MAGASINET Et planlagt uforudsigeligt sygdomsforløb. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Find Kanylen i midten

Transkript

1 Nr. 1 januar årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER Find Kanylen i midten ISSN Nr læs inde i bladet Dyrlægerne flytter fra LIFE af journalist (DJ) Charlotte Rafn Av, hunden har smerter af journalist (DJ) Charlotte Rafn Aftenseminar om den gamle kat AF Susanne Schantz Laursen års jubilæum SCANPUBLISHER A/S Et planlagt uforudsigeligt sygdomsforløb af journalist (DJ) Charlotte Rafn

2 Nordisk Specialist för Veterinär Digital Röntgen Kære Danske Kunder Her er et godt tilbud fra Medivet! Når du vil have de bedste billeder hver gang. Let at bruge - du behøver ikke være specialist. Hurtig støtte fra Medivet, on-site eller via internettet. Mange referencer i Sverige. Komplet system med pacs. Overkommelig indledende pris. info@medivet.se +46 (0) Medivet Scandinavian AB, Ängelholm, Sverige

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 1/12 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Dyrlægerne flytter fra LIFE af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Av, hunden har smerter af journalist (DJ) Charlotte Rafn 6 Aftenseminar om den gamle kat CKD (Chronic kidney disease) AF dyrlæge Susanne Schantz Laursen 10 Et planlagt uforudsigeligt sygdomsforløb af journalist (DJ) Charlotte Rafn 15 Effekt af management og saneringstiltag på Salmonella Dublin i danske malkekvægsbesætninger af Dyrlæge Inge Langborg Vesterbæk og Dyrlæge Kirsten Jepsen Borup 19 Efteruddannet i tandbehandlinger af journalist (DJ) Charlotte Rafn 24 Sjældent salmonella i hjemmeblandet svinefoder 26 Virtuelle hunde går tur i kampen mod rabies og masseaflivning 27 Problemer med lopper Af Dyrlæge Susanne Schantz Laursen, Falke Dyreklinik 30 Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2886 I perioden 1. juli juni 2011 dyrlæge magasinet 1 3

4 Dyrlægerne flytter fra LIFE af journalist (DJ) Charlotte Rafn Hidtil har dyrlægerne været en del af LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, men nu rykker de sammen med lægerne og farmaceuterne i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bestyrelsen på Københavns Universitet har besluttet at fusionere fire fakulteter til to. Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet bliver som udgangspunkt slået sammen til et. Der er dog en enkelt undtagelse. Veterinærinstitutterne under det Biovidenskabelige Fakultet flytter ikke med. De rykker i stedet over i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som også Det Farmaceutiske Fakultet bliver en del af. Formålet med at knytte farmaceuter, læger og dyrlæger tættere sammen er at sikre stærkere faglige miljøer, bedre uddannelser og mere forskning. Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager, er begejstret for fusionen. Der skal ikke herske tvivl om, at Den Danske Dyrlægeforening bakker op om, at dyrlægeuddannelsen og den veterinære forskning placeres sammen med lægeuddannelsen under det kommende Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, siger Arne Skjoldager. Dyrlægeforeningen mener, at dyrlægeuddannelsen og den veterinære forskning er bedst placeret sammen med lægerne og farmaceuterne, fordi der er meget store sammenfald mellem lægeuddannelsen og dyrlægeuddannelsen. Desuden arbejder læger og dyrlæger på både nationalt og globalt plan tæt sammen om at bekæmpe for eksempel epidemiske sygdomme. De fire veterinære institutter, der bliver flyttet fra LIFE til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er Institut for Basal Husdyrs- og Veterinærvidenskab, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme og Institut for Produktionsdyr og Heste. De fire institutter bliver ved samme lejlighed slået sammen til tre, idet Institut for Basal Husdyrs- og Veterinærvidenskab bliver slået sammen med Institut for Produktionsdyr og Heste. Hver sin vej Med fusionen går de jordbrugsvidenskabelige og de veterinære uddannelser, der hidtil begge har været under LIFE, i hver sin retning. Jordbrugsakademikernes fagforening er ikke glad for fusions-modellen. Foreningen frygter, at LIFE vil miste den stærke faglige sammenhæng, men det er ikke en bekymring, som Arne Skjoldager deler. Selv om dyrlægeuddannelsen placeres på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har vi tillid til, at der fortsat kan være en god kontakt til den produktionsorienterede del af husdyrundervisningen, der naturligt vil ligge på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Jeg er også fortrøstningsfuld i forhold til, at kvaliteten af den kliniske undervisning inden for stordyrsområdet forsat kan have sit nuværende niveau, siger Arne Skjoldager. Uenig bestyrelse Fusionen blev vedtaget af bestyrelsen på Københavns Universitet den 15. december Det var dog langt fra en enig bestyrelse, der stod bag beslutningen. Ved afstemningen stemte seks for, to imod mens tre undlod at stemme. Med den nye struktur har dyrlægestuderende og de veterinære forskere igen flyttet tilholdssted. Indtil 2006 havde de base på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Den blev i 2007 fusioneret med Danmarks Farmaceutiske Universitet og blev et fakultet, Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, under Københavns Universitet. Af praktiske årsager fungerer Det Biovidensakbelige Fakultet, LIFE, administrativt indtil 31. januar 2012, men ledelsesmæssigt hører de fire veterinære institutter under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet allerede fra 1. januar Grafikken viser, hvordan de otte fakulteter på Københavns Universitet bliver reduceret til seks. Det meste af Det Biovidensakbelige Fakultet, LIFE, bliver slået sammen med Det Naturvidenskabelige Fakultet. Dog rykker de veterinæreinstitutter sammen med læger og farmaceuter i et nyt Sundhedsvidenskabeligt fakultet. Grafik: Københavns Universitet.

5 Denne side er reserveret MERIAL

6 Anne Vitger og Helle Harding Poulsen står bag smerteklinikken. Ideen til smerteklinikken opstod, da mange patienter på hospitalets rehabiliteringsklinik havde en dybereliggende smerteproblematik, som krævede særlig indsats, før de var i stand til at genoptræne fysisk. Av, hunden har smerter Kroniske smerter hos dyr kan være vanskelige at diagnosticere og behandle. På den nye smerteklinik på Universitetshospitalet for Familiedyr, Københavns Universitet, arbejder dyrlægerne Anne Vitger og Helle Harding Poulsen på at hjælpe de smerteplagede dyr Hunden vil ikke længere gå så langt, og katten springer ikke længere op og lægger sig på yndlingspladsen øverst på skabet. Årsagen kan være smerter. På Universitetshospitalet for Familiedyr, Københavns Universitet, er der nu oprettet en smerteklinik, hvor der er fokus på at forbedre behandlingstilbuddet til de svære kroniske smertepatienter. Der er ingen tvivl om, at det er en patientgruppe, som bliver overset. Kroniske smerter kommer snigende, og de kan være svære at erkende. Ofte er klienten ikke bevidst om, at dyret har smerter, og det er sjældent det, der bringer dem til dyrlægen. Måske kommer man ind på det allersidst i konsultationen. Men det er sjældent en problematik, der kan løses på fem minutter, siger Anne Vitger, dyrlæge, ph.d-studerende, Universitetshospitalet for Familiedyr. Både dyreejer og dyrlæger står over for en stor udfordring, når kroniske smerter hos dyr skal diagnosticeres og behandles. Det er svært at vide, hvor mange smerter dyret har, da kroniske smerter giver andre og mindre tydelige symptomer sammenlignet med akutte smerter. På samme måde er det også sværere at vurdere effekten af behandling. Kroniske smerter responderer ofte ikke tilfredsstillende på almindelig smertebehandling med for eksempel NSAIDs. Der er sket en ændring af smertemodulationen i CNS, som gør, at smerteopfattelsen er ændret, og behandlingen bliver mere kompliceret. Det er ofte nødvendigt at supplere behandlingen med lægemidler, der ikke er registreret til dyr. Desuden kan der være stor individuel variation i effekten, og derfor følger smertebehandling af kroniske smertepatienter ikke en let tilgængelig skabelon. Når det handler om smerter, så fungerer dyr fysiologisk set på samme måde som vi mennesker. Vi bliver påvirket både fysisk og psykisk. Omvendt

7 af journalist (DJ) Charlotte Rafn er der mange muligheder for, at vi med den rette behandling kan få en bedring og dermed en forbedret livskvalitet, siger Helle Harding Poulsen. Flest hunde få katte På den nye smerteklinik tager man sige både af interne patienter, og det vil typisk sige patienter, der har været gennem en operation eller behandling på en af hospitalets andre afdelinger og af patienter, der er henvist fra andre dyrlæger. Langt de fleste patienter er hunde, og rygsmerter er et almindeligt problem. Desuden bliver der henvist en del hunde med kroniske smerter på grund af gigt. Ved fremskreden gigt kan den avancerede behandling på smerteklinikken være eneste alternativ til aflivning. Blandt patienterne på smerteklinikken er også katte, men indtil videre kun få. Der ligger en særlig udfordring i at diagnosticere kroniske smerter hos kat. Det ligger i kattenes natur, at de skjuler deres svagheder. Lange udredninger Uanset om det er en kat eller en hund, der dukker op, så kan det være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvor dyret har ondt, hvor meget dyret er plaget af smerterne og hvad der kan være årsagen. Ved det første besøg bruger vi mere end en time på at undersøge hunden og tale med ejeren. Vi skal have alle detaljer frem. Hvordan sover hunden, hvor meget motion får den og er der nogle ændringer i de og andre forhold? Vi har spørgeskemaer, så vi på en standardiseret måde kan følge ændringer i ejerens opfattelse af hundens adfærd i behandlingsforløbet. Desuden undersøger vi hele hunden grundigt fysisk, siger Anne Vitger, der trækker på sin erfaring med fysioterapi og kiropraktik i det arbejde. I deres arbejde observerer Anne Vitger og Helle Harding Poulsen nøje bevægelsesmønstret, samt hvordan hunden står, sidder og ligger. De palperer led og ikke mindst muskulaturen grundigt igennem for smerter og spændinger, der kan være relateret til den primære skade eller være sekundært som følge af kompensatoriske bevægelser. Samlet set giver det et grundlag for en vurdering af smerteniveau og et udgangspunkt for at følge udviklingen. Niveauet af kroniske smerter står ikke nødvendigvis i forhold til den oprindelige primærdiagnose. Og i nogle tilfælde er det ikke muligt at finde en årsag til smerterne. Traditionelt går vi efter en fysisk forandring, der kan forklare, hvorfor smerterne opstår. Men nogle gange må vi også acceptere, at smerter er selve sygdommen. Kroniske smerter giver forandringer i centralnervesystemet, og det betyder, at smerter populært sagt kan vedligeholde sig selv. Det er naturligvis kompliceret at stille og behandle en sådan diagnose, siger Helle Harding Poulsen. Det første besøg på smerteklinikken bliver typisk fulgt op med endnu et besøg indenfor tre uger. Her efter går der højst tre måneder mellem hver kontrol. Et forløb hos os kræver dedikerede ejere. Der er ofte tale om en palet af behandlinger, og man skal regne med, at der også indgår et hjemmetræningsprogram, siger Anne Vitger. Mange synsninger I behandlingen af de smerteplagede dyr har de to dyrlæger en bred vifte af behandlingsmuligheder. Anne Vitger har stor erfaring med at bruge fysioterapi, akupunktur og kiropraktik. Helle Harding Poulsen har gennem sin erfaring med anæstesiologi specialistviden i medicinsk smertebehandling. Når det kommer til farmakologien har vi ikke meget videnskabelig dokumentation at bygge vores arbejde på. Det er forholdsvist nyt at tænke avanceret medicinsk behandling ind som en mulighed, når det gælder smerter hos dyr. Derfor har vi mange synsninger, altså situationer, hvor vi vælger at præparat, fordi vi synes, at det plejer at have en effekt. Desuden kan vi i nogen grad støtte os til erfaringerne fra den humane verden, da smerter og smerteopfattelse er styret af de samme mekanismer hos dyr og mennesker, siger Helle Harding Poulsen. De to dyrlæger håber på, at de med smerteklinikken kan få oprettet en systematisk casesamling, som kan give et større erfaringsgrundlag at arbejde ud fra. De er enige om, at kronisk smerte er et emne, der vinder frem på den veterinære agenda, og forskningsmæssigt er det også noget, der vil være fokus på i fremtiden. dyrlæge magasinet 1 7

8 Rejse til og fra Bornholm i transit via Sverige Fra 1. januar 2012 ophører de særlige transitregler. Det betyder, at dyr ved rejser til og fra Bornholm i transit via Sverige skal leve op til de almindelige indførselsregler til Sverige. Der har indtil udgangen af 2011 været særlige krav ved rejse med hund eller kat til Bornholm i transit via Sverige, hvis du rejste fra Sjælland ind i Sverige. Men fra 1. januar 2012 ophørte den lovgivningsmæssige mulighed de svenske myndigheder havde for at opstille særlige transitregler ved rejser til og fra Bornholm ophæves med udgangen af Det betyder praktisk, at kæledyr, der rejser i transit via Sverige til og fra Bornholm, skal leve op til de indførselskrav, som gælder ved indførsel til Sverige. Indførsel af hund, kat eller fritte til Sverige Der er kommet nye regler fra 1. januar Fra 1. januar 2012 gælder følgende for indførsel til Sverige Kravet om rabiesantistoftitertest og ormekur falder bort fra 1. januar Det vil sige, at danske hunde og katte, som skal til Sverige fra 1. januar 2012, skal leve op til følgende: gyldig id-mærkning gyldig rabiesvaccination Obs, vær opmærksom på, at svenskerne kun accepterer dyr, som tidligst er vaccineret mod rabies, når de er 3 måneder gamle, og de kan først indføres, når der er gået 21 dage efter den første vaccination. EU Kæledyrspas Indførslen skal anmeldes til de svenske toldmyndigheder umiddelbart efter indførslen. Hvis du rejser med mere end 5 dyr (hunde, katte og/eller fritter), skal du desuden være opmærksom på, at der er supplerende krav. Indførsel af hunde og katte under tre måneder Den, som måtte købe en hvalp eller killing i Danmark, og som vil indføre den til Sverige skal søge om dispensation hertil hos Jordbruksverket. På Jordbruksverkets hjemmeside kan du læse mere om, hvordan man søger om dispensation. Metacam (meloxicam) til kat* Oral suspension 0,5 mg/ml; Injektionsvæske 2 mg/ml; Injektionsvæske 5 mg/ml* Præsentation Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, analgetisk, antieksudativ og antipyretisk virkning til kat. Indikationer Lindring af smerter og inflammation ved akutte og kroniske lidelser i bevægeapparatet hos katte. Lindring af milde til moderate postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb hos katte, f.eks. ortopædisk- og bløddelskirurgi. Bivirkninger Typiske NSAID-bivirkninger (appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, apati og nyresvigt) er af og til set. Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale. I meget sjældne tilfælde er der set forhøjede leverenzymer. I meget sjældne tilfælde efter injektion kan anafylaktoide reaktioner forekomme og bør behandles symptomatisk. Kontraindikationer Bør ikke anvendes til drægtige eller diegivende dyr. Bør ikke anvendes til katte med gastro-intestinale lidelser som f.eks. irritation og tegn på blødning, svækket lever-, hjerte- eller nyrefunktion og hæmoragiske lidelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til katte under 6 uger. Injektionen bør ikke anvendes til katte med mindre end 2 kg legemsvægt. Interaktioner Andre NSAID-præparater, diuretika, antikoagulantia, aminoglykosid-antibiotika og substanser med høj proteinbinding kan konkurrere om bindingen og således føre til toksisk virkning. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Intravenøs eller subkutan væsketerapi under anæstesi bør overvejes i de tilfælde, hvor anæstesi kan medføre en forøget risiko for dyret (f.eks. ved gamle dyr). Svækkelse af nyrefunktionen kan ikke udelukkes ved samtidig administration af anæstetika og NSAID-præparater. Må ikke gives samtidig med andre NSAID-præparater eller glucocortikosteroider. Forudgående behandling med andre antiinflammatoriske substanser end Metacam 2 mg/ ml injektionsvæske, opløsning til katte på en enkelt dosis på 0,2 mg/kg kan resultere i yderligere eller forstærkede bivirkninger, og derfor bør der indlægges en periode uden behandling med sådanne veterinære lægemidler på mindst 24 timer, inden behandlingen påbegyndes. Længden af den behandlingsfri periode bør dog fastlægges under hensyntagen til de farmakologiske egenskaber af tidligere anvendte præparater. Drægtighed og digivning Sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Cave Undgå behandling af dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive dyr, idet der foreligger en potentiel risiko for toksisk påvirkning af nyrerne. Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes. I tilfælde af overdosering bør symptomatisk behandling initieres. Postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb: Under anæstesi bør overvågning og væsketerapi være standardpraksis. I tilfælde hvor supplerende smertelindring er nødvendig, bør multimodal smertebehandling overvejes. Kroniske lidelser i bevægeapparatet: Reaktion ved langtidsbehandling bør overvåges regelmæssigt af dyrlægen. Dosering Injektion: Kroniske sygdomme i bevægeapparatet: Indledende behandling er en enkelt oral dosis på 0,1 mg meloxicam/kg den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en vedligeholdelsesdosis på 0,05 mg meloxicam/ kg legemsvægt. Doseringsvejledning ved brug af doseringssprøjten: Sprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til dosis på 0,05 mg meloxicam/kg. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen af kroniske lidelser i bevægeapparatet dobbelt vedligeholdelsesdosis. Doseringsvejledning ved brug af flaskens dråbeanordning til katte <2 kg: Dosis på 0,1 mg meloxicam/kg: 6 dråber/kg. Dosis på 0,05 mg meloxicam/kg: 3 dråber/kg. Reduktion af postoperative smerter: Enkelt s.c injektion af en dosis på 0,1 mg meloxicam/kg (svarende til 0,1 ml/10 kg af Inj. 2 mg/ml). Behandlingen fortsættes 24 timer senere med 0,5 mg/ml oral suspension til katte med en dosis på 0,05 mg meloxicam/kg i op til 5 dage. En enkelt subkutan injektion på 0,3 mg meloxicam/kg (svarende til 0,15 ml/kg legemsvægt af Inj. 2 mg/ml) har også vist sig at være sikker og effektiv til reduktion af postoperativ smerte og inflammation. Denne behandling kan benyttes hos katte, der har gennemgået en operation, hvor ingen peroral opfølgningsbehandling er mulig f.eks. hos vildtlevende katte. Brug ikke peroral opfølgningsbehandling i dette tilfælde. Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Oral suspension Akutte lidelser i bevægeapparatet: Indledende behandling er en enkelt oral dosis på 0,2 mg meloxicam/kg den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) med en dosis på 0,05 mg meloxicam/kg, så længe den akutte smerte og inflammation varer ved. Doseringsvejledning ved brug af flaskens dråbeanordning: 0,2 mg/kg: 12 dråber/kg; 0,05 mg/kg: 3 dråber/kg. Udleverering B. Pakning/pris (Forbrugerpris inkl. moms og gebyr pr ): Oral suspension 0,5 mg/ml plastflaske: 3 ml kr. 65,55; 15 ml kr. 108,75. Injektionsvæske 2 mg/ml 1x10 ml kr. 227,95. Injektionsvæske 5 mg/ml 1x20 ml kr. 593,50. *Metacam injektionsvæske 5 mg/ml anvendes også til hund. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

9 Denne side er reserveret Boehringer Ingelheim Vetmedica

10 Aftenseminar om Den gamle kat AF dyrlæge Susanne Schantz Laursen I samarbejde med veterinærhøjskolerne i Norden arrangerede Boehringer Ingelheim et aftenseminar med dyrlæge Dr. Andrew Sparkes (bl.a. Specialist i Feline Medicine Suffolk, UK). Seminaret blev holdt i Orangeriet på KU-LIFE og foregik den 22.september Foredraget var delt op i to: 1:Behandling af osteoarthritis og 2: kroniske nyresygdomme og forhøjet blodtryk. I den første del af seminaret om osteoartritis hos den ældre kat, fortalte Andrew Sparkes om symptomer og røntgenologiske fund ved osteoartritis hos katte, og han fortalte at det er en lidelse som er langt mere almindelig end antaget og som er underbehandlet, dvs. kattene går rundt og har smerter uden at de bliver smertedækket. Meget af det der blev gennemgået, fik vi også gennemgået ved Boehringers seminar om Smerter hos kat i maj 2011 ved dyrlæge Sheilah Robertson. Jævnfør min artikel i Dyrlægemagasinet nr. 4 august Så jeg vil ikke gennemgå det her, da det bare bliver en gentagelse af denne artikel. Dog var det oppe til diskussion om man kan langtidssmertebehandle ældre katte, da disse jo ofte har nyreproblemer. Og konklusionen er, at hvis kattene monitoreres hyppigt, mht. nyretal, elektrolyttal, anæmistatus, urinundersøgelse m.v. så tåler disse ældre katte sagtens at få meloxicam gennem lang tid uden problemer. Præparatet er godkendt til langtidsbehandling og man titrerer dosis ned til laveste vedligeholdelsesdosis, hvor katten er symptomfri. Dog skal der ikke bruges smertestillende medicin til ældre katte med akut nyre sygdom. (meloxicam metaboliseres ved oxidation og ikke ved glucuronidation: her mangler kattene nogle enzymer til denne proces). Stoffet kan have bivirkninger i form af GI gener, derfor bør det gives sammen med foderet. Alt dette kan læses i ISFM og AAFP consensus guidelines, som kan rekvireres hos Boehringer Ingelheim. Til slut kom Andrew Sparkes med et råd han engang havde fået af en ældre kollega med tanke på at der er ikke nogen grund til at ældre katte skal gå rundt og have smerter: There is no such thing as a good vet or a bad vet. There are only vets that care and vets that don t care.

11 CKD (Chronic kidney disease) Chronic renal failure Chronic renal failure er en meget hyppig årsag til morbiditet og mortalitet hos katte. Antallet af funktionelle nefroner falder og når en grænse hvor den glomerulære filtrations rate (GFR) ikke længere er tilstrækkelig til at opretholde normal exkretorisk funktion, og lidelsen opstår. Det resulterer i azotæmi: øget BUN og creatinin i blodet og øget mængde proteinnedbrydningsprodukter som normalt udskilles via nyrerne. Alle disse ændringer resulterer i kliniske symptomer som samlet kaldes uræmisk syndrom. I det tidlige stadie af CRF kompenseres der for det faldende antal nefroner dels ved hypertrofi af glomeruli (øgning af overfladen af de glomerulære kapillærer) og dels ved glomerulær hypertension (øgning af filtrationsgradienten), og det betyder at faldet i GFR ikke er proportional med tabet af funktionelle nefroner, og det er en af grundene til at tidlig opdagelse af renale sygdomme er svær. Lidelser i nyrerne kan være arvelige og kan også forekomme hos unge katte, men ses langt hyppigere hos katte ældre end 7 år, og hyppigheden stiger med alderen. Nyreproblemer ses langt hyppigere hos kat end hos hund, og ved kliniske symptomer er der som regel tab af mindst 70 % af funktionelle nefroner. Kliniske tegn på CRF Tegnene på CRF er ofte non-specifikke: dehydrering, anorexi, sløvhed og vægttab. Polyuri og kompensatorisk polydipsi, som er et af hovedsymptomerne hos hund, ses sjældnere hos kat, muligvis på grund af følgende: Kattens livsstil: katte lever ofte både ude og inde. Ejeren ser ikke at katten tisser mere og drikker mere. Ofte er der flere katte i husstanden og hvilken kat er det lige der drikker og tisser mere?. Katte er meget bedre til at koncentrere deres urin end hunde er (de er jo oprindelig ørkendyr).de tilbageholder mere væske, urinen bliver meget koncentreret i starten, fæces er meget tør og knoldet. I nogle tilfælde kan nyrerne palperes som små og irregulære, men det er ikke altid tilfældet. Nogen har normale nyrer i facon, andre hypertrofiske nyrer, måske pga underliggende årsager som polycystiske nyrer, amyloidosis eller renalt lymfom. Andre symptomer er opkast pga. toxinpåvirkning og mavesår, anæmi og nethindeløsning pga øget blodtryk. Klinikopatologiske forandringer og diagnose Azotæmi er ikke nok til at stille diagnosen CRF, det kan f.eks. også ses ved dehydrering. Man skal også se på urinens vægtfylde, men selvom den er mindre end 1035, skal man tænke på at katten er god til at kompensere for væsketabet, så selv en relativ høj vægtfylde behøver ikke at betyde at nyrerne ikke fejler noget. Sammen med azotæmi ses også hyperfosfatæmi (pga nedsat glomerulær filtration) acidose (pga nyrernes nedsatte evne til at udskille syrer, anæmi (pga nedsat erytrocytlevetid, uræmisk påvirkning af erytropoisen, eller mangel på erytropoitin, og gastrointestinalt blodtab). Af andre elektrolytforstyrrelser end hy- dyrlæge magasinet 1 11

12 CKD (Chronic kidney disease) perfosfatæmi ses ofte hypokalæmi, pga forstyrrelser i kalium reabsorbtionen. Det er meget vigtigt at disse patienter opretholder en normal væskebalance. De skal fodres med vådfoder og evt. tørfoder blandet op med vand. Der skal være adgang til vand på flere niveauer, i flere typer skåle etc etc, katte har deres præferencer, endelig anbefaler Andrew Sparkes vandfontæner, da mange katte godt kan lide at drikke rindende vand. I både USA og England bruger dyrlæger meget at lære ejeren at give væske subcutant i hjemmet 2 til 4 gange ugentligt, gerne 100 til 150 ml. per gang, og efter Andrews mening tolereres det af mange katte. Det optimale er at bruge et infusionssæt og en 19 G nål, så løber væsken langsommere og tyngdekraften bruges, frem for en 60 ml. sprøjte, dette kan være involveret med smerte og ubehag for katten, da det gives hurtigere. Man kan evt. give to depoter. Andrew Sparkes anbefaler en væskeblanding af 2 dele 5 %s dextrose og 1 del Ringer laktat opløsning. NaCl kan giver hypernatriæmi. Væsken skal være opvarmet til stuetemperatur. Der kan gives tilskud af KCL og Nabicarbanat, man skal dog passe på med at give for meget K. Elektrolytmåling bør følges nøje i starten. Fodring af nyrepatienter Det anbefales at fodre med et foder som er har en proteinkvalitet som er høj, og et foder hvor fosfasindholdet er lavt. Smagen af nyrediæter som købes hos dyrlægerne har tidligere været for dårlig og kattene ville ikke æde det, så det er vigtigt at finde et foder de vil æde, her kan tilsættes foder additiver, foderet kan evt. opvarmes, det er meget vigtigt at katten æder. (katte er jo meget konservative hvad foder angår). Der er lavet forsøg som viser at ældre katte der fodres med protein- og fosfatrestriktivt foder (kontra katte der fodres med normalt foder), lever længere. Men igen: det er vigtigst at nyrekattene vil æde, så hvis de ikke æder diætfoderet, må man forsøge sig frem for at finde et foder de vil æde. Fosfatrestriktion: fosfat, som tilbageholdes ved CRF er medårsag til udvikling af renal sekundær hyperparathyreoidisme og med til udvikling af mineralisering af bløddele. Da foder som er restriktivt på protein automatisk også er restriktivt mht fosfat, er det absolut anbefalesværdigt at fodre disse katte med nyrediæter. Nogen katte har stadig forhøjet fosfatindhold i blodet, trods diæten (eller også vil de ikke æde nyrediæt) og dem kan man fodre med fosfatbindere, som er et tilskud til foderet. Før brugte man humane præ pa rat er, men der er kommet et veterinært fodertilskud som indeholder Lanthanum (Renalzin). Dosis er mg dagligt. Kattene er ofte anorexiske og har ingen appetit. Andrew Sparkes nævnte forskellige kvalmedæmpende stoffer og appetitstimulerende stoffer: cyproheptidin (Periactin 1-2 mg / kat 2 x dagligt), mirtazapin (2-4 mg per kat hver 1-3. dag) og endelig anaboliske steroider. Der blev også gennemgået ilæggelse af sonder via mavesækken, dette er dog lidt kontroversielt i Danmark endnu. Hypokalæmi hos CRF katte ses ikke så hyppigt som tidligere, da foderet i dag indeholder mere kalium, men ses måske hos % af disse katte, og det skyldes som nævnt uhensigtsmæssig kaliuresis. Symptomerne på kaliummangel er generaliseret skeletmuskelsvaghed: katten går nede på plantarsiden af bagbenene, halsen er bøjet (katte mangler ligamentum nuchae), katten går stift og med spredte ben. Muskelskaderne kan være så store at CK stiger. I sjældnere tilfælde er der ændringer i myocardiet kontraktilitet pga. hypokalæmien. Hypokalæmi kan i sig selv forværre beskadigelserne på nyrerne: Hypokalæmi induceret renal vasokonstriktion, nyrerne svarer dårligere på vasopressin, øget renal ammoniagenesis som direkte fører til interstitiel nefritis. Der er lavet forsøg på raske katte, som fodres med foder med lavt kalium indhold, forhøjet syreindhold og højt protein: de udvikler kronisk interstitiel nefritis. Hypokalæmi forårsager altså metabolisk acidose og hypertension. Nedsat appetit hos disse katte bidrager også til hypokalæmi og senere anoreksi, som tit ses ved uræmisksyndrom. Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk hos katte ses hyppigere nu end tidligere, dels som primær lidelse, men mere som et sekundært symptom til andre sygdomme og også ved CRF. Hyperthyreoidisme giver også forhøjet blodtryk, og denne lidelse kan skjule dårlige nyrer i første omgang, fordi det forhøjede blodtryk øger den renale blodgennemstrømning og dermed skjul er startende nyreproblemer. Forhøjet blodtryk giver også retinaproblemer, blindhed,neurologiske symptomer, hypertrofi af venstre atrie og altså også nyreproblemer. (target organer ved hypertension: øjne, nyrer, hjerte, hjerne). Ligeledes er patienter med CRF prædisponerede for urinvejsinfektioner. Andrew Sparkes gennemgik en del om blodtryksmålinger hos katte, både Doppler teknikken og oscillimetriske målinger. Cuffen skal sættes omkring forbenet, hvor der smøres godt med scannegel. Ifølge Andrew Sparkes finder de fleste katte sig i denne procedure. Dog skal man tage flere målinger og huske at katten lige skal falde til ro først. Behandling af forhøjet blodtryk Hos mennesker er der lavet en del forsøg med behandling af nyrelidelser og forhøjet blodtryk med ACE inhibitorer (ACEI) og det har en god effekt hos mennesker, men der er ikke lavet lignende forsøg hos katte og erfaringen viser at der er delte meninger om hvorvidt det virker på kattene eller ej, altså om det har en gunstig virkning på

13 Fremmedlegeme Cykler Labrador fra 75 kr om måneden nyrerne. Hos mennesker er man heller ikke helt klar over hvordan den eksakte virkningsmekanisme er i forbindelse med patienter som får ACEi. Man kan behandle katte med voldsom proteinuri med ACEI med nogen positiv virkning. ACEI påvirker proteinuri, denne reduceres mærkbart pga. simple hæmodynamiske processer: blodtrykket falder i glomeruli, proteintabet reduceres i glomeruli. Katte kan få forbedret livskvalitet ved brug af ACEI, men det øger ikke deres livslængde. Hos kat anvendes i stedet Ca channel blokkere (Amlodipine mg / kat 1 x dgl.) Der er også forsøgt med alfa og beta blokkere, dog ikke med optimal effekt. Tilsidst gennemgik Sparkes brugen af humant EPO til de katte som også har anæmi pga. CRF, denne behandling er dog stadig kontroversiel og ikke uden bivirkninger (katte kan danne autoantistoffer mod det humane erytropoitin) Kvalme og opkastninger er nogle af de kendte bivirkninger ved CRF. Katten har ofte uræmisk gastritis, det kan behandles med H2 antagonister (cimetidin,ranitidin, famotidine), men dosis skal nedsættes, da disse stoffer udskilles via nyrerne. Der kan også bruges sucralfat ( mg / kat 2-3 gange dagligt) hvis der er mavesår. Der kan også bruges chlorpromazin ( mg / kg tre til fire gange dagligt) eller maropitant (1 mg /kg dagligt), men chlorpromazin virker bedre som antiemetisk stof en metoclopramide hos katte. Mirtazapine, som er et centralt virkende antidepressiva hos mennesker, kan virke appetitstimulerende og kvalmedæmpende hos nogle katte, her er dosis 1/4 tablet af 15 mgs tabletter hver 2.eller 3. dag. Men generelt er disse katte svære at få til at æde igen, og mange skal tvangsfodres inden det lykkes. Biler Hudsygdom Bidskade Hofteskade Diarre Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden. Ring nu på og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning. Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på Øjenskade Tandskader Benbrud

14 kunne bremse og i bedste fald vende denne udviklingen ved at bekæmpe ormene med bioaktive planter, fortæller Heidi L. Enemark, der er seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet. International deltagelse Orm bekæmpes med bioaktive planter Parasitter, der lever i mavetarmkanalen hos kvæg og får, udvikler resistens mod bekæmpelsesmidlerne. DTU Veterinærinstituttet deltager i nyt internationalt projekt, der vil teste, om fodring med bioaktive planter er løsningen. Projektet skal finde svar på de mange spørgsmål, der er omkring den resistens mod ormemidler, som parasitter i drøvtyggere har udviklet. Såkaldt anthelmintikaresistens (AR). I visse egne af verden er kvæg- og fåreproduktionen alvorligt truet på grund af anthelmintikaresistens. Vi håber at Projektet har deltagelse fra ni institutioner i Canada, Frankrig, Grækenland, Irland, Sverige og Danmark. Det brede internationale samarbejde er et spændende perspektiv, da det muliggør studier af resistensmekanismer og planteekstrakter i nogle af verdens bedste laboratorier, samt ikke mindst implementering af nye og bæredygtige principper for kontrol med gastrointestinale parasitter i forskellige klimazoner og hos forskellige dyrearter, siger Heidi L. Enemark. Udbredelsen i Danmark kortlægges Projektledelsen varetages af professor Stig Milan Thamsborg ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som i tæt samarbejde med seniorforsker Heidi L. Enemark ved DTU Veterinærinstituttet vil undersøge udbredelsen af anthelmintikaresistens i danske kvægbesætninger og fastlægge den optimale strategi for prøvetagning under nordeuropæiske klimaforhold. Her ud over vil de studere effekten af bioaktive planter både i laboratoriet, ved eksperimentelle infektioner og ved feltforsøg.

15 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Et planlagt uforudsigeligt sygdomsforløb Der var fuld forståelse fra både kollegaer og kunder, da Anette Spohr, dyrlæge og ph.d., Faxe Dyrehospital, besluttede at donere sin ene nyre til sin bror. Under operationen opstod der komplikationer, og sygemeldingen trak ud. Heldigvis var det en situation, som var talt grundigt i gennem på forhånd, så det uforudsete lange forløb er ikke gået ud over opbakningen Ingen satte spørgsmålstegn ved Anette Spohrs beslutning om at donere sin ene nyre til sin bror i begyndelsen af september Selvfølgelig skulle hun hjælpe, også selv om det ville betyde en længere sygemelding fra sit job som dyrlæge og partner på Faxe Dyrehospital. Desværre gik noget helt galt under operationen, og i stedet for de forudsete seks uger kom der til at gå tre måneder, inden hun var tilbage på sit job. Udtagningen af min nyre skulle foregå med en kikkertoperation, men under operationen kom de til at perforere et blodkar, og der opstod en blødning. Den skulle stoppes hurtigt, og derfor var de nødt til at gå over til akut åben kirurgi. Det betød, at nogle nerver blev skåret over, og det er årsagen til, at jeg siden har haft smerter i operationsområdet, forklarer Anette Spohr. Sammenholdet intakt 1. december 2011 vendte Anette Spohr tilbage til sit job. I første omgang på nedsat tid. I den uforudsete lange sygdomsperiode tog kollegaer over, og selv om det betød, at de måtte løbe stærkere, så er der enighed om, at det har været en tilfredsstillende løsning. Trods uvisheden så har hele forløbet været en lærerig proces for dyrehospitalets medarbejdere. Vi har fundet ud af, hvor vigtigt det er, at vi er enige om, hvilke værdier vi bygger vores forretning på. Desuden har vi nogle konkrete aftaler om, hvordan vi skal forholde os, hvis en kollega bliver sygemeldt eller uarbejdsdygtig i længere tid. Det er simpelthen skrevet ned i vores kontrakter, og det er en kæmpe hjælp i denne situation, siger Lars Christoffersen, dyrlæge og partner på Faxe Dyrehospital. Hans opfordring til andre lyder, at man skal diskutere tingene grundigt, inden de kritiske situationer opstår, og mens man stadig er venner. Ingen kan forudse alting, men både sygdom, interne personlige forhold og alkoholmisbrug er nogle af de emner, som han synes, at man på forhånd skal forholde sig til. Det er også vigtigt på forhånd at have diskuteret og lagt en linje for, hvor lang tid en partner kan være væk. Og man skal tage diskussionen, inden situationen opstår, ellers er der stor risiko for, at der bliver gravet alvorlige grøfter mellem kollegaerne. Som bekendt, så bides hestene, når krybben er tom, siger Lars Christoffersen. Rent praktisk er det også hans erfaring, at det er vigtigt, at man har tænkt i gennem, om kollegaerne indbyrdes er i stand til at overtage hinandens opgaver. Det handler helt konkret om at huske at lære fra sig i dagligdagen. Når flere kan de samme ting, er man langt mindre sårbar, siger Lars Christoffersen. Kunder forsvundet Komplikationen, der opstod i forbindelse med Anette Spohrs operation, er utrolig sjælden. Hun har stadig smerter, og ingen kan sige, hvornår Anette Spohr slipper helt af med smerterne, men hun regner med at være på fuldtid omkring 1. februar. På Faxe Dyrehospital, der tæller 39 ansatte heraf 17 dyrlæger, er der dog stadig fuld opbakning til hendes beslutning om at hjælpe sin bror. Også selv om forløbet har betydet ekstra travlhed og har haft andre og flere konsekvenser end forudset. Det er klart, at det giver os nogle dyrlæge magasinet 1 15

16 Hvis min bror havde fået en nyre fra en død person, var der sparet mange ressourcer, men der er ikke donorer nok, da vi danskere desværre er meget tilbageholdende med at melde os, siger Anette Spohr. Privatfoto. udfordringer, når sygemeldingen trækker ud, og vi i en så lang periode skal undvære en af husets kernemedarbejdere. Vi kan ikke bare hente en vikar ind med de samme kompetencer som Anette, siger Lars Christoffersen, der lige som Anette Spohr er en af de syv medejere af Faxe Dyrehospital. Anette Spohr har specialiseret sig i intern medicin og mave-tarmsygdomme, og en stor del af hendes job består i at tage sig af dyr henvist fra andre dyrlæger. De henvisende dyrlæger var på forhånd informeret om, at Anette var sygemeldt i en periode, og det var der stor forståelse for, siger Lars Christoffersen. Anette Spohr erkender, at det uforudsete lange fravær har betydet, at nogle kunder i en periode har måttet vælge andre dyrlæger. Jeg tror på, at de vender tilbage. I de timer, jeg er på arbejde, prioriterer jeg opgaverne fra de henvisende dyrlæger før alt andet. Men det kommer til at tage lidt tid. Vi har sendt et postkort til alle henvisningsdyrlæger, så de ved, at jeg er tilbage på arbejde igen, siger Anette Spohr. Økonomisk kompensation Der er ikke lavet statistik på hvor mange kunder, der har søgt rådgivning andre steder i Anette Spohrs sygdomsperiode. Heldigvis bliver der ydet kompensation for det økonomiske tab ved sygemeldingen i forbindelse med nyredonationen. Lige som mange andre praksis har Faxe Dyrehospitalet en driftstabsforsikring, som dækker i sygdomsperioden. Anette Spohrs situation er dog lidt speciel, idet hun helt frivilligt har meldt sig som donor, og hun dermed helt frivilligt har påført sig en fraværsperiode. Der er dog taget højde for organdonorernes særlige situation, og i stedet yder Sundhedsstyrelsen økonomisk kompensation. Systemet fungerer helt perfekt. Sammen med en revisor lavede jeg på forhånd et regnskab over hvor stor en omsætning, der ville gå tabt under mit fravær. Det regnskab blev accepteret uden kommentarer, og heller ikke mens jeg har arbejdet på deltid, har der været problemer omkring udbetalingerne, siger Anette Spohr og understreger, at det er hele hendes omsætning og ikke bare hendes løn, der bliver kompenseret. Godt på vej Hele Anette Spohrs sygdomsforløb har været umuligt at forudsige. Hun har stadig smerter, og det medfører, at hun bliver træt. Hun er dog glad for at være tilbage hos kollegaerne. Under hele forløbet har hun mødt stor anerkendelse for sin beslutning fra både kunder, kollegaer og henvisende dyrlæger. Jeg er godt på vej tilbage på fuld kraft. Men det har da været sejt. Jeg har været utrolig glad for den store opbakning fra mine partnere, da min store beslutning skulle tages. Heldigvis har min bror det rigtig godt, så trods komplikationerne har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg sagde ja til at være donor, forsikrer hun. Under hele forløbet har Anette mødt stor anerkendelse for sin beslutning fra både kunder, kollegaer og henvisende dyrlæger, siger dyrlæge Lars Christoffersen th.

17 Denne side er reserveret Orion Pharma Animal Health

18 PRODUKTINFORMATION for Trocoxil mavacoxib - tyggetabletter til hund. Beskrivelse: Mavacoxib er et NSAID af coxib-typen. Mavacoxib udviser en forlænget plasmahalveringstid på gennemsnitligt 39 dage. (I sjældne tilfælde (<5%) kan ses en halveringstid på mere end 80 dage). Dette svarer til en virkningsvarighed på 1-2 måneder efter administration af anden dosis (og efterfølgende doser). Indikationer: Til behandling af smerter og inflammation i forbindelse med degenerative ledsygdomme hos hunde, hvor fortsat behandling ud over en måned er indiceret. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 12 måneder og/eller hunde, som vejer mindre end 5 kg. Må ikke anvendes til hunde med sygdomme i mave-tarmkanalen herunder sår og blødning. Må ikke anvendes, hvis der er påvist en hæmorrhagisk lidelse. Må ikke anvendes ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Må ikke anvendes ved hjerteinsufficiens. Må ikke anvendes til drægtige, avlende eller diegivende dyr. Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne. Må ikke anvendes, hvis der er kendt overfølsomhed over for sulfonamider. Må ikke anvendes samtidigt med glukokortikoider eller andre NSAID. Særlige advarsler: Giv ikke andre NSAID inden for en måned efter den sidste administration af Trocoxil. Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen: Særlige forsigtighedsregler for dyret: Forsigtighed bør udvises med henblik på at undgå behandling af dyr, der eventuelt ikke tåler længerevarende NSAID-eksponering. En maksimal behandlingstid på 6,5 måneder med kontinuerlig administration anbefales, så plasmakoncentrationen af mavacoxib kan kontrolleres. Dyr bør underkastes en nøje klinisk undersøgelse før behandling med Trocoxil indledes. Dyr med tegn på nedsat nyre- eller leverfunktion eller med tegn på enteropati, der medfører tab af protein eller blod, er ikke egnet til behandling med Trocoxil. Det anbefales at gentage den kliniske undersøgelse en måned efter initiering af behandlingen med Trocoxil samt før administration af tredie dosis. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Sørg for passende hydrering og hæmodynamisk status, hvis dyr i behandling med Trocoxil skal i narkose og/eller opereres eller udvikler en tilstand, der kan resultere i dehydrering eller kompromiteret hæmodynamisk status. Hovedformålet med intervention er at opretholde renal perfusion. Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet: I tilfælde af indtagelse skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten vises til lægen. Indtagelse af Trocoxil kan være skadeligt for børn, og forlængede farmakologiske virkninger, der kan medføre f.eks. gastrointestinale forstyrrelser kan ses. For at undgå utilsigtet indtagelse, skal tabletten gives til hunden umiddelbart efter den er taget ud af blisterpakningen. Bivirkninger: Bivirkninger forbundet med NSAID såsom appetitløshed, diarré, opkastning, apati og nedsættelse af renale biokemiske parametre og nedsat nyrefunktion er lejlighedsvis blevet rapporteret. I sjældne tilfælde kan de være dødelige. Hvis der forekommer en bivirkning som reaktion på administration af Trocoxil, bør der ikke gives flere tabletter, og almen understøttende behandling, som er gældende for en klinisk overdosis med NSAID, bør gives. Særlig opmærksomhed bør henledes på at opretholde hæmodynamisk status. Dyrlægen bør være opmærksom på, at kliniske tegn på bivirkninger fortsat vil kunne være til stede efter seponering af understøttende behandling (som f.eks. gastroprotektiva). Drægtighed og diegivning: Må ikke anvendes til drægtige, avlende eller diegivende dyr. Interaktioner: Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier. Der bør tages højde for risiko for interaktioner i hele virkningsperioden dvs. 1-2 måneder efter administration af Trocoxil. Hunde bør overvåges omhyggeligt, hvis Trocoxil administreres samtidigt med antikoagulantia. NSAID er stærkt bundet til plasmaproteiner og kan konkurrere med andre substanser, der har en høj bindingsgrad således, at samtidig administration kan resultere i toksiske virkninger. Præmedicinering med andre antiinflammatoriske substanser kan medføre yderligere eller kraftigere bivirkninger. For at undgå sådanne virkninger, hvis Trocoxil skal erstatte anden NSAID behandling, skal der sikres en tilstrækkelig behandlingsfri periode på mindst 24 timer inden administration af den første dosis Trocoxil. Der skal dog ved fastsættelse af den behandlingsfri periodes varighed tages højde for det tidligere anvendte lægemiddels farmakologi. Såfremt et andet NSAID skal administreres efter behandling med Trocoxil, skal det sikres, at der er en behandlingsfri periode på mindst EN MÅNED, for at undgå bivirkninger. Dosering: DETTE ER IKKE ET NSAID TIL DAGLIG ADMINISTRATION. Dosis er 2 mg mavacoxib pr. kg legemsvægt. Behandlingen gives umiddelbart inden eller sammen med hundens hovedmåltid. 2. behandling gives efter 14 dage, og herefter er dosisinterval EN MÅNED. En behandlingsserie bør ikke overskride 7 på hinanden følgende doser (6½ måned). Overdosering: I overdoseringsundersøgelser af sikkerheden blev gentagne doser på 5 mg/kg og 10 mg/kg ikke associeret med kliniske bivirkninger, unormal klinisk kemi eller signifikante histologiske abnormiteter. Ved doser på 15 mg/kg blev der påvist opkastning og blød/slimet fæces samt en øgning i de klinisk-kemiske parametre, der afspejler nyrefunktionen. Ved 25 mg/kg blev der påvist gastrointestinal ulceration. Der findes ingen specifik antidot til mavacoxib-overdosering, men generel understøttende behandling, som gældende for overdosering af NSAID, bør gives. Pakninger og priser (januar 2012): Blisterpakninger med 2 tyggetabletter. 6 mg: Erhvervspris ekskl. moms kr. 70,70. Forbrugerpris inkl. moms kr. 88, mg: Erhvervspris ekskl. moms kr. 101,74. Forbrugerpris inkl. moms kr. 127, mg: Erhvervspris ekskl. moms kr. 132,78. Forbrugerpris inkl. moms kr. 165, mg: Erhvervspris ekskl. moms kr. 256,95. Forbrugerpris inkl. moms kr. 321, mg: Erhvervspris ekskl. moms kr. 294,21. Forbrugerpris inkl. moms kr. 367,76. Udleveringsgruppe: B. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der bl.a. kan findes på Markedsføringstilladelsen indehaves af Pfizer. Møllevej 9A 2990 Nivå Tlf Fax orionvet@orionpharma.com

19 Stud.Med.Vet.Speciale Effekt af management og saneringstiltag på Salmonella Dublin i danske malkekvægsbesætninger af Dyrlæge Inge Langborg Vesterbæk og Dyrlæge Kirsten Jepsen Borup Baggrund Danske kvægbesætninger skal være fri for Salmonella Dublin inden Dette er målet med Dansk Kvægs saneringskampagne, der blev påbegyndt i Saneringskampagnens første fase, hvor smittede besætninger blev opfordret til frivillig sanering afsluttede med udgangen af I fase 2, der forløber frem til udgangen af 2012, bliver særlig smittefarlige besætninger udpeget på baggrund af antistofniveau i tankmælk i malkekvægsbesætninger eller blodprøver i f.eks. kødkvægs- og slagtekalvebesætninger. Disse besætninger pålægges restriktioner mod salg af dyr til levebrug. I kampagnens tredje fase, , er det planen at smittede besætninger vil blive pålagt yderligere stramninger. Salmonella Dublin er værtsadapteret til kvæg og smitter primært via fæces. Andre smitteveje som f.eks. mælk og aerosoler har kun en meget lille reel betydning, bortset fra i særlige situationer, f.eks. ved gødningsforurening af udfodret mælk eller højtryksrensning i stalde med højt smittepres. Kliniske symptomer hos kalve omfatter bl.a. diarré, lungebetændelse, ledbetændelse og manglende tilvækst. Hos voksne dyr kan der ses enteritis med diarré, feber, fald i mælkeydelse og eventuelt abort. Kvæg kan både være passive, latente eller aktive smittebærere af Salmonella Dublin. Passive smittebærere optager bakterien uden den invaderer vævet i tarmen, hvilket sker hos både latente og aktive smittebærere. Hos aktive smittebærere udskilles bakterien mere eller mindre permanent, hvorimod latente smittebærere har ingen eller intermitterende udskillelse, primært ved stresspåvirkning som f.eks. transport, anden sygdom og omkring kælvning. Formål Dette specialeprojekt havde til formål at undersøge, hvilke former for management, der var forbundet med succesfuld sanering for Salmonella Dublin i danske malkekvægsbesætninger i 2008 og 2009, samt at evaluere udførte managementtiltag i besætningerne i forbindelse med saneringen. Metode og materialer I alt 71 malkekvægsbesætninger i Niveau 2 indgik i projektet. Blodprøver af kalve mellem 3 og 6 måneder blev udtaget i besætningerne ca. et år efter starten af projektet. Kalvenes antistofniveau blev bestemt ved LPS ELISA. Et spørgeskema omkring management og rutiner i besætningen blev udarbejdet og en repræsentant for hver besætning blev interviewet. Dette forgik som et computer-assisteret telefoninterview, hvor programmet SurveyXact blev anvendt, til at registrere svarene online. Standarden af management blev herefter sammenholdt med resultatet af anden blodprøverunde og registerdata fra Kvægdatabasen samt Centralt HusdyrbrugsRegister (CHR). Både deskriptive, univariable og multivariable analyser af datasættet blev foretaget, for at påvise hvilke rutiner og hvilke faktorer, der statistisk kunne påvises at være forbundet med sanering. Resultater og analyse Ved analyse af de indsamlede informationer viste det sig, at de risikofaktorer der havde signifikant sammenhæng med sandsynligheden for negative blodprøver, var kælvningsmanagement, kalveopstaldning, indkøb af dyr fra Niveau dyrlæge magasinet 1 19

20 CV Dyrlæge Inge Langborg Vesterbæk Uddannet dyrlæge i december Efterfølgende videnskabelig assistent ved Københavns Universitet LIFE Rougsø-Sønderhald Dyrlæger Vestjyske Dyrlæger 2012 Dyrlæge Kirsten Jepsen Borup Uddannet dyrlæge i december Har været ansat hos Dyrlægerne Himmerland Kvæg siden januar 2010, og er i øjeblikket på barsel. 2 og besætningsstørrelse. En besætning havde altså størst sandsynlighed for at stoppe smittespredningen, hvis den levede op til følgende kriterier: 1. En høj standard af kælvningsmanagement, 2. Spædekalve var opstaldede i kalvehytter eller bokse med faste skillevægge, som forhin drede spredning af gødning mellem kalvene, 3. Ikke havde indkøbt dyr fra besætninger i Ni veau 2. En høj standard af kælvningsmanagement blev defineret som: Én person havde ansvaret for kælvninger og råmælkshåndtering. Kælvningsboksen blev ikke brugt som sygeboks Højst én ko ad gangen i enkeltkælvningsbokse og maksimalt fire køer i fælleskælvningsbokse. Udmugning og udtørring af kælvningsboksen blev foretaget efter hver kælvning og mindst én til to gange pr. måned alt efter antallet af kælvninger. I størstedelen af besætningerne blev der strøet hyppigt i kælvningsboksen, så det kunne konkluderes, at strøelse ikke alene var tilstrækkeligt til at stoppe smittespredningen. Opstaldningssystemer med faste skillevægge eller fysisk afstand mellem spædekalve var forbundet med succesfuld sanering. Herved blev spredning af gødning mellem kalve meget begrænset eller helt forhindret. Det kunne ikke påvises, om antallet af andre spædekalve hver spædekalv havde kontakt til, havde en sammenhæng med blodprøveresultatet. Dette indikerer altså, at det er spredning af gødning mellem kalvene snarere end mulekontakt, der hænger sammen med smittespredningen. Projektet viste desuden, at besætningens størrelse har en signifikant sammenhæng med saneringsresultatet. Sammenhængen mellem besætningsstørrelse, kælvningsmanagement og sandsynligheden for at have test-negative blodprøver ved 2. blodprøverunde, blev beregnet ved hjælp af en logistisk regression. Dette blev udført både for besætninger, der havde købt dyr ind fra Niveau 2 besætninger og besætninger, der ikke havde indkøbt dyr. Den beregnede sandsynlighed for at stoppe smittespredningen fordelt på besætnings- størrelserne 200, 400, 600 og 800 dyr fremgår af figur A og B. Hver søjlefarve angiver en kombination af henholdsvis kælvningsmanagement og opstaldningssystem hos kalve. Kriteriet, ingen indkøb af dyr fra besætninger i Niveau 2 er opfyldt i figur A, men ikke i figur B. Ved sammenligning af de to figurer ses det, at indkøb af dyr fra Niveau 2 besætninger nedsætter sandsynligheden markant for at have succesfuld sanering i en besætning. Hos besætninger, der samtidig har uhensigtsmæssig kælvningsmanagement samt kalveopstaldning, der tillader gødningssmittespredning, nærmer sandsynligheden for at stoppe smittespredningen sig 0 pct. Idet smittespredningen viste sig at være vanskeligere at stoppe i større besætninger, blev det undersøgt, om der var en forskel på management i store og små besætninger. I mindre besætninger blev der sjældent indkøbt dyr fra Niveau 2, der var ofte kun én ansvarlig person for kælvninger og råmælkstildelingen, og der blev ikke blandet råmælk fra flere køer. Store besætninger havde derimod en tendens til oftere at have god adskillelse mellem spædekalvene end mindre besætninger. Andre saneringstiltag og observationer Ved gennemgang af interviewene blev der observeret nogle mulige risici, hvor en statistisk sammenhæng med blodprøveresultater dog ikke kunne påvises. I 27 besætninger blev kvie- og tyrekalve behandlet forskelligt. Eksempelvis blev kviekalve fjernet hurtigere fra koen, de fik mælk af bedre kvalitet end tyrekal-