Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
|
|
|
- Vilhelm Mathiasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet
2 Næringsstoffer fra land til vand Rodzone Ånært område og kantzone Sø Vandløb Skov Landbrug By
3 Kvælstofudledningen og koncentrationen i ferskvand er faldet markant gennem de sidste 20 år, samlet fald på 51% udledninger fra diffuse kilder (især landbrug) er på landsplan blevet signifikant mindre (fald på 41%)
4 Fosforudledningen og koncentrationen i ferskvand er faldet markant gennem de sidste 20 år samlet fald på 64% især fra punktkilder - landbrugets udledninger er på landsplan ikke blevet signifikant mindre
5 Store regionale forskelle i vandløbens kvalitet: Vandløbenes kvalitet er bedst på Bornholm og i Jylland og dårligst på Sjælland og Lolland/Falster bedømt ud fra 840 stationer i NOVANA programmet i perioden
6 Vandløbenes økologiske kvalitet skyldes i høj grad de generelt dårlige fysiske forhold i og omkring vandløb, Men også andre påvirkninger har betydning organisk stof, pesticider, næringsstoffer, mv. multiple påvirkninger
7 Samlet strategi for optimal indsats - skal bygge på velfunderet viden og et solidt planlægningsgrundlag Effekt af virkemidler ny skala, nye virkemidler Vandløbsrestaurering, vandløbsvedligeholdelse, konstruerede vådområder, kontrolleret dræning, randzoner N-reduktionskort modellering og målinger Viden om dræns placering og N-transport Test placering af virkemidler i værkstedopland f.eks. i oplandet til Limfjorden Ejerskab til virkemidler åbenhed om alle beregninger Landmænd og deres organisationer inddrages i en proces om implementering af virkemidler Undgå hovsa implementering - regulering på et robust faglige grundlag, inddrag usikkerhed på N-reduktion
8 Ny lokal skala med vandplaner Placering af virkemidler er altafgørende: Fra gennemsnit for Danmark til lokale effekter Plus N-reduktion langs strømningsvej til specifik fjord Lavbund
9 Udfordring Differentieret udlægning af randzone bredden baseret på lokale analyser er en god ide (målrettet risiko områder for jorderosion), eller hvor der nærved er sårbare naturområder (f.eks. NATURA 2000 lokaliteter) P-risiko kortværket fra Aarhus Universitet
10 Nye virkemidler på landjorden 1. Kontrolleret dræning 2. Konstruerede vådområder 3. Randzoner
11 Kontrolleret dræning Vandstand i dræn øges efterår og vinter Svenske forsøg: Kvælstof reduceret %, Fosfor med %. USA: Kvælstof reduceret 66 % fungeret i mange år Danmark: Nyt forsøg måler effekt i et GUDP projekt Afledte effekter på lattergas og udbytter, Drændybde Efterår/vinter Nitrat bliver til kvælstof gas Figur Christen Duus Børgesen
12 Konstruerede vådområder renser drænvand Overflade strømning Underjordisk strømning Figur Charlotte Kjærgaard Internationalt: Renser mindre end 10 til over 80 % af N og P i drænvand Danmark: Måling af 19 med overflade og 10 med underjordisk strømning i projekterne SupremeTech og idræn begge færdige i 2015 Foreløbig reduktion: N %, P % - afhænger af drænafstrømning Fokus: Optimering af effektivitet for vinterafstrømningen
13 Randzoner tilgodeser både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres udformning tilpasses de lokale forhold og de plejes optimalt Randzoner opfanger jord og fosfor fra jorderosion og overfladisk afstrømning fra marker Øget biodiversitet hvis randzoner samtænkes med eksisterende natur Træer plantning reducerer brinkerosion Reducerer kvælstoftab Høst af biomasse til foder og grøn energi og udpining af jord for fosfor giver på sigt mere natur Reducerer pesticidforurening
14 Status for virkemidler på land: Fælles for virkemidler: at placering (målretning) er afgørende for den opnåede effekt at der er tilknyttet en usikkerhed på estimat af effekt Virkemidler Resultater Indsats Sædskifter og efterafgrøder Gennemsnit kan opskaleres til et landstal Ny skala: Mangler viden om effekt på lokalt niveau Kontrolleret dræning i 2015 Optimering af teknologi Konstruerede vådområder i 2015 Viden om drænafstrømning lokalt Randzoner Restaurerede vådområder Restaurerede vandløb/ændret vedligeholdelse (grødeskæring) Ingen målinger og overvågning af effekt for kvælstof og fosfor af 10 m randzoner under danske forhold Virker for N; risiko for P skal belyses Virker for vandløbsfauna og planter Demonstration og effektmålinger af 10 m kontra differentieret placering Flere vådområder ved opgivning af dyrkning i ådale Skal målrettes de rigtige vandløb ift. naturlige forhold (Hældning, størrelse, etc.)
15 N-reduktionskort modellering og målinger Vigtig at vide hvor dræn ligger og størrelsen af N-transport Viden om lokale forhold vigtig landmand er en vigtig ressource Med hvilken indsats kommer vi tættest på optimal placering af virkemidler? Scenarier og målinger i værkstedsopland f.eks. i oplandet til Limfjorden Registrerede drænudløb i oplandet til Odder bæk
16 Implementering af virkemidler Faglig konsensus Udredning og effekt af virkemidler på lokal skala, faglig konsensus mellem forskere og landbrugets faglige organisation Danmark har en unik landbrugsrådgivning Inddrage landmænd i oplande eller vandlaug Formidling af viden om effekt af virkemidler og strømningsveje for N-udledning, Ejerskab f.eks. via landmændenes egne drænmålinger
17 Tak for opmærksomheden
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet [email protected] Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK BO V. IVERSEN BIDRAGSYDERE, Inst. for Agroøkologi Charlotte Kjærgaard Rasmus Jes Petersen Anders Bjørn Møller, Inst. for Geoscience Steen Christensen Keld Rømer
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet [email protected]
Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
