Øresundsbro Konsortiet. Årsberetning 2000

Transkript

1 Øresundsbro Konsortiet Årsberetning 2000

2 Indhold Hovedaktiviteter 2 Økonomi 8 Finansiering 10 Ledelsens påtegning 14 Revisionspåtegning 15 Resultatopgørelse 21 Balance pr. 31. dec. 22 Pengestrømsopgørelse 24 Noter 25 Organisation 29 Øresundsbro Konsortiet 2001 Marts 2001 Design: BystedHQ A/S Foto: Steen Brogaard Pierre Mens Miklos Szabo Tryk: Repro&Tryk A/S ISSN

3 2000 Ø R E S U N D S B R O N 1 Årsberetning 2000 Efter afsluttet projektering og opførelse forestår Øresundsbro Konsortiet nu driften af den 16 km lange kyst-kyst forbindelse mellem Danmark og Sverige, mens A/S Øresund og Svensk- Danska Broförbindelsen SVEDAB AB hver især forestår driften af landanlæg i Danmark og Sverige. A/S Øresund og SVEDAB er 100 pct. ejet af henholdsvis den danske og den svenske stat. Øresundsbro Konsortiet er etableret og reguleret i henhold til en særlig aftale mellem de to regeringer. Hvert land svarer for 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet og ejerskabet er bestemt ved, at hvert af de to landselskaber, A/S Øresund og SVEDAB, har indskudt 25 mio. DKK i Øresundsbro Konsortiet. I N D L E D N I N G

4 2 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Hovedaktiviteter i 2000 Hovedaktiviteter i 2000 Første halvår af 2000 blev præget af afslutningen på anlægsarbejderne, der blev afleveret fra entreprenørerne til Øresundsbro Konsortiet i en kontrolleret proces, indenfor de tidsmæssige og økonomiske rammer. Det generelt tilfredsstillende samarbejde med entreprenørerne sikrede, at åbningsdatoen 1. juli 2000 kunne holdes. Øresundsbro Konsortiet overtog et trafikanlæg af høj kvalitet, der forbinder den skandinaviske halvø og det europæiske kontinent med jernbane og motorvej. Øresundsbron står i dag som et værdigt symbol for det fælles dansksvenske samarbejde over Øresund, og for skandinavisk knowhow, design og byggeri. Øresundsbron åbner Lørdag den 1. juli 2000 var en historisk dag for danskere og svenskere. Klokken blev Øresundsbrons motorvej åbnet for de første trafikanter fra Danmark og Sverige, og søndag den 2. juli klokken blev Øresundsbrons jernbane åbnet for de første Øresundstog mellem Københavns Hovedbanegård og Malmø Centralstation. Den faste forbindelse over Øresund var taget i brug og rejsemønsteret i Nordeuropa havde fået en ny dimension. Forinden havde Øresundsbro Konsortiets mere end tre tusinde gæster den 1. juli 2000 markeret den historiske begivenhed. Dronning Margrethe II af Danmark og Kong Carl XVI Gustaf af Sverige foretog den officielle indvielse i selskab med Prins Henrik, Dronning Silvia og de to landes statsministre, Poul Nyrup Rasmussen og Göran Persson. Indvielsen var en del af en festforestilling, der blev gennemført på en stor friluftsscene ved brofæstet på Lernacken. De kongelige og de to landes statsministre krydsede som de første Øresundsbron, og dermed var den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige officielt indviet. Begivenheden blev dækket af medier fra det meste af verden og sendt direkte på dansk og svensk tv og på en række tv-stationer i udlandet. Det anslås, at 800 mio. seere, lyttere og læsere verden over den 1. juli eller i dagene derefter havde mulighed for at se klip fra indvielsen af Øresundsbron. Indvielsen var samtidig afslutningen på fire og et halvt års anlægs- og byggearbejde, der blev gennemført indenfor de tidsmæssige og økonomiske rammer. For Øresundsbro Konsortiet markerede den 1. juli 2000 overgangen fra rollen som bygherrevirksomhed til rollen som driftsvirksomhed med tusinder af kunder dagligt. Trafikken på Øresund Åbningen af Øresundsbron den 1. juli 2000 har betydet en stor fremgang i den samlede trafik over Øresund. Siden Øresundsbrons motorvej mellem Kastrup og Lernacken blev taget i brug har bilfærgeruterne på Helsingør- Helsingborg og Øresundsbron totalt haft en trafikfremgang på cirka 61 pct. flere køretøjer, set i forhold til trafikken før Øresundsbron åbnede. På vejdelen har Øresundsbro Konsortiet i de første seks måneder stort set opnået den trafik, som er grundlaget for den langsigtede lønsomhed, men på to punkter har udviklingen hidtil ikke levet op til forventningerne den tunge lastbiltrafik og den såkaldte nysgerrighedstrafik af bilister, der ville prøve broen kort efter åbningen. Øresundsbro Konsortiets oprindelige prognose overvurderede begge kundetyper. Markedsandelen for de tunge lastbiler, der har de højeste takster og derfor bidrager relativt mere til indtjeningen, blev kun halvt så stor som forventet. Mens de tunge lastbiler fortsat i stort omfang vælger færgerne, så har Øresundsbron efter seks måneder formået at opbygge et helt nyt marked for distributionskørsel på tværs af Øresund. Mere end halvdelen af al lastbiltrafik på broen er distributionstrafik, primært inden for Øresundsregionen, og denne trafik ventes at stige støt i de kommende år. Øresundstoget mellem Malmø Centralstation og Københavns Hovedbanegård har oplevet en stor tilstrømning af passagerer til den nye rute, og operatørerne DSB og Skånetrafiken har haft et væsentligt større antal passagerer end forventet i det første halve driftsår. I alle seks måneder har antallet af togrejsende ligget over operatørernes prognoser. En stor del af passagererne rejser i forbindelse med deres arbejde. Det positive resultat er en indikator for, at den regionale integration er i gang. En anden type trafik transmission af data fra land til land foregår også via Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet udlejer ved en typisk aftaleperiode på 25 år kapacitet til datatransmission i to kabler med optiske fibre, der er H O V E D A K T I V I T E T E R

5 2000 Ø R E S U N D S B R O N 3 indbygget i Øresundsbron. Ved årets udgang var 84 procent af kapaciteten udlejet. Hvert af de to fiberkabler har en kapacitet, der svarer til en milliard telefonsamtaler samtidigt. Trafik på Øresund Fra den 1. juli til og med den 31. december 2000 har køretøjer krydset Øresundsbrons motorvej. Det svarer til et gennemsnit på knap køretøjer om dagen. I samme periode har cirka 2,75 millioner passagerer rejst på Øresundsbrons jernbane mellem Malmø og København. Det er cirka 30 procent flere passagerer end i operatørernes prognoser. Den totale biltrafik over Øresund via Øresundsbron og de konkurrerende færgeruter er vokset med 61 procent efter broens åbning. Kong Carl XVI Gustaf af Sverige og Dronning Margrethe II af Danmark foretog den officielle indvielse af Øresundsbron den 1. juli 2000 i selskab med Dronning Silvia, Prins Henrik og de to landes statsministre, Göran Persson og Poul Nyrup Rasmussen H O V E D A K T I V I T E T E R

6 4 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Driftsstart Tusinder af bilister prøvede Øresundsbron i dagene efter indvielsen den 1. juli, hvor såvel medarbejderne som det fysiske trafikanlæg bestod den første prøve på driftssituationen. Personalet i betalingsanlægget havde en travl tid, men presset på betalingsanlægget blev ikke så stort, fordi nysgerrighedstrafikken blev mindre end forventet. Generelt har kunderne været tilfredse med anlægget og kontakten til personalet i betalingsanlægget, fremgår det af en kundeundersøgelse Øresundsbro Konsortiet har foretaget. De kunder, der har været utilfredse har især kritiseret, at skiltningen før og i selve betalingsanlægget er svær at forstå. Siden indvielsen er der derfor sket en del justeringer på anlægget, især når det gælder skiltningen ved betalingsanlægget og på selve motorvejen. En del bilister overså skiltene, der angiver, at de kører ind på en betalingsvej, og det har ført til livsfarlige situationer, hvor enkelte bilister har vendt bilen eller er begyndt at bakke på motorvejen for at undgå betalingsanlægget. Erfaringerne fra de første måneder med trafik førte derfor til, at skiltningen, der angiver sidste mulighed for at køre væk fra motorvejen før Øresundsbron, blev forbedret. Dele af den elektroniske systemovervågning på motorvejen, der ikke var klar til indvielsen den 1. juli 2000, er fortsat genstand for justeringer. Også blandt medarbejderne har der været tale om en proces, hvor de opsamlede erfaringer løbende er blevet omsat i justeringer. En del administrative procedurer i Øresundsbro Konsortiet, både i afdelinger med kundekontakt og i back-office, har vist sig at være uhensigtsmæssige i en egentlig driftssituation. Det har ført til nye eller ændrede rutiner, der alle har haft som endeligt mål at gøre det attraktivt at være kunde på Øresundsbron. Markedsføring En omfattende markedsføring i tv og trykte medier forud for åbningen fik placeret Øresundsbron i offentligheden som en trafikforbindelse af høj kvalitet, men forårets kampagne i medierne gav ikke det forventede salgsmæssige resultat. Budskaberne omkring de prismæssige fordele ved at indgå en aftale eller abonnement med Øresundsbron blev ikke kommunikeret tydeligt nok. ØresundsBonus bygger på princippet om, at jo oftere kunden kører over Øresundsbron i en seks måneders periode, desto billigere bliver det. Denne såkaldte pristrappe er indført for at give især den regionale og lokale trafik fordel af at benytte Øresundsbron. Ved hjælp af en elektronisk sender (en Bro- Bizz), der placeres i bilens forrude, bliver passagen automatisk registreret i betalingsanlægget, og bilisten behøver derfor ikke at standse for at betale. Da kommunikationen om den økonomiske fordel ved en ØresundsBonus aftale ikke havde den ventede gennemslagskraft opstod der i løbet af sommeren en intensiv debat i medierne og blandt kunderne om priserne på Øresundsbron. Det viste sig, at fokus næsten udelukkende var på basisprisen på 230 DKK / 255 SEK, og kendskabet til Øresunds- Bonus og pristrappen, det vil sige princippet om at det bliver billigere jo oftere man kører, var næsten usynligt. For tydeligere at kommunikere overfor potentielle kunder, at der er stor fordel ved at køre med BroBizz gennemførte Øresundsbro Konsortiet en tre måneders efterårskampagne for Øresunds- Bonus. Formålet med kampagnen var tydeligt at kommunikere den regionale pris, som er let at opnå for de bilister, der har behov for at køre ofte over Øresundsbron. Kampagnen løb fra 1. oktober til udgangen af december. Hvis kunderne indgik en ØresundsBonus aftale i løbet af kampagnen, havde de fordel af at springe over pristrappens dyreste trin basisprisen på 230 DKK og i stedet begynde direkte på trin 2, på 125 DKK. Interessen for at indgå en Øresunds- Bonus Privat eller Erhverv aftale var over forventning og antallet af ØresundsBonus-kunder blev mere end fordoblet i løbet af kampagneperioden. Før kampagnen begyndte var antallet af ØresundsBonus kunder på I løbet af kampagnen blev der indgået aftaler med nye kunder, der registrerede i alt ca nye Bro- Bizz er. Efterårskampagnen for ØresundsBonus ramte det forventede kundesegment, idet 95 procent af de nye kunder har vist sig at være bosat i Øresundsregionen. Det vil sige, at uden for feriesæsonen, hvor turisterne fylder meget i statistikken, fungerer broen som forventet primært som en lokal og regional trafikforbindelse. H O V E D A K T I V I T E T E R

7 2000 Ø R E S U N D S B R O N 5 ØresundsBonus Prisklasse 2 (personbiler under 6 m) Pris pr. enkeltrejse, inkl. moms fra 1. januar 2001 Geografisk fordeling af nye kunder H O V E D A K T I V I T E T E R

8 6 Ø R E S U N D S B R O N 2000 H O V E D A K T I V I T E T E R

9 2000 Ø R E S U N D S B R O N 7 Teknisk vedligehold Øresundsbro Konsortiets anlægsafdeling er en mindre enhed, der forestår vedligehold af Øresundsbron, samt en række funktioner vedrørende kvalitetsstyring, kontraktadministration, miljø, arbejdsmiljø, risikostyring og forsikring, samt vejpatrulje, vejdrift og vintertjeneste. I praksis udføres drift og vedligehold via en række servicekontrakter med entreprenører. En del opgaver i forbindelse med vurderingen af systemovervågningen, det såkaldte SCADA-system, der styrer trafikovervågning, skilte, bomme, CCTV, ventilation, vejrstationer og høj- og lavspænding, forventes afsluttet i Anlægsafdelingen forestår også overvågning og vedligehold på Øresundsbrons optiske fiberforbindelse. Jernbanen Øresundsbro Konsortiet er infrastrukturforvalter og sporindehaver på de cirka 16 km af Øresundsbanen, der udgøres af kyst-kyst delen af Øresundsforbindelsen. Øresundsbro Konsortiet har dermed ansvar for drift og vedligehold af kyst-kyst strækningen af jernbanen. Det er også Øresundsbro Konsortiets ansvar at sørge for, at tildelingen af kapacitet på banen sker efter objektive og rimelige kriterier, og at sikkerhedsrisikoen ved færdsel på Øresundsbanen er så lav som praktisk muligt. Denne opgave administreres af en mindre enhed i Øresundsbro Konsortiet, der har ansvaret for opgaver som trafikledelse, kapacitetstildeling, banedrift, samt vedligehold af banen. I praksis er flere af disse opgaver udliciteret til entreprenører. Banestyrelsen og Banverket har således ansvaret for den daglige trafikledelse og banedriftsledelse for hhv. de danske og svenske dele af systemerne. Øresundsbro Konsortiet skrev den 3. juli 2000 kontrakt om vedligehold af de jernbanetekniske installationer på hele strækningen, fra Kastrup til Lernacken, med Banestyrelsen, Servicedivisionen. Året igennem er der således arbejdet med at gennemføre driftsstarten på jernbanen så problemfrit som muligt i samarbejde med myndigheder og operatører. Der udestår endnu enkelte tekniske opgaver før banen opererer med fuld funktionalitet. Beredskab I de første seks måneder med trafik har Øresundsbro Konsortiet registreret 36 uheld på motorvejen, der alle falder ind under kategorien trin 1. Det betyder, at de kræver indsats af enten svensk eller dansk beredskab. Ordet uheld dækker alt fra simpelt motorstop eller punktering uden skade til en reel kollision. De fleste hændelser er ret udramatiske og har kunnet klares med en bjærgning eller anden assistance fra Falck. Der er kun registreret to egentlige kollisionsulykker på Øresundsbron under trin 1. Der har ved årets udgang ikke været ulykker af et omfang, der kræver indsats af dansk og svensk beredskab samtidigt (trin 2 eller 3). Samarbejdet mellem Øresundsbro Konsortiet og danske og svenske myndigheder om beredskabet er forløbet godt. Den fælles uddannelse af personalet fra beredskabet, der fandt sted i første halvdel af 2000, har dannet grundlaget for et fortsat tæt og effektivt samarbejde. Uddannelsen er fortsat siden driftsstarten med en række mindre alarmeringsøvelser, og op til årsskiftet var alle parter i gang med planlægningen af en stor beredskabsøvelse, der fandt sted under vinterforhold på Øresundsbron i februar Øvelsen blev gennemført med et godt resultat. H O V E D A K T I V I T E T E R

10 8 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Økonomi Anlægsbudgettet Ved udgangen af år 2000 udestår en række mindre anlægsopgaver, der især knytter sig til installationer på forbindelsen. Anlægsbudgettet på 14,750 mia. DKK i juli 1990 prisniveau forventes at kunne afsluttes på ca. 14,682 mia. DKK, ca. 68 mio. DKK lavere end budgettet. I ovenstående indgår den bonusdel, der blev aftalt med entreprenørerne i 1998 og som tilsikrede anlægsarbejdets effektive og kontrollerede afslutning, samt det tryghedsprogram, Personale 2000, som blev indgået med personalet, for at disse ligeledes helhjertet kunne afslutte anlægsprojektet og dermed deres ansættelse. Hvad angår afslutningen på anlægsvirksomheden i øvrigt henvises til Øresundsbro Konsortiets halvårsberetning I anlægsbudgettet indgår den støtte som EU-kommissionen yder under programmet for Trans Europæiske Netværk, det såkaldte TEN-program, hvor den faste forbindelse over Øresund har været udpeget som prioritetsprojekt. Øresundsbro Konsortiet har i år 2000 fået tilsagn fra EU-kommissionen om støtte på 34 mio. EUR i åbningsåret, således at den samlede støtte til Kyst-Kyst delen af projektet når op på 127 mio. EUR svarende til ca. 780 mio. DKK i 1990-priser. Bidragene fra EU-kommissionen har medvirket til at skabe det økonomiske grundlag for diverse anlægsforbedringer samt målsætningen om anlægsopgavernes tidligere færdiggørelse. Desuden har de væsentligste udgifter ved den direkte forberedelse af driften kunnet rummes inden for rammerne af anlægsbudgettet. Driftsresultatet for 2. halvår 2000 Øresundsbro Konsortiets første halve år i drift resulterede i et regnskabsmæssigt underskud på 110,4 mio. DKK, og egenkapitalen pr. 31. december 2000 udviste et kapitalunderskud på 60,4 mio. DKK. Resultatet er ca. 64 mio. DKK dårligere end forventet i driftsbudgettet, hvilket dels skyldes en mindre indtægt fra vejdelen, dels højere driftsomkostninger som følge af, at vedligeholdskontrakterne viste sig at blive væsentlig dyrere end forventet. Resultatet før finansielle poster viste et overskud på 254 mio. DKK. Indtægterne fra de køretøjer, der har passeret den faste forbindelse i 2. halvår 2000 beløber sig til 314,6 mio. DKK. I forhold til forventningen passerede der ca færre køretøjer på forbindelsen. Hovedparten af denne manglende trafik skyldes, at Øresundsbro Konsortiet havde forventet en væsentlig nysgerrighedstrafik i lighed med den interesse, der kunne konstateres ved åbningen af Storebæltsbroen. Hertil kommer, at fragtmarkedet ikke indfriede de forventninger Øresundsbro Konsortiet havde til dette markedssegment. I nettoomsætningen for 2. halvår indgår øvrige indtægter med i alt 246,7 mio. DKK, hvoraf 187,4 mio. DKK kommer fra Banestyrelsen og Banverket, der stiller jernbanen over Øresund til rådighed for jernoperatørerne; i første række DSB og Skånetrafiken. Yderligere opnåede Øresundsbro Konsortiet indtægter fra en række teleoperatører for reservation og benyttelse af de optiske fibre, der krydser Øresund via den faste forbindelse. Øresundsbro Konsortiets omkostninger vedrørende den egentlige drift udgjorde i år mio. DKK, hvilket overstiger forventningen med ca. 42 mio. DKK. Årsagen til omkostningsudvidelsen kan findes i omfanget til de indgåede vedligeholdskontrakter som først blev fastlagt umiddelbart før åbningen af den faste forbindelse over Øresund. Finansieringsomkostningerne i 2. halvår 2000 udgjorde 364 mio. DKK, som dels hidrører fra en renteudgift på 367 mio. DKK og dels fra en positiv valutakursregulering på 3 mio. DKK. Forventninger til år 2001 I forhold til tidligere er forventningen til 2001 noget nedjusteret, således at Øresundsbro Konsortiets driftsresultat forventes at udgøre et underskud på 664 mio. DKK. Øresundsbro Konsortiets mål for 2001 er at øge trafikken og dermed opnå en omsætning fra vejtrafikken på 750 mio. DKK. Øresundsbro Konsortiet foretog derfor pr. 1. februar 2001 en justering af produkter og service til kunderne, som bygger på erfaringerne fra de første seks måneders drift. Forventningen er, at justeringen vil sikre Øresundsbro Konsortiets prognose for 2001 på cirka biler om dagen i gennemsnit, eller en årstrafik på ca. 3,8 mio. køretøjer. Dette er en stigning på ca køretøjer pr. døgn i Ø K O N O M I

11 forhold til den realiserede døgntrafik i 2. halvår 2000 på køretøjer. Grundlaget for forventningen er den generelle vækst i trafikken som følge af stigende integration i Øresundsregionen samt Øresundsbro Konsortiets markedstiltag i 1. kvartal Taksterne sammenholdt med trafikprognosen danner grundlag for Øresundsbro Konsortiets forventninger til indtægtsstrømmen. De forventede indtægter i år 2001 er således: Mio. DKK Vejtrafik 1) 739 Jernbane 386 Andet 8 I alt ) Nettoindtægt dvs. efter fradrag af transaktionsomkostninger Indtægterne fra jernbanen, der ifølge en regeringsbeslutning skal betales af Banestyrelsen og Banverket, svarer til de 300 mio. DKK (prisniveau 1/1-1991), som blev fastlagt som betaling i Regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige i Banverket og Banestyrelsen opkræver afgifter fra operatører, der tildeles kapacitet i henhold til de regler, de to landes regeringer fastlægger. Øresundsbro Konsortiets andre indtægter hidrører blandt andet fra udlejning af kapacitet af optiske fibre til brug for transmission af data og telefoni. De samlede driftsudgifter i 2001 forventes nu at udgøre 291 mio. DKK. Med en nettogæld ultimo 2000 på 19,4 mia. DKK forventes de finansielle omkostninger at udgøre ca. 1,2 mia. DKK i første driftsår. De årlige afskrivninger er beregnet til ca. 300 mio. DKK, idet der foretages afskrivninger på det fysiske anlæg i forhold til de forskellige installationers forventede levetider. Det primære anlæg afskrives således over 100 år. Samlet ser det forventede driftsbudget for år 2001 således ud: Mio. DKK Indtægter Driftsudgifter 291 Finansielle omkostninger Afskrivninger 300 Driftsresultat (664) Driftsresultatet i år 2001 forventes således at udgøre et underskud på 664 mio. DKK. En række usikkerheder er selvsagt knyttet til dette skøn, hvor der her er særligt tale om usikkerhed på trafikmængderne og finansieringsresultatet. I årene efter forventer Øresundsbro Konsortiet en stigende trafikmængde som følge af integrationsbestræbelserne i Øresundsregionen samt en vis rationalisering af driften, især i relation til betalingsanlæg, vedligehold og markedsføring. Disse forhold forventes at bidrage til, at Øresundsbron inden for en årrække kan fremvise positive driftsresultater. Ø K O N O M I

12 10 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Finansiering Låntagning Øresundsbro Konsortiet optog lån for i alt 5,2 mia. DKK i år Størstedelen af lånene ca. 3 mia. DKK blev anvendt til at tilbagebetale gamle lån, der udløb i årets løb. Øresundsbro Konsortiets samlede bruttolåntagning var herefter på 22,5 mia. DKK ved årets udgang, mens den rentebærende nettogæld var på 19,4 mia. DKK. Nettogælden er steget med ca. 2,3 mia. DKK siden ultimo Øresundsbro Konsortiet optager lån på såvel de internationale som de danske og svenske kapitalmarkeder. Lånene optages på de markeder, der giver de bedste rentevilkår under hensyntagen til selskabets behov med hensyn til løbetider, beløbsstørrelser mv. Selve låntagningen kan ofte med fordel gennemføres i valutaer, hvor Konsortiet ikke ønsker at have en valutarisiko. I disse tilfælde omlægges lånene via swaps til valutaer, hvor selskabet i henhold til den af bestyrelsen fastlagte finansstrategi ønsker en valutarisk nettoposition. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko. Alle lån, swaps og øvrige finansielle kontrakter og forpligtelser garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat. Konsortiet har på denne baggrund ratingen AAA/Aaa hos de internationale kreditvurderingsbureauer Standard & Poor s og Moody s. I år 2000 blev lånene optaget på en række forskellige markeder. 48 pct. af lånene blev optaget under Øresundsbro Konsortiets standard lånedokumentation (MTN-program), mens 41 pct. blev optaget i Den Europæiske Investeringsbank. 8 pct. var baseret på realrentevilkår. Det kan konstateres, at det bliver stadig sværere at fastholde rentevilkår mv. på samme attraktive niveau som tidligere. Baggrunden herfor er, at de store investorer i stadig højere grad efterspørger likviditet i deres placeringer og/eller fokuserer på udstedere med en lavere kreditværdighed end AAA for derved at opnå en højere forrentning. Denne trend er ugunstig for Øresundsbro Konsortiet, der nok har en høj kreditværdighed, men kun sjældent kan udstede obligationer med høj likviditet. Øresundsbro Konsortiet søger at kompensere for dette ved at være fleksibel i låntagningen, f. eks med hensyn til valuta, rentestrukturer og løbetider samt ved at have en hurtig intern beslutningsproces. Endvidere opretholdes en likviditetsreserve på normalt 6 måneders forbrug, således at låntagning i mindre gunstige perioder kan undgås. På denne baggrund er det i år 2000 stort set lykkedes at opretholde de rentevilkår, der er opnået i de nærmest forudgående år. Den finansielle strategi har til formål at opnå de lavest mulige finansieringsomkostninger over projektets levetid, samtidig med at de finansielle risici overvåges og kontrolleres indenfor de rammer, der er fastlagt af selskabets bestyrelse. Som følge af projektets tidsmæssige udstrækning er fokus i finansstrategien således finansieringsomkostningerne på lang sigt, mens udsving i de årlige resultater tillægges mindre betydning. F I N A N S I E R I N G

13 2000 Ø R E S U N D S B R O N 11 Valutarisici De finansielle risici kan opdeles i markedsrisici (valuta og renterisici) samt kreditrisici. Ved opgørelsen af de forskellige typer af risici tages der hensyntil, at Øresundsbro Konsortiet anvender en række finansielle instrumenter (swaps og andre derivater) i forbindelse med den finansielle styring. Efter hensyntagen til omlægninger ved hjælp af swaps etc. er selskabets valutariske eksponering som vist i figuren til venstre. Den største valutarisiko har traditionelt knyttet sig til JPY. JPY-kursen har i årets løb udvist en betydelig volatilitet i forhold til DKK, hvilket især har afspejlet svingningerne i EUR/USD-forholdet. Mod årets slutning steg EUR mod USD, samtidig med at JPY faldt mod USD. Som et resultat heraf endte JPY-kursen godt 3 pct. lavere end ved udgangen af Det betyder, at Konsortiet har haft en valutakursgevinst i JPY, hvis man alene betragter år Denne gevinst kan dog ikke opveje tabet i 1999, og samlet kan der ved årets udgang konstateres et mindre tab som følge af låntagningen i JPY. CHF har i en længere periode været ganske stabil i forhold til EUR og dermed DKK. Bl.a. som følge af en ændring i den schweiziske Nationalbanks pengepolitik og den generelle EURsvækkelse er CHF imidlertid steget med 5,6 pct. i løbet af år Set over en årrække har det imidlertid fortsat været en klar fordel at låne i CHF frem for DKK eller EUR. F I N A N S I E R I N G

14 12 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Renterisiko Øresundsbro Konsortiets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklingen og dels ud fra et strategisk mål om, at en væsentlig del af gælden er variabelt forrentet. Baggrunden for dette er, at indtægterne fra trafikken er forholdsvis konjunkturafhængige, således at en stagnerende/faldende økonomisk vækst vil betyde lavere indtægter. Ved at fastholde en betydelig del af gælden som variabelt forrentet kan denne risiko for projektets rentabilitet delvis imødegås, idet en faldende økonomisk vækst normalt betyder et lavere renteniveau. Gældsporteføljens rentefordeling pr (i pct.) Ved udgangen af år 2000 var ca. 54 pct. af Øresundsbro Konsortiets nettogæld variabelt forrentet, mens ca. 37 pct. var fast forrentet. De resterende 9 pct. forrentedes på realrentevilkår. I forhold til året tidligere er der netto omlagt en mindre andel på ca. 2 pct. point fra variabel forrentning til fast forrentning. Nettogældens varighed var knapt 3 år. Af den variabelt forrentede gæld var ca. 48 pct. rentesikret, således at renten er fastlåst i et interval. Sådan rentesikring er især etableret i DKK, hvor risikoen for en pludselig kraftig stigning i de korte renter, især op til ØMU-afstemningen, vurderedes at være ikke ubetydelig. Kreditrisici Ved placering af Øresundsbro Konsortiets nettolikviditet og ved indgåelse af swaps og andre finansielle kontrakter opstår en kreditrisiko på modparten. Disse kreditrisici styres ved anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger principperne for opgørelse af risici samt et maksimum for, hvor stor en risiko, der accepteres for hver enkelt F I N A N S I E R I N G

15 2000 Ø R E S U N D S B R O N 13 modpart. Grænsen er baseret på modpartens rating hos kreditvurderingsbureauerne Moody s og Standard & Poor s. Endvidere søges risikoen på modparten reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation. Øresundsbro Konsortiets kreditrisici var ved udgangen af 2000 fordelt på 28 modparter indenfor de i tabellen angivne ratingkategorier. I tabellen er kun medtaget placeringer og kontrakter, der har en positiv markedsværdi for Konsortiet: Rating-kategori Mio. DKK AAA 428 AA A De samlede finansieringsomkostninger i år 2000 var på 4,85 pct. mod budgetteret 5 pct. Når der bortses fra valutakursreguleringer var finansieringsomkostningerne på 3,90 pct. Forskellen kan tilskrives et urealiseret valutakurstab i CHF, jf. ovenfor. De reale (d.v.s. inflationskorrigerede) finansieringsomkostninger kan opgøres til 1,8 pct. For perioden kan den gennemsnitlige realrente opgøres til ca. 2,3 pct. p.a., altså klart under den langsigtede målsætning på 4 pct. Den herved opnåede akkumulerede besparelse udgør ca. 1 mia. DKK. Aktiviteterne på lånesiden forventes i år 2001 at være lidt lavere end i år 2000 med en samlet låntagning på ca. 3,5 mia. DKK. Lånebehovet er primært styret af afdragsprofilen for de eksisterende lån. Det er endvidere besluttet, at Øresundsbro Konsortiet vil indgå aftaler med sine finansielle modparter om sikkerhedsstillelse til afdækning af de kreditrisici, der opstår ved indgåelse af swaps og andre finansielle kontrakter. Sådanne aftaler vil markant reducere Øresundsbro Konsortiets krediteksponering. Der forventes indgået et antal aftaler i løbet af Rentabilitet Øresundsbro Konsortiet havde som tidligere nævnt en nettogæld på ca. 19,4 mia. DKK ved udgangen af Denne gæld skal tilbagebetales med indtægterne fra den ordinære drift. Tempoet i gældsafviklingen afhænger især af indtægterne fra vejtrafikken og finansieringsomkostningerne. Endvidere kommer der en påvirkning fra niveauet for de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Indtægterne fra jernbanen er som nævnt fastlagt i aftalen mellem de to regeringer om Øresundsprojektet. Indtægterne fra vejtrafikken og de kommende års forventninger hertil er beskrevet ovenfor. Finansieringsomkostningerne forudsættes i hele tilbagebetalingsperioden at udgøre 4 pct. realt, d.v.s. korrigeret for inflation. Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark) og SVEDAB (Sverige), der samtidig er moderselskaber til Øresundsbro Konsortiet, hver med en ejerandel på 50 pct. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt med en udbyttebetaling til moderselskaberne for at sikre tilbagebetalingen af landanlæggene. Konsortialaftalen angiver de principielle regler for udbyttebetaling. Reglerne følger i hovedtræk de regler, der gælder for aktieselskabers udbyttebetaling i både Danmark og Sverige. Som forventet vil der blive tale om et regnskabsmæssigt underskud i de første driftsår, og bedømmelsen er aktuelt, at der først efter 18 år vil være et overskud, for hvilket der skal tages stilling til disponeringen af. Gælden i Øresundsbro Konsortiet vil med de nævnte beregningsmæssige forudsætninger være tilbagebetalt i Det er i nedenstående tabel illustreret, hvorledes tilbagebetalingstiden varierer ved ændrede forudsætninger om indtægter fra vejtrafikken og de reale finansieringsomkostninger: Antal år Realrente Trafikindtægt, vej 3,5 pct. 4,0 pct. 4,5 pct pct Grundscenarie pct Ændringer i forudsætningerne vil, udover effekten på Øresundsbro Konsortiets tilbagebetalingstid, også påvirke tilbagebetalingstiderne for moderselskaberne. F I N A N S I E R I N G

16 14 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelsen og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og årsberetningen. Årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede. Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, d. 12. marts 2001 Sven Landelius Administrerende direktør Bestyrelse Ingemar Skogö Formand Jens Kampmann Næstformand Göran Ahlström Bo Bylund Jan Brandborn Hans Skov Christensen Michael Pram Rasmussen P Å T E G N I N G

17 2000 Ø R E S U N D S B R O N 15 Revisionspåtegning Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2000 for Øresundsbro Konsortiet. Den udførte revision Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske og svenske revisionsprincipper, med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i henhold til den svenske Aktiebolagslagen 10 kap. 32.) Som anført i årsberetningen på side 13 forventer Øresundsbro Konsortiet regnskabsmæssige underskud i de kommende år. Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. årsberetningen side 10. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. København, d. 12. marts 2001 Filip Cassel Auktoriserad revisor, Riksrevisionsverket Henrik Otbo Rigsrevisor, Rigsrevisionen Mikael Eriksson Auktoriserad revisor, PricewaterhouseCoopers Lars Andersen Statsautoriseret revisor, KPMG C. Jespersen P Å T E G N I N G

18

19 2000 Ø R E S U N D S B R O N 17 Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar 1996 til 31. december 2000 DKK mio Nettoomsætning Eget arbejde (101) (14) (276) Resultat af ordinær drift Resultat af finansielle poster før aktivering 43 (327) (386) (862) (896) Årets resultat (110) Balancesum Anlæg Øvrige anlægsaktiver Egenkapital (60) Obligations- og banklån H O V E D T A L

20 18 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne i den danske årsregnskabslov med enkelte tilpasninger affødt af svensk regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Som følge af, at anlægget er ibrugtaget pr. 1. juli 2000, er afskrivninger på anlægget påbegyndt fra denne dato og aktivering af udgifter som anlæg under opførelse ophørt. Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger. Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i SEK omregnet ved valutakursen 84,51 pr. 31. december 2000 (86,95 pr. 31. december 1999). Resultatopgørelse Nettoomsætning Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vejforbindelsen samt vederlag fra Banestyrelsen og Banverket for benyttelse af baneforbindelsen. Vederlaget for benyttelse af baneforbindelsen er fastsat i regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige. Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringsprincippet. Øvrige indtægter består af indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. Tilskud fra Den Europæiske Union Tilskud fra Den Europæiske Union er givet som tilskud til infrastrukturprojektet, hvorfor sådanne tilskud modregnes i anlæggets værdi. Eget arbejde Eget arbejde udgør første halvårs resultatførte poster, bortset fra finansielle poster. Nettobeløbet for perioden 1. januar 30. juni 2000 er overført til balanceposten anlæg. Afskrivninger Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt ved byggeriets afslutning og anlæggenes ibrugtagning. Den aktiverede del af eget arbejde og renter er fordelt forholdsmæssigt ud på anlæggets enkelte bestanddele og afskrives sammen med disse. Anlæggene afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede levetider. Opdelingen sker efter følgende principper: Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør 100 år. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 25 år. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år. Banetekniske installationer afskrives over 25 år. Øvrige aktiver afskrives som følger: Rettigheder afskrives over 30 år. Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max 5 år. Driftsmidler og inventar 5 år. Administrative Edb-systemer og programmer 0-5 år. Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 tkr. udgiftsføres i anskaffelsesåret. Finansielle poster Finansielle poster består af renteudgifter- og indtægter fra henholdsvis lån og placeringer. Renteudgifter og indtægter medtages med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, samt gevinst og tab på afledte instrumenter, bortset fra gevinst og tab på instrumenter indgået som led i valutasikring af fremtidige betalingsforpligtelser på anlægskontakter. I anlægsperioden for Øresundsforbindelsen frem til 30. juni 2000 er alle nettofinansieringsomkostninger aktiveret. Aktivering er sket ved overførsel af periodens nettofinansieringsomkostninger fra resultatopgørelsen til aktivposten anlæg. Skatteforhold Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. R E G N S K A B

21 2000 Ø R E S U N D S B R O N 19 Balancen Vejanlæg og baneforbindelse I anlægsperioden juni 2000 er der foretaget aktivering af udgifter til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter. Andre direkte eller indirekte udgifter herunder udgifter til Øresundsbro Konsortiets administration er belastet resultatopgørelsen, og er, ud fra Øresundsbro Konsortiets formål i byggeperioden, blevet aktiveret som værdi af eget arbejde og indgår i anlægget. På tilsvarende vis er nettofinansieringsudgifterne i anlægsperioden belastet resultatopgørelsen og aktiveret som byggerenter, der indgår i anlægssummen. Realiseret gevinst og tab på finansielle instrumenter, der anvendes som led i sikring af fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter aktiveres direkte som anlæg. Hvor der finder en afregning sted i forbindelse med forlængelse af disse finansielle kontrakter, behandles gevinst og tab som periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker. Væsentlige fremtidige vedligeholdsarbejder vedrørende forbindelsen vil blive aktiveret og afskrevet over den forventede økonomiske levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder vil blive udgiftsført i takt med udgifternes afholdelse. Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes individuelt, og der foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta optages i balancen omregnet efter balancedagens kurs. Lån omlagt ved brug af valutaswap eller andre afledte finansielle instrumenter optages til valutakursen på balancedagen i den valuta, som gælden er omlagt til. Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretninger optages til den terminssikrede kurs. Periodeafgrænsningsposter Gevinst og tab i forbindelse med forlængelse af finansielle instrumenter, som er indgået til afdækning af fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter, indgår i periodeafgrænsningsposter indtil betaling på anlægskontrakterne er sket. Værdipapirer Værdipapirbeholdningen er værdiansat til balancedagens kurs. Nulkuponlån Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu og opskrives lineært over løbetiden. Obligations- og banklån Obligations- og banklån optages i balancen under gæld til nominel værdi. Forskelsbeløb mellem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktiveres under finansielle anlægsaktiver. Forskelsbeløbet resultatføres over lånets løbetid. Afledte finansielle instrumenter Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet. Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici på obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som en del af de sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter periodiseres og resultatføres sammen med renter af obligationslånene. Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber resultatføres gevinst eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i henhold til regnskabsvejledning nummer 11. Opstillingsformen er tilpasset selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme fra driftsaktivitet opstilles efter den indirekte metode. Finansielle betalinger, netto medtages under pengestrømme fra finansieringsaktivitet. R E G N S K A B

22 20 Ø R E S U N D S B R O N 2000 R E G N S K A B

23 2000 Ø R E S U N D S B R O N 21 Resultatopgørelse DKK/SEK Note DKK DKK SEK SEK Indtægter 1 Nettoomsætning ,8 Eget arbejde overført til anlæg ( ) (14.055) ( ) (16.164) 2 Andre driftsindtægter og tilskud Indtægter i alt Udgifter 3 Andre driftsomkostninger ( ) (63.812) ( ) (73.389) 4 Personaleomkostninger ( ) (76.747) ( ) (88.266) 6,7 Afskrivninger driftsmidler, inventar m.v. (5.487) (3.961) (6.493) (4.555) 8 Afskrivninger anlæg ( ) 0 ( ) 0 Udgifter i alt ( ) ( ) ( ) ( ) Resultat af ordinær drift Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter ( ) ( ) ( ) ( ) Nettorenteudgifter ( ) ( ) ( ) ( ) Kursregulering ( ) ( ) ( ) ( ) Nettofinansiering ( ) ( ) ( ) ( ) 8 Aktivering af nettofinansieringsudgifter Finansielle poster i alt ( ) 0 ( ) 0 11 Årets resultat ( ) 0 ( ) 0 R E G N S K A B

24 22 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Balance pr. 31. december DKK/SEK A K T I V E R Note DKK DKK SEK SEK ANLÆ GSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver 6 Indretning af lejede lokaler Rettigheder Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver 8 Anlæg Materielle anlægsaktiver i alt Andre materielle anlægsaktiver 7 Driftsmidler, inventar og EDB-systemer Andre materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver 13 Andre tilgodehavender Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt OMSÆ TNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender hos Sund og Bælt Holding A/S Tilgodehavender hos A/S Storebælt Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer 13 Værdipapirer Likvide midler 10,13 Likvide midler Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt R E G N S K A B

25 2000 Ø R E S U N D S B R O N 23 PASSIVER Note DKK DKK SEK SEK 11 Egenkapital Konsortiekapital Overført resultat ( ) 0 ( ) 0 Egenkapital i alt (60.414) (71.487) Langfristet gæld 12 Obligations- og banklån Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld 12 Kortfristet del af langfristet gæld Banklån Leverandører af varer og tjenesteydelser Gæld til A/S Storebælt Gæld til Svensk-Danska BroFörbindelsen SVEDAB AB Gæld til A/S Øresund Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Egenkapital og gæld i alt Eventualforpligtelser R E G N S K A B

26 24 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Pengestrømsopgørelse DKK/SEK DKK DKK SEK SEK Pengestrømme fra driftsaktivitet Nettoomsætning Personaleomkostninger ( ) (76.747) ( ) (88.266) Andre driftsomkostninger ( ) (63.812) ( ) (73.389) Andre indtægter og tilskud Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter ( ) ( ) Kreditorer og anden gæld ( ) ( ) ( ) ( ) (62.555) (71.945) Regulering for ikke kontante poster Andre reguleringer Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt (62.555) (71.945) Pengestrømme fra investeringsaktivitet Nettokøb af anlægsaktiver (95.552) (913) ( ) (1.050) Forudbetaling for anlæg Investering i anlæg ( ) ( ) ( ) ( ) Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt ( ) ( ) ( ) ( ) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Værdipapirer, netto ( ) (39.394) ( ) (45.306) Låneoptagelse Nedbringelse af gæld ( ) ( ) ( ) ( ) Nettofinansieringsudgifter ( ) ( ) ( ) ( ) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt Årets ændring i likvide midler Likvide midler primo Kursregulering Kursregulering SEK, Primo ( ) Likvide midler ultimo Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af årsregnskabet R E G N S K A B

27 2000 Ø R E S U N D S B R O N 25 Noter DKK/SEK Note 1 Nettoomsætning DKK SEK Indtægter vejanlæg Indtægter baneanlæg Øvrige indtægter Note 2 Andre driftsindtægter og tilskud Andre driftsindtægter og tilskud indeholder væsentligst tilskud fra Den Europæiske Union til dækning af udgifter afholdt til forbedring af transportinfrastruktur. Bidraget indgår som reduktion i opgørelsen af regnskabsposten 'Værdi af eget arbejde' der specificeres således: DKK SEK Eget arbejde i 1. halvår EU-tilskud ( ) ( ) Andre omkostninger 2. halvår Eget arbejde overført til anlæg ( ) ( ) Note 3 Andre driftsomkostninger Revisionshonorar specificeres således: Revision Andet Revision Andet DKK DKK SEK SEK Rigsrevisionen Rigsrevisionsverket PricewaterhouseCoopers KPMG C. Jespersen Note 4 Personaleomkostninger Personaleomkostninger specificeres således: DKK DKK SEK SEK Lønninger og vederlag Pensionsbidrag Tibagebetaling fra SPP (6.541) 0 (7.740) 0 Udgifter til social sikring Øvrige personaleomkostninger Total Personaleomkostninger for år 2000 indeholder udgifter til varetagelse af såvel drifts- som anlægsrelaterede opgaver. For såvidt angår anlægsrelaterede opgaver er der endvidere indeholdt omkostninger til tryghedsprogram for at tilsikre fastholdelse af bemanding i anlægsorganisationen frem til idrifttagning, i alt DKK / SEK Endelig indgår indtægter hidrørende fra tildelte virksomheds relaterede midler fra SPP med DKK /SEK Vederlag til den samlede direktion udgør DKK / SEK (1999: DKK / SEK ) og honorar til bestyrelsen DKK 977 / SEK (1999: DKK 943 / SEK 1.085) Der har i år 2000 gennemsnitligt været ansat 177 medarbejdere (1999: 136). Ved årets udgang var der 176 ansatte (1999: 150), som fordeler sig med 82 kvinder og 94 mænd. Note 5 Finansielle poster Finansielle poster indeholder afkast af obligationer erhvervet til delvis dækning af den fremtidige betalingsforpligtelse i fremmed valuta på anlægskontrakter. Korrigeret herfor udgør Øresundsbro Konsortiets nettofinansiering af låneporteføljen en udgift på DKK / SEK (1999: DKK / SEK ) R E G N S K A B

28 26 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Note 6 Immatrielle anlægsaktiver Indretning af Indretning af lejede lokaler m.v. Rettigheder lejede lokaler m.v. Rettigheder DKK DKK SEK SEK Anskaffelsessummer Saldo pr. 1. januar Kursregulering primosaldo Årets tilgang Årets afgang Saldo pr. 31. december Afskrivninger Saldo pr. 1. januar Kursregulering primosaldo Årets afskrivninger Årets afgang Saldo pr. 31. december Bogført værdi Pr. 31. december Bogført værdi Pr. 31. december Note 7 Driftsmidler, inventar og edb-systemer Driftsmidler, inventar og EDB udstyr Driftsmidler, inventar og EDB udstyr DKK SEK Anskaffelsessummer Saldo pr. 1. januar Kursregulering primosaldo Årets tilgang Årets afgang (2.746) (3.249) Saldo pr. 31. december Afskrivninger Saldo pr. 1. januar Kursregulering primosaldo Årets afskrivninger Årets afgang (1.827) (2.162) Saldo pr. 31. december Bogført værdi Pr. 31. december Bogført værdi Pr. 31. december R E G N S K A B

29 2000 Ø R E S U N D S B R O N 27 Note 8 Anlæg Direkte aktiverede Værdi af Finansierings- DKK omkostninger eget arbejde udgifter (netto) I alt Anskaffelsessaldo primo Årets tilgang ( ) Anskaffelsessaldo ultimo (26.774) Overført (26.774) Anskaffelsessaldo herefter Afskrivninger primo Årets tilgang Afskrivninger ultimo Saldo ultimo Direkte aktiverede Værdi af Finansierings- SEK omkostninger eget arbejde udgifter (netto) I alt Anskaffelsessaldo primo Kursregulering primosaldo Årets tilgang ( ) Anskaffelsessaldo ultimo (31.681) Overført (31.681) Anskaffelsessaldo herefter Afskrivninger primo Årets tilgang Afskrivninger ultimo Saldo ultimo Note 9 Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender indeholder tilgodehavende renter DKK / SEK , EU-Støtte til anlægsprojektet DKK / SEK , samt øvrige tilgodehavender DKK / SEK Note 10 Likvide midler I posten likvide midler indgår Commercial Papers til en samlet værdi af DKK / SEK (1999: DKK /SEK ) Note 11 Egenkapital Konsortie Overført Egenkapital Egenkapital kapital resultat i alt i alt DKK DKK DKK SEK Saldo primo Årets resultat ( ) ( ) ( ) Saldo ultimo ( ) (60.414) (71.487) Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr , hjemsted i København, og 50 pct. af Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, org. Nr , hjemsted i Malmö, Sverige. R E G N S K A B

30 28 Ø R E S U N D S B R O N 2000 Note 12 Obligations- og banklån Kort- og langfristede obligationslån samt bankgæld, der udgør i alt DKK / SEK (1999: DKK / SEK ) fordeler sig på følgende valutaer: Kortfristet Langfristet DKK DKK DKK i alt SEK i alt Britiske pund Danske kroner Euro Japanske yen Norske kroner Schweizerfranc Svenske kroner US-dollar Obligations- og banklån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK med en løbetid på 10 år indgået i hhv og 1995, samt øvrig langfristet låntagning. Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til variabel rente. Gælden og tilgodehavendet opstået i forbindelse med renteswaps opskrives liniært over løbetiden. Den indregnede restgæld af nulkuponlån og tilknyttede swaps udgør DKK / SEK pr. 31 december I den kortfristede gæld indgår andel af langfristet gæld der forfalder indenfor 1 år med DKK / SEK Af den langfristede gæld forfalder DKK / SEK i perioden 1. januar december 2005, mens DKK / SEK forfalder til betaling efter 1. januar Note 13 Nettogæld Øresundsbro konsortiets nettogæld pr udgør DKK / SEK og fordeler sig på følgende valutaer: Indgår i følgende regnskabspost: Periode- Valuta- Obligations- Likvide Værdi- Finansielle grænsnings- terminer Nettogæld SEK VALUTA og banklån midler papirer anlægsaktiver poster m.v Britiske pund (605) Danske kroner ( ) ( ) ( ) Euro ( ) ( ) ( ) ( ) Japanske yen ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Norske kroner (7.353) (7.349) (8.696) Schweizerfranc ( ) ( ) ( ) ( ) Svenske kroner ( ) ( ) (24.371) ( ) ( ) US-dollar ( ) (15.482) (18.320) ( ) ( ) ( ) Det bemærkes, at i opgørelsen for obligations- og rentelån indgår bl.a. regulering af hovedstol for nulkuponobligationer, hvorfor opgørelsen afviger fra den likviditets-afledte bruttogæld, der er anført i beretningsdelen. Note 14 Eventualforpligtelser Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2003, til et samlet beløb af DKK / SEK Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for DKK / SEK Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK / SEK værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen. Eventualforpligtelser for valutaswap-transaktioner vedrørende lån, hvor de tilswappede valutaers værdi er lavere end de oprindelige lån, udgør i alt DKK / SEK Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

31 2000 Ø R E S U N D S B R O N 29 Organisation Bestyrelse Generaldirektør Ingemar Skogö, formand Direktør Jens Kampmann, næstformand Direktør Göran Ahlstrøm Generaldirektør Jan Brandborn Generaldirektør Bo Bylund Direktør Hans Skov Christensen Direktør Michael Pram Rasmussen Direktion Administrerende direktør Sven Landelius Finans- og økonomidirektør Teddy Jacobsen Ledende medarbejdere Driftscenter Lernacken Driftschef Carl Håkansson Driftsleder Michael Nielsen Kundeserviceleder Ann-Marie Bolander Markedschef Marie Romare Finans Finanschef Kaj V. Holm Økonomi og regnskab Økonomichef Helle Bech Trafikprognose, analyse Analysechef Jarn Schauby Jernbaneafdelingen Banechef Johnny Restrup-Sørensen Anlægsafdelingen Anlægschef Leif J. Vincentsen Personale Personalechef Bengt Anderberg Information Informationschef Ajs Dam Corporate Affairs Kommunikationsdirektør Jacob Vestergaard Juridisk afdeling Chefjurist Göran Ohlsson O R G A N I S A T I O N

32 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 DK-1601 København V Danmark tlf fax Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141, Box 4278 SE Malmø Sverige tlf + 46 (0) fax + 46 (0) info@oeresundsbron.com