Sejltid i Mærsk. fra assistent til mester. Ib Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sejltid i Mærsk. fra assistent til mester. Ib Christensen"

Transkript

1

2

3 Sejltid i Mærsk fra assistent til mester af Ib Christensen

4 Sejltid i Mærsk fra assistent til mester Copyright Ib Christensen 2011 Skrevet på Microsoft Works Tekst Publiceret af Ib Christensen Birkebakken 10 DK-5260 Odense S Omslagsillustration: Ib Christensen Tryk: OAB-Tryk a/s Odense ISBN oplag 2. Udgave 2011 Tidligere udgivelser. Sejlads gennem livet. en odensedrengs erindringer ISBN Acta historien om en odenseansk maskinfabrik ISBN

5 Indhold. 5 Forord 7 En enkelt udmønstring og så i land - det var planen. Leda Mærsk Effie Mærsk i Filippinerfarten. Effie Mærsk Moderne tider i messe og maskine. Laust Mærsk Cecilie Mærsk verdens hurtigste stykgodsskib. Cecilie Mærsk På skolebænken - igen. Odense Maskinmesterskole Nybagt mester - og far på langdistance. Cecilie Mærsk Varm debut som 1. Mester i nok en C-båd. Chastine Mærsk Tanken om at sige op meldte sig allerede i roderiet på Rita Mærsk. Rita Mærsk Supply service i Nordsøen. Mærsk Server, Mærsk Shipper, Mærsk Helper Susan Mærsk på opsigelsen. Susan Mærsk Skibsliste 105 Efterskrift: Tilbage i et Mærsk skib. Eleo Mærsk Ordliste. 111 Rederiets historie og udvikling.

6

7 Forord. Beretningen om min tid i rederiet A.P.Møller, først som ueksamineret maskinassistent og efter maskinmestereksamen fra Odense Maskinmesterskole, som maskinmester, er skrevet i vinteren 2009 og sluttelig redigeret her i Det er erindringer fra de skibe jeg i perioden 1965 til 1973 gjorde tjeneste i. Erindringerne blev i 2010, i forkortet og redigeret udgave, bragt som føljeton i det maritime Danmarks brancheblad SØFART, som udgives af Foreningen til Søfartens Fremme. Ib Christensen Skt. Klemens

8 6

9 En enkelt udmønstring og så i land - det var planen. Mit første møde med livet til søs ombord på Leda Mærsk bragte mig jorden rundt, fra Genoa til Genoa via USA, Østen og Suez Kanalen. Sodavandspigerne og Billy boyes, Mosquito Bar og Pissekroen blev nye begreber i dagligdagen for maskinassistenten, der stadig troede, at dette var hans første og eneste udmønstring. 7

10 8 Jorden rundt farten.

11 Leda Mærsk var bygget på Odense Stålskibsværft og afleveret i Hovedmaskinen var en ottecylindret 2-takter fra B&W. Stykgodsskibet på godt t.dv. sejlede 17,5 knob. Som det var normalt for stykgodsskibe på den tid, var Leda Mærsk også indrettet med passagerer kamre seks i alt. Foto: Jørn Albjerg. Grunden til at jeg i det hele taget kom ud at sejle var nok to ting. Et par morbrødre, hvoraf den ene, Viggo, kom til USA lige før krigen. I starten af krigen sejlede han med alm. handelsskibe blandt andet i konvoj på Nordatlanten og blev da torpederet et par gange. Han endte derefter i US Navy som juniorløjtnant, Viggo blev i USA, og jeg besøgte ham flere gange i hans hjem i New York. Den anden morbror, Robert, sejlede blandt andet som fyrbøder i A.P.Møller i slutningen af trediverne. Endelig var der jo også nogle gamle lærekammerater fra Maskinfabrikken SIO, hvor jeg var havde lært som maskinarbejder, der, når de besøgte os på fabrikken, kunne fortælle om den store og fremmedartede verden. Dengang var det ikke så almindeligt at folk rejste til for eksempel USA eller Japan. På det tidspunkt var der også mulighed for eventyr for en ung maskinarbejder, idet der på alle større skibe var fem ueksaminerede maskinassistenter, ud af de 14 mand der var i maskinen. Og der var mulighed for en på opleveren, da man jo havde god tid i havn og kom på mange små pladser. Til Genoa i bus. Efter samtale hos A.P.Møller på Kgs. Nytorv 8 blev jeg ansat som maskinassistent. Så da jeg var færdig som soldat mønstrede jeg ud i mit første skib, som var Leda Mærsk. Det skulle egentlig have været det første og eneste. Idet jeg i bund og grund egentlig kun var ude efter at opleve lidt af verden. Men sådan gik det ikke, og jeg blev hængende en del år. Ved påmønstringen skulle jeg møde på Københavns hovedbanegård, hvorfra vi med bus, fra firmaet Gundorf & sønner, skulle køre til Genoa i Italien. 9

12 Her stiftede jeg for første gang bekendtskab med de forskellige typer, der sejlede til søs. Lige fra garvede matroser og motormænd, over styrmænd til ældre assistenter, alle med en del år bag sig. Og så var vi et par unge assistenter, der skulle ud for første gang, vi sad måbende og hørte på deres fortællinger om dengang jeg var i Effie osv. osv. osv. Og den fik ikke for lidt. Vi kørte sydpå med den første overnatning i Hamburg, derfra til Innsbruck for på tredje dagen at ankomme til Genoa. Tour-de-waterfront. Da Leda Mærsk ikke var ankommet endnu og først ville komme et par dage senere, blev vi indlogeret på hotel. Og så skulle Genoa besigtiges og nej, det var ikke de normale turistseværdigheder, der blev besøgt, men waterfronten og værtshusene og da specielt Zanzibar. Efter et par dage kom Leda, og om aftenen kom besætningen op på Zanzibar. Jan Smith, elektrikeren, kom i øl snak med en lille mand i sin bedste alder. Jan fik forklaret ham, hvor skabet skulle stå både i land og ikke mindst nede ombord. Da vi næste morgen mønstrede, var han en af de første vi mødte, og han viste sig at være Maskinchefen Kjærsgård Andersen også kaldet Bøllebørge eller Uldjyden. Skipperen var Otto F. Caroc, også kaldet Karotten. Fartsområdet var det, der hed jorden - rundt - farten. På vej mod Amerika. Vi afsejlede fra Genoa mod Halifax på Nova Scotia. Jeg var sat på 4-8 vagten sammen med 1.Mester Leo Amelung fra Mittelspeed (på dansk Middelfart). Under rejsen over Atlanten fortsatte Jan og chiefen deres øl snak, først i assistentmessen og senere på chiefens kammer. Kl. 7 om morgenen, når elektrikeren skulle tørne til, fulgte chiefen ham ind på maskintoppen og derefter gik han ind på sit kammer, låste døren og knaldede branderten ud. Elektrikeren, som chiefen jo troede ville være på arbejde hele dagen, gik over på kokkens kammer og knaldede sin brandert ud der. Det stod på et par dage, inden chiefen fandt ud af, hvad der skete. Derefter lod han elektrikeren i fred, i hvert fald når det gjaldt konsumering af øl i store mængder. Efter Halifax var næste havn New York. Jeg havde glædet mig til at komme til New York, idet jeg jo havde familie der, min tidligere omtalte morbroder Viggo. Han kom ned og hentede mig for at tage mig med over til Staten Island, hvor han boede hos et ældre ægtepar, Jackson, som var han en søn af huset. De havde under krigen givet ham et familiært fristed, og det fortsatte indtil deres død. Evig fest på Pats bar. På vej op til undergrundsstationen på Atlantic Avenue, passerede vi et værtshus, der hed Monteus Bar. Det viste sig til min onkels overraskelse, at han og bartenderen kendte hinanden. De var som letmatroser på et norsk skib sammen kommet til USA i For besætningerne på Mærsk skibene var havnearbejder værtshuset Pats Bar stamværtshuset i New York. Det lå lige uden for Pier 11s gate. Alt startede der, og der er drukket mange frokostbajere, især var der gang i den, når der var op til flere Mærsk både ved kajen. 10

13 Jeg havde et par fridage, og så Viggo og jeg sammen lidt af New York, blandt andet selvfølgelig Empire State Building, som på det tidspunkt, med sine 381 meter, var en af de højeste bygninger i verden. Lidt sightseeing blev det tid til i New York, her fotograferet ved Rockefeller Center. Foto: Privat På vej mod østen. Efter New York var det Boston, derefter Philadelphia og så Savannah i Georgia og så videre ned til Panama. Inden vi gik igennem Panama Kanalen, skulle der bunkres i Cristobal, og så var det en tur op på horekasserne, hvoraf Samba Bar nok var den mest kendte. Det at sejle gennem Panama Kanalen første gang var en stor oplevelse. Derefter videre op til Los Angeles og San Francisco. Efter USA fortsatte rejsen over Stillehavet til Manila på Filippinerne og første smag på Østen. Der gik det løs med San Miquel øl eller Tanduyarom på Sally Bums og Pissekroen der lå lige udenfor gaten. Vi var derefter rundt på flere pladser på Filippinerne blandt andet i Zamboanga, hvor vi lastede palmeolie i vores højtanke. Og efter endnu et par små pladser kom vi til Cebu, der for søfolk nok er et af de mest kendte steder. Her lå værtshusene kun en spytklat fra kajen, idet de lå inde i pakhuset. Efter en uges tid rundt på øerne var det dejligt at komme til søs igen på vej mod den næste udfordring, Bangkok. Det gav også tid til at få repareret helbredet, specielt maven. Bangkok-piger i både. Ved ankomst til Bangkok måtte vi normalt vente et par dage ude i bugten, før lodsen kom og ved højvande tog os ind over barren og op af Phraya-floden op til Klong Toi. Undervejs op ad floden blev vi mødt af piger i hurtiggående motorbåde, som skulle høre om de havde bekendte ombord. Og så snart det var muligt, blev kusselejderen sat ude agter og de kravlede ombord. Festen var startet. 11

14 Mosquito Bar i Bangkok var et fast holdepunkt for Mærsk-sejlerne. Foto: Privat. Mosquito Bar var eksklusivt område for deepwatersejlerne fra Mærsk. snesejlerne fra ØK holdt til på Venus Bar lidt længere oppe af gaden. En dag på Mosquito Bar startede med at de af besætningen, der havde fri om morgenen vandrede derop, medbringende skorstenen. Fra ophold i Bangkok fra venstre Erik, Marstal, en af Mosquito Bars piger, en nordmand og jeg selv. Foto: Privat. Skorstenen med. Skorstenen var en kopi af en Mærsk-skorsten, der rummede ca. 10 liter og med en taphane i siden. Den blev så fyldt med nogle flasker Monkeyshine, som er den lokalt bryggede og kortvarigt lagrede whisky blev kaldt, og en del colaer. 12

15 Det hele blev så smagt til med en sok eller en pistøffel, og så var der klar til festen. I løbet af dagen, når andre kom til, skulle de så enten give et par flasker eller noget andet smagfuldt. Hen under aften flyttede festen så op på første sal på Mosquito Bars natklub En svømmetur i poolen samt lidt afslapning og spisning foregik i Mariners Klub, som lå lige ved siden af Mosquito Bar. Der blev dog også i Bangkok lidt tid til sightseeing: Flydende marked og templer. Efter fem-seks dage i Bangkok var helbredet klar til, at vi skulle sejle videre. Så efter at være udlosset og derefter lastet med en del teaktræs logs på dækket, var vi på vej videre over det Sydkinesiske hav mod Singapore. I Singapore lå havnen lige ved Anson Road, der var en vej med grøfter i begge sider. (Anson Road eksisterer fortsat, men er nu en sekssporet motortrafikgade, der fører lige ind i containerhavnen.) Lige uden for gaten lå Union Bar, hvor folk kom i dagtimerne, for hen under aften at rykke hen på Ritz Bar. De lidt mere hellige kom i den Danske Sømandskirke. Bugis Street. Når natten faldt på, så rykkede man op i Bugis Street, hvor damerne ikke var damer men gik på herretoilettet. De var det, man lokalt benævnte Billy boys. Men i Singapore blev der også tid til lidt sightseeing, blandt andet Tiger Balm Garden og en Singapore sling på Raffles Hotel, medens man sad og betragtede cricketspillet. Når vi lå på strømmen i Singapore, blev vi sejlet ind til Clifford Pier, en shorebådsstation som dengang lå centralt i byen. Lige overfor lå det store handelsmarked og ikke at forglemme Cellar Bar. Når vi lå på strømmen, bestod underholdningen i, at vi fik besøg af sodavandspigerne, der officielt sejlede ud til skibene for at handle. Deres handelsvarer var imidlertid af den mere kødelige slags. Efter Singapore var det over til Indonesien til Djakarta på Java. Der var gang i den oppe på Radiobar. Hvis man havde gaflet et par nylonskjorter fra lasten og solgt dem, så var der til en aften. På den tid var inflationen så stor, at man for 10 Singapore Dollars kunne få rupees og senere samme aften rupees. Latex i højtankene. Efter Djakarta fortsatte rejsen rundt på de andre øer, til Bali og på Sumatra flere pladser som Padang, Belawan, Palembang og andre mindre pladser, hvor vi lastede rågummi i baller, krydderier og flydende latex i højtankene. På Indonesien, så vidt jeg husker, var det i Padang, havde jeg mit første og eneste bekendtskab med euforiserende stoffer. På vej op i byen traf jeg et par af matroserne, som sad og røg. Det var Marihuana, og jeg fik et par sug på piben, først blev jeg svimmel, så begyndte mit hjerte at hamre, og så føltes det, som det fløj op gennem hovedet for senere at vende tilbage, hvor det hørte til. Det var det! Fra Indonesien til Port Swettenham i Malaysia og videre til George Town på Penang Island, hvor vi blandt andet besøgte slangetemplet. Et buddhistisk tempel, hvor giftslangerne fra omliggende skov har slået sig ned og betragtes som templets vogtere. De hænger rundt omkring i templet, heldigvis godt bedøvet af røgelse. Derfra videre over Det Indiske Ocean til Ceylon, hvor vi lastede både i Colombo og Tringomalee. 13

16 Mindehøjtidelig ved rederens død. Vi lå i Port Swettenham 12. juni 1965, da vi fik besked om, at vores chef, Skibsreder Arnold Peter Møller, var afgået ved døden. Skipperen indkaldte til en lille mindehøjtidelighed, og flaget ude agter blev sat på halv. Undervejs jorden rundt blev navnet agter frisket op. Og som det hør og bør sig, fra en stilling. Foto: Privat. Videre jorden rundt. Fra Colombo videre op til det Røde Hav for at indgå i en konvoj gennem Suez Kanalen. Også denne sandørken var en vis oplevelse. Om natten navigeredes skibet midt i kanalen ved hjælp af en projektør i forskibet, som ved hjælp af hulspejle kastede lys på en række pæle i kanalsiden. Vi havde også under turen gennem kanalen et gedemarked af bådfolk som også var handelsfolk, de ville sælge alt fra franske postkort til læderting fremstillet i farvet pap. Efter at have forladt Suez Kanalen i Port Said og en tur gennem Middelhavet var vi tilbage til udgangspunktet Genoa. Den første rejse var slut. Efter to rejser mere, hvor jeg må indrømme, at der blev brugt mere tid på sightseeing end på værtshusbesøg, var eventyret slut. Jeg havde fået den på opleveren, jeg havde søgt. Var vi nået tilbage til Genoa igen, jeg afmønstrede og rejste hjem. Jeg selv og min assistentkollega Marstal, 3.Mester Grev horn af snottenborg og vores engelske telegrafist fik en uforglemmelig hjemrejse med toget. 14

17 Effie Mærsk i filippinerfarten. Under udmønstringen på Effie Mærsk var jeg med til at installere alarmanlæg, så maskinrummet kunne være ubemandet under land. En teknologisk udvikling, der førte til reducering af antallet af assistenter om bord. Derved gjorde jeg mig selv arbejdsløs og måtte ommønstre i Japan. 15

18 16 Filippinerfarten

19 Effie Mærsk bygget i 1955 på Odense Stålskibsværft, var udrustet med lastkøleanlæg, med seks køle/ fryselastrum. I 1965 blev Effie på værft i Japan forlænget med 11 meter. Foto: A.P.Møller. Efter tre måneders ferie, køb af min første bil - en VW boble - og gode aftener i venners lag, var der ved at være lavvande i pengekassen, og hvad er så den letteste løsning. Jo, det er at ringe til rederiet og bede om et forskud. Som tænk så gjort, så kort tid efter hang jeg på den. Jeg var på vej til New York for at påmønstre Effie Mærsk. Effie Mærsk blev også kaldt Kongeskibet, og årsagen var, at Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid under et besøg i New York havde været nede for at se Mærsk Lines pakhus og kajanlæg pier 11. Meningen var, at de skulle ombord i Lica Mærsk, som i den anledning var shinet op. Men da de passerede Effie Mærsk gik Frederik ombord og oppe i sidegangen fik han sig en håndbajere og en snak med et par matroser, medens de andre blev stående på kajen. Da vi ankom til New York, lå Effie og var klar til at sejle ned til Philadelphia. Jeg nåede knapt at blive klædt om, før jeg sammen med 2.Mester stod nede i maskinrummet, og vi var klar til afgang. Fartsområdet var det, der hed Filippiner-farten. Skipperen var Kurt Brændekilde, der var kendt for redningsaktionen af japanske fiskere i Nagoya, medens han var i Jessie Mærsk. Maskinchefen hed Thorkild Kristensen og 1.Mester Thomas Hentze. Sidstnævnte var færing. Det var første gang, jeg traf på en sådan, og det var lidt af et kulturchok. Jeg fik et par dage fri, da vi kom tilbage til New York, efter at have været i Boston samt Quebec og Montreal i Canada. Fridagene tilbragte jeg sammen med min onkel. 17

20 Vi sejlede derefter ned af østkysten og gennem Panama Kanalen til Los Angeles, hvor vi lå ved kaj i Long Beach. Derefter til San Francisco og så videre over Stillehavet til Manila. Damerne hos Sally Bums i Manila sammen med mig selv, donkeymanden og koksmaten. Foto: Privat. I dok i Hong Kong. Derfra videre rundt på Filippinerne, over Det Sydkinesiske Hav til Hong Kong, hvor vi gik i dok. Det blev nogle travle dage med at føre tilsyn med alle de dok arbejder, der skulle udføres i maskinrummet. Man skulle kontrollere alt, for kineserne havde det med at springe over, hvor gærdet var lavest. Der var dog tid til at besøge skrædderen Thomsen & Co. og få et par øl eller andet, medens man eventuelt bestilte et par skjorter eller måske en ny habit. Og så endte en aften normalt på sømands baren Red Lion. Han tog os også med på nogle af de store kineserrestauranter, hvor man jo fik alle de forskelligartede retter, som vi ikke var vant til - for eksempel grillede andefødder. Der blev også tid til lidt sightseeing i form af en tur over på Hong Kong siden med Star Ferry, op på Peak, hvorfra man har den skønneste udsigt over Hong Kong og havnen med alle skibene. Efter uddokningen gik vi ud i bøje for lastning af plastikblomster, tøj og andet, som for det meste kom inde fra røde Kina men af hensyn til USA var mærket: Made in Hong Kong. Vi fik også der besøg af de lokale skønheder som kaldtes søndagsskolen. Medens vi lå på reden, var jeg over og besøge Leo Amelung, han var blevet maskinchef på Tobias Mærsk. Så vi fik et par pilsner og en snak om tiden i Leda Mærsk. Derfra gik vi videre til Taipei på Formosa, som jeg husker som varmt som i en sauna. Og herfra sejlede vi over til Kobe i Japan. 18

21 Agterdækket ved luge 5, med spil og lossebomme. Foto: Privat. Maskintoppen med hovedmotorens udstødningsventiler og vippearme. Foto: Privat. Japan en anden verden. Japan var som at komme til en helt anden verden. Det hele var mere menneskeligt koldt, og så var alting røvedyrt i forhold til, hvad vi var vant til. Så det hele gik mere stille af. Det blev dog blandt andet til besøg på Sunshine Bar (oppe i Motomachi) der var ejet af Robert, den lokale formand for Sømændenes Forbunds afdeling i Kobe. Af samme årsag var Sunshine Bar derfor også tilholdssted for en lang række af de matroser og motormænd, der boede i Kobe eller var ledig og ventede på hyre. Fra Kobe sejlede vi over til Osaka, op til Nagoya og sluttelig til Yokohama. Derfra retur over Stillehavet gennem Panama-kanalen og op til New York og derfra på østkysten, blandt andet til New London i Massachusetts. 19

22 Under opholdet der besøgte jeg Mystic Seaport i Mystic. Det er nok et af de største søfartsmuseer i verden. For en dansker har museet en attraktion Joseph Conrad, som er den gamle Georg Stage bygget på B&W i Skibet sank i 1905 efter en kollision i Hollænderdybet, men blev senere hævet og solgt til en amerikaner, hvorefter den endte på museet. Da jeg kom i Effie Mærsk fik jeg papirer som rigtig deepwatersejler, nemlig Permanent D1 visa for United States of America. Det var nu lidt af en oplevelse i amerikansk bureaukrati. Turen gik over til Department of Justice på Manhattan for at udfylde et stort spørgeskema og aflevere fingeraftryk. Derefter ind i en stor sal med plads til et par hundrede ventende. Efter et par timers venten blev jeg så kaldt op til en myndighedsperson, som højlydt meddelte mig, at de havde tildelt mig permanent D1 visa. Afslapning på kammeret, nydende en Kirin Beer. Foto: Privat. Agterudsejlet. På samme rejse blev jeg sammen med et par andre assistenter udsat for alle søfolks skræk, idet vi i Boston blev agterudsejlet. Vi tog dog resolut Greyhound bussen op til næste havn New Bedford, en seks timers kørsel. Vi stod så den næste morgen sammen havnearbejderne og tog mod skibets trosser. 20

23 Da vi kom ombord, måtte vi op til skipperen til jordens største skideballe, men han undlod dog at informere rederiet. Derfra videre rundt på øst- og vestkysten USA, Manila, Bangkok, Hong Kong og op ad Japankysten til Yokohama. Under et ophold i Moji, fik jeg den store oplevelse at besøge museet for atombomben i Nagasaki. Det er en oplevelse for livet, og man er helt andægtigt stille, når man står på mindepladsen, som var centeret for eksplosionen den dag i En hård arbejdsdag skylles ned med en øl i messen. Fra venstre 1, stmd. Flemming Tromborg, to af mine assistentkollegaer og jeg selv. Foto: Privat. Under dokopholdet i Hong Kong var der blevet monteret kabler fra maskinrummet og op til mesterkamrene, og vi gik så selv og monterede pressostater på hjælpemotorernes smøreolietryk samt alarmpaneler, således at der ved lavt smøreolietryk var shut down og alarm på kamrene. Der var også tilsluttet en enkelt alarm for vand under dørken. Formålet var, at maskinrummet under land skulle være vagtfrit. Tidligere havde der været en assistent på vagt i maskinrummet og en mester på sofavagt. Dette skulle nu klares af mesteren alene, som også skulle passe trimningen af skibet og andet om natten. Derfor skulle antallet af assistenter reduceres fra fem til fire, og jeg skulle derfor følgelig afmønstre ved ankomst til Yokohama for at rejse ned til Fukuyama syd for Kobe. Her skulle jeg mønstre Laust Mærsk - en bulkcarrier. 21

24 22 Den kendte informationstavle, FORHOLDSREGLER VED BRAND. Kortfattet og informativ, den var anbragt på synlige steder overalt i skibene. Specielt var placeringen, på indersiden af alle toiletdøre, lige i øjenhøjde så man ikke kunne undgå at læse den, når man sad på toilettet.

25 Moderne tider i messe og maskine. Efter at være blevet rationaliseret væk i Effie Mærsk, ommønstrede jeg i Japan. De to første døgn ombord i Laust Mærsk nåede jeg stort set ikke længere end til maskinrummet, hvor nedbrudene stod i kø, selv om skibet kun var et år gammelt. Teknisk set og indretningsmæssigt var det ellers moderne tider for assistenten, der kom fra den ældre stykgodstonnage. 23

26 24 Trampfart

27 Bulkcarrieren Laust Mærsk var på t.dv. bygget på Odense Stålskibsværft i Hovedmaskinen var en 6 cylindret 2-takts motor fra B&W, der udviklede IHK. Med sine 7 lastrum var den Danmarks største tørlastskib. Foto: A.P.Møller. I december 1966 rejste jeg så med New Tokaido Line fra Yokohama til Osaka for at påmønstre Laust Mærsk. Det var dengang et af de hurtigste tog i verden med 210 km/t. Det føltes, som om ve fløj, og hastigheden var da også i forhold til togene i Danmark enorm. Jeg mønstrede skibet på reden uden for Kobe, og så startede et par af de hårdeste og vildeste arbejdsdøgn i mit liv. Vi havde lige fået lodsen og var på vej ned mod Fukuyama, da vi måtte tage et stempeltræk. Færdig med dette, i gang igen, så atter et stop, vi havde gennemslag i en stempelstangspakdåse, og denne blev så udskiftet. Lodsen sagde stop. Da vi efter yderligere et par timers sejlads havde et haveri på den ene turbolader, så sagde lodsen stop. Og vi blev slæbt resten af vejen af fire slæbebåde. Efter at vi havde fået fortøjet, gik vi i gang med at adskille turboladeren for at udskifte det brændte trykleje. Samtidig blev lasten af kulsnus losset og sikke et svineri. Kl juleaftensdag var vi klar til at sejle igen med kurs mod USAs østkyst. Skipperen besluttede, at vi ville udskyde hele julen et døgn, så vi kunne komme ud i frit vand, og vi alle kunne være udhvilede. Jeg havde på dette tidspunkt knapt nået at se mit kammer og ej heller hilst på resten af besætningen med undtagelse af mine kollegaer i maskinen og Overstyrmand Chr. Mebæk, som modtog mig, da jeg kom ombord. ( Privat blev han for øvrigt en af mine og Birgits gode venner, lige indtil hans alt for tidlige død). Skipperen var Kaj Friis Pedersen, hvis far i mange havde været regnskabschef på Odense Stålskibsværft. Chiefen hed Jens Larsen, også kalder Rotten, og 1.Mester var Frode Jacobsen også kaldet Frode Fredegod. Fartsområdet var worldwide trampfart, med kul og jernmalm. Skibet, der var fra 1965, var en helt anden verden i forhold til den 10 år ældre stykgodsbånd, som jeg jo kom fra. 25

28 Skibet var en ny generation: vagtfrit maskinrum, airconditioneret maskinkontrolrum, større og bedre kamre, og ikke mindst var hele skibet aptering airconditioneret. Vi fik en god jul, og det var helt vederkvægende at være dagmand og derved undgå de 2 gange 4 timers vagt døgnet rundt. Ødelæggende vibrationer. Vi sejlede ikke så stærkt på grund af vibrationer. Farten var på knob, mod en servicefart på 16 knob. Men selv med de reducerede omdrejninger på hovedmotoren vibrerede alt i apteringen. Alt opsat på skot, for eksempel håndvaske, måtte understøttes med træstykke, og alt andet, som for eksempel hylder var spændt ind med små trækiler. Vibrationerne gjorde, at det var næsten umuligt at skrive journalen på broen. Senere kom der et reparationsgæng fra Odense Stålskibsværft for at foretage diverse små og store afstivninger. De måtte blandt andet reparere revner og påsvejse forstærkninger i agterpeaken og på apteringens forkant ned mod dækket. På vej over Stillehavet, tagende vand ind over forskibet. Foto: Privat Skibsklubben. Det tog os 31 døgn over Stillehavet fra Japan til Panama. Det var kvælende lang i søen for en stykgodsmand Men vi havde et godt forhold ombord, og som noget nyt for mig var der en skibsklub. Den arrangerede andespil, konkurrenceskydning med luftbøsser og viste film. Jeg blev hurtigt engageret i klubbens aktiviteter, og da jeg jo som soldat havde fået uddannelse i filmfremvisning, blev det min tjans at stå for det. En anden ting, der var aldeles anderledes sammenlignet med det, jeg tidligere havde oplevet ombord i Leda og Effie Mærsk, var messeforholdene. Der var en fælles messe med to borde, et for officererne med skipperen for bordenden og et for de menige med bådsmanden for bordenden. På vej over Stillehavet havde vi en grim oplevelse, idet kokken, der var led af depressioner, pakkede sin kuffert. Næste morgen fandt vi den og træsko på dækket, kokken var væk. 26

29 Vi vendte om og sejlede nogle timers tid tilbage, men fandt ingenting, men der var jo heller ingen, der vidste på hvilket tidspunkt det var sket. Vi nåede trods lidt hårdt vejr og et par maskinstop til Panama. Vi var da ved at løbe tør for smøreolie til hjælpemotorerne og havde derfor kun en generator i drift under hele passagen af kanalen. Vi bunkrede i Cristobal, hvorfra vi fortsatte til Norfolk. Søndagsmiddag i hvid skjorte. Maskinchefen rejste hjem og blev afløst af chiefen fra Mette Mærsk, han hed Cirules og var født i Letland. Samtidig fik vi også en ny kok. Han indledte alle samtaler med sætningen Dengang jeg i Mette var... En anden af hans faste vendinger var: Det har jeg også ikke heller ikke aldrig set før. Han var tørstig, det var skipperen for øvrigt også, men de svingede ikke sammen, så de talte ikke med hinanden ud over det mest nødvendige. Jeg husker en episode mellem de to. Skipperen forlangte, at vi til middagen søndag stillede i hvide skjorter, og dem med guld havde det på skuldrene. Chiefen stillede som den eneste i en sportsskjorte, og skipperen truede ham med, at han ville få fra taget sit uniformstillæg, hvis han ikke næste søndag mødte påklædt som beordret. Søndagen efter mødte chiefen demonstrativt i den samme skjorte, men nu med guldet på skuldrene. Guldstriberne var sat fast med et par store sikkerhedsnåle. Skipperen opgav og påklædningen var derefter fri. Da vi efter at være gået fra Norfolk, lastet med kul, nærmede os Chiba, som ligger i Tokyo bugten, kom der sedler rundt fra Telegrafisten om optagning af penge. Vi skulle ligge i Chiba i to døgn. Jeg skrev yen på sedlen, men gnisten kom straks tilbage og meddelte mig, at det måtte være en fejltagelse. Her om bord tog man ikke under yen op, var beskeden. Nå, vi enedes om Jeg kunne jo altid gemme dem, jeg ikke fik brugt, tænkte jeg. Jeg selv, yderst til venstre, nyder morgenkaffen i brovingen sammen fru Jensen, skipperen og overstyrmanden, en søndag morgen på vej over Stillehavet. Foto: Privat 27

30 yen fyret af. Da vi om aftenen skulle i land, mødte der mig et syn for guderne. Førstemester i sit landgangsdress. Det bestod af lyse bukser, hvid skjorte med slips, blå blazer og som pyntelommetørklæde et par damesilketrusser. Dertil monokel, koreahue og Jyllands Posten under armen. Og - ikke at forglemme - han var kun vasket der, hvor kropsdelene stak uden for skjorten. Det resterende skulle damerne ordne. Nå da vi skulle sejle et par dage senere, havde jeg brugt alle yen. Besætningens opførsel i land og specielt pengeforbruget var helt vildt. Vi havde så en tur til Los Angeles og tilbage til Japan, hvorefter vi skulle til Dampier i Nordvestaustralien for at hente en last jernmalm. Da vi på denne rejse ville passere ækvator, og den anden assistent Jørgen Hansen havde sin kone Gitte med på hustru medrejse, besluttede vi i skibsklubben, at vi ville arrangere ækvator dåb. Så vi gik i gang med forberedelserne. Vi studerede en bog fra Handelsflådens Velfærdstjeneste, hvori alle aktiviteterne omkring en dåb var beskrevet. De tre damer ombord syede dragter til Kong Neptun, Pilletrilleren og Overdommeren. Ækvatordåb. Jeg gik i gang med at tegne dåbsattesten, der blev trykt på en hjemmelavet hektograf, en sådan var der heldigvis også opskrift på i bogen. Og fik dem farvelagt med farveblyanter. De blev trykt på bagsiden af gamle søkort. Jeg lavede også Kong Neptuns stempel til lakseglet. Hele arrangementet blev klargjort, så da vi den 10. Marts 1967 passerede linjen mellem Borneo og Celebes, gik dåben i gang med alle de tilhørende forfærdelige prøveser, der bestod af både mærkelige spiser og drikke samt fysiske undersøgelser. Så efter at have kysset Neptuns sure tæer, der yderligere var indsmurt i fuelolie, blev vi døbt i vores lille svømmebassin. Jeg fik lov at bære navnet: HELLEFLYNDEREN. 28 Hele Kong Neptuns hof fotograferet på båddækket. Jeg selv yderst til venstre, som politibetjent. Det var politibetjentens opgave at opspore og fastholde ikke døbte besætningsmedlemmer, og føre dem til den fysiske undersøgelse og dåben. Foto:Privat.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015 HELE E Nr. 5 juni ti 2015 HELENENYT Nr. 5 (juni årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper Lige et par billeder fra gåturen i går rundt om Emerald Lake, af denne lille fætter. Der er en del egern af forskellige slags, røde, sorte, grå,

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. Vi startede fra Skive den 26/7 2007 KL.6.30 og kørte til Frederikshavn for vi skulle sejle KL10.00 til Gøteborg. Der efter kørte vi til Håverud hvor vi ville se når

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. I år deltog der 7 ungdomsløbere: Julius, Bjarke, Daniel, Fillip, Rasmus, Jens Kristian og Hans. Fra klubben deltog Henrik Holm, Søren German og Steen Holmegaard

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz.

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz. DFHS 1991-2016 I anledning af Dansk Færgehistorisk Selskabs 25 års-jubilæum den 20. april 2016 besluttede bestyrelsen at arrangere en jubilæumstur til Oslo for medlemmerne med ledsagere. Takket være stor

Læs mere

Galsklint Camping 2010

Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping ved Middelfart på Fyn Vi tog hjemmefra onsdag middag og slog lige vejen indenfor Skanderborg på vejen for til campingpladsen. Vi havde fundet et fotostativ i den

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Dagbog fra Husby 2012

Dagbog fra Husby 2012 Dagbog fra Husby 2012 1. del lørdag den 11-2 Børge og Ole kom som de første kl. 14.25. Vi snakkede om det var den forkerte uge vi var kommet. Vi var glade, da den røde postbil kom med Betina og Johnny.

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S "Laura Dan"

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S Laura Dan Denne artikel, som er skrevet af Jørgen T.Madsen, bragtes i bladet Søfart nr. 40, 2011 Artiklens forfatter har givet tilladelse til at den nu også ligger på foreningens hjemmeside -Godt jeg ikke er til

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere