REJSEAVISEN 2. Vandfald. En hel dag med vandfald (Jonas, 14. april 2010)

Transkript

1 REJSEAVISEN 2 Familie Rask Hansen s rejseavis Vandfald En hel dag med vandfald (Jonas, 14. april 2010) En dag var vi ude og se på forskellige vandfald. Det første vi så var et, der hedder Cowley Falls. Det var ikke så godt, så kørte vi videre til et andet vandfald. Det hedder Mungail Falls, vi var ikke nede ved vandfaldet fordi, at man skulle gå 5 km, men der var en flot udsigt. Det næste vandfald vi mødte på ruten hed Elinjaa Falls. Det var et lille vandfald, hvor der ikke var så meget tryk på vandet. Det sidste vandfald på ruten hed Millaa Millaa Falls. Det var mega godt fordi, at vi kunne svømme helt over til vandfaldet og svømme ind bag ved det. Vandfaldet var ca meter højt og, der var nogen, der sprang

2 ud, og dykke under vandfaldet. Da vi havde svømmet lidt, spiste vi is og hyggede et stykke tid. På hjemvejen kørte vi forbi et kæmpe stort træ, det var mega tykt og ikke så højt. Det er faktisk to træer, som er vokset sammen, hvor den ene snor sig rundt om den anden. Hernede kalder man det for Gardintræet, fordi det ligner gardiner. Vi så også en mega stor edderkop, der var lige så stor, som min hånd, klamt. Coconut.. Super campingplads, anbefalet af Nico fra klassen (Jonas, 14. april 2010) De sidste tre dage har vi været på en campingplads, som hedder Cairns Coconut Holiday Resort. Det var en meget fed campingplads, hvor vi spillede tennis, minigolf, bordtennis og basket og det var helt gratis. Der var også tre store pools og det ene var et stort vandland. Vi var alle fire nede og spille tennis, vi

3 havde taget nogle sandwicher med, som vi spise ved siden af banen. På den varmeste dag, var der ca. 40 grader så, der blev bare badet igennem den dag. Jeg mødte en dreng, som jeg spillede tennis med, han kom fra Australien og var også på ferie. Den sidste dag fik vi gratis pandekager nede ved poolen. De havde sat en masse borde og stole op. Hernede bruger man ikke syltetøj, men man bruger sirup, citronsaft og kanel. River Rafting Super god oplevelse, efter en stor skuffelse (Jonas, 16. april 2010) Den dag, hvor vi skulle ud og River rafte, sad vi og ventede ude på det sted, hvor vi skulle hentes af turbussen. Da, der ikke var kommet andre end os, blev vi tvivl om, at vi skulle af sted. Lidt tid efter kom der en mand fra bureauet og fortalte at dagens tur var aflyst. I stedet fik vi nogle billetter ind til noget der hedder Dome inde i Carins. store slange og min Søster holdt den lille. Det var det eneste der var godt for resten var RØVKEDELIGT!!! Den næste dag, skulle vi så ud og rafte. Vi blev hentet af en bus, hvorefter vi kørte op langs floden, op til det sted, hvor vi skulle starte. Da vi kom derop fik alle en redningsvest og en hjelm. Redningsvesten skulle side meget stramt så den ikke gled af. Inden vi sejlede fik vi lidt information om Da vi kom derind fik Johanne og jeg fået lov til at få taget et billede sammen med to slanger. Jeg var den første der prøvede, jeg holdte den

4 hvordan vi skulle sidde. Så gik det ellers ned af floden. Vi startede stille og roligt ud, også blev strømmen gennem floden. Vi surfede også, det er når du sejle ind i vandfaldet med snuden først og der kommer MEGA MEGET VAND IND I det vildere og vildere. Der var to steder, hvor vi fik lov til at hoppe i BÅDEN. Vi havde to guider med i vores båd. Den ene var i lærer som rafting guide. De var friske på at give floden. Det ene sted var på et stille stykke og det andet sted, var der et lille vandfald, hvor vi gled med os masser af vand, og de skubbede mig i vandet, men de fik igen. Super sjovt. Da vi kom tilbage til bilen, fulgte vi efter bussen ind til et sted der hedder blue sky, der sluttede vi dagen af med kartoffel både med sour cream og sweet chili sovs. Lækkert efter en lang tur.

5 Hartley s crocodile adventures Mange krokodiller, store og små (Johanne, 19. april 2010) En dag skulle vi ude og besøge en dyrepark som hed Hartleey`s crocodile adventures. Dyreparken er meget kendt for alle de krokodiller de har. Vi var ude og se farmen, hvor de opdrættede krokodiller. Det var sjovt at se, når hang et stykke kyllingehoved og så skulle den bare hænge ud over hegnet, så kom der en krokodille og snappede ud efter den. Det var også sjovt. Vi var også ude og sejle med en båd, der sejlede rundt i en lille lagune, med mange krokodiller og han kastede små kyllingehoveder ned til de små krokodiller. Vi fik også lov til selv, at foder nogle krokodiller. Vi fik en pind, hvor der han fodrede en, som sprang ud af vandet, det så rigtig vildt ud.

6 Lidt om krokodiller. I Australien findes der 2 slags krokodiller, en ferskvandkrokodille og en saltvandskrokodille, som både kan leve i ferskvand og i saltvand. Krokodiller kan blive omkring 150 år gammel. En han krokodille kan blive op til 8,5 meter og veje op til 1000 kilo. Hun krokodillen, kan blive op til 4,5 meter og veje op til 450 kilo. En krokodille kan undvære mad i 3 år, men når der er noget som kan spises, så spiser den det. Krokodiller har mange tænder, men de bruger ikke tænderne til at tygge med, de bruger tænderne til, at flå deres mad i stykker, inden de sluger det. Når de taber en tand, kommer der bare en ny en. Med svævebane til Kuranda Flot tur, henover regnskoven (Johanne, 21. april 2010) Byen Kuranda ligger langt oppe i regnskoven. Der er forskellige måder at komme der op på. Man kan kører med et tog derop, men der havde været et jordskred, som havde revet noget af togskinnerne, så vi tog med en svæve bane op til det første stop, hvor man kunne komme ud og gå i regnskoven. Vi tog med svæve banen igen og ved det næste stop kunne vi komme ude og se et

7 vandfald, det var flot, men der var et sted, hvor der ikke var vand nok til at det blev til et vandfald. Der var også et sted, hvor man kunne se en masse ting og læse og hører noget om de indfødte. Hele turen med svæve banen var 7,5 kilometer lang. I byen kuranda var der en masse boder og små butikker. Vi så også, nogle af de indfødte. Guldgraver byen, Ravenswood Meget gammel by, hvor man gravede efter guld (Jonas, 22. april 2010) På vej ind til Ayers Rock kørte vi ind, til en gammel guldgraver by. Byen var blevet forladt for ca.100 år siden. Den var blevet forladt fordi, at der ikke var brug for minearbejderne i dag, da maskiner havde overtaget deres job. Da vi kørte igennem byen, så den ikke særlig forladt ud fordi, at der var en skole og mange kiosker.

8 Vi var ude, at se minerne og se nogle billeder, der viste hvordan man sprang stenene løse i minerne. Vi så også et lille hus, hvor tingene stadig så ud, som for hundrede år siden, det var en gammel minearbejder, som havde boet der sammen med sin familie. Alice Springs Hyggelig by, hvor det var varmt (Jonas, 22. april 2010) Endelig, efter 3 dage, hvor vi bare havde kørt og kørt, nåede vi til Alice Springs. Vi havde kørt ca km. Det var en lang tur og vi så ikke ret meget, vi læste, så film, sov og hørte musik. Alice Springs var en hyggelig besøgte dog, den gamle telegrafstation, og den kilde som byen er opkaldt efter. by, men vi var der ikke så længe, for vi skulle videre til Ayers Rock. Vi

9 Ayers Rock Kæmpe sten, ude i ørken (Johanne, 26. april 2010) En rigtig varm dag, skulle vi ud og gå rundt om en kæmpe sten. Stenen hedder Ayers Rock eller Uluru som de indfødte kalder den. Den er 348 meter høj og 9,4 kilometer i omkreds og menes, at være 600 år gammel. Det var en rigtig hård tur, fordi der var rigtig mange fluer, der hele tiden satte sig på os, det var meget træls, men vi havde lavet en vifter, som vi viftede fluerne væk med. Der var nogle steder rundt på turen, hvor man kunne holde en pause og drikke noget vand. Der var nogen som gik helt op på toppen af stenen, men det gjorde vi ikke, for de indfødte kan ikke lide det. Vi var også ude og se nogle andre sten, de hed Kata Tjuta, de var også rigtig flotte.

10 Kings Canyon Store kløfter og flot natur (Jonas, 29. april 2010) Ca. 250 km fra Ayers Rock ligger, der noget der hedder Kings Canyon. Kings Canyon er et bjergområde med en masse kløfter. Der var to ruter rundt i området, en lille tur på 2,5 km og en på 6,5 km. Vi tog den store tur rundt, men på vej op fik Johanne det meget dårligt og hun var nødt til at gå tilbage, sammen med mor. Vi skulle gå oppe i bjergene og der var ingen sti, kun små skilte der viste vej. Flere steder var det så stejlt, at vi blev nødt til at holde fast i hinanden. Der var et sted, hvor man kunne kigge ned langs klippe væggen, det var vildt. Rundt på ruten var der mega mange fluer, så vi havde taget fluenet over hovedet, så de ikke fløj ind i vores øjne. Der var et lille vandhul, hvor man kunne få lidt vand i hovedet, det var dejligt, når det nu var så varmt. Det var meget hårdt at komme rundt, men vi gjorde det. Der var en meget flot natur og vi havde det sjovt.

11 King canyon-adelaide-brisbane Fra varme til kulde og retur til varme. (Jonas, 1. maj 2010) Da vi kørte fra Kings canyon skulle vi igen køre langt, denne gang skulle vi køre til en by de hedder Adelaide. Der var ikke så meget at se, men vi kørte forbi nogle steder, hvor man graver efter Opaler, de lignede små sandbjerge. Vi havde meget travlt, for jeg skulle lave en test i matematik, så vi skulle finde en campingplads, med en god internetforbindelse. Det var meget koldt i Adelaide, så vi kunne ikke bade, så da vi havde været der i 2 dage, blev vi enige om, at kører tilbage til varmen, oppe ved Brisbane. Inden vi kørte til Brisbane nåde vi lige, at se lidt af byen og vi spiste på et gammelt skib som hed Buffalo. Fly Coaster Frit fald fra ca. 50 m. højde (Jonas, 01. maj 2010) Inde i Surfers Paradis var der et slags tivoli, med en masse vilde ting. Jeg var oppe og prøve noget, der hedder en Fly Coaster. Det er frit fald fra ca.50 m. højde. Man hænger i en slags åben sovepose, som et pendul. I starten troede jeg, at det var den mand, der hejste mig op, der udløste mig, men det var mig selv der skulle gøre det. Lidt vildt. Man fløj gennem luften og hang bare der og dinglede til han stoppede dig. Det var en mega fed oplevelse og det kildede meget i maven

12 Køreturen Kortet viser, hvor vi har kørt indtil nu (Johanne, 2. maj 2010) Vores rute, vi har kørt ca kilometer Her er vi Surfers P. Start, Sydney