1 FORORD INDLEDNING...5

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD INDLEDNING PLANLÆGNINGSGRUNDLAG LOVGRUNDLAG UDTRÆDEN AF KLOAKFORSYNINGEN REGIONPLAN SPILDEVANDSPLANENS FORHOLD TIL KOMMUNEPLANEN VANDFORSYNINGSPLAN, MORSØ KOMMUNE VISIONER OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER VISIONER OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING TILSTANDEN I VANDLØBENE VANDLØBENES MÅLSÆTNINGER OG TILSTAND SPILDEVANDSRENSNING FRA EJENDOMME I DET ÅBNE LAND SAMLET BELASTNING FRA REGNVANDSBETINGEDE UDLØB SAMLET BELASTNING FRA RENSEANLÆG SAMMENLIGNING AF UDLEDNINGER BADEVAND PRIORITERING AF INDSATSEN FREMTIDIG SPILDEVANDSSTRUKTUR LANGTOFTEGÅRD RENSEANLÆG FLADE RENSEANLÆG SEJERSLEV RENSEANLÆG SKIBDAL RENSEANLÆG ØSTRE STRAND RENSEANLÆG KARBY RENSEANLÆG FREMTIDIG STRUKTUR OG TRANSPORTLEDNINGER SPILDEVANDSBORTSKAFFELSE I DET ÅBNE LAND RENSEKLASSER OG ANLÆGSTYPER HVAD ER GRUNDLAGET FOR AT KOMMUNEN KAN GIVE PÅBUD? TIDSPLAN FOR FORBEDRET RENSNING HVILKE MULIGHEDER HAR GRUNDEJEREN NÅR DER MEDDELES PÅBUD? ARBEJDSPLAN FOR MEDDELELSE AF PÅBUD OM FORBEDRET RENSNING HVAD KOSTER ET RENSEANLÆG? BASSINPLAN UDLØB FRA SEPARATKLOAKEREDE OMRÅDER UDLØB FRA FÆLLESKLOAKEREDE OMRÅDER EKSISTERENDE BASSINER VANDINDVINDING...47 Side 1 af 195

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 8.5 REGNVANDSBETINGEDE UDLØB KLOAKRENOVERINGSPLAN INDLEDNING OG BAGGRUND MÅLSÆTNING GENERELT FORBEREDENDE ARBEJDER...58 RENOVERINGSKRITERIER UDFORMNING AF KLOAKRENOVERINGSPLAN FOR DE ENKELTE OMRÅDER PRIORITERING OG ØKONOMI SÆRLIGE FORHOLD DIMENSIONERING AF KLOAKLEDNINGER OFFENTLIGE OG PRIVATE ANLÆG TILSLUTNINGSRET OG PLIGT AFGIVELSE AF AREAL OG PÅLÆGGELSE AF SERVITUT KLOAKPROJEKTER DETAILPROJEKTERING STRAF REVISION AF SPILDEVANDSPLANEN DEFINITIONER INDENFOR SPILDEVANDSOMRÅDET LEDNINGSTYPER GENEREL DEFINITION BILAG 1 - OMRÅDEBESKRIVELSE - EKSISTERENDE KLOAKOPLANDE, FREMTIDIGE KLOAKOPLANDE SAMT PRIVATE KLOAKOPLANDE KLOAKOPLANDE EKSISTERENDE KLOAKEREDE OMRÅDER FREMTIDIGE OFFENTLIGE KLOAKEREDE OMRÅDER FREMTIDIGE PRIVATE KLOAKEREDE OMRÅDER VIRKSOMHEDER I KOMMUNE NYKØBING M BJERGBY BJØRNDRUP OG VODSTRUP BLIDSTRUP OG EMB FLADE FREDSØ-LØDDERUP FRØSLEV HVIDBJERG KARBY OG TORP LJØRSLEV MOLLERUP RAKKEBY REDSTED SEJERSLEV SILLERSLEV HAVN SILLERSLEV SOMMERHUSOMRÅDE SOLBJERG, SOLBJERG KORSVEJ SAMT SOLBJERG HEDE SUNDBY SYD TØDSØ Side 2 af 195

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SDR. DRÅBY TÆBRING TØDSØ VILS ØSTER ASSELS ØSTER JØLBY ØRDING BILAG 1 OMRÅDEBESKRIVELSE, PLANLAGTE KLOAKOPLANDE ALSTED OG ALSTED SOMMERHUSOMRÅDE CENTRUM DRAGSTRUP EJERSLEV ELSØ HESSELBJERG SILLERSLEV TØVING KORSVEJ VESTER ASSELS BILAG 1 OMRÅDEBESKRIVELSE, FÆLLES PRIVATE SPILDEVANDSLAUG VEJERSLEV BILAG 2 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR RENSEANLÆG, UDLØB OG OPLANDE Side 3 af 195

4 FORORD 1 FORORD Morsø Kommune kloakforsyningen har fået kortlagt store dele af de oplysninger om spildevandsanlægget som ligger fra før kommunesammenlægningerne i Herudover er oplysningerne om anlægsprojekter primært fra 1970 erne blevet digitaliseret, således at store dele af spildevandsanlægget på Mors i dag forefindes på elektronisk form. Morsø Kommune har i dag et godt overblik over spildevandsanlægget på Mors. De digitale oplysninger giver et effektivt redskab til brug for drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget. De digitale oplysninger om spildevandsanlægget anvendes også i forbindelse med planlægning af nye offentlige spildevandsanlæg. Herudover benytter Morsø Kommune i stor udstrækning TV-inspektioner af spildevandsanlægget i forbindelse med planlægning af renoveringsopgaver. Morsø Kommune kloakforsyningen får ud fra digitaliseringen af de oprindelige kort over spildevandsanlæg på Mors samt TV-inspektioner kendskab dels til spildevandsanlæggets udstrækning og placering og dels til tilstanden af spildevandsanlægget. Alle oplysninger bliver lagret i en database, som gør det muligt for Kloakforsyningen at håndtere oplysninger om spildevandsanlægget på en enkelt og effektiv måde. Oplysninger danner endvidere grundlag for spildevandsplanlægning på Mors samt for håndtering af de krav der stilles til udledninger fra renseanlæg og de krav der er til kvaliteten af vandløb på Mors. Morsø Kommune kloakforsyningen har valgt at registrere alle anmeldelser af nye spildevandsanlæg på privat grund samt alle tanke tilmeldt tanktømningsordningen på digital form. Det er Morsø Kommune kloakforsyningens håb, at disse oplysninger kan komme borgerne til gode i forbindelse med renovering af spildevandsanlægget på egen grund. Oplysningerne kan ved henvendelse udskrives til borgerne, som en hjælp til at få lokaliseret hvor ens spildevandsanlæg er etableret inde på grunden. Morsø Kommune - kloakforsyningen vil være behjælpelig med udlevering af de oplysninger som vi har og det er planen at oplysningerne med tiden vil være tilgængelige på kommunens hjemmeside. Side 4 af 195

5 INDLEDNING 2 INDLEDNING Intentionerne med nærværende spildevandsplan er at højne niveauet med hensyn til afledning og rensning af spildevand i såvel allerede kloakerede områder som i det åbne land. Det er derfor nødvendigt at investere i nye kloaksystemer, renoveringer og forbedringer af eksisterende spildevandsanlæg, samt at forbedre renseanlæggene. Hvad er en spildevandsplan? Kommunerne skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven 32 udarbejde en spildevandsplan for hvorledes spildevand bortskaffes i kommunen. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i perioden Spildevandsplanen er gældende for det åbne land og erstatter den eksisterende spildevandsplan for Morsø Kommune 1977 samt revisionen af spildevandsplanen for Morsø Kommune Siden 1983 er vedtaget følgende tillæg til spildevandsplanen: Nedlæggelse af Fårup og Refshammer renseanlæg, og overpumpning af spildevandet herfra til Østre Strand Renseanlæg Separering af fælleskloak på dele af Vibevej, Rørsangervej, Svalevej, Riis Alle og Ternevej Kloakering af området omkring Sallingsund Færgekro, Fælleden kloak, Tillæg for det åbne land, 2002 Tillæggene til spildevandsplanen for Morsø Kommune siden 1983 erstattes ligeledes af nærværende spildevandsplan. Siden sidste revision af spildevandsplanen er der fra kommunal side arbejdet med at få implementeret recipientkvalitetsplanen for Limfjorden i 1990 samt kravene i vandmiljøplan I for rensning af næringsstoffer på de kommunale renseanlæg. Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden blev implementeret ved, at Morsø Kommune i 1990 etablerede rensning for kvælstof og fosfor på renseanlæggene Østre Strand, Skibdal, Karby og Sundby. Morsø Kommune har ikke tidligere haft en egentlig saneringsplan for spildevandsanlægget, men ønsker med nærværende spildevandsplan at integrere kloaksaneringen i spildevandsplanen, således at der sideløbende med udbygning af det offentlige spildevandsanlæg sker en sanering/renovering af det eksisterende offentlige spildevandsanlæg. Side 5 af 195

6 INDLEDNING Morsø Kommune har siden 1990 gennemført sanering af det offentlige spildevandsanlæg i Nykøbing M, af større projekter kan nævnes Ternevej Nørrebro Gågaden Fiskerbyen Grønnegade Hvor det eksisterende fælles system til bortskaffelse af spildevand og regnvand er blevet saneret og samtidig er spildevand og regnvand blevet separeret, således at regnvand ikke længere belaster Østre Strand renseanlæg. Spildevandsplan 2003, for Morsø Kommune beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af det offentlige spildevandsanlæg, der forventes gennemført i perioden til og med år Spildevandsplanen skal jf. 32 i lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse indeholder oplysninger om de eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. Herudover skal kommunerne som noget nyt udpege områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og - pligten helt eller delvist. Den eksisterende tilstand samt planlagte fornyelser af kloakanlæg skal beskrives. I spildevandsplanens kortdel vises eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak samt, hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 personenheder. Kommunalbestyrelsen skal i spildevandsplanen redegøre for, hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, samt efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan, samt til vandløbenes fysiske tilstand og den økonomiske planlægning. Morsø Kommune ønsker med spildevandsplanen at skabe et grundlag for dialog med de borgere som bliver berørt af Viborg Amts udmeldinger om områder hvor der skal ske forbedret rensning af spildevandet. Morsø Kommune har på baggrund af amtets udmeldinger udpeget de byer, hvor der skal etableres forbedret rensning af spildevandet. Morsø Kommune kan tilbyde at etablere offentligt spildevandsanlæg i byerne. Ønsker borger at løse tingene i eget regi, er der mulighed for at etablere et privat spildevandslag eller andre fælles private løsninger, som alternativ til tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg. En alternativ løsning kræver at alle beboerne i området er enige om den valgte løsning samt at løsningen drøftes med Morsø Kommune. Side 6 af 195

7 INDLEDNING Spildevandsplanen kan jf. 32 stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Spildevandsplanen vil blive gjort tilgængelig via Morsø Kommunes hjemmeside Spildevandsplanens opbygning Morsø Kommunes spildevandsplan er opbygget i 2 dele og omfatter en hovedrapport samt en bilagsrapport med bilag og kortmateriale. Hovedrapporten indeholder en beskrivelse af eksisterende og planlagte forhold omkring spildevandshåndteringen i Morsø Kommune, tidsplan for gennemførelse af spildevandsplanen, principper for kloakfornyelse samt en økonomisk vurderingen af hvad det koster at gennemføre spildevandsplanen. Hovedrapporten indeholder den tekstmæssige del af spildevandsplanen med behandling af nedennævnte emner: Planlægningsgrundlag Visioner og overordnede målsætninger Recipienter Fremtidig spildevandsstruktur Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Kloakrenoveringsplan Bassinplan Særlige forhold Økonomi for kloakforsyningen Bilagsrapporten indeholder en detaljeret beskrivelse af de enkelte hovedkloakoplande i kommentarer, skemaer og kort. Beskrivelsen omfatter kloakeringsprincipper samt udledninger for de enkelte oplande samt planlagte nyanlæg og ændringer af eksisterende kloakanlæg i planperioden. Bilagsdelen indeholder de mere tekniske forhold af spildevandsplanen. De nedenfor nævnte emner er medtaget i bilagsdelen: Udløbs- og oplandsskemaer Beskrivelse af de enkelte kloakoplande Kort over de enkelte oplande Kort med angivelse af udløb fra de enkelte kloakoplande samt placering af pumpestationer og transportledninger Herudover er belastninger og renseforanstaltninger for de kommunale renseanlæg og bygværker beskrevet i bilagsdelen. Side 7 af 195

8 INDLEDNING Denne spildevandsplan Spildevandsplanen for Morsø Kommune er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 samt relevante bekendtgørelser, specielt bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 hvor det er anført, at kommunalbestyrelsen ajourfører planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder også oplandsgrænser og tidsplan. Spildevandsplanen må ikke stride mod regionplanens retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt anvendelse og beskyttelse af grundvandet. Kommunalbestyrelsen offentliggør forslaget til spildevandsplanen i mindst 8 uger, således at borgerne på Mors samt andre relevante parter har mulighed for at komme med bemærkninger til spildevandsplanen. Nærværende spildevandsplan har været behandlet af udvalget for teknik og miljø den 19. maj 2004 samt godkendt af Kommunalbestyrelsen den 21. juni Spildevandsplanen er i offentlig høring i perioden 1. juli 2004 til 3. september Den vedtagne spildevandsplan danner grundlag for: at indhente Amtsrådets tilladelse til udledninger af regn- og spildevand til vandløb, søer og Limfjorden at grundejere inden for de i spildevandsplanen fastlagte oplande forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale afgift herfor i henhold til Morsø Kommunes betalingsvedtægter for kloakforsyningen at Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser mv. i forbindelse med spildevandsanlæg Revision af spildevandsplan Spildevandsplanen skal revideres hvert 4. år, men her en perspektivperiode på yderligere 8 år, således at der planlægges 12 år frem i tiden. Nærværende spildevandsplan skal revideres i år 2009 og i planperioden kan der udarbejdes tillæg til den gældende spildevandsplan, såfremt der foretages ændringer inden for eksisterende og planlagte kloakoplande. Kommende revisioner af spildevandsplanen vil følge den overordnede kommunale planlægning. Hvad betyder spildevandsplanen for borgerne? En vedtagen spildevandsplan fastlægger rammerne for kloakforsyningens håndtering af spildevand fra kommunen. Kloakforsyningen er forpligtiget til at udføre eller foretage ændringer af de offentlige anlæg, som er medtaget i spildevandsplanen i overensstemmelse med den tidsplan som er fastsat i spildevandsplanen. En spildevandsplan forpligtiger således ikke kommunens borgere til alene på baggrund af spildevandsplanen at gennemføre konkrete tiltag. For kommunens borgere Side 8 af 195

9 INDLEDNING er spildevandsplanen en forhåndsorientering om, at kommunen inden for en kort tid vil tage initiativ til en ændret spildevandsafledning inden for en række udpegede områder, der kan berører enkeltejendomme i området. Side 9 af 195

10 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 3 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 3.1 LOVGRUNDLAG Kommunen skal som beskrevet i indledningen jf. 32 i lovbekendtgørelse nr. 753 om miljøbeskyttelse at udarbejde en spildevandsplan som skal beskrive: 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Administration af kommunes spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Love Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) jf. lov nr af 17. december 2003 Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. lov nr. 316 af 5. maj Bekendtgørelser Lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, jf. bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 Vejledninger Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af 1999 Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsens vejledning nr Miljøbeskyttelsesloven samt lov om betalingsregler, indeholder en del krav til kommunernes spildevandsplanlægning. Blandt andet er der krav til spildevandsforholdene i det åbne land og krav i forhold til ind- og udtræden af kloakforsyningen. Side 10 af 195

11 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 3.2 UDTRÆDEN AF KLOAKFORSYNINGEN Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtiget til for egen regning at tilslutte regn- og spildevand til stikledning, når denne er ført frem til skel eller skelbrønd. Med den nuværende lov om betalingsregler for spildevandsanlæg gælder det at det er muligt at træde helt eller delvis ud af den offentlige kloakforsyning. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i nogle tilfælde blive tale om, at kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. Tilladelse til hel- eller delvis (regnvand) udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan meddels af kommunalbestyrelsen under forudsætning af følgende: At det er i overensstemmelse med spildevandsplanen At der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt At kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt Ophævelse af hele tilslutningspligten forudsætter samtidigt, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Tilladelse til alternativ bortskaffelse meddeles under forudsætning af: At tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt anvendelsen af grundvandet At Vandmiljøplanens krav ikke tilsidesættes. At en ændret udledning ikke resulterer i, at den samlede spildevandsmængde renses dårligere end hidtil. At en udtræden af fællesskabet ikke medfører omgåelse af forudsætningerne for Vandmiljøplanen. Hele eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken om de er tilsluttet med både spildevand og regnvand eller om de kun er tilsluttet med spildevand. 3.3 REGIONPLAN I regionplanen for Viborg Amt er det angivet, at Spildevandsudledninger i oplandet til Limfjorden skal opfylde særlige krav. Hvis anlæggets kapacitet er på mere end 1000 personækvivalenter, så er udledningskravene til næringsstoffer blevet skærpet, således at der højst må udledes 1 mg fosfor pr. liter og 8 mg kvælstof pr. liter. Side 11 af 195

12 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Spildevandsudledninger større end 30 personækvivalenter fra samlede bebyggelser, enkelt ejendomme eller virksomheder bør som minimum renses mekanisk og biologisk Ejendomme, som er beliggende i et opland til vandområder, hvor kvalitetsmålet for vandløbet ikke er opfyldt på grund af spildevandsudledninger fra enkeltejendomme, skal der ske forbedret rensning af spildevand, således at der sker reduktion af organisk stof og fosfor. Der henvises til kortbilag 1, som viser rensekravene for Mors Udledning af spildevand i områder med særlige drikkevandsinteresser samt i de fremtidige indvindingsområder skal nedsivning jf. regionplanen undgås. Åbne vand med skærpet kvalitetsmål skal friholdes ofr spildevandspåvirkninger der kan forringe miljøtilstanden, og mulighederne for nedsivning skal undersøges. Hvis anlæggets kapacitet er mindre end 30 PE, kan udledningen eventuelt ændres til nedsivning, hvis dette ikke udgør en trussel for drikkevandsressourcen. Ændringerne af udledningerne bør ske efterhånden som anlæggene ønskes ændret, udbygget eller nyvurderet af myndighederne. Der henvises til kortbilag 2, som viser områderne med særlige drikkevandsinteresser på Mors Der må ikke etableres nedsivning i 300 m beskyttelseszonen til vandværker. For spildevandsudledninger, som forekommer i forbindelse med regnvejr, skal der inden 2011 etableres rensning (bassiner). Dette skal gøres for at sikre at disse udledninger ikke hindre opfyldelsen af kvalitetsmålsætningen for de vandløb eller Limfjorden, som udledningerne sker til. Kommunerne skal ajourføre en prioriteret liste over de nødvendige bassiner Det er endvidere i regionplanen angivet, at spildevandsudledningen svarende til 30 personækvivalenter (defineret som omkring 10 husstande) ikke må overstige en kravværdi på 20 mg organisk stof/l, målt som BI 5. Det kan således ikke accepteres at der udledes mekanisk renset spildevand (kun renset ved eksempelvis bundfældning) til vandløb. Viborg Amt har udmeldt at rodzoneanlæg kan betragtes som biologisk rensning. Viborg Amts regionplan er under revision. Den reviderede plan påregnes godkendt af Amtsrådet i august Ved revisionen vil der ske ændringer af flere af vandløbenes målsætninger samt en skærpelse af målsætningsopfyldelsen. Herudover gælder det at der er udpeget nye områder, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevand. I flere af de nye områder skal der ske forbedret rensning svarende til reduktion af kvælstof (O) og fosfor (P). Revisionen af regionsplan vil give ændringer i forhold til nærværende spildevandsplan og disse ændringer skal være implementeret i nærværende spildevandsplan senest 6 måneder efter godkendelsen af regionplanen. 3.4 SPILDEVANDSPLANENS FORHOLD TIL KOMMUNEPLANEN Spildevandsplanen forholder sig til kommuneplanen således, at der er ført, og vil blive ført, offentligt spildevandsanlæg frem til de områder, hvor der er forudsat at Side 12 af 195

13 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG kunne ske udvikling. Kommuneplanen opererer i vidt omfang med at sikre rummelighed for fremtidig by- og erhvervsudvikling. Dette rummelighedsbegreb er dels affødt af restriktive centrale udspil omkring anvendelse af f.eks. kystnære arealer, og ønske om ikke at hindre de muligheder for udvikling, der måtte dukke op. Kommuneplanen følges først op investeringsmæssigt på spildevandssiden, når anvendelse af arealerne er aktuel, enten ud fra ønsker om kommunale investeringer i byudvikling, muliggjort ved den aktuelle budgetmæssige situation, eller ved udefrakommende ønsker om at investere i byudvikling. Morsø Kommune råder over et stort antal ubenyttede kommunale byggegrunde i såvel Nykøbing som de øvrige byer. Disse byggegrunde er byggemodent og kan tilsluttes det eksisterende offentlige ledningsnet. Sammenholdt med kommunens vigende indbyggertal er der således et rigeligt antal kloakerede kommunale byggegrunde til rådighed i lang tid fremover. Spildevandsplanen indeholder således ikke kommunale investeringer i byggemodning. Enkelte, aktuelle private initiativer omkring byudvikling, er taget med i planen. Spildevandsplanen er bygget op omkring kravene i kommuneplanen for Morsø Kommune. Kravene går på, at spildevandsrensningen i landdistrikterne (det åbne land) skal forbedres og gøres tidssvarende. Spildevandsplanen skal sikre, at kravet i kommuneplanen om, at der i forbindelse med byggeri i landdistrikterne skal stilles krav om tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg eller krav om lokal rensning i form af godkendt nedsivning, bliver sikret. I spildevandsplanen redegøres der jf. kommuneplanen for hvilke samlede bebyggelser der planlægges kloakeret inden for planperioden. 3.5 VANDFORSYNINGSPLAN, MORSØ KOMMUNE Spildevandsplanen skal tage hensyn til kommunens gældende vandforsyningsplan. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelser kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. I de områder, som Viborg Amt har udpeget til områder med særlige drikkevandsinteresser, må der jf. regionplanen for Viborg Amt ikke ske ændringer af arealanvendelsen til noget som er mere grundvandstruende end den nuværende anvendelse. Udover at foretage registreringer af afløbsforholdene for alle ejendomme der er tilsluttet tanktømningsordningen, undersøger Morsø Kommune tilsstanden af transportledningerne inden for oplandet. Det er vigtigt at transportledningerne ikke giver anledning til indsivning af grundvand eller udsivning af spildevand. Herudover ser kommunen på om der er samlede bebyggelser med mere end 10 ejendomme, hvorfra der kan etableres en samlet bortledning af spildevand til det offentlige afløbssystem. Disse ejendomme må dog ikke ligge mere end 200 meter fra hinanden. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal der inden der gives tilladelse til nedsivning af spildevand, undersøges om anden bortskaffelse af spildevandet kan benyttes. Side 13 af 195

14 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Vandforsyningen på Mors består af både offentlig vandforsyning, private vandværker samt mange enkeltindvindinger (ejendomme med egen vandboring/-brønd). Nykøbing M forsynes udelukkende med vand fra det offentlige vandværk, mens resten af øens byer forsynes med vand fra private vandværker (der er omkring 25 private vandværker) herudover er der omkring 1000 ejendomme med egen vandindvinding. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme i det åbne land, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbundsforholdene og hensynet til grundvandsressourcerne er i orden. Side 14 af 195

15 VISIONER OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER 4 VISIONER OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Morsø Kommune har følgende visioner og overordnede målsætninger for spildevandsområdet. 4.1 VISIONER Spildevandsanlægget på Mors skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service Spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirkningen af recipienter begrænses mest muligt 4.2 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER At spildevandet, regnvandet og slammet bortskaffes, i henhold til gældende spildevandsplan, på den mest hensigtsmæssige måde set ud fra en teknisk, miljømæssigt og økonomisk vurdering. Bortskaffelsen skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Morsø Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale At reducerer mængden af forurenende stoffer i spildevandet. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologis og større miljøbevidsthed At sikre grundvandskvaliteten ved løbende vedligeholdelse af spildevandsanlægget for at minimere udsivningen af spildevand (tætheden af kloakledningerne skal forbedres) At minimere skader og gener som følge af overbelastning af spildevandsanlægget At registrere og vurdere udledninger fra overløbsbygværker og såfremt udledningerne er uacceptable at udarbejde løsningsforslag som fjerner de uacceptable udledninger fra overløbsbygværkerne At koordinere udbygningen med regnvandsbassiner med udbygningen af det offentlige spildevandsanlæg på Mors At reduceremuligheden for indsivning af grundvand til spildevandsanlægget, for herigennem at forhindre at grundvandet bliver forurenet ved opblandingen med spildevand At basere renseanlæggenes drift på miljømæssige helhedsbetragtninger I perioden frem til 2009 vil indsatsen i Morsø Kommune blive koncentreret om Fortsat fornyelse af det eksisterende spildevandsanlæg, således at spildevand og regnvand bliver separeret Løbende udbygning af det offentlige spildevandsanlæg i områder med bortskaffelse af spildevand via septiktanke og sivedræn til nærmeste vandløb Anlæggelse af bassiner på de regnvandsbetingede udløb, således at, indsatsen for en bedre tilstand i vandløbene opretholdes, og at udløbene ikke hindre at vandløbenes målsætning opfyldes Side 15 af 195

16 VISIONER OG OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Ved udarbejdelse af spildevandsplanen er der lagt vægt på, at planen skal være dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen for de enkelte byer og ejendomme er der udarbejdet kort til hjemmesiden som beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placering og udledte mængder til vandløb og Limfjorden. På kommunens hjemmeside er det muligt at se hvorledes afløbsforholdene er i de enkelte kloakoplande i dag og hvordan spildevandsbortskaffelse skal være fremover. Herudover er det muligt at se, hvornår kommunen påtænker, at der skal ske tiltag i forhold til forbedret rensning fra enkelt ejendomme i oplandet eller etablering af offentlig kloak. Side 16 af 195

17 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING 5 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Ved en recipient forstås et vandløb, en sø eller en fjord, som modtager spildevand eller regnvand fra et spildevandsanlæg. I Morsø Kommune er der flere vandløb som modtager spildevand fra husstande og ikke alle disse vandløb kan overholde de kvalitetsmålsætninger som Viborg Amt har fastsat for de enkelte vandløb og søer. 5.1 TILSTANDEN I VANDLØBENE Oplysningerne om, hvorvidt målsætningerne for vandløbene er opfyldt er baseret på Viborg Amts tilsyn med vandløbene. Viborg amt fører tilsyn med vandløbene én gang over en 4-årig periode. Vandløbene i Morsø Kommune har det ikke alle sammen lige godt. Viborg Amts forureningsundersøgelse fra 1998 viser, at kun få af kommunens vandløb kan opfylde den målsætning der er fastsat for vandløbet i recipientkvalitetsplanen for Viborg Amt. En opfølgning på denne undersøgelse som Viborg Amt gennemførte i 2002 viser, at tilstanden i vandløbene er status quo. Vandløbenes relativt dårlige biologiske tilstand skyldes ofte forurening med organisk stof fra utilstrækkeligt renset spildevand, men følgende faktorer er medvirkende til at vandløbets tilstand bliver dårlig. Aflastning af opspædt spildevand fra overløbsbygværker i det offentlige spildevandsanlæg under regn. I spildevandsanlæg der er baseret på fællesprincippet er der ved kraftig regn ikke plads til alt spildevandet og regnvandet - overvandet der er fortyndet spildevand, bliver via overløb udledt til recipienterne. Udledning af septisk spildevand fra ukloakerede husstande. En septiktank der er tilsluttet et drænsystem udleder omkring halvdelen af det organiske stof der ledes til den. Hertil kommer køkkenbrønde og lignende, der har ringere renseeffekt. Der er ejendomme der ikke er kloakerede på Mors. Heraf har omkring halvdelen udledning til en recipient (vandløb). Bidrag fra landbruget. Mors har mange steder lerjord, hvor overfladevand under kraftig regn har svært ved at synke ned i jorden, hvorfor regnvandet løber overfladisk af. Herved transporteres organisk stof og en del af de udbragte gødningsstoffer, herunder ammoniak, med ud i recipienterne. Ammoniak er ren gift for fisk og anden ferskvandsfauna. En recipient der modtager overfladisk afstrømning af gylle én gang om året, vil være disponeret for, at være permanent dødt for rentvandsorganismer, og kun få arter som dansemyggelarver og orme vil være tilstede de såkaldte forureningsindikatorer. Vandløbenes fysiske forhold. Det er vigtigt, at vandløbenes fysiske tilstand er god. Morsø Kommune vedligeholder de kommunale vandløb på Mors enten ved maskinel oprensning eller ved håndoprensning. Side 17 af 195

18 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING For at forbedre et vandløbs biologiske tilstand skal der sættes ind dels i forhold til vandløbets fysiske forhold og dels i forhold til forureningen med organisk stof og næringsstoffer. Morsø Kommune forsøger i dialog med Viborg Amt, landmændene samt borgerne på Mors, at reducere påvirkningerne af vandløbene mest muligt. Morsø Kommune har iværksat følgende initiativer: Fjernelse af regnvandsbetingede udledninger De regnvandsbetingede udledninger til vandløb skal ifølge Regionplan for Viborg Amt være reduceret så meget, at de ikke hindre opfyldelsen af målsætningen for vandløbene. Dette tiltag skal være gennemført senest i år Morsø Kommune vil i takt med ny kloakeringer og omlægning af eksisterende fællesspildevandsanlæg til separatkloak reducere de regnvandsbetingede udledninger. Dette betyder, at nogle udløb vil blive fjernt som følge af separatkloakering af eksisterende og planlagte kloakoplande. Andre udløb vil blive reduceret ved, at der etableres forsinkelsesbassiner. Forbedret rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land Morsø har i nærværende spildevandsplan medtaget de ejendomme i det åbne land, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevandet. Der henvises til kortbilag 1 som viser de områder på Mors hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning. Der er rent lovgivningsmæssigt ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår der skal være foretaget forbedret rensning af spildevandet af de pågældende ejendomme. Morsø Kommune udsender løbende skemaer til de pågældende grundejere om, hvilke afløbsforhold kommunen har registreret på ejendommen. Grundejeren bliver bedt om at returnere skemaet til Morsø Kommune med angivelse af, om de registrerede afløbsforhold stemmer overens med de faktiske forhold samt angivelse af eventuelle uoverensstemmelser. Spørgeskemaerne om afløbsforholdene ved de enkelte ejendomme der er tilsluttet tanktømningsordningen udsendes for hvert enkelt vandløbsopland. Prioriteringen af hvornår der udsendes til de enkelte grundejere afhænger af den prioritering som Morsø Kommune har foretaget af oplandene i nærværende spildevandsplan. På baggrund af disse oplysninger inddeles ejendommene i forskellige kategorier. Alle grundejere vil indenfor de næste par år få deres afløbsforhold gennemgået af kloakforsyningen ved Morsø Kommune. Selve gennemgangen af de faktiske afløbsforhold på ejendommen gennemføres ved at medarbejdere fra kloakforsyningen besigtiger afløbsforholdene på ejendommen. Ejendomme i det åbne land, som ligger indenfor en samlet bebyggelse, eksempelvis Hesselbjerg, Vester Assels m.fl. vil blive udpeget som kloakopland Side 18 af 195

19 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING til det offentlige spildevandsanlæg. Det betyder, at ejendomme indenfor disse områder skal tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Udledninger fra landbruget Udledninger fra landbruget reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelser om erhvervsmæssigt dyrehold. Herudover har Morsø Kommune en god dialog med landmændene på Mors samt deres organisation. Vandløbenes fysiske forhold og drænledninger Morsø Kommune deltager i samarbejde mellem landmænd på Mors, landbrugets organisationer, lystfiskerforeningen, Dansk Naturfredningsforening og Viborg Amt i et projekt, som skal være med til at sikre bedre vandløb på Mors dels ved etablering af 10 meter brede græs-brak bræmmer langs vandløbene, etablering af gydebanker til fisk samt sikre en fornuftig og skånsom vedligeholdelse af vandløbene. Generelt gælder det, at vandløbene på Mors ikke kan opnå samme fald som vandløb i resten af Danmark. Dette har betydning for vandføringen i vandløbene, som desværre ikke er så god i vandløbene på Mors. En ringe vandføring i vandløbene har betydning i forhold til forureningen af et vandløb, da der ved ringe vandføring ikke skal megen forurening til for at ødelægge et mindre vandløb. Vandløbene på Mors har generelt et acceptabelt fald omkring deres udspring inde på øen. Faldet giver strømmende vand, der ilter vandløbet, og har en vis selvrensende effekt på forurening (iltforbrugende stof, ikke kvælstof og fosfor). Strækningerne med et acceptabelt fald er desværre ikke ret lange og vandløbenes udstrækning får som følge af intensivt dyrkede agerjord hurtigt karakter af egentligt afvandingskanaler, fordi de oprindelige vandløb er blevet gravet dybere og bredere for at sikre afledning af overfladevand. Når vandløbene bliver for dybe og for brede mister de deres naturlige evne til at være selvrensende og afvandingen fra vandløbet er som følge af udgravningerne blevet påvirket af vandstanden i Limfjorden. Uddybningen af vandløbene samt dræning, har resulteret i, at landbrugsjorden flere steder har sat sig betydeligt. Flere steder må det således allerede i dag konstateres, at dyrkningen ikke vil kunne sikres fremover. Det er konstateret på arealer omkring bl.a. Dueholm å, Spang å og Solbjerg å, men vil også gøre sig gældende for arealer langs andre vandløb. Med hensyn til de private drænledninger, så er disse omfattet af vandløbsloven. Dette betyder, at Morsø Kommune skal behandle dem som om, at der var tale om et vandløb. Tidligere var den almindelige praksis, at man etablerede drænrør på egen grund som kunne dræne vandet væk af ens jord. Her- Side 19 af 195

20 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING efter indgik man en aftale med naboen om, at man måtte tilslutte sine drænrør til de drænrør, der var på hans grund. Med baggrund heri kan det sluttes, at de drænsystemer der i dag ligger i landbrugsjorden fra 1920erne-1960erne ikke har tilstrækkelig kapacitet, og at kapaciteten reelt er ukendt, da man ikke har disponeret med tilstrækkelig vandmængde fra hele det ovenfor liggende topografiske opland til ledningerne. De store mængder vand som ledes til recipienterne via drænledningerne har sammen med de øvrige faktorer betydning for om målsætningen for vandløbene kan opfyldes. De beskrevne tiltag vil tilsammen være med til at sikre, at Viborg Amts krav til den forureningsmæssige tilstand af vandløbene på Mors kan overholdes. 5.2 VANDLØBENES MÅLSÆTNINGER OG TILSTAND Når Viborg Amt foretager bedømmelse af vandløbenes kvalitet ses der på vandløbets målsætning samt DVFI-indekset for vandløbet. I forbindelse med bedømmelse af vandløbene tages der udgangspunkt i følgende målsætninger samt DFVI indekset (dansk vandløbsfaunaindeks). Ved målsætningerne A, B1 og B2 skal DFVI-indekset være større end eller lig med 5, mens det for de øvrige målsætninger skal være større end eller lig med 5, for at målsætningen for vandløbet er opfyldt. Vandløbene på Mors er alle af Viborg Amt blev målsat ud fra følgende målsætninger: Skærpet målsætning A Vandløb med særlige plante- og dyrearter og der skal være mulighed for naturvidenskabelig forskning. Vandindvindingen i disse vandløb er 5%. Basismålsætning B1 Vandløbet skal være egnet som gyde- og opvækstvand. Vandindvinding i disse vandløb er 10% B2 Vandløbet skal være egnet som laksefiskevand og vandløbet skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk. Vandindvinding i disse vandløb er 15% B3 Vandløbet skal være som karpefiskevand. Vandløbet skal kunne anvendes som opholds- og vækstområde for ål, aborre, gedde og karpefisk. Vandindvinding i disse vandløb er 25%. B4 Vandløbet skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv (uden fiskeinteresser). Vandindvinding i disse vandløb er 25%. Side 20 af 195

21 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Lempet målsætning C Vandløb, der alene anvendes til afledning af vand. Vandindvinding i disse vandløb er 50%. D Vandløb der er påvirket af spildevand. E Vandløb der er påvirket af grundvandsindvinding. F Vandløb der er påvirket af okker. Herudover har undersøgelser udført af Viborg Amt dannet grundlag for, at DFVIindekset for det enkelte vandløb er blevet bedømt. Ved DFVI-indekset indikerer faunaklasse 7 et vandløb som praktisk taget er uden påvirkning og faunaklasse 1 et vandløb som er meget stærkt påvirket og som har meget lidt liv (stærkt forurenet vandløb). De forskellige DFVI-indeks er: 1 Overordentligt stærkt forurenet og med en særdeles ringe biologisk vandløbskvalitet 2 Meget stærkt forurenet og med en meget ringe biologisk vandløbskvalitet 3 Ret stærkt forurenet og med ringe biologisk vandløbskvalitet 4 Noget forurenet og med en noget forringet biologisk vandløbskvalitet 5 Ret svagt forurenet og med en god biologisk vandløbskvalitet 6 Meget svagt forurenet og med en meget god biologisk vandløbskvalitet 7 Praktisk taget uforurenet og med en særdeles god biologisk vandløbskvalitet I forslaget til regionplan 2005 er der sket ændringer af målsætningerne for mange af vandløbene i regionen, herunder vandløbene på Mors. Herudover skærpes kravene til miljøtilstanden, idet en opnået miljøtilstand bør inddrages generelt. På Mors er flere vandløb påvirket af flere af de ovennævnte forhold og dermed kan målsætningen for vandløbet ikke opfyldes. Viborg Amts udpegninger af, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevandet betyder, at ejendomme i oplandene til de i Tabel 1 angivne vandløb skal have forbedret rensningen af spildevand. Alle vandløb på Mors samt Amtets kvalitetsvurdering af vandløbet er angivet på kortbilag 1. Recipient DVFI DVFI Målsætning Målsætning opfyldt Fysisk tilstand Tiltag Målsætning ændres til Alsted Grøft 2 Uændret C Nej Dårlig Forurening og fysik Birkemose Bæk 3 Uændret B3 Næsten Dårlig Fysik Bæk Å 3 Uændret B2 Nej Forringet Forurening og fysik Dushøj Bæk * 3 Lidt bedre B1 Nej Dårlig Forurening og fysik Frostkær Å 2 Uændret F Nej Dårlig Forurening Side 21 af 195

22 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Glomstrup Bæk 1 Meget ringere C Nej Dårlig Forurening og fysik Gullerup Bæk 4 Lidt bedre B2 Næsten Dårlig Fysik Hanstholm Å 2 Lidt ringere C Nej Dårlig Forurening og fysik Hundsø Kanal 3 Lidt bedre B3 Næsten God Forurening Lyngbro Bæk 3 Uændret B3 Næsten Dårlig Fysik Løngård Bæk 4 Uændret B3 Ja Forringet (Fysik) Mygdam Å 3 Uændret B2 Nej Dårlig Forurening og fysik Sejerslev Bæk 1 Meget ringere B3 Nej Dårlig Forurening og fysik Sillerslev Å 3 Uændret B3 Næsten Forringet Fysik Skarum Å 2 Lidt ringere B2 Nej Dårlig Forurening og fysik 3 Lidt ringere B2 Nej Dårlig Forurening og fysik Thissingvig Nordre Kanal Tødsø-Alsted Bæk 2 Lidt ringere B3 Nej Forringet Forurening og fysik Vandbøl Bæk * 1 C Vandløb ved Højris * 6 Lidt bedre B1 Ja God Ingen Vittrup Strøm 4 Uændret B1 Næsten Forringet Fysik Tabel 1: Vandløb på Mors som er beliggende indenfor Amtets udpegninger. Kursiv angiver, at der er tale om et vandløb som er påvirket af spildevand og almindelig skrift angiver at det udelukkende er de fysiske forhold der skal forbedres. B3 Udover de vandløb der er angivet i Tabel 1 er en række mindre vandløb muligvis påvirket af spildevand fra ejendomme i det åbne land samt regnvands betingede udledninger fra det offentlige afløbssystem. De pågældende vandløb har tilløb til et af de ovennævnte vandløb og er derfor ikke specifikt medtaget i Tabel SPILDEVANDSRENSNING FRA EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Morsø Kommune har for at sikre, at tiltagene omkring forbedret spildevandsrensning fra enkelt ejendomme i det åbne land rent faktisk har en effekt, fået foretaget en ekstern vurdering af, om spildevandsudledningerne fra de pågældende ejendomme har en negativ effekt på opfyldelsen af vandløbenes målsætninger. Der er kun foretaget beregning på de overordnede vandløb, men alle ejendomme indenfor vandløbets opland er medtaget. Vandløbene samt vandløbsoplandene er angivet på kortbilag 3. Vurderingen er blandt andet foretaget af Hedeselskabet på baggrund af oplysninger fra Viborg Amt (recipientplan samt topografiske data) samt oplysninger fra BBR (Bygnings og bolig registret, hvor grundejere selv skal indberette relevante oplysninger om blandt andet afløbsforhold for ejendommen). Vurderingen viser belastningen af de enkelte vandløb, der henvises til Tabel 2. Side 22 af 195

23 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Recipient (indsatsområde) Areal Forurenere BI 5 N P [ha] [antal ejendomme] [PE] [kg/år] [kg/år] [kg/år] Alsted bæk Birkemose bæk Bæk Å Dushøj Bæk Frostkær Å Glomstrup Bæk Gullerup Bæk Hanstholm Å Hundsø Kanal Lyngbro Bæk Løngård Bæk Mygdam Å Sejerslev Bæk Sillerslev Bæk Skarum Å Thissigvig Nordre Kanal Tødsø-Alsted Bæk Vandbøl Bæk Vandløb ved Højris Vittrup Strøm Total Tabel 2: Recipientbelastning fra ejendomme i det åbne land fordelt efter indsatsområde. Belastningen er fundet som 2,3 beboere pr. ejendomme, baseret på registrerede ejendomme og et indbyggertal på Kursiv angiver de vandløb hvor ejendommene samlet set giver en belastning på 30 PE eller derover. 30 PE er grænsen for om en bebyggelse betragtes som en samlet bebyggelse og dermed om der skal kloakeres eller ej. Tekst angivet med normal skrift angiver vandløbsoplande med en samlet belastning på mindre end 30 PE. Disse oplande er medtaget som følge af amtets seneste regionplanudpegninger. Der regnes med 4,4 kg N/PE og 1kg P/PE. På baggrund af medianminimumsvandføring for de enkelte vandløb samt sammenhængende mellem strømforhold, forureningsgrad og indhold af iltforbrugende stoffer kan det sluttes, at BI 5 indholdet højest må være mellem 2 og 3 mg/l. Da vandløbene på Mors generelt har en ringe vandføring kan det være lidt problematisk at sikre medianminimumsvandføringen. Beregningerne viser, at ejendommene i oplandene til Alsted grøft, Bæk Å, Dushøj Bæk, Frostkær Å, Glomstrup Bæk, Hundsø Kanal, Lyngbro Bæk, Løngård Bæk, Mygdam Å, Sejerslev Bæk, Sillerslev Å, Skarum Å, Tødsø-Alsted Bæk, Vandbøl Bæk og Vandløbet ved Højris udgør et problem i forhold til opfyldelse af målsætningerne for de pågældende vandløb. Der henvises til Tabel 3. Herudover så viser beregningerne at ejendommene i oplandene til Birkmose Bæk, Gullerup Bæk, Hanstholm Å, Thissigvig Nordre Kanal samt Vittrup Strøm (er udtaget af amtets nye udpegninger) sandsynligvis ikke udgør et problem i forhold til opfyldelse af målsætningerne for de pågældende vandløb. Der henvises til Tabel 3. Side 23 af 195

24 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Recipient (indsatsområde) BI 5 [mg/l] Udgør ejendommene et problem? [Ja, Nej, Måske] Bemærkning Alsted Grøft 10,29 Ja Forurening Birkmose Bæk 2,39 Nej DVFI-mål næsten opfyldt Bæk Å 2,81 Måske - Dushøj Bæk * /2,45 Ja/Ja Forurening. Intet vand i vandløbet Frostkær Å 2,70 Måske - Glomstrup Bæk 5,12 Ja DVFI-mål næsten opfyldt Gullerup Bæk 2,32 Nej Dårlig fysisk forhold Hanstholm Å 1,90 Nej DVFI-mål næsten opfyldt Hundsø Kanal 7,05 Ja Forurening Lyngbro Bæk 2,71 Måske Leder til Jølby Nor (sø med høj målsætning) Løngård Bæk 2,63 Måske Målsætning opfyldt Mygdam Å 3,03 Måske Består af flere opstrøms vandløb Sejerslev Bæk 5,37 Ja Ikke opfyldt nedstrøms Sejerslev renseanlæg Sillerslev Å 3,47 Måske Dårlig fysisk forhold Skarum Å 3,06 Måske Dårlig fysisk forhold Thissingvig Nordre Kanal 2,45 Nej DVFI-mål næsten opfyldt Tødsø-Alsted Bæk /5,32 Ja/Ja DVFI-mål næsten opfyldt Vandbøl Bæk * 3,38 Ja - Vandløb ved Højris * 2,88 Ja Kun øverste del af vandløbet er inkluderet Vittrup Strøm 2,43 Nej DVFI-mål næsten opfyldt Tabel 3: BI 5 koncentration fra ejendomme i oplandet inkl. baggrundsbelastning samt vurdering af om udledninger fra ejendommene udgør et problem i forhold til opfyldelse af målsætningerne for vandløbene. Kursiv angiver, at ejendommene i vandløbets opland teoretisk udgør et problem i forhold til opfyldelse af målsætningen for vandløbet. Almindelig tekst angiver, at ejendommen teoretisk ikke udgør et problem i forhold til opfyldelse af målsætningen for vandløbet. 5.4 SAMLET BELASTNING FRA REGNVANDSBETINGEDE UDLØB Morsø Kommune har udarbejdet en opgørelse over de regnvandsbetingede udløb til recipienterne fra pumpestationer og renseanlæg. Opgørelsen over belastningerne før og efter kloakering er vist i Tabel 4. Der henvises til bilag 2, som viser udløbsskema for kloakoplandene. Recipient Årlig belastning fra regnvandsbetingede udløb (indsatsområde) Status Plan Volumen [m3] COD [kg] N [kg] P [kg] Volumen [m3] COD [kg] N [kg] P [kg] Bryde bæk Centrum Bæk Dam i Marienlyst park Dueholm Å Dræn v/ Hvidbjerg Side 24 af 195

25 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Dræn nord for Sundby Ejstrup Bæk Elsø Bæk Emb Å Frostkær Å Frøslev Bykær grøft Frøslevgård grøft Grøft til Lyngbro Bæk Grøft til Rovvig Grøft v/ Ørding Helligånds Å Hovmølle Bæk Hundsø Kanal Klosterfjorden Krorenden Legind Å Limfjorden Lundkjærvejs sø Lyngbro Bæk Lødderup Bæk Mejerirenden Pudsgård Bæk Redsted Bæk Rugvang grøft Sallingssund Sandholm Bæk Sdr. Mølle Bæk Sejerslev Bæk Sillerslev Å Skarum Å Solbjerg Å Spang Å Storup Å Styvel Bæk Sø i anlægget Sø i Fuglsø Parken Thorup-Skallerup Bæk Tilløb/Ejstrup Bæk Tilløb/Lyngbro Bæk Tilløb/Thorup-Skallerup Bæk Tilløb/Votborg-Tæbring Å Trælborggrøft Tødsø-Alsted Bæk Vadkær Å Vandløb v/sundby Vejerslev Bæk Vestre afvandingskanal Vilsund Vittrup Strøm Votborg-Tæbring Å Ørding Bæk Østre afvandingskanal Kommunen i alt Side 25 af 195