause stress-induced disease: the conditions and duration of any quarantine, inappropriate disease prevention protocols, poorly designed transport containers and methods of transport, extended time in transport, and lack of adaptation prior to transport can contribute to the occurrence of disease and mortality during the translocation process. 3. The possibility of infection through interaction with human, domestic animal or inanimate elements during the translocation process is always present and in practice unpredictable; effective biosecurity is, therefore, a requirement throughout. 4. Tools for management after release, such as feeding stations that concentrate or mix released and wild conspecifics, may promote the exchange of pathogens. 5. Pathogen risk assessment of translocated plants should include the possibility of infection through interaction with wild and domestic plants, disease vectors or inanimate components during the translocation process. 6. If an extinct host had parasites that also became extinct, then it is desirable from a restoration perspective to re-establish those parasites with the translocated host; but, this should be subject to especially rigorous assessment of the risks to the same or other species in the destination area; an apparently benign mutual relationship between host and parasite at source may change adversely for the host in the destination environment. 7. Translocations within geographical/ administrative areas sharing diseases may not need extensive disease screening, but attention to managing infection threat should increase with the distance between source and destination sites. 18

116 Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.1 Assessing the risk landscape Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.1 Assessing the risk landscape 1. Any translocation may fail to deliver desired results or have unintended consequences. The probability of achieving desired results is favoured by early identification of the risk factors that might be encountered across all aspects of the translocation. Risk is assessed as the likelihood of any risk factor occurring, combined with the severity of its impact. The range of possible risks comprises the risk landscape. 2. A risk assessment should carefully consider all information on the species biology, history of invasiveness in other geographical contexts (including closely-related species in the same genus), known pathogens or parasites, probability of potential impacts - including economic impacts, and available options for reversing those impacts. The risk assessment should take into account all sources of uncertainty and apply them at an appropriate spatial scale. In the case of translocations outside indigenous range, the risk assessment should include predictions of range expansion over various time periods. 3. A risk analysis should include assessment of the availability of necessary resources to cope with problems that emerge during the translocation, and the subsequent likelihood of meeting all regulatory requirements. 4. The uncertainty in risk assessment should be carefully considered, especially for translocations outside of indigenous ranges. 5. It should be stressed that current risk assessment protocols focus at the single species level, and require in-depth information on a species ecology. Thus, these protocols are not fully applicable to assemblages of species, or to taxonomic groups for which information is limited. Translocations with transboundary risk 1. Common duty and international law aim to prevent, reduce and control environmental harm to neighbouring countries, and to promote cooperation to manage transboundary environmental risks. States should carefully consider risks to neighbouring territories. Decision making 1. The decision to proceed or not with a translocation requires weighing the potential risks against the expected benefits. This means assessing the probabilities that different outcomes may occur (either quantitatively or qualitatively), and placing values on those outcomes. 19

117 Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.1 Assessing the risk landscape 6.2 Risks to the source population Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 2. For example, if a proposed conservation introduction is deemed to have a high probability of success and have a low probability of undesirable impact on the destination ecosystem, it might still be the wrong option if the current functioning of that ecosystem is highly valued. If impact on the ecosystem cannot be predicted confidently, risks cannot be assessed adequately, and translocation should not be the preferred option in these circumstances. Managing undesirable outcomes 1. Risk analysis should include an evaluation of options to reduce the risk of undesirable outcomes. The most obvious option is to remove the translocated population. However, this may be possible only at very early stages after establishment when undesirable effects may not yet be evident. 3. The use of structured decisionmaking frameworks is recommended, so the logic, value judgements and knowledge gaps behind such decisions are clear to everyone involved. 6.2 Risks to the source population 1. Where a translocation involves removal of individuals or propagules from existing wild populations, any potential negative impacts on the source population should be assessed. 2. If removal of individuals or propagules from a source population causes a reduction in its viability in the shortterm, the translocation objectives should include balancing this with the expected gain in viability of the destination population, so that the species has a greater overall viability than without the translocation, within a stated time period. 3. Translocations can affect not only the source populations of the focal species but may also have negative effects on associated/dependent species in the communities from which those individuals are removed. 4. It may be beneficial to use non-viable populations as sources of stock. 20

118 Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.3 The ecological consequences of translocation Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.3 The ecological consequences of translocation 1. The ecological consequences of a translocation include those affecting both the translocated species and other species or ecological processes in the destination community. 2. The biological traits of a species in a source area may indicate its expected performance in a destination area; but species responses may be different under the ecological conditions of the destination area due, for example, to a change of predators or parasites or a different level of competition, or to interactions with other species already present. 3. Translocated organisms will engage in any or many of the following ecological processes, irrespective of whether they are deemed desirable or undesirable, intended or unintended: At the level of ecosystem functioning, these may include modifications to: hydrology, nutrient regimes, food webs, natural benthic communities, complete replacement/loss of habitat, physical disturbance, fire regime, successional patterns and soil attributes including erosion, accretion and structure. 4. The risks of undesirable effects increase greatly when a species is translocated outside its known range. 5. The complex and interacting negative effects of introduced species on biodiversity, human health, cultural values and ecosystem services may only become evident decades after introduction. At the level of species/populations or ecosystem structure, these may include: inter-specific competition and predation, hybridisation (intra- and inter-specific), disease transmission (pathogenic or vector/reservoir), parasitism, bio-fouling, grazing/ herbivory/ browsing, rooting/ digging, trampling, interaction with invasive species, and introduction of pathogens to the same species, other species, or humans. 21

119 Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.4 Disease risk 6.5 Association invasion risk 6.6 Gene escape Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.4 Disease risk 1. As it is not possible, despite all appropriate precautions, to ensure that translocated individuals of any species are completely free of all disease/pathogen risk, risk assessment should therefore focus on known pathogens in the translocation stock that are likely to have undesirable impacts on other organisms at the destination. Generalist pathogens with no known history at the destination are a particularly high risk. 6.5 Association invasion risk Where inadequate biosecurity protocols have resulted in further species being introduced with the translocated organisms, there is a risk of the former becoming invasive in the release area. If this happens, the benefits of the translocation may be insignificant compared to the damage done by the invasive species. 6.6 Gene escape Intraspecific hybridisation 1. Where translocations involve reinforcement, or reintroductions close to existing populations, there is a risk of genetic swamping of the resident population(s) by the translocated individuals. This can potentially cause a reduction in vigour or reproductive success in a small, stable, resident population if a large proportion of the subsequent reproductive output is derived from the less well-adapted translocated stock. Interspecific hybridisation 1. Translocation of a population into the close vicinity of a closely related species may result in inter-specific hybridisation which would not have occurred naturally. This is particularly likely in cases where a conservation introduction moves a species out of its extant range and overcomes natural geographical barriers to hybridisation with related species. In these situations, hybridisation can potentially threaten the genetic integrity/distinctiveness of the resident species, and in extreme cases extinction-by-hybridisation is possible. 22

120 Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.7 Socio-economics risks 6.8 Financial risks Annexes to Guidelines Annex 6 Risk assessment 6.7 Socio-economic risks 1. The risk assessment should cover the potential direct and indirect negative impacts on human interests: Direct effects on people and livelihoods such as potential or perceived dangers from released plants, animals and fungi, and the adverse public relations arising from any incidents, 2. Any risk that the public in a source area might not accept the responsible removal of individuals as a necessary part of conservation benefit for the focal species should be addressed. Indirect ecological effects that could threaten food supplies or ecosystem services such as clean water, erosion control, pollination, or nutrient cycling. 6.8 Financial risks 1. Where a translocated species causes significant, unacceptable consequences, such as its increase to damaging, pest status, the likely outcomes are: remedial costs may be very high, remedial costs cannot be met from project funds, funding for future conservation translocations is less likely. 23

121 Annexes to Guidelines Annex 7 Release and implementation Annexes to Guidelines Annex 7 Release and implementation Many essential aspects of founder selection are covered under Biological feasibility Founders (Guidelines Section 5.1 and Annex 5.5). This section covers the specific and proximate factors that will shape founder demographics for maximum chance of successful release and establishment, and the variety of possible supportive management actions. 1. The most appropriate life stage for translocation should be identified. 2. The optimum number of individuals to translocate will vary from species to species and with the objectives of each translocation. The optimum number will be a trade-off between impact on the source population and reducing the risk of the founder population failing to establish because of random effects on a small population, and lack of genetic diversity. 3. Mortality in the translocated population may mean that the number of effective founders is considerably less than the number translocated. 4. While successful establishment of translocated populations often depends on the release of individuals in natural sex ratios and age classes (and social groupings in animals), it may be enhanced by deliberate bias in founder selection, for example either by increasing the proportion of individuals of breeding age or by favouring the proportion of juveniles; any such strategy will be specific to the species and circumstances. 5. Plant founder selection will be influenced by the age class most amenable to successful transplanting; plants have scope for releasing individuals as seeds, which have advantages and disadvantages: they can be easy to transport and can be obtained in large numbers. The use of seeds can facilitate experimental approaches to translocation by testing different management options. However, as seeds may have mortality rates of >90%, a mixture of seeds, juvenile and adult plants is often an optimal release strategy. 6. Population models can assist in determining the optimal strategy in terms of trade-offs between source and founding populations, and in the optimal selection of numbers and composition of founders. After initial release, information from ongoing monitoring can define the optimum number and size of further releases through adaptive management - Annex Where individuals are sourced from small and declining populations, their number, age and sex composition may be determined only by what is available. 24

122 Annexes to Guidelines Annex 7 Release and implementation Annexes to Guidelines Annex 7 Release and implementation 8. The life history, ecology and behaviour of the focal species, together with any seasonality in essential resource availability, should guide scheduling of releases; species may have periods of development during which they are more predisposed to disperse, establish home ranges, have higher mortality, or breed. 9. Releasing individuals over several years may help to overcome interannual variation in climate and the occurrence of natural disturbances that occur infrequently but with severe results. 10. Releases at multiple sites will increase the chance of selecting favourable habitat, avoiding localised disturbance events, and may encourage development of local sub-populations. 11. Repeat releases at one site may allow newly released animals to learn survival skills from those released earlier, but the social or territorial behaviour of some species may discourage such repeat releases. 12. Low survival in released organisms can be due to a wide range of health, behavioural, or other ecological factors; diverse management options can contribute to higher post-release success. 13. Released animals should exhibit behaviours essential for survival and reproduction, and for compatibility with any conspecifics in the release area; it may sometimes be desirable to move groups of animals with their social relationships intact. 14. Animals can be behaviourally conditioned before release to avoid predators, or to develop predatory skills that may have been lost either over short periods or successive generations in captivity; this may be particularly valuable for socially complex species; where possible, practitioners should design experiments to determine the efficacy of conditioning techniques and/or to determine correlates between prerelease behaviour and post-release survival. 25

123 Annexes to Guidelines Annex 7 Release and implementation Annexes to Guidelines Annex 7 Release and implementation 15. Pre-release treatment or medication can help to protect animals and plants from pathogens encountered after release. 16. Animals may be held for some period at the release site to allow them to accustom to local conditions or enhance social group cohesion; such procedures are most likely to be useful with captive-bred animals, but should never be assumed to be useful without evidence. 17. Rapid dispersal of animals from release sites is common, and may be linked to stress before or during the release process; such movements are also often associated with immediate post-release mortality and occasionally low reproductive rates; in contrast, a period of confinement at the release site can discourage translocated animals from returning to their source area. 18. Horticultural management can prepare plants for local conditions through modifying conditions such as irrigation, light levels and available nutrients. 19. During or following release, the provision of artificial caging, shelters or residences, or supplementary food and water can increase survival of plants and animals, but may also promote disease transmission through artificially concentrating individuals. 20. For some species such as invertebrates, amphibians or reptiles, head-starting avoids the heavy mortality of young age classes in the wild; wild hatchlings are reared in protective enclosures before release at less susceptible size/age. 21. In various species, fostering integrates captive-bred or orphaned eggs/wild young with offspring that are already being raised by wildborn parents; this may allow the translocated young to be fed by wild conspecifics and to learn behaviours and traditions that may be critical for survival. 26

124 Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management 8.1 Survey / monitoring before release 8.2 Monitoring after release Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management 8.1 Survey / monitoring before release It is desirable to collect baseline information on any area before releases into it. Without it, it is difficult to ascribe observed changes after release to the impacts of the released organisms. The resources for pre-release survey are likely to be less than for post- release monitoring; hence, pre-release effort should focus on the species and ecological functions most likely to be affected by the translocation. While the emphases of pre- and postrelease monitoring may differ slightly, their methods and resulting data should allow direct comparison. 8.2 Monitoring after release While post-release monitoring is an essential part of a responsible conservation translocation, the intensity and duration of monitoring should be proportional to the scale of the translocation (in terms, for example, of the numbers of organisms released, their ecological roles, the size of area affected) and the levels of uncertainty and of risk around the translocation results. Demographic monitoring 1. Translocation objectives are often stated in terms of desired population sizes or probabilities of extinction within defined time frames (Guidelines Section 4). Assessing whether populations are likely to meet these objectives requires demographic models of populations, so the information from monitoring should be designed to allow choice between alternative models and model parameters. Monitoring can just involve estimating (or indexing) abundance, but predictions will be much more precise if data are collected on vital rates, such as survival, reproduction and dispersal. 2. Methods of estimating abundance include sample plots, with methods to account for incomplete detectability; indices of relative abundance or presence/absence surveys may be adequate, but only if objectives focus solely on the growth or spread of populations. 3. Estimating survival rates involves monitoring a sample of marked (or otherwise identifiable) individuals; incomplete detectability should be accounted for to avoid biased survival estimates, and it may also be important to avoid confounding death and dispersal; where it is difficult to mark or directly observe individuals, photo identification using natural markings, or genetic monitoring, (see below) may be appropriate. 27

125 Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management 8.2 Monitoring after release Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management 4. Estimating reproductive success involves quantifying numbers of offspring or propagules produced, along with establishment rates of offspring in the translocated population; this requires field surveys to identify reproductive individuals, their breeding locations, and the fate of their offspring, especially their survival to reproductive age; alternatively, it may be adequate to estimate recruitment, for example through the number of new individuals entering the population per individual currently present. 5. Monitoring detail will be determined by the species longevity and specific attributes such as age of first reproduction. 6. Monitoring should cover the entire area occupied by the translocated population. Behavioural monitoring Behaviours which can yield insights into the adjustment of translocated animals to the destination area include activity and movement patterns, foraging behaviour and diet selection, social organisation, breeding season and success. Ecological monitoring 1. Ecological monitoring should be undertaken to record the ecological changes associated with the translocation, and to contribute towards the general knowledge basis for translocation feasibility and design. It is most unlikely that any translocated organism can attain its intended demographic targets without evident ecological impacts. 2. Ecological monitoring is also necessary to link changes in habitat, for whatever reason, to the translocated population s demography. 3. Unexpected consequences of a translocation should be detected and monitored to see whether their longerterm impacts will be neutral, negative or positive. 4. The appearance of unintended and undesirable adverse impacts following translocation may prompt radical changes of management or even reversal of the translocation - Annex Where a translocation purpose is to restore an ecological function, monitoring should include a focus on detecting and measuring the return of this function. 28

126 Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management 8.2 Monitoring after release Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management Genetic monitoring 1. Genetic markers can establish the proportion of genetic diversity that is captured from the source populations and whether this diversity is maintained in the transition to the established population at the release site(s). Tissues taken and stored in the early stages of a translocation programme can be a cost-effective resource for future evaluation of genetic change. 2. In well-resourced projects, genetic monitoring may also be used to make demographic inferences, such as insights into the number of adults contributing to subsequent generations, the extent to which translocated individuals in reinforcement are contributing genes to the resident population, and for gaining general insights into behavioural ecology or population size. Health and mortality monitoring 1. Monitoring can assess whether there are unacceptably high levels of disease/adverse welfare/mortality which will impact on the success of the translocated population, or which may present a threat to any neighbouring populations; however, if recapture is needed for this purpose, it may only exacerbate underlying problems. 2. Identifying the causes of death accurately and precisely can be critical in assessing translocation progress and indicating the challenges facing the establishing population. Socio-economic and financial monitoring 1. The socio-economic and financial impacts of any translocation should be monitored, especially in a conservation introduction. 2. Where such impacts are undesirable and unacceptable, monitoring results can prompt changes in management or an exit strategy- Annex

127 Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management 8.3 Continuing management Annexes to Guidelines Annex 8 Outcome assessment and continuing management 8.3 Continuing management 1. Monitoring information enables managers to assess whether objectives are being met according to schedule. This information can then be used both to adjust any ongoing management of the current population and, more generally, to contribute to the design of other translocations. 2. Adjustments may involve increasing or decreasing the intensity of management or changing the type of management. For example, if a translocated population failed to grow despite ongoing management, it might make sense to increase the intensity of that management. Alternatively, it might be better to try a different management option or even discontinue management and relocate the remaining individuals elsewhere. If monitoring indicated the translocated population was having undesirable impacts, this could potentially lead to a decision to control or remove the population or conduct other management actions to lessen these impacts. The decision process should be transparent, and reflect current understanding of the population s dynamics and impacts, the values placed on different outcomes by all people involved, and the cost of management options. 3. Although decisions need to be made, it is essential to acknowledge the uncertainty in population predictions. There are two sources of uncertainty in these predictions. First, populations are subject to random variation due to chance fates for individuals (demographic stochasticity) or to environmental fluctuations (environmental stochasticity). Second, understanding of populations is always limited, and decisions should be supported by inclusion of the assumptions behind them and the extent of uncertainty in biological knowledge of them. 4. A key benefit of monitoring is that it allows practitioners to progressively improve understanding and therefore develop more accurate models for further predictions and objective setting. This is especially useful when original objectives cannot be met due to factors beyond management control. This process of learning from management results is called adaptive management. However, adaptive management does not mean merely adjusting management following monitoring; it means having clear models in place in advance that are then evaluated against monitoring results. It is sometimes appropriate to manipulate management actions deliberately to gain knowledge, a process known as active adaptive management. For example, if a translocated population is growing at the target rate under a management regime, it may make sense to temporarily discontinue the regime to ensure it is necessary. 30

128 Annexes to Guidelines Annex 9 Dissemination of information Annexes to Guidelines Annex 9 Dissemination of information 1. Dissemination aims to ensure that maximum information around a conservation translocation is available in timely and suitable fashion to target audiences. Hence, communication should start at the planning stage, followed by reporting on progress at key stages of the project, and with this information disseminated to all parties involved. 2. Effective communication of information through the course of a conservation translocation serves the following purposes: It prevents conflict with interested parties in both source and destination areas, and generates trust that any translocation is undertaken with integrity and without hidden motives (the corollary is that retrospective management of negative interactions can be costly and damaging to the translocation), It allows the evaluation of success whilst a translocation is in progress, and should provide a lasting record of methods, monitoring and results that contribute to retrospective evaluation and comparison with other translocation attempts, Dissemination of results is often part of statutory or contractual requirements, It contributes to assessments of species status by providing data on survival and range, It provides a lasting record of the origins of any population of the translocated species. 3. Mechanisms for communication should be relevant to the intended audience, but should include several of the following platforms; use of these may be combined with consultative processes: Internet resources, social media, presentations at venues around the release area, Publication mechanisms of statutory bodies which should be publicly accessible unless good cause is given for maintaining confidentiality. 31

129 Annexes to Guidelines Annex 9 Dissemination of information Annexes to Guidelines Annex 9 Dissemination of information Publication mechanisms of nongovernmental organisations where these are made publicly available. Databases of translocations kept by statutory bodies or non-governmental organisations. 4. Information should be disseminated in languages and formats best suited to serve essential and interested parties and organisations. Meta-analyses of conservation translocation success across major taxa. Publication in peer-reviewed media confers an assurance of quality, and permanent, formal citation; this allows publications to be sourced and become a resource for any subsequent evidence-based, systematic reviews. 32

130 Figure 1 The translocation spectrum Is release intentional? NO Accidental translocations YES Is the primary objective of the release to: Improve status (of the focal species), or Restore natural ecosystem functions or processes? NO Non-lethal control Rehabilitation release Commercial/recreational Religious Biological control Animal rights liberation Aesthetic Other YES Conservation translocation Is the release within indigenous range? NO Conservation introduction Population restoration Are conspecifics present in release area? YES YES NO If the aim of the release to: 1. Avoid population extinction of focal species at any scale = Assisted colonisation and/or 2. Perform an ecological function lost by extinction of an original form = Ecological replacement Reinforcement Reintroduction 33

131 Figure 2 The conservation translocation cycle Conservation situation Goal Feasibility assessment Evaluation of alternatives: non-translocation and translocation Risk assessment Decision to translocate Feasibility assessment Design: Objectives, Actions Risk assessment Implementation Monitoring Adaptive management cycle Dissemination of results Outcome assessment 34

132

133 INTERNATIONAL UNION FOR CONSERvation OF nature WORLD HEADQUARTERS Rue Mauverney Gland, Switzerland Tel Fax

134 BilagBiBilag punkt 5. C NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur

135 Bilag punkt 5. C RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen, og naturen er en del af jagten. Jagt er aktiv naturforvaltning. En vigtig del af fundamentet for Danmarks Jægerforbunds arbejde er: Natursynet RASKnatur Jagt- og naturpolitikkerne. De er begge vedtaget af repræsentantskabet, der er Danmarks Jægerforbunds øverste myndighed. Natursynet RASKnatur og Jagt- og naturpolitikkerne danner grundlag for, hvordan vi arbejder med at sikre muligheden for at benytte og beskytte naturen. Jægerne er aktive benyttere og beskyttere af naturen, og jægerne er en del af den aktive naturforvaltning - både når det gælder beskyttelse og bevaring af naturen og vildtet, og når det gælder om at høste af naturens overskud. Uden natur har vi ingen mulighed for at udøve vores jagtinteresser, og selve jagten er en del af en unik, bæredygtig naturoplevelse. Dette betyder, at vi i Danmarks Jægerforbund arbejder for, at lovgivningen om brug af naturen skal indrettes på en måde, hvor den ikke forhindrer andre i at bruge naturen. Samtidig skal jægerne have mulighed for at bruge naturen aktivt til jagt. Ligeledes arbejder vi for, at menneskers aktiviteter ikke må ske på bekostning af naturen eller på en måde, hvor vores handlinger får negativ betydning for vores efterkommere. Bæredygtig udvikling Vi arbejder for, at udvikling skal være bæredygtig. Bæredygtighed handler om at skabe gensidig respekt, hvor der både er plads til jagten og til, at befolkningen kan opleve naturen. Derfor skal der sikres en balance mellem de sociale, biologiske og økonomiske aspekter, som ligger til grund for vurdering af bæredygtigheden. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Brundtland-rapporten, 1987

136 Bilag punkt 5. C RASKnatur 3 Naturen i Danmark er som udgangspunkt en kulturnatur, hvor bestemte naturtilstande fastholdes og er politisk bestemt. Naturen er konstant under påvirkning af menneskers aktiviteter af erhvervsmæssige og rekreativ karakter. Dette afspejles også i lovgivningen. Menneskets adfærd og holdninger ændrer sig over tid, ligesom naturen i Danmark og i landene omkring os gør det. Vi har derfor en dynamisk natur og et behov for en dynamisk tilgang til benyttelse og beskyttelse af naturen. RASKnatur Danmarks Jægerforbunds Natursyn bærer navnet RASKnatur, hvilket betyder: Rummelig natur Alsidig natur Sammenhængende natur Kulturpræget natur. Natursynet RASKnatur definerer, hvad Danmarks Jægerforbund står for i relation til den natur, vi udøver vores interesse i. Det vil sige, at natursynet dels er en programerklæring i forhold til politikere og andre organisationer, dels et rammeværktøj til forbundets tillidsfolk, politikere, medlemmer og medarbejdere i, hvad forbundets strategi på det natur- og jagtpolitiske område er.

137 Bilag punkt 5. C RASKnatur 4 RUMMELIG natur En rummelig natur byder på masser af naturoplevelser for de brugere, der ønsker at benytte naturen aktivt igennem jagt, fiskeri, bærplukning, svampejagt, løb, mountainbike, ridning, fuglekiggeri, gåtur, spejdertur, mv. Jagt er en rekreativ aktivitet, hvor det nedlagte vildt, så vidt det er muligt, anvendes til føde, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Naturen giver rum til oplevelser og mulighed for fordybelse. Oplevelser i naturen skal være tilgængelige for alle, uanset økonomisk formåen eller geografisk placering. Benyttelse af naturen kræver fokus på beskyttelse af naturen. Benyttelsen skal ske på et bæredygtigt grundlag, så naturen ikke lider overlast. Der er behov for en intelligent beskyttelse af naturen, herunder beskyttelse af særligt følsomme områder. Hvis benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd, kræver det en bred forståelse for og viden om naturen hos hele befolkningen. En sådan forståelse skal skabes gennem uddannelse og information, hvilket skal være med til at skabe medejerskab for bevaring af og respekt for naturen. Børn og unge er en særdeles vigtig formidlingsplatform i forhold til at skabe kendskab til, forståelse og respekt for naturen i fremtiden.

138 Bilag punkt 5. C ALSIDIG natur Danmarks Jægerforbund arbejder for at beskytte den eksisterende natur og de oprindelige danske naturtyper i videst mulig omfang, så fremtidige generationer også kan få glæde af og opleve en alsidig natur. Vi skal sikre sammenhængende levesteder til de hjemmehørende arter, og vi skal skabe grobund for en mangfoldig natur og biodiversitet. Der skal være plads til naturlig genindvandring af hjemmehørende arter. Vi ønsker at sikre, at der er områder, hvor naturen kan få frit spil og alene være påvirket af naturlige processer. Hjemmehørende versus invasive arter Invasive arter er i Biodiversitetskonventionens beslutning VI 23, defineret, som "ikke-hjemmehørende dyr og planter, der ved menneskets hjælp er spredt til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og påvirker den naturligt hjemmehørende biodiversitet negativt". Hjemmehørende arter er derimod arter, der er inden for deres naturlige, geografiske udbredelsesområde. Når man taler om hjemmehørende arter, taler man normalt om perioden efter den seneste istid. Natur- og vildtpleje Vi mener, at natur- og vildtpleje skal ske under hensyntagen til naturen og vildtet, og for at øge jagtmuligheder, eller som et led i flytning af andre arter, der er hjemmehørende i den danske natur. Det skal ske bæredygtigt og med henblik på at forbedre biodiversiteten. Udsættes eller flyttes der arter, skal der fastsættes jagttid på arterne, når bestanden når et niveau, hvor jagt vil være bæredygtig.

139 Bilag punkt 5. C RASKnatur 6 SAMMENHÆNGENDE natur Sammenhængende natur er medvirkende til en velfungerende og unik natur med spredningsmuligheder for flora og fauna. En sammenhængende natur kan skabe storslåede landskaber, der for visse befolkningsgrupper er en vigtig faktor i opfattelse af, hvad der er natur, og hvad der skal til for at få gode natur-oplevelser. Danmarks Jægerforbund mener derfor at udbygning og ikke mindst bevarelsen af vores sammenhængende natur er vigtig. Vi ser målrettede virkemidler i at skabe mere og bedre sammenhængende natur ved at sikre netværk af levende hegn og søer, vildtforvaltningslav hos flere lodsejere og jægere, kollektive naturplaner hos flere lodsejere, mere langsigtet (20-30 år) naturplanlægning med inddragelse af lodsejere, samt jordfordeling. Vi mener, både store og små naturprojekter har deres berettigelse. Vi mener, at mere og en sammenhængende natur i Danmark er vejen frem, hvis vi skal bidrage til EUs mål om at standse tabet af biodiversitet i Der skal være plads til sammenhængende og storslået natur i vores land, og der skal tages hensyn til denne, når der f.eks. sker udbygning af beboelsesområder og infrastruktur. Den sammenhængende natur skal kunne bruges og opleves på nært hold, men brugen skal samtidig afpasses og om nødvendigt afgrænses, så naturen ikke slides og skades unødigt. Dette gælder også i forbindelse med anlæggelse af infrastruktur og udvikling af byerne. Ikke mindst kysterne og ådalene byder på en unik natur, der dels giver plads til levesteder og dels giver plads til rekreative muligheder.

140 Bilag punkt 5. C RASKnatur 7 KULTURPRÆGET natur Den danske natur er stærkt præget af jordbrug og andre kulturmæssige påvirkninger. Naturen har først og fremmest været benyttet som levegrundlag og senere som rekreativt område. Derfor er naturen kultiveret og tilpasset de behov, vi som mennesker har haft og fortsat har. I nogle områder er driften af jorden så intensiv, at arealer er uden fødekæder og dermed uden grundlag for et reelt naturindhold, ligesom det økologisk rum og grundlag for biodiversitet er fraværende på flere lokaliteter. Danmarks Jægerforbund mener, at forvaltningen skal være afbalanceret, så der kan skabes et fornuftigt levegrundlag for land- og skovbruget, uden at det skader de naturlige levesteder for vildtet og dets fødegrundlag. Det skal ske på en måde, som understøtter et samfundsmæssigt ønske om en sund og varieret biodiversitet. Der er behov for at skabe eller sikre mere jagt, samt bevare arter. Naturforvaltningen skal ske på et dynamisk og tilpasningsdygtigt grundlag. Jagten er en del af en aktiv naturforvaltning. Jagt skal ske på et bæredygtigt grundlag, så der også er rum for bæredygtig jagt for fremtidige generationer. Samtidig skal der være plads til andre(s) naturinteresser. Jagttider skal fastsættes på baggrund af juridiske, biologiske og etiske vurderinger om jagtens bæredygtighed. Arter, der kan bære en jagttid, skal have en sådan, hvorimod regulering skal ske, hvor der konkret sker omfattende skade på økosystemer, afgrøder, ejendom, mennesker m.v. Jagttiderne skal så vidt muligt og hvor det er relevant forankres lokalt og tilpasses lokale forhold. Natur- og vildtpleje Vi mener, at natur- og vildtpleje skal ske så det kan integreres i et moderne og effektivt jordbrug. Vi mener, at den rette natur- og vildtpleje kan være nødvendig for at skabe velfungerende biotoper. Naturog vildtpleje kan skabe et naturligt fødegrundlag og opveje manglende eller utilstrækkelige levesteder. Natur- og vildtpleje må ikke skabe unaturlige bestande eller være skadelig for vildtet. Det må ikke hindre andres mulige jagtlige oplevelser.

141 Bilag punkt 5. C RASKnatur 8 Danmarks Jægerforbund Molsvej Rønde Tlf RASKnatur er Danmarks Jægerforbunds natursyn. Natursynet er vedtaget af Danmarks Jægerforbunds repræsentantskab på repræsentantskabsmødet 30. april 2016 Med 862 lokale jagtforeninger og medlemskaber er Danmarks Jægerforbund en af landets store grønne organisationer. Danmarks Jægerforbund varetager danske jægeres interesse ved at kæmpe for mest muligt jagt og natur April Alle rettigheder forbeholdes.

142 Bilag punkt 5. C NOTAT Naturbeskyttelse J.nr NST Ref. pka 13. april 2016 Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov Indledning Formålet med dette notat er at beskrive virkemidler som kan fremme og understøtte skovens biodiversitet. Notatet forholder sig ikke til, hvilke politiske mål eller hvilke arealmål en eventuel øget indsats for biodiversiteten i skov skal medvirke til at opfylde. Det er derfor ikke vurderet i hvor høj grad de beskrevne virkemidler opfylder skovprogrammet fra 2002 og de målsætninger om biodiversitet, der er fastlagt her. Notatet tager udgangspunkt i driftsprincipperne i Naturskovsstrategien fra 1992/94. Her er bl.a. beskrevet principper for henholdsvis, urørt skov, græsningsskov, stævningsskov, plukhugstskov og anden særlig drift. International sammenhæng Danmark har internationalt tilsluttet sig kriterier for beskyttede skove (Wienresolution 4) i regi af det frivillige, paneuropæiske skovsamarbejde Forest Europe. Følgende klasser anvendes for skov med biodiversitet som primært driftsformål: Class 1.1: No Active Intervention The main management objective is biodiversity No active, direct human intervention is taking place Activities other than limited public access and non-destructive research not detrimental to the management objective are prevented in the protected area Class 1.2: Minimum intervention The main management objective is biodiversity Human intervention is limited to a minimum Activities other than listed below are prevented in the protected area: o Ungulate/game control o Control of diseases/insect outbreaks o Public access o Fire intervention o Non-destructive research not detrimental to the management objective o Subsistence resource use

143 Bilag punkt 5. C Class 1.3: Conservation Through Active Management The main management objective is biodiversity A management with active interventions directed to achieve the specific conservation goal of the protected area is taking place Any resource extraction, harvesting, silvicultural measures detrimental to the management objective as well as other activities negatively affecting the conservation goal are prevented in the protected area Class 2: Protection of Landscapes and Specific Natural Elements Interventions are clearly directed to achieve the management goals landscape diversity, cultural, aesthetic, spiritual and historical values, recreation, specific natural elements The use of forest resources is restricted A clear long-term commitment and an explicit designation as specific protection regime defining a limited area is existing Activities negatively affecting characteristics of landscapes or/and specific natural elements mentioned are prevented in the protected area Københavns Universitet v/ign rapporterer ca. hvert femte år til Forest Europe om, hvor stort det danske skovareal er i de nævnte klasser. Ny viden Siden naturskovsstrategiens lancering er der kommet ny viden om biodiversitet i skov. En del af denne viden er samlet i rapporten Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove Her har forskere fra KU, AU og GEUS vurderet en række virkemidlers formodede effekt på udvalgte rødlistede artsgrupper, og opstillet nedenstående figur. De røde kolonner i figuren omfatter artsgrupper, der fremmes stærkest af urørt skov, mens de grønne kolonner omfatter artsgrupper, der fremmes stærkest af græsning eller drift og pleje, som giver en mere lysåben skov. Arterne i de hvide kolonner fremmes alle af urørt skov, men kan også fremmes ved målrettede tiltag på de dyrkede arealer. 1 Johannsen, V. K., Dippel, T. M., Møller, P. F., Heilmann-Clausen, J., Ejrnæs, R., Larsen, J. B., Raulund-Rasmussen, K., Rojas, S. K., Jørgensen, B. B., Riis- Nielsen, T., Bruun, H. H. K., Thomsen, P. F., Eskildsen, A., Fredshavn, J., Kjær, E. D., Nord-Larsen, T., Caspersen, O. H., Hansen, G. K. (2013): Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove s. ill.