Habitat- og fuglebeskyttelsesområde Frøslev Mose

Transkript

1 Habitat- og fuglebeskyttelsesområde Frøslev Mose 1

2 1. Beskrivelse af området Habitatområde: H87 Frøslev Mose 409 hektar Fuglebeskyttelsesområde: F70 Frøslev Mose 409 hektar Frøslev Mose er et eng- og moseområde sydvest for Padborg, som hænger sammen med Jardelund Mose på den tyske side af grænsen. Hele området dækker ca. 800 hektar. Næsten hele den danske del er statsejet. Selve mosen er nedbrudt højmose (7120) med spredte tørvegrave (7140) og brunvandede søer (3160). Enkelte steder begynder dannelsen af karakteristisk højmose-strukturer (naturtype 7110). Inden for moseområdet findes spredte bevoksninger med bl.a. Birk (91D0) og nord for mosen ligger en række egekrat (9190) på bakkeøer. I områdets østlige del ligger et surt overdrev (6230), som er fåregræsset og var et af de sidste sønderjyske tilholdssteder for hedepletvinge (sidst registreret i 1980). Intensiv fåregræsning formodes at være en stærkt medvirkende faktor til hedepletvingens forsvinden, men den eftersøges fortsat i forbindelse med naturovervågningsprogrammet NOVANA (Danmarks Miljøundersøgelser, 2004; Skov- og Naturstyrelsen, 2000). Tidligere er der sket omfattende afvanding og tørvegravning i mosen, hvilket har resulteret i en tilgroning med bl.a. asp, pil, birk og blåtop. I 1985 blev området fredet og et omfattende reetableringsprojekt blev iværksat (Fredningskendelse, 1985). Gennem rydning, ændring af afvandingsforholdene og græsning blev der skabt gunstige vilkår for gendannelse af højmosens karakteristiske strukturer. Disse er fortsat under udvikling (Sønderjyllands Amt; Skov- og Naturstyrelsen). Området huser en af de tætteste bestande af Rødrygget Tornskade i Danmark og er samtidig del af et kerneområde for ynglende Stor Hornugle. Traner ynglede senest i området år 2005 og desuden er Hvepsevåge og Blå Kærhøg registreret i yngleperioden. Tinksmed og Sortterne ynglede i området i starten af 1980 erne. Disse arter er siden hen forsvundet. Hedehøg observeres af og til i området (fouragerende), mens Engsnarre ikke er registreret (Dansk Ornitologisk Forening, 2006). Nedenstående tabel giver et historisk overblik over antallet af ynglepar for arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006; Skov- og Naturstyrelsen, 1995). Art fra fuglebeskyttelsesdirektivet 1983 (SNS) (SNS) (DMU) (DMU) Engsnarre - - (1)? Hedehøg ? Hedelærke - - (+)? Hvepsevåge Krikand Mosehornugle Natravn - - (+)? Rødrygget Tornskade Rørhøg (+) Tinksmed (+) Trane

3 2. Udpegningsgrundlag: Habitatområder Naturtyper: Nedenfor er angivet de naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget. Skovnaturtyper er kortlagt af Skov- og Naturstyrelsen (SNS) i 2006 og arealerne fremgår af skovbasisanalyserne. (1) Arealet af naturtypen 3160 er estimeret i henhold til luftfoto og lokalkendskab. De øvrige naturtyper (4030, 6230 og 7120) er kortlagt af Sønderjyllands Amt i (NOVANA-kortlægning, ). Områdekode Habitatnaturtype Areal (ha) H Brunvandede søer og vandhuller 3,24 (1) 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 0, *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 10, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 118, Stilkegeskove og krat på mager sur bund SNSkortlagt 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld SNSkortlagt Fuglebeskyttelsesområder Arter: Y: Ynglende art. Områdekode Art Status Bestand F70 Trane Y 2 Rørhøg Y 0-1 Hedehøg Y 0 Engsnarre Y 0 Tinksmed Y 0 Mosehornugle Y 0 Rødrygget tornskade Y Kendte og potentielle levesteder Stor Hornugle og Rødrygget Tornskade er aktuelle ynglefugle i de østligt beliggende eng- og skovkantsområder. Tranen er aktuel ynglefugl i moseområdet, som også er potentielt levested for Rørhøg og Mosehornugle. Engsnarre og Tinksmed er ikke observeret i området siden begyndelsen af 1980 erne. Hedehøg ses af og til, som regel på træk, men også fouragerende i yngletiden. Der er ikke meldinger om redefund i området (Dansk Ornitologisk Forening, 2006). 3

4 3. Datapræsentation: Oversigt over tilgængelige data: Habitatnaturtype Bilag NOVANA Andre data 3160 Brunvandede søer og vandhuller Tørre dværgbusksamfund (heder) - SJAkortlægning *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur - SJA - bund Kortlægning 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse B.1.1. SJA - Kortlægning 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund - - SNS kortlægning 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld - - SNS kortlægning Art fra fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag NOVANA Andre data Trane Bilag 2, NOVANA DOF, 2006 Rørhøg Bilag 2, - DOF, 2006 Hedehøg Bilag 2, - DOF, 2006 Engsnarre Bilag 2, NOVANA DOF, 2006 Tinksmed Bilag 2, - DOF, 2006 Mosehornugle Bilag 2, NOVANA DOF, 2006 Rødrygget tornskade Bilag 2, - DOF, Foreløbig trusselsvurdering: På baggrund af de tilgængelige data om naturtyper og arters forekomster er der foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod arterne og naturtyperne i Natura 2000 området. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en negativ betydning for naturtilstanden. De største trusler er gennemgået i de følgende afsnit ( ) Eutrofiering Ellenberg-tallet for næring ligger lidt højere end andre moser i landsdelen. En grund kan være, at den afvanding, der fulgte af tørvegravningen frem til slutningen af 2. Verdenskrig og den efterfølgende opdyrkning af moseranden, har startet en omfattende mineralisering af tørven, som stadig har effekt på trods af restaureringen (fra 1995). Endvidere, at den sydlige del synes at bestå af mere næringsrig lavmosetørv der findes områder her med nærmest rigkærs-vegetation (Kattehale, Dunhammer, Maj-gøgeurt, Bittersød Natskygge). Husdyrtætheden i området er middel-lav (relativt mål) 4

5 4.2. Tilgroning Mosens naturlige hydrologi og høje vandstand modvirker tilgroning med vedplanter. Græsning og slåning i mosen er medvirkende til at bremse tilgroningen. Blåtop dominerer fortsat kraftigt, selv efter genopretningstiltagene, hvilket er årsagen til den høje vægtning af negative naturtypekarakteristiske strukturer, som fremgår af bilag 1.1. Ved ophør med græsning/slåning er der risiko for at tilgroningen kan accelerere. Det fører til øget fordampning og dermed udtørring, som sammen med udskygning vil modvirke dannelsen af aktiv højmose Hydrologi På mosen og randarealerne er de naturlige hydrologiske forhold genoprettet ved plejeindgreb midt i 1980 erne. Regnvand tilbageholdes og vandstanden ligger så højt, at sphagnum-tilvækst fremmes. De hydrologiske forhold vurderes således ikke at udgøre en trussel for områdets udpegningsgrundlag Invasive arter Bisamrotter er indvandret til området sydfra og registreret i den sydvestlige del af mosen. De udgør ikke en egentlig trussel mod højmosenaturen, men er uønskede pga. deres manglende oprindelige tilhørsforhold til den danske natur. Der er konstateret Sildig Hæg i den tyske del af mosekomplekset, og arten vil også kunne dukke op i den danske del. Invasive gran- og fyrarter, som ofte er en trussel mod moseområder, har ingen nævneværdig udbredelse i Frøslev mose. Selv om de østligt beliggende plantageområder er righoldige frøkilder, vil den forøgede vandstand vanskeliggøre nyspiring og vækst. Fraværet af invasive og ikke-hjemmehørende vegetation fremgår af bilag Arealmæssige ændringer Efterhånden som mosen udvikler sig, vil arealer med nedbrudt højmose (7120) ændre sig til aktiv højmose (7110). Arealer med Sphagnum-dækning er øget kraftigt i perioden Mindre randarealer er ændret fra eng til mose i samme periode Forstyrrelse af arter Til trods for, at der er udlagt vandrestier i området, er færdslen minimal. Det betyder bl.a. at traner, som er forholdsvis følsomme overfor forstyrrelse i yngleområderne, kan yngle i mosen. Udpegningsgrundlag Trusselsvurdering 3160 I Vil forsvinde i takt med mose-regenereringen 4030 IV Gror til i græs 6230 III Græsdomineret (Blåtop) Vil forsvinde i takt med mose-regenereringen 9190 II Små arealer, udsat for landbrugspåvirkning 91E0 - Findes ikke i området Trane II I fremgang Rørhøg IV Generelt i tilbagegang Hedehøg V Næppe yngleområde med artens nuværende præferencer Engsnarre? Engene skønnes egnet Tinksmed V Mangler lavvandede fourageringssteder med fast bund. Nu er området for vådt. Mosehornugle V Ses på træk, yngler ikke Rødrygget tornskade III Tilsyneladende stabil bestand 5

6 5. Modsatrettede interesser Samtidig beskyttelse af naturtyperne 7120 (nedbrudt højmose med mulighed for naturlig gendannelse) og 91D0 (*skovbevoksede tørvemoser) kan give anledning til konflikt. Rydning af træ- og buskvækst er en forudsætning for at opnå gunstig bevaringsstatus på type 7120, men en trussel mod type 91D0. Målsætningen for området er 7110 hvilket reducerer arealet med 7120 og gør området mindre egnet for f.eks. Tinksmed, i hvert fald på kortere sigt. Målsætningen fastholdes. 6. Naturforvaltning og pleje Siden området blev fredet i 1985 er der blevet gjort en omfattende indsats for at genskabe gunstige vilkår for dannelse og udvikling af højmose (7110). Plejeindgreb i form af rydning, ændring af afvandingsforhold og græsning har resulteret i hævet og stabiliseret vandstand samt reduceret skovog buskvækst. Højmosen er fortsat under udvikling og derfor er de positive naturtypekarakteristiske strukturer forsat ikke udbredte (bilag 1.1.). De relevante strukturer er dominans af sphagnum, fravær af græs og vedvækst samt tydelig høljestruktur med våde tørvemospartier. I slutningen af 1980 erne blev der iværksat en række plejetiltag, hvoraf effekten endnu ikke er slået igennem. I 1987 blev der ryddet ca. 70 hektar krat af asp, pil og birk. Store stammer blev fjernet, mens en del af det øvrige grenmateriale blev knust. Vurderingen var, at næringsstoffrigørelsen fra det knuste materiale ville være begrænset. Desuden blev der anlagt tre lukkede kanaler i mosens nordlige del. Kanalerne blev holdt vandfyldte via. en pumpe, som hentede vand under grundvandsmagasinet i 74 meters dybde. Vandet sivede ud under mosens tørvelag, således at selve mosen udelukkende modtog regnvand (Sønderjyllands amt, 1989). I 1989 blev en række afvandingsgrøfter i engområderne lukket eller flyttet. I var alle grøfter i mosen lukket og anlagte dæmninger forårsagede opstuvning af regnvand. Pumpedriften blev standset, eftersom det blev vurderet, at mosens gendannelse var tilstrækkeligt fremskreden. Efterfølgende er kanaler og grøfter i den tyske del af mosekomplekset lukket, i henhold til Grænsevandløbskommissionens kendelse fra Ca. 120 hektar af mosearealet afgræsses i rotation med kvæg ved sommergræsning for at modvirke tilgroning med blåtop og vedplanter. Det overvejes, hvorvidt græsningen kan indstilles, da den principielt er uforenelig med målsætningen højmose, som er en af de mest uberørte naturtyper i landet. Imod taler, at genskabelsen (primært tørvelagets tykkelse) ikke er fremskredet nok til at forhindre tilgroning. Dette forventes at blive undersøgt i nærmeste fremtid. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Nedenfor er angivet nykonstaterede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke indgår i udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Naturtyperne 7140 (3, 05 hektar) og 7110 (4,22 hektar) er kortlagt af Sønderjyllands Amt i (NOVANA-kortlægning, ). Stor Hornugle yngler i områdets østlige del. 6

7 Områdekode Habitatnaturtype eller art H : Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende I vand (3,05 hektar) H87 H87 H87 F : Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter ellers store vandaks 7110: *Aktive højmoser (4,22 hektar) 91D0: Skovbevoksede tørvemoser Stor Hornugle 8. Materiale-lister: Liste over manglende data: Mangler bearbejdning af vandstandsmålinger foretaget af Sønderjyllands Amt (forefindes i Tønder Kommune). Mangler opfølgning på planteregistreringer, primært tørvemos, foretaget af Sønderjyllands Amt (forefindes i Tønder Kommune). Liste over anvendt materiale: Danmarks Miljøundersøgelser (2004): Overvågning af Hedepletvinge. Teknisk anvisning. Version 1.0. Danmarks Miljøundersøgelser (2006): Udtræk af fugletællingsdatabaser for fuglebeskyttelses-områder og udpegningsgrundlag, udsendt 23. februar Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. Fredningskendelse (1985): Frøslev Mose. NOVANA-kortlægning ( ): Kortlægning af habitatnaturtyper foretaget af Sønderjyllands Amt, som en del af den nationale naturovervågning under overvågningsprogrammet NOVANA. Skov- og Naturstyrelsens driftsplan for Frøslev Mose. Skov- og Naturstyrelsen (2000): Handlingsplan for bevarelse af den truede sommerfugl Hedepletvinge (Euphydryas Aurinia). Skov- og Naturstyrelsen (1995): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Sønderjyllands Amt & Skov- og Naturstyrelsen: Frøslev mose. Folder. Sønderjyllands Amt (1989): Rapport over pleje og naturovervågning i i Frøslev mose. Plan- og Fredningsvæsenet. Sønderjyllands amt: Shapefiler med Sphagnum 1996 og 2001 Referencer: Froslev_sphagnum.mxd. Toft, J. & Dichmann, Klaus. 1996: Den Store Hornugle. Panurus p årg. Liste over andet relevant materiale: Toft, J. (1994): Frøslev-egnens Natur. Fugle- og dyreliv mellem Frøslev og Jardelund. Forlaget Fulica. Skov- og Naturstyrelsens kortlægning af skovnaturtyper. 7

8 Bilag Bilag 1: B.1.1. Datagrundlag for naturtype: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse (7120) Se kommentar til bilag i generel indledning. Bilag 2: Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. 8

9 B.1.1. Datagrundlag for naturtype: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse (7120) Datagrundlag: 4 cirkler Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Arealandel (%) Ikke tilstede Spredt Udbredt Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Strukturer - Arealandel (%) Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0,0 89,4 0,0 0,0 0,7 9,9 Arealandel med græs/urtevegetation cm 0,0 89,4 9,9 0,0 0,7 0,0 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (høje 0,0 10,6 0,0 0,0 39,7 49,7 stauder) Arealandel med dværgbuske 0,0 49,7 0,0 0,0 39,7 10,6 Arealandel med vedplanter (kronedække) 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Arealandel med forekomst af invasive arter 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afvanding og vandindvinding (kun lavbundsjorde) 0,0 0,7 9,9 89,4 0,0 0,0 Vandløb 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Arealandel med græsning/høslæt 0,0 90,1 0,0 0,0 0,0 9,9 Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (gødskning, sprøjteskader) Vurdering af akut plejebehov (mhp. at opnå eller bevare gunstig tilstand) 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitlig Ellenberg N 2,3 Gennemsnitlig Ellenberg F 7,5 Gennemsnitlig Ellenberg L 7,1 Gennemsnitlig Ellenberg R 3,2 9

10 Bilag 2: Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. delområder: Frøslev Mose Beckmanns Plantage Frøslev Plantage Frøslev Plantage N Frøslev Plantage S F F F F F70 forekomst af arterne på udpegningsgrundlag samt bilag1 arter jf. dofbasen, max. antal fugle : Frøslev Plantage Frøslev Plantage Frøslev N-del (Nord for S-del (Syd for ARTNR ARTNAVN Frøslev Mose Plantage Bukkestrømmen) Bukkestrømmen) Hvid Stork Hvepsevåge Rød Glente Havørn Rørhøg Blå Kærhøg Hedehøg Trane Tinksmed Stor Hornugle Mosehornugle Rødrygget Tornskade forekomst af liste-1 arter udover arterne på udpegningsgrundlaget: Hvepsevåge: der er fund i yngletiden, men det er uvist om arten yngler i området. Rød glente og havørn: strejfgæster. Blå kærhøg: de mange fund ser ud til at være trækgæster, men evt. ynglefund hemmeligholdes i dofbasen. Stor hornugle: yngler muligvis i området. 10