9 hurtige spørgsmål til KR s VMbronzevinder. 50+ i det Sydfynske Øhav Derfor elsker jeg at ro... KR - en aktiv roklub

Transkript

1 o September/Oktober årgang Københavns Roklub Indhold: + Småt roning i det Sydfynske Øhav + KR på facebook + Derfor elsker jeg at ro... + Nedtælling til CPH Harbour Race + Mindeord: Knud Romar + 9 hurtige? til KR s Martin Kristensen + Kæntringsøvelse + KR - en aktiv roklub + Nyt fra outrigger + Langtur til Grækenland + Kalender og top 10 9 hurtige spørgsmål til KR s VMbronzevinder Martin Kristensen i det Sydfynske Øhav Derfor elsker jeg at ro... KR - en aktiv roklub

2 Leder Leder Redaktion: Jesper Bové (redaktør & layout) tlf Vibeke Skousen Niels Krogh Søndergaard Har du en sjov eller spændende historie, som du gerne vil dele med resten af KR, så send din historie til redaktionen. Et foto siger mere end ord, så pynt gerne din fortælling med billeder. Vedhæft billederne uredigeret i original jpg-format. Københavns Roklub deler ikke nødvendigvis alle meninger, der fremkommer i bladet. Forsidefoto: Letvægtsotteren ved VM Af Letotter.com Hold balancen Jeg glemmer aldrig første gang jeg forsigtigt, kravlede om bord i en af bådene til min første instruktionstur. Jeg skulle med i en GIG-båd, og jeg var spændt på, om jeg og alle andre kaniner nu også kunne holde balancen i båden. Efter nogle lidt usikre åretag, følte jeg mig mere og mere sikker, og der kom da også lidt fart i båden efterhånden. I dag skænker jeg knap balancen en tanke når jeg hopper ud i en båd. Jeg ved jo, hvor jeg skal træde. Jeg har vænnet mig til båden. Vi sidder nu allesammen med et nyt blad på skærmen, eller måske har du printet det ud. Et nyt layout, navn og en ny måde at formidle nyhederne på. Det kræver lige lidt tilvænning, og man skal nok lige lære at navigere rundt i siderne. Noget af det du kan finde i bladet fremover er bl.a. Småt roning, som er en samling af korte nyheder, gode råd og information fra roer til roer. Derudover er serien Derfor elsker jeg at ro... en artikelstafet, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Det er redaktionens ønske, at vi har læsestof med i hvert nummer af bladet, som rammer alle segmenter i KR. Derfor vil vi opfordre alle som har noget på hjerte, at sende det til redaktionen. Bladet er både nemt at læse på skærmen eller hvis du printer det ud. Du kan jo selv vælge, hvor meget du vil printe ud. Men hvis du læser det på skærmen, er der den fordel, at du jo kan forstørre eller tilpasse siden lige til dig. Har du en ipad eller smartphone, kan du jo også læse bladet på farten. Hold balancen når du kaster dig over bladet, du skal nok vænne dig til det. Tip: Du kan springe direkte til et emne fra forsiden med et klik på et Ro væk! emne eller foto. Hop til forsiden Jesper igen med et klik på det røde KRlogo, nederst på hver side. 2

3 småt roning Korte nyheder - gode råd - tips KR ved junior-vm 2011 Frederik Leicht og Jonathan Sølve på hhv. 17 og 18 år er begge nærmest vokset op i KR. Efter at de sidste år vandt junior-dm i toer uden styrmand, har de i år udvidet deres engagement og træningsindsats. Det resulterede i, at de blev udtaget til årets junior-vm i firer uden styrmand, sammen med to makkere fra Bagsværd Roklub. Resultatet blev en 11. plads i et felt, der i år, lod til at være særdeles hårdt. Drengene viste stævnet igennem utrolig flot roning, men især i opsamlingsløbet og B-finalen hvor mindre end et kvart sekund adskilte pladsen. Se resultater og tider fra JM4 samt et godt foto af drengene her: slides/dsc_6521.html FISA-ture i 2012 Vi har modtaget invitationer til to internationale ture næste år. Den ene i Belgien og den anden i Canada. Vi bringer mere information om turene i næste blad til november. Kan du ikke vente, kan du allerede kontakte Stig Fischer Bjerregaard, som kan sende dig alle informationer om turene. Skriv til Stig sfb@oncable.dk Wasser Polizei Hvad sker der, når man ror på den forkerte side af de markerede områder i Tyskland? Så rykker Wasser Polizei ud med bødeblokken. Det måtte de tre langtursstyrmænd Birthe, Henrik og Bjørn sande, da de blev taget på fersk gerning. 35 måtte de bøde ved kasse 1 før de kunne ræse videre ud over den smukke tyske sø. - Havde det så bare været en fartbøde, griner Birthe. 3

4 småt roning Korte nyheder - gode råd - tips Standerstrygning og fødselsdagsfest 29. oktober 2011 kl. 18. Så inviteres du til standerstrygning og fødselsdagsfest. Der serveres: En lækker 3-retters menu. Prisen er 150 kroner pr. voksen deltager. Prisen for børn aftaler vi. Vi sørger for musik til den efterfølgende dans, og du kan købe drikkevarer til populære klubpriser. Absolut sidste frist for tilmelding i Tutten er torsdag den 27. oktober 2011 kl. 21. Betaling foregår ved festens start. I. P. Müller Efter længere tids søvn i bådehallen er I. P. Müller nu vågnet igen. Statuen blev flyttet pga. ombygningen af klubhuset, hvor han stod i haven foran huset. Nu har han fået sig en ny plads, i oprejst tilstand i indgangspartiet ved vindeltrappen. Men hvem denne I. P. Müller egentlig er, kan du læse mere om i næste blad. Tilmelding: Du kan tilmelde dig ved at skrive dig på listen på opslagstavlen i festsalen, eller ved at sende en mail til: standerstrygning@koebenhavnsroklub.dk Husk at oplyse navn og antal deltagere. Vi glæder os til at se dig. Festudvalget! nyheds@ren Den pulserende nyhedsåre udkommer i første omgang seks gange årligt: o ultimo januar ultimo marts ultimo maj ultimo juli ultimo september ultimo november Deadline for hver udgave er den 15. i samme måned som bladet udgives. Med forbehold for ændringer. 4

5 småt roning Korte nyheder - gode råd - tips Kegleaften i KR Tirsdag den 15. november kl. 19 inviterer GKR til kegleaften. Før keglerne triller, serveres der ved 19-tiden: sild hovedret kaffe med småkager Hele herligheden koster den overkommelige pris af 100 kr pr. deltager. Chefkokken har sat sidste frist for tilmelding til middagen, til torsdag den 10. november. Meld dig til i god tid. Skriv dig på listen i klubben, eller tilmeld dig til bestyrelsen. Benyt samtidig lejligheden til at se vores nye lokaler. Torsdag den 27. oktober kl starter vi Zumba i KR som årets vintertræning. Det foregår i den lille motionssal i stueetagen. Kom med og bevæg dig til glade latinorytmer og sjov motion, hvor alle kan være med. ZUMBA Læs mere om instruktøren på vildmedsalsa.dk Kælenavn til bladet I sidste udgave af KR-bladet bad vi jer om at komme med forslag til et kælenavn til det nye elektroniske nyhedsblad. Vi skal venligst gøre opmærksom på, at tilmeldingen er bindende. Mvh GKR s bestyrelse Stig F. Bjerregaard, tlf sfb@oncable.dk Gunner Nielsen, tlf hanne.gunner@webspeed.dk Verner Skov-Jensen, tlf verner@skov-jensen.com Jytte Sørensen, tlf jyt@post9.tele.dk Redaktionen fik mange gode og kreative forslag, og har valgt et navn, som vi synes passer til rosporten og som samtidig signalerer, at klubbens nyheder nu strømmer ud som en pulserende nyhedsåre. Og den heldige vinder af navnekonkurrencen blev Vibeke Skousen, som kan nyde tre af KR-vinklubbens gode flasker. Stort tillykke til Vibeke. o nyheds@ren 5

6 småt roning Korte nyheder - gode råd - tips Børnenes juletræsfest Søndag den 4. december 2011 kl. 14. Københavns Roklub vil denne eftermiddag danne rammen om en stemningsfuld juletræsfest, med plads til glade og forventningsfulde børn. Julemanden vil gøre sit indtog, og juletræet står klar med sin fineste pynt og venter spændt på de mange børn og voksne, som skal danse omkring det. Juletræsfesten starter kl. 14, hvor der vil være julelækkerier i form af bl.a. saft, æbleskiver og godteposer til børnene samt glögg og æbleskiver til de voksne. Tag gerne nissehuen med til dansen om juletræet og andre sang- og julelege. Juletræsfesten er for alle barnlige sjæle i KR samt deres børn, børnebørn, venners børn, nevøer, niecer... Det er gratis at deltage i juletræsfesten, hvis man endnu ikke er fyldt tre år. Alle andre skal betale 50 kr. pr. person. Nøglebrikker Køb en nøglebrik til KR. Undertegnede står for salget af nøglebrikker. Priser: Byt din gamle KR-nøgle til en ny brik for 100 kr. Har du ikke tidligere haft en nøgle, koster brikken 200 kr. Du finder mig i klubben: Torsdage ml. kl og ml For at være sikker på at træffe mig, er du velkommen til at kontakte mig først, på tlf eller mail: sfb@oncable.dk. Så kan vi lave en endelig aftale. Stig Fischer Bjerregaard Der betales for deltagelse på dagen (tag meget gerne lige penge med). Nærmere oplysninger om tilmelding kommer. Ved tilmelding oplyses navne på alle deltagere og alder på børnene, da vi vil sætte forskellige alderssvarende juleaktiviteter i gang. Sidste frist for tilmelding er mandag 21. nov Hvis du er interesseret i nærmere oplysninger om juletræsfesten, er du velkommen til at kontakte en fra arrangørgruppen. Arrangørgruppen Christian Specht tlf cphspecht@hotmail.com Anette Larsen tlf anettedk@gmail.com Anette Jørgensen tlf an.joergensen@gmail.com Vi glæder os til at se jer! 6

7 50+ i det Sydfynske Øhav juli tre både med ni roere Deltagere: Tekst og tegninger af Niels Grundtvig-Poulsen Langtursstyrmænd: Knud G., Ole H. & Aase (Arrangør) Roere: Kirsten O., Merete B., Svend V., Torben, Hans H. & Niels G-P. Rute: Mandag: Svendborg Roklub Skarø ca. 12 km & Skarø rundt ca. 25 km Tirsdag: Skarø - Ærøskøbing retur ca. 33 km Onsdag: Skarø - Valdemar slot på Tåsinge - Svendborg Roklub ca. 20 km I alt 90 km kan noteres i deltagernes logbog. Skarø er omdrejningsøen for turen. Vi bor to nætter i Svendborg Roklubs lille hus på Skarø (lidt à la Hammerro). En båd lånes af Svendborg Roklub og to af Dansk Forening for Rosport (DFFR), som har rød-hvide åreblade! Dag 1 - mandag den 25. juli Vejrudsigten er dyster. Kl. 8 regner det ved KR. Det har blæst og regnet hele ugen og der spås først opklaring onsdag. Måske tirsdag sent. Alle har ekstra tøj med til våde døgn på søen. I to biler af sted efter alt er stuvet i bil-langtur sydpå. Aase har udarbejdet indkøbsliste og delegeret indkøb af alt fornøden proviant. To hjemmebagte kager får særlig omsorg. Der bliver lige plads til værktøjs- og førstehjælpskasse. Det lysner i syd medens der holdes kaffepause ved Storebælt, og der er optimisme i gruppen. Motorvejen Odense Svendborg slynger sig i bevidst formede kurver gennem det bakkede landskab. Svendborg Roklub ligger godt gemt, men blev fundet uden brug af GPS! Fint klubhus (med rum til evt. overnatning) De tre både gøres klar og stuves med alt på rekordtid. Kl. 12 markerer sirener i Svendborg, at det er alvorstid. Vi holder to minutters mindestilhed for at tænke på ofrene i Norge. 7

8 Der er travlhed i Svendborgsund med bølger fra færger og sejlere, men de må holde sig til sejlrenden. Vi skal gå nærmere kysten og kan beundre Svendborgs fine beliggenhed. Det er overskyet, modvinden er hård, men regner næsten ikke på turen via Svendborgsund til Skarø. Vi er fremme ca. kl. 14 og indtager hytten og fordeler sovepladser. Nogle i telt eller under udhæng, øvrige i det lille køjerum. Efter en nærende frokost er vi klar til nye udfordringer. Om eftermiddagen tager vi en rask 25 kmtur rundt om øen. Flere steder er der meget lavvandet med sten både over og lige under vandoverfladen (det mærkes senere). Vejret bliver bedre og bedre. Blå himmelstykker med solglimt og lys horisont lover godt. 50+ Temperaturen stiger. En rigtig varm velkomst. Aase har fordelt alle på madhold og øvrige tjanser, så en god middag gøres klar, medens en rød sol nærmer sig horisonten. Aftensmad med vin ad libitum og efterfølgende irish coffee får sangstemmerne frem i lige træk. Særdeles flerstemmigt, men hjerteligt lyder det både fra os og fra køerne, der er eneste naboer. Tyren falder ind med en sørgmodig brølen det meste af aftenen. Dag 2 - tirsdag 26. juli Høj himmel, svag vind, varme, en vejrudsigt af bedste slags. Regntøjet bliver ikke pakket ud på resten af turen! Svalerne flyver højt. Turen går til Ærøskøbing på et stille hav med grønne øer og lange blå kig til horisonten. Skyerne er draget nordpå og det fortælles, at det regner kraftigt i København! Med lange seje langturstræk når vi Ærøskøbing og lægger til i Den gamle havn. Men undervejs er det lave vand farefuldt. En båd skraber hårdt og et åreblad strejfer en undervandssten. Gåtur i Ærøskøbings gader er idyllisk, men domineres af mange turister (og os). Vi fandt et af de ældste huse fra 1600 tallet, som ifølge Niels ejes af arkitektforeningen. Malerisk men noget rustikt vedligeholdt. 8

9 Vor liggeplads i havnen bliver truet af en stor skonnert (som kommer en time for tidligt) og skyndsomt må vi samles og komme ombord fra en meget høj kaj. Hjemtur i havblik kun generet af små fluer og med retning mod fjerne vindmøller når vi tilbage uden yderlige stenmøder. Et kølende havbad for alle gør godt, efter at bådene er vel på land. 50+ Skarø by besøges. Hyggelig by med købmand og god iscafé. (Næste hold kan med fordel for økøbmanden proviantere det meste her). Der blev bestilt frisk morgenbrød til onsdag og købt ekstra vin og whisky for en sikkerheds skyld. Byen har i middelalderen været delt i to dele med hver sit gadekær. I dag er der 40 fastboende sammen med over 50 fuglearter og grønbrogede tudser. Igen god mad med sang og bæreklang, men også (relativt) tidlig til hvile efter en god dag i høj sol. Dag 3 - onsdag 27. juli Sol fra morgenstunden gør morgenmad til en fornøjelse. En enkelt morgenbader i havet og huset gøres rent og lukkes. Vinden er frisket op med modvind i retning Svendborg. Dagens mål er stranden ved Valdemars Slot. I sundet er strøm og vind imod og der er ekstra sej roning nogle km. En enkelt ror med blodige hænder. Ingen har lyst til at se slottet, kun spise frokost og bade. En defekt havelåge tabes i vandet, men genfindes på forunderlig vis. Retur til Svendborg roklub går strygende i medstrøm. I sundet ligger flere flotte tomasters bl.a. en fra det fjerne Finland. Bådene tages på land og i hus. Stenskaden på den ene båd er værre end først antaget. Men det bliver op til foreningerne at afklare. Bilerne pakkes igen. Trætte er vi igen, efter kaffepause ved Storebælt, tilbage i KR ved solnedgang. Livet forstås baglæns medens der roes fremad Frit efter Kirkegaard Det er undertegnedes første langtur med KR. Sov efterfølgende den retfærdiges søvn i 11 timer og drømte om at finde mærket. Tak til Aase for en godt tilrettelagt tur (og Aase har held med vejret). Og tak til sang- roholdet for den fine stemning i hus og både. 9

10 Af: Niels Krogh Søndergaard Hørt på KR facebook KR s facebookside er stedet, hvor mange af medlemmerne mødes når de altså ikke er ude at ro. For at binde bånd til de medlemmer, der ikke er på facebook, bringer vi her på siden nogle af kommentarerne. På facebooksiden kan du få svar på dine spørgsmål, dele gode oplevelser fra konkurrencer eller langture, og lægge billeder op. Gå ind på facebook.dk og søg på Københavns Roklub 10

11 derfor elsker jeg at ro... Min bedste oplevelse... De rigtigt gode ro-oplevelser er så mange, at det er svært at skelne den ene fra den anden. Men en aftentur Amager rundt og en god placering i Sved På Panden hører til mine højdepunkter i en robåd. Vibeke Skousen Medlem siden: April 2009 Rostatistik i år: 958 km Styrmand: Ror: Lokalstyrmand Inrigger, GIG & Sved På Panden derfor elsker jeg at ro... er en artikelstafet, som skrives af KR s medlemmer om KR s medlemmer. I hvert nummer giver forrige skribent stafetten videre til et andet KR-medlem, som skriver til næste udgave. På den måde lærer vi alle hinanden at kende i bladet, men også i klubben. Den 21. juni 2011 var jeg med i en fire-åres, der drog rundt om Amager med en erfaren besætning. Jeg var selv med til at planlægge turen, hvor det var besluttet at tempoet skulle være i den høje ende af langturstempoet. Vi startede fra KR om eftermiddagen i let blæsevejr, og kom ud af slusen. Efter en pause i Dragør, hvor vi spiste den medbragte mad og en hjemmebagt kage, var vejret skiftet, og det var den skønneste midsommeraften med smuk solnedgang over byen, ingen vind og en båd med erfarne roere. En anden dejlig oplevelse var at få en god placering i Sved På Panden. Så stopper mange nemlig med at rette på ens roteknik :-) Min værste oplevelse... Instruktionsweekenden dag to om formiddagen. Instruktøren i min båd var meget ambitiøs, og der var nærmest intet, der var korrekt, så jeg oplevede at blive korrigeret ustandseligt i flere timer. Jeg var så klar til at stå af båden ude midt i havnen og tage den næste havnebus hjem. Derfor blev jeg roer... Udendørs motion og det sociale sammenhold. Min søster var medlem i 2-3 år og var meget begejstret. Hun omtalte ofte KR, og hun mente det ville være godt for mig at begynde at ro. Jeg holdt stædigt fast i mit fitness.dk medlemskab, men til sidst blev jeg mør, og en mørk vinteraften sneg jeg mig ind på KR s hjemmeside og tilmeldte mig til instruktionsweekend i april Derfor valgte jeg KR... Jeg bor på Vesterbro, og var klar over, at hvis mit dovne overjeg skulle besejres, skulle roklubben være let tilgængelig - ja nærmest uundgåelig for mig at komme til og fra. Jeg kan godt lide, at der er så mange forskellige medlemmer - unge og ældre, og at vi i vores civile liv laver meget forskelligt. Jeg kan derfor også rigtig godt lide at komme til fællesroning, og ro med nogle jeg ikke kender. Det er en god mulighed for at høre lidt om, hvad I andre laver. Jeg giver stafetten videre til... Gabriel Schmidt 11

12 Nedtælling til KR s største begivenhed Lørdag den 15. oktober 2011 Skriv til Mette Munch og meld dig som hjælper: krmettem@gmail.com Lørdag den 15. oktober afholder KR for femte gang Copenhagen Harbour Race. Af Lars Hvedstrup Arrangementet er vokset år for år og i 2010 havde vi mere end 300 roere på vandet i løbet af dagen. Desuden havde vi mere end 160 personer til spisning. Arrangementet giver en masse positiv omtale til KR, en masse glade deltagere samt penge i kassen til klubben. Men for at dette arrangement kan lade sig gøre har vi brug for din hjælp i løbet af weekenden. Selvom du skal ro på dagen har du stadig mulighed for at hjælpe med opgaver på andre tidspunkter. Meld dig derfor til en opgave, når Mette Munch, som medhjælper-koordinator, sender mails ud på KR-nfo. 12

13 Mindeord Knud Romar Af Kurt Bech I april mistede vi et af KR s gamle trofaste medlemmer. Knud Romar bukkede under for en ondartet sygdom, som han kæmpede imod igennem lang tid. Han prøvede til det sidste at følge med i klubbens liv. Knud kom i klubben i 1948 og har i alle årene været et godt og skattet aktiv i klubben, både som en habil roer og ikke mindst som en dygtig håndværker, når der var opgaver, der skulle løses. Som altid var han først på pletten, når der var brug for hans mange evner. I den sidste tid, inden sygdommen fik overtaget, var han meget med i Kattens Værn samt ved mange af klubbens arrangementer. Som medlem af tirsdagsholdet var Knud med til det hele, bl.a. har han varetaget alt vedrørende billard både med hensyn til vedligeholdelse og når der skulle afholdes mesterskaber, som han, der var en habil spiller, vandt mange gange. Vi vil altid mindes Knud som en virkelig god ven og rokammerat. Ære være hans minde! 13

14 9hurtige? til KR s Martin Kristensen Af Vibeke Skousen Martin Kristensen har i år roet sin anden sæson for KR. Martin kommer fra Ry hvor han startede med at ro, og har siden roet for DSR en årrække efter han flyttede til København. Men Martin skiftede altså til KR for to år siden. Hvornår begyndte du at ro? 1 Det var en flot forårsdag i 1997 i Ry Roklub 2Hvorfor startede du selv med roning? Fordi jeg havde set OL i Jeg opdagede ikke den der Guldfirer. Det var Trine Hansens bronzemedalje i singlesculleren, der fik mig ned i roklubben, hvor man desværre skulle være 12 år for at få lov at starte. Jeg var bidt fra starten. Hvad er det bedste råd/trick, du har fået som roer? 3 Jeg synes det har været småt med den slags. Rocentrets trænere har aldrig magtet at træne folk på andre parametre end de fysiske og tekniske, så jeg har ikke megen tak at sende den vej. Dog har Mads Rasmussen fra LM2x hjulpet mig rigtig meget i perioder. Han har prøvet at få mig til at forstå, at man ikke kun skal træne hårdt, man skal også lige blive frisk en gang i mellem. Også i hovedet. Begge dele har alle dage været svært for mig, og sat mig tilbage en del gange. 4 Hvad er KR s styrker i forhold til andre roklubber? Der er rart at være, og så har jeg nogle gode venner i klubben. KR er et sted man kommer fordi man har lyst. Jeg er meget glad for klubben. 5 Hvor er der plads til forbedringer i KR? Jeg kunne godt tænke mig, at der var flere fra mit segment i klubben, så det er noget vi arbejder lidt på for tiden. Sidste år strokede Martin Danmarks letvægtsotter til en sølvmedalje ved EM, og i år blev holdet udtaget til VM, stadig med Martin på speederen. Udtagelsen resulterede i en flot bronzemedalje, efter Australien og Italien på hhv. 1. og 2. pladsen. Stort tillykke! Kristian Østergaard Martensen Kaproningschef Martin Kristensen i strokesædet på Bled søen i Slovenien ved VM i roning. 14

15 9hurtige? til KR s Martin Kristensen 6 Hvor finder en øm roer den bedste massør i København? Ha, ha! Der skal du have fat i en fra letvægtsdobbeltfireren for at få et kvalificeret svar. Nej okay, massage er ikke udbredt i centermiljøet. 7 Hvad er næste mål inden for roning? DM i inrigger. Det ville jeg bestemt godt kunne se det sjove i at vinde. Hvad der ligger derefter, ved jeg ikke. 8 Hvad laver du når du ikke ror? Jeg er ved at tage en overbygning om hav og fiskeri på DTU, samtidig med at jeg arbejder 15 timer om ugen hos Lundbeck. 9 Hvilke tempo træner du typisk i ergometer. Og hvilket tempo roede I til VM? Ja, det varierer jo en del, men man er som regel inden for trykintervallet 1:36-1:50, og typisk er programmerne af en sådan type, at man ligger et sted midt imellem. Tempoet varierer mellem 22 og 34 på de almindelige programmer. Tempoet til VM kan næppe imponere folk der er vant til at ro inrigger. Her lagde vi ud i 45, faldt ned i 37 på banen og steg til 42 de sidste meter. Se alt om VM i Bled: edgesuite.net/fisa/site/index. html Tjek resultaterne og tiderne fra VM i Slovenien: pdfresult/ _r_19_ LM8%20_0290_F.CP.PDF Læs om letvægtsotterens sæson på: Martin Kristensen, længst til højre, ved VM i Bled, Slovenien, hvor han og holdet vandt en flot bronzemedalje. 15

16 Kæntringsøvelse Søndag den 28. august mødtes 18 KR-roere klar til at prøve kæntrings- og redningsøvelser. Af Tora Jorn Forud for øvelsen var lokalpoliti, SOK og livreddere på Amager Strandpark adviseret. Desuden var alle tænkelige hjemmesider med info om vejret nærstuderet i døgnet op til øvelsen.... det var overraskende svært at tage redningsvesten på i vandet... Dagen før var det mildest talt elendigt vejr, og arrangørerne, Mette Malling og jeg, var betænkelige, men valgte at afholde på trods af op til vindstyrke 8 m/s. Vi havde planlagt øvelsen, så deltagerne var så kort tid i vandet som muligt. Vandet var 18º C, men det bliver hurtigt koldt, hvis man er i vandet ca. 15 min. Kun én roer havde prøvet øvelsen før, resten af os var helt nye i faget, men jeg synes at alle klarede det flot. Kæntringøvelsen bestod af to dele: 1) Kæntringen, hvor båden vendes rundt med mandskab og efterfølgende iførelse af redningsvest og vending af båd og det noget svære at få mandskabet op i båden igen. 2) En svømmeprøve, hvor mandskabet svømmede mellem to årer. Svømmeprøven mellem to årer gennemgås på land. 16

17 Efter en veloverstået øvelse spiste vi frokost, hvor vi trætte og lidt forkomne (der blev opdaget en del blå mærker de følgende dage især på benene) evaluerede øvelsen. En roer havde slået sig gevaldigt på benet på vej op i båden og måtte forbi skadestuen på vej hjem, heldigvis kun med en hævning. De fleste syntes, at det var gået relativt nemt, og at det var rart at have prøvet. Simon klarer kæntringsøvelsen i flot stil med piben i munden naturligvis. Vi var alle enige om, at det var overraskende svært at tage redningsvesten på i vandet, og flere oplevede, at lynlåsene sprang op. At tage redningsvest på i vandet bør alle prøve. Så opfordringen fra søndagens oplevelser er, at alle i KR hopper i Tømmergraven og prøver det en dag. Respekt og alvor prægede også samtalerne, ved sammenligning med en eventuel rigtig kæntring fx ved mere blæst, større bølger, evt. en såret roer, hvor en noget mere panisk stemning nemt kunne opstå. At tage redningsvest på i vandet bør alle prøve. Med den positive feedback vi har fået, er konklusionen, at kæntringsøvelser bør være en tilbagevendende KR begivenhed, og det vil vi prøve at holde fast i til næste år. Ros til alle deltagere Mette og Tora Jette nyder kæntringsøvelsen i fulde drag. Her sidder hun i sit nye badekar. 17

18 KR - en aktiv roklub 140 aktive langdistancekaproere, 30 medhjælpere og et bryllup på samme dag i KR Af Stig Fischer Bjerregaard Den 13. august, skulle det vise sig om vores ombyggede klubhus, var gearet til at kunne omfatte sportslige såvel som sociale aktiviteter. Svaret var selvfølgelig et rungende ja! Tjek resultaterne fra årets Port of Copenhagen med et klik på linket her: PortOfCopenhagen/resultatliste_poc_2011.pdf Historien var nemlig den, at KR var tildelt en afdeling af den landsdækkende langdistancekaproning, som i KR s regi hed Port of Copenhagen. (En betegnelse som denne løbsform fik i 80 erne, hvor KR tog langdistancekaproningen op i København). Løbsarrangør var Kenny Andersen, som også selv deltog aktivt i de 25 km roning. De mange hold, som kom fra mange roklubber i Danmark var delt op i en 10 km og 25 km distance. De 25 km var lagt med start ved Fisketorvet og ud til Amager Strandpark og retur. 10 km ruten lå i selve Københavns Havn. Mads var ikke bleg for at springe en tur i havnen for at gi et nummer. Samme lørdag var lokalerne på klubbens 1. sal udlånt til et bryllup, som allerede startede kl. 15, hvor parret blev viet af en giftefoged i den gamle gymnastiksal. Herefter havde de reception for ca. 100 gæster og sidst på dagen var der festmiddag og fest m.m. til den lyse morgen. Jeg har ikke kendskab til, at lokalerne tidligere har været brugt til selve vielsen. Tidligere på året var der et par som blev smedet i hymens lænker, hvor ceremonien fandt sted på bådepladsen. Men ceremonien ved dette bryllup fandt sted i gymnastiksalen, som næsten lignede en rigtig bryllupssal. Det tror jeg ikke, vi har prøvet før. Så, jo, der var gang i den hele dagen i KR. Forberedelsen til det kulinariske omkring arrangementet tog allerede sin begyndelse fredag, hvor travle medlemmer under ledelse af Anne Munck først tog på storindkøb i Inco og efterfølgende tryllede i køkkenet. Her gjorde de klar til den omfattende butik, som blev åbnet tidligt lørdag, hvor der skulle serveres morgenmad for deltagere og hjælpere. I butikken kunne der købes pastasalat, tre forskellige slags sandwich og forskellige slags kager alt særdeles velsmagende hertil kaffe og the samt øl og vand. Fra naboerne i det italienske supermarked var der ægte italiensk is, så det var skam en kiosk med et stort udvalgt. 18

19 Grundet brylluppet var der adgang forbudt i festsalen og køkkenet, fra lørdag kl. 11, så mange af de ovennævnte varer blev endeligt tilberedt i gæstekøkkenet ved robassinet. Aktiviteter og opgaver ved arrangementet: Café - Smøre sandwich, lave kaffe, etc. - Salg af drikke- og madvarer til deltagere og tilskuere i bådhallen fra kl Regattakontor/sekretariat - Udlevere startnumre og søkort, modtage holdændringer, printe startlister og resultatlister - fra kl. 8:30-17:30. Baneudlægning, kontrol og sikkerhed - placering af vendebøjer (formiddag + eftermiddag) og kontrol ved vendebøjerne under løbet. I motorbåd under løbene (sikkerhed). På bådepladsen var der stor aktivitet, idet de mange roere ankom med deres både på trailere. Efter aflæsning i Tømmergravsgade skulle trailerne flyttes til parkeringspladser omkring klubben og bådene placeres på bådpladsen. Dette arbejde blev udført af en bred kreds af medlemmer, lige fra nyere medlemmer til veteraner fra bl.a. tirsdags- og senior+ gruppen, så det var virkelig et arrangement som involverede mange af klubbens medlemmer. Det viste sig senere, under arrangementet, at der også var behov for dykkerservice, idet et af holdene ved hjemkosten til klubben tabte deres udleverede startnummer i Tømmergravens ikke helt så varme vand. Men Mads Roesdahl, som stod for udlevering og kontrol at startnumre, smed hurtigt den overflødige beklædning og på billederne kan det dokumenteres, at nummeret kom tilbage på det tørre. Trailere og bådplads - Markering af trailerpladser fredag. Guide trailere på plads foran KR, samt isætning/ optagning af både ved pontonerne. Opsyn med klubhuset - Holde festsalen og tilhørende områder (køkken, toiletter, etc.) fri for deltagere. Tømme bådhal - Frigøre alle bådvogne ved at lægge inriggere på trailerne. Tømme én bådgang for både så der kan placeres borde og stole i den. Dommerhjælp - Opsætning af dommertelt med borde + stole ved Fisketorvet/Aller-huset, samt levere mad og drikke til dommerne. Det blev på alle områder et meget flot arrangement, som KR kan være tilfreds med. Ligeledes skal der lyde en tak til alle for at to så store arrangementer kunne gennemføres på en særdeles smidig og professionel måde. 19

20 Nyt fra outrigger Af Stine Andersen I år har vi haft fornøjelsen af følgende nyanskaffelser: By&Havn, tung 1x af mærket Wintech. Vi fik den godt nok i slutningen af sidste år som følge en totalskade på en af vores andre både. Desuden fik vi til sommersæsonen fire sæt scullerårer, venligst doneret af GKR. Anledningen var, at en af vores GIG-både er blevet dobbeltrigget og således skulle bruge scullerårer. GIG en er efterfølgende blevet udstyret med et pænt sæt brugte årer, mens de nye er blevet brugt på hhv. Freja (2x) og Worm (2x). Vi er meget glade for de nye årer og ønsker os fluks nogle flere, da mange af de eksisterende er i elendig stand. Skader kan undgås, hvis alle er meget opmærksomme når både fx transporteres til og fra traileren. Der har heldigvis ikke været de store skader i år, hvilket skyldes en stor indsats fra de forskellige grupper, og helt sikkert også fordi der har været mindre pres på materiellet. Vi fik desværre et hul i Robert (1x) i forbindelse med transport. Den slags skader er meget ærgerlige og bør undgås hvis alle er meget opmærksomme når både transporteres til og fra trailer. Der foreligger dog et løbende arbejde med at reparere småskader og udskifte dele af udstyret. Jeg ville sætte stor pris på et par frivillige som har lyst til at hjælpe med dette arbejde hen over vinteren. Vi har mulighed for at få gode råd af vores helt egen snart-bådkonstruktør Jens Martensen. Henvendelse til Stine Andersen. På ønskelisten for næste år er bl.a.: - nye scullerårer. - et par nye begynderscullere til juniorer. - elitesculler til vores dygtigste ungdomsroere. Outriggerklargøring Sæt X i kalenderen torsdag d. 3. november kl Der er aftalt anskaffelse en ny brugt motorbåd som især er vigtig i forbindelse med juniortræningen. I efteråret vil jeg invitere alle brugere af outriggermateriellet til en oprydningsdag, hvor vi gør materiellet klar til vinteren. I forventning om et stort fremmøde gør vi det bare en torsdag aften før fællesspisningen. Sæt derfor allerede nu kryds ud for torsdag d. 3. november kl Nærmere information følger senere. Stine Andersen Outriggerforvalter 20

21 Deltagere: Turleder: Tina Espander. Roere: Torben Larsen, Thorsten Larsen og Mary Ann Christiansen Tolo på halvøen Peloponnes Fredag d. 2. september mødtes en lille gruppe KR-roere i Kastrup lufthavn, for at drage på roferie til Grækenland. Af Mary Ann Christiansen Da ingen af os havde erfaringer med tilsvarende tur, var vi meget spændte på, om vores forventninger kunne realiseres. Planlægningen hjemmefra var alene baseret på skriftligt materiale, der er udarbejdet af Skovshoved- og SAS-Roklub fra deres research af halvøen Peloponnes i Kl ankom vi til Athen, og efter vi havde afhentet lejebilen, begav vi os ud på den ca. 250 km tur mod Tolo. Kl drejede vi endelig ind på Xenic Campingplads, hvor vores kontaktpersoner og bådbestyrer, Søren Uldall, fra SAS Roklub og Bo Markussen fra Dragør Roklub tog godt imod os. Imod vores oprindelige plan, var der blevet booket to tomandstelte til os, men da vi var trætte og ikke havde lyst til at skulle slå vores medbragte enmandstelte op i mørke lod vi os glædeligt indlogere i disse telte, som viste sig at være i særklasse. Begge telte var i ståhøjde og udstyret med feltsenge med madras, lagen og hovedpude. Herreteltet var sågar udstyret med springmadrasser, og ifølge Torbens og Thorstens snorken, har de været en drøm at sove på. 1. Rodag Vi spiste morgenmad sammen med 11 århusianske roere + en baby, der alle var ankommet samme aften som os. For at nogen af os kunne komme på vandet, skulle vi have tømt bådtraileren for de både, som Søren og Bo havde kørt til Grækenland. Den faste bådplads var på en nærliggende strand ca. 10 min. til fods fra campingpladsen. Jeg, som var iklædt badedragt, måtte hurtigt sande, at en bikini var mere end tilstrækkeligt. Tina nåede heller aldrig at få taget sin medbragte trikot i brug. Faktisk brugte vi vores bikinier så flittigt, at min ene skulderstrop og Tinas bagstrop sprang, men det klarede vi med en fin knude. Alle bådene blev pakket med det, der hører sig til, samt et anker, tre bådruller og en mappe med diverse kort og beskrivelser af kyststrækningerne i Tolo-området. Da Søren introducerede os for brugen af bådrullerne, mente vi, at det nok var lige så 21

22 nemt at bære båden op på land. Men som dagene gik, fandt vi faktisk bådrullerne nemmere, da strandene i kystområde er stenede, og vandkanten ved vores strand belagt med rullesten. Det bevirkede, at vi bare sank længere ned i stenene når vi løftede båden op. Græsk minipalør: Dansk: Græsk: Ja Ne Nej Ahi Tak Efharistá Undskyld Signámi God dag Kali méra God aften Kali spéra Farvel Adia Skål Yá sum yá sas Vi blev også gjort opmærksomme på, at der næsten dagligt ml. kl ville være en søbrise. Dette bevirkede, at rullestene nogle gange blev presset op som en forhøjning langs stranden, hvilket gjorde det nærmest umuligt at løfte båden op. Vi endte faktisk med at blive ret gode til at bruge bådrullerne. Inden vi blev sendt på vandet, fortalte Søren, hvordan vi kom ind til stranden, og det var en større udfordring end at få bådene op af vandet. For i tilknytning til stranden er der en anden campingplads, hvor vi ikke måtte ro ind til stranden, da der var badende gæster. Derfor skulle vi ro ind til stranden via et 2,5-3 meter bredt hul uden nogen synlige markeringer, imellem nogle stenrevler. Selvom vandstanden i hullet i stille vejr ikke var højere, end at det gik mig til brystkassen, så ville det nok ikke gavne os meget når vandet først brusede ind mod land. Søren fortalte, at én måde at ramme korrekt igennem hullet var, at gå efter en bestemt sten oppe på et klippeplateau inde på stranden. Plateauet fungerede dog også som parkeringsplads, og når den var fyldt, var det ikke altid muligt at spotte stenen ude fra vandet. Vi blev dog alle forsikret om, at vi ikke skulle være tilbageholdende med at ringe til Søren og bede om hjælp. Ifølge planen skulle en af os være på land, men da både Bo og Søren også gerne ville ro, gik vi ud i to både. Rigtig god start da Søren viste sig at være en super guide både på land og til vands. Ved middagstid var solen allerede hot, og vi ønskede ikke at komme sent tilbage den første dag. Søren anbefalede, at vi roede en lille tur i nordlig retning langs kysten til Nafplio, der er Grækenlands gamle hovedstad. Hvis ikke vi allerede var overbeviste om, at vores forventninger kunne realiseres, så blev vi det i hvert fald nu. For på vores første tur kunne vi sætte årerne i det skønneste blå-grønne pornovand, som skiftede nuancer langs kysten, og fra tid til anden dukkede større eller mindre klippehuler op. 22

23 Undervejs var vi simpelthen nød til at tage en dukkert i det indbydende vand, men også for at blive afkølet. Vandet var dog overraskende lunt, men havde alligevel en kølende effekt, når man kom op i båden igen. Dette var absolut ikke min stærke side, og når man oveni købet er kilden, så er det også svært for andre at hjælpe en op. Da vi ankom til Nafplio, lagde vi til ved en mole og søgte skygge på en nærliggende taverne med den skønneste postkortudsigt. Vi spiste vores frokost og nogle af os en frappé, som er en kold Nescafé. En drik vi alle endte med at blive afhængige af. Κωπηλασία στην Ελλάδα Imens vi sad fængslet til den gode stemning kom søbrisen, men, vi satsede på, at vinden ville tage af. Derfor brød vi op og benyttede lejligheden til at få et kig på byen, som er en flittigt besøgt by af både grækere og turister. Nafplio viste sig også at være yderst charmerede med mange smalle gader fyldt med små restauranter og butikker, som på det tidspunkt holdt siesta-lukket. Gaderne strålede af farverige planter langs og opad de relativt godt velholdte ældre bygninger. Der var i mellemtiden kommet skumtoppe på vandet og vi besluttede, at det ikke var realistisk at ro tilbage. Med et ok fra en Taverne-ejer og havnepolitiet blev bådene lagt på land. Det blev vores første forsøg med brugen af bådsrullerne, hvor vi skulle have båden op ad en moletrappe og videre op til Tavernen, og atter op på et græsplateau. Ikke en helt nem øvelse, og en af bådrullerne nåede at drive til havs. Tilbageturen til campingpladsen foregik med bus, hvor himlen pludselig åbnede sig. Heldigvis stoppede regnen igen da vi nåede campingpladsen, og lige på nær fem minutters kraftig regn samme nat, holdt vejret tørt. På pigernes initiativ fik vi en kom godt hjem-øl, og imens drøftede vi de kommende dages program. Vi havde påtænkt at flytte base, hvilket bl.a. var en af årsagerne til, at vi havde lejet 23

24 bilen. Men efter dagens oplevelser og de gode muligheder for at tilrettelægge en stjernetur fra Tolo, og ikke mindst på grund af de gode faciliteter campingpladsen kunne byde på, valgte vi at slå fast lejr på Xenic Campingplads. 2. Rodag Efter en del ventetid ved bustoppestedet, sad vi endelig i en bus på vej tilbage til Nafplio, og da vi atter fik bådene i vandet, roede vi i retning mod Tolo igen. Vi fortsatte dog forbi Tolo langs med kysten, indtil vi fandt et hyggeligt spot, som viste sig at være en fiskerestaurant, hvor vi kunne få bådene på land ved en lille by der hedder Drepano. Ved restauranten blev fisk solgt pr. kg, og jeg kastede mig glædeligt over grillet blækspruttearme mums det var godt. Med fyldte maver roede vi tilbage mod Tolo og da vi nåede vores strand, skulle vi gøre vores første spæde erfaringer med at gå igennem hullet med en søbrise i rumpen. Selvom vi var relativt tæt på og vinden ikke var så kraftig som dagen før, var vi alle alligevel ret usikre på, hvor indgangshullet var. Heldigvis var Søren og Bo roet først igennem, så Søren stillede sig ud på den ene revle og pegede retningen an for os, så vi gled fint igennem, men det krævede dog en del årvågenhed fra alle i båden. Efter vores kom godt hjem-øl, hvilket Tina og jeg hurtigt fik gjort til en fast hændelse, gik vi alle sammen omkuld i vores telte efter dagens 26 km. Om aftenen gik vi ind til Tolo og fandt en restaurant med en yderst munter græsk madmama, som ikke var uvant med turisters ubeslutsomhed. Under middagen evaluerede vi på de to første dages erfaringer, og vi syntes, at det var for sent at komme tilbage ved 17-tiden. Derfor ville vi forsøge at komme tidligere af sted om morgenen. Endvidere ville vi forsøge at gøre vores middagsophold kortere. For det vi havde erfaret var, at når vi først var kommet tilbage, så var vi simpelthen så trætte og klokken hurtigt nærmede sig 20 eller 21 inden vi fik begivet os ud for at få aftensmad. Denne aften var for øvrigt Bos sidste aften, da han skulle hjem for at passe sit rigtige arbejde, men blot for at vende tilbage og hjælpe Søren med køre bådene hjem til Danmark, når Grækenland 2011-sæsonen slutter. Da vi forlod restauranten var det med maver som blyklodser, da det generelt er store portioner man får serveret. På tilbagevejen købte vi ind i et supermarked, og senere var vi downtown for at købe ind til morgenmad samt frugt og kiks, som var vores frokost på resten af turen. 24

25 Vejret i Tolo 3. Rodag Vi tog afsked med Bo og begav os ned til båden, hvor vi vinkede farvel til Torben, som havde landtjenesten. Vi roede ud af den samme kyststrækning som dagen før. Varmen havde vi efterhånden vænnet os til, men vand og solcreme i store mængder var absolut et must. Dagens mål var egentlig bare at ro derudaf og løbende vurdere, hvor langt vindforholdene tillod os at ro. Vi roede tæt på kysten så vi kunne se, hvad der befandt sig inde på land, som i store træk bestod af strand og bjerge. Da tissetrangen på et tidspunkt meldte sig roede vi så langt ind, at vi kunne gå i land, og da erfarede vi det uhensigtsmæssige i at gå barfodet. Tina fik desværre trådt i noget tørt pigget bevoksning på land, så hendes fødder rent faktisk var overbroderede med bittesmå pigge. På forundelig vis forsvandt de igen, men det var ikke helt smertefrit. Desuden er havbunden mange steder ret stenet og der er mange søpindsvin, som kan være farlige at træde på. Da vi havde passeret en lille fiskerby, Iria, som Søren varmt havde anbefalet, valgte vi at holde middagsophold ude på vandet, for ikke at komme for sent hjem, og imens spiste vi vores medbragte frokost. På tilbagevejen blev vi alligevel så fristet af de mange strande med parasoller vi havde set på turen ud, at vi var nødt til at gå i land og tjekke det ud. På grund af den stenede bund smed vi anker og svømmede i land det var bare top-dollar. Med en drink i hånden fik vi testet liggestole under skygge af parasoller foran en ret elegant taverne ved en ret nyetableret bydel langs med kysten. Som de autonome KR-roere vi jo er, valgte vi at bryde reglen om at ro ind til stranden, hvor der er badende, hvor Torben sad og ventede på os. Lige som vi fik båden rullet helt op lykkedes det os at punktere den ene bådrulle, men fik den lappet med en cykellap og forstærket med gaffatape. Da vi endelig sad og nød vores kom-godt-hjem-øl i baren, som også havde funktion af at være Sørens kontorplads, var kl. alligevel blevet 17 efter 29 roet km. Efter en solid eftermiddagslur begav vi os downtown, hvor gaden summede af liv fra de mange restauranter, caféer, småbutikker, isboder m.m., og et gadetermometer viste 29 grader. Med Sørens gode lokalkendskab spiste vi aftensmad på en hyggelig restaurant ud af de mange, som befinder sig i lange rækker langs Tolos strandstrækning. Lige så begejstrede vi var for vores græske madoplevelser, lige så uimponerede var vi over restauranternes stole, som mildeste talt var elendige at sidde på. Faktisk kom stole også til at udgøre et søgekriterium for vores valg af spisesteder. 25

26 Til vores store overraskelse havde tjeneren spottet os, som nogle af de danske roere, som var blevet set langs med Tolo strand. Men robåde er selvfølgelig heller ikke en kendt bådtype i det græske farvand. 4. Rodag Den morgen var det Tina, der vinkede farvel til båden. Da vi dagen før, var blevet nysgerrig på den lille fiskerby Iria, valgte vi at ro dertil og ind i havnen. Imod at følge kysten, roede vi i stedet ud forbi en lille ø, der kaldes Fiskeøen, som ligger i sydøstlig retning for Tolo. Mens vi roede derudaf i fuldstændig vindstille vejr, var jeg nødt til at takke nej, via sms, til en rotur i Københavns Havn! På Fiskeøen er det ikke muligt at gå i land, men alligevel roede vi helt tæt på, og fandt da årsagen til øens kaldenavn, for hele øens østlige side var rammet ind af store havbassiner til fiskeopdræt. Da vi begyndte at ane, det vi mente var havnen i Iria, krydsede vi over mod kysten. Da det ikke var muligt at lægge båden til i selve havnen, kastede vi anker udenfor havnen langs en strand og svømmede i land, hvor vi spiste vores frokost. Imens iagttog vi, hvordan paller af fisk blev fragtet til og fra havnen. Vores landgang kunne selvfølgelig ikke afsluttes uden en Frappe ved havnens lille restaurant. Da Tinas plan var at tage til Tolo strand, valgte vi at ro videre dertil, men først skulle jeg jo have møflet min bagdel op i båden. Under Thorstens ellers meget velmenende instruktioner, udbrød han pludselig, jamen, du har da fede arme, hvilket lige var den kommentar, der fik mig til, ved egen hjælp at komme op i båden. De mange foregående mislykkedes forsøg havde efterhånden også sat sig sine tydelige spor. Da vi forlod Iria opdagede vi, at vinden var blæst kraftigt op imens vi havde siddet inde i havnen. Fra Iria var det ellers muligt gå direkte i retning mod Tolo vest om Fiskeøen, men pga. vinden var vi nødt til at krydse over mod Fiskeøen og gå indenom, for at få læ. Det blev en lang rotur for Torben og Thorsten, da forholdene ikke var optimale til skift undervejs. Da vi rundede den nordlige spids af Fiskeøen, blev vi atter mødt med kraftig blæst, og vi havde allerede passeret vores strand, hvor det var tydeligt, at vi skulle forcere en kraftig brænding. Situation taget i betragtning, herunder at vi ikke var bekendt 26

27 med mulighederne for at komme ind mod Tolos strandstrækning, valgte vi at ro hjem. Det at komme ind var ikke problematisk som så, men oveni skulle vi holde båden tilstrækkeligt fra land, puste bådruller op og tømme båden for tungt materiel. Da vi mødtes med Tina på campingpladsen viste det sig også at være den rette beslutning, da det vand hun havde set fra Tolo strand absolut ikke havde været optimalt på dagens 26 roede km. Dagens aftensmad blev indtaget på en restaurant nede ved Tolo strand, hvor vi blandt andet fik flamberet cheese til forret. Det efterlod ikke meget plads til hovedretten. 5. Rodag Det var Thorstens landtjeneste, og dagens roplan var at ro længere væk end det vi havde prøvet de øvrige dage. Efter Sørens anbefaling var dagens destination den lille by Kiveri, hvor der er mulighed for at tage båden på land. Thorsten fik derfor til opgave at sørge for, at vi kom hjem igen. For at komme til Kiveri roede vi først mod Nafplio, hvorfra man kan ane Kiveri over på den modsatte kystline. Derfra kunne vi ro direkte over i sydvestlig retning eller ro langs kystlinien rundt. Den dag var imidlertid præget af lidt sjove vinde, og overvejelser om at vende om var på tale et par gange, og lige inden vi nåede Nafplio gik vi ind i en lille bugt for at få læ. Da vi atter kom ud af bugten og passerede Nafplio synes vinden nu alligevel at være OK, og vi fortsatte turen og valgte at følge kysten. Da vi nåede kystlinjens nordligste del kunne vi mærke, at vi ville få vinden i rumpen i retningen mod Kiveri, hvorved vi lagde os for træsejl, og spiste vores forfriskende frokost imens vi nød den gratis transport. Inde på land havde Thorsten allieret sig med Søren og sammen holdt de udkig efter os, hvilket de lod os vide via sms. Det var ret heldigt, for selvom vi havde et kort, var vi lidt usikre på, hvilke af de små byer vi kunne se på land, vi skulle hen til. Da vi endelig anede den rigtige mole, så vi en mand, som viste sig at være Søren, der stod som om han dirigerede fly ind på en landingsbane. Inde på land stod Thorsten klar til at tage imod os, hvilken service! Efter vores 21 roede km. tog vi os en velfortjent dukkert inden vi fandt en taverne, med ordentlige stole, og nød en lille frokost sammen med dagens landkrabber. Tilbage på campingpladsen var der ankommet to DSR-roere, og efter at Søren havde fået dem installeret i en bungalow i nærheden, gik vi i samlet trop ud for at spise aftensmad. Den aften havde Tina og jeg bestilt en fiskemenu på en restaurant ude på en mole. Da retten blev serveret, lå der syv små fisk, hvilket vi havde troet skulle være en stor fisk. Derudover havde vi kun tre små fyrfadslys som eneste belysning på vores bord til syv, hvilket gjorde det ganske vanskeligt se, hvad 27

28 der var ben og hvad der var kød, men vi gik dog ikke sultne i seng. 6. Rodag Den dag blev jeg på land i selskab Søren. Da båden var sendt af sted fra Kiveri, kørte vi ind til Nafplio, for at besøge borgen Palamidi, opført i perioden , som er en kæmpe befæstning, der ligger på toppen af en klippe. Man kan enten gå de trin op til borgen eller køre derop, som vi gjorde. Borgen er en arkitektonisk oplevelse, for næsten uanset hvor man står, kan man skue langt ud over såvel land som vand. Netop som jeg stod og skuede ud og så ned på fuglene, anede jeg noget der lignede vores båd, Lisa, nede i bugten, hvor vi dagen før havde søgt læ. En sms fortalte, at det var Lisa vi kunne se. Via lidt sms en frem og tilbage fik vi det timet så præcist, at jeg lige netop ankom til vores strand som Lisa kom roende, efter at have tilbagelagt 24 km. Ved vores vanlige kom-godt-hjem-øl viste en af århusianerne os en filmoptagelse af solopgangen, som de set den samme morgen. Endvidere fik vi at vide, at en af århusianerne uden forvarsel på en tur i dagtimerne var blevet ramt af solstik, men var dog atter kommet til hægterne. Det samme skete for en af de andre københavner-roere, som ankom til Grækenland i slutningen af vores roferie. Vi afsluttede dagen med et besøg nede hos vores muntre madmamma i Tolo. 7. Rodag Da det var vores sidste rodag, valgte vi at lade alle få mulighed for at ro. Tina havde ikke været i Iria, så aftalen lød, at jeg blev på land og vi mødtes i Iria, hvor jeg overtog Tinas plads. Imod vores fjerde rodag, gik roturen i stedet udenom Fiskeøen, hvor Tina så noget der mindede om flyvefisk. Da Søren og jeg nåede stranden lige udenfor Iria havn, havde de lige smidt anker og var ved at svømme i land. Inden landtjenesteskiftet var vi nødt til at besøge havnens lille restaurant for at dulme vores frappeabstinenser. Da vi endelig begav os ud på de sidste km., sørgede vi for at lave en dokumentaroptagelse af min snilde måde at komme op i båden på, og Lisa tog en sidste runde i Iria havn med Tina og jeg som styrmænd. Derfra roede vi tilbage til vores strand, hvor Tina lå og ventede på os, så vi kunne få klargjort båden til aflevering efter dagens 26 km. Umiddelbart efter ankom århusianerne også fra deres sidste rotur. Tilbage ved campingpladsen var der ankommet tre Gefiondamer, som vi samme aften var til græsk aften med på campingpladsen, i selskab med 60 anonyme narkomaner, der var ankommet for at afholde seminar, sikke et mylder(!). 28