Immanuels KIRKEN. Oktober 08

Transkript

1 n Immanuels KIRKEN Oktober 08 The Goose - en aften på Kollegiet - side 2 SuperSøndag - et tilbageblik - side 5 Der er ikke noget som er skudsikkert! - side 6 Det religiøse er en psykisk ressource - side 7 Kirke - tag dig sammen! - side 7

2 the Goose Vi mødes i en dejlig og lys lejlighed i Rosenkrantzgade. Når jeg fortæller at jeg bor her spørger folk ofte om det er den lejlighed, hvor der før var urskov! De tidligere lejere havde nemlig en stor interesse for planter, fortæller Peter. Nu er det ikke planterne der fylder lejligheden, men snarere flere store og små terrarier med slanger, mus og rotter. Hvilket hurtigt bliver samtaleemnet, da en mindre gruppe unge mødes til en aften på Kollegiet - det, som man kalder for en opbyggelig aften i et privat hjem, når man kommer i The Goose. Denne aften begynder kl med mad som er tilrettelagt omhyggeligt med respekt for en deltagende veganer. Men det varer ikke længe før deltagerne spørger ind til hvordan Peter egentlig fodrer sine slanger - og med hvad. Prompte finder han en rotte, en plastickasse og pythonslangen Cody. Både rotte og slange kommer i kassen - og så sidder alle spændt og venter på drabet. Rotten vandrer lystigt omkring - ingen reaktion. Så vader den hen over slangens hoved - stadig ingen reaktion. Faktisk sker der slet ikke noget og drabet må aflyses i denne omgang. Men selvfølgelig er der dem, der gerne vil udfordre deres slangeskræk og rent faktisk røre den! Det går... men der er jo heller ikke grund til at overdrive! Ja, faktisk er jeg rejst 250 kilometer specifikt for at være med her, fortæller Birgitte Birgitte Korsbro Korsbro med et smil. Hun kommer nemlig fra Tårs og er sådan set kun i Århus som en del i hendes uddannelse som revisor. Hun er 21 år og har en elevplads i det nordjyske. Interessen for tal havde hun helt fra de første skoleår. En dag sagde læreren tl hende, at hvis du ikke tager dig sammen og følger med i matematik, så ender det galt. Så hun tog sig sammen og blev derefter så bidt af tal, at der slet ikke var noget at rafle om, når der skulle vælges uddannelse. Nielsen som igennem det seneste 11 2 år har været under Ved hendes side sidder Anja Dybro Nielsen, uddannelse som sygeplejerske i Århus. Også hun kommer fra det nordlige, nemlig fra Mosbjerg. Hun kan godt lide Århus og forestiller sig at hun nok bliver i Århus - også efter uddannelsen er færdiggjort, fordi der er så mange spændende afdelinger og muligheder i området. Og så holder hun også i det hele taget af, at være kommet hjemmefra. Jeg kom sådan set kun med her i aften fordi Birgitte tvang mig, griner hun. Da jeg kom til Århus ville jeg ikke lige med det samme bestemme hvilken menighed jeg skulle komme i, så det er faktisk endt med, at jeg ikke rigtigt kommer nogen steder. Nu kommer jeg så lidt i Valgmenigheden og så også nu lidt her. Jeg tror at det skal lede mig ind på en ny vej. Selv om Anja og Birgitte har kendt hinanden hele livet er det først i sofaen i Peters lejlighed i Århus, at Anja finder ud af, at hun rent faktisk er i familie med Birgitte. Det anede jeg ikke, siger hun og ligner et spørgsmålstegn. Jo, jo - det er langt ude, men vi ER i familie! AndersWorm Worm er 19 år gammel og Anders påbegyndte for kun tre uger siden sit jura-studie. De første dage fortalte de os meget klart, at hvis vi var der, for at dyrke ét eller andet retfærdighedstrip, hvor vi vil ud og frelse verden, så var vi havnet på det forkerte studie, fortæller han. Retfærdighed og jura er ikke det samme!. Men det skræmmer ham ikke. Og det gør byen heller ikke. Anders bor for tiden hos sin fætter, men håber på 2 Din Kirke

3 snart at få sin eget værelse. Gerne med fælles køkken - men helst ikke et som jeg skal dele med 25 andre!. Han kommer oprindeligt fra Hjørring og fortæller om fællesskabet i ungdomsklubben deroppe. Der var nogle af de gamle der syntes det var for dårligt, at vi ikke kunne møde op til gudstjenesten søndag morgen. Men de så jo ikke, at vi faktisk var i kirken på mange af den andre dage i ugen. Kirke er for mig ikke begrænset til bestemte rammer og tidspunkter, men er snarere en livsstil. Og bygningen et mødested, hvor man kan lave mange forskellige ting sammen. Det handler alermest om at opbygge relationer til hinanden. Peter Peter Baaer Baaer står for det opbyggelig denne aften, og han har valgt at benytte sig af lectio divina -metoden: Først læses et bibelstykke op. Så lader man det lagre sig en smule i tavshed. Dernæst fortæller hver enkelt hvad de især bed mærke i. Så læses det op igen. Lidt fornyet lagring. Og så fortæller hver enkelt hvad det lidt mere specifikt taler til i det personlige liv. Teksten denne aften er fra Johannes Første Brev kapitel 1, versene Men selv om grupper i begyndelsen prøver at fastholde metoden, så bryder det snart ud i en mere åben snak om teksten. Der står godt nok meget om synd i den her tekst, er der én der udbryder, mens en anden funderer over, om det at vandre i mørket mon skal forstås som det, at være en sortseer. En tredie forbinder det, at være kommet til en ny by, langt fra familie og venner, som et godt eksempel på at vandre i mørket. Samtalen går langsomt over i et lidt andet spor, hvor der tales om kristne værdier og det at vandre i lyset. Men forveksler vi ikke kristne værdier med gode, snåfornuftige jyske værdier og traditioner, spørger én provokerende, mens en anden får hele gruppen til at grine da han siger: De har det hårdt i Etiopien... ja, ja - men jeg har det altså også hårdt!. Da samtalen lidt senere falder på det at være en del af et baptistisk fællesskab udbryder én af det er dybt problematisk at der ikke er nogen til at tage over i kirkerne. Og at det er ekstremt som unge bare gerne vil nøjes med at shoppe rundt i kirkerne, uden at forpligte sig. Men de primære udfordringer for denne lille gruppe synes ikke at være livet i kirken, snarere livet udenfor. Man bliver ikke kristen af at befinde sig i en kirke, lige så lidt som man bliver en bil af at stå i en garage, siger én og tilføjer: Personligt får jeg ikke mere ud af at være sammen men mine kristne venner end mine ikke-kristne. Og sådan fortsætter diskussionen et godt stykke tid indtil de første tager bussen hjem. Lidt senere glider de næste ud af døren. Vil lige trække vejret i aftenen. Vandre en tur i mørket. Af Troels Troels Thorn Thorndal Den sidste kaffe skylles ned... Din Kirke 3

4 Søndag den 31. august 2008 løb den første supersøndag af staben. Det var mest tænkt som et eksperiment, da man mente, vi havde mange odds imod os så som vejret, der var højt solskin og Århus Festuge. Det skulle dog vise sig ikke at blive noget problem, da der endte med at komme mange mennesker i kirke i løbet af hele søndagen. Nogle var med hele dagen, mens andre var mere selektive i deres valg af gudstjenesteform. Cafégudstjeneste Den traditionelle gudstjeneste Klokken var 16, men lignede til forveksling en komprimeret søndag formiddag kl. 10. Jens havde fået til opgave at afholde den traditionelle gudstjeneste med salmesang, Dette var endnu en gudstjeneste, hvor folk blev aktiveret ved at skulle forholde sig til, hvor gudsriget befinder sig i dag, da denne del omhandlede afsnittet Komme dit rige. Forsamlingen skulle forholde sig til, hvor de oplever, de kan se guds fingeraftryk i hverdagens små hændelser. SUPER en kort prædiken og en kollekt. Emnet var Vor fader, du som er i himlene. Han talte en del om, hvad det er for et gudsbillede, vi har. Gud som er i himlene, som også skal være nærværende hos os i dag. Vi indeholder, sagde Jens, alle Guds DNA-profil idet, at vi er skabt AF Gud I hans billede. Det var meget tydeligt på Jens, at han havde meget mere på hjertet end hvad de 25 minutter, der var til hans rådighed, kunne rumme. Børnegudstjeneste Det er desværre ikke mange børn, vi ser i kirken p.t., men dog var der to børn, hvor den ene lå i lift og den anden sov til middag. Vi valgte dog at trække denne gudstjeneste en anelse, så den sovende havde en mulighed for at være 4 Din Kirke med. Selvom der ikke var mange børn, var der mange barnlige sjæle. Her var emnet Helliget blive dit navn, hvor der blev fremført dukketeater som en dialog med dukkeføreren om, at når noget er helligt, betyder det, at man skal passe godt på det. Det blev sammenlignet med en diamant, der førte over i et kapløb med et æg på en ske i munden. Det var dejligt at se, at mange mennesker ikke bliver for gamle til at have sjov i deres liv. Nærværsgudstjeneste Der blev i denne del af Fader vor fokuseret på Ske din vilje, som i himlen således også på jorden. Der skulle skabes kontakt i en form for trekant, der gik op-ind-ud. Op til Gud, ind i ens eget indre og ud til næsten. For at kunne gøre Guds vilje over for sin næste, må vi have kontakt med os selv og med Gud. Det er gennem denne kontakt, at vi kan gøre Guds vilje. Vi er alle hans hænder og i vores måde at være over for hinanden på, kan vi se Guds fingeraftryk. Denne form for gudstjeneste kan være en udfordring for mange, da den er meget intim, men ikke desto mindre, var

5 alle i forsamlingen åbne over for en ny måde at fokusere på Gud på og var villige til at udfordre sig selv på denne måde. Nadvergudstjeneste Nadveren og aftensmaden var nøje planlagt efter den del, der lyder Giv os i dag vort daglige brød. Brødet og kalken blev sendt rundt mellem bordene i caféen og i forlængelse, blev aftensmaden serveret, der var tilberedt af Torben. Han havde virkeligt gjort en stor indsats i køkkenet hele eftermiddagen. nn Gospelgudstjeneste n ikke selv kan være med. Nogen vil måske endda mene, at man ved lovsangen skubber Gud væk, groft sagt. Dette formåede lovsangsbandet dog at modvirke, da lovsangen blev tilbedende, men på en måde, hvor forsamlingen selv kunne være i det. Efterfølgende blev der talt om, hvor anderledes det havde været, end de havde været vant til. Der blev givet udtryk om fra nogle, at hvis lovsang kunne være sådan, vil de gerne have mere af det. Troels talte ikke kun om, at Gud ikke bare skal undgå at lede os i fristelse, men deri ligger også, at Han i det hele taget skal lede os af den vej, han ønsker for os. nn n Aftenbøn Til sidst blev der slået en krølle på denne lange, men SUPER søndag med aftenbønnen som mange kender den fra den almindelige aftenbøn, der er i Immanuelskirken. SØNDAG Klokken 19:00 lettede taget næsten på Immanuelskirken. Voicings lavede gospelgudstjeneste med temaet Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Rune talte kort om, at vi ikke skal gå og dømme hinanden, for den dom vi dømmer andre med, kommer til at ramme os selv. Han opfordrede derfor til, at vi en hel dag forsøger ikke at dømme nogen overhovedet, da vi dermed vil føle os langt mere frie. Lykkes det for nogen, vil han meget gerne have en tilbagemelding på, hvordan denne oplevelse har været. Den opfordring er hermed bragt videre. n nn Lovsangsgudstjeneste Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde er nok ikke den del, man tænker på, når man tænker på lovsang. Lovsang er for mange noget, der løfter Gud op, hvor man For dit er riget og magten og æren i evighed blev det centrale for den stille meditative henvenden til Gud, hvor hele Fader Vor også blev sunget som én af Taizé-sangene fra vores nye sanghæfte. Efter dagens mange forskellige indtryk, der ikke havde fået folk til at falde sammen eller fra hinanden, blev denne aftenbøn et sted for stilhed i det indre og det ydre, hvor man kunne få lov til at finde den indre hvile sammen med Gud, før man igen skulle ud fra kirkerummet og tilbage til den hverdag, der ventede på den anden side af denne supersøndag. Til dem, der valgte festugen, det gode vejr eller var forhindret af andre årsager, kan redaktionen her røbe, at der vil komme flere af slagsen i fremtiden Af Peter Baaer Din Kirke 5

6 Der er ikke noget, som er skudsikkert! Livet som feltpræst Torsdag den 18. september bød Seniorklubben på et spændende foredrag af Kristian Bork Sørensen om det lidt usædvanlige arbejde som feltpræst i Kroatien. Så er vi landet på Tenerife! - sådan brød stewardessen den noget tyngede stemning da Kristian Bork Sørensen, sammen med et fly fyldt med officerer og menige soldater i august måned landede i det tidligere Jugoslavien. Alt åndede fred, set fra luften. Men når man kom tættere på var sagen en helt anden. Og opgaven var stor. Som Kristian Bork Sørensen sagde det: FNs opgave er at få våbnene til at tie og mundene til at tale. Pater Man kommer ihvertfald på arbejde som feltpræst, slog han fast, da han begyndte sin fortælling om de opgaver en feltpræst får. Om de særdeles velbesøgte gudstjenester som fungerede som et slags åndehul for alle. Om husbesøgene som blandt andet foregik ved de 34 opservationsposter langs grænserne til det kroatiske, serbiske og muslimske område. Om natlige patruljer hvor kuglerne slog ned omkring ham. Og om den særlige beskyttelse 6 Din Kirke Da vi ankom til krigszonen fik vi udleveret pistoler og skarpe skud. Og vi fik også skudsikre veste det vil sige: Der er jo egentlig ikke noget som er skudsikkert. Men vi fik da at vide, at de havde sat en vest på en gris og derefter skudt et enkelt skud på den på ganske få meters afstand. Grisen hylede op og løb videre. Kuglen gik ikke igennem. Men lidt senere faldt den om - død af slaget Kristian Bork Sørensen han oplevede at modtage fra de unge soldater - som når sønner beskytter en far. Deres Pater, som de kaldte ham. Til gudstjeneste! March! Om man som soldat ønskede at tale med en præst var naturligvis en frivillig sag. Det gjaldt også om man ville deltage i gudstjenesterne. En enkelt gang oplevede Kristian Bork Sørensen dog hvordan en major beordrede sine soldater: Høøjrrrre om! Til gudstjeneste! March!. Det brød feltpræsten sig ikke rigtigt om at høre og sagde til majoren: Karlsen, dér gik du over stregen. Men majoren svarede: Jeg betragter gudstjeneste som en tjenestelig forpligtelse! JEG véd hvad gudstjeneste betyder, når det virkelig brænder på - det ved DE ikke! og pegede på soldaterne. Af Troels Thorndal

7 Nogle former for religiøsitet er bedre end andre, når man gennemgår et sygdomsforløb. I disse år forskes der meget i, hvordan religiøsitet kan påvirke terapi-resultater. Flere og flere forskningsresultater, viser en sammenhæng mellem religiøs tro og fysisk og psykisk sundhed, men der eksisterer endnu ikke megen forskning, der omhandler effektiviteten af at integrere religiøse perspektiver i terapi. Religiøsitetens positive frugter Psykologen Dorte Viftrup har undersøgt religiøsitetens positive frugter, for eksempel i form af bedre helbred og evne til at håndtere kriser. I psykologisk terapi arbejder man ud fra en værdisætning, hvor noget er bedre end andet. Ofte vil den gode udviklingsbevægelse være at bevæge sig mod en psykisk sundhed. På samme måde vil det ifølge Dorthe Viftrup være nødvendigt at tale om, at der er måder at være religiøs på, som er bedre end andre, for at kunne inddrage religiøsitet i en terapisituation. Religiøsitet kan gøre mennesker syge Religiøsitet kan både være en resurse, men den kan også gøre folk syge, er hendes postulat. Når der er måder at tro på, der er bedre end andre, så er det vigtigt i en terapisituation at kunne være med til at udvikle den mest sundhedsfremmende tro hos en klient, og derfor slår hun et slag for at der foretages forskning inden for det felt. Dorthe Viftrup taler om to yderpunkter i tilgangen til det at være religiøs, og hun ser det som, at der på mange måder hersker en enten/eller mentalitet. Hun Det religiøse er en psykisk ressource fremdrager i sin artikel på at der findes yderligtgående religiøse grupper der kunne finde på at sige, at et menneske blot skal tro og derfor stoppe med f.eks. at tage en lægeordineret medicin, og omvendt findes der grupper der mener at religion er at forbinde medvrangforestillinger. Heldigvis er der et stort midterfeldt med en langt mere ydmyg tilgang. Det religiøse i sygdom og kriser Der er et stort behov for hos mange mennesker, og måske er det stigende, at inddrage et religiøst element i deres liv, blandt andet i forbindelse med sygdom og kriser. Det ser vi også i Immanuelskirken i Bro Bono et behov for, hos de mennesker der opsøger os der, med brug for hjælp. De religiøse narrativer En af de udfordringer som forsøget med at integrere den gode religiøse udvikling i terapi og lignende situationer på forsvarlig faglig vis, er at fagpersonen (præsten), som oftest vil være nødt til at tage udgangspunkt i klientens religiøse narrativer og først herudfra intervenere ud fra et psykologisk, etisk eller anden faglig referenceramme. Ufordringen består foruden at kende pågældende narrativer i, at kendskab til religiøse narrativer som oftest følges af et forhold hertil: Man er nødt til at møde mennesker på en professionel måde ikke blot som en objektiv beskuer. Kilde: Artiklen Religion kan være en psykologisk styrke på kristendom.dk den 27/ Se også Dorte Viftrups hjemmeside på Af Susanne Drost DEBATMØDE Onsdag den 1. oktober kl ALKOHOL - SUNDHED - NETVÆRK Om netværkets betydning, fremtidens alkoholpolitik og behandling, aldersgrænser og debutalder, alkohol og vold. Indledere: Anna Hundahl, landskonsulent, Danmark Afholdsforening Birthe Ipsen, faglig chef, Blå Kors Danmark Bente Hvid, alkoholkoordinator Hans Pindstrup, rådgiver Arr: Afholdsorganisationerne i Århus Kirke - tag dig sammen! Tirsdag den 28. oktober Generalsekretæren for Baptistkirken i Danmark, Jan Kornholt, holder oplæg og medvirker ved debat og diskussion om baptistkirkernes fremtid. Klyngespejdernes program for oktober: 6. oktober Kredsmøde 13. oktober Efterårsferie 20. oktober Førstehjælp 27. oktober Flag Din Kirke 7

8 Oktober 08 Ons 1/ Leg med stemmen - sammen med Kristian Skårhøj The Goose - Kollegiet Baptisternes Afholdsmission - Debataften Tor 2/ Living Gospel øver Fre 3/ Fredags KickInd Søn 5/ Cafégudstjeneste med nadver (Troels Thorndal). Kollekt til Kibera Aftenbøn Man 6/ Spejdermøder med fællesspisning Tir 7/ Menighedsrådsmøde Ons 8/ Leg med stemmen - sammen med Kristian Skårhøj The Goose - fællesspisning The Goose - Goosetjeneste Tor 9/ Åben bibelgruppe i kirken Living Gospel øver Fre 10/ Fredags KickInd Søn 12/ Morgengudstjeneste med nadver. Kollekt til Cambodja. Efterfølgende kirkefrokost. Tor 16/ Seniorklubben - 40 år som kirkesanger v/hans Peter Jepsen Søn 19/ Morgengudstjeneste med nadver (Mads Leth). Kollekt til Letlandspakkerne. Man 20/ Spejdermøder med fællesspisning Ons 22/ Leg med stemmen - sammen med Kristian Skårhøj The Goose - fællesspisning The Goose - foredrag (info følger) Tor 23/ Living Gospel øver Fre 24/ Fredags KickInd Intro-aften - for nye i huset og andre interesserede Søn 26/ Gospelgudstjeneste med nadver - Fokus på international mission og humanitært arbejde. (Mads Leth & Troels Thorndal) Aftenbøn Man 27/ Spejdermøder med fællesspisning Spejdergildet Ex Voto Jens Christensen fortæller om Færøerne Tir 28/ Kirke - tag dig sammen! Jan Kornholt holder oplæg og medvirker ved debat. Ons 29/ Leg med stemmen - sammen med Kristian Skårhøj The Goose - Kollegiet Tor 30/ Living Gospel øver Fre 31/ Fredags KickInd Se mere på: INTRO-AFTEN-INTRO-AFTEN-INTRO-AFTEN Hvad er Immanuelskirken egentlig for en størrelse? Hvad er visionen? Hvad er reglerne? Hvad er mulighederne? Hvem står for hvad? Og hvorfor? Alt dette og meget mere kan man få at vide ved en intro-aften fredag den 24/10 kl i Spidssalen. Tilbuddet er til alle, men er især målrettet til de nye i huset - hvad enten det er brugere eller medlemmer. n Immanuels KIRKEN Hedemannsgade 1, 8000 Århus C. Tlf: mail@immanuelaros.dk Giro: Bank: immanuelaros.dk Menighedsrådets formand: Lars Møller Jørgensen, Miltonsvej 39, 8270 Højbjerg. Tlf: lars.moller.jorgensen@gmail.dk Præst: Troels Thorndal, tlf: troels@immanuelaros.dk Præst: Jens Christensen, tlf: jens@immanuelaros.dk Musikmedarbejder & pedel: Rune Funch, tlf: rune@immanuelaros.dk udgives af Århus Baptistmenighed. Bladet udkommer 10 gange årligt og kan modtages gratis pr. post eller mail. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller menighedens holdning. Redaktør og layouter: Troels Thorndal, tlf: troels@immanuelaros.dk Kalenderansvarlig: Jens Christensen, tlf: jens@immanuelaros.dk Ekspedition: Arne Valbak, tlf: a.valbak@stofanet.dk