Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 05. februar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 20:30 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Mikael Smed Kim Petersen, Mikael Smed Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Temadrøftelse: Førtidspensionsreform og rehabiliteringsteams Fælles finansiering til fortsat drift af kommunal hjerneskadekoordinator Orienteringssag - Seniorførtidspension Orienteringssag - Voksenlærlinge i Vordingborg Kommune Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik Orientering fra formanden Eventuelt...12 Bilagsoversigt...13 Underskriftsside...14

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Temadrøftelse: Førtidspensionsreform og rehabiliteringsteams Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Lisbeth Østergaard Larsen Lovgrundlag Politisk aftale om en reform af førtidspension og fleksjob indgået 30. juni 2012 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension Resumé Med virkning fra 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspension og fleksjob i kraft. Baggrunden var, at antallet af personer, der fik tilkendt førtidspension var steget markant de seneste år. Man ønskede, at komme væk fra et system, hvor borgere fik tilkendt førtidspension i stedet for at få hjælp til at komme i arbejde. Reformens overordnede mål er, at flest mulige skal forsørge sig selv med ordinært arbejde, at færrest mulige ender på passiv forsørgelse, der fokuseres på ressourcer og udvikling, og adgangen til førtidspension begrænses. Sagsfremstilling Med virkning fra 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspension og fleksjob i kraft. Baggrunden var, at antallet af personer, der fik tilkendt førtidspension var steget markant de seneste år. Man ønskede, at komme væk fra et system, hvor borgere fik tilkendt førtidspension i stedet for at få hjælp til at komme i arbejde. Reformen overordnede mål er, at flest mulige skal forsørge sig selv med ordinært arbejde, at færrest mulige ender på passiv forsørgelse, der fokuseres på ressourcer og udvikling, og adgangen til førtidspension begrænses. Med reformen blev der blandt andet ændret på betingelserne for at få fleksjob og førtidspension, og der blev indført ressourceforløb. Der blev også ændret på fremgangsmåden i forbindelse med sagsbehandlingen. Før kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet, som er et tværfagligt team med repræsentanter fra kommunens forvaltninger. Der er etableret en Klinisk Funktion i Region Sjælland. En sundhedskoordinator herfra deltager i rehabiliteringsteamets møder og rådgiver kommunen i løbende sager. Kommunen skal, ifølge lovgivningen, benytte rådgivning fra Klinisk Funktion og skal indhente vurderinger fra Klinisk Funktion. Reformens hovedpunkter er følgende adgangen til førtidspension begrænses der skal arbejdes sammen på tværs af forvaltninger og sektorer om en koordineret og helhedsorienteret indsats borgere under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension, men et eller flere helhedsorienterede udviklingsforløb i et ressourceforløb borgere over 40 år skal som udgangspunkt have et ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension borgere i ressourceforløb får en koordinerende sagsbehandler borgerne skal deltage i forberedelsen af sagen og skal mødes med rehabiliteringsteamet fleksjob ordningen er målrettet til personer med meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud er lagt om, og fleksjob er som udgangspunkt midlertidige der er etableret rehabiliteringsteams på tværs af kommunens forvaltninger. Rehabiliteringsteamet udarbejder indstillinger til kommunen, før der træffes afgørelse i sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget der er etableret en Klinisk Funktion i regionerne kommunerne skal, ifølge loven, benytte rådgivning og vurdering fra Klinisk Funktion, og der er indgået en samarbejdsaftale herom med Region Sjælland sundhedskoordinator, som er ansat i Klinisk Funktion, deltager i rehabiliteringsteamets møder og rådgiver kommunen i løbende sager fremgangsmåden ved indhentelse af lægelige oplysninger er blevet forenklet kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af indstillingen På udvalgsmødet vil juridisk konsulent Lisbeth Østergaard Larsen uddybe ovennævnte emner og orientere om erfaringerne med rehabiliteringssagerne i Vordingborg Kommune. Bilag: 1 Åben Bilag 1 - Antal sager behandlet på rehabiliteringsteam 11776/14 2 Åben Bilag 2 - Udvikling i antal førtidspensioner 11784/14 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen, Mikael Smed Tiltrådt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Fælles finansiering til fortsat drift af kommunal hjerneskadekoordinator Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Område: Sundhedssekretariatet - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedsloven Psykiatriloven Lov om social service Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Sygedagpengeloven Lov om aktiv socialpolitik Lov om folkeskolen Lov om specialundervisning for voksne Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Dagtilbudsloven Resumé På baggrund af gode erfaringer med ansættelse af hjerneskadekoordinator i det igangværende, tværkommunale projektsamarbejde på hjerneskadeområdet, foreslås funktionen forlænget udover projektperioden med en finansiering på tværs af involverede, politiske udvalg. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune indgik i 2012 et projektsamarbejde med Lolland, Guldborgsund, Næstved, og Faxe Kommuner med henblik på at udvikle og opkvalificere rehabiliteringsindsats for borgere med erhvervet hjerneskade, der har brug for en sammenhængende og tværfaglig indsats. Indsatsen sker på baggrund af flere års kritik af kommunernes hjerneskadeindsats og ligger i forlængelse af en række konkrete anbefalinger fra KL. Projektet fik bevilliget i alt 8 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, det udløber med udgangen af 2014, og det rummer både indsatser i hver kommune, men også fælles indsatser på tværs af kommunegrænserne. Koordinering af forløb samt kompetenceudvikling har været/er projektets helt centrale omdrejningspunkter, og begge dele går på tværs af fagområderne Arbejdsmarked, Ældre, Psykiatri/handicap, Sundhed og Børn- og Familie. Vordingborg Kommune har i perioden 1. juni 2012 til 31. maj 2014, i overensstemmelse med KL s anbefaling, ansat en hjerneskadekoordinator. Det er alle involverede fagsekretariaters vurdering, at funktionen bidrager til at løfte kvaliteten på området væsentligt, ligesom tilfredsheden hos borgerne og pårørende har været udtalt. Den særlige udfordring i forbindelse med rehabilitering efter erhvervet hjerneskade rummer flere dimensioner. Der kan være behov for yderligere udredning, fysisk genoptræning, personlig pleje, pædagogisk støtte, aktivitetstilbud, hjælpemidler, boligændringer mm. For personer mellem 18 og 65 år er der desuden behov for en afklaring af forsørgelsesgrundlaget og muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det samlede forløb kan involvere op mod 30 forskellige bevillingskonti og indsatserne går på tværs i det kommunale system. Målet er at give borgeren et individuelt tilpasset, sammenhængende forløb af høj kvalitet og det kræver en koordineret plan for bevillinger, ydelser og opfølgning samt en klar rollefordeling. Hjerneskadekoordinatoren sikrer og kvalificerer denne koordinering, ligesom der bliver en langt mere enkel og direkte indgang til kommunen for de ramte og deres pårørende. Ligeledes sikrer koordinatoren, at kommunens tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade svarer til den aktuelle efterspørgsel. Hjerneskadekoordinatoren har i projektperioden været forankret i Træningsenheden, og har arbejdet på tværs af de relevante sektorer. Der er på tværs af sekretariater og fagområder enighed om, at funktionen bør fortsætte i sin nuværende form udover projektperioden, og alle involverede sekretariater anbefaler en fælles finansiering. Da funktionen er karakteriseret ved at være tværgående, vil en finansiering af denne funktion betyde, at der skal flyttes ressourcer mellem udvalgene. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget De årlige udgifter til en hjerneskadekoordinator skønnes at udgøre kr. ( /løn og /drift). Udgifterne foreslås finansieret af henholdsvis Sundhed (23 %), Ældre (23 %), Psykiatri og handicap (23 %), Arbejdsmarked (23 %) samt Børn og Unge (8 %). Økonomi 9konomiske konsekvenser se nedenstående tabel: Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Finansiering af -57,7-98,9-98,9-98,9 hjerneskadekoordinator Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Fkt Førtidspension 57,7 98,9 98,9 98,9 Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Udgifterne udgør fra 1. juni 2014: kr. Sundheds andel udgør kr. Ældres andel udgør kr. Psykiatri og handicaps andel udgør kr. Arbejdsmarkeds andel udgør kr. Børn og Unges andel udgør kr. I alt kr. De årlige udgifter fordelt på andele udgør: kr. Sundheds andel udgør kr. Ældres andel udgør kr. Psykiatri og handicaps andel udgør kr. Arbejdsmarkeds andel udgør kr. Børn og Unges andel udgør kr. I alt kr. Indstilling Administrationen indstiller, at udgifterne fordeles som anført ovenfor, at bevillingerne gives til Træningsenheden fra de ovennævnte områder i 2014 fra 1. juni 2014 jævnfør ovenstående fordeling i alt kr., at at at bevillingerne fjernes fra de ovennævnte områder i 2014 fra 1. juni 2014 jævnfør ovenstående fordeling, bevillingerne gives til Træningsenheden for 2015 og fremadrettet jævnfør ovenstående fordeling i alt kr., bevillingerne fjernes fra de ovennævnte områder for 2015 og fremadrettet jævnfør ovenstående fordeling. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen, Mikael Smed Tiltrådt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Seniorførtidspension Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Lisbeth Østergaard Larsen Lovgrundlag Lov om social pension Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Resumé Med virkning fra 1. januar 2014 er der indført en særlig mulighed for førtidspension for nedslidte seniorførtidspension. Der er ikke tale om en ny type førtidspension, men en ny ansøgningsmulighed for borgere, der har mindre end fem år til pensionsalderen. Sagsfremstilling Med virkning fra 1. januar 2014 er der indført en særlig mulighed for førtidspension seniorførtidspension. Ordningen er målrettet personer, der har et langt arbejdsliv bag sig, har mindre end fem år til pensionsalderen, og er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer. Denne persongruppe får en hurtigere og enklere adgang til førtidspension uden arbejdsprøvninger. Der er ikke tale om en ny type førtidspension, men udelukkende en ny ansøgningsmulighed. Det er, som ved førtidspension i øvrigt, et krav, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen er nedsat i et omfang, der er til hinder for at opnå selvforsørgelse ved indtægtsgivende arbejde, enten under ordinære vilkår eller fx i et fleksjob. Der skal alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentlig og varigt nedsat i de erhverv, som ansøger vil kunne varetage. Der skal ikke tages stilling til, om det er muligt at udvikle arbejdsevnen eller anvende en restarbejdsevne efter deltagelse i fx virksomhedspraktik, ressourceforløb eller lignende. Derved undgås langstrakt og unødig brug af beskæftigelses rettede tilbud, og der sikres en hurtig afklaring af de fremtidige forsørgelsesmuligheder. Borgeren kan selv søge om seniorførtidspension, og kommunen kan påbegynde sagen, hvis betingelserne om mindre end fem år til pensionsalderen samt aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt. Som hovedregel vil kravene være opfyldt, hvis der har været mindst 25 års fuldtidsarbejde og tilknytningen til arbejdsmarkedet er ophørt inden for de seneste fem år. Sagen forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, og kommunen træffer umiddelbart efter afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om seniorførtidspension. Kommunen skal have truffet afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse. Indførelse af seniorførtidspensionen var et led i den politiske aftale om tilbagetrækningsreformen fra Der blev indgået aftale om, at de forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, der var besluttet med Velfærdsaftalen i 2006, blev fremrykket med fem år. I aftalen indgik også, at efterlønsperioden blev nedsat til tre år, og at der blev indført en særlig mulighed for offentlig førtidspension seniorførtidspension. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen, Mikael Smed Tiltrådt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Voksenlærlinge i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, 98 c-g Sagsfremstilling Efter anmodning fra et medlem af udvalget er udarbejdet en orientering om regler for og omfang af løntilskud til voksenlærlinge i Vordingborg Kommune. Jobcenteret kan give tilskud til arbejdsgivere, der indgår en aftale om uddannelse med voksne (fyldt 25 år). Løntilskuddet er på 30 kr. i timen under praktikopholdet hos arbejdsgiveren som led i uddannelsen, og det kan gives de to første år af uddannelsesperioden. Det er en betingelse, at eleven under sine praktikophold mindst modtager en løn svarende til fagets mindsteløn for ikke-faglærte (og altså ikke den normale lavere elevløn). I perioder med skoleophold udbetales der tilskud efter reglerne for AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Det er samtidig en betingelse, at voksenlærlingen ikke på forhånd har gennemført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse (med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de seneste 5 år). For voksenlærlinge, der kommer fra længerevarende ledighed, kan der ses bort fra en eventuel tidligere uddannelse. Beskæftigelsesregionen udarbejder to gange om året en positivliste over de uddannelser, der giver ret til tilskud - uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder i den pågældende region. Igen er der en særlige regler for voksenlærlinge, der kommer fra længerevarende ledighed: I perioden frem til udgangen af 2015 kan der som en forsøgsordning godkendes løntilskud i forbindelse med uddannelsesaftaler for denne målgruppe til erhvervsuddannelser, som ikke optræder på Beskæftigelsesregionens positivliste. Der kan ikke gives løntilskud til uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler. Der er aktuelt (januar 2014) godkendt løntilskud i forbindelse med 21 voksenlærlingeaftaler i virksomheder i Vordingborg Kommune: 20 uddannelsesaftaler i private virksomheder, heraf 14 fra beskæftigelse og 6 fra ledighed (3 forsikrede ledige og 3 kontanthjælpsmodtagere) 1 uddannelsesaftale i kommunal virksomhed (fra beskæftigelse) Kommunen udgifter til løntilskud i forbindelse med voksenlærlinge refunderes 100 % af staten. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen, Mikael Smed Tiltrådt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 med senere ændringer Sagsfremstilling 1) Arbejdsmarkedet i tal, januar 2014 Den månedlige statistik over udvikling på arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune - Arbejdsmarkedet i tal - er vedlagt som bilag personer med bopæl i kommunen modtog en offentlig forsørgelsesydelse i november 2013 svarende til godt fuldtidspersoner - heri er ikke medregnet uddannelsessøgende, som modtager SU, og personer på efterløn. Samlet er det knap hver fjerde i aldersgruppen år, der modtager en af de forsørgelsesydelser, som er medfinansieret af kommunen. Der er sket et fald på 3 % i antallet af borgere (fuldtidspersoner), der modtager en af de midlertidige forsørgelsesydelser, mens antallet af borgere, der modtager en permanent ydelse er uændret i forhold til november Det samlede fald på knap 2 % svarer stort set til faldet i antallet af borgere i Vordingborg Kommune i de erhvervsaktive aldersgrupper. Arbejdsmarkedet i tal følger hver måned op på resultaterne for Vordingborg Kommune på de fire ministermål: Ministermål 1: Uddannelsesgrad for unge uden kompetencegivende uddannelse på offentlig forsørgelse. Her er der fortsat kun opgørelser frem til april 2013, så der er endnu ikke grundlag for at vurdere det samlede resultat for året 2013 Ministermål 2: Tilgang til førtidspension. Her er der opgørelse for hele året. I december 2013 blev målt, at der inden for de seneste 12 måneder havde været en tilgang til førtidspension på 91 i Vordingborg Kommune. Det er langt under det måltal på max 150, som blev fastlagt i forbindelse med beskæftigelsesplanen for 2013 Ministermål 3: Langtidsledighed. Her er antallet af langtidsledige i Vordingborg Kommune i november 2013 opgjort til 228 personer. Selv om der på grund af den almindelige sæsonudvikling måske kan ventes en lille stigning frem til december, er der ingen tvivl om, at antallet i december vil være langt under måltallet på max 311 langtidsledige ved udgangen af året Ministermål 4a: Anvendelse af jobrotation. I 2013 har i gennemsnit 84 medarbejdere på virksomheder i kommunen været på efteruddannelse som led i jobrotation, og i forbindelse hermed har i alt 185 ledige været ansat i kortere eller længere perioder som jobrotationsvikarer. Måltal for 2013 var 60 fuldtidspersoner på uddannelse og ansættelse af 170 vikarer Ministermål 4b: Samarbejdsgrad med lokale virksomheder. Her er der sket ændringer i de statistiske opgørelser, så der ikke kan følges op på det måltal, som Jobcenter Vordingborg fastlagde i forbindelse med beskæftigelsesplanen for Fra 2014 er der fastsat en landsdækkende metode til opgørelse af målet. Her har jobcenteret fastlagt et måltal for samarbejdsgraden på 40 % i De foreløbige målinger for 2013 tyder på, at resultatet i 2013 vil blive på % Jobcenter Vordingborg skal i marts-april udarbejde en såkaldt resultatrevision for indsatsen i Her skal der følges op på alle resultater i forhold til ministermålene. Resultatrevisionen vil efter en høring i Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i maj komme til politisk behandling i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og kommunalbestyrelsen i juni ) Nøgletal på beskæftigelsesområdet fra KL I forbindelse med KL s årlige Kommunaløkonomiske Forum (KØF) i starten af januar er der blevet udarbejdet et antal nøgletalsark, herunder en række som beskriver beskæftigelsesområdet: Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Hvor stor er langtidsledigheden hos jer? Hvor mange kontanthjælpsmodtagere under 30 år her I? Står de ledige til rådighed? Hvordan er sammensætningen af jeres kontanthjælpsmodtagere? Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse? Nøgletallene fra KL er vedlagt som bilag. De er i alt overvejende grad baseret på typer af oplysninger, som i forvejen indgår i den politiske og ledelsesmæssige opfølgning på området. Herudover giver nøgletallene mulighed for at sammenligne nøgletallene i Vordingborg Kommune med resultater i andre kommuner - herunder sammenligning inden for de såkaldte klynger, gruppe af kommuner med (delvis) sammenlignelige rammevilkår. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedet i tal, januar 2014.pdf 11942/14 2 Åben KØF 2014 Nøgletal beskæftigelsesområdet.pdf 11934/14 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen, Mikael Smed Tiltrådt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formanden Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Sagsfremstilling Borger- og arbejdsmarkedschefen vil orientere om foreløbig status for regnskab Borger- og arbejdsmarkedschefen vil orientere om seminar den 3. februar 2014 om ungecenter på Vordingborg Uddannelsescenter. Borger- og arbejdsmarkedschefen vil orientere om status for implementering af kontanthjælpsreformen. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen, Mikael Smed Virksomhedsbesøg den 27. marts 2014 indtil kl Virksomhedsbesøg den 7. maj 2014 hele dagen Fællesseminar med LBR den 28. og 29. april 2014 Til orientering. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 12/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Sagsfremstilling. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen, Mikael Smed Intet. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Temadrøftelse: Førtidspensionsreform og rehabiliteringsteams 1. Bilag 1 - Antal sager behandlet på rehabiliteringsteam (11776/14) 2. Bilag 2 - Udvikling i antal førtidspensioner (11784/14) 5. Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik 1. Arbejdsmarkedet i tal, januar 2014.pdf (11942/14) 2. KØF 2014 Nøgletal beskæftigelsesområdet.pdf (11934/14) 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Eva Sommer-Madsen Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Mikael Smed 14

16 Bilag: 1.1. Bilag 1 - Antal sager behandlet på rehabiliteringsteam Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11776/14

17 Bilag 1: Antal sager behandlet på rehabiliteringsteam i perioden april 2013 til januar 2014 Indsats Indstillet af REHA - antal Indstilling fulgt af VISI - antal Indstilling ikke fulgt - antal Fleksjobberettigelse tilkendt ressourceforløb Ressourceforløb tilkendt fleksjobberettigelse Førtidspension FØP *) 1 trukket sin ansøgning 2 tilbagesendt til jobcenter FØP 17 - søgt på det foreliggende grundlag Indstillet til afslag Tilbagesendes til jobcenter Tilskud til selvstændig virksomhed 1 1 *) Udover 23 har VISI yderligere behandlet og bevilget førtidspension til 6 terminale borgere 9 borgere er anbefalet henvist til Klinisk Funktion

18 Bilag: 1.2. Bilag 2 - Udvikling i antal førtidspensioner Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11784/14

19 Bilag 2: udvikling i antal førtidspensioner under 40-årige FØP under 40 år ud af FØP under 40 år ud af FØP under 40 år ud af 91

20 Bilag: 5.1. Arbejdsmarkedet i tal, januar 2014.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11942/14

21 ARBEJDSMARKEDET I TAL JANUAR 2014 Nøgletal og ledelsesinformation Udviklingen på arbejdsmarkedet Vordingborg Kommune Jobcenter Vordingborg 17. januar 2014

22 Indhold: Tabel 1 Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune Fig. 1 a) Ministermål 2013/1: Unge i uddannelse b) Ministermål 2013/2: Førtidspension c) Ministermål 2013/3: Langtidsledighed d1) Ministermål 2013/4a: Dialog med virksomheder jobrotation d2) Ministermål 2013/4b: Dialog med virksomheder lokale virksomheders samarbejdsgrad med jobcentrene Fig. 2 a) Arbejdsløshedsdagpenge (uden aktivering) b) Arbejdsløshedsdagpenge (med og uden aktivering) c) Tilgang og afgang arbejdsløshedsdagpenge (med og uden aktivering) d) Tilgang og afgang arbejdsløshedsdagpenge til unge år Fig. 3 a) Kontanthjælp jobklare (uden aktivering) b) Kontanthjælp jobklare (med og uden aktivering) c) Kontanthjælp ikke-jobklare (uden aktivering) d) Kontanthjælp ikke-jobklare (med og uden aktivering) e) Tilgang og afgang alle kontanthjælpsmodtagere (med og uden aktivering) f) Tilgang og afgang kontanthjælpsmodtagere til unge år Fig. 4 a) Sygedagpenge b) Tilgang og afgang modtagere af sygedagpenge c) Modtagere af sygedagpenge fordelt på varighed af forløb Fig. 5 a) Tilgang og afgang kontanthjælp omfattet af introduktionsprogram b) Tilgang og afgang revalidering og for-revalidering c) Tilgang og afgang ledighedsydelse d) Tilgang og afgang fleksjob e) Tilgang og afgang førtidspension Fig. 6 a) Rettidighed jobsamtaler og opfølgningssamtaler forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere b) Rettidighed jobsamtaler kontant- og starthjælpsmodtagere c) Rettidighed i tilbud om aktivering forsikrede ledige d) Rettidighed i tilbud om aktivering jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere e) Rettidighed i tilbud om aktivering indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Fig. 7 a) Aktiveringsgrad for ledige 2

23 Tabel 1: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, november 2013 Modtagere af ydelse (berørte) Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før Antal Ændring fra samme måned året før Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) % % Særlig uddannelsesydelse** 80 % 71 % Kontanthjælp i alt (inkl. aktiverede) % % Jobklare % % Ikke-jobklare % % Revalidering (inkl. for-revalidering) % % Sygedagpenge*** % % Alle midlertidige ydelser* % % Ledighedsydelse % % Fleksjob**** % % Førtidspension % % Alle permanente ydelser* % % Alle ydelser* % % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 24 % 22 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Særlig uddannelsesydelse indført fra starten af Derfor ingen modtagere af ydelse i 2012 *** Tal for sygedagpenge kun opdateret til september 2013 **** Tal for fleksjob kun opdateret til oktober 2013 Kilde: Kilde: Jobcenteret skal medvirke til, at flest unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden måler den tid, den unge årige i den pågældende periode deltager i ordinær uddannelse, sat i forhold til den samlede tid, den unge modtager kontanthjælp/a-dagpenge eller SU/elevløn/anden uddannelsesydelse. Måling omfatter kun unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For 2013 er fastlagt som målsætning, at uddannelsesgraden skal være mindst 22 %. 3

24 Kilde: Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. For 2013 er fastlagt som målsætning, at tilgangen til førtidspension i 2013 (rullende år) skal begrænses til højest 150 personer. Kilde: Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledighed opgøres antallet af jobklare ledige (a-dagpenge og kontanthjælp), der har været ledige i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. For 2013 er fastlagt som målsætning, at antallet af langtidsledige skal begrænses til 311 personer i december

25 Kilde: Egen opgørelse Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. For 2013 er der fastlagt som målsætning for samarbejdet med virksomhederne, at der etableres jobrotation i virksomheder i kommunen svarende til mindst 60 fuldtidspersoner og omfattende mindst 170 jobrotationsvikarer. Kilde: Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. En landsdækkende metode til opgørelse af målsætning for samarbejdsgraden med virksomhederne er først fastlagt fra For 2014 er det fastlagt at samarbejdsgraden med de lokale virksomheder skal øges til 40 %. 5

26 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er ledige med arbejdsløshedsdagpenge i den pågældende periode, og som ikke er i aktivering (nettoledighed). Hvis en person er i aktivering mindre end 37 timer om ugen regnes tiden uden aktivering med til nettoledigheden. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er ledige med arbejdsløshedsdagpenge i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). 6

27 Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt ledige med arbejdsløshedsdagpenge. Kilde: Anm.: Afgrænsning af antal forløb primo perioden, påbegyndt i periode, afsluttet i periode samt forløb ultimo periode er beskrevet i anmærkning til fig. 2.c. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt ledige med arbejdsløshedsdagpenge under 30 år. 7

28 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er jobklare (matchgruppe 1), men ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som ikke er i aktivering (nettoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 1, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. Hvis en person er i aktivering mindre end 37 timer om ugen regnes tiden uden aktivering med til nettoledigheden. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er jobklare (matchgruppe 1), men ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 1, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. 8

29 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der ikke er jobklare (matchgruppe 2-3), og ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som ikke er i aktivering (nettoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 2 og3, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. Hvis en person er i aktivering mindre end 37 timer om ugen regnes tiden uden aktivering med til nettoledigheden. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der ikke er jobklare (matchgruppe 2-3), og ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). Omfatter også personer i matchgruppe 2 og 3, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. 9

30 Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt alle ledige med kontanthjælp (inkl. personer omfattet af introduktionsprogram). Kilde: Anm.: Afgrænsning af antal forløb primo perioden, påbegyndt i periode, afsluttet i periode samt forløb ultimo periode er beskrevet i anmærkning til fig. 3.e. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt alle ledige under 30 år med kontanthjælp (inkl. personer omfattet af introduktionsprogram). 10

31 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der modtager sygedagpenge i den pågældende periode. Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter modtagere af sygedagpenge. 11

32 Kilde: Anm.: Modtagere af sygedagpenge den sidste dag i måneden fordelt på varighed af forløb med sygedagpenge. Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter modtagere af kontanthjælp, som er omfattet af introduktionsprogram. 12

33 Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 5a. Omfatter modtagere af revalidering. Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 5a. Omfatter modtagere af ledighedsydelse. 13

34 Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 5a. Omfatter personer med fleksjob. Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 5a. Omfatter modtagere af førtidspension. 14

35 Lovgivningen fastlægger rammerne for lediges kontakt med jobcenteret, herunder at der skal gennemføres mindst én jobsamtale inden for et ledighedsforløb på 3 måneder. Lovgivningen fastlægger ligeledes rammerne for jobcenterets opfølgning over for modtagere af sygedagpenge, hvor den første kontakt skal ske senest 8 uger efter 1. sygedag, og at der herefter skal ske opfølgning senest hver 4. eller 13. uge afhængig af risikoen for at sygeforløbet kan føre til varig udstødelse fra arbejdsmarkedet. Kilde: og egne beregninger Lovgivningen fastlægger rammerne for lediges kontakt med jobcenteret, herunder at der skal gennemføres mindst én jobsamtale inden for et ledighedsforløb på 3 måneder. Kilde: 15

36 Lovgivningen fastlægger rammerne for lediges ret og pligt til et tilbud om aktivering, herunder tidsfristerne for jobcenterets afgivelse af gentagne tilbud. Tidsfristerne varierer afhængig af alder og forsørgelsesgrundlag. Data er kun opdateret frem til medio Kilde: Lovgivningen fastlægger rammerne for lediges ret og pligt til et tilbud om aktivering, herunder tidsfristerne for jobcenterets afgivelse af gentagne tilbud. Tidsfristerne varierer afhængig af alder og forsørgelsesgrundlag. Metode til opgørelse er ændret medio Kilde: 16

37 Lovgivningen fastlægger rammerne for lediges ret og pligt til et tilbud om aktivering, herunder tidsfristerne for jobcenterets afgivelse af gentagne tilbud. Tidsfristerne varierer afhængig af alder og forsørgelsesgrundlag. Metode til opgørelse er ændret medio Der er ikke fastlagt succeskrav for rettidig afgivelse af aktiveringstilbud til ledige indsatsklare kontanthjælpsmodtagere m.v., men niveau bør være det samme som for forsikrede ledige (90 %). Kilde: Aktiveringsgraden angiver, hvor stor en andel af de ledige, der deltager i aktivering, og hvor stor en andel af en normal arbejdsuge på 37 timer, denne aktivering omfatter. Der er ikke fastlagt succeskrav til aktiveringsgrad. Kilde: 17

38 Bilag: 5.2. KØF 2014 Nøgletal beskæftigelsesområdet.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11934/14

39 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2014 Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Vordingborg Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv indsats, som får borgerne hurtigt tilbage i arbejde. Kommuner med forskellige rammevilkår har forskellige vilkår for at gennemføre en effektiv beskæftigelsesindsats. Derfor er kommunerne på beskæftigelsesområdet inddelt i klynger af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Ved at anvende benchmarking af kommunens resultater i forhold til klyngen, er det muligt at vurdere kommunens indsats og identificere områder, hvor indsatsen bør styrkes. Her præsenteres nogle helt centrale nøgletal, som bør indgå i den løbende opfølgning på effekten af kommunens indsatser for borgere og virksomheder. DATA Målingen i den første tabel viser antal fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse som andel af de årige i kommunens befolkning. Målingen kommunale udgifter pr. person i befolkningen viser de kommunale forsørgelsesudgifter pr. person i befolkningen mellem 16 og 66 år. Udgifterne er målt i faste priser. Kommunerne er inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) på tværs af alle ydelser. Kilde: Borgere på offentlig forsørgelse En af de vigtigste indikatorer for, om kommunen har en effektiv beskæftigelsesindsats, er, hvor stor en andel af befolkningen i kommunen, som er på offentlig forsørgelse og hvad de samlede udgifter til forsørgelse er. Disse nøgletal giver mulighed for en samlet vurdering af kommunens performance, og er et udtryk for, hvordan kommunen klarer sig på bundlinjen. Alle ydelser under ét - Samlede andel på forsørgelse af befolkningen 3.kvt.13 Vordingborg Gns. klyngen Andel fuldtidsmodtagere ift. befolkningen 20,7% 19,6% Antal fuldtidsmodtagere i alt Udvikling seneste år i procent -3,2% -4,2% Alle ydelser under ét - Samlede forsørgelsesudgifter 4.kvt.12-3.kvt.13 Vordingborg Gns. klyngen Kommunale udgifter pr. person i befolkningen (forsørgertryk) (kr.) Udvikling seneste år i procent 1,8% 1,7% Nye klynger i jobindsats I jobindsats er det muligt for den enkelte kommune at benchmarke sig med kommuner, der har samme rammevilkår. Samme rammevilkår vil sige, at kommunerne har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. SFI og KORA har opdateret grundlaget for rangeringen af kommunerne. De nye opdaterede klynger implementeres på jobindsats.dk i januar Med opdateringen tages der højde for befolkningsmæssige ændringer samt ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft. Den nye rangering giver dermed et bedre billede af den aktuelle strukturelle situation i kommunerne. Derudover er den nye inddeling af kommunerne ydelsesopdelt. Det betyder at der fremover vil være fem forskellige klynger for hhv. a-dagpenge, kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering og ressourceforløb), sygedagpenge, permanente ydelser (inkl. ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) og alle ydelser under ét.

40 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2014 DATA I målingen Andel forløb med varighed over 52 uger indgår kun forløb, som er i gang ved månedens slutning. Målingen Andel der er i beskæftigelse/uddannelse 3. mdr. efter afsluttet forløb opgøres som procentdel af det samlede antal afsluttede arbejdsløshedsdagpengeforløb i perioden. Kommunerne er inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) for A- dagpengemodtagere. Kilde: Fokus på langtidsledighed Der vil altid være personer, der er berørt af ledighed. Opgaven er at sikre, at det er så lille en andel af befolkningen som muligt, der er berørt at ledighed, og at varigheden af den enkeltes ledighedsperiode er så kort som mulig. En vigtig indikator for, hvor godt kommunen lykkes med at få ledige hurtigt tilbage i arbejde er andelen af A- dagpengeforløb, der har en varighed på mere end 52 uger, samt hvor stor en andel af de ledige der kommer tilbage på arbejdsmarkedet, som formår at fastholde jobbet. A-dagpenge - Hurtigere i job og fastholdelse i job August 13 Vordingborg Gns. Klyngen Andel forløb med varighed over 52 uger 3,1% 5,2% Udvikling seneste år i procent -74,1% -58,5% Antal forløb i alt (alle varigheder) kvt.13 Andel der er i beskæftigelse/uddannelse 3 mdr. efter afsluttet forløb 58,8% 56,9% DATA Målingen her viser antal unge fuldtidsmodtagere af kontanthjælp som andel af de årige i kommunens befolkning. Kommunerne er inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) for kontanthjælpsmodtagere. Fokus på unge Stadig flere unge er på kontanthjælp. De fleste unge på kontanthjælp har ingen uddannelse. Opgaven er at sikre, at alle unge får en uddannelse og dermed har større chance for at få et job. Derfor er det altafgørende at følge med i, om indsatserne for unge kontanthjælpsmodtagere i kommunen har en effekt. Med andre ord, om de indsatser der sættes i værk får de unge i uddannelse eller job. Kontanthjælp, unge under 30 år - Flere i job/uddannelse 3.kvt.13 Vordingborg Klyngen Andel fuldtidsmodtagere ift. befolkningen 9,4% 6,6% Antal fuldtidsmodtagere i alt Kilde: Udvikling seneste år i procent 2,8% 5,9% DATA Til brug for opfølgning på det 4. ministermål om tættere kontakt med virksomhederne kommer i jobindsats en ny måling for kommunernes samarbejdsgrad med virksomhederne. De to målinger præsenteret i tabellen viser i hvor høj grad jobcentrene (hhv. alle jobcentre og det lokale jobcenter) har samarbejde med virksomheder i den enkelte kommune. I opgørelsen indgår samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance. Kilde: Fokus på samspil med virksomhederne Samspillet med virksomhederne er en af krumtapperne i kommunernes beskæftigelsesindsats. Et tættere samarbejde med virksomhederne vil også indgå i den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen. Det er derfor vigtigt at følge med i, i hvilket omfang potentialet for samspillet med virksomhederne udnyttes. OBS: Offentliggørelsen af denne måling er forsinket. Målingen forventes offentliggjort på jobindsats.dk i løbet af januar Samspil med virksomhederne (privat løntilskud og virksomhedspraktik) Samlet samarbejdsgrad med virksomhederne i kommunen Udvikling seneste år i procent Vordingborgs samarbejdsgrad med virksomhederne i kommunen Udvikling seneste år i procent Vordingborg Hele landet

41 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2014 Hvor stor er langtidsledigheden hos jer? HVORFOR ER DET INTERESSANT En vigtig brik i at styrke væksten er at sikre et effektivt arbejdsudbud. Hovedparten af de forsikrede ledige er aktive i konkurrence om de ca årlige jobåbninger. Kommunerne skal sikre, at alle ledige er intensivt jobsøgende og iværksætte en effektiv indsats for den gruppe, som er i risiko for at blive langtidsledige. Tabellen til højre viser, at selv i kommuner med sammenlignelige rammevilkår, er der er store forskelle på, om ledige ender på langvarig forsørgelse. DATA Nøgletallet viser andelen af A- dagpengeforløb med en varighed på over 52 uger. Data er fra august Kommunerne er inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) for A-dagpengemodtagere. Kilde: jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE I forhold til langtidsledigheden er det relevant at drøfte følgende: - Er der fokus på resultatskabende samtaler som fremmer selvansvar og motivation? - Har kommunen en effektiv screening af forsikrede ledige og dermed et overblik over, hvem der risikerer at blive langtidsledige? - Arbejder kommunen systematisk med at øge jobmobiliteten (personlig, faglig og geografisk mobilitet)? - Følger kommunen op på om uddannelse giver den forventede effekt? - Har kommunen tilstrækkelig viden om jobmulighederne, så de ledige kan få målrettet vejledning? - Har kommunen et beredskab mht. at servicere virksomheder, som forgæves søger arbejdskraft i områder, hvor der er ledige hænder? HURTIGST I JOB ER IKKE DET SAMME LAV RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED Det ses, at medlemmer af 3F er den faggruppe der hurtigst er ude af offentlig forsørgelse, mens de andre grupper har en mere jævn afgang. Efter 52 uger er 3F ere imidlertid den faggruppe, hvor færrest er kommet ud af offentligt forsørgelse. Figuren viser, at indsatsen for de forsikrede ledige bør differentieres. Der bør laves en effektiv screening for hvem der har behov for den mest målrettede indsats. Pct Andel ydelsesmodtagere på offentlig forsørgelse på et givet tidspunkt efter forløbets begyndelse (1. halvår 2012) Uger Akademikere FOA 3F HK Andel dagpengeforløb med varighed over 52 uger (pct.) Allerød 3,3% Gentofte 4,8% Ballerup 5,2% Lyngby-Taarbæk 5,3% Rudersdal 5,7% Hørsholm 9,0% Dragør 0,0% Fanø 0,0% Egedal 4,2% Hillerød 4,5% Glostrup 5,1% Lejre 5,2% Furesø 5,8% Gladsaxe 6,1% Herlev 7,2% Odder 2,2% Solrød 2,6% Skanderborg 4,1% Fredensborg 4,4% Roskilde 5,1% Struer 5,4% Syddjurs 5,6% Favrskov 6,1% Rebild 1,7% Hedensted 2,5% Varde 3,1% Sorø 3,4% Gribskov 3,5% Billund 3,6% Frederikssund 3,7% Ikast-Brande 4,2% Holstebro 4,2% Frederiksberg 4,2% Lemvig 4,3% Hvidovre 4,4% Greve 4,6% Vallensbæk 4,9% Kolding 4,9% Viborg 5,0% Silkeborg 5,2% Vejle 5,2% Stevns 5,3% Helsingør 5,5% Herning 5,8% Aarhus 5,8% Høje-Taastrup 6,0% Faxe 6,5% Køge 7,2% Brøndby 7,3% Læsø 0,0% Samsø 0,0% Halsnæs 2,1% Skive 2,8% Vejen 2,8% Rødovre 2,8% Morsø 3,0% Vordingborg 3,1% Horsens 3,3% Jammerbugt 3,6% Thisted 3,7% Brønderslev 3,7% Holbæk 3,8% Vesthimmerland 3,9% Mariagerfjord 4,1% Fredericia 4,2% Esbjerg 4,4% Middelfart 4,5% Ringkøbing-Skjern 4,6% Kalundborg 4,7% Tønder 4,9% Aalborg 5,4% Randers 5,6% Tårnby 5,8% Haderslev 6,0% Næstved 6,0% København 6,1% Odsherred 6,3% Ringsted 6,3% Norddjurs 6,7% Albertslund 7,6% Ærø 9,4% Sønderborg 3,9% Aabenraa 4,5% Hjørring 4,6% Nyborg 5,4% Bornholm 5,5% Assens 5,9% Slagelse 6,0% Nordfyns 6,2% Kerteminde 6,4% Langeland 6,5% Faaborg-Midtfyn 6,5% Svendborg 6,6% Frederikshavn 3,9% Guldborgsund 4,0% Ishøj 5,8% Lolland 6,2% Odense 6,3%

42 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2014 Hvor stor er langtidsledigheden hos jer? HVORFOR ER DET INTERESSANT En vigtig brik i at styrke væksten er at sikre et effektivt arbejdsudbud. Hovedparten af de forsikrede ledige er aktive i konkurrence om de ca årlige jobåbninger. Kommunerne skal sikre, at alle ledige er intensivt jobsøgende og iværksætte en effektiv indsats for den gruppe, som er i risiko for at blive langtidsledige. Tabellen til højre viser, at selv i kommuner med sammenlignelige rammevilkår, er der er store forskelle på, om ledige ender på langvarig forsørgelse. DATA 2,6-4,0 pct Nøgletallet viser 4,1-5,5 pct andelen af A- 5,6-7,0 pct dagpengeforløb med 7,1-9,4 pct en varighed på over 52 uger. Thisted Data er fra august Kommunerne er Morsø inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) for A-dagpengemodtagere. Kilde: jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE I forhold til langtidsledigheden Hjørring er det relevant at drøfte følgende: - Er der fokus på resultatskabende Læsøsamtaler som fremmer selvansvar og motivation? - Har kommunen Brønderslev en effektiv screening af forsikrede ledige og dermed et overblik over, hvem der risikerer Aalborgat blive langtidsledige? - Arbejder kommunen systematisk med at øge jobmobiliteten (personlig, faglig og geografisk Rebild mobilitet)? - Følger kommunen Mariager Fjord op på om uddannelse giver den forventede effekt? - Har kommunen tilstrækkelig viden om jobmulighederne, Randers så de ledige kan få målrettet Norddjurs vejledning? - Har kommunen et beredskab Syddjurs mht. at servicere virksomheder, Favrskov som forgæves søger arbejdskraft i områder, hvor der er ledige hænder? HURTIGST I JOB ER IKKE DET SAMME LAV RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED Det ses, at medlemmer af 3F er den faggruppe Odder der hurtigst er ude af offentlig Horsens forsørgelse, mens de andre grupper har en mere jævn afgang. Efter 52 uger er Samsø Odsherred 3F ere imidlertid den faggruppe, hvor færrest er kommet ud af offentligt forsørgelse. Vejle Figuren viser, at indsatsen Billund for de forsikrede ledige bør differentieres. Der bør laves Kalundborg Holbæk en effektiv Varde screening for hvem der har behov for den mest målrettede indsats. Pct. Lemvig Ringkøbing-Skjern Fanø Struer Holstebro 0-2,5 pct Herning Skive Andel dagpengeforløb med varighed over 52 uger (pct.) Jammerbugt Vesthimmerlands Viborg Ikast-Brande Fredericia Nordfyns Andel ydelsesmodtagere på offentlig forsørgelse på et givet tidspunkt efter Vejen forløbets begyndelse Middelfart (1. halvår 2012) Esbjerg Tønder Haderslev Aabenraa Silkeborg Kolding Uger Skanderborg Hedensted Sønderborg Aarhus Assens Frederikshavn Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Kerteminde Nyborg Svendborg Langeland Akademikere FOA 3F HK Slagelse Lolland Andel dagpengeforløb med varighed over 52 uger (pct.) Allerød 3,3% Gentofte 4,8% Ballerup 5,2% Lyngby-Taarbæk 5,3% Rudersdal 5,7% Hørsholm 9,0% Dragør 0,0% Fanø 0,0% Egedal 4,2% Hillerød 4,5% Glostrup 5,1% Lejre 5,2% Furesø 5,8% Gladsaxe 6,1% Herlev Bornholm 7,2% Odder 2,2% Solrød 2,6% Skanderborg 4,1% Fredensborg 4,4% Roskilde 5,1% Struer 5,4% Syddjurs 5,6% Favrskov 6,1% Rebild 1,7% Hedensted 2,5% Varde 3,1% Sorø Hørsholm 3,4% Gribskov 3,5% Billund 3,6% Allerød Frederikssund 3,7% Rudersdal Ikast-Brande 4,2% Holstebro 4,2% Frederiksberg 4,2% Lyngby-Taarbæk Lemvig 4,3% Furesø Hvidovre 4,4% Greve 4,6% Gentofte Gladsaxe Vallensbæk Herlev 4,9% Ballerup Kolding 4,9% Viborg 5,0% Glostrup Silkeborg Frederiksberg 5,2% Albertslund Rødovre Vejle 5,2% København Stevns 5,3% Høje-Taastrup Brøndby Helsingør 5,5% Hvidovre Vallensbæk Herning 5,8% Ishøj Aarhus 5,8% Tårnby Dragør Høje-Taastrup 6,0% Faxe 6,5% Greve Køge 7,2% Brøndby 7,3% Læsø 0,0% Samsø 0,0% Halsnæs 2,1% Gribskov Skive Helsingør 2,8% Vejen 2,8% Halsnæs Rødovre 2,8% Morsø Fredensborg Hillerød 3,0% Vordingborg 3,1% Horsens 3,3% Jammerbugt 3,6% Frederikssund Thisted 3,7% Egedal Brønderslev 3,7% Holbæk 3,8% Vesthimmerland 3,9% Mariagerfjord 4,1% Lejre Roskilde Fredericia 4,2% Esbjerg 4,4% Middelfart Solrød 4,5% Køge Ringkøbing-Skjern 4,6% Sorø Ringsted Kalundborg 4,7% Tønder 4,9% Aalborg 5,4% Randers Stevns 5,6% Næstved Faxe Tårnby 5,8% Haderslev 6,0% Næstved 6,0% København 6,1% Odsherred 6,3% Ringsted 6,3% Norddjurs 6,7% Vordingborg Albertslund 7,6% Ærø 9,4% Sønderborg 3,9% Aabenraa 4,5% Hjørring 4,6% Nyborg 5,4% Guldborgsund Bornholm 5,5% Assens 5,9% Slagelse 6,0% Nordfyns 6,2% Kerteminde 6,4% Langeland 6,5% Faaborg-Midtfyn 6,5% Svendborg 6,6% Frederikshavn 3,9% Guldborgsund 4,0% Ishøj 5,8% Lolland 6,2% Odense 6,3%

43 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2014 Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse? HVORFOR ER DET INTERESSANT I 2013 tipper balancen. Antallet af danskere udenfor arbejdsstyrken overgår antallet i arbejdsstyrken. Hvis vi skal opretholde vores velstand og velfærd skal alle, der kan bidrage på arbejdsmarkedet stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Rammevilkårene på tværs af kommuner er ikke ens, men forskellene kan ikke alene forklares ud fra rammevilkårene. Kommunerne er på beskæftigelsesområdet inddelt i klynger af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Ved at anvende benchmarking af kommunens resultater i forhold til klyngen, er det muligt at vurdere kommunens indsats. Se tabellen til højre hvor udgifterne er meget forskellige, selv for kommuner med sammenlignelige rammevilkår. En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv indsats, som får borgerne ud af offentlig forsørgelse. DATA Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse pr. person i befolkningen (16-66 år) i kr. (14-pl). Data er fra 4. kvartal 2012 til og med 3. kvartal Kommunerne er inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) på tværs af ydelser. Kilde: jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE I forhold til kommunens udgifter til offentlig forsørgelse er det relevant at drøfte følgende: - Har kommunen en strategi, der fastsætter et klart resultat og effektfokus for indsatsen? - Har kommunen besluttet en klar prioritering af målgrupper og indsatser? - Følger kommunen i tilstrækkelig grad op på effekten af de konkrete aktiveringstilbud, der anvendes? - Investerer kommunen i beskæftigelsesindsatsen baseret på konkrete businesscases, når det kan sandsynliggøres, at det skaber resultater? - Har kommunen besluttet hvilke opgaver borgerne selv skal tage ansvar for, og hvordan der følges op på om det sker? - Tilrettelægger kommunen den virksomhedsvendte indsats så den giver størst effekt? - Har kommunen fokus på de forbundne kar? Det hjælper ikke på bundlinjen, at reducerer antallet af lange sygedagpengeforløb, hvis de blot flyttes til anden forsørgelse. FORSKELLIGE YDELSER FORSKELLIGE MØNSTRE 40 pct. af personerne på kontanthjælp er ude af offentlig forsørgelse efter 52 uger. For A- dagpenge og sygedagpenge er der tale om ca. 60 pct. Figuren kan give anledning til overvejelser omkring, hvornår det er mest effektivt at iværksætte en indsats. Pct Andel ydelsesmodtagere på offentlig forsørgelse på et givet tidspunkt efter forløbets begyndelse (4. kvartal kvartal 2012) Uger A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Kommunale udgifter til forsørgelse pr. person i kr. (16-66 årige) Allerød Gentofte Hørsholm Rudersdal Egedal Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Dragør Solrød Furesø Skanderborg Lejre Hillerød Roskilde Frederiksberg Rebild Hedensted Favrskov Greve Fanø Gribskov Fredensborg Odder Gladsaxe Glostrup København Høje-Taastrup Ballerup Frederikssund Tårnby Silkeborg Herning Stevns Middelfart Ringkøbing-Skjern Billund Kolding Vejle Ikast-Brande Hvidovre Køge Syddjurs Viborg Herlev Faxe Sorø Ringsted Aarhus Albertslund Lemvig Holstebro Varde Vejen Ærø Holbæk Helsingør Aalborg Rødovre Struer Jammerbugt Mariagerfjord Hjørring Brønderslev Halsnæs Næstved Assens Faaborg-Midtfyn Aabenraa Nordfyns Horsens Kerteminde Sønderborg Haderslev Svendborg Odense Brøndby Skive Thisted Norddjurs Vesthimmerland Tønder Slagelse Esbjerg Randers Samsø Vordingborg Fredericia Kalundborg Odsherred Guldborgsund Nyborg Ishøj Læsø Frederikshavn Morsø Bornholm Langeland Lolland

44 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2014 Hvor stor er langtidsledigheden hos jer? HVORFOR ER DET INTERESSANT En vigtig brik i at styrke væksten er at sikre et effektivt arbejdsudbud. Hovedparten af de forsikrede ledige er aktive i konkurrence om de ca årlige jobåbninger. Kommunerne skal sikre, at alle ledige er intensivt jobsøgende og iværksætte en effektiv indsats for den gruppe, som er i risiko for at blive langtidsledige. Tabellen til højre viser, at selv i kommuner med sammenlignelige rammevilkår, er der er store forskelle på, om ledige ender på langvarig forsørgelse. DATA pct af gns udgift TIL i klyngen VIDERE DRØFTELSE pct af gns udgift I forhold i klyngentil langtidsledigheden Hjørring er det relevant at drøfte > 115 pct af gns udgift i følgende: klyngen Nøgletallet viser andelen af A- dagpengeforløb med en varighed på over 52 uger. Thisted Data er fra august Kommunerne er Morsø inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) for A-dagpengemodtagere. Kilde: jobindsats.dk - Er der fokus på resultatskabende samtaler som Læsø fremmer selvansvar og motivation? - Har kommunen Brønderslev en effektiv screening af forsikrede ledige og dermed et overblik over, hvem der risikerer at blive langtidsledige? Aalborg - Arbejder kommunen systematisk med at øge jobmobiliteten (personlig, faglig og geografisk Rebild mobilitet)? - Følger kommunen Mariager Fjord op på om uddannelse giver den forventede effekt? - Har kommunen tilstrækkelig viden om jobmulighederne, Randers så de ledige kan få målrettet vejledning? Norddjurs - Har kommunen et beredskab mht. at servicere Syddjurs virksomheder, Favrskov som forgæves søger arbejdskraft i områder, hvor der er ledige hænder? HURTIGST I JOB ER IKKE DET SAMME LAV RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED Det ses, at medlemmer af 3F er den faggruppe Odder der hurtigst er ude af offentlig Horsens forsørgelse, mens de andre grupper har en mere jævn afgang. Efter 52 uger er Samsø Odsherred 3F ere imidlertid den faggruppe, hvor færrest er kommet ud af offentligt forsørgelse. Figuren viser, at indsatsen for Vejle Billund de forsikrede ledige bør differentieres. Der bør laves Kalundborg en effektiv screening for hvem der har behov for den mest målrettede indsats. Holbæk Pct. Lemvig Ringkøbing-Skjern 100 Fanø Struer Holstebro Varde Herning Kommunale udgifter pr. person i kr. (16-66-årige) < 85 pct af gns udgift i klyngen Skive Jammerbugt Vesthimmerlands Viborg Ikast-Brande Fredericia Andel ydelsesmodtagere på offentlig forsørgelse Nordfynspå et givet tidspunkt efter Vejen forløbets begyndelse (1. halvår 2012) Esbjerg Tønder Haderslev Aabenraa Silkeborg Kolding Uger Skanderborg Hedensted Sønderborg Middelfart Aarhus Assens Frederikshavn Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Kerteminde Nyborg Svendborg Langeland Akademikere FOA 3F HK Slagelse Lolland Andel dagpengeforløb med varighed over 52 uger (pct.) Allerød 3,3% Gentofte 4,8% Ballerup 5,2% Lyngby-Taarbæk 5,3% Rudersdal 5,7% Hørsholm 9,0% Dragør 0,0% Fanø 0,0% Egedal 4,2% Hillerød 4,5% Glostrup 5,1% Lejre 5,2% Furesø 5,8% Gladsaxe 6,1% Herlev Bornholm 7,2% Odder 2,2% Solrød 2,6% Skanderborg 4,1% Fredensborg 4,4% Roskilde 5,1% Struer 5,4% Syddjurs 5,6% Favrskov 6,1% Rebild 1,7% Hedensted 2,5% Varde 3,1% Sorø 3,4% Hørsholm Gribskov 3,5% Billund 3,6% Allerød Frederikssund 3,7% Rudersdal Ikast-Brande 4,2% Holstebro 4,2% Frederiksberg 4,2% Lemvig Lyngby-Taarbæk 4,3% Furesø Hvidovre 4,4% Greve 4,6% Gentofte Vallensbæk Gladsaxe 4,9% Herlev Kolding 4,9% Ballerup Viborg 5,0% Glostrup Silkeborg 5,2% Frederiksberg Rødovre Vejle 5,2% Albertslund København Stevns 5,3% Høje-Taastrup Brøndby Helsingør 5,5% Hvidovre Vallensbæk Herning 5,8% Aarhus 5,8% Ishøj Tårnby Høje-Taastrup 6,0% Dragør Faxe 6,5% Greve Køge 7,2% Brøndby 7,3% Læsø 0,0% Samsø 0,0% Halsnæs 2,1% Skive 2,8% Gribskov Helsingør Vejen 2,8% Rødovre 2,8% Halsnæs Morsø Fredensborg 3,0% Vordingborg Hillerød 3,1% Horsens 3,3% Jammerbugt 3,6% Frederikssund Thisted 3,7% Brønderslev Egedal 3,7% Holbæk 3,8% Vesthimmerland 3,9% Mariagerfjord 4,1% Lejre Roskilde Fredericia 4,2% Esbjerg 4,4% Middelfart 4,5% Solrød Ringkøbing-Skjern 4,6% Køge Kalundborg 4,7% Sorø Ringsted Tønder 4,9% Aalborg 5,4% Randers Stevns 5,6% Næstved Tårnby 5,8% Faxe Haderslev 6,0% Næstved 6,0% København 6,1% Odsherred 6,3% Ringsted 6,3% Norddjurs 6,7% Vordingborg Albertslund 7,6% Ærø 9,4% Sønderborg 3,9% Aabenraa 4,5% Hjørring 4,6% Nyborg 5,4% Bornholm 5,5% Guldborgsund Assens 5,9% Slagelse 6,0% Nordfyns 6,2% Kerteminde 6,4% Langeland 6,5% Faaborg-Midtfyn 6,5% Svendborg 6,6% Frederikshavn 3,9% Guldborgsund 4,0% Ishøj 5,8% Lolland 6,2% Odense 6,3%

45 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2014 Hvordan er sammensætningen af jeres kontanthjælpsmodtagere? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kontanthjælpsmodtagere kan være vidt forskellige der er borgere, der i princippet kan tage et job med det samme, og der er borgere, som udover ledighed har en række andre udfordringer, fx psykiske problemer. Derfor er det vigtigt, at kommunen ser på andelen af arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Dette bør ses i forhold til klyngen med sammenlignelige rammevilkår. Det giver et grundlag for at prioritere ressourcerne til den aktive indsats mellem de to grupper og giver et billede af udfordringerne i kommunens beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagerne. DATA Nøgletallet viser andelen af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, som er karakteriserede som ikkearbejdsmarkeds-parate. Data er fra 4. kvartal kvartal 2013 Kommunerne er inddelt i de nye klynger (gældende for 2014) på kontanthjælpsområdet Kilde: jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE Viden om sammensætningen af kontanthjælpsmodtagerne kan give anledning til følgende spørgsmål: - Formår kommunen gennem den aktive beskæftigelsesindsats at flytte personer fra at være ikkearbejdsmarkedsparate til at være arbejdsmarkedsparate? - Er der en tendens til, at kommunen i højere eller mindre grad end andre kommuner vurderer borgerne som ikke-arbejdsmarkedsparate? - Har kommunen den rette prioritering af den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til de to grupper? KONTANTHJÆLPSMODTAGERE MED PSYKISK SYGDOM En opgørelse over andelen af kontanthjælpsmodtagere i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen i hhv og 2011, viser en stor stigning i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med psykisk sygdom. Den markante vækst skal til dels ses i lyset af, at flere borgere generelt er i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen, men også i lyset af, at flere borgere generelt bliver diagnosticeret med psykiske sygdomme. Det er en gruppe af borgere kommunerne skal være særlige opmærksom på, da de kan være i risiko for at havne helt uden for arbejdsmarkedet. Det handler derfor om at tilrettelægge en beskæftigelsesindsats, der tager højde for borgere med psykiske problemer. Andel ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (pct.) Dragør 62,5% Egedal 64,8% Gentofte 66,5% Solrød 67,8% Lejre 73,4% Favrskov 78,5% Hørsholm 80,1% Allerød 85,1% Skanderborg 85,7% Lyngby-Taarbæk 66,3% Gribskov 69,2% Rudersdal 71,2% Odder 76,8% Hedensted 79,0% Rebild 80,8% Fanø 83,7% Læsø 33,3% Vallensbæk 54,1% Furesø 60,8% Frederikssund 60,8% Stevns 62,9% Greve 63,5% Hillerød 67,7% Ikast-Brande 67,9% Assens 68,4% Jammerbugt 70,3% Roskilde 71,6% Nordfyns 76,5% Silkeborg 77,3% Middelfart 77,7% Ringkøbing-Skjern 78,5% Lemvig 78,6% Syddjurs 79,1% Billund 81,0% Samsø 55,2% Tårnby 57,7% Faxe 61,5% Sorø 67,1% Herning 69,1% Struer 70,0% Faaborg-Midtfyn 72,4% Varde 74,3% Ærø 76,4% Kerteminde 76,6% Vejen 77,2% Skive 77,9% Viborg 79,9% Holstebro 80,2% Brønderslev 83,7% Frederiksberg 57,3% Næstved 58,8% Halsnæs 61,2% Odsherred 64,1% Sønderborg 64,5% Vesthimmerland 65,1% Køge 66,0% Bornholm 66,5% Fredensborg 72,9% Hjørring 74,8% Vejle 75,5% Kolding 75,6% Frederikshavn 77,7% Nyborg 78,8% Aalborg 80,0% Thisted 80,2% Mariagerfjord 81,2% Morsø 81,2% Randers 86,2% Herlev 62,7% Gladsaxe 63,3% Ballerup 64,4% Guldborgsund 70,4% Ringsted 70,5% Aabenraa 70,9% Kalundborg 71,0% Horsens 72,8% Langeland 73,3% Esbjerg 75,9% Tønder 76,6% Holbæk 76,8% Aarhus 78,4% Vordingborg 78,5% Haderslev 78,8% Svendborg 79,3% Norddjurs 84,7% Glostrup 65,0% Slagelse 66,9% Helsingør 68,4% Odense 71,9% Rødovre 73,6% Fredericia 75,5% Hvidovre 76,0% Ishøj 55,7% Høje-Taastrup 57,1% Albertslund 61,4% København 68,3% Lolland 69,5% Brøndby 73,6%