Tillid i EU En empirisk analyse af tillid i EU som organisation og i forvaltnings- og kontrolsystemet for EU s Strukturfonde

Transkript

1 Cand.merc.aud Kandidatafhandling 30. januar Tillid i EU En empirisk analyse af tillid i EU som organisation og i forvaltnings- og kontrolsystemet for EU s Strukturfonde - Trust in the EU An empirical analysis of trust in the EU as an organization and in the control system for the EU s Structural Funds Udarbejdet af: Anders Peder Ipsen Skovsborg Vejleder: Rolf Elm- Larsen Censor: Anslag: Normalsider: 67 Copenhagen Business School

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning, genstandsfelt og problemformulering Revisor EU s indre marked og strukturfondene Væksten i kontrolsystemerne i EU Afhandlingens genstand og problemformulering 6 2 Teori & begrebsramme Begrebet tillid Hvorfor udviser man tillid? Valg af teoretikere til opgaven Uslaners moralske tillidsbegreb Moralsk tillid Generel tillid Positive påvirkninger på generel tillid Negative påvirkninger af generel tillid Religiøse værdier og generel tillid Specifik tillid Tillid og frivilligt arbejde Tillid og politik Sammenfatning Hardins strategiske tillidsbegreb Tillid som indkapslede interesser Tillid i spilteoretisk belysning Hardins tillidsrelation Troværdighed Tillid versus mistillid Tillidens forudsætninger Sammenfatning af Hardins strategiske tillidsbegreb Sammenligning og drøftelse af Uslaners og Hardins tillidsbegreber Hvad har de til fælles? Hvori består forskellene? Metode og afgrænsning Indledning Undersøgelsesdesign Tidsfaktor Antal undersøgelsesenheder og egenskaber hos undersøgelsesenhederne Dataindsamling Begrebsdannelse, validitet og reliabilitet Kildekritik Empiri Lissabontraktaten og forordningerne Indledning Lissabontraktaten Målsætninger under Lissabontraktaten Kompetencedeling EU s samhørighedspolitik De strategiske retningslinjer for samhørighed Forordning 1083/ Generelle bestemmelser for Strukturfondene konvergensmål 37 2

3 4.4.2 Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse: Målet om europæisk territorialt samarbejde Kravet om additionalitet Samhørighedsfonden Regionalfonden Socialfonden Forvaltnings- og kontrolstrukturen: Den danske forvaltningsstruktur Sammenfatning af det interne kontrolmiljø Revision i Danmark Kommissionens ansvar Sammenfatning på empirien Analyse Indledning Hvad fortæller forordningerne og traktaterne om generel tillid i EU? Lissabontraktaten Sammenfatning af Lissabontraktatens første del Traktat om den europæiske unions funktionsmåde Præamblen Artiklerne Opsamling på traktaten om den europæiske unions funktionsmåde Forordningerne /2006 generel forordning Forordningerne for de tre fonde Besvarelse af første analysespørgsmål Hvilket tillidsmæssigt begreb indikerer det kontrolsystem, man beskriver i forordningerne? Avler systemet tillid, eller er det med til at nedbryde tillid? Indledning Overordnet analyse af den generelle forordning 1083/ Indkapslet interesse og troværdighed Strategisk tillid på EU- niveau Tillid indenfor medlemslandet Forvaltningsmyndigheden Lovbestemt troværdighed Udførelsen af kontrollen i medlemslandene Samspillet mellem EU og medlemslandet Attesteringsmyndigheden Den nationale revisionsmyndighed Besvarelse af andet analysespørgsmål: Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Traktater, forordninger og retningslinjer Websider Bilag 80 3

4 Abstract When you look at the treaties and Council Regulations, there are signs that the EU is founded on the idea of moralistic trust. At the same time, the control system appears to be founded on the idea of strategic trust. The goal of this paper is to attempt to determine if this disparity indeed exists. The dissertation is written as a single case study. The case of the dissertation is the control system. I attempt to reach my goal through empirical research of the relevant treaties and Council Regulations. My case study is a static exploration of the current control system where I don t take into account the historical events that have lead to the current situation. In my dissertation I mainly work with the theoretical terms moralistic/generalized and strategic trust. I have analyzed the empirical data using these theoretical terms. The EU functions on different levels through shared management. At the first level my analysis shows that the treaties can be explained by moralistic trust. For example, a great deal of emphasis is put on the redistribution of funds from the rich member states to the poorer ones. The Council Regulations are the rules and regulations that govern how cooperation between the EU and the member states should take place. The Council Regulations shows signs of both moralistic and strategic trust. When there is only some cooperation between the member states and the EU, there are still mainly signs of moralistic or generalized trust. In terms of the control system, there is a large amount of cooperation between the two sides. In this part of the Council Regulations there is supporting evidence, which demonstrates that the control system has been based on strategic trust. Furthermore, my analysis indicates that the existing control system does not always help to generate trust but in some cases can hurt the existing level of trust in the EU. In conclusion, there are indeed signs of the expected disparities between the moralistic trust that is at the core of the EU and the strategic trust, which the control system appears to be based upon. To combat the problem of the lack of trust in the control system, it would be interesting to incorporate the notion of trust. It could give a helpful perspective on the possible solutions. 4

5 1 - Indledning, genstandsfelt og problemformulering Revisor I Danmark kaldes revisor offentlighedens tillidsrepræsentant. Revisor har kompetencerne til at kunne revidere et regnskab og udtale sig om rigtigheden af informationerne i regnskabet. Når først en revisor har udtalt sig om regnskabet, så har befolkningen tillid til, at regnskabet er korrekt indenfor en rimelig grænse. Tillid er netop det bærende element i revisors arbejde. En revisor har kompetencer, som lægfolk ikke har. De forskellige interessenter har derfor tillid til at revisor udfører sin revision efter gældende regler. I Danmark og en række andre lande arbejder man med et enstrenget revisionssystem eller single audit. Når revisor har udført sit arbejde, så kan eventuelle efterfølgende kontroller basere deres arbejde på første revisors kontrol, så længe man blot dokumenterer sit arbejde i henhold til gældende revisionsstandarder. Derved slipper man for unødig og omkostningstung supplerende kontrol EU s indre marked og strukturfondene EU blev dannet efter 2. Verdenskrig. EU består af 28 medlemslande, og der er flere på vej. De 28 medlemslande har en meget forskellig økonomisk situation. I EU er man opmærksom på, at det eksisterende fællesskab har skabt et indre marked, hvor der er stor forskel på den økonomiske formåen hos aktørerne. Det vil sige, et indre marked med ulige konkurrencevilkår, da nogle lande har en markant stærkere økonomi end andre. Blandt andet på grund af de ulige konkurrencevilkår, har EU opstillet en række mål for, hvordan man skal få medlemslandene til at nærme sig hinanden økonomisk. De rige lande skal betale mere til fællesskabet end de fattige, hvorved man forsøger at opfylde et mål om øget konvergens i EU. Målet om øget konvergens mellem landene skal opnås bl.a. via EU s strukturfonde, herunder Regional-, Social- og Samhørighedsfonden. Denne omfordeling kan ses som et udtryk for, at landene generelt har tillid til hinanden. Tilliden 5

6 udtrykkes således ved, at man omfordeler midler og dermed tager midler fra de stærkeste lande og giver til de fattigste Væksten i kontrolsystemerne i EU For at sikre, at strukturfondenes midler bliver anvendt korrekt, er der i EU etableret et kontrolsystem, der er blevet kraftigt udvidet gennem årene. Der tales om en eksplosiv udvikling 1. Den samme støttemodtager af midlerne kan risikere at blive revideret af mange forskellige institutioner. 2 Denne type kontrolsystem vidner om et højt niveau af strategisk tillid, hvor tillid er noget man skal gøre sig fortjent til. Siden 2004 har EU arbejdet mod at indføre en form for single audit- model, som man har det i lande som Danmark, Holland og USA 3, indtil videre uden held. Selve omfordelingen i EU vidner om høj generel tillid, men alligevel kan man ikke gøre sig fri af sit meget omfattende kontrolsystem Afhandlingens genstand og problemformulering I nærværende afhandling vil jeg foretage en analyse af Lissabontraktaten og de nuværende forordninger, der vedrører Strukturfondene. Jeg vil analysere det modsætningsforhold der findes i EU mellem generel tillid på den ene side og strategisk tillid på den anden. Jeg vil i kortere træk analysere traktaten og de gældende forordninger, for at kunne vurdere det tillidsmæssige paradoks, der ligger grund for forvaltnings- og kontrolmiljøet. Følgende spørgsmål ønskes derfor besvaret gennem afhandlingen: Hvilke former for tillid afspejles i Lissabontraktaten og i de underliggende forordninger for Strukturfondenes kontrolsystemer, og er der et modsætningsforhold mellem disse. For at komme frem til en besvarelse, så vil jeg først besvare de følgende to underspørgsmål: 1 Elm- Larsen, Offentlig revision side Elm- Larsen, Offentlig revision side Elm- Larsen, Offentlig revision side 193 6

7 1. Hvad fortæller Lissabontraktaten og forordningerne for strukturfondene om generel tillid i EU? 2. Hvilket tillidsmæssigt begreb indikerer det kontrolsystem, man beskriver i forordningerne? Avler systemet tillid, eller er det med til at nedbryde tillid? 2 Teori & begrebsramme Begrebet tillid Der findes nærmest lige så mange definitioner på tillid, som der findes folk, der har beskrevet emnet. Fælles for alle definitioner er, at tillid indgår i en social kontekst. Tillid finder sted på alle niveauer af socialt samvær, om det er mellem personer, personer og organisationer, eller to organisationer som hele, der har tillid til hinanden. 4 Grundtanken bag teorierne om tillid er, at nogen eller noget viser en anden person tillid ved eksempelvis at indgå en aftale med modparten. Modparten kan så efterfølgende vise sig at leve op til den tillid ved at overholde den indgåede aftale, eller ved at bryde aftalen og dermed bryde tillidsforholdet. Tillid handler altså om, at man bringer sig selv i en sårbar situation, fordi man har tillid til, at modparten vil leve op til tilliden. 5 Tillid handler i de fleste definitioner om, at mennesket handler ud fra en forventning om hvordan modparten vil behandle en Hvorfor udviser man tillid? Tillid kan handle om moral og etik. Den overordnede pointe er, at man udviser tillid til andre personer, fordi det er det rigtige at gøre, samt at man grundlæggende tror på det gode i andre mennesker. At udvise tillid til personer er at stille sig selv i en sårbar position. Hvis man tror på det gode i andre mennesker, så vil man også have grund til at forvente, at ens tillid vil blive gengæld. 6 4 Sociology of trust, M. Levi (afsnit 1) 5 Sociology of trust, M. Levi (afsnit 1) 6 Sociology of trust, M. Levi (afsnit 2) 7

8 Tillid muliggør at man kan handle, men tillid betyder ikke, at man kan ikke kan blive snydt af andre. Derimod betyder det, at man med vilje bringer sig i en situation, hvor man risikerer at blive snydt af andre. Tillid kan også være et grundlæggende persontræk, mens nogle mennesker får en del af deres identitet ved at vise tillid til andre personer. 7 En sidste holdning til emnet der bør nævnes i denne sammenhæng er, at tillid er et spørgsmål om rationel og strategisk opførsel. Det er en kynisk afvejning af risiko overfor muligheden for personlig gavn ved at indgå i forholdet Valg af teoretikere til opgaven I nærværende speciale har jeg valgt at fokusere på to teorier. Den moralske tillid som Uslaner beskriver den, og den strategiske tillid som. bl.a. stammer fra Hardin. I det følgende afsnit gennemgås de to teorier. Teorierne kobles her til opgavens problemfelt, og afsnittet afsluttes med en kort sammenligning af de to teorier. 2.2 Uslaners moralske tillidsbegreb I Uslaners moralske tillid findes der overordnet set tillid som fire forskellige størrelser. På det overordnede plan så placerer Uslaner moralsk og strategisk tillid overfor hinanden. Dernæst sætter han generel tillid overfor specifik tillid 9. Strategisk tillid vil blive gennemgået i et særskilt teoriafsnit om Hardins teoretiske begrebsramme. De resterende tre tillidstyper gennemgås nedenfor Moralsk tillid Når Uslaner skal beskrive moralsk tillid, så gør han det blandt andet ved hjælp af et citat fra Fukuyama. Uslaner mener, at citatet beskriver den grundlæggende tanke bag moralsk tillid. Trust arises when a community shares a set of moral values in such a way as to create regular expectations of regular and honest behavior Sociology of trust, M. Levi (afsnit 1) 8 Sociology of trust, M. Levi (afsnit 2) 9 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side 18 8

9 Moralsk tillid handler altså om, at man forventer at de fleste mennesker vil dele ens moralske værdier. Moralsk tillid handler om, at man ved, hvordan man burde opføre sig. Moralsk tillid handler endvidere om, at man grundlæggende forventer, at andre personer også er klar over det samme og vil handle derefter. 11 Man kan tale om, at ens moralske værdifællesskab omfatter langt størstedelen af menneskerne på jorden. Uslaners pointe er ganske simpelt, at man grundlæggende har tillid til sin omverden og ikke har en forventning om, at denne tillid vil svigte en i det lange løb. 12 Naturligvis kan det ske fra tid til anden, at tillid medfører et svigt og et tab. Det skal dog ikke betyde, at man aldrig udviser tillid igen. Uslaner skriver: Moralistic trust is the belief that others share your fundamental moral values and therefore should be treated as you would wish to be treated by them 13. Moralsk tillid handler ikke om religiøse overbevisninger, ligesom folk også kan adskille sig fra hinanden på mange andre punkter. Blot handler det om, at man skal have et grundlæggende værdifællesskab. 14 Uslaners moralske tillid, kan beskrives ved hjælp af en meget simpel sætning. Der er simpelthen tale om, at personen A har tillid. 15 Uslaners pointe er ikke, at moralsk tillid er uendelig. Hvis man gentagne gange bliver snydt af en bestemt person, så holder man op med at handle med vedkommende, eller også så tager man sig sine forholdsregler, så man sikrer sig mod at blive snydt igen. 16 Uslaners pointe er derimod, at moralsk tillid også handler om at stole på fremmede mennesker. Moralistic trust is not faith in specific people; rather, it is faith in the generalized other. On the other hand, people who are not generalized trusters can only rely on strategic 11 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side 14 9

10 trust. For them, trust means experiences with specific persons 17. Han nævner et eksempel herpå. En person dyrker afgrøder, eksempelvis jordbær i Danmark. Personen sælger sine afgrøder, ved at stille dem ud til vejen, hvor folk kan tage dem og så lægge betaling i en kasse. Naturligvis ville personen holde op med at sælge sine afgrøder på denne måde, hvis han hele tiden blev snydt. Til at starte med, så må personen dog have haft tilstrækkelig tillid til fremmede, til at vedkommende har løbet den risiko det er at stole på andre mennesker. 18 Bonden i ovennævnte eksempel kender ikke sine kunder. Derfor må hans første tillidsfyldte handling være baseret på andet end erfaringer med kunderne. Fordi han aldrig møder dem, så må hans tillidsfyldte handling være baseret på en form for moralsk tillid, der fortæller bonden at folk vil være ærlige og lægge betalingen for hans produkter, når de tager dem. 19 Fordi moralsk tillid ikke handler om enkeltstående forhandlinger med specifikke personer under specifikke omstændigheder, så må det også følge naturligt, at moralsk tillid er svær at påvirke over tid. Enkelte handlinger, på trods af omfang, har således svært ved at påvirke den moralske tillid i en gruppe af personer Generel tillid Generel tillid er en form for moralsk tillid. Dets fundament ligger i moralsk tillid, men der er flere elementer i det. Generel tillid er baseret på moralsk tillid, men handler også om de samlede oplevelser et samfund har haft. Moralsk tillid handler udelukkende om ens grundlæggende værdier, hvorfor moralsk tillid, som nævnt, er meget konstant over tid. Generel tillid er også relativt konstant, men fordi generel tillid også indeholder fælles oplevelser som for eksempel krige, så kan den flytte sig. 21 Man foretager målinger af niveauet af generel tillid i de forskellige lande i verden. Det sker ved, at man stiller det samme spørgsmål til respondenterne. Spørgsmålet er følgende: 17 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side 26 10

11 Generally speaking, would you say that most people can be trusted, or that you can t be too careful in dealing with people? For at belyse den generelle tillid i EU s medlemslande, så har jeg valgt at benytte mig af data fra European Social Survey for året 2012, der er den senest tilgængelige undersøgelse. Data er fremkommet ved, at man har stillet spørgsmålet til en vægtet gruppe mennesker i Europas lande. Respondenterne skal give en score fra 0 til 10 på svar til ovenstående spørgsmål. Hvis man har svaret 10, så betydet det, at man mener at most people can be trusted. Svarer man 0, så mener man det modsatte. Resultatet kan ses i tabellen (bilag 1). Som man kan se i tabellen, så er der meget stor spredning internt i EU. Øverst finder man som forventet de nordiske lande. Det er forventet, da de nordiske lande historisk set altid har ligget meget højt, når man har foretaget analyser af generel tillid i verden. Nederst på listen finder man lande som eksempelvis Bulgarien, Portugal og Cypern. Undersøgelsen viser altså med tydelighed, at der er stor forskel på generel tillid i de forskellige Europæiske lande. Det er kun i norden, at vi har en gruppe af lande, der alle scorer højt på den generelle tillid Positive påvirkninger på generel tillid Ifølge Uslaner så er der flere ting, der kan påvirke generel tillid. Hvis man skal se på hvorledes tillid påvirkes i positiv retning, så er svaret i høj grad optimisme. Hvis man er optimistisk omkring det samfund man lever i, så vil man også have en optimistisk tilgang til tillid. Hvis man er optimist, så vil man mere naturligt forvente, at der kommer noget godt ud af at handle med andre mennesker. 22 For at man kan være optimistisk omkring samfundet, så kræver det ifølge Uslaner, at der er en god fordeling af goder i landet 23 Man bliver først optimistisk omkring samfundet, når man har 22 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side 7 11

12 en følelse af, at fremtidige goder også kommer til at påvirke ens liv. Der er altså ikke blot tale om økonomisk lighed men også social lighed. Ifølge Uslaner er der en sammenhæng mellem udbredelsen af tillid i USA, og hvor ligeligt goderne i landet er fordelt. Gennem de sidste tyve år, hvor de økonomiske lag i samfundet er kommet længere og længere fra hinanden, så er tilliden i samfundet også faldet. 24 Hvis man studerer de forskellige befolkningsgrupper USA særskilt, så vil man også kunne se, at den farvede del af befolkningen har en lavere grad af tillid end den hvide. And groups that have long faced discrimination, such as blacks in the United States, are less trusting about the future 25. Det hænger sammen med de ovenstående pointer. Den farvede del af befolkningen har haft en lang historie, hvor de hverken har oplevet en social eller økonomisk lighed. De har ikke haft grundlag for en optimistisk tilgang til verden, hvor de også har oplevet, at de har haft lige muligheder for at få del i den økonomiske fremgang. Uslaner nævner selv, at dette er blandt de sjældne eksempler, hvor personlige oplevelser kan præge ens generelle tillid. 26 Som udgangspunkt burde hvert enkelt eksempel lede frem mod strategisk tillid, da der er tale om en serie af enkeltstående begivenheder. Serien af begivenheder har dog været så lang og konsekvent, at det har medført en påvirkning på en hel gruppe af mennesker. Det modsatte eksempel er de nordiske lande. De nordiske lande scorer altid højest, når man ser på hvor mange procent af befolkningen, der har tillid til fremmede mennesker. Samtidig er de nordiske lande berømte for at være både socialt og økonomisk meget lige. Uslaners data viser, at der er en sammenhæng mellem fordelingen af goder og mængden af befolkningen, der har tillid til fremmede Negative påvirkninger af generel tillid Hvis man skal se på hvilke negative påvirkninger influerer generel tillid, så er der forskellige forklaringer. Nedenfor beskrives nogle af disse forklaringer 24 Uslaner, The moral foundations of trust side 3 25 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side 86 12

13 Religiøse værdier og generel tillid Uslaner skriver, at religiøse værdier kan være med til at splitte folk, når det kommer til generel tillid. Splittelsen opstår fordi den enkelte finder ind i sit religiøse værdifællesskab. Det er ofte forbundet med store sociale omkostninger, hvis man forsøger at bryde med det religiøse værdifællesskab. Samtidig er det også historisk et værdifællesskab, hvor man har svært ved at acceptere fremmede, der har en anden holdning end en selv. 28 Europas historie har hovedsagligt været præget af kristendommen. Man har ganske vist haft både protestantisme og katolicisme, men man har trods alt haft kristendommen som overordnet værdisæt. Med flere lande fra Balkan på vej ind i EU, så er der ved at komme flere muslimer ind i fællesskabet. Det samme vil gøre sig gældende, hvis Tyrkiet en dag skulle få godkendt sin optagelse. Forskelle i religion giver grupperinger med forskelligt fælles værdifællesskab. Det kan være med til at skabe et spændingsfelt i EU, der kan være med til at fremmedgøre borgere fra hinanden. 29 En anden negativ påvirkning er krige. Der skal meget store samfundsændringer til, før den generelle tillid i et land bliver rystet. Et eksempel herpå kunne være Vietnam- krigen. I kølvandet på Vietnam- krigen så faldt den generelle tillid i USA Specifik tillid Hvor generel tillid er en afart af moralsk tillid, så er den specifikke tillid en afart af den strategiske. Specifik tillid er tillid til specifikke grupper. Hvis man ser på omfanget af ens værdifællesskab, så er det blevet mindre set i forhold til generel tillid. The central idea distinguishing generalized from particularized trust is how inclusive your moral community is. When you only trust your own kind, your moral community is rather restricted. 28 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side 37 13

14 And you are likely to extend trust only to people you think you know. So particularized trusters rely heavily upon their experiences (strategic trust) or stereotypes that they believe to be founded in knowledge in deciding whom to trust. But they are not agnostic about strangers. Particularized trusters assusme that people unlike themselves are not part of their moral community, and thus may have values that are hostile to their own. 31 Et samfund, der er gennemsyret af specifik tillid, er et mindre samfund, hvor man hjælper hinanden, fordi man kender den man hjælper. Det typiske eksempel vil være små landsbysamfund, hvor indbyggerne kender hinanden og hinandens familier. Man vil altså have en historik, der binder landsbyen sammen og dermed danner et værdifællesskab. Værdifællesskabet vil tilskynde, at man hjælper hinanden. Hvis der skulle komme en nytilflytter til byen, så vil det tage lang tid, før man er interesseret i at hjælpe denne person i samme omfang, som man er det med sin nabo gennem flere år. 32 For at opsummere, så er der tale om specifik tillid, når det moralske værdifællesskab er blevet begrænset og kun omhandler bestemte personer eller grupper Tillid og frivilligt arbejde Adskillige teoretikere gennem tiden, eksempelvis Putnam og Stolle 33, har arbejdet ud fra en betragtning om, at tillid kan blive opbygget gennem frivilligt arbejde. Stolle skriver eksempelvis: Membership in voluntary associations should increase face-to-face interactions between people and create a setting for the development of trust 34. Man lærer at stole på fremmede mennesker, når man eksempelvis lægger frivilligt arbejde i sit barns fodboldklub. Uslaner er dog grundlæggende uenig i denne teori. Først og fremmest så nævner Uslaner, at generel tillid, som tidligere nævnt, ikke opbygges eller nedbrydes af enkeltstående begivenheder 35. Der skal store, monumentale begivenheder til, hvis folks generelle tillid skal 31 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side 40 14

15 ændre sig. Spørgsmålet er derfor, hvorfor frivilligt arbejde nogle timer om ugen, skulle skabe en stor forandring? Ydermere mener Uslaner, at det kan kædes sammen med hans teori om specifik og generel tillid 36. Hvis man arbejder frivilligt i sit barns fodboldklub, så vil man møde andre ligesindede i forbindelse med sit arbejde. Uslaner mener derfor, at man ikke udvider sin moralske samhørighed med grupperinger, der tidligere lå udenfor. Logisk set vil man derfor ikke øge sin generelle tillid, når man udfører handlinger, der ligger indenfor den specifikke forståelse af emnet 37. Der har været enkeltstående tilfælde af, at tillid er blevet øget gennem arbejde i grupperinger, hvor man møder folk, der er anderledes end en selv. Her taler Uslaner om arbejdet som borgerrettighedsforkæmpere i USA 38. Denne kamp er også et eksempel på en stor begivenhed, der lykkedes med at påvirke den samlede generelle tillid i USA. Spørgsmålet er derfor, om det er selve arbejdet, der gjorde udfaldet, eller resultatet af arbejdet Tillid og politik Because trust links us to people who are different from ourselves, it makes cooperation and compromise easier. Trusters are substantially more likely to say that most people are cooperative by 83.5 percent to 54.5 percent for mistrusters in the 1972 ANES 39. Flere forskere mener, at der skulle være en sammenhæng mellem det politiske miljø og tillid. Ifølge Uslaner er det korrekt i det omfang, at det politiske liv i et land har bedre betingelser, hvis der er en høj grad af tillid 40. Som nævnt tidligere så er en af følgevirkningerne af høj tillid mindre korruption 41. Ifølge Uslaner så er det altså en følgevirkning af tillid, at man kan give embedsmænd en høj grad af autonomi, uden at den bliver misbrugt (i de fleste tilfælde). Virkningen af mere tillid er 36 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side

16 altså en regering, der bedre kan fungere. Tilsvarende ser man også det stærkere og bedre fungerende retsvæsen i lande med øget tillid 42. Samtidig er det dog vigtigt at nævne, at Uslaner ikke ser, at denne virkning går begge veje. Man kan altså ikke tage et land med lav tillid og så efterfølgende opbygge tilliden via politiske og retslige kanaler. Som eksempel oplevede de østeuropæiske lande et fald i deres tillid, efter de fik deres frihed fra USSR, på trods af at de gik mod demokrati fra et kommunistisk diktatur. 43 Ifølge Uslaner er lighed i samfundet en vigtig forudsætning for generel tillid, og lande med høj tillid har en høj grad af lighed i samfundet, ligesom man ser det i de nordiske lande. Uslaner teoretiserer derfor, at regeringer i lande med høj tillid vil have en højere interesse i at tjene samfundets bedste og udvikle denne lighed, hvilket er endnu en årsag til, at øget tillid kan medføre et bedre politisk miljø i landet Sammenfatning Dette afsnit sammenfatter ovenstående gennemgang af Uslaners tillidsbegreber, der anvendes i analysen. Overordnet set handler Uslaners tillidsbegreb primært om moralsk tillid. Moralsk tillid er tillid til fremmede mennesker, fordi de fleste mennesker deler et moralsk værdisæt. Den generelle tillid er en afart af moralsk tillid og den type tillid, som er indeholdt i dagligdagen. Generel tillid er, at føler man har et relativt stort moralsk værdifællesskab. Man kan stole på fremmede mennesker. Generel tillid påvirkes langsomt over tid, men er trods alt påvirkelig, hvilket næsten ikke er tilfældet med moralsk tillid. 42 Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side Uslaner, The moral foundations of trust side

17 Den positive effekt på generel tillid skal opbygges over flere generationer. Folk skal være optimistiske i forhold til fremtiden. Negativt set er det ikke personlige oplevelser, der påvirker så tilliden, så meget som det er store begivenheder som eksempelvis krige. Specifik tillid er et mere begrænset værdifællesskab. Specifik tillid har man til folk man kender. Specifik tillid kan påvirkes relativt let via personlige oplevelser. Mange teoretikere mener, at frivilligt arbejde kan påvirke generel tillid i en positiv retning. Uslaner mener, at det snarere er med til at skabe specifik tillid, da man hovedsagligt møder folk, man har et fællesskab med i forvejen. Høj tillid kan medføre et godt politisk miljø. Et godt politisk miljø kan på den anden side ikke hæve det generelle tillidsniveau i et land. Det er store begivenheder der kan ændre generel tillid. 2.3 Hardins strategiske tillidsbegreb Som tidligere nævnt så tilhører Hardin en anden skole end Uslaner i tillidsforskningen. I Hardins begrebsapparat er tillid de erfaringer, man har gjort sig med andre personer. Man kan ikke udvise tillid til en person, hvis man intet kendskab har til vedkommende. Hardin redegør for hvordan mange tillidsforskere mener, at en stor del af vores dagligdags ageren er tillidsbaseret. Hardin mener, at vores dagligdags ageren i stedet handler om troværdighed. Jeg vil senere i dette afsnit vende tilbage til forholdet mellem troværdighed og tillid Tillid som indkapslede interesser Overordnet set mener Hardin, at tillid handler om indkapslede interesser. Med dette mener han, at man først kan have tillid til en anden person, når man forventer, at den anden person har ens interesser indkapslet i sine egne. Samtidig skal man have en viden at basere disse forventninger på. Tillid kan aldrig dannes af rene forventninger Hardin: Trust and Trustworthiness side 3 17

18 There are two central elements in applying a rational-choice account of trust: Incentives of the trusted to fulfill the trust and knowledge to allow the truster to trust. 46 Det skal ikke forstås sådan, at man har fælles interesser, men derimod at modparten har en interesse i at gøre noget for min skyld, da vedkommende selv vil tjene på det. Hardin bruger et simpelt eksempel fra en roman af Dostoyevskij. To karakterer foretager ulovlige handlinger sammen. De kan kun foretage de ulovlige handlinger, hvis de samarbejder. Ved hjælp af samarbejde, så opnår begge parter altså en større fordel, end hvis de ikke havde samarbejdet. På denne måde så kan de have tillid til hinanden, da begge parter har modpartens interesser indkapslet i sine egne 47. Et element af tillid er således, at individet foretager en analyse af modparten. Vurderingen ender så med, om man udviser tillid til personen eller ej. Jo mere man handler med personen, og jo mere man bliver bekræftet i at personen gør, som man har tillid til, jo mere tillid har man til personen, og desto lettere vil man fremover indgå i samarbejde med denne person. Hvis man ikke kender noget til personen på forhånd, så kan man ikke være i et tillidsfyldt forhold Tillid i spilteoretisk belysning Der er tre grundlæggende former for interaktion mellem to parter, hvor basis er grundet i spilteori: Envejs spil. Spillet forekommer kun én gang Gentagne spil Mange gentagelser i et nært forhold Det første eksempel har ikke noget med tillid at gøre. Når spillet kun forekommer én gang, så kan ingen af parterne have opbygget tillid til modparten, da man ikke har noget viden at 46 Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side 2 48 Hardin: Trust and Trustworthiness side 3 18

19 basere denne tillid på. Tillid er rationel og skal være baseret på viden. Tillid er således i samme kognitive kategori som viden og tro 49. Hvis man har tillid til alle, så har man ikke tillid til nogen 50. Som nævnt er så eksemplet med de to russiske karakterer et simpelt eksempel på et tillidsfyldt forhold. I eksemplet bindes de to parter kun sammen af én enkelt faktor. I mere nære forhold kan man afvige på enkelte områder, fordi forholdet baserer sig på så mange elementer. Hvis der er flere elementer som grundlag for ens forhold, så vil mængden af tillid også være så meget desto større. I et simpelt eksempel som det ovenstående, skal man overveje, at modparten kan have andre interesser, som man ikke kender til. To personer kan eksempelvis have tillid til samme person, men man kan være i en situation, hvor modparten kun kan berettige tilliden fra én af de to personer. I ét af eksemplerne vil tilliden så føre til et negativt resultat Hardins tillidsrelation Ifølge Hardin så er tillidsforholdet som følger: A har tillid til at B gør C. A har tillid, fordi A har vurderet, at B har indkapslet As interesse og derfor ønsker at gøre det. Trust is often achieved simply by the continuity of the relation between the parties and the recognition by each that what he might gain by cheating in a given instance is outweighed by the value of the tradition of trust that makes a long sequence of future agreement. 52 Når man udvider spillene, så de bliver spillet gentagne gange over en periode, så tillægger man det også yderligere punkter. Forpligtelser er vigtige i dette spil. Hvis to parter indgår en aftale, så kan det være, at den ene part får gavn af handlen på kort sigt, mens modparten får gavn af handlen på et senere tidspunkt Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side 7 52 Hardin: Trust and Trustworthiness side 5 53 Hardin: Trust and Trustworthiness side 18 19

20 Modparten kan så overbevise mig om, at vedkommende har tænkt sig at overholde sin del af aftalen på et senere tidspunkt. Det vil dog udvide tillidsforholdet, hvis man får forpligtet modparten på sigt. Det kan eksempelvis være ved hjælp af en underskreven kontrakt. Det kan dog også være ved, at man har en forventning om, at modparten lægger vægt på det fortsatte forhold. Det kan således hænge sammen med værdien af den nuværende handel. Hvis forventede fremtidige handler vil tilføre mere værdi til modparten, end hvis modparten afviger aftalen nu, så kan det betyde, at man kan øge sit indbyrdes tillidsforhold. 54 Når A har tillid til at B gør C, så tager Hardin det for givet, at parterne har de nødvendige kompetencer til at udvise tillid. Kompetencer er en naturlig og vigtig forudsætning i mange tillidsforhold. Man kan have tillid til en person i et henseende, men ikke have tillid i et andet 55. Eksempelvis kan man have tillid til, at en læge vil foretage en god operation, men man vil ikke nødvendigvis have tillid til, at lægen kan investere ens penge korrekt. Et fag som netop revision er med til at fjerne nogle af de usikkerheder, der forekommer, når to parter handler sammen. Hvis en del af risikoen bliver fjernet, fordi en tredjemand overvåger samhandlen, så vil der ikke være samme risiko for negative udfald. Derfor kan denne slags indblanding af eksterne parter være med til at skabe bedre forudsætninger for et godt samarbejde 56. Man kan ikke tvinge tillid ud af folk. Hvis jeg truer modparten med en pistol, så vil modparten ikke gøre som jeg ønsker, fordi han har indkapslet mine interesser i sine egne. Han handler udelukkende ud fra egne interesser, når han gør, som jeg ønsker. Som andre tillidsforskere som eksempel Uslaner også pointerer, så er det en forudsætning for et tillidsfyldt forhold, at tingene ikke nødvendigvis går som man ønsker det. Der skal være en chance for, at modparten gør som ønsket, men der skal også være en risiko for, at vedkommende ikke gør det Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side 9 56 Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side 12 20

21 Troværdighed Udover punktet om indkapslede interesser, er Hardins andet hovedfokus spørgsmålet om troværdighed: If my trust in you is well placed, that is because you are likely to have the motivation to do what I trust you to do. That is to say, you are likely to trustworthy. In the encapsulated-interest account, trustworthiness is just the capacity to judge one s interests as dependent on doing what one is trusted to do 58 Som nævnt tidligere så kan to parter indgå en aftale, hvor den ene af parterne kun skal levere sin del på et senere tidspunkt. Derfor er spørgsmålet om troværdighed særdeles væsentligt. Ifølge Hardin så findes der tre hovedårsager til, at modparten kan forventes at handle troværdigt i fremtiden. - - Intern moralsk eller karaktermæssig Ekstern domstole etc. - Blandet Samfundsnormer (de er ofte bakket op af sanktioner) 59 Den eksterne årsag til troværdighed, der opnås via domstolene, er en anden metode til at sikre sig mod fremtiden. Hvis man underskriver en kontrakt, der gør det økonomisk uattraktivt for modparten at bryde vores aftale, så minimerer man kraftigt risikoen for at modparten vil gøre det. 60 Den blandede årsag til at troværdig er som nævnt ovenfor samfundsnormer. Her er aftalen ofte bakket op af sanktioner, men det behøves ikke nødvendigvis have en sammenhæng med domstole eller andre institutioner. Det kan handle om, at man agerer indenfor et begrænset miljø, hvor det vil blive kendt for vigtige interessenter, hvis modparten ikke har overholdt sin del af aftalen. Et brud på tilliden kan således betyde, at modparten bliver afskåret fra at kunne 58 Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side 46 21

22 indgå fremtidige aftaler. Samfundsnormerne er altså med til at sikre, at modparten har en interesse i det langsigtede forhold. 61 Samfundsnormerne har en sammenhæng med forholdet mellem eksempelvis en revisor og sin kunde. Dels vil en revisor have interesse i at udføre et ordentligt stykke arbejde, fordi klienten kan trække sin revisor gennem en retssag. Selv uden en tabt retssag så kan en revisor risikere at miste sit gode omdømme, hvis der kommer tilstrækkelig mange dårlige sager vedrørende revisorens arbejde. Det kan betyde, at revisoren mister fremtidige kunder, fordi der ikke længerer er tillid mellem revisoren og kunderne Tillid versus mistillid Hvorfor er tillid så svær en størrelse at gøre rede for? Ifølge Hardin så er det fordi, tillid ikke er et primitivt begreb, der kan forklares på en bestemt måde. Begrebet tillid skal i stedet reduceres til mindre begreber i en analyse. Når man reducerer til mindre begreber, så kan det resultere i forskellige udlægninger af samme situation. Det kan eksempelvis være at bryde det ned i forskellige former for forhold og situationer, hvor tillid udfolder sig. Det kan således sammenlignes med magt, der også er et flydende begreb 63. Ifølge Luhmann så skal tillid tilbydes og accepteres. Hardin mener, at det er en forkert udtalelse, da man kan have tillid til en anden person, uanset hvad den anden person mener om det. Man kan have tillid til en person, uden at det nogensinde fører til, at man handler i forhold til sin tillid. 64 Ifølge Hardin er mistillid modpolen til tillid. Det har dog den modifikation, at man også kan være ligeglad med en person, hvis man ikke har behov for at handle med vedkommende. Det er ikke som med moralsk tillid, at man skal have tillid til alle. Ifølge Hardin så vil oplevelser, hvor man får svigtet sin tillid, ofte medføre større tab end de sager, hvor man får gengældt sin tillid. Det handler dels om, at modparten ofte skal have en 61 Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side 59 22

23 stor gevinst for at svigte ens tillid. Ellers så vil summen af de mange fremtidige spil være større end gevinsten ved at svigte i et enkelt spil. Fordelene ved tillid opnås derimod over lang tid Tillidens forudsætninger IHardins tillidsbegreb er der yderligere en forudsætning for at to parter kan indgå i et tillidsfyldt forhold. Det skal nemlig være sådan, at de to parter er nogenlunde ligeværdige. Hvis den ene part i forholdet sidder på hele magten, så vil den svageste part i forholdet have svært ved at have tillid til modparten. Denne part vil være i en position, hvor vedkommende let kan udskiftes, idet modparten let vil kunne finde en anden person at handle med, der kan udfylde den samme rolle. Et eksempel herpå kan være underleverandører til store virksomheder. Den store virksomhed kan måske udgøre 50 pct. af underleverandørens omsætning. Den store virksomhed har derimod måske kun samhandel med underleverandøren svarende til en meget lille del af deres omsætning. Underleverandøren vil kunne udskiftes, hvis samarbejdet ikke går som den store virksomhed ønsker det Sammenfatning af Hardins strategiske tillidsbegreb For at opsummere så behandler Hardins strategiske tillidsbegreb de tre nedenstående spørgsmål: 1: Hvordan opnår man tillid til andre mennesker? 2: Hvordan indgår man i et tillidsforhold med en anden person? 3: Hvordan bevarer man dette forhold? Svaret på ovenstående er til dels en optimistisk tilgang til verden, ligesom også Uslaner mener. Det er dog kun en enkelt del af det. Man kan også opnå tillid til folk, hvis en tredjepart, som eksempelvis en revisor, kan fjerne noget af usikkerheden ved de første handler, hvorved man kan få opbygget tillid. 65 Hardin: Trust and Trustworthiness side Hardin: Trust and Trustworthiness side

24 Først og fremmest så mener Hardin, at man opnår tillid til andre mennesker via analyse af ens indbyrdes forhold. Man starter med at indgå i handler, hvor man analyserer sig frem til, at modparten har ens egne interesser indkapslet i deres. Når de har det, så vil de have en interesse i at sørge for, at man får udbytte af transaktionen. Man kan starte med at have tillid til familie, kærester og venner. Det er de typiske eksempler på forhold, hvor man føler sig sikker på, at modparten har indkapslet ens interesse. Når man først har indgået i et forhold, så kan man bevare det ved, at ens samarbejde bliver så tæt, at modparten vil have en interesse i at bevare forholdet. Det kan både være ud fra kontraktlige men også sociale sammenhænge Sammenligning og drøftelse af Uslaners og Hardins tillidsbegreber I nedenstående afsnit vil jeg foretage en kort sammenligning af Uslaner og Hardins tillidsmæssige begreber. Jeg vil se på, hvilke ting de to teoretikere har til fælles, og jeg vil se på de områder, hvor de adskiller sig fra hinanden Hvad har de til fælles? Uslaner og Hardin deler en vigtig forudsætning for tillid. Begge teoretikere fokuserer meget på optimisme, når man diskuterer tillid. Optimisme skabes meget tidligt i en persons opvækst. 67 Hvis man har haft en opvækst, hvor man ikke har levet i tillidsfyldte forhold, så vil man ikke have tillid til sin omverden, og man vil have mindre grund til at være optimistisk for fremtiden. Hvis lav optimisme avler lav tillid, vil det udvikle sig til en ond cirkel. Fordi et højt niveau af tillid gør det lettere at samarbejde, så er høj tillid er lig med et højt afkast. Derfor vil lav tillid koste dyrt fremover. 68 Problemet ved lav tillid er, at en person med lav tillid kun vil indgå i en aftale, hvis man føler sig meget sikker på, at man vil få udbytte af handlen. Man løber altså ikke nogen unødig risici. Fordi man ikke løber nogen stor risici, så vil man aldrig blive bekræftet i, at man kan vinde på 67 Hardin: Trust and Trustworthiness side Uslaner: The moral foundation of trust side

25 at gøre det. Det bliver altså svært at øge ens tillid til omverden, for man vil aldrig blive bekræftet i, at det kan betale sig. I will suffer from what former president Jimmy Carter calls hopelessness based on sound judgement. I am objectively wrong in my assessments, but my assessments make eminently rational sense given the perverse experience I have had. 69 Folk med høj tillid vil derimod have mulighed for at opleve, at høj tillid kan betale sig, og det vil således avle høj tillid, hvilket vil skabe et højt afkast. De to teoretikere er også enige, når det handler om mistillid. Uslaner skriver, at moralsk tillid er en positiv tanke, og at der altid må være en negativ modpol til noget positivt. 70 Enten så har man tillid til andre mennesker, eller også så har man ikke tillid til dem. Hardin har samme holdning, når det drejer sig om strategisk tillid. Hvis man ikke har tillid til at modparten er troværdig, så er det fordi, man forventer at de ikke er troværdige. I det tilfælde har man mistillid til dem. Hardin ser ikke denne form for mistillid som noget negativt. Det fortæller blot, at man ikke skal handle med den person Hvori består forskellene? Uslaner opstiller to teorier overfor hinanden. Moralsk tillid overfor strategisk og generel tillid overfor specifik. Med den moralske tillid så forsøger Uslaner at forklare, hvorfor mennesker udviser tillid i situationer, hvor der ikke er noget, der taler for det. Uslaner forsøger ikke at sige, strategisk tillid ikke eksisterer. Han siger blot, at tillid bliver udvist i situationer, hvor det ikke kan forklares via det strategiske tillidsbegreb. Hvor Uslaner taler om moralsk tillid, så taler Hardin snarere om moralsk troværdighed. Det betyder altså, at modparten vil bekræfte ens tillid af moralske hensyn, med mindre naturligvis 69 Uslaner: The moral foundation of trust side Uslaner: The moral foundation of trust side

26 at de vil tabe for stort på at gøre det. Som naturlig følge af dette forhold, så vil folk også have mere tillid, hvis man lever i et samfund, hvor folk har en høj grad af moralsk troværdighed. 71 En af de mest væsentlige forskelle mellem de forskellige teoretiske begreber er størrelsen på det værdimæssige fællesskab. Som den ene yderpol er den moralske tillidstanke. Her er det en stor del af alle mennesker, man har indenfor sit fællesskab. Næste niveau er den generelle tillid, hvor ens fællesskab er stort, men hvor det trods alt er blevet begrænset. Dernæst finder man den specifikke tillid, hvor ens fællesskab er begrænset til kun ens nærmeste, og som den anden yderpol finder man den strategiske tillid, hvor tillid handler om, hvorvidt modparten er troværdig eller ej. Det kommer an på ens vurdering af, om modparten har ens interesser indkapslet i sine egne og dermed er interesseret i at handle troværdigt. En anden væsentlig forskel er tillidens holdbarhed, og hvilke faktorer der er med til at skabe og nedbryde tillid. Igen har man de fire temaer. Den moralske tillid er mest levedygtig og den strategiske tillid kan let nedbrydes, hvis modparten ikke handler troværdigt. Tilsvarende gælder det, at generel tillid er mere levedygtig end den specifikke. Når man siger, at den moralske tillid er mere levedygtig, så fortæller det samtidig, at der skal store begivenheder til, hvis der skal ske en ændring, hvorimod strategisk tillid kun kræver mindre begivenheder, for at kunne ændre sig. 3 - Metode og afgrænsning Indledning Dette afsnit indeholder beskrivelse af den metode og det undersøgelsesdesign, der anvendes i specialet. Det vil omhandle tidsfaktoren for specialet, altså hvilken periode specialet handler om, den dataindsamling, der er foregået samt hvorledes begreberne i specialet bliver 71 Hardin: Trust and Trustworthiness side 37 26

27 operationaliseret og opnår validitet. Jeg har valgt at slå metodeafsnittet sammen med afsnittet om afgrænsninger. Det er gjort, da afgrænsningen hovedsagligt er foregået i forbindelse med valg af metode. Nærværende speciale er baseret på et casestudie. Det har betydning for valget af undersøgelsesdesign. Hvilken betydning det har haft, vil blive behandlet nedenfor. Formålet med opgavens undersøgelsesdesign er ikke, at den skal udgøre en projektplan. En projektplan vil følge efter udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet. Opgavens undersøgelsesdesign er en beskrivelse af, hvordan man vil foretage sin undersøgelse. Vores undersøgelsesdesign skal sikre, at den dokumentation, som vi herved opnår, er i stand til så utvetydigt som muligt at sikre en besvarelse af det eller de oprindelige spørgsmål, undersøgelsen skulle besvare. 72 Herunder følger en beskrivelse af de områder, der indgår i specialets undersøgelsesdesign. Først følger en beskrivelse af hvorledes specialets design er valgt, dernæst en diskussion af tidsfaktoren, undersøgelsesenhederne, dataindsamlingen, begrebsdannelse og kildekritik Undersøgelsesdesign Casestudier er meget anvendt indenfor økonomi. 73 Min opgave er bygget på en bestemt case, nemlig systemet til kontrol og revision af strukturfondsmidler i EU. Jeg har derfor valgt at benytte mig af casestudie som design for opgaven. Der vil derfor være tale om en empirisk undersøgelse af casen. En case kan være en lang række ting, som eksempelvis en organisation, en virksomhed og lignende. I denne opgave vil der kun indgå én enhed, hvorfor der er tale om en single case. 74 Der er tale om en case, hvor jeg vil arbejde i henhold til den hermeneutiske cirkel. Jeg vil gennemarbejde empirien flere gange via dokumentstudier, hvorved jeg vil komme dybere ned i forståelsen af emnet. 72 Den skinbarlige virkelighed, side Den skinbarlige virkelighed, side Den skinbarlige virkelighed, side