SKANDINAVIENS STJERNE. APRILer. Konferencernes Tid. VEL MØDT! AALBORG og 26. April KØBENHA VN April, 2. og 3. Maj

Transkript

1 SKANDINAVIENS STJERNE APRILer Knferencernes Tid. DENSE 4. g 5. April, AARHUS g 12. April ESBJERG g 19. April AALBRG g 26. April KØBENHA VN April, 2. g. Maj VEL MØDT! Aalbrg. Aarhus. København. Esbjerg. I N DHLD: Hindhede sm Mrmn 66 Asch: Nazaræeren (frtsat) Jseph Smith - Prfet g Seer Spejdere igen? 76 Sandheden m Mrmnerne(frs.) 70..Stjernen-s Sangbg 77 Pinererne frtæller IV - Hvad der sker 79 Jhanne Margrete Aae 72 APRIL AARGANG NUMMER 4

2 66 Ekstrabladet skriver den 8. Marts: Hindhede sm Mrmn. Fra I)r. Hindhede har jeg mdtaget dette Indlæg: I Deres Mnnnartikel af 2. ds. citeres Prfetens Visdmsrd, men knn ufuldstændigt. Han prædiker ikke blt Afhldenhed fra Alkhl g Tbak, men gsaa»maadehld i Kdspisning«. Det sidste er glemt. Mrmnerne har med andre rd i 110 Aar levet efter Hindhede. Jeg har i længere Tid staaet i Frbindelse med dem. Efter pfrdring sendte den nuværende Prfet, Dr. Jhn Widtse, Salt Lake, mig Dødelighedsstatistik fr en Række Aar. I 194 døde pr Levende 7,1 Mrmner, men 10,4 Danskere, et Plus paa 46,4 pct. Havde vi samme Dødstal sm Mrmnerne, vilde vi her have sparet 12,090 Dødsfald. Fr ngle enkelte Aarsager havde Danskerne fr Appleksi t 4, fr Hjertesygdmme t 8, fr Nyresygdmme t 44, fr Sukkersyge 1 12, fr Kræft g fr Tuberkulse t 784 pct. Særligt de sidste Tal er j frbløffende. De tyder paa, at hvis Danskerne vilde følge RLLIER, HINDHEDE g MR- MNERNE, vilde Tuberkulse i Danmark snart blive en Saga blt. Men desværre, vre Strmænd trr her stadig paa Kødets Kraft. I sit Brev skriver Prfeten bl. a.:»visdmsrdet lærer, sm De ved, først g fremmest str Mderatin i Kdspisning, rigeligt Frbrug af Grønsager, Krnvarer g Lydighed ver fr andre Faktrer, sm De har lært g bevist at være sande gennem et langt Livs Frsøg«. Mikkel Hindhede.

3 67 Vr Artikel m Visdmsrdets 110 Aars Dag i sidste Nummer af STJERNEN med Udtalelser af Lægerne Jhanne Christiansen g Mikkel Hindhede g Gymnastikpædaggen Kaptajn Jespersen har vakt betydeligt Røre. EKSTRABLA- DET bragte den 2. Marts et strt psat Interview med Missinspræsidenten ver 2 XA Spalte med Prtræt af Brder West g verskrifterne: VI ER DEN ENESTE SANDE KIRKE PAA JRDEN siger Mrmnernes danske Præsident rsn B. West.»Visdmsrdet«, sm km fra Himlen fr 110 Aar siden, anbefales af HINDHEDE, Kaptajn JESPERSEN g JHANNE CHRISTIANSEN. g den 8. bragtes Dr. Hindhedes Indlæg, saadan sm det læses her. Endnu en Gang har Visdmsrdet bevist sin Værdi, ikke alene sm rent sundhedsmæssig Faktr, men gsaa sm Banebryder fr Mrmnismens andre Sandheder. En Rambuk, der er i Stand til at nedbryde Flks indgrede Frdmme g faa dem til at lytte, sm ellers intet vil have med s at skaffe. Visdmsrdet er vr bedste Missinær, lad s derfr passe paa det, lad s efterleve det. I Interviewet hedder det bl. a.:»hvad er Visdmsrdet?Det er en Aabenbaring, der gaar ud paa, at ingen Mrmn med Respekt fr sig selv nyder Alkhl, Tbak, Kaffe eller Te. Men det har gsaa en psitiv Side, idet det anviser s at spise Grønsager g Frugt, sørge fr, at vi faar rigelig sund Søvn g bruger Visdm i alle Livets Frhld.«løvrigt anbefales det alle interesserede at læse Artiklen i sin Helhed. Der mtales ikke alene Visdmsrdet, men gsaa mange andre Spørgsmaal af største Interesse.

4 : 68 Ældste Erling Magnesen Jseph Smith Prfet g Seer. Kun fjrten Aar gammel g Midtpunktet i en religiøs frfølgelse! I en Alder, da vre Drenge endnu ikke har taget deres Flkeskleeksamen er lian ffer fr Gejstlighedens g andre kirkelige Embedsmænds Intriger g Anslag gjrt til Latter af sine mgivelser, spttet af de uvidende k Madet af de lærde. Vi kender lidt til Jhn Wyeliff, Jhan Huns, Martin Luther, Ulrik Zwingli, Jhan Calvin, Jhn Knx g andre religiøse Refrmatrer; men det var studerede g veluddannede Skikkelser indenfr det religiøse Liv. De mødte en ufrstaaende g magtsyg Klasses ganske Mdstand, men de var selv blandt de lærde, universitetsuddannede g gejstligt indviet. De fremstd paa en Tid, da alle Mørkets Magter var i Færd med at give Slip paa deres Kvælertag. Paa en Tid, da den aandelige, tekniske g natinale Udvikling std fran sin Renæssance g en Verden af aandeligt frmørkede g vertriske Ledere baade indenfr Stat g Kirke std fr Ledelsen, medens den stre Masse var i fuldstændig Uvidenhed. Ja, de fremstd paa en Tid, da Bibelen var laast til Prædikestlen, g det paa det strengeste var frbudt den almene Mand at læse i den, m han havde kunnet. Bag det hele std der en Magtfaktr, sm havde sine Fangarme vidt frgrenet i alle Lande, g sm fr enhver Pris maatte behlde sit Favntag paa Flkene. Derfr maatte Kampen blive haard g Midlerne grusmme i den Kamp, sm fandt Sted. Men det var mdige Mænd, Mænd, sm ved deres Lærdm g Psitin std paa lige Fd intellektuelt med deres Mdstandere, g Sejren blev deres. Men denne! Hvad kunde man have at frygte af en fjrten Aar gammel Dreng, pvkset under trange g tarvelige Kaar; af en, sm havde tilbragt sine Drengeaar paa en Bndegaard, g sm ikke havde lavet andet end Karlearbejde fr sin Fader g sine Naber; af en, sm ikke havde faaet den mest almindelige Uddannelse, fr ikke at tale m Højskle eller Universitetet, sm han kun havde hørt mtale ved Navn. Ja,

5 69 hvad kunde vel Telger g andre lærde, baade ved Kirker g andre Institutiner have at frygte af en Dreng, sm ikke havde faaet mere Kundskab end mrejsende, halvkvalificerede Landsbysklelærere havde givet ham? Fjrten Aar g frfulgt af lærde, gejstlige, aldrende Mænd! Mænd, sm frkyndte m Pauli Syn paa Vejen til Damaskus, m Marias g Zakarias' Besøg af Engle. Mænd, sm frkyndte, at Abrahams, Isaks g Jacbs Gud var en Aabenbaringens Gud. Mænd, sm frkyndte m Jesus Kristus g hele den stre Menneskemasse, sm de fik med sig g sm erklærede at være kristne. Kristenfrfølgelse mad en fjrten Aar gammel Dreng sm Midtpunkt! Endskønt man havde Ret til at dyrke Gud ifølge Frihedens Principper, saa var der dg Strid g Kiv blandt de frskellige Grupper, men m eet kunde man samle sig. m Jesus Kristus? Nej, m at frfølge en Dreng! Drengen blev vksen g fik Lv til at leve, til han blev nigtredive Aar gammel da han faldt fr en tilsværet Pøbelhbs Mrderhænder. Tusinder fulgte ham, g i sin krte Livstid udførte han et Livsværk saa strt, at det fremdeles sender sit Ekk udver hele Jrdens verflade g vil frtsætte med at gøre det, indtil Alverdens Natiner med deres Indbyggere er fuldstændig indhyllet i Klangen fra dette mægtige Tnevæld Jseph Smith, Guds Prfet i de sidste Dage! Indhyllet i Klangen fra Mrmns Bg, Pagtens Bg, Den kstelige Perle, Kirkens Histrie, Kirtland, Missuri, Nauv, Byer, Skler, Templer g til Slut Saltsødalen, hvr de, sm trede paa ham, er blevet et strt g mægtigt Flk. Et Livsværk under Frfølgelsens knugende Mare, uden et Øjebliks Fred under Anerkendelsens velsignende Balsam. lians Livsværk er ikke endt. Hundrede Tusinder intelligente Mænd g Kvinder spredt ver hele Jrden bærer i Dag Vidnesbyrd m ham g nævner hans Navn i Frbindelse med Gud g Jesus Kristus. De ser p til ham sm en strre Leder end Mses g en større Prfet end Esajas. Hans Udtalelser er fr dem en Lv, sm de paa det strengeste efterfølger. De synger Sange til hans Pris g i hver Frsamling, hvr hans Tilhængere er frsamlet ver hele Jrden (Frtsættes Side 75 frneden)

6 70 Sandheden m Mrmnerne IV. EVANGELIET. Midlet til at naa alt det, sm Gud har bestemt fr Mennesket i dets Jrdeliv, er Antagelsen af g Lydigheden md det Evangelium, i hvilket Jesus Kristus er Centret. Han er Menneskehedens Frelser g Frløser, pstandelsen g Livet. Gennem ham tilvejebragtes Tilgivelse fr Synd, pstandelsen til fysisk Udødelighed g den aandelige Fødsel til Frening med Gud. RGANISATIN G STYRELSE. Mrmnkirkens rganisatin g Styrefrm udgaar fra Præstedømmet. Præstedømmet betragtes sm en Kraft fra Gud til Mennesket, hvrved Mennesket bemyndiges til at handle i Guds Navn g med Autritet fra ham. Det arnske Præstedømme har hvedsagelig at gøre med timelige Frhld, pkrævning af Tiende, msrg fr de fattige, den almindelige Varetagelse af Kirkens Ejendmme g Udførelsen af Evangeliets ydre rdinancer, Vanddaaben g Administratinen af den hellige Nadver. Embedsmændene i dette Præstedømme er Biskpper, Præster, Lærere g Diakner. ver dette Præstedømme præsiderer det saakaldte præsiderende Biskpsraad i Kirken, der bestaar af tre Højpræster af Melkisedeks rden, hvraf den ene er den præsiderende Biskp g de t andre Raadgivere. Dette Biskpsraad udpeges af det første Præsidentskab, rdineres af dem g antages g phldes ved Kirkens Stemme. Det melkisedekske Præstedømme har hvedsageligt at gøre med de aandelige Ting, frkynde Sandheden fr Verden, bære Vidnesbyrd m den g virke i Kirkens højere Administratin med Hensyn til Lvgivning g dømmende Funktiner g gsaa indbefatte verpsynet ver de timelige Frhld. Embedsmændene i dette Præstedømme er: Apstle, Prfeter, Seere, Aabenbarere, Patriarker, Højpræster, Halvfjerds g Ældster. Kirkens t stre pgaver er at frkynde Sandheden g fuldkmmengøre deres Liv, sm mdtager den. Kirkens Jurisdiktin g Myndighedsmraade dækker hele Verden. Det er den altmfattende Kirke almen i videste Betydning. I Amerika, hvr Kirken er stærkest rganiseret,

7 71 anerkendes et centralt Punkt beliggende i Jacksn Bunty, Missuri sm Zin. Her skal engang i Fremtiden bygges en hellig By af Kirken, et nyt Jerusalem, hvrtil der vil finde en Indsamling Sted fra alle Natiner. Dette vil blive det administrative Centrum fr den almene Kirke g Pladsen fr livedtemplerne. Andre Byer g Bebelser, der ligger passende tæt sammen fr lkale administrative Frmaal udenfr dette centrale Sted vil blive kaldt g kaldes nn»zins Stave.«Til at supplere Præstedømmets Arbejde er der de kvindelige Hjælpefreninger, Søndagssklerne, Ungdmsfreningerne, Børnerganisatinerne, g Kirken prethlder et Sklesystem, der mfatter Højskler, Seminarier g Kllegier, hvr Mrmntelgien er gjrt til en Del af Undervisningsplanen. Mrmnkirkens Medlemstal blev i 1924 pgjrt til 55,659, en Frøgelse paa mtrent 200,000 siden Det blev anslaaet, at af alle Kirkemedlemmer var mkring 90 pct. i Utah Mrmner, 5 pct. i Idah, 24 pct. i Nevada, 21 pct. i Wyming g 11 pct. i Arizna. Det er de Stater, hvr Kirken har vundet størst Fremgang. Missinsarbejdet blandt Mrmnerne har altid været g er stadig meget udstrakt. I 1924 var Antallet af Missinærer udsendt i De frenede Stater 1,092 g Antallet i Udlandet 777. De sidst pgivne Medlemstal er fra 1940 g viser en meget betydelig Fremgang. I U.S.A Medlemmer g i den øvrige Verden , ialt A. (Frtsætles i næste Nr.) Paa min Hustrus, Datters g egne Vegne, bringer jeg herved Missinen, Grenen g rganisatinerne samt alle de kære Søskende min dybtfølte Tak fr den ufrglemmelige Aften I beredte mig paa min 80aarige Fødselsdag. Denne Aften vil staa sm et kært Minde, saalænge jeg lever. HANS N. GAARD

8 . 72 ^Pinererne frtæller.. IV. Jhanne Margrete Aae, Esbjerg. Str. Aae er en kendt Persn i Kirken i Esbjerg. Gennem den lange Aarrække hun har været Medlem af Kirken, har hun været aktiv r trfast. Var Str. Aae ikke paa sin Plads ved Møderne, var der eet eller andet galt, g saadan er det endnu. Hvad Str. Aae ikke ved m Mrmnerne g deres Kirke her i Esbjerg indenfr de sidste 0 5 Aar er ikke værd at vide. Str. Aae blev født paa Landet i en lille Landsby, Rust, Grimstrup Sgn. Hun havde Jhanne Margrete Aae. gde Frældre, sm pdrg hende i Kristendmmen. Hun har altid været religiøs, g da hun første Gang hørte m Mrmnismen, interesserede den hende, men samtidig frygtede hun paa Grund af alle de daarlige Rygter derm. g hun værgede sig md sin Mand, der vilde have hende med til Møde, igennem 2 Aar. Aae var blevet interesseret i Mrmnismen ved de stre ffentlige Møder, sm blev hldt i den største Sal i Esbjerg, g hvrtil Flk strømmede i en saadan Grad, at selv Gangene g Fyeren var prppet med Mennesker. Disse Møder, der blev afhldt af Byens Præster md et Par af Kirkens Missinærer, syntes at vise, at det meste af Frsamlingen var paa Mrmnernes Side, især naar Præsterne med haarde g nde rd haanede Mrmnismen g blev sat til Vægs med Bibelens egen Lære. Disse Møder erindres endnu tydeligt af Byens lidt ældre Indbyggere, g det var her Hr. Aae første Gang harte Mrmnismen frkyndt g blev interesseret. Missinærerne blev inviteret hjem, g da deres Tale var nget gebrkken, g Aae ikke var bibelkyndig, blev Fru Aae kaldt til Hjælp. Saadanne blev Kirkens Lærdmme først frkyndt fr een, der siden blev et saa trfast Medlem. Efter 2 Aars Talen frem g tilbage indvilligede Fru Aae i at gaa til Møde, men kun fr at finde Fejl.»Fandt De ngen?«spørger vi.»nej, jeg fandt hurtigt ud af nget andet. Nemlig, at her var min Plads, her hørte jeg hjemme.hvmaar blev»pinselørdag, 191.«De døbt?var der ikke megen Mdstand md Mrmnismen dengang?j, ikke saa lidt mere end nu. Alle mine Venner vendte mig Ryggen; men efter ngen Tids Frløb km de tilbage, fr de havde pdaget at»margrethe var j ikke blevet ringere ved det.«de Missinsflk, vi km sammen med, advarede mig g bad mig vende m

9 5 g kmme tilbage til min Frelser, men jeg frtalte dem, at jeg tværtimd trede, at jeg var kmmen ham nærmere.«søster Aaa gaar ver til at frtælle m alle de Hellige, hun har sagt Farvel til paa Esbjerg Havn, naar de rejste til Zin.»Var I andre kede af at blive ladt tilbage?j, sandelig. Hver Gang, ngle af vre Medlemmer var med, var der str Tildekncert.«Var Ønsket m at kmme derver meget stærkt?ja. Jeg trr endg, det var større end nu. Saa snart, man blev døbt, gik ens Ønsker g Længsler kun til Zin. Søskende var villige til at pgive alt, blt fr at kmme til Herrens frjættede Land.«Søster Aae har sagt Farvel til t Døtre, der emigrerede. Begge blev gift med gde Sidste Dages Hellige dervre. Den ene er nu Enke g bsiddende i Salt Lake City, den anden br i Alberta, Canada. En Datter her i Byen er gsaa Mrmn, g hendes Mand, der døde fr gdt tre Aar siden, var gsaa Medlem. Søster Aae har sm Medlem af Kirken plevet en Verdenskrig før, g vi spørger, m Tilstanden dengang kan sammenlignes med nu.»ja, i mange Retninger. Da maatte de lkale Brødre gsaa vertage Ledelsen. g det blev gjrt gdt; men mange blev brte fra Kirken dengang, ikke saa lidt flere end under denne Krig. Tilsidst var vi kun en fire Familier tilbage, g der var stærk Tale m at lukke Kirken, men gamle Søster Glarmester Jensen stillede sig i Døren g sagde:»kirken bliver ikke lukket, saa længe jeg staar i den«, g det hldt Stik. Efter Krigen fik vi en Missinær fra København, Brder Trnier g Brder Rasmussen fra Aarhus, g de gjrde et strt Stykke Arbejde fr de Søskende, der havde trukket sig tilbage, g snart havde de Kirken paa Fde igen.«paa vrt Spørgsmaal m Kirken da g nu, svarer Søster Aae:»Jeg synes, der var mere Hjertelighed g Iver til Stede dengang. Var der ngen, der trængte til Hjælp, Medlemmer eller Ikke-Medlemmer, saa hjalp man, uanset at man havde sit eget Hjem g syv Børn at passe fruden. Kirkens Arbejde skulde gøres, g det blev gjrt. Det er, sm m der er fr mange Ting uden m, der nu skal varetages, førend Kirkens Arbejde; men Tiden har vel en str Del af Skylden deri.«søster Aae har i de 0 Aar, hun har været Medlem af Kirken, været i Bestyrelsen fr Kvindelig Hjælpefrening utallige Gange, g hun frtæller, at det Arbejde har hendes Hjerte. Søster Aae er kendt fr sin Villighed til at bringe Trøst, Hjælp g pmuntring, g er saaledes en gd Repræsentant fr Kirken. Det er 0 Aar siden, Søster Aae blev døbt, men taler man med hende i Dag, møder man et stærkt g brændende Vidnesbyrd, ikke lunkent g ligegyldigt.»den bedste Dag i mit Liv, var den Dag, jeg blev døbt, g den Dag i Dag fryder Evangeliet mig«. D. N.

10 74 Schalm Asch: NAZARÆEREN., Frt t) Denne Udveksling af Blikke varede kun et Øjeblik, g di; var det et Øjeblik saa langt sm Evigheden. Rabbineren pegede md Preesteskabet med sit Reb g raabte med trdnende Stemme, en Stemme, der var sm hundrede Trmpeter:»Staar der ikke skrevet:,mit Hus skal være et Bønnens Hus fr alle Flkeslag?' g I har gjrt det til en Røverhule!«Den yngste af de præstelige Brødre havde trængt sig helt frem: hans Haand var løftet fr at give Signal til psynsmændene med de blysnertede Piske til at kaste sig ver Rabbineren. Et strengt Blik fra hans ældre Brder, den første Embedsmand Jchanan, standsede rdren. Mængden, sm mgav Rabbineren, psendte et strt Jubelskrig fra deres Hjerter, sm m en mægtig Byrde var blevet løftet fra dem. Det, sm havde tynget dem alle, Lærde g Ulærde, det sm havde samlet sig i hvert jødisk Bryst, ai Bitterheden g Harmen md Hanans Hus, var nu blevet sm en eneste Sten, sm Rabbineren slyngede i Ansigtet paa Undertrykkerne:»Bønnens Hus fr Flkeslagene har I gjrt til en Røverhule! I har frvandlet Templet til et Slagtehus, til en kgende Kedel Kød, til en aaben Mund, sm raaber:,qiv! Giv!' thi den er aldrig mæt.»hanans Sønner er Elis Sønner, sm snapper Kødet fra Alteret med deres Gafler!»Hanans Hus g Beitus' Hus: de har gjrt deres Sønner ti! Skatmestre, deres Svigersønner til høje Embedsmænd g Frvaltere, g de slaar deres Slaver med Køller. Ve jer, Hanans Sønner!»Guds Hus, sm skulde kaldes et Bønnens Hus fr Flkeslagene, fr alle Verdens Flkeslag, har de mdannet til en Markedsplads. Paa den Sten, hvr Abraham bandt Isaak til fringen, har de aabnet deres Bder.»Frbandet være I, Elis Sønner!«

11 75 En fr en frsvandt de, de høje Embedsmænd g Frvaltere i deres Purpui klædninger, med deres liede g krullede Skæg; de trak sig tilbage bag Frhængene til Helligdmmens Frgaard. Rabbineren fra Nazareth blev alene tilbage, Fneherre ver Templets Frgaarde den Dag. Vi tænkte, at nu, efter at han havde splittet Elis Snner ved den hellige Kraft, sm udstrømmede fra ham, efter at han havde bundet Hanans Sønner, Templets Beherskere, med sin Munds Aande at han, efter at han havde gjrt dette, vilde vende sig g tilintetgøre den største af alle vre Fjender, selve det ndes Kilde, den Næve, sm var lagt paa Israels Nakke; med den Myndighed, han nu sad inde med, med det Reb, han hldt i sin Haand, vilde han drive Edms jrdiske Herredømme fran sig. Men det skete ikke den Dag. Thi han samlede sine Disciple m sig g frld Tempelgaarden. Han vendte tilbage til livenbjerget. Flket fulgte ham, sm m han var en Knge, g alle Ansigter straalede, alle Øjne skinnede, alle Hjerter sang af Glæde. Nu saa vi klart, at Frløsningen bankede paa Døren; gsaa fr s var der pstaaet en Beskytter. Paa den Dag blev Guds Navn lvpriset. Nyt Kapitel paabegyndes i næste Nr.) ( (Frtsat fra Side 69) gaar der en Undertne af dette ene: Jseph Smith, Guds Prfet! Verden skriver tusind g atter tusind Bøger g Skrifter m ham. Men hvr meget den end frsøger at gøre sig færdig med ham, trænger han sig dg frem i stadig tiltagende Grad. Han kan ikke standses, denne fjrten Aar gamle Dreng! Hans Navn kan ikke brtelimineres eller druknes i Verdens Larm øg Tummel. Denne stre pgave maa Verden engang løse. Den kan vige uden m, skyde ham fra sig, undskylde sig, angribe, haane g sptte ham, men han vil altid vende tilbage, g han Budskab til Verden vil altid lyde m igen g m igen, indtil det begynder at dæmre: Var han trds alt en Guds Prfet?

12 76 SPEJDERE IGEN? Henning Fanøs Artikel i sidste Nummer har rørt ved et ømt Punkt, det viser tydeligt de mange Indlæg, vi har mdtaget. Vi skal her citere de vigtigste Punkter i ngle af Brevene, g i næste Nummer skal vi saa hringe en afsluttende versigt ver Indhldet i alle de indtil den 15. April mdtagne Udtalelser. Søndagssklefrstander Chr. Nielsen, København, har i en længere Skrivelse redegjrt fr sin Stilling. Han mener, at det ikke længere drejer sig m»at hlde paa vre unge«, men nu m»at faa vre unge tilbage«, altsaa»nget maa gøres«. Det, Spejderbevægelsen tidligere er strandet paa, er Kirkens Frbud md Udflugter g Spejderøvelser m Søndagen. De unge kan ikke blive rigtige Spejdere ved en ugentlig Mødeaften i den lille Sal, g»efter meget nøje vervejelse, vver jeg at stille mig ved Siden af de unge i Kravet m her at vise lidt Eftergivenhed. Jeg gør det, skønt jeg selv fr Tiden er Frstander fr Søndagssklen her i København. Jeg trr nemlig ikke, at Søndagssklen vil kmme til at lide nget under dette. Fr der er vel ikke ngen, der fr Alvr trr, at Kirken vinder nget ved at stille sig stejlt i dette Spørgsmaal?«Præsidenten fr Genealgisk Frenings Hvedbestyrelse, Ejnar Nielsen i Esbjerg, skriver m sit Frsøg i sin Tid paa at starte Spejderne i Esbjerg. Han mener, at der er en Tid, hvr vi mister vrt Greb i de unge, mellem Søndagssklen g Junirklassen. Medlem af Ungdmsfreningernes Hvedbestyrelse, Figat H. Breum:»Min Spejdertid skylder jeg meget g vilde ikke have undværet den fr meget andet.«alfred Ingemann Hansen, gsaa Medlem af Hvedbestyrelsen:»En gd Idé, men jeg synes ikke, at det skal være paa samme Maade sm i de frskellige Spejderkrps, fr det er en Slags Militær, g det burde vi tage Afstand fra.«søndagssklefrstander Alfred Hauberg Jensen, Aarhus:»Det er den helt rigtige Idé, g den skal nk slaa an, men lad s hlde s til den internatinale Spejderbg, saa at vre Spejdere kan kmme sammen med andre i Lejre g Knkurrencer.«Richard Gregersen, Præsident fr den lkale Ungdmsfrening i København:»Man maa med Glæde hilse fremtidige Bestræbelser fr at prette Spejderrganisatinen igen. Men det maa kraftigt understreges: Frsøget maa kun gøres, hvis de rette Frudsætninger er tilstede. De har ikke været det før. Er de det nu?«altsaa tilsyneladende Enighed m, at der bør gøres nget. Men er Frudsætningerne tilstede? Hvad mener De? Lad s høre, hvad De mener. Alle Indlæg gaar videre til Missinspræsident g Ungdmsfreningernes Hvedbestyrelser. JS.

13 1 t 77 C / J" fd fd >-i - i ~" * c/> n * C CX CL W CL -I c <! CL - D2 a fd ^ cl n> <f P n> p* " re S <^ C S- <: C <T> W "Ti ed a' w r* CL n cl <T i! s - r a -1 n ' CJ JD < -«i a -i p s P < P HP c F 1 CL S 5 c' -i -i S es' > 00»1 B9 TI d > (6 c EL CL -i N 00 P <^ en " CL CL. TI 1 r <^ n < -i P n < -1 W 57 CD. - ve CD B ^» & -1 n a» r+ C/ a C S fd fd fd fd -I 1 -I -t CL fd a << r a KJ, cl fd j ft p "" w fdfdfdfdfdfdffd a ^» p crq S s ) ^1 -t P hi 'i f W» fd fd * «2 -i. i p W P _ 00 > CL - fd g< S1 w CL fd CL r W <' CL " 7T fd a fd ^ fd W TJ << CL CL g f> ^ fd fd rt t t << ^ 71 K LT. D *""* P S* P S C/ r^cl g. 2." ^. 00 fd S HS fd fd fd fd >-( i»i r- S ^ 2 m P ja s. *!?. 8. TI r - -. < B n si' -i w * C 50

14 1, 78 k Ca c: *J T 11 ). E cu CU CU > 2 S cu T 4) i-, c T Di R D* C/ i- "B l TB M c 7 ^ b *W 2 «c/» SJ f*> CU i: -b. <u > V Q. * w Q 2 m - *B C )-. -l-> "5 "a B ^ >2 10 b/l * <! a S 2 cd u C cu c cd ^ s S +- cd hb c "S M cd *j - <u bfl C i) > ^. S- bfl <u > B ed > -a ^ > rt S *S < < <u +" Ih fl cu <U <U E S >._- b8 J H- S i- tg cd > P S s b > c«b "B "B._ - > bfl J bfl ^ - cd <-> c **" B - be g g b.2 % 1 k Q C l/» C 1«-* IA *k 4> 0. ) c # id tf) W j* >» +t k > w«^ rt ~ V D w j JC ty E IA.bfl S *- > ti B ti B -B Q S s 1 M 4) c bl cd. bj cu u. c, M H SJ C j CU E <_ 1-»~ s-t 0 4) CU CU S SS E CC. C li D C/J 0 <u 8 B CU r-5 T "B (U <u C Q - - "2 "B 's ' "B C ~ -=. CU M CU S - CU ns Q Ih B Q Q C e. C C "il 5* ". B c S CU M E CU C r cd T CU >> -B ' be *- 'S <u S B ^ >i c^ e«b B (U Ih > CU E ^ 'C u B ed "cd B. *B c V) *Ih Ih > Ih 0> C C^J "ed T "" be '- 1 "S QJ»h M «T CU > 00 C._ B 0 Ih C Bl H E q cu S Q C CU "B C Q E cd cd E - "8 «*-- CU :é - E i- M-' * ^H cd *B a - <u c/) ^ "S B cu M «* >> C t.- c P E e I > 'is B kj - CQ H

15 HVAD DER SKER April: 11 Aar siden Kirkens prettelse. Aalbrg. 15. Februar hldtes Afskedsfest fr Missinærerne Str. «Br. Jessen. 25. Februar var Sangkrets Medlemmer sanr lede til Fællesspisning. 5. Marts havde Genealgisk Frening arrangeret en H. C. Andersen Aften med Sketches, Sange g Histrier. Aftenen gav et pænt verskud ved Salg af frskellige Gaver. Esbjerg. 9. Marts hldt Ungdmsfreningen Fastelavnsfest i Frm af Kstumebal med Præmier fr den bedst udklædte Dame g Herre. 95 pct. af Deltagerne mødte derfr i Dragter. Til Trds fr Sirenehylen g peridevis Skydning, blev det en yderst vellykket Aften. København. 5. Marts var Genealgisk Frenings Mødeaften, g ganske naturligt benyttedes denne til at fejre Freningens nyligt afgaaede Hvedbestyrelsespræsident, Brder gaard, sm Dagen før var rundet de 80 Aar. Det blev en hyggelig Aften, ikke mindst, da Br. gaard frtalte Erindringer fra sin Sldatertid. 15. Marts pførte Kv. Hjælpefrening i Anledning af rganisatinens 101. Fødselsdag et dramatisk g meget gribende Skuespil, det første siden Besættelsen. Desuden medvirkede et sær" ligt Kvindekr, Syngende Mødre. (Resultat af Artiklen i sidste Nr. af STJERNEN?). Aalbrg. Søster Else West fyldte den 19. Marts 75 Aar. Esbjerg. Ældste Anthn Jørgensen fyldte 8. Marts 75 Aar. Kbenhavn. Søster Alma Carline gaard fyldte den 1. Marts 70 Aar. Søster line Andersen fylder den 9. April 70 Aar. dense. Ældste Vigg Christensen fyldte den 14. Februar 70 Aar. Vi ønsker disse Søskende hjer- Tillykke! telig Til Søskende g Venner i Aalbrg, Brønderslev, Hjørring g Frederikshavn, bringer vi da det er umuligt fr s at skrive til hver enkelt ad denne Vej, vr allerhjerteligste Tak fr den Tid, vi tilbragte sammen med Jer. Tusind Tak fr Gæstfriheden, I har vist imd s. Søskende g Venner, vær verbevist m, at vi i allerhøjeste Grad paaskønner g aldrig vil glemme Jer g den Tid, vi tilbragte sm Missinærer iblandt Jer. Til den lille Flk i Frederikshavn ønsker vi at sige: Hld trfast fast ved Jernstangen, sm Lehi saa i sin Drøm, g sm betyder Evangeliet. Den fører s, dersm vi trfast hlder fast, til den dejlige Have med det herlige Frugttræ, eller med andre rd, ind til det celestiale Rige. Til Søskende g Venner i Aalbrg Gren, sm Mandag den 15. Febr. satte s et ufrglemmeligt Minde ved at gøre Afskeden fr s saa festlig, siger vi, at rd er altfr fattige til at give Udtryk fr vre Følelser. Maa Herren velsigne Jer alle, er vr inderligste Bøn g Ønske. Anne g Jes P. Jessen.

16 80 Reed Smt: ^ivr>iiji:r>:eiv ivi MRMNERNE er nu udkmmet sm Bg g kan købes i alle Landets Bglader fr Kr I Kmmissin hs III Ml 1 CLAUSENS I IU \«. København 104 FRRD: Den 6. April 180 prettedes JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAQES HELLIGE i Staten New Yrk i De frenede Stater med 6 Medlemmer af den 25-aarige JSEPH SMITH, af sine Tilhængere regnet fr»prfet, Seer g Aabenbarer«. 180 udsendte Jseph Smith»MRMNS BG«, en Beretning m Amerikas første Indbyggere, versat fra det ldtidssprg, hvrpaa den var indgraveret paa Guldplader. Denne Bg regnes af Mrmnerne fr sidestillet med BIBELEN. Mrmnerne led under stærke Frfølgelser, g den 27. Juni 1844 blev Jseph Smith dræbt af en Pøbelhb i CARTHAGE Fængsel, hvr han sad arresteret. Hans Efterfølger blev BRIGHAM YUNG, sm i 1847 førte Mrmnerne, dvs. ca Familier tværs ver den stre ubebede Prærie til det, sm nu er Staten UTAH. En Vandring, sm aftvinger den største Respekt fr Mrmnernes Ledere, sm var i Stand til at gennemføre den til Trds fr umaadelige Vanskeligheder. Siden har Mrmnerne bredt sig ver det meste af Jrden, g gsaa her i Danmark. Den hidtil freliggende Litteratur paa Dansk m Bevægelsen har imidlertid været stærkt præget enten af Tilhængere eller af Mdstandere, g det har derfr været svært at danne sig et uhildet Indtryk af Religinen g dens Histrie. Det er vrt Haab, at vi med nærværende Skrift har udfyldt dette Savn g givet den danske Læseverden en fuldstændig neutral Skildring af Mrmnismen g Mrmnerne. rsn B. West. SKANDINAVIENS STJERNE, rgan fr Den danske Missin af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, udkmmer een Gang maanedl. Aarsabnnement Kr.,50, pr. Nummer 5 Øre Ansvarshavende Redaktør: rsn B. West, Prirvej 12, København F. LAF MMTINIIH BLAA6AAIDI«. tf C