Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Transkript

1 Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal vide, at de er en del af det stre glbale pigespejderarbejde. De skal pleve, at vi sm pigespejdere har et fælles værdisæt, der gør, at vi sammen kan g bør spille en rlle i verden. Med mærket vil der være naturligt fkus på pigespejdernes verdensrganisatin WAGGGS g de fem verdensspejdercentre, sm er med til at skabe rammen fr det internatinale pigespejderarbejde. Efter at have taget mærket vil både gruppen g den enkelte pige have et øget internatinalt engagement sm resultat af frståelse g fællesskabsfølelse. Håbet er, at både individer g grupper vil psøge internatinale spejderplevelser efterfølgende. Frmål fr spirer g grønsmutter: Med dette mærke skal pigerne blive klgere på, hvrdan det er at være barn i et andet land. De skal bl.a. have et indblik i, hvrdan børn i andre lande leger g spiser g selv prøve kræfter med livet i et land, der har færre ressurcer end Danmark. Gennem aktiviteterne vil de kmme frem til en erkendelse af, at børn i verden lever frskelligt, g at det betyder meget, hvr man er født. Fkus er på livet i landemed færre ressurcer end i Danmark, g derfr markant anderledes. Pigerne vil dermed få en frståelse fr, hvr privilegerede vi er i Danmark. 1

2 Mig Hjemg mine 10 milliner veninder Trin 1: Legetøj i hele verden Børn i hele verden leger. Men der er str frskel på, hvad børn leger med. Dit legetøj viser nget m, hvr du br, g hvilket liv du lever. Den italienske ftgraf Gabriele Galimberti har gennem 18 måneder ftgraferet 6-årige børn ver hele verden med deres yndlingslegetøj. Find ftserien Ty Stries her: Et udpluk af billederne findes i bilaget. Aktiviteter: Jeres yndlingslegetøj Alle pigerne skal på frhånd have at vide, at de skal medbringe deres yndlingslegetøj til mødet. Bed pigerne vise det medbragte legetøj frem én efter én g lad dem frtælle, hvrfr det er deres yndlingslegetøj. Legetøj andre steder i verden Kig på billederne af børn i hele verden g deres legetøj g diskuter: Hvilket land, trr I, børnene kmmer fra? Hvem har meget legetøj, g hvem har lidt? Er der ngen, sm har det samme legetøj sm jer? Hvad tænker I m deres legetøj? Er det vigtigt, at man har legetøj? Er dyrt eller billigt legetøj bedst at lege med? Billederne findes under materialer. Legetøj af ingenting Ikke alle børn har lige så meget at lege med sm s i Danmark. Mange må nøjes med at lege med ting, de kan finde rundt mkring. Del pigerne ind i grupper g bed dem pfinde nget man kan lege, hvis man slet intet legetøj har, eller bed dem lave nget legetøj ud af ting, sm børn i hele verden kan finde (kapsler, snr, grene, plastikpser, sten el. lign). Print evt. billeder af legetøj fra hele verden lavet af frskellige genbrugsmaterialer sm inspiratin. De findes under materialer. I kan fx pfinde legetøjet ved frskellige statiner, sm pigerne kan besøge. Der kan være én med stfrester, én med plastikpser g én med gamle kapsler. Med få ekstra redskaber (snr g sakse) skal pigerne nu lave legetøj på hver af statinerne. Pigerne kan inddeles i små hld eller gå til de statiner, de selv vil. Når grupperne har pfundet nget at lege med, skal grupperne prøve hinandens lege g legetøj. Tag en snak m, hvad der er vigtigt fr at kunne lege gdt legetøj, meget plads, venner? Slut af med at frtælle, at der gså findes fattige børn, sm ikke har råd til ret meget legetøj i Danmark. Dem kan man fx hjælpe ved at give sit legetøj til Mødrehjælpen. Materialer: Billedserie med børn g legetøj fra hele verden (se bilag), billeder af legetøj lavet af genbrugsmaterialer (se bilag), eventuelt genbrugsmaterialer til at lave legetøj af. 2

3 Hjem Trin 2: Pligter i hele verden På dette trin skal pigerne arbejde med pligter. Hvilke pligter har man herhjemme, g hvilke pgaver har børn i andre lande? Det kan være en gd ide at læse p på børnearbejde, inden arbejdet med trinnet. Desuden kan det være en gd at gøre sig vervejelser m, hvrdan pigerne vil reagere. Ngen piger vil måske blive påvirket, da de måske har set billeder i TV et mm. g kan have behv fr at snakke m det. Giv plads til snak, hvis der er behv. Lege: Alternativ mimeleg Del pigerne p i grupper g leg mimeleg, hvr pigerne skal mime, hvilke pligter de har hjemme. Deres gruppe skal gætte, hvilken pligt det er. Snak derefter m pligterne. Stafet I mange afrikanske lande laver man mad ver bål, g børnene skal hjælpe med at hente brænde i en skv, sm ligger langt fra huset. I denne stafet handler det m at hente brænde. Pigerne skal løbe 50 meter stafet med en stabel brænde i hænderne. Hvem kmmer først? Prøv stafetten, mens lillesøster (en dukke) er bundet på ryggen med et stykke stf. Hvr hurtigt kan du nu løbe? Aktiviteter: Pligter i hjemmet Snak med pigerne m, hvilke pligter de har derhjemme: Har man frskellige pligter alt efter, m man er stresøster eller lillesøster? Kan man sige nej til at lave sine pligter? Skal man have lmmepenge fr at lave sine pligter? Frtæl, hvilke pgaver børn i frskellige lande har g prøv dem. Frtæl evt. m børnearbejde g hvilke rettigheder, børn har ifølge børneknventinen (ret til fritid g hvile g beskyttelse md arbejde, der kan være farligt eller tage tiden fra sklegang læs mere her: En helt almindelig dag i Burma Pigerne skal pleve, hvrdan det er at være barn i Burma ved at gennemleve en almindelig dag med arbejde, flugt, fritid g sklegang alt sammen på 15 minutter. Alle pgaverne leges med bevægelser g snak, så spejderne føler på egen krp, hvad der bliver brugt mest tid på. Det er vigtigt, at der bliver skabt den rigtige stemning mkring aktiviteten. > Leg, at I laver bål g mrgenmad. > Gå langt g tal m, at I er på vej i skle > Vær i sklen sæt jer på jrden g leg, at I laver undervisning > Flygt ud i skven, frdi sklen bliver angrebet. > Leg, at I laver mad > Gå langt hjem igen > Fej jrden i g mkring dit bambushus > Leg, at I laver mad > Flygt ud i skven, frdi I bliver angrebet > Genpbyg landsbyen > Leg, at I samler mad g driver flygtede husdyr hjem igen > Leg, at I spiller bld 3

4 Mig Hjemg mine 10 milliner veninder > Leg, at I laver lektier > Leg, at I laver mad Brug krtest tid på fritidsaktiviteter g skle. Aktiviteten kmmer fra Spejderhjælpens aktivitetshæfte m flygtninge i Burma g kan naturligvis tilpasses g justeres, så den handler m livet sm barn i et andet land. Til sidst Afslut mødet med en snak m, hvilken betydning det har fr ens hverdag, hvr i verden man er vkset p, g m man kmmer fra en rig eller fattig familie. Hvrdan er et barn i Burmas hverdag fx frskellig fra jeres? Sæt mødets emne pligter g arbejde i relatin til det frrige trin, sm handlede m leg. Bør alle børn have ret til at lege g hlde fri eller pligt til at give en hånd i familien? Materialer: Brænde, dukker, stre stykker stf eller tørklæder til at binde dukkerne fast med. 4

5 Mig Hjemg mine 10 milliner veninder Trin 3: Mad i hele verden Hvad g hvr meget spiser man i frskellige lande? Pigerne skal med deres smagsløg på pdagelse i verden g selv hjælpe til i køkkenet. Aktiviteter: Tilbered en ret fra et andet land det kan fx være et af de lande, I har beskæftiget jer med på et tidligere trin. Eksempelvis burmesisk kyllingsuppe: search?q=cache: Sørg fr, at pigerne kmmer til at smage nget, vi ikke spiser herhjemme. Det kan være en ekstisk ret eller en enkelt ingrediens - kig i supermarkedet eller evt. i asiatiske eller arabiske butikker i mrådet, g se hvad I kan finde. Lav gerne retten ver bål. Et ulige måltid : I kan vælge at servere jeres ret sm et ulige måltid. Ud fra et simplificeret prcenttal af hvr mange rige, der er i verden ift. fattige (fx 25%), gives hver fjerde pige et kryds på hånden ved mødets start uden at få at vide, hvad det skal bruges til. I spiselkalet skal der være ét flt dækket brd med dug, lys, blmster g en lækker ret. Her skal de rige - altså dem med kryds på hånden - spise, g der skal være rigeligt med mad. Resten af pigerne skal sidde på tæpper/måtter på gulvet g får kun serveret ris g vand i simple skåle g kpper. Pigerne på gulvet vil helt sikkert føle sig uretfærdigt behandlet hvrfr må de ikke gså få lækker mad g saft? Hvrfr skal de sidde på gulvet? Frmålet med legen er, at pigerne skal føle det uretfærdige i verdens fødevarefrdeling på egen krp. Når frtørnelsen har lagt sig, g pigerne er begyndt at spise, skal pigerne på gulvet inviteres med mkring brdet. Tag en snak m, at maden i verden er ulige frdelt. Der er mad nk til alle på jrden, men alligevel er der mange børn i verden, sm sulter. Mens vi spiser s mætte hver dag i Danmark, må andre nøjes med en lille skål ris. De fleste har ikke selv ngen indflydelse på, hvilken situatin de ender i. Ligesm, at pigerne ikke havde mulighed fr selv at påvirke, hvr de km til at sidde. Spørg pigerne: Hvrdan føltes det at sidde på gulvet g spise ris, mens de andre sad ved brdet g spiste gd mad? Hvrdan føltes det at sidde ved brdet g spise gd mad, mens de andre sad på gulvet med en skål ris? Sm alternativ til Et ulige måltid kan I tilberede et måltid på fattgidmsgrænsen: Mange børn i verden lever under den internatinale fattigdmsgrænse, sm er 1,25 dllars. Det svarer til ca. 7 kr. m dagen. Giv jer selv en udfrdring g køb ind fr 7 kr. x antal persner til mødet. Kan det lade sig gøre at lave en ret, sm alle bliver mætte af? Ville I kunne leve af den mængde mad hele dagen? OBS! Aktiviteten et ulige måltid g plevelsen af uretfærdighed kan være udfrdrende fr pigerne g føre til stærke reaktiner fra både piger g frældre. Vær derfr pmærksm på, at aktiviteten skal tales grundigt igennem. Overvej gså at infrmere frældrene m aktiviteten på frhånd, så de er frberedte. Saml p på aktiviteterne g diskuter: Hvad sker der, når man er sulten i en time, en dag, en uge? Hvad sker der, når man spiser den samme mad hver dag? Hvad ville I helst undvære af alt det, I spiser til dagligt? Hvad vil I abslut ikke undvære? Materialer: Ingredienser til den valgte ret, dug g stearinlys til de riges brd g måtter til gulvet til de andre. 5

6 Mig Hjemg mine 10 milliner veninder Engagement: Engagement kan være mange ting. Det kan være alt fra at samle ind til børn i Afrika, til at pigerne taler m de prblematikker, de har lært m til et spejdermøde, med deres sklekammerater. Derfr lægger prjektgruppen ikke p til definerede arrangementer, der skal udgøre engagementet, men har blt frslag, sm kan bruges, sm de er, eller lade til inspiratin. Vi vil dg pfrdre til, at man sm leder sætte ngle rammer fr, hvr engagementet kan udleves, da det sandsynligvis vil have psitiv effekt på de deltagende piger. Frslag til engagement: Lppemarked Arranger et lppemarked med salg af pigernes gamle legetøj. Få dem på frhånd til at verveje m, de har nget legetøj, de ikke bruger længere g gerne vil dnere. Lppemarkedet kan kmbineres med andre lppemarkeder i mrådet eller blt være en bd, der stilles p ved vejen. Pigerne kan invlvere deres venner ved at spørge, m de har en ting, de kunne tænke sig at dnere til lppemarkedet. De kan lave invitatiner/flyers, der deles ud i sklen. Sælg kager eller andet, sm pigerne (g evt. frældre) har været med til at lave, g sm kan supplere indtægten. Giv verskuddet fra dagen til en rganisatin, sm hjælper børn. Spejderhjælpen Saml ind til Spejderhjælpen ved at give en hånd med de praktiske pgaver hs venner g familie. I 2013 gik beløbet til sklepakker, så mange flere børn får mulighed fr at gå i skle. Læs mere på Find mere infrmatin: Spejderhjælpen Burma i skle aktivitetskatalg: Ulandskalenderen: 6