HVOR ER DE DØDE? Bibelens Redegørelse for dette interessante og vigtige Spørgsm aal. Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB

Transkript

1

2 HVOR ER DE DØDE? Bibelens Redegørelse for dette interessante og vigtige Spørgsm aal. Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Teller» Tryk, H ellerup.

3 HVOR ER DE DØDE? Herr Hans Olsen fra Fjordkøbing har for nylig mistet sin ældste Søn ved en Automobilulykke. Sønnen var en moderne indstillet ung Mand, som aldrig satte sine Ben i Kirken, og hele Familien er nu dybt nedbøjet af Sorg og spekulerer fortvivlet over, hvad hans evige Skæbne mon er blevet. Hans yngre Broder hørte et Foredrag om Emnet Hvor er de døde? som blev afholdt af Jehovas Vidner, og han indbød Taleren til at aflægge Familien Olsen et Besøg og forklare hele Spørgsmaalet indgaaende ud fra Bibelen. Det følgende er en sammentrængt Gengivelse af Talerens Fremstilling: Præsterne vil have Dem til at tro, at det er Gud, der har taget Deres Søn bort; men jeg kan bevise, at det ikke er Gud, der har taget ham fra Dem. Man kan ikke undre sig over, at saa mange bliver grebet af Fortvivlelse, naar deres kære dør, og udbryder: Hvor kan dog en retfærdig og kærlig Gud lade mine kære dø! Men jeg vil søge at vise Dem, at det ikke er Gud, der lader dem dø. Præsterne siger, at alle, som dør, straks gaar enten til Himmelen, Skærsilden eller evig Pine i Helvede.

4 4 HVOR ER DE DØDE? Lad os nu nærmere undersøge de tre Steder i den her nævnte Orden. Jeg siger straks, at jeg kan bevise ud fra Bibelen, at Deres Søn ikke er i Himmelen, at han ikke er i Skærsilden og heller ikke i evig Pine. Dernæst vil jeg vise Dem, hvor han er, hvorfor han døde, samt at der er Haab om, at De kan komme til at se ham igen og blive lykkelig sammen med ham for evigt. HIMMELEN Jehova Gud bor i Himmelen. Gud er en Aand, usynlig for Mennesket. Intet Menneske har nogen Sinde set Gud, og Mennesket kan heller aldrig faa ham at se. Kun aandelige Skabninger kan se Jehova. Jehova har selv sagt: Intet Menneske kan se mig og leve. (2 Mosebog 33: 20; 1 Timotheus 6: 16) Det følger heraf, at Deres Søn ikke kan være i Himmelen, medmindre han ikke længere er et Menneske, men en Aand, og vi maa kræve stærkere Beviser end rent menneskelige Teorier for at tro, at Deres Søn er blevet til en Aand. Præsterne paastaar jo, at der er to Steder og kun to, hvor alle til sidst faar deres evige Bolig eller blivende Sted, nemlig Himmelen og Helvede. Præsterne siger endvidere, at de gode gaar til Himmelen, og at mange gaar til Skærsilden for at blive lutret, men at aue til sidst gaar enten til Himmelen eller til den evige Pine. I Hebræerbrevets ellevte Kapitel er der opregnet en lang Række gode og ædle Mænd lige fra Abel til den sidste af Profeterne. De blev alle godkendt

5 HVOR ER DE DØDE? 5 af Jehova Gud og regnes derfor som gode Mænd. Hvis Præsterne har Ret i, at de gode gaar til Himmelen, har vi Lov til at gaa ud fra, at alle disse Mænd gik til Himmelen. M.Qft,, tværtimod viser Bibelen, at ingen af dem nogen Sinde gik lil Himmelen og heller aldrig vil komme der. Nogle af dem havde været døde i fire Tusinde Aar, da Jesus var her paa Jorden, og han sagde dengang rent ud: Ingen er faret op til Himmelen/4 Johannes 3: 13. For at gøre Ende paa al Tvivl med Hensyn hertil nævnes David som et særligt Eksempel. David havde ikke blot Guds Godkendelse, men han var saaledes helliget Herren, at der skrives om ham, at han var en Mand efter Guds Hjerte. (Apostlenes Gerninger 13: 22; 1 Samuel 13: 14) Om David er der skrevet: David for ikke op til Himmelen/4 Apostlenes Gerninger 2: 34. SKÆRSILDEN Den katolske Kirke og ogsaa nogle Præster inden for den protestantiske Kirke forkynder Læren om Skærsilden. Deres Teori gaar ud paa, at et Menneske, som dør i Synd, men ikke er fuldstændig fortabt, bringes hen til et Sted, som de kalder Skærsilden, og her bliver han straffet paa ubestemt Tid, eller indtil et tilstrækkeligt Antal Bønner er blevet opsendt for ham om, at han maa blive udfriet og ført til Himmelen. Det er almindeligt, at en Slægtning eller Ven af den afdøde betaler et vist Beløb for Fremsigelsen af saadanne Bønner. Følgende Udtalelser af Kardinal Gibbons er en autentisk Fremstilling af den katolske Kirkes Syn paa denne Sag:

6 8 HVOR ER DE DØDE? Den katolske Kirke lærer, at der foruden et Sted med evig Pine for de ugudelige og den evige Hvile for de retfærdige ogsaa i det næste Liv findes en Mellemtilstand med midlertidig Straf, bestemt for dem, der døde i tilgivelig Synd, eller som ikke har stillet Guds Retfærdighed tilfreds, hvad allerede tilgivne Synder angaar. Den lærer os ogsaa, at skønt de Sjæle, der er overgivet til denne midlertidige Tilstand, som kaldes Skærsilden, ikke kan hjælpe sig selv, kan de hjælpes ved de trofastes Forbønner her paa Jorden. Skærsildens Eksistens medfører ganske naturligt det dermed samhørende Dogme Nytten af at bede for de døde; thi de Sjæle, der er overgivet til denne Mellemtilstand, har ikke naaet deres Rejses Maal. De er endnu udelukket fra Himmelen og stillet saadan, at de kan blive benaadet af Gud. The Faith of Our Fathers, Side 205. Denne lærde Forfatter nævner imidlertid ikke et eneste Skriftsted som Bevis for Læren om Skærsilden. Han fremfører Udtalelser af Mænd, der tilhørte den katolske Kirke, og vil saa have os til' at antage deres Meninger om Skærsilden. Men det kan vi naturligvis ikke; thi ingen af disse Mænd har nogen Sinde været paa et saadant Sted og er kommet tilbage derfra for at fortælle os, hvordan der er. Dante tilhørte den katolske Kirke. Han skrev en Bog paa Vers om Skærsilden. Han skildrer, hvorledes de stakkels Mennesker der maa udstaa forskellig Slags Straf. Nogle af dem bliver bidt af Slanger, andre staar paa Hovedet i Kar med kogende Olie, nogle sidder fast i Huller med Ild og Svovl, andre lider paa mange andre Maader. Den berømte Kunstmaler Doré har leveret Illustrationer til Dantes Fantasier, og disse Billeder bruges til at skræmme Folk med og bibringe dem frygtelige Forestillinger om, hvad deres kære afdøde maa lide;

7 HVOR ER DE DØDE? 7 det bliver da en let Sag at faa dem, der tror paa noget saadant, til at skille sig af med deres surt erhvervede Skillinger for at faa Bønner fremsagt for deres afdøde Slægtninge eller Venner. Disse Teorier støttes af Mænd som Jeronimus, Ambrosius, Chrysostomus og andre, men ikke af Bibelen. Læren om Skærsilden har været en god Indtægtskilde for Præsteskabet, men har været til stor Fortræd for det misbrugte Folk. De Bønner, der er fremsagt for de døde, er aldrig naaet op over Hovederne paa dem, der har udtalt dem. Det er ganske utænkeligt, at Gud skulde høre en Bøn, der fremsiges af Mennesker for en eller anden stakkels Sjæl, naar denne Bøn kun læses som Følge af et kontant Vederlag. Hvad Herren mener om dem, der saaledes gør Forretning af hans Ord eller af anden Tjeneste for ham, fremgaar tydeligt af Jesu Ord: Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gør det til en Røverkule. Matthæus 21: 13. Ikke blot har Skærsildslæren slet ingen Støtte i Bibelen, men naar vi undersøger Bibelens Ord for at se, hvorledes de dødes Tilstand virkelig er, finder vi afgørende Beviser for, at Læren om Skærsilden er et Bedrag og en Snare, der er opfundet af Menneskets Fjende og i de svundne Aarhundreder brugt til Skade for Menneskenes sande Interesser. Kirkens Lære om evig Pine gaar i Korthed ud paa, at de ugudelige for evigt er indespærret paa et Sted, der er fyldt med bogstavelig Ild og Svovl, at Ilden aldrig ophører, men at de stakkels Skabninger skal pines evigt uden Mulighed for nogen Sinde at undslippe.

8 8 HVOR ER DE DØDE? De er et sundt tænkende Menneske, Herr Olsen. Lad os nu bruge vor Tænkeevne en Smule. Gud siger selv til Mennesket: Kom, lad os gaa i Rette med hinanden [eng. Overs.: Lad os ræsonnere sammen]/' (Esajas 1: 18) Det er simpelthen umuligt, at Liv kan vedligeholdes for evigt i et Flammebaal. Ingen Skabning kan bevare sin Eksistens uden et Legeme eller en Organisme, og naar Mennesket dør, er Legemet dødt, og man lægger det i Graven. Kunde man tænke sig, at Gud vilde give en saadan Skabning et Legeme af Asbest, saa det kunde brændes bestandig? Gud er Kærlighed." Kan man tænke sig Kærligheden give sig Udslag i at lade nogen lide evig Pine? Gud er god, og alt, hvad han gør, maa være Udtryk for, hvordan han selv er. Hvad godt kunde der komme ud af at pine nogen evigt? De vil ikke lade Deres Hund lide Pinsler en Dag igennem. Kan De da tænke Dem, at en god og kærlig Gud skulde pine Deres Søn for evigt? Deres Søn kunde ikke være i Himmelen og fryde sig over al dens Glæde og Lykke eller i Skærsilden for at lide Straf eller i evig Pine uden selv at være vidende derom. Han maa være ved Bevidsthed, hvis han befinder sig et af disse Steder, og hvis de er, som Prædikanterne skildrer dem. Hvis Bibelen afgørende viser, at han nu er uden Bevidsthed, er det saa ikke i sig selv et Bevis for, at Teorierne om, at han er gaaet enten til Himmelen eller til Skærsilden eller til Helvedes Pine, ikke er rigtige? Hvad siger nu Bibelen om de dødes Tilstand? Er de ved Bevidsthed eller ikke?

9 HVOR ER DE DØDE? 9 De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting.... Gør efter Evne alt, hvad din Haand finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen. Prædikeren 9: 5, 10. I Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? Salme 6: 6. I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være. Salme 49: 15. De døde priser ej Jehova, ingen af dem, der steg ned i det tavse. Salme 115: 17. De anførte Skriftsteder viser afgørende, at naar et Menneske dør, ved han ikke noget, han har da hverken Kundskab eller Visdom, han kan intet Arbejde udføre, han har ingen Erindring, og han befinder sig i en Tilstand af absolut Stilhed. Deres Søns Legeme blev lagt i Graven. Han var ikke ved Bevidsthed, da det fandt Sted. Hvis han er i Himmelen, Skærsilden eller evig Pine, hvilken Del af ham er da der? Præsterne vil svare, at Legemet er dødt, men de vil bestemt fastholde, at Deres Søns udødelige Sjæl har forladt Legemet og er gaaet til Himmelen. Atter bliver de paa det bestemteste modsagt af Guds Ord. SJÆLEN Intet Menneske har en Sjæl, men ethvert Menneske er en Sjæl. Ordet Sjæl betyder en levende Skabning eller et Menneske. Gud skabte ikke et Menneske og blæste saa en Sjæl ind i Mennesket, saaledes som Præsterne fortæller os. Han skabte Mennesket paa den Maade, som omtales i 1 Mosebog 2: 7. Gud

10 10 HVOR ER DE DØDE? * % dannede Menneskets Legeme af Jorden, hele hans Organisme blev taget fra Jorden. Derpaa indblæste Gud i hans Næse den Livsaande, som alle levende Skabninger aander, og det satte Liv i Legemet. Mennesket rejste sig op og var levende. Mennesket var blevet til en levende Sjæl. Alle Dyrene kaldes for Sjæle. En Ko er en Sjæl, og et Faar er en Sjæl. Læg Mærke til, at Herren siger i 4 Mosebog 31: 28, at det store Kvæg, Asenerne og det smaa Kvæg er Sjæle. (I den nye danske Oversættelse er dette dog tilsløret, men det ses af den gamle danske Oversættelse saavel som af den engelske, ligesom det kommer tydeligt frem i Grundteksten.) Præsterne har faaet Folk til at tro, at et Menneske gaar omkring med en Sjæl inden i sig, og naar Mennesket dør, gaar Sjælen blot et andet Sted hen. Men der findes ikke den mindste Støtte i Bibelen for en saadan Paastand. UDØDELIGHED Tilhængerne af Læren om Skærsilden og den evige Pine maatte for at finde Støtte for deres Teorier paastaa, at Menneskets Sjæl er udødelig. Man kan let forstaa, at en Skabning ikke kan befinde sig for evigt i Helvedes Pine eller i Himmelen eller i Skærsilden, hvis den var blevet slaaet ihjel. Den snedige Opfinder af disse falske Lærdomme tænkte derfor som saa: Vi maa sige, at Mennesket har en udødelig Sjæl. Hvis vi nu finder, at Bibelen tværtimod siger, at Mennesket er en dødelig Sjæl, og at Sjælen følgelig kan dø, saa maa Skærsilds- og Pinelæren være i Bund og Grund falsk.

11 HVOR ER DE DØDE? 11 Da Gud havde skabt Mennesket og sat det i Edens Have, sagde han til det: Den Dag, du spiser deraf, skal du visselig dø. (1 Mosebog 2: 17) Saaledes lød det klare Udtryk for Guds Lov. Mente han da, at kun Legemet skulde dø? Bibelens Svar lyder: Den Sjæl, der synder, den skal dø. (Ezekiel 18: 4, 20) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? Salme 89: 49. DJÆVELENS LØGN Læren om, at alle Mennesker har en udødelig Sjæl, hviler kun paa en Løgn, som Djævelen selv har fortalt. Han vidste, at Gud havde sagt til Adam, at hvis han spiste af en bestemt Frugt, vilde han blive dømt til Døden. Han gik da til Eva og søgte først at forlede hende, idet han sagde: Spis du blot af den Frugt; du bliver da lige saa viis som Gud selv, og du skal absolut ikke dø. Han forledte Eva til at overtræde Guds Lov. Hvem talte nu Sandhed? Gud sagde: I skal visselig dø. Djævelen sagde: I skal ingenlunde dø. Jesus, Guds enbaarne Søn, sagde til sin Tids Religionsledere: I er af den Fader Djævelen, og jeres Faders Begæringer vil I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. Johannes 8: 44. KUN GUD ER UDØDELIG Djævelen er ikke udødelig; thi Bibelen viser, at Gud vil tilintetgøre ham i sin Tid. (Hebræerne 2: 14;

12 12 HVOR ER DE DØDE? Ezekiel 28: 18) Den Kristne opfordres til at søge Udødelighed. (Romerne 2: 7) Man søger ikke efter det, man allerede har. Gud alene har Udødelighed, som der staar skrevet: Han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære og evig Magt. 1 Timotheus 6: 16. Da Jesus var her paa Jorden, var han ikke udødelig, men Gud skænkede ham Udødelighed i Opstandelsen som Belønning for hans urokkelige Troskab indtil Døden. (Johannes 5: 26; Aabenbaringen 1: 18) Der er lovet de trofaste Kristne, der vinder Sejr, Udødelighed som deres herlige Belønning. Bibelen siger jo: Dette dødelige maa iføre sig Udødelighed. (1 Korinthier 15: 23) Denne Udtalelse slaar afgjort fast, at Mennesket ikke har iboende Udødelighed. HELVEDE Helvede er ikke et Sted med evig Pine. Helvede er i Virkeligheden ensbetydende med Graven. Det er der, Deres Søn nu er, og han er uden Bevidsthed, han lider ikke paa nogen som helst Maade. Naar Guds egen Tid er inde, vil han blive vækket op fra Døden og komme tilbage til Livet, og saa faar han Lejlighed til at bo sammen med Dem og De med ham her paa Jorden for evigt i Fred og Lykke. Hvis De kan tro og tilegne Dem Bibelens Udsagn herom, vil De ogsaa have Haab om at faa Deres Søn tilbage fra Døden, og saa vil De ikke mere sørge som de andre, der ikke har Haab. 1 Thessaloniker 4:

13 HVOR ER DE DØDE? 13 Bibelen, som vi har den nu, er oversat fra andre Sprog. Det gamle Testamente er oversat fra Hebraisk og det nye Testamente fra Græsk. Naar vor Bibeloversættelse bruger Ordene Helvede eller Dødsriget, undertiden ogsaa Graven, er de oversat fra det hebraiske Ord sheol eller de græske Ord hades og gehenna. Det er ganske fejlagtigt at bruge Ordet Helvede i den Forbindelse. Det danske Ord Helvede er af fuldstændig hedensk Oprindelse og stammer fra den gamle nordiske Gudelære. Herom siger Allers Konversationsleksikon: Helvede (Oldnordisk: helviti, af Underverdenens Vogterske Hel og viti, Straf). I Sammenhæng med Læren om Kødets Opstandelse og under Trykket af Forfølgelser og Tidens Ugudelighed omformede Troen paa et Skyggerige (rettere en Glemselstilstand) sig efterhaanden i den kristne Kirke til Troen paa et Sted, hvor de onde skulde lide legemlig Pine. Det er Martin Luther, der har Æren af at have indført dette Ord i den tyske Bibeloversættelse, hvorfra det er gaaet videre til de skandinaviske. I en Række Foredrag med Titlen Apologetiske Foredrag over den kristne Tros tre Artikler ifølge den lutherske Bekendelse, udgivet af den evangeliske Forening i Hannover i , skriver en af Tysklands lærdeste Teologer, Overkonsistorialraad Dr. E. Niemann: Luther har paa Grund af Misforstaaelse oversat sheol med Helvede. Det er ligesaa forkert at bruge Ordet Helvede, som det vilde være at skrive Odin og Thor i Stedet for Gud og Jesus. Det hebraiske Ord sheol er baade i den engelske og den danske Oversættelse gengivet paa flere Maader, deriblandt ogsaa med Helvede og Graven. Den rette Tanke i Ordet

14 14 HVOR ER DE DØDE? sheol er i Virkeligheden Graven, Døden, den mørke, tavse og ubevidste Tilstand, de døde befinder sig i, og det eneste rigtige havde været at oversætte Ordet saaledes overalt. Nogle faa Skriftsteder, hvori dette Ord forekommer, vil kaste mere Lys over Spørgsmaalet. Patriarken Jakob var en af de Mænd, Gud anerkendte. Hans Søn Josef blev bortført og solgt til Ægypten, og Jakob troede, at hans Søn var blevet dræbt. Hans øvrige Sønner og Døtre søgte at trøste ham, men Jakob sagde: I min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget." (1 Mosebog 37: 35) I den gamle danske Oversættelse og i den engelske Bibel staar der Graven. Det er indlysende, at den fromme Josef og den gudfrygtige Jakob ikke gik ned til Pine i Helvede, og det er uærligt af Bibeloversætterne at skjule Sandheden ved Hjælp af det mystiske Ord Dødsriget, hvori man kan lægge alt muligt. Hvad Jakob troede var, at hans Søn Josef var gaaet ned i Døden, Graven, og nu ventede han ikke selv nogen Trøst mod sin store Sorg; den maatte vare ved, mente han, til han selv blev lagt ned i Graven, i Døden. Bibeloversætterne har instinktmæssigt forstaaet, at det ikke kunde gaa an at oversætte sheol med Helvede her, hvor Talen er om to fromme og hellige Mænd. HADES I det nye Testamente blev det græske Ord hades tidligere ofte oversat med Helvede, men gengives i de nyere Oversættelser mest med Dødsriget, hvilket er lige saa urigtigt. Det har nøjagtig samme Betyd-

15 HVOR ER DE DØDE? 15 ning som det hebraiske Ord sheol, nemlig Dødstilstanden, Graven. Nogle faa Eksempler vil belyse dette. Apostlenes Gerninger 2: 27, hvor Ordet hades bruges, er et ordret Citat fra Salme 2: 10, hvor sheol er brugt. Begge Skriftsteder taler tydeligt nok om Jesu Død og Opstandelse, og intet i Bibelen siger, at Jesus gik til evig Pine i Helvede, hvorimod det afgjort siges, at han laa død i sin Grav fra Langfredag Eftermiddag til Paaskemorgen, da han opstod fra Døden. I Matthæus 16: 18 bruger Jesus Ordet hades, som i ældre Oversættelser er gengivet Helvede. Han siger der: Dødsrigets [hades s] Porte skal ikke faa Overhaand over min Menighed. Han lærer ingen Steder, at hans Menighed vilde være at finde i Helvedes Pine; derimod siger han flere Gange, at selv om Gudsrigets Fjender forfølger og ihjelslaar hans Efterfølgere, skal hans Menighed dog aldrig besejres af Døden, den skal aldrig udryddes. Tværtimod vil Kristus i Forening med sin opstandne og herliggjorte Menighed overvinde og udrydde Døden. GEHENNA Det græske Ord gehenna oversættes overalt med Helvede, hvilket naturligvis ogsaa er fejlagtigt. Det forekommer tolv Gange i det nye Testamente og har altid Betydningen af fuldstændig Tilintetgørelse, det vil sige den Dødstilstand, hvorfra der aldrig bliver nogen Opstandelse. Gehenna var det græske Udtryk for Hinnoms Dal, der laa Syd for Jerusalem. Her blev alt Affald fra Byen, døde Dyrekroppe og deslige, kastet ud og tilintetgjort paa et stadigt bræn-

16 16 HVOR ER DE DØDE? dende Baal. Den jødiske Lov tillod ikke, at nogen levende Skabning blev kastet paa dette Baal. Affaldet blev styrtet ud over den høje Skrænt og ned i Dalen. Det kunde da hænde, at nogle Dyrekroppe og lignende blev liggende paa en Klippeafsats, hvor de saa blev fortæret af Orm. Hinnoms Dal eller Gehenna er saaledes et udmærket Billede paa den fuldstændige Tilintetgørelse. Jøderne kunde derfor forstaa, hvad Jesus mente, naar han sagde: Dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede [gehenna], hvor deres Orm ikke dør og Ilden ikke udslukkes. (Markus 9: 47, 48) Jesus sagde med andre Ord til Jøderne, at han var den, der var udset til at være Konge i det Rige, Gud i sin Tid vilde oprette. Det højeste, et Menneske kunde opnaa,' var at faa Delagtighed i dette Rige, men for at naa det, maatte de være villige til at ofre alt, som var i Modstrid med Guds Vilje og vilde hindre dem i at faa Adgang til Riget. Om det end var dem dyrebart som et Øje eller en Haand, vilde det være bedre for dem at give Afkald paa det end selv at blive tilintetgjort. Jesus brugte ogsaa Ordet gehenna, da han sagde:..frygt ikke for dem, som slaar Legemet ihjel, men ikke kan slaa Sjælen ihjel^ men frygt hellere for ham XJehova GudJ, som kan fordærve baade Sjæl og Les gerne i gehenna. (Matthæus 10: 28) Her siger Jesus jo lige rent ud, at gehenna, der fejlagtigt oversættes med Helvede, betyder Fordærvelse, Tilintetgørelse, fuldstændig Udslettelse. Hvis et Menneske slaar en

17 HVOR ER DE DØDE? 17 af Kristi trofaste Efterfølgere ihjel, skal denne dog til sin Tid opstaa igen, og et Menneske kan kun fratage ham hans nuværende Liv. Men hvis Gud tilintetgør nogen paa Grund af deres Utroskab, tilintetgør han selve deres Ret til at være til, og saa faar de aldrig nogen Opstandelse til Liv. Sheol og hades betegner med andre Ord den Dødstilstand, hvorfra der skal finde en Opstandelse Sted, medens gehenna betegner den Død, hvorfra der aldrig bliver nogen Opstandelse. Til sin Tids Gejstlighed, som var Jesu egentlige Fjender, og som stod ham efter Livet, sagde han blandt andet: I Slanger! I Øgleunger! Hvorledes kan I undfly Helvedes [gehennas] Dom? (Matthæus 23: 23) De havde syndet imod det Lys, de havde. De vidste, at Jesus var Messias, og dog forfulgte de ham og slog ham ihjel. Paa Grund af deres overlagte Synd imod Lyset sagde Jesus, at de ikke kunde undfly gehenna, Tilintetgørelsen. Hebræerne 6: 4-6. Saa vidt jeg forstaar, Herr Olsen, gav Deres Søn sig ikke ud for at være en Kristen, og han har aldrig haft Lejlighed til at sætte sig ind i Bibelens Sandheder. De Skriftsteder, vi har gennemgaaet, viser afgjort, at Deres Søn følgelig er død, at han ligger i sin Grav fuldstændig uden Liv eller Bevidsthed, han er helt udslettet af Tilværelsen, undtagen for saa vidt som Gud vil bevare ham i sin Erindring, og han vil blive ført tilbage fra Dødstilstanden, naar Guds Tid er inde dertil. Men før vi giver os til nærmere at undersøge Bibelens Udsagn om Opstandelsen, vil det være nyttigt først at faa Klarhed over det Spørgsmaal:

18 18 HVOR ER DE DØDE? HVORFOR DØR MENNESKENE? Deres Søn var en pligtopfyldende og samvittighedsfuld ung Mand. Han' havde ikke gjort sig skyldig i nogen Forbrydelse. Fremtiden laa lys og lovende foran ham, og De nærede store Forhaabninger til ham. Med fuld Føje kan De derfor spørge: Hvorfor skulde min Søn i det hele taget dø? Hvorfor tog Gud ham bort?" Gud tog ikke Deres Søn bort. Men for at forstaa, hvorfor han dog maatte dø, er det nødvendigt at gennemgaa Menneskets Historie, saaledes som den er optegnet i Bibelen. Det første Menneske, Adam, blev skabt som et fuldkomment Menneske og havde faaet et fuldkomment Hjem paa Jorden. Han havde Ret til at leve paa Jorden og var sat til at være Jordens Konge, idet han blev bemyndiget til at herske over den. Om han skulde faa Lov til vedblivende at nyde disse Goder var gjort afhængig af, om han vilde blive ved med at være lydig imod Guds Lov. Da Mennesket var fuldkomment og havde Evnen til at tilbede, var det naturligt for det at tilbede sin kærlige Skaber, Jehova Gud. Lucifer, en af Guds Sønner paa det aandelige Plan, var sat til at føre Overopsyn med Mennesket i Eden. Lucifer blev grebet af Ærgerrighed efter at faa Mennesket til at tilbede sig, for at han kunde blive den Højeste lig. (Esajas 14: 12-15) Lucifer benyttede sig af Løgn og Bedrageri for at naa sine Ønskers Maal. Han tænkte, at han først maatte gøre Mennesket fremmed for Gud for at komme til at staa i Menneskenes Øjne som deres Velgører og som den, de med Rette burde tilbede. Han fik da Kvinden, Eva, til at tro.

19 HVOR ER DE DØDE? 19 at Gud ikke havde fortalt hende og hendes Mand Sandheden. Lucifer sagde til Eva: Gud ved, at naar I spiser af den forbudte Føde, vil jeres Øjne blive opladt, og I bliver da som Gud til at kende godt og ondt. I skal visselig ikke dø. (1 Mosebog 3: 4, 5) Han sagde med andre Ord til Eva, at Gud med Vilje holdt hende og Adam i Uvidenhed angaaende de Rettigheder, der tilkom dem. Han forførte Eva til at tro Løgnen, og hun overtraadte Guds Lov. Adam fik at vide, hvad hun havde gjort, og tog Del med hende i Overtrædelsen. (1 Timotheus 2: 14) Følgen var, at Adam mistede alt, hvad han havde faaet. DOMMEN Den Dom, Gud fældede over Adam, modbeviser ganske afgjort Læren om evig Pine. Gud havde kundgjort sin Lov for Adam og sagt: Hvis du overtræder min Lov, skal du visselig dø. (1 Mosebog 2: 17) At dø vil sige at ophøre med at være til, det er Livets Udslukkelse. Naar Mennesket overtraadte Guds Lov, maatte Gud derfor gøre med Mennesket netop, hvad han havde sagt, han vilde gøre. Herren Gud har ladet sin Dom indføre i Bibelen, og den er saa tydelig, at enhver burde kunne forstaa den. I hans Kendelse findes der ikke den fjerneste Antydning om evig Pine eller Skærsilden. Dommen lyder saaledes: Til Adam sagde han: Fordi du lyttede til din Hustrus Røst og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke maatte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage; Torn og Tidsel skal den bære dig,

20 20 HVOR ER DE DØDE? og Markens Urter skal være din Føde; i dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage. 1 Mosebog 3: Mennesket blev skabt af Jordens Bestanddele, og naar Mennesket dør, vender det tilbage til Støvet. Livsaanden, som Gud indblæste i dets Næse, forlader atter Mennesket og vender tilbage til Rummet, hvorfra den kom. Mennesket er nu dødt, det er ophørt med at være til. Prædikeren 3: 19; Salme 146: 4. Adams Børn blev først født, efter at han havde syndet og var drevet ud fra Eden. Adam var paa Grund af sin Synd blevet dømt til Døden. Da hans Børn blev født, var de ufuldkomne; thi Mennesket, som var under Dødsdommen, kunde ikke videreføre fuldkomment Liv. Derfor læser vi ogsaa: Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd. Salme 51: 7. Siden da er alle Mennesker derfor født som Syndere. Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden trængte saaledes igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle. (Romerne 5: 12) Det var Djævelen, der fik Mennesket til at synde, og det er derfor ham, der er Skyld i Menneskets Død. Deres Søn blev saaledes født uden at have Ret til Liv, eftersom han jo havde arvet Følgerne af Adams Overtrædelse af Guds Lov. Gud maatte naturnødvendigt dømme Adam til Døden, og da alle hans Efterkommere er født uden Ret til Liv, kommer Døden nu som Afslutningen paa Livet for alle Menne-

21 HVOR ER DE DØDE? 21 sker. Om et Menneske dør som Følge af Sygdom eller paa Grund af et Ulykkestilfælde gør intet til Sagen. Nu kunde man spørge: Men hvorfor har Gud ikke gjort Ende paa Satan og Døden for længe siden? Svaret herpaa maa blive: Da Lucifer gjorde Oprør mod Gud og blev til Satan, Djævelen, bød han Gud Trods ved at udfordre ham til her paa Jorden at sætte Mennesker, som vilde bevise deres Troskab mod Gud. (Job 2: 4-6) Denne Djævelens onde Udfordring rejste Spørgsmaalet om, hvem der er den Højeste. Gud vilde, at al Skabningen skulde høre og se Beviset, for at der aldrig skulde kunne rejses nogen virkelig Tvivl om, hvem der er den Højeste. Gud har kundgjort sin Hensigt at give Oprøreren Satan en fuld og fri Lejlighed til at bevise sin Udfordring, men til sin Tid skal Regnskabets Dag komme, og da vil Gud lade sit Navn forkynde paa hele Jorden, hvorefter han vil vise sin Almagt paa sin Modstander Djævelen. GENLØSNINGEN TILVEJEBRINGES Efterhaanden som Guds store Frelsesværk udfolder sig for vore Øjne, gaar det først rigtig op for os, hvor sandt det er, at Gud er Kærlighed. Guds Skabnings Begyndelse var Logos, hans elskede Søn. I Overensstemmelse med Jehovas Vilje blev hans elskede Søns Liv overført fra det aandelige til det menneskelige Tilværelsestrin, og han blev avlet i Marias Moderliv ved Jehovas Kraft. (Matthæus 1: 18) Han blev født som et fuldkomment Menneskebarn, hellig, uskyldig og adskilt fra Syndere. Da han var blevet tredive Aar gammel, hvilket var

22 22 HVOR ER DE DØDE? Myndighedsalderen under Loven, var han en fuldkommen Mand, i et og alt lig Adam, inden han syndede. (Lukas 1: 81; Hebræerne 7: 26) Hvorfor var Jesus blevet Menneske? Jo, Gud havde lovet at genløse Menneskene fra Gravens og Dødens Magt. Jesus sagde selv, at han kom for at give sit Liv til en Genløsning for Menneskene. (Matthæus 20: 28) Han sagde ogsaa, at han kom, for at Menneskene skulde faa Liv. (Johannes 10: 10) Bibelen siger klart, at han blev Menneske, ringere end Englene, for at han ved Guds Naade skulde smage Døden for alle. (Hebræerne 2: 9) Saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. Johannes 3: 16. Jesus døde og opstod fra de døde. Han døde som et Menneske, og han blev oprejst af Jehova som et guddommeligt Væsen og opfor derpaa til Himmelen, hvor han fremstillede Værdien af det fuldkomne Menneskeliv, han havde hengivet, som en Genløsning eller Løsesum for de lydige af Menneskeslægten. Han døde for alle disse, og i sin Tid vil han give Liv til alle dem, som holder sig de af Jehova opstillede Regler og Krav efterrettelige. OPSTANDELSEN Gud har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde. (Apostlenes Gerninger 17: 81) Hvorledes kan Gud bevise det for alle, hvis han ikke lader dem lære Sandheden herom

23 HVOR ER DE DØDE? 23 at kende, og hvordan kan han lade dem, der har været uvidende om Guds Beslutninger, lære Sandheden at kende, hvis han ikke opvækker dem fra Døden? Som Støtte for det allerede fremførte skal jeg anføre Jesu Ord: Den Time kommer, paa hvilken alle de, som er i Gravene, skal høre hans Røst, og de skal gaa frem, de, som har gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som har gjort det onde, til Dommens Opstandelse. (Johannes 5: 28, 29) Hvis nogen af de døde befinder sig i Skærsilden eller i evig Pine, vilde Jesus have sagt det, men han sagde, at de er i Gravene, og at de skal komme frem i Opstandelsen. Det græske Ord, som her er gengivet Gravene, indeholder Tanken om Erindring. Heraf fremgaar, at kun de døde, som Gud har i Erindring, skal komme frem i Opstandelsen. De, der har været onde med Vilje, som f. Eks. Adam og Judas, vil Gud ikke komme i Hu, og de vil ikke blive oprejst i Opstandelsen. OPSTANDELSENS RÆKKEFØLGE Bibelen viser, at Rækkefølgen i de dødes Opstandelse bliver saaledes: De trofaste Apostle og andre Kristi Efterfølgere, der er døde i Tro, ventende paa Herrens Komme, ved hans Aabenbarelse og hans Rige (2 Thessaloniker 4: 1, 8; 1 Thessaloniker 4: 16); de, der skal forvandles i et Nu, i et Øjeblik ved Herrens andet Komme (1 Korinthier 15: 51, 52); de trofaste fra Fortiden, der faar en bedre Opstandelse (Hebræerne 11: 35), heri muligvis ogsaa indbefattet de trofaste blandt de retsindige Mennesker, som dør lige før eller under Slaget ved Harmagedon. Derpaa kommer den almindelige Opstandelse, det vil sige alle

24 24 HVOR ER DE DØDEV dem, der er døde uden at have haft Lejlighed til at bevise deres Troskab, og som skal opstaa og faa en saadan Lejlighed under Kristi Regering. Røveren, der blev korsfæstet samtidig med Jesus, vil uden Tvivl blive vækket op af Døden og faa Lejlighed til at vise Troskab. Som Svar paa Røverens Spørgsmaal sagde Jesus: Du skal være med mig i Paradis. (Lukas 23: 43) Disse Jesu Ord tyder paa, at Paradiset paa Jorden vil være blevet til, før Røveren opvækkes, og saa vil han faa Lejlighed til at vise, om han vil stille sig paa Kongens, Kristi, Side eller ikke. Gud plantede Edens Have, gjorde den til et Paradis, hvorefter han skabte Mennesket og satte det i Eden. (1 Mosebog 2: 8, 15) Det synes at fastslaa Rækkefølgen for saa vidt angaar Mennesket og Paradiset. Det er derfor rimeligt at antage, at Jorden vil være forvandlet til et Paradis, før den almindelige Opstandelse begynder. Der staar skrevet:»der skal komme en Opstandelse baade af retfærdige og af uretfærdige. (Apostlenes Gerninger 24: 15) De retfærdige er dem, der er blevet retfærdiggjort paa Grund af deres Tro paa Kristus Jesus. Med Udtrykket de uretfærdige kan der naturligvis ikke være ment de onde og ugudelige paa Jordan, men det er dem, der aldrig har haft Lejlighed til at blive retfærdiggjort ved Tro og Lydighed. Alle maa bevise deres Troskab og urokkelige Hengivenhed, før de kan faa Livet. Naar de bliver kaldt frem fra Gravene under Kristi Regering, faar de en saadan Lejlighed. De, der først faar Del i Opstandelsen, falder med andre Ord i to Klasser eller Afdelinger, en himmelsk

25 HVOR ER DE DØDE? 25 og en jordisk. Apostelen Peter siger til dem, der hører til den himmelske Klasse, at de har faaet skænket de største og dyrebare Løfter, og at de skal faa Del i guddommelig Natur. (2 Peter 1: 4) De omtales ogsaa i Romerne 2: 7, hvor der siges, at de med Udholdenhed i god Gerning søger Ære og Hæder og Uforkrænkelighed. De er de sande Kristne i Modsætning til dem, som kun af Navn er Kristne. Kristne har kun eksisteret i Tiden mellem Kristi første og andet Komme. For at blive en Kristen maa man tro paa Gud og antage Herren Jesus Kristus som sin Genløser og derpaa helt og fuldt indvi sig til at gøre Guds Vilje. Saa bliver man retfærdiggjort af Gud. Retfærdiggørelse vil sige at blive gjort ret ind for Gud eller med andre Ord, at Gud nu regner den Kristne som ret eller retfærdig, for at han maa kunne følge i Jesu Fodspor som hans Discipel. Romerne 5: 1, 9; 8: 31. Gud avler ham derpaa som en ny Skabning (Jakob 1: 18; 1 Peter 1: 1-3) og giver ham det Løfte, at han skal blive delagtig i den guddommelige Natur, hvis han forbliver trofast og lydig mod Herren. (2 Peter 1: 4-11) Trofasthed mod Herren vil sige at holde sig adskilt fra Verden, Djævelens Organisation. Den Kristne maa trofast og uforbeholdent tjene Herren, og han maa være tro i denne Tjeneste, ikke blot for kortere Tid, men saa længe han er paa Jorden. Løftet lyder: Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livets Krone. Aabenbaringen 2: 10. Den jordiske Klasse omtales i Hebræerbrevet 11, og der siges om dem, at de fik et godt Vidnesbyrd som Følge af deres Tro. Men de opnaaede ikke Forjæt-

26 26 HVOR ER DE DØDE? telserne. Hvorfor ikke? Bibelen svarer: Fordi Gud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os. Med andre Ord: De, der bliver forvandlet til Aandevæsener og faar guddommelig Natur, i alt , som nævnt i Aabenbaringen 7, skal først opstaa, og derefter oprejses Fortidens Troshelte, der gøres til Fyrster paa Jorden. Salme 45: 17. DOMMENS OPSTANDELSE Deres Søn gav sig aldrig ud for at være en Kristen. Han var ligesom alle vi andre født uden at have Ret til at leve, som Følge af Adams Synd. Han maa derfoi høre til dem, som i Herrens Øjne har gjort det onde, og som skal komme frem til Dommens Opstandelse. (Johannes 5: 29) Ordet Dom har imidlertid fejlagtigt faaet en Biklang af Fordømmelse, hvilket slet ikke er den Tanke, Bibelen lægger i det. Den store Mængde af dem, der er døde, har hørt til disse Syndere, som har gjort det onde. De har aldrig hørt om Herren og har ikke kendt noget til Frelsens Vej. De skal opvækkes fra Døden og komme til Dom, det vil sige, at de skal faa en Prøve, der vil give dem Lejlighed til at vinde Livet. De skal da lære Sandheden at kende, for at de maa kunne antage Herren, tage afgjort Standpunkt for ham og adlyde ham. Hvis de er trofaste under denne Prøve, vil deres Belønning blive evigt Liv paa Jorden. Der staar skrevet, at Gud skabte Jorden til Bolig for Mennesket, og han har ikke skabt den forgæves. (Esajas 45: 12, 18) Jorden skal ikke gaa under, den skal bestaa for evigt. (Prædikeren 1: 4) Den bliver

27 HVOR ER DE DØDE? 27 fuldkomne og retfærdige Menneskers Hjem i alle Evigheder. Bibelén viser, at der vil hengaa en lang Tid mellem den første Opstandelse ved Kristi Riges Begyndelse og Menneskehedens Opstandelse i Almindelighed. (Aabenbaringen 20: 5) Hvorfor er en saadan Ventetid nødvendig? Vi faar lettest Klarhed herover ved at betragte en Del andre Skriftsteder. ANDRE FAAR OG DEN STORE SKARE Kristus havde ved en bestemt Lejlighed talt om sin lille Hjord, hvorpaa han tilføjede: Jeg har andre Faar, som ikke hører til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skal høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde. (Johannes 10: 16) Den samme Klasse omtales i Aabenbaringen 7: 9, hvor den kaldes en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemaal. Kristus har med andre Ord først udvalgt en lille Hjord, som skal faa Del i den guddommelige Natur og regere med ham i de tusinde Aar, og derefter udtager han sine andre Faar eller den store Skare, der skal blive fuldkomne Mennesker og leve evigt paa Jorden. Nu ser man den Skare træde frem rundt om paa Jorden, idet de hører Budskabet om Guds Rige og glæder sig over det, og de synger, som det siges i Aabenbaringen 7: 10: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder paa Tronen, og Lammet. De fryder sig over Guds Godhed og ser fremad til den Delagtighed, de skal faa i Fuldbyrdelsen af hans storslaaede Hensigter.

28 28 HVOR ER DE DØDE? Jehova siger til den store Skare : Søg Jehova, alle I ydmyge i Landet, som holder hans Bud, søg Retfærd, søg Ydmyghed! Maaske kan I skjule jer paa Jehovas Vredes Dag. Zefanias 2: 8. JEHOVAS VREDES DAG Hvad er Jehovas Vredes Dag? Det er Krigen paa Guds, den Almægtiges, store Dag, Slaget ved Harmagedon. I denne Krig skal Djævelen og hele hans Organisation, baade dens synlige og usynlige Del, tilintetgøres. Ved den første Verdens eller Tidsalders Ende havde Djævelen og hans Dæmoner Magten over Menneskeheden. Herom staar der skrevet, at Gud saa, at Menneskenes Ondskab tog til paa Jorden, og deres Hjerters Higen og Tragten var kun ond Dagen lang. (1 Mosebog 6: 5) Noa forkyndte Sandheden for dem, men de vilde ikke høre paa ham. Det endte derfor med, at Gud maatte udrydde dem alle for at rense Jorden, undtagen Noa og hans Familie, i alt otte Sjæle, der blev frelst. Nu i vor Tid foregaar der noget lignende her paa Jorden. Djævelen, som er denne Verdens Gud, og hans Dæmoner har hele Verden i deres Magt, og Ondskaben tager stadig til. Atter lader Jehova Sandheden kundgøre ved sine Vidner. Og med hvilket Resultat? Alle rettænkende og retsindige Mennesker, som hører Gudsrigets Budskab, udbryder: Det er Sandheden! og de tager et afgjort Standpunkt paa Guds Side imod Djævelen og det onde. Største Delen af Menneskeheden giver dog slet ikke Agt paa Guds Budskab, og Ondskaben tager mere og mere Overhaand. Til sidst skal hele denne Verden, hele Sam-

29 HVOR ER DE DØDE? 29 fundsindretningen, udslettes i en brændende Trængselstid, men en stor Skare af Mennesker, som er i Harmoni med Gud og Retfærdigheden, vil blive ført frelst igennem Ødelæggelsen og ind i den tredje store Verden eller Tidsalder. GUDS FORMAAL Da Adam og Eva var blevet skabt, gav Gud dem Befaling til at opfylde Jorden, det vil sige at frembringe en Slægt af fuldkomne Mennesker. Men Adam syndede, og alle hans Efterkommere blev født i Synd, undfanget i Misgerning. Tilsyneladende var det lykkedes Djævelen at gøre Guds Beslutning til intet. Noa og hans Familie blev paa Grund af deres Tro regnet for retfærdige, og efter Vandfloden fik de Befaling til at opfylde Jorden. Imidlertid var de ikke i Stand til at gøre det som Følge af deres Ufuldkommenhed og Djævelens Virksomhed i Verden. Det, som skete ved Vandfloden, maa være et Forbillede paa, hvad der skal ske i Slaget ved Harmagedon. Atter skal Jorden renses, saa der ikke bliver andre tilbage end dem, der er i Harmoni med Gud, og desuden skal Djævelen og hele hans Hærskare af onde Engle udryddes. I den tredje store Verden vil den store Skare under Kristi usynlige Ledelse og med Fortidens hellige Troshelte, der da er blevet fuldkomne Mennesker og Fyrster paa Jorden, som de synlige Ledere blive fuldt ud i Stand til at gøre det, som hverken Adam og Eva eller Noa og hans Familie formaaede. Gud vil bruge dem til at opfylde Jorden med en retfærdig Slægt, thi hans Hensigter

30 30 HVOR ER DE DØDE? og Beslutninger omskiftes ikke. (Esajas 46: 10; 55: 11) Saaledes skal Jorden under Kristi Regering befolkes og opfyldes med en hel Menneskeslægt af retfærdige Skabninger. Naar da Jorden er blevet forvandlet til et Paradis og befolket med en retfærdig, fuldkommen og lykkelig Slægt, skal de øvrige af de døde opvækkes og have Lejlighed til at vinde det evige Liv, undtagen dem, der har været onde og ugudelige med Vilje. De er evig fortabt. Hele Emnet er indgaaende behandlet i Bogen Frelse, som jeg vil anbefale Dem at læse grundigt igennem. Den giver Dem alle ønskelige Oplysninger om disse Spørgsmaal. RIGETS EVANGELIUM FORKYNDES Det lovede Messiasrige, vi saa længe har ventet paa, er nu ved at blive oprettet. Gud har vist i sit Ord, at han ikke vilde træde op imod Djævelens Organisation, før den fastsatte Tidsfrist var inde ved Verdens Ende. Jesus paapegede, at Tidspunktet herfor vilde blive afmærket ved en Verdenskrig, Hungersnød, Pest og Revolutioner, samt store Omvæltninger, Nød og Forvirring blandt Folkene. (Matthæus 24; Lukas 21) Disse Profetier begyndte at faa deres Opfyldelse i Aaret Herrens Befaling gaar ud paa, at da skal dette Rigets Evangelium prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. (Matthæus 24: 14) Indtil nu er 340 Millioner Bøger og Smaabøger, som indeholder Gudsrigets Budskab, blevet spredt overalt paa Jorden paa 78 for-

31 HVOR ER DE DØDE? skellige Sprog. Herved kan de rettænkende Mennesker faa Hjælp og Vejledning til at tage et afgjort Standpunkt for Gud og Retfærdigheden, naar de har gjort sig bekendt med Budskabet om Guds Retfærdsrige. Alle Kendsgerninger tyder paa, at det store Slag ved Harmagedon nu er nær, og snart skal Guds Rige være oprettet paa Jorden i stor Magt og Herlighed. Saa vil Jorden blive opfyldt med Kundskaben om Guds Herlighed, ligesom Vandene dækker de store Havdyb. I Bøgerne Børn, Skabelsen og Rigdom vil De finde et Væld af Oplysninger om den vidunderlige Tid, der ligger lige foran os. Naar de døde begynder at komme frem fra Gravene, vil de finde, at denne Jord er blevet forvandlet til et Paradis og befolket med en Menneskehed af fuldkomne Mænd og Kvinder, som paa enhver mulig Maade vil hjælpe alle de villige til ogsaa at naa frem til Fuldkommenhed. Da vi nu staar paa Tærskelen til den nye Tidsalder og oplever det store Tidsskifte, og da vi lever i den Tid, hvor Jehova har sat sin elskede Søn paa sin Trone, og Kundskaben om Sandheden spredes blandt Folket, kan vi med fuld Fortrøstning sige, at der nu lever Millioner af Mennesker, som aldrig skal dø, fordi de vil tilegne sig Sandheden og adlyde den. Bl

32 Bogen vil tiltale Dem! I en Tid, hvor Usikkerhed og Nød hjemsøger Jorden, vil Bogen SKABELSEN bringe Dem et Haabets Budskab. Paa en fængslende Maade gør den Rede for hele Skaberværket lige fra Jordens Skabelse og til Virkeliggørelsen af Guds Forjættelser om nye Himle og en ny Jord, hvor evig Fred, Liv og Lykke skal raade. Ingen Mand eller Kvinde kan læse SKABELSEN uden at faa Øjnene op for, at Bibelen virkelig taler Sandhed og indeholder et Budskab, som giver Haab og fornyet Livsmod. SKABELSEN er paa 852 Sider, indbundet i smukt Kartonomslag med Guldtryk. Prisen er kun Kr. 1.00, portofrit tilsendt. V A G T T Å R N E T Søndre Fasanvej 54 København. Valby Telefon Valby 8612 Postkonto 8468