De skal komme fra øst og vest

Transkript

1 97. årgang januar - marts 2017 nr. 1 De skal komme fra øst og vest Af Hanne Frøkjær-Jensen, Haderslev Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget. (Matt 8,11) Jeg sad med en halv snes muslimske kvinder fra fem forskellige lande og havde danskundervisning. Vores emne var død, begravelse og tro og traditioner. De fortalte mig om deres tro, skikke og forestillinger, og der bredte sig en dyster og tung stemning i klassen. De gruede for dommedag og for det øjeblik, de skulle stå alene foran Allah og have deres livs regnskab gjort op. "Der er jo ingen, der ved, om man har været god nok til Paradis", sagde de. "Og ingen ved, om Allah vil være nådig. Man kan nemt ende i Helvede for evigt." Så ville de vide, hvad jeg troede på. Jeg fortalte enkelt om Jesus, som på korset havde gjort mit livs regnskab op, og nu som den levende frelser ville være sammen med mig i livet og gennem døden. Og på dommens dag vil han sige til Gud, at han har betalt alt for mig, så Gud vil byde mig velkommen i sit Paradis. Så kom det lige så stille fra en af kvinderne: "Det er da meget bedre, det vil jeg hellere tro på." De andre gav straks deres tilslutning. Aldrig havde de hørt noget så godt. Med Bibelens vidnedsbyrd bag mig kunne jeg sige til dem: "Værsgo! Jesus vil også være jeres frelser. Han er kommet, fordi Gud elsker hele verden og gerne vil frelse hver eneste af os fra at gå fortabt." Dette urimeligt gode frelsestilbud må vi dele ud af. Gud ønsker, at de, der kender ham, skal være med til at udbrede kendskabet til ham, for at det må ske, som Jesus sagde: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget

2 Ferie med indhold En efterårsrejse til Tabora blev anledning til et gensyn med gamle venner og en mulighed for at undervise både præster og evangelister i Brødremenigheden. Gensyn med Tanzania Der står september 2016 i kalenderen og to ugers efterårsferie blev tilbragt under Tanzanias dejlige, solfyldte himmel. Fra var jeg med hele familien, hustru og fire børn, så heldig at arbejde for BDM i Tanzania, først i Sikonge som lærer på Bibelskolen Lusangi og siden på universitet TEKU i Mbeya. Nu er jeg sognepræst i Hjordkær, og en del af mit hjerte er vist blevet forlagt i Tanzania. Mangel på uddannede præster Ved ankomsten til Tabora fik jeg to dage sammen med præster, som er i gang med en opgradering af deres uddannelse. Flere af dem kender jeg fra tidligere. Af Robert Strandgaard Andersen Sognepræst, Hjordkær Mange præster i kirken omkring Tabora har minimal uddannelse, dvs. den toårige bibelskole, hvis formål er at uddanne evangelister og ikke præster. Men mangel på uddannede præster har medført, at mange uden uddannelse til det alligevel er blevet ordineret. En gruppe af dem er nu under videreuddannelse og må være hjemmefra i ugedagene for så i weekenden at passe deres kirker og familier. De heldige bor i forvejen i Tabora og skal derfor ikke rejse så langt. Jeg underviste dem i det at prædike. Ikke for at lære dem, hvordan de skal virke engagerede på prædikestolen, det klarer de fint. Men mere noget med indholdet. Hvor mange pointer kan en menighed forholde sig til på en gang? - 2 -

3 Hvordan bruger man teksten? Må man godt fortælle om egne udfordringer, eller skal præsten fremstå som en åndelig superhelt, man kan læne sig op ad? Kæmpe privilegium Mit besøg passede med at Jens Peter Rejkær, Knud Knudsen og Mirjam Bøytler kom til Tabora den weekend for at mødes med kirkens ledelse. Om søndagen fik jeg lov til at prædike i domkirken i Tabora overfor hele kirkens ledelse og den talstærke menighed, og det var et kæmpe privilegium. Senere på formiddagen blev jeg så fragtet ud til en anden kirke, hvor der var børnefestgudstjeneste, en årlig begivenhed, hvor børnene leder gudstjenesten, bliver klædt på i ens farver og efter gudstjenesten får serveret festmad og modtager gaver. Den varede imponerende to en halv timer. De ældste fik to skolehæfter og kuglepenne. De yngre mindre gaver. Men ingen brok, kun glade smil. Var gudstjenesten i domkirken et privilegium, var en børnefestgudstjeneste et kæmpe privilegium. Jesus i hjertet Ugen efter bød på undervisning af evangelisteleverne på Lusangi i Sikonge. De fleste unge mennesker med kun 7 års skolegang og en stor begejstring over Jesus i hjertet. De får to års uddannelse for derefter at komme ud til deres små lokale menigheder, der aldrig vil kunne lønne dem. Sognepræster har op til 16 menigheder at passe, så evangelisterne er dem, der får menigheden til at fungere til hverdag. Her blev det til tre dage om forkyndelsen, og sulten og lysten til at lære var til at føle på. Ezekiel gør en forskel Så var jeg til bryllup hos Ezekiel og hans hustru. Ezekiel er en tidligere elev fra Lusangi, som siden er blevet lærer for klasse og har startet en NGO, dér hvor regeringen flyttede ham hen efter endt uddannelse. Har Gud sat mig her, skal jeg gøre en forskel. Det gør han med sit arbejde og sin NGO, der bl.a. hjælper AIDS-ofre, lærer folk at læse, sikrer folk juridiske dokumenter på deres jordlodder. Man kan mene meget om at sende penge til Tanzania, men får man hjulpet flere som Ezekiel, så er der håb. Han elsker Jesus. Elsker sit folk og bruger sit pund på den lod, ham blev givet. Håb for Tanzania Så mit spinkle håb er, at nogen af de elever, jeg mødte denne gang, måske er de næste, der sætter alt ind på at tjene Gud på den lange bane, og at Tanzania på den måde tager de skridt fremad, som der er stort behov for. Sikke et privilegium at kunne holde ferie på denne måde. Og tak til BDM for muligheden

4 Oplæring blandt verdens kristne Mads er i øjeblikket på Christian College i England. Han er der som et led i sin uddannelse til senere tjeneste på missionsmarken. Han skriver om sine indtryk fra stedet. Af Mads Refshauge Jakobsen, missionær under uddannelse All Nations Christian college ligger ca. 45 min. fra London Centrum. Skolen ligger på en bakketop uden for en lille by kaldt Standstead Abbotts. Til daglig går her omkring 100 elever, hvor ca. halvdelen oprindeligt er fra England. Den resterende halvdel kommer fra 26 andre nationer på verdensplan, og det kan jo være ganske interessant at have med andre kulturer at gøre, men det er også meget spændende, når vi alle kommer fra forskellige kirker. Lærerne er opdelt på samme måde; de fleste er englændere med missionserfaring, og resten er fra syd, nord, øst og vest - alle med missionserfaring. Undervisning i høj kvalitet All Nations er et universitet godkendt af Open University. Det vil sige, at 3 år her giver en bachelorgrad, og med 2 år ude i marken og et år mere på skolen kan det give en master i internationale studier i Bibelen, kulturer og religioner. Det er et stort stykke arbejde at være en godkendt uddannelse, især når man oprigtigt tror på det, der bliver undervist i. Hvert år kommer tre til fire folk fra Open University og tjekker, om skolen nu overholder undervisningsstandarden. Hvert fjerde år kommer der en komite på seks personer, hvor hele skolen bliver undersøgt. Dette er værd at kæmpe for, både for at opretholde en undervisning i høj kvalitet, men også for at folk uden for EU kan søge visum. Var skolen ikke godkendt, var dette ikke muligt. Ligesom alle andre i England lige nu, er skolen også meget spændt på, hvad Brexit fører med sig, især vedrørende visa og handelsregler. Vi må selv finde et ståsted I den generelle undervisning kan det ikke umiddelbart mærkes, at vi er opdraget forskelligt i den kristne tro. Mange ting i Bibelen er jo, som de nu engang er, og der bruges ikke så meget tid i undervisning på at diskutere, hvilken holdning vi hver især har, men mere hvilke forskellige holdninger der findes, og at vi selv må finde et sted at stå. Undervisning i kulturforståelse, - 4 -

5 vaner og historien bag kultur og vaner er til gengæld en smal sag at lære, når alle kontinenter er repræsenteret i klassen. Mange ting kan der undervises i, for eksempel at sådan gør nogen, før de spiser, men hvorfor de gør det, er ikke altid lige klart. Når man har en person fra D.R. Congo i sin klasse, så fortæller han jo bare hvorfor, og hvor det kommer fra, at de gør sådan, inden de spiser. Det gør, at der er meget mere tid til at gå i dybden med flere ting, da vi tilsammen har en meget bred viden. Fokus på Bibelen i min opvækst At være opvokset i IM- eller LMsammenhænge, hvor der er stort fokus på teologisk lære, og at vide, hvad der rent faktisk står i Bibelen, er intet mindre end guld værd! Den grundlæggende teologi, der bliver undervist i, er meget lig med alt, hvad jeg har lært igennem min opvækst. Teologiske udfordring Den største teologiske udfordring fra mit udgangspunkt er, at barnedåb ikke umiddelbart er praktiseret. De har ikke noget imod det, men der holdes dog fast i, at det kun handler om, at man selv vælger at følge Jesus. Det kan starte en stor diskussion hjemme i Danmark, om hvorvidt man bør døbes som barn eller voksen. Så det mest frustrerende ved denne debat er, at det kan føles som om, de har nedprioriteret dåben så meget, at det ikke er værd at have en debat om. Derfra ser det til gengæld ud til, at det kun er bagateller, vi ikke gør på samme måde, stort set verden over. Det kan forbavse mig til tider, hvor ringe undervisning andre har modtaget, også i europæiske lande. Det har dog også åbnet mine øjne for, at vi som helhed ikke lægger nok vægt på åndsliv. Åndsliv er meget mere end tungetale og helbredelser. Nye opgaver til os hver dag Helligånden er verdens sejeste og stærkeste ånd og er med os hver dag. Helligånden opbygger os og giver os styrke til at vidne om Gud og hans kærlighed, hvor end vi går. Det kan betyde, at hvis -5-

6 man lytter, skal man rent faktisk snakke med damen foran i køen nede i Brugsen. Vi må alle lære at lytte til Helligånden, som bor indeni os. Vi er alle sendt ud på den samme mission: at vidne om Jesus Kristus. Den eneste forskel, der er på vores kald, er stedet og de forskellige evner, vi har til opgaven. Vi lever for vores Gud, og han lever hver dag. Det kan medføre, at der er nye opgaver hver dag til at bringe Guds rige tættere på jorden. Vi skal være vidner All Nations Christian College har bekræftet, at min opdragelse i troen har været god, og at der er blevet taget hånd om alt det centrale, alt det vigtigste. All Nations har også lært mig, at det hele er meget mere levende, end jeg før har troet. Da Jesus sagde, at tro kunne flytte bjerge, så mente han det. Da Jesus sagde, han sendte en til os efter ham, så mente han det. Lad os med den kraft - givet til os af Jesus Kristus - vidne om vores frelser, så vi alle kan mødes i det nye Jerusalem! Unge volontører i BDM Vi er så privilegeret i BDM, at vi i dette forår har 11 volontører sendt af sted til Tanzania, til henholdsvis Rukwa og Tabora provinsen. Vi har volontører både på Peters House i Sumbawanga, Cheke Chea og PHC projektet i Kipili, praktiske volontører, hvor der er brug for det, og som noget nyt har vi volontører i Sikonge. I Sikonge skal volontørerne arbejde i Cheke Chea og være sammen med bibelskoleeleverne på Lusangi bibelskole. Vi går en spændende tid i møde i Sikonge og ser frem til at starte dette nye volontør-sted op. De to volontører i Sikonge: Tine Elmelund Christensen og Pauline Kofod Damm Begge har i efteråret 2016 arbejdet i landsbyen Kipili ved Tanganyikasøen

7 BDM søger en ny missionær På siden her ses en annonce, hvor BDM søger en missionær/missionærfamilie til arbejdet i Tanzania. Vi opfordrer vores læsere til at være med til at bede om, at nogen vil søge stillingen SPÆNDENDE JOB I TANZANIA BDM søger en missionær eller missionærfamilie, som kan se sig selv i et spændende miljø i Kipili ved Tanganyikasøen i Tanzania. Bopæl og primært arbejdssted: Missionsstationen i Kipili ved Tanganyikasøens bred i Tanzania. Moderne kommunikationsmidler forefindes, og der stilles bil til rådighed. Vi søger: En missionær eller missionærfamilie, der kan se sig selv som medarbejder i Brødrekirken i Tanzania. Arbejdet: Evangeliserende og opsøgende missionær med ansvar for missionsstationen i Kipili. Arbejdet omfatter bl.a. bibelundervisning, opsøgende arbejde i området, ansvar for unge volontører. Vi forventer: Personligt kristen med vidsyn og sund teologi og med god evne til indlevelse i Brødrekirkens identitet og lokale kultur. Godt helbred og god fysisk form er nødvendigt, ligesom du må være psykisk stabil og have gode samarbejdsevner. Kontakt: General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær, tlf / jpr@bdm-dk.dk for en stillingsbeskrivelse eller en snak om, hvad du kan byde ind med

8 Indbydelse til missionsfest Den 21. maj samles vi til Missionsfest i Christiansfeld. Det glæder vi os til. I år bliver det lidt anderledes på grund af de ændringer, som SKAT har vedtaget. BDM er blevet en almennyttig forening. Det ændrer intet i forhold til vores grundlag og formål. BDMs formål er stadig at tage del i den kristne kirkes sendelse med evangeliet til alle folk. En årlig generalforsamling Men det indebærer bl.a., at vi skal have mindst 300 medlemmer (og det er vi taknemmelige for, at vi allerede har), og at der skal afholdes en årlig generalforsamling. Den afholder vi i forbindelse med Missionsfesten. Af Jens Peter Rejkjær General- og missionssekretær Vi forventer, at alle, der deltager i Missionsfesten, også er til stede ved generalforsamlingen. Gæster ved missionsfesten Vi glæder os til at se mange til Missionsfesten. Biskop Sten Skovsgaard prædiker, og vi får bl.a. besøg af Marjo og Bert, der er ansat i sundhedsprojektet ved Tanganyikasøen, ligesom Mads Refshauge Jakobsen, der p.t. studerer ved All Nations Christian College i London, også vil være med. Foreningen Sennepskornet (tidligere 10-øre foreningen) Formand: General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær Kasserer: Morten Olesen Layout: Hanne Pihl Nørregade 14, 6070 Christiansfeld Tlf , Mail: bdm@bdm-dk.dk Bank: , Giro: MobilePay: Oplag: 400 eks. Årsløsen 2017: Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. (Ez 36,26) - 8 -