NYHEDSBREV NR ÅRGANG 6

Transkript

1 april/maj Indhold Bare balder, bjergidyl... Forskning fra Halmtorvet til Høfde 42 Museumskonference 2008 Skjulte skatte bliver synlige Kommuner kappes om kulturarv Ny viden om det ældste Aalborg Fynske fortidsfund Golfbaner passer på fortidsminder Nyt digitalt værktøj sikrer fortidsminder Nye fredningssager Ny viden om decentralisering af byggesager Børn glade for arkitektur Bygningskulturens Dag 2008 KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV H. C. Andersens Boulevard KØBENHAVN V TLF REDAKTION: PERNILLE BJERRUM perbje@kulturarv.dk TLF NYHEDSBREV NR ÅRGANG 6 Bare balder, bjergidyl og et H.C. Andersen-digt Bare bagdele, schweizisk alpeidyl og en H.C. Andersen-ode til Danmarks berømte Akropolis-arkæolog er blot tre af i alt otte kulturgenstande, som nu er på vej ud til museernes publikum i kraft af støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen har netop uddelt knap 1,1 mio. kr. i støtte til museernes indkøb af kunst og kulturhistorisk værdifulde genstande. Pengene kommer fra den såkaldte erhvervelsessum, der to gange om året kan søges af de statsanerkendte museer. I 2008 er der afsat 2,1 mio. kr. til museernes indkøb af dansk såvel som udenlandsk kunst og anden værdifuld kulturarv. Kulturarvsstyrelsen beslutter, hvem der skal have del i pengene, men det sker efter indstillinger fra de faglige råd. I denne omgang har indstillinger fra Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie og Det Kunsthistoriske Faglige Råd afgjort, at otte ud af 15 ansøgninger skulle imødekommes. Museerne kan kun søge om støtte til køb af genstande og kunstværker, ikke til drift eller opgaver som f.eks. konserveringer. Den samlede vurdering af museernes ønskeværker inklusive de sjældne H.C. Andersen breve og dedikationsdigtet til arkæologen Ludwig Ross ( ) er på godt 2,4 mio. kr. og museerne har søgt om i alt 1,7 mio. kr. Kulturarvsstyrelsen har imødekommet ansøgningerne med 1,1 mio. kr. Sjældne værker Statens Museum for Kunst har fået tilsagn om kr. til indkøb af kunstneren Poul Gernes fotoserie Røvserien. Værket blev første gang udstillet i Lund i 1968, og de ti fotografier af nøgne bagdele på glasplader udgør ifølge museumsdirektør Karsten Orth..en forholdsvis sjælden mulighed for at vise den reflekterende side af Gernes værk. Fotoværket, der er vurderet til kr., anses for et væsentligt supplement til museets samling af Gernes. Når publikum har studeret Gernes Røvserien, kan de vende blikket mod Nordsjælland, hvor J.F. Willumsens Museum har fået reserveret tilsagn om kr. til maleriet Edith på Grindelwald, der er en sjælden idyl fra maleren J.F. Willumsens pensel. Det noget gammeldags tysk inspirerede oliemaleri er et forstudie til J.F. Willumsens berømte En bjergbestigerske. Edith på Grindelwald (1903), der p.t. er i privat eje, er vurderet til kr. Fortsættes side 2

2 Fortsat fra forsiden Også Odense Bys Museer skal handle med en privat, en udenlandsk antikvar, for at få fat i de sjældne breve fra H.C. Andersen til professor, klassisk arkæolog, Ludwig Ross. Forskning fra Halmtorvet til Høfde 42 Brevene og digtet, vurderet til ca kr., kan kaste nyt lys over digterens venskab med Ludwig Ross, som han mødte ved Athens berømte bjerg Akropolis på sin store Orientrejse ( ). Museets H.C. Andersen-samling har ikke tidligere haft et eneste af digterens breve til Ludwig Ross. Foto: Poul Gerners Røv-serien, De otte museer, der har fået støtte, er: Statens Museum for Kunst Poul Gernes: Røv-serien, Fotoserie kr. J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsen: Edith på Grindelwald, Maleri kr. Vestsjællands Kunstmuseum Peter Holst Henckel: Explaining the World to a Child, Fotoinstallation kr. Odense Bys Museer H.C. Andersen: 6 breve til arkæologen Ludwig Ross, kr. Esbjerg Kunstmuseum Claus Jensen: G.S.1, E.A. 1, 2, 3, Maleri, værk i 4 dele kr. Vejen Kunstmuseum Bode Willumsen: Tidens Milepæl, Stentøj kr. Herning Kunstmuseum Troels Wörsel: Uden titel (A Sangre), Maleri kr. Nordjyllands Kunstmuseum Thorbjørn Lausten: Dobbelt Projektion 1-4, Maleri, serie kr. Halmtorvets frække fliser, Høfde 42 på Harboøre Tange ved Limfjorden og Den Kolde Krigs beskyttelsesrum, skal nu undersøges nærmere af forskere fra landets museer. Undersøgelserne er blot tre af mange, meget forskellige projekter, som museumsfolk vil sætte under lup for senere at kunne bidrage med ny viden til fortællingerne om danskernes hverdagsliv. Projektet Menneskeskabte reguleringer af Limfjorden er et samarbejde mellem syv museer, der har organiseret sig i Limfjordsmuseernes Samvirke. Den store jyske fjord, som engang var et sund, er gennem de seneste 1000 år gang på gang blevet udsat for menneskeskabte ændringer ved siden af de kraftige naturfænomeners påvirkninger. Nu skal de menneskeskabte ændringer f.eks. kanaler, havne m.m. kortlægges yderligere. Hårdt liv Det var ikke kun fiskere ved Limfjorden, der blev budt hårde livsbetingelser. Også på Halmtorvet og Istedgades fliser var og er livet hårdt. Københavns Bymuseum vil undersøge, hvordan prostituerede skiftevis er blevet tålt og ikke tålt i gadebilledet. I perioder var det i orden, at Gadens lette piger bød sig til i fuld offentlighed. I andre perioder, skulle de helst gøres Godt beskyttet 18 meter under Stevns Klint på Stevnsfortet. Foto: Koldkrigsmuseum Stevnsfort. usynlige f.eks., når byen blev saneret smart og caféung. Om de prostituerede også har søgt ly i offentlige beskyttelseskældre, vil undersøgelserne fra Statens Forsvarshistoriske Museum muligvis kunne fortælle mere om. Museet har fået penge til at fortsætte arbejdet med at kortlægge og dokumentere fysiske kulturspor fra Den Kolde Krig. Uddannelse Pengene kommer fra Kulturarvsstyrelsen, der uddeler forskningsmidlerne fra den såkaldte rådighedssum, som hvert år kan søges af statslige og statsanerkendte museer. Midlerne, i år knap 11,5 mio. kr., går igen til meget forskellige forskningsprojekter som bogudgivelser, konserveringsopgaver, netværkssamarbejde, mv. Også i år er det største bidrag givet til efteruddannelse og opkvalificering af museumsansatte. Organisationen Danske Museer (ODM), der udbyder kursusvirksomhed og opdatering af kompetencer, får 2,7 mio. kr. til disse aktiviteter. Se listen over de i alt 66 forskningsprojekter, der har fået støtte på under Forvaltning > Museumsdrift > Tilskud /2

3 Fra pligt til lyst Mere lyst og mindre pligt i museumsarbejdet og formidlingen. Blot ét af flere gode råd, som museumsfolk fra det meste af Danmark fik på Kulturministeriets og Kulturarvsstyrelsens museumsmøde om fremtidens museum. De gode råd, den skarpe peptalk og kærlige kritik blev leveret af Danmarks Radios tidligere førstedamer på den hemmelige kanal, redaktørduoen Gitte Rabøl og Mette Davidsen-Nielsen. Akkurat som museerne nogle gange må lægge øre til udtryk som støvede, måtte DR 2, allerede inden første udsendelse, se sig udhængt som kanal klog. Public service I dag er image ændret. DR 2 er et aktivt medie, der sætter uventede dagsordener og deler ud af viden ved at udfordre seerne. Og tilmed kan ikke et øje se, at det er en samfundspligt for kanalen at være klog. Men kan museerne, der også har public service pligt, lave den samme øvelse som DR 2 og skabe mere betydning for flere? Ja, lød det fra de tidligere programchefer. Hvis museerne tør tænke opgaverne, også de ufrivillige, båret frem af lyst frem for af pligt. Så kan museernes viden og forskning blive nærværende og relevant i et samfund i konstant forandring. Museerne bør tænke livslang læring som livslang lyst, lød det polemisk fra redaktørerne. Kulturelle rettigheder David Anderson fra Victoria and Albert Museum i London fortsatte med inspiration fra England, hvor det er lykkedes museerne at få godt tag i brugere, som ikke har fået gode museumsoplevelser ind med skolemælken. Ved at sætte samlingerne i spil og invitere unge med forskellige etniske baggrunde til at bruge, røre, smage og selv bidrage med f.eks. fotografier og kunst på de store museer har museerne igen opfyldt pligten til at uddanne og danne selv de svageste i samfundet. David Anderson slog til lyd for, at der findes kulturelle rettigheder, som bør nedfældes i et internationalt museumscharter sammen med museernes pligt til at bidrage med livslang læring. Samfundets spejl Et andet internationalt bidrag kom fra museumsdirektør Jette Sandahl, Københavns Bymuseum, der fortalte om sine erfaringer fra Verdenskulturmuseet i Göteborg og senest fra Te Papa Tongarewa Museet i New Zealand. Hun fastslog, at et museum slet ikke kan undgå at blande sig i samfundsdebatten. Museerne er en slags selvportrætter for samfundet. Men selv om mange europæiske lande har kulturpolitikker, der handler om, at alle skal have lige adgang til kulturarv og kultur, er det aldrig lykkedes fuldt ud. Men både i Sverige og New Zealand er det gået bedre. Budskaberne formidles med stor brugerdeltagelse. Museerne har givet slip på romantikken og historien om en fælles national harmoni. De tør også vise historier om samfundets skyggesider som f.eks. i New Zealand, hvor de europæiske indvandrere lever side om side med den oprindelige maoribefolkning. Det afskrækker ikke publikum. Tværtom. 1,3 mio. besøgende strømmer hvert år til museet, der har samlet geologi, historie, natur, kultur og kunst under samme tag Museerne skal betyde mere Fremtiden kommer af sig selv; det gør fremskridtet ikke. Ordene, der oprindelig er formuleret af arkitekten og samfundskritikeren Poul Henningsen, citerede kulturminister Brian Mikkelsen, da han på Kulturministeriets og Kulturarvsstyrelsens museumsmøde gav sine bud på, hvordan fremtidens museum ser ud. Med de vise ord opfordrede kulturministeren museerne til at være meget bevidste om deres ansvar for at formidle kulturarven og udvikle rollen som centre for viden og læring. Det handler om at beslutte sig for, at et fremskridt er, når museerne betyder mere for flere. Men det kommer ikke bare af sig selv. Kulturminister Brian Mikkelsens besøg var en del af programmet for de knap 400 fagfolk, der var mødt op for at tage del i dialogen om museernes fremtid på de to dages museumsmøder i Nyborg. Ministeren gav udtryk for tilfredshed med museernes arbejde og engagement, og han fastslog, at museernes betydning for samfundsudviklingen påskønnes mere end nogensinde af brugere og samarbejdspartnere. Der er stigende interesse for kunst og kulturarv. Oplevelsesøkonomien, mødet mellem kultur og erhverv, er et vækstområde, sagde Brian Mikkelsen og pegede på, at denne situation er en mulighed, som museerne kan benytte til at fremme deres betydning. Muligheden skal museerne benytte ved at indgå i partnerskaber og samarbejder med hinanden. Aktuelt er der ikke lagt op til store ændringer på museumsområdet. Systemet fungerer, både hvad angår driftstilskud og puljemidler, og staten har ikke overladt ansvaret for kulturen eller kulturarven til det private, understregede ministeren, der kunne fortælle, at ikkeoffentlige bidrag til statsanerkendte museer kun udgør otte procent, mens statens bidrag er steget og i dag udgør 900 mio. kr. /3

4 Skjulte skatte bliver synlige Tre museer får nye digitale værktøjer til at fortælle online-historier om samlingerne på nye måder. Nordjyllands Kunstmuseum, Greve Museum og Københavns Bymuseum skal nu afprøve Kulturarvsstyrelsens storstilede digitale formidlingssystem, der vil gøre det nemmere at vise genstande og fortælle historier på internet. I første omgang bliver det muligt for de tre museer at vise et nysgerrigt publikum samlingerne på andre måder end hidtil gennem Kulturarvsstyrelsens databaser, Kunstindeks Danmark og Museernes Samlinger. I stedet for at genstandene er opregnet på en lang liste, bliver det med de nye værktøjer muligt at præsentere samlinger tværgående, tematisk eller på helt anden vis. Det kan f.eks. være på tidslinjer med kort, fotos, musik, taler m.m., der samlet set bidrager til en helhedsforståelse. Det bliver spændende at få de mange genstande gjort synlige for et bredt publi- kum og få museernes viden bragt i spil på en ny måde. Derfor er vi også glade for at få tre så forskellige museer med i projektet, siger kontorchef Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen, Databaser og Digital formidling. Nye muligheder Erfaringerne fra Nordjyllands Kunstmuseum, Greve Museum og Københavns Bymuseum skal føre til mere publikumsvenlige hjemmesider og også gøre det mere smidigt for museumsansatte at formidle registrerede genstande og kunstværker. De nye digitale værktøjer, som alle museer gratis kan benytte, forventes klar om ca. 1½ år. Svendborg Kommune har i deres ansøgning til kulturarvskommuneprojektet lagt vægt på anvendelse og omdannelse af potentialet i havnen og sammenhæng mellem havn og by. Foto: Flemming Wedells. Kommuner kappes om kulturarv Kampen om at få del i Kulturarvsstyrelsens og Realdanias støtte og viden om kulturarv som spydspids i kommuneudviklingen går nu ind i opløbet. Knap en tredjedel af landets nye 98 kommuner har søgt om blive kulturarvskommune. Ti kommuner kæmper nu videre om de fire vinderpladser. Kommunerne har fået øje på, at kulturarven kan være meget brugbar, når det drejer sig om at tiltrække nye tilflyttere, virksomheder, turister eller give borgerne en stolthed over at bo i kommunen. fjord; Randers; Svendborg; Syddjurs; Tønder; Vejle og Vordingborg. Forud for Kulturarvsstyrelsen og Realdanias arbejde med kulturarvskommunerne ligger en landsdækkende undersøgelse fra 2005 af borgernes og virksomhedernes holdninger til kulturarven; Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Nye muligheder Baggrunden for undersøgelsen var den kommunale strukturreform, som lagde betydelige dele af ansvaret for den faste kulturarv over til de nye kommuner. Men med ansvaret fulgte også muligheder. Og det var - og er - netop kulturarven De ti kandidater til projektet er kommunerne: Esbjerg; Fåborg-Midtfyn (i formaliseret samarbejde med Svendborg, Langeland og Ærø); Halsnæs; Mariagersom en positiv medspiller i planlægning og i overordnede kommuneplaner, som Kulturarvsstyrelsen og Realdania vil aktivere. De ti nye opløbskommuner har søgt inden for tre temaer: Landbebyggelser i områder med stort bymæssigt udviklingspres. Omdannelse af havnearealer og andre industriområder. Bygningskulturens turistmæssige potentialer. De fire udvalgte kommuner skal dele støtten på fire mio. kr. som gives i form af konsulent- og rådgiverbistand til udarbejdelse af strategier, formidling og netværksarbejde. Det offentliggøres senest den 20. juni hvilke kommuner der vælges som kulturarvskommuner. /4

5 Ny viden om det ældste Aalborg Gavlhus-udgravningen i Algade har foreløbig bragt meget velbevarede dele af træhuse og flere hundrede fund frem i dagens lys. Udgravningen, der får det største tilskud hidtil fra Kulturarvsstyrelsens pulje til arkæologiske udgravninger, giver ny viden om Aalborgs tidlige historie og middelalderens Danmark. Aalborgenserne kan glæde sig over, at deres museum i fremtiden vil kunne fremvise ny viden med enestående fund, der fortæller om byens fortid som en driftig middelalderkøbstad med stor handelsmæssig betydning for hele Danmark. Blandt den store mængde fortidsminder, hvoraf det foreløbigt ældste kan dateres tilbage til Valdemar Sejrs tid, er også særdeles velbevarede dele af huse med store rester af bl.a. gulve og trævægge fra datidens huse og kældre. Pilgrimsmærke fundet i den ældre af de to udgravede kældre, Algade 9. Foto: Nordjyllands Historiske Museum Fynske fortidsfund Tænder, kranier, ravperler, økser og mejsler fra begyndelsen af Danmarks yngre stenalder for ca år siden er en del af de foreløbige fund fra en af nyere tids største udgravninger på Midtfyn. Fundene stammer fra to meget store gravmonumenter ved landsbyen Birkum øst for Ibjerg mellem Sdr. Nærå og Hudevad. Monumenterne består af parallelle langdysser, der hver især måler 92 gange syv en halv meter. Disse husrester bidrager med ny viden til forståelse af hele Danmarkskortet i navnlig 13- og 1400-tallet. Denne type fund er ikke tidligere registreret i Aalborg og er væsentlige til forståelsen af den middelalderlige købstads udvikling også på nationalt plan, siger kontorchef Ole Winther fra Kulturarvsstyrelsens kontor for fortidsminder. Største tilskud hidtil At udgravningerne i nærheden af Gråbrødrekloster har vist sig så værdifulde for den fortsatte forskning i middelalderens Danmark, glæder Kulturarvsstyrelsen, der har givet det hidtil største enkeltstående beløb til netop denne udgravning i Nordjylland. Støtten fra Kulturarvsstyrelsen, der er på godt fire mio. kr., er tilskud til ejerens udgift til udgravningen. Tilskuddet er givet ud fra en vurdering af fundenes værdi som ny viden om middelalderens tidlige bebyggelse og ud fra det byggetekniske forhold, at det var nødvendigt med en dybere fundering af det kommende byggeri. Da bygherre ifølge sine rådgivere ikke havde mulighed for at fravælge kælder ved genopførelsen af Gavlhuset, blev Kulturarvsstyrelsens tilskud derfor også højere end normalt. Det er sjældent, at danske arkæologer har mulighed for at undersøge så store gravanlæg fra stenalderen, da de oftest er fredede. Men allerede i begyndelsen af 1800-tallet var dysserne så stærkt nedbrudte, at de aldrig blev fredede. Det er ikke blot selve gravkammerets indhold af offergaver, der er interessante og fortæller om Danmarks oldtid. Også byggeriet af de store stendysser skal undersøges nærmere, fordi de fortæller om det samfund, der kunne organisere byggeri af to så store dysser. Museumsloven siger nemlig, at den, der vælger at forstyrre fortiden ved at stikke spaden i jorden, også skal betale herfor. Museumsloven betragter jorden som et skjult arkiv, der passe godt på fortiden. Og museerne er ikke interesserede i at grave for enhver pris. Men hvis en bygherre offentlig som privat vælger at forstyrre fortiden ved f.eks. at insistere på at lave en kælder, selv om det kunne undlades, så skal bygherre også betale for udgravningerne, siger Ole Winther. Bygherre, City Ejendomme Aalborg har til de regionale medier udtalt sin stærke utilfredshed med, at det arkæologiske arbejde har trukket ud. Kulturarvsstyrelsen har på den baggrund for nylig besigtiget udgravningen og efterfølgende holdt møde med bygherre og Nordjyllands Historiske Museum om status for det fortsatte arbejde, der forventes afsluttet i juni Illustration: Knivskaft fundet ved udgravningen i Algade i Aalborg. Foto: Nordjyllands Historiske Museum Tidligere tiders arkæologi interesserede sig mest for genstandene i gravkammeret, mens vi i dag også søger svar på, hvordan bygningen af stendysserne er organiseret og anlagt. Vi får også svar på, hvordan stenalderfolket har udnyttet mulighederne i lige netop denne type landskab. Men selvfølgelig undersøger vi også, hvor mange begravelser, der har fundet sted, hvilke ritualer og hvordan man har organiseret disse, siger museumsinspektør Jesper Hansen fra Odense Bys Museer Kulturarvsstyrelsen har givet tilsagn om 2,7 mio. kr. til udgravningerne, som har et samlet budget på i alt 4,5 mio. kr. /5

6 Golfbaner passer på fortidsminder Danske fortidsminder er spredt i hele landet. Også på de danske golfbaner, der både før, under og efter anlæggelse skal tage hensyn til arkæologien. Derfor har Dansk Golf Union og Kulturarvsstyrelsen i tæt samarbejde udarbejdet vejledningen Golf og Arkæologi. Publikationen henvender sig især til golfklubber, lokale museer, initiativtagere til golfbaner, golfbanearkitekter og involverede myndigheder. Formålet med vejledningen er at forbedre dialogen og samarbejdet mellem f.eks. lokale museer og bygherre/golfklub, så anlægsfasen kan optimeres for alle parter. Erfaringerne viser, at et godt samarbejde mellem golfsporten og arkæologien kan spare både tid og penge. Hvis bygherre og lokalmuseum fra begyndelsen af projektet taler sammen om de ønsker og behov, der er på begge sider, vil processen forløbe mere smidigt. Værdifulde kulturminder beskyttes Når en golfbane bliver anlagt eller udvidet, kan det have betydning for væsentlige arkæologiske spor eller andre kulturhistoriske værdier, som f.eks. gravhøje, diger eller fortidsminder, der er skjult i jorden. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem initiativtager til golfbanen og de kulturhistoriske parter fungerer optimalt, så værdifulde kulturminder beskyttes bedst muligt. Fortidsminder er fortællinger om Danmarks historie, som også er tilgængelige på mange golfbaner. Velbevarede fortidsminder giver en høj kvalitet i oplevelserne, også på golfbanen. Vi har brug for mange samarbejdspartnere, Gravhøj som en integrert del af golfbanen i Næstved. når vi skal passe på den fælles fortid, og vejledningen Golf og Arkæologi vil fremover være med til at sikre kulturarven og være med til at give den enkelte golfbane en ekstra kvalitet, siger direktør Steen Hvass fra Kulturarvsstyrelsen. Vejledningen kan rekvireres gratis hos Dansk Golf Union eller downloades på > Tjenester > Publikationer > Arkæologi Nyt digitalt værktøj sikrer fortidsminder Med få museklik er det nu muligt at få vist, hvor fortidsmindernes beskyttelseszoner ligger på landkortet. Selv om man mange steder i landet kan komme helt tæt på Danmarks fortidsminder og sågar røre ved dem, er der en usynlig beskyttelsesring om kulturarven, som skal respekteres. Beskyttelseslinjen er nu synlig i den virtuelle verden, hvis man klikker sig ind på Danmarks Miljøportal (www. miljoeportal.dk), hvor Arealinformationen slår ring om Danmarks mange fortidsminder. Det er godt nyt for beskyttelses af fortidsminderne, fordi planlæggere, entreprenører, anlægsfolk m.fl. såvel som private, nu hurtigt kan se, hvor man ikke må stikke spaden i jorden for at bygge eller plante, siger kontorchef Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen, Databaser og digital formidling. Samlet database på vej Kulturarvsstyrelsen har taget initiativ til et stort anlagt dataprojekt, der moderniserer styrelsens digitale tjenester. Det betyder, at brugere bl.a. vil få en samlet oversigt over Danmarks ca fredede og synlige fortidsminder. Den kommende database dannes ved at sammenføje informationer fra Kulturarvsstyrelsens to nuværende databaser, Fund og fortidsminder ( og styrelsens interne register Fredede fortidsminder. Når arbejdet er færdigt, vil det blive et fantastisk redskab, der forhåbentlig kan være med til at forhindre de misforståelser, der nogle gange er opstået, fordi bygherrer, landmænd eller private har været i tvivl om, hvor tæt på et fortidsminde, man må lave ændringer, siger Henrik Jarl Hansen. /6

7 Bygningssynet indstiller Graven 20 til fredning Forslaget om at frede et omstridt bindingsværkshus i Århus latinerkvarter på adressen Graven 20 er rykket et skridt nærmere efter Det Særlige Bygningssyn den 27. marts 2008 har behandlet sagen. Fredning af Klingebækgård i Vejle Ådal Vejle Ådal får nu føjet en fredning af Klingebækgård til det smukke kulturlandskab tæt ved det naturfredede Tørskind Sø og Vejle Å. Kulturarvsstyrelsen har besluttet at frede landbrugsbygningerne på Tørskindvej 95, Tørskind i Vejle Kommune, der omfatter et fritliggende stuehus, tre sammenbyggede avlslænger, et roehus, et motorhus og den brolagte gårdsplads. Tilsammen udgør bygningerne en landbrugsejendom, som er et af de få bevarede 1800 tals kvæggårdsanlæg i den østlige del af Jylland. Med sin markante placering i landskabet lige uden for den naturfredede Vejle Ådal er Klingebækgård med til at understege landskabets helt særlige karakter og dets kulturhistorie, siger kontorchef Mogens A. Morgen i Kulturarvsstyrelsen, Bygninger. Han fortsætter: Gården er et godt og velbevaret eksempel på midtjysk landbrugsbyggeri, der også synligt fortæller om senere landbrugsudvikling med stigende mekanisering. Det ligger tæt på det naturfredede område og tæt ved Tørskind Grusgrav med Robert Jacobsens skulpturer. Så alt i alt vokser områdets attraktionsværdi med fredningen. Fredning af Sandbjerggård i Sønderjylland Et flertal i Det Særlige Bygningssyn bestående af Jørgen Overby, Gert Bech- Nielsen, Bent Falk Jensen og Henrik Harnow mener, at de bevarede dele af de oprindelige bygninger i for- og sidehuset, er så enestående, at en fredning bør komme på tale på trods af bygningens fremtræden i dag. Vi har haft en spændende dialog om sagen. Min vurdering er, at bygningen ikke har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der begrunder en fredning. Men et flertal har en anden vurdering, siger Christoffer Harlang, formand for Det Særlige Bygningssyn. Nu sendes fredningen i høring i godt tre måneder. Derefter er det op til Kulturarvsstyrelsen at tage stilling til, om fredningen skal gennemføres. Graven 20 har påkaldt sig en del opmærksomhed, da Kulturarvsstyrelsen den 3. marts 2008 med øjeblikkelig virkning stoppede den planlagte nedrivning. En fortælling fra Sønderjyllands tid som hertugdømme er nu sikret med Kulturarvsstyrelsens fredning af Sandbjerggård. Kulturarvsstyrelsen freder stuehuset på Sandbjerggård, Sandbjergvej 101 i Sottrup i Sønderborg Kommune. Fredningen, der gælder for stuehuset, sikrer, at bygningens mange kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, hver især og samlet set kan folde sig ud med historier, der rækker helt tilbage fra 1580 og op til i dag. Stuehuset og dets kældre er bygget på fundamenter af kampesten, fra dengang Hertug Hans den Yngre opførte Sandbjerg i en tiårsperiode fra 1580 og frem. Bygningen genspejler derved grundplanen fra det første Sandbjerg, som dengang lå på en holm helt ned til Mølledammen. Holmen var afgravet for at få en voldgrav rundt om gårdanlægget. Sandbjerggård Voldsted er i dag et fredet fortidsminde. Fortsættes side 8 Standsningen blev sat i værk på anmodning fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Mindretallet bestående af Christoffer Harlang, Sven Koefoed-Hansen og Jannik Nyrup mener, at Graven 20 ikke har tilstrækkelige værdier, der kan begrunde en fredning. /7

8 Fortsat fra side 7 Kommer man kørende mod Sandbjerg Slot, mødes man af et meget smukt landskab og enestående bygninger. Sandbjerggård ligger hævet over landskabet, og man fornemmer tydeligt den tidligere voldgrav. Rokoko og barok Sandbjerggårds stuehus er med sine to etager og det ekstremt høje tegltag en markant repræsentant for sønderjysk byggestil omkring 1700-tallet. Huset har både udvendig og indvendig detaljer, som er typiske for sønderjysk rokoko og for tidlig barok byggestil. Indvendig har bygningens nederste loft stadig røgkammer i skorstenen til røgning af madvarer, og på det øverste loft er stadig bevaret hejseværket, der fragtede kornsække op på loftet, forklarer Mogens A. Morgen om stuehuset, der er frastykket Sandbjerg Gods i 1788 og bygget i årene herefter. Sandbjerggård har tidligere været foreslået fredet; men på det tidspunkt var bygningen udstyret med uopdelte termoruder med bejdsede, mørke rammer, og taget var også af en karakter, der skæmmede bygningen. Men i dag er bygningen blevet restaureret og vedligeholdt med stor omhu og respekt for kulturarven, så en fredning var åbenlys, slutter Mogens A. Morgen. Sandbjerggård har stadig den oprindelig hoveddør, en flammeret 1700-tals dør med indfatning og overvindue. Ny viden om decentralisering af byggesager Et forsøg med lokal behandling af sager om bygningsfredning viser, at decentralisering kan blive en fordel for ejere af fredede huse. Kulturarvsstyrelsen lagde i november 2005 forsøgsvis sagsbehandlingen af fredede bygninger ud til Københavns Bymuseum og Odense Bys Museer. De to museer blev valgt, da deres områder har mange fredede huse. Rundt regnet er der 350 sager om året i hvert af de valgte områder, som kræver faglig behandling og dialog med ejerne. Normalt er det Kulturarvsstyrelsens arkitekter, der tager sig af byggesager, forslag om nyfredninger og tager rundt i landet på besigtigelse. I forsøgsperioden har Københavns Bymuseum og Odense Bys Museum haft det store forberedende arbejde med undersøgelse og indstillinger til byggesager, men afgørelserne har stadig været i Kulturarvsstyrelsen. Mere formidling For at løfte de mange nye opgaver, har hvert af de to museer ansat en til to arkitekter, der har haft sagsbehandlingen i projektperioden. Det er flot, at sagsbehandlingen hos museerne, der ikke har rutiner og lang erfaring med arbejdet, ikke giver anledning til misfornøjede brugere. Det er også flot, at de to museer i forbindelse med forsøget har lavet forskellige former for formidling om fredede bygninger f.eks. i form af byvandringer og publikationer, siger Kulturarvsstyrelsens direktør Steen Hvass. Evalueringen af projektet viser bl.a., at et stort flertal af brugerne ikke har bemærket nogen forringelse. Oftest giver nye arbejdsgange og håndtering af fagområder anledning til, at der sker et dyk i kundetilfredsheden, og det er ikke sket her, siger Steen Hvass. Kortere tid Et af projektets mål var at få sagsbehandlingstiden ned under otte uger. Selv om der var en stigning i begyndelsen, er sagsbehandlingstiden i den sidste del af projektet kommet ned på under otte uger. Det er dygtigt håndteret af de to museer, siger Steen Hvass, der medgiver, at det tilmed var en vanskelig opgave, da sagerne fortsat skulle ind om styrelsen for den endelige beslutning. Der var også en teknisk joker med i spillet. Vi troede, at scanning af dokumenter fra Bygningsfredningsarkivet til sagsbehandlingen var samlebåndsarbejde; men det var en tidsrøver. Bygningsfredningsarkivet, der har til huse hos Kulturarvsstyrelsen i København, rummer dokumenter helt tilbage fra Håndtering af de gamle dokumenter stiller altså nogle andre krav til scanningen, end f.eks. løbende byggesagsbehandling. Den side af sagen kan vi nu tage højde for, siger Steen Hvass. Forsøg slutter Projekterne afsluttes 1. juli 2008 og herefter er det igen Kultuarvsstyrelsen, der tager sig af sager om ændringer på fredede bygninger. Forsøget, der bl.a. indgår i en vurdering om mulig decentralisering, er evalueret af Rambøll Management for Kulturarvsstyrelsen. En egentlig decentralisering til museer, kommuner eller f.eks. autoriserede arkitekter forudsætter en ændring af bygningsfredningsloven. I øjeblikket er et udredningsarbejde om bygningsbevaringsområdet i gang i Kulturministeriet. Kulturarvsstyrelsen er nu mange erfaringer rigere i det videre arbejde med vores bygningskultur, slutter Steen Hvass. /8

9 juni/juli exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. DR1 s successerie Sommer fik i starten af året hver tredje dansker til at se familiedrama i nordsjællandske Frederiksværk. Omkring 1,7 mio. seere var der til serien. Børn glade for arkitektur Skoleelever I Århus har tre skoleklasser opsporet arkitektur i børnehøjde for selv at fortælle de gode historier videre til andre børn. Forsøget, der var en succes, tilbydes nu som undervisnings- Overskrift materiale. Jeg glæder mig til I kommer og ser vores by og alle de spændende steder med sjove historier. Lorem Blot et ipsum af mange dolor begejstrede sit amet, udbrud consectetur fra adipiscing skolebørn i elit, Århus set eiusmod der var med tempor i undervisningsforløbet labore Bydetektiverne, dolore magna aliquam. som incidunt Ut handlede enim ad om minim at åbne veniam, børnenes quis øjne nostrud for exerc. arkitektur, Irure byrum dolor in og reprehend kulturarv. incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut 4. og enim 5. klasserne ad minim kom veniam, fra de quis tre nostrud exercitation meget forskellige ullamco byområder laboris nisi Hjortshøj, ut aliquip Øgadekvarteret ex ea commodo og Gellerup. consequat. Sammen med deres lærere gik de på opdagelse i Duis byen aute for at irure sanse dolor bygninger reprehenderit og byrum in voluptate som et led velit i uddannelse esse molestaie til by- cillum. og Tia non arkitekturguider ob ea soluad for incommod jævnaldrende quae børn egen ium fra andre improb skoler. fugiend. Officia deserunt mollit anim id est laborum Et harumd dereud Inden byturene facilis est valgte er expedit eleverne distinct. i Nam liber samarbejde te conscient med arkitekter to factor tum og billedkunstnere, odioque hvilke civiuda steder et og tam. bygninger Neque pe- poen legum cun de ville modut udforske. est neque Herefter nonor fik et børnene imper ned libidig skitseblokke met, consectetur og digitalkameraer adipiscing og elit, gik sed på jagt ut labore efter arkitektoniske et dolore magna spor. aliquam is Når nostrud de var exercitation blevet eksperter ullam på mmodo deres consequet. eget område eller deres egne bygninger, skulle de være værter for andre børn og Lorem fortælle ipsum de gode dolor historier sit amet, om consectetueturen. adipiscing elit, sed diam nonummy arkitek- nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna Stemningsbilleder aliquam fra projektet erat volutpat. Bydetektiver Ut i Århus wisi enim Kommune. ad Collage minim og foto: veniam, Børnekulturhuset i Århus. Ny viden At det lykkedes, fortæller de mange postkort, som børnene har sendt til hinanden før og efter besøgene: Jeg så en masse ting, som jeg ikke havde lagt mærke til, selv om jeg bor i Hjortshøj. og Vi har været ude i vores by, hvor vi hørte om en masse ting, som vi slet ikke vidste. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud i Århus gør klar til jagt på byens arkitektur. Foto: Børnekulturhuset i Århus. Projektet, der er Kulturarvsstyrelsens tredje børneprojekt, er udført i samarbejde med Børnekulturhuset i Århus Kommune. Ideen er udviklet på baggrund af gode erfaringer fra tilsvarende projekter i Skandinavien. Skoler, der vil tilbyde eleverne at blive bydetektiver med speciale i arkitektur og byrum, kan bestille materialet hos Børnekulturhuset i Århus. Ideen var, at børnene skulle lege og Lorem eksperimentere ipsum dolor sig til sit mere amet, viden consectetur om adipiscing byen. Det foregik elit, set bl.a. eiusmod ved, tempor at de selv incidunperimenterede et labore et med dolore materialer magna som aliquam. træ, eks- Ut sandsten, enim ad tegl, minim glas og veniam, kobber. quis Projektet nostrud exerc. gik på Irure tværs dolor af skoleskemaet in reprehend og incididunt fag som ut labore billedkunst, et dolore dansk magna og geografi. aliqua. dækkede Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation Til sidst blev ullamco børnenes laboris arbejde nisi udstillet ut aliquip på Århus ex ea commodo Rådhus, hvor consequat. bl.a. byplanlæggere og andre fagfolk kunne se Duis resultaterne aute irure og få dolor inspiration reprehenderit til byens in Læs mere på voluptate fremtidige velit udvikling. esse molestaie cillum. Tia non ob ea soluad incommod quae egen ium improb fugiend. Officia deserunt mollit anim id est laborum Et harumd dereud facilis est er expedit distinct. Nam liber te conscient to factor tum poen legum odioque civiuda et tam. Neque pecun modut est neque nonor et imper ned libidig met, consectetur adipiscing elit, sed ut labore et dolore magna aliquam is nostrud exercitation ullam mmodo consequet. "Bydetektiverne" indgår i Århus Kommunes arkitektursatsning og er et delprojekt i Børnekulturens Netværks modelkommuneforsøg. Århus Kommune deltager med projektet Søge spor sætte spor, hvor erfaringerne med forsøget Bydetektiverne nu indgår i det videre arbejde. /A /9

10 Bygningskulturens Dag 2008: juni/juli exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Velfærdssamfundets bygninger Velfærdssamfundets bygninger er både elsket og udskældt. De blev bygget på bølgerne af befrielsens optimisme, og de blev senere kritiseret, da bagsiden af byggeboomet blev ubehagelig hverdag. Kulturarvsstyrelsen sætter med Bygningskulturens Dag fokus på den omdiskuterede byggeperiode 1950 til 1980, hvor ikke mindre end 1,5 millioner bygninger blev opført. Velfærdssamfundet byggede i et hidtil Overskrift uset tempo og omfang; mere end en tredjedel af Danmarks bygninger blev opført i perioden 1950 til 1980: Boliger til den brede befolkning, hospitaler til den syge krop, centralskoler, gymnasier og universitetscentre til hovedet, alderdomshjem og plejehjem Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, set eiusmod tempor incidunt et labore et dolore magna aliquam. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exerc. Irure dolor in reprehend incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse molestaie cillum. Tia non ob ea soluad incommod quae egen ium improb fugiend. Officia deserunt mollit anim id est laborum Et harumd dereud facilis est er expedit distinct. Nam liber te conscient to factor tum poen legum odioque civiuda et tam. Neque pecun modut est neque nonor et imper ned libidig met, consectetur adipiscing elit, sed ut labore et dolore magna aliquam is nostrud exercitation ullam mmodo consequet. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, til de gamle, daginstitutioner til børnene, idrætsanlæg til den raske krop, huse til kulturudfoldelser. Industrisamfundets tænkning sejrede; landskab, bygninger og byer blev skemalagte i detaljen. Mange af bygningerne er allerede historie, når det drejer sig om deres oprindelige funktion og formål, og flere har nu nået en alder, hvor de er en del af kulturarven. Spørgsmålene om at bruge bygningerne til andre formål, modernisere, restaurere dem eller slet og ret jævne dem med jorden melder sig med jævne mellemrum. Kulturarvsstyrelsen tager derfor hul på en debat om velfærdssamfundets bygninger med Bygningskulturens Dag september Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, set eiusmod tempor incidunt et labore et dolore magna aliquam. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exerc. Irure dolor in reprehend incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse molestaie cillum. Tia non ob ea soluad incommod quae egen ium improb fugiend. Officia deserunt mollit anim id est laborum Et harumd dereud facilis est er expedit distinct. Nam liber te conscient to factor tum poen legum odioque civiuda et tam. Neque pecun modut est neque nonor et imper ned libidig met, consectetur adipiscing elit, sed ut labore et dolore magna aliquam is nostrud exercitation ullam mmodo consequet. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud At gå fra byernes mørke boligkarréer til lyse forstæder var velfærd. Foto: Ole Akhøj Bygningskulturens Dag markeres over hele landet med forskellige arrangementer: byvandringer, rundvisninger, foredrag, udstillinger, arbejdende værksteder, konkurrencer for børn mv., hvor man kan opleve velfærdssamfundets bygninger. Bygningskulturens Dag er den danske udgave af de fælleseuropæiske European Heritage Days, som Danmark har været med i gennem 15 år. Kulturarvsstyrelsen er hovedansvarlig for Bygningskulturens Dag, der laves i samarbejde med husejere, bevaringsforeninger, museer, kommuner, biblioteker og andre indenfor det bygningskulturelle område. I år bliver Bygningskulturens Dag til i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Historiens Hus i Hvidovre. Hvidovre Kommune har selv haft fokus på velfærds-samfundets bygninger i sit kulturarvskommuneprojekt. Læs mere om Bygningskulturens Dag og årets tema på Rigshospitalet er nærmest blevet ikon for velfærdssamfundets formåen. Foto Ole Akhøj. /10 /A