Habitat- og fuglebeskyttelsesområder Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark

Transkript

1 Habitat- og fuglebeskyttelsesområder Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark 1

2 1. Beskrivelse af området Habitatområder: H84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark 1322 hektar Fuglebeskyttelsesområder: F58 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark 1322 hektar Områdets centrale elementer er Hostrup Sø og omkringliggende moser. Det samlede areal af de delvis afgravede moser i området er lidt større end søens areal. Med et areal på 202 ha er Hostrup Sø den største naturlige ferskvandssø i Sønderjylland. Søen har en gennemsnitlig dybde på 2,1 m og en maks. dybde på knap 7 meter. Søen tilføres vand fra to betydende vandløb samt fra en række mindre drængrøfter og kanaler. Hovedtilløbet, Humlebæk i den nordøstlige del, modtager vand fra Spangtoft Mose, som indtil midt i 1980 erne blev anvendt til udledning af spildevand fra en destruktionsanstalt. Søens afløb er i den sydlige ende og udmunder i Bjerndrup Mølleå. Oplandet er relativt lille, hvilket er medvirkende årsag til vandets forholdsvis lange opholdstid på ca. ét år (i 2005). Hostrup Sø var tidligere kendt som Danmarks største lobelie-sø. De største åbne vandflader i moseområdet vest for Hostrup Sø er Sø 262 v. Kliplev (20 ha), Sø 265 v. Kliplev (7,8 ha) samt Hjulsø (3 ha), som alle er brunvandede og forholdsvist lavvandede søer opstået i forbindelse med tørvegravning. I den østlige del krydser et randmorænestrøg gennem habitatområdet. En del almindelige landbrugsarealer indgår i habitatområdet, disse arealer drives generelt relativt ekstensivt. Landskabet er stærkt kuperet-lukket i randmorænen og lukket-tilgroet i Vestermose. Søen giver mulighed for lange blik, men dette landskabsrum er skarpt afgrænset af skov. Der er relativt åbent nord for søen. Moserne mod vest er vidtstrakte, skovprægede, med få, afgrænsede og åbne områder. Hele den vestlige del virker opdelt/relativt lukket. Jordbunden er sandet-gruset, i randmorænestrøget gruset-stenet og med stor variation indenfor små afstande. Mosearealerne har tørvebund, generelt under 0,5 m i tykkelsen. De største mægtigheder ligger omkring1 m, nord for søen. Mange steder er tørven helt bortgravet ned til underliggende sand og grus. Området afvander mod syd til Bjerndrup Mølleå. De vestlige moser afvander gennem et komplekst grøftesystem den nordlige del til Hostrup Sø og den sydlige del direkte til Bjerndrup Mølleå. Randmorænestrøget var historisk overdrev for Felsted sogn og Søgård Gods (Bjergskov). Der forekommer strøsten med spor af stenhugning. Store dele blev tilplantet med Sitka i slutningen af 1920 erne. Dele af området omkring Bjergskov er fredet for at bevare natur og landskab (Fredningskendelse 1927 a og b, Fredningskendelse 1986). 19 ha plantage indenfor fredningen blev ryddet 1984, og plejes nu for genskabelse af overdrev. Overdrevet i Bjergskov er et af landsdelens artsrigeste lokaliteter, med omkring 130 arter af karplanter. Der er en meget interessant svampeflora med mange arter, som er tilknyttet gamle græsgange, der ikke er gødet. Fem arter er ganske sjældne, og der er registreret over 24 arter af vokshatte ( Det er en af landsdelens bedste lokaliteter for dagsommerfugle (Tolsgaard, 2005). Tørvegravning i moserne fandt sted, indtil ca. 1960, i de vestlige moser i stor, delvis industrialiseret skala. Den sydøstlige del er, siden 1945, militært øvelsesterræn og skydebane med sikkerhedszone i søens nordlige del og i mosen nord for søen. I søens sydvestlige hjørne ligger Stevninghus Spejdercenter, der afholder sommerlejre med op til deltagere. 2

3 Havørn, Fiskeørn, Rørdrum, Rørhøg, Trane, Rødrygget Tornskade, isfugl og Mosehornugle forekommer i området, hvor de raster og fouragerer. Stor Hornugle yngler i områdets østlige del. Nedenstående tabel giver et historisk overblik over antallet af ynglepar for arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006a; Skov- og Naturstyrelsen, 1995). Art fra fuglebeskyttelsesdirektivet (SNS) 1989 (SNS) (DMU) (DMU) Engsnarre - - 0? Havørn Hvepsevåge ? Isfugl - - 0? Krikand Mosehornugle Plettet Rørvagtel Rødrygget Tornskade Rørdrum Rørhøg ? Skeand Stor Hornugle Tinksmed Trane Der er fundet spor af Odder i området (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006b) og registreret Stor Vandsalamander. 2. Udpegningsgrundlag: Habitatområder Naturtyper: Nedenfor er angivet de naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Skovnaturtyper er kortlagt af Skov- og Naturstyrelsen (SNS) i 2006 og arealerne fremgår af skovbasisanalyserne. (1) Skovbevokset tørvemose (type 91D0) er dog kortlagt i henhold til luftfoto og lokalkendskab, hvorefter arealet er beregnet. Naturtypen 4010 er ikke fundet ved eftersøgning, mens naturtypen 3130 ikke er eftersøgt. De øvrige naturtyper er kortlagt af Sønderjyllands Amt i (NOVANA-kortlægning, ). 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Områdekode Habitatnaturtype Areal (ha) H84 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter Ikke 3130 ved bredden eftersøgt 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 0, *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 36, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 125, Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 27, Bøgeskove på morbund med kristtorn SNSkortlagt 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 139,10 (1) SNSkortlagt Habitatområder Arter: 3

4 Områdekode H84 Art Stor vandsalamander Fuglebeskyttelsesområder Arter: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Områdekode Art Status Bestand F58 Rørdrum Y 1-2 Trane Y 0-1 Havørn Y 0-1 Rørhøg Y 0-2 Tinksmed Y 0 Mosehornugle Y/T 0/4-5 Stor hornugle Y 1 Kendte og potentielle levesteder Der er fundet spor af Odder i områdets nordvestlige del (2004), og den er også angivet fra den sydlige ende af Hostrup Sø (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006b). Odder må antages at kunne forekomme i hele den vestlige del af området, inklusive de støre tørvegrave. Havørn har ynglet udenfor området de senere år. Den bruger primært Hostrup Sø som fødesøgnings-område, men kan forekomme over hele habitatområdet. Derfor er den ikke angivet på kortbilag K3. Rørdrum er hørt paukende i både den nordlige og sydlige del af Hostrup Sø, men yngleforekomster er ikke bekræftet. Rørhøg ses jævnligt i området, også i yngletiden, men er ikke bekræftet som ynglefugl de senere år. Trane er observeret fast i yngletiden i moseområderne mod vest (2005), men ynglesucces kan dog ikke bekræftes. Det anses for sandsynligt, at Tinksmed vil kunne bruge de nordlige dele af moseområdet mod vest som ynglested, men arten er ikke registreret de senere år, måske fordi arealerne trods alt er for tilgroede. Det samme kan gælde for Mosehornugle, som ses på træk hvert år, men forsvinder igen fra starten af maj. Stor Hornugle har holdt til fast i en halv snes år i områdets østlige del. Den yngler enten i habitatområdet eller i et grusgravsområde mod syd, omkring Vilsbæk muligvis er der to par med hver sit redeterritorie. Rødrygget Tornskade er observeret jævnligt i områdets nordøstlige del, yngleforekomster har ikke kunnet bekræftes. Fiskeørn er observeret fouragerende under fugletællinger i NOVANAprogrammet Hostrup Sø er tilholdssted for mange rastende fugle i træktiden. I anden forbindelse er der registreret Stor Vandsalamander i områdets sydlige del. Udfra registreringer udenfor habitatområdet kan det antages, at Stor Vandsalamander er udbredt indenfor habitatområdet, hvor der findes egnede ynglevandhuller primært i den østlige del. 3. Datapræsentation: 4

5 Oversigt over tilgængelige data: Habitatnaturtype Bilag NOVANA Andre data 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske - NOVANA, Regional planter ved bredden søer overvågning 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng - SJA - Kortlægning 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur B.1.1. SJA - bund Kortlægning 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse B.1.2. SJA - Kortlægning 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand B.1.3. SJA - Kortlægning 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn - - SNS kortlægning 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser - - SNS kortlægning 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld - - SNS kortlægning Art fra habitatdirektivet Bilag NOVANA Andre data Stor vandsalamander Art fra fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag NOVANA Andre data Rørdrum Bilag 2, Søovervågn. DOF, 2006 DOF-udtræk Trane Bilag 2, Overvågning DOF, 2006 DOF-udtræk Havørn Bilag 2, - DOF, 2006 DOF-udtræk Rørhøg Bilag 2, - DOF, 2006 DOF-udtræk Tinksmed Bilag 2, - DOF, 2006 DOF-udtræk Mosehornugle Bilag 2, - DOF, 2006 DOF-udtræk Stor hornugle Bilag 2, DOF-udtræk - DOF, Foreløbig trusselsvurdering: På baggrund af de tilgængelige data om naturtyper og arters forekomster, er der foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod arterne og naturtyperne i Natura 2000 området. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en negativ betydning for naturtilstanden. De største trusler er gennemgået i de følgende afsnit ( ) Eutrofiering Hostrup Sø er i regionplanen målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde (målsætning A 1 ). Målsætningen er ikke opfyldt, hvilket bl.a. skyldes at søen har et for højt fosforindhold, som resulterer i øget planteplanktonbiomasse og forringet sigtdybde. Ved udarbejdelse af vandrammedirektivets basisanalyse er det vurderet, at Hostrup Sø bl.a. pga. eutrofiering er i risiko for ikke at nå den gældende regionplans målsætning ved udgangen af 2015 (Sønderjyllands Amt, 2006). Det 5

6 samme gælder desuden for de øvrige målsatte søer beliggende i habitatområdet (Hjulsø, Sø 232 v. Kliplev samt Sø 265 v. Kliplev). Hostrup Sø var tidligere kendt som Danmarks største lobelie-sø (Andersen, 1936), men dræning og tørvegravning, intensivering af landbruget samt udledning af spildevand fra en destruktionsanstalt har ført til forøget tilførsel af næringsstoffer, som videre har resulteret i øget planteplanktonbiomasse og forringet sigtdybde. Eutrofieringen har betydet, at søens tidligere udbredte vækst af grundskudsplanter som Strandbo, Lobelie, Sortgrøn Brasenføde og Pilledrager er gået kraftigt tilbage, og blandt grundskudsplanterne er der i dag kun en sparsom tilstedeværelse af Strandbo tilbage. Hostrup Sø indgår som intensiv overvågningssø i NOVANA-programmet for søer. Resultater fra tyder på, at vandkvaliteten er forbedret på en række punkter, bl.a. er søens fosforindhold reduceret, og søens sigtdybde er forbedret. Disse fremskridt har dog ikke været tilstrækkelige til f.eks. at forhindre en fortsat tilbagegang af Strandbo. En medvirkende årsag til grundskudsplanternes tilbagegang er også, at den omkringliggende tagrørsskov har øget sin udbredelse. Rørskoven, hvoraf tagrør er den dominerende art, er i dag udbredt langs en stor del af søbredden, mange steder med en bredde på op til 30 meter, hvor der tidligere kun var en meget ringe udviklet rørskov (Otterstrøm, 1945). Skal søens tilstand forbedres, er det derfor nødvendigt yderligere at reducere søens fosforbelastning (Sønderjyllands Amt, 2005). Moserne og hængesæk-områderne i den vestlige del er også udsat for eutrofiering, primært via luften. Tilledning af drænvand forekommer, men de drænede arealer drives generelt ekstensivt. De mindre brunvandede søer er yndede opholdssteder for især Grågæs, som forekommer i ret store flokke sidst på sommeren i de uforstyrrede mosekomplekser. Det fører til øget belastning med kvælstof og fosfor. Overdrevet ved Bjergskov er et af landets fineste lokaliteter for svampe. Det skyldes den lange drifts-kontinuitet (arealet har aldrig været pløjet), og at næringsindholdet i jordbunden er relativt lavt. Imidlertid tilføres området en del luftbåret kvælstof, hvor det lokale bidrag skønnes at være betydeligt Tilgroning Overdrevene er under tilgroning, de mest værdifulde i områdets østlige del plejes gennem sikring af græsning og periodevise rydninger. Moserne gror også til i krat og skov. I den sydvestlige del er væsentlige arealer blevet til næsten regulær birkeskov indenfor de seneste par årtier. Søerne er også under tilgroning. Processen er naturlig men i modstrid med intentionerne om at bevare bestemte naturtyper som brunvandede søer, næringsrige søer og hængesæk Hydrologi Dræning i omgivelserne til Hostrup Sø vurderes at øge udvaskningen af brunfarvede humusstoffer til søen og dermed påvirke sigtdybden negativt. Dræning af moserne forhindrer den naturlige udvikling af disse og fastholder arealerne i en tilstand, der antagelig er ugunstig for en række arter på udpegningsgrundlaget Invasive arter Der er konstateret forskellige arter af nåletræer i moseområderne, primært Sitka og Bjergfyr. I forbindelse med registrering af Odder, er der fundet spor af Mink flere steder omkring Hostrup Sø Arealmæssige ændringer 6

7 Der er ikke registreret arealmæssige ændringer, bortset fra det ovenfor anførte om rørskoven omkring Hostrup sø Forstyrrelse af arter Et udlagt stisystem omkring Hostrup Sø kan medføre forstyrrelser af arter på udpegningsgrundlaget, specielt i området nordvest for søen. Større spejderlejre, hvor der foregår aktiviteter et stykke fra centret, kan også medføre forstyrrelser, især hvis aktiviteterne foregår tidligt på sommeren. Den vestligste del af området, som formentlig huser de mest følsomme arter, er vanskeligt tilgængelig, og her skønnes risikoen for forstyrrelser at være begrænset. Udpegningsgrundlag Trusselsvurdering 3130 III-IV Eutrofiering 4010 II-III Tilgroning, svingende vandstand, udtørring 6230 III-IV Eutrofiering, tilgroning (resultat af svag græsning) 7120 II-III Tilgroning, svingende vandstand, udtørring 7140 II-III Tilgroning, svingende vandstand, udtørring Ikke vurderet 91D0 - Ikke vurderet 91E0 - Ikke vurderet Stor vandsalamander II Tilgroning, eutrofiering Rørdrum II Uro Trane II-III Afhængig af delområde uro, tilgroning Havørn I Uro Redested indtil videre udenfor området Rørhøg II-III Afhængig af delområde uro, tilgroning Tinksmed V Tilgroning Mosehornugle III Tilgroning, uro Stor hornugle I Uro 5. Modsatrettede interesser Bevarelse af naturtyperne 7120 og evt. 91E0 kan stride mod levesteds-krav for Tinksmed og til dels Mosehornugle. Bevarelse af naturtyperne 7120 og evt. 91E0 kan desuden stride mod at forstærke udvikling mod aktiv højmose (type *7110). Naturtypen hængesæk (type 7140) er en overgangstype til enten aktiv højmose eller skovbevokset højmose, som begge er prioriterede naturtyper. Der er behov for en afvejning mellem bevarelsen disse to klimaks-typer, bl.a. ved planlægning af eventuelle genopretnings-projekter. 6. Naturforvaltning og pleje Der er foretaget grenknusning, rydning og ændret græsningspraksis på overdrevsarealer i Bjergskov. Overdrevet i Bjergskov kan deles i to, en vestlig del som ejes af Forsvaret og en østlig, som ejes af Miljøministeriet. Den vestlige del har ligget som sitka-plantage indtil 1984, hvor plantagen blev ryddet, inklusiv stød. For at begrænse erosionen i det kuperede terræn blev det umiddelbart efter rydningen tilsået med en græsblanding med højt indhold af Rød Svingel. Græsningstrykket var dog begrænset, så Brombær og Birk bredte sig meget, og kun en mindre del forblev lysåbent. Ejer fik grenknust betydelige arealer i 1998 og Knuseren er gået i jorden flere steder, hvorved der er skabt frøbed for mere karakteristiske overdrevsarter, som må antages at kunne sprede sig fra overdrevet mod øst. Græsningspraksis på arealet er ændret fra 2004, fra græsning med et mindre antal kvier til græsning med får (Finuld-blanding). Fårene græsser i længere tid end kvierne, i et forsøg på at begrænse den kraftige genvækst af brombær og birk efter grenknusningen og fremme overdrevs-vegetationen. Der foreligger en driftsplan fra forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen, 2004). 7

8 På det østlige overdrev (type*6230) er ca. 2 ha slåenkrat ryddet i vinteren 2000/01. Det ryddede materiale blev afbrændt på to bålpladser, placeret i lavninger, hvor der i forvejen er højt næringsindhold som følge af nedvaskning. Arealet græsses med kreaturer, græsningstrykket anses for passende. Med jævne mellemrum skal rydningen af slåen- og tjørnekrat gentages. På begge overdrev er plantevæksten på de ryddede arealer under udvikling. Brugbare resultater kan aflæses omkring Der er foretaget indledende undersøgelser af et projekt for stabilisering af vandspejl i de vestlige og nordlige moser udført 2003 (Sønderjyllands Amt 2002, Specialer m.v. fra SDU). I Hostrup Sø går overvejelserne dels på indgreb overfor rørskovens fortsatte udbredelse, som er sket på bekostning af grundskudsplanterne og den øvrige undervandsvegetation, dels på begrænsning af nærings- og humus-indholdet i tilløbene. Udover at gavne tilstanden af moserne, vil en hævning af vandstanden i moseområderne i det nordlige og nordvestlige hjørne have en gavnlig effekt på Hostrup Sø, bl.a. ved at reducere næringsstofudvaskningen samt dannelse og udvaskning af brunfarvede humusstoffer, som influerer på søens sigtdybde. En vandstandsforøgelse i Hostrup Sø vil sandsynligvis mindske resuspension af sedimenteret materiale, som vurderes at influere negativt på sigtdybden. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Nedenfor er angivet nykonstaterede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke indgår i udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Naturtypen 7110 (3,2 hektar) er kortlagt af Sønderjyllands Amt i (NOVANAkortlægning, ). Der er fundet spor af Odder i 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006b). Områdekode Habitatnaturtype eller art H : Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden H84 H84 H : Brunvandede søer og vandhuller 7110: *Aktive højmoser (3,2 hektar) Odder 8. Materiale-lister: Liste over manglende data: Der mangler en opfølgning på Odderregistrering Der mangler sødata målrettet mod naturtyperne på udpegningsgrundlaget Liste over anvendt materiale: Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. Danmarks Miljøundersøgelser (2006a): Udtræk af fugletællingsdatabaser for fuglebeskyttelses-områder og udpegningsgrundlag, udsendt 23. februar Danmarks Miljøundersøgelser (2006b): Oddertællinger, udsendt 23. februar

9 Fredningskendelse (1927a): Bjergskoven ved Søgård. Fredningskendelse (1927b): Assenholm del af bjergskoven. Fredningskendelse (1986): Bjergskov og Hostrupkrat. NOVANA-kortlægning ( ): Kortlægning af habitatnaturtyper foretaget af Sønderjyllands Amt, som en del af den nationale naturovervågning under overvågningsprogrammet NOVANA. Skov- og Naturstyrelsen (1995): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Tolsgaard, S. (2005): Militærområderne omkring Søgårdlejren. Bladloppen, nr.24, Nyhedsbrev for entomologisk fagudvalg. Liste over andet relevant materiale: Andersen, S. (1936): Danske vegetationsbilleder, 13: Hostrup Sø. Flora og Fauna, 42, Madsen, D. (2004): Restaurering af Hostrup Sø. Cand. Scient. specialerapport af Dorthe Madsen, Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Madsen, Hanne T. (2002):Bjergskov. Vurdering af naturkvalitet og tilstand forslag til plejeplan. Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Skov- og Naturstyrelsens kortlægning af skovnaturtyper. Skov- og Naturstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen (2004): Hjemmeværnsdistrikt Sønderjylland Søgårdlejren. Drifts- og plejeplan Sønderjyllands amt (2002): Regionplan Sønderjyllands Amt (1994): Vegetationen i Rygbjerg Sø, Vedsted Sø og Hostrup Sø, Rapport udarbejdet af Bio/consult. Sønderjyllands Amt (1999): Hostrup Sø Rapport udarbejdet af Rambøll. Sønderjyllands Amt (2003): Hostrup Sø Teknisk rapport. Otterstrøm, C.V. (1945): Søgaard Sø og Hostrup Sø. Undersøgt Upubliceret notat, Dansk Biologisk Station. Rosenkilde, B. (2005): Miljømodel for Hostrup Sø. Cand. Polyt. specialerapport af Brian Rosenkilde, Biologisk Institut, Syddansk Universitet. 9

10 Bilag Bilag 1: B.1.1. Datagrundlag for naturtype: *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230) B.1.2. Datagrundlag for naturtype: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse (7120) B.1.3. Datagrundlag for naturtype: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140) Se kommentar til bilag i generel indledning. Bilag 2: Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. Bilag 3: Søbilag for Hjulsø, Hostrup Sø og to søer ved Kliplev. 10

11 B.1.1. Datagrundlag for naturtype: *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230) Datagrundlag: 12 cirkler Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Arealandel (%) Ikke tilstede Spredt Udbredt Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Strukturer - Arealandel (%) Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0,0 31,8 0,0 0,0 65,1 3,1 Arealandel med græs/urtevegetation cm 0,0 1,5 12,2 52,8 5,1 26,7 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (høje 0,0 93,2 1,7 2,7 2,4 0,0 stauder) Arealandel med vedplanter (kronedække) 0,0 11,2 30,5 58,3 0,0 0,0 Arealandel med forekomst af invasive arter 0,0 83,3 0,0 16,7 0,0 0,0 Vandløb 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Arealandel med græsning/høslæt 0,0 21,7 6,1 4,0 0,0 68,2 Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (gødskning, sprøjteskader) Vurdering af akut plejebehov (mhp. at opnå eller bevare gunstig tilstand) 1,5 19,3 79,2 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitlig Ellenberg N 4,1 Gennemsnitlig Ellenberg F 5,2 Gennemsnitlig Ellenberg L 6,9 Gennemsnitlig Ellenberg R 5,2 Karakteristiske arter Andel 5 m cirkler med fund (%) Kratfladbælg 0,0 Almindelig mælkeurt 8,3 Klokkeensian 0,0 Mosetroldurt 0,0 Tormentil 8,3 Lægeærenpris 16,7 Hundeviol 0,0 Lyngsnerre 8,3 Guldblomme 0,0 Kantet perikon 0,0 Plettet kongepen 0,0 Kattefod 0,0 Bleg star 0,0 Hirsestar 0,0 Fåresvingel 0,0 Katteskæg 8,3 11

12 B.1.2. Datagrundlag for naturtype: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse (7120) Datagrundlag: 23 cirkler Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Arealandel (%) Ikke tilstede Spredt Udbredt Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Strukturer - Arealandel (%) Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0,0 79,6 6,1 13,2 1,1 0,0 Arealandel med græs/urtevegetation cm 0,0 7,6 31,7 2, 40,7 17,8 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (høje 0,0 16,2 13,7 2,1 26,4 41,6 stauder) Arealandel med dværgbuske 0,0 45,5 19,0 22,2 13,2 0,0 Arealandel med vedplanter (kronedække) 0,0 2,6 66,4 17,2 9,3 4,4 Arealandel med forekomst af invasive arter 0,0 85,2 14,8 0,0 0,0 0,0 Afvanding og vandindvinding (kun lavbundsjorde) Middel Ellenberg N 2,9 ± 0,7 Middel Ellenberg F 7,5 ± 0,6 Middel Ellenberg L 7,0 ± 0,3 Middel Ellenberg R 3,6 ± 1,0 12

13 B.1.3. Datagrundlag for naturtype: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140) Datagrundlag: 10 cirkler Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Arealandel (%) Ikke tilstede Spredt Udbredt Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Strukturer - Arealandel (%) Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0,0 4,5 0,6 5,8 89,2 0,0 Arealandel med græs/urtevegetation cm 0,0 5,7 2,5 12,6 79,3 0,0 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (høje 0, ,0 0,0 0,0 0,0 stauder) Arealandel med dværgbuske 0,0 19,4 6,0 0,0 74,7 0,0 Arealandel med vedplanter (kronedække) 0,0 0,2 99,8 0,0 0,0 0,0 Arealandel med forekomst af invasive arter 0,0 99,4 0,6 0,0 0,0 0,0 Afvanding og vandindvinding (kun lavbundsjorde) Middel Ellenberg N 2,0 ± 0,5 Middel Ellenberg F 8,0 ± 0,3 Middel Ellenberg L 7,4 ± 0,2 Middel Ellenberg R 3,1 ± 0,5 13

14 Bilag 2: Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. dof delområder: Klattrup Mose Feldsted Årtoft Plantage Bjerndrup Mølleå Bjerndrup Mølleå, Povlsbro - Kliplev Bjerndrup Mølleå, Kliplev - vej 481 Kliplev Assenholm Mose Hostrup Sø Bjergskov Holm Mark F F F F F F F F F F F58 forekomst af arterne på udpegningsgrundlag samt bilag1 arter jf. dofbasen, max. antal fugle : ARTNR ARTNAVN Felsted Hostrup Sø Klattrup Mose Kliplev Årtoft Plantage Rørdrum Hvid Stork Hvepsevåge Rød Glente Havørn Rørhøg Hedehøg Engsnarre Trane Tinksmed Fjordterne Dværgterne Sortterne Stor Hornugle Rødrygget Tornskade 18 Noter: Rørdrum: 3 paukende fugle i 2003, en i hhv og Ýngler formentlig. Havørn: Et ynglepar i skoven ved søen. Rørhøg: Et muligt ynglepar ved søen. Intet redefund. Trane: Et ynglepar ved Hostrup Sø i 2004, ingen opl. om yngel i 2005? Tinksmed: der er ingen registreringer der dokumenterer yngel i denne periode. Stor hornugle: formentlig et ynglepar et sted i området, men ynglepar hemmeligholdes. forekomst af liste-1 arter udover arterne på udpegningsgrundlaget: Hvid stork: trækgæster. Hvepsevåge: Fund i yngletiden ved Hostrup Sø tyder på at arten yngler i områdets skove, men der er ingen redefund. 14

15 Rød glente: der er tale om fouragerende fugle fra de Sønderjyske ynglepar. Redesteder hemmeligholdes. Hedehøg: trækgæst. Engsnarre: Alle registreringerne er fra området syd for Felsted, langt udenfor EF-området. Se noterne i datasættet. Fjordterne: Formentlig trækgæster. Ingen ynglefund. Dværgterne: trækgæst. Sortterne: trækgæst. Rødrygget tornskade: en optælling i yngletiden viser mange fugle i Årtoft Plt., lige udenfor området. Bør også være at finde som ynglefugl i området. bemærkninger til datasættet: Oplysningerne om områdets ynglefugle er mangelfulde. Der er etableret en caretakergruppe i området se: 15

16 Bilag 3: Søbilag for Hjulsø, Hostrup Sø og to søer ved Kliplev. Lokalistetsnavn Dato/periode for undersøgelse Hjulsø 2000 EF-habitatområdenavn og -nummer H84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark Inventør Sønderjyllands Amt Søens habitatnaturtype Søen geografiske koordinater (UTM/GIS) 3130 X UTM 32 ED50: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiskey UTM 32 ED50: Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Procentvis dækningsgraden af grundskudsplanter i søen 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Procentvis dækningsgrad af græsser og rørskov i søen Procentvis areal af lysåben bund egnet for spiring af små amfibiske planter 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Procentvis dækningsgrad af kransnålalger i søen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Procentvis dækningsgrad af submers vegetation (langskudsplanter og andre submerse karplanter) og flydeplanter i søen Ingen undervandsvegetation registreret ved undersøgelse i Brunvandede søer og vandhuller Procentvis dækningsgrad af mosser, herunder dækningsgrad i forhold til øvrig submers vegetation i søen Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Opgjort artsvis, f.eks DAFOR-skala 1. Anvendt metode til vegetationsundersøgelse Art Hyppighed eller "+" hvis forekommende Liden siv + Vandnavle + Dækningsgrad, målt eller skønnet Prøvestationens koordinater (UTM/GIS) X UTM: Y UTM: Sommergennemsnit 2 af totalfosforkoncentration (mg P I -1 ) ex. overfladevand 0,140 n 2 Gennemsnit af sommersigtdybde (m) ex. overfladevand 0,47 n 2 Alkalinitet opgjort i mmol l -1 i sommerperioden ex. overfladevand <0,1 n 1 Laveste og højeste målte ph-værdier i sommerperioden 16

17 Lokalistetsnavn Dato/periode for undersøgelse Hostrup Sø 1995, 2000, EF-habitatområdenavn og -nummer H84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark Inventør Sønderjyllands Amt Søens habitatnaturtype Søen geografiske koordinater (UTM/GIS) 3130 X UTM 32 ED50: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiskey UTM 32 ED50: Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Procentvis dækningsgraden af grundskudsplanter i søen 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Procentvis dækningsgrad af græsser og rørskov i søen I forbindelse med NOVANA-overvågningen af søer er der kun foretaget kortlægning af undervandsvegetationen Procentvis areal af lysåben bund egnet for spiring af små amfibiske planter 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Procentvis dækningsgrad af kransnålalger i søen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Procentvis dækningsgrad af submers vegetation (langskudsplanter og andre submerse karplanter) og flydeplanter i søen 17% 13% Undervandsvegetationens dækningsgrad bestemt i forbindelse med NOVANA-overvågning, søer Brunvandede søer og vandhuller Procentvis dækningsgrad af mosser, herunder dækningsgrad i forhold til øvrig submers vegetation i søen Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Opgjort artsvis, f.eks DAFOR-skala 1. Anvendt metode til vegetationsundersøgelse Art Hyppighed eller "+" hvis forekommende NOVANA søer (Teknisk Anvisning DMU nr. 22) Strandbo 0,01% (2004) Pilledrager, nålesumpstrå, vandnavle + Dækningsgrad, målt eller skønnet Søpryd, svømmende sumpskærm + Undervandsvegetation i alt: 13% (2005) Prøvestationens koordinater (UTM/GIS) X UTM: Y UTM: Sommergennemsnit 2 af totalfosforkoncentration (mg P I -1 ) ex. overfladevand 0,072 0,070 0,069 n Gennemsnit af sommersigtdybde (m) ex. overfladevand 1,31 1,00 0,90 n Alkalinitet opgjort i mmol l -1 i sommerperioden ex. overfladevand 0,82 0,74 0,97 n Laveste og højeste målte ph-værdier i sommerperioden 17

18 Lokalistetsnavn Dato/periode for undersøgelse Sø 232 ved Kliplev 2000 EF-habitatområdenavn og -nummer H84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark Inventør Sønderjyllands Amt Søens habitatnaturtype Søen geografiske koordinater (UTM/GIS) 3130 X UTM 32 ED50: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiskey UTM 32 ED50: Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Procentvis dækningsgraden af grundskudsplanter i søen 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Procentvis dækningsgrad af græsser og rørskov i søen Procentvis areal af lysåben bund egnet for spiring af små amfibiske planter 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Procentvis dækningsgrad af kransnålalger i søen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Procentvis dækningsgrad af submers vegetation (langskudsplanter og andre submerse karplanter) og flydeplanter i søen 20% dækning af undervandsvegetatio Brunvandede søer og vandhuller Procentvis dækningsgrad af mosser, herunder dækningsgrad i forhold til øvrig submers vegetation i søen Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Opgjort artsvis, f.eks DAFOR-skala 1. Art Hyppighed eller "+" hvis forekommende Vandnavle + Anvendt metode til vegetationsundersøgelse Dækningsgrad, målt eller skønnet Undervandsvegetation i alt: 20% Prøvestationens koordinater (UTM/GIS) X UTM: Y UTM: Sommergennemsnit 2 af totalfosforkoncentration (mg P I -1 ) ex. overfladevand 0,125 n 2 Gennemsnit af sommersigtdybde (m) ex. overfladevand 0,42 n 2 Alkalinitet opgjort i mmol l -1 i sommerperioden ex. overfladevand n Laveste og højeste målte ph-værdier i sommerperioden 18

19 Lokalistetsnavn Dato/periode for undersøgelse Sø 265 ved Kliplev 2005 EF-habitatområdenavn og -nummer H84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark Inventør Sønderjyllands Amt Søens habitatnaturtype Søen geografiske koordinater (UTM/GIS) 3130 X UTM 32 ED50: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiskey UTM 32 ED50: Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Procentvis dækningsgraden af grundskudsplanter i søen 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Procentvis dækningsgrad af græsser og rørskov i søen Procentvis areal af lysåben bund egnet for spiring af små amfibiske planter 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Procentvis dækningsgrad af kransnålalger i søen 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Procentvis dækningsgrad af submers vegetation (langskudsplanter og andre submerse karplanter) og flydeplanter i søen 12,6%: Samlet dækningsgrad af undervandsvegetation (NOVANA, søer) Brunvandede søer og vandhuller Procentvis dækningsgrad af mosser, herunder dækningsgrad i forhold til øvrig submers vegetation i søen Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Opgjort artsvis, f.eks DAFOR-skala 1. Anvendt metode til vegetationsundersøgelse Art Hyppighed eller "+" hvis forekommende NOVANA søer (Teknisk anvisning DMU nr. 22) Vandnavle, liden siv + Spæd pindsvineknop, vandportulak + Dækningsgrad, målt eller skønnet Undervandsvegetation i alt: 12,6% Prøvestationens koordinater (UTM/GIS) X UTM: Y UTM: Sommergennemsnit 2 af totalfosforkoncentration (mg P I -1 ) ex. overfladevand 0,065 n 5 Gennemsnit af sommersigtdybde (m) ex. overfladevand 0,79 n 5 Alkalinitet opgjort i mmol l -1 i sommerperioden ex. overfladevand 0,28 n 5 Laveste og højeste målte ph-værdier i sommerperioden