k i r k e b l a d e t

Transkript

1 K i r k e b l a d e t 1. april - 1. juni klædt på til fest jubilæum påske S ø n d e r m a r k s k i r k e n s ø n d e r m a r k s k i r k e

2 vejviser præster Sognepræst Anne Tyttebærvej 37, tlf træffes hverdage kl (mandag fri) Fungerende sognepræst Carsten Assenholt Sognepræst John Melchiorsen Orlov 1. februar august 2006 kirkeblad Udkommer 5 gange årligt. januar/april/juni/august/november Redaktionens medlemmer, Preben Lynggaard Pedersen, Jens Mosekjær Madsen, sognepræst Carsten Assenholt, Flemming Stentoft og sognepræst (ansvarshavende redaktør) Tryk: Born Grafisk Tryk ApS børn og unge Legestue i Søndermarkskirken for små-børn og forældre hver tirsdag formiddag kl til Leder: Grethe Bjærre. FDF 3. Kreds: Hver tirsdag kl Kontakt: Tumlinge 8-9 år: J. Vistisen tlf Pilte år: Ib Hansen tlf Væbnere år: M. Dam tlf De grønne pigespejdere Gruppeleder: Bente Møller, tlf Smutterne 6-9 år: mandage kl Leder: Britt Folkerman, tlf Spejdere år: mandage kl Leder: Inger Trier, tlf I Ungdomshuset Gravene: Senior år: tirsdage kl Leder: Bente Vinther tlf Søndermarkskirkens kirkekontor Koldingvej 77, tlf Telefax: mnp@km.dk Kontoret er åbent kl torsdag tillige 16-18, lørdag lukket. Kordegn Minna Nygaard Pedersen tlf. privat Kirketjener Ivan Laursen tlf. privat Organist Jens Chr. Hansen tlf. kirken tlf. privat jcha@km.dk Sognemedhjælper Grethe Bjærre, træffes bedst i kirken torsdag kl på tlf gcb@city. dk menighedsråd Menighedsrådsformand: Finn Hessellund, Porsevej Kirkeværge: Bent Pedersen Gl. Århusvej 94, tlf

3 Tekst og foto: Flemming Stentoft klædt på til fest - De er gode at have på og så er de nice. De er bare seje. Skjorten og trøjen det er også godt. Emil er klædt på til fest. Kirkebladet har inviteret Emil og hans far til en samtale om fest og forberedelser inden konfirmation. Samtalen begynder i tøjbutikken, hvor både Emil og hans far prøver festtøj. - Farverne - og så sidder de godt, især den der inderste den røde t-shirten. En skjorte gør det festligt og så sådan en blazer, det er også konfirmationsagtig i hvert fald. Emil føler sig godt tilpas i festtøjet, men hvis han skal til fest med kammeraterne bliver det noget andet. - Jeg vil nok bare tage mine cowboybukser, en t-shirt og en trøje, altså almindeligt men stadig noget rent tøj. en særlig fest Konfirmation er en fest hele familien glæder sig til. Emils far fortæller om de praktiske forberedelser med at finde et sted at holde festen, beslutte hvem der skal med og hvordan med maden. - Nu skal vi have købt invitationskort, det er ligesom et forstadium til konfirmationen. Der er lidt spændthed i det. Mentalt skal man klæde sig på til fest, tøjet bliver ligesom det synlige i det. Samtalen med Emil og hans far fortsætter på en nærliggende café over en kop dampende kakao. For Emil er der ingen tvivl. Konfirmationsfesten er højdepunktet, og det gør ikke noget at man er i centrum.

4 - Det er en selv det drejer sig om og jeg kan godt lide at der er mange med. Der skal være god mad og så skal det være festligt, alle skal kunne snakke godt sammen. Jeg kan huske min storebrors konfirmation, der blev holdt mange taler. Jeg glæder mig faktisk til taler ved min konfirmation. Emil regner med at der skal holdes taler, og han skal også selv holde tale. - Jeg skal lige sige tak for det hele og tak fordi min familie har været så hjælpsomme indtil nu. Og sige tak fordi de er kommet alle sammen. Man skal jo lige huske at sige tak. Sange hører også med og Emil mener at det er med til at sætte humør på festen at synge sammen. Emils far understreger at det også gør det højtideligt med sange og taler. Emil og hans far prøver festtøj i Matthias, Sct. Matthiasgade i Viborg. de voksnes rækker For mange år siden var konfirmationen begyndelsen på voksenlivet. Her sluttede skolen og drengene skulle ud for at tjene på gårdene og pigerne i huset. Tiderne er skiftet, men konfirmationen er stadig en markering af et stadie i livet. Familie og venner samles, og særligt de der har fulgt den unge konfirmand i livet. For Emils far er det vigtigt at festen bliver Emils fest. - Det skal være et signal til Emil om at det er hans fest, det er hans præmisser selvom det er os der er tovholdere. Selvfølgelig er familien med, men der er også venner og bekendte med som har relationer til Emil. Der skal være en interesse for hvordan det går dem i livet og hvordan det går fremover. Tingene skal hænge sammen. Andre må vente til en anden fest. Emil forventer at det bliver en anderledes fest. - En fødselsdagsfest har jo også mig som centrum. Men det er sådan noget der sker hvert år. Det her sker kun en gang i livet. Hvor man holder konfirmation og hvor man går ind i de voksnes rækker, det skal man bare nyde synes jeg. dybde i festen Emils far nævner at der er noget hverdagsagtigt over en fødselsdagsfest. - En konfirmationsfest giver eftertænksomhed. Tingene skal klappe. Der skal helst så meget ro omkring det hele, så Emil får oplevelsen af at det er dagen. Man lægger stridigheder og kontroverser på hylden den dag. - Der er jo også et trosaspektet i det her. For os er det også med til at gøre festen dybere. Måske ikke lige i nuet mens der foregår, men det snit er også med, det trosmæssige. Emil tænker lidt over sin fars udsagn og er bestemt ikke uenig. - Den fest må godt stå sådan alene. Det er godt at kunne tænke tilbage på ens konfirmation, det var det. Det ville ikke være den samme fest, hvis der ikke var forberedelse. Det med kirken er grundlæggende når man skal konfirmeres, så bekræfter man selv at man blev døbt det er også en del af det det synes jeg er en vigtig del. hverdagstøjet Samtalen fortsætter om gaver, der jo også er en del af festen. Selvom Emil først begynder at tale om det, da han bliver spurgt, ligesom Blå Mandag med tur til Tivoli i Aalborg også var noget der skulle spørges ekstra til. Kakaokopperne er tomme, Emil skal til fodbold, så far og søn begiver sig ud i februarsolen iført hverdagstøjet, men med forvisning om at de ved hvordan man er klædt på til fest.

5 Tekst: Carsten Assenholt Foto: Flemming Stentoft hvorfor holde fest? Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed. På denne opgivende vis indledes Prædikerens Bog i det Gamle Testamente, og Prædikeren fortsætter stort set hele sit skrift igennem på samme måde. Det hedder blandt andet senere: Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. grå dage Dagene føles som en stor masse af grå og klæg havregrød, hvor det er umuligt at se og mærke forskel på den ene og den følgende dag. Prædikeren kan tilsyneladende ikke selv se nogen vej ud af den trædemølle, som livet har udviklet sig til for ham. Opgivelse og resignation er hans eneste svar over for en tilværelse, der har mistet enhver glæde og lidenskab og overraskelse. Der er noget eviggyldigt over Prædikerens ord, som på tværs af tid og rum kan vække genklang hos os i dag, selvom vi ikke generelt har det samme opgivende syn på hverdagen og tidens gang som Prædikeren. Men de fleste oplever nok i hvert fald på et eller andet tidspunkt i deres liv en periode, hvor livet ikke løber så let og legende, som man kunne ønske. En tid, hvor det føles som om man er kørt fast og trænger til at blive skubbet videre; hvor det føles som om, at ens liv er kørt fast i en trøstesløs kæde af årsager og virkninger. i begyndelsen skabte Gud På første side i Bibelen kan vi læse, at Gud i begyndelsen skabte en god og ordnet verden, så mennesker, dyr og planter kunne leve dér, hvor der før havde været et kaotisk urdyb; en stor masse af grå havregrød uden forskelle. Men hvad nu hvis Gud bare skabte i begyndelsen? Hvis Gud bare ved ska-

6 belsen havde sat gang i en uendelig årsagskæde, hvor virkning med nødvendighed følger af årsag. Hvis Gud i begyndelsen bare havde sat skub i verdens gang som havde han bare trukket et mægtigt urværk op, som så siden har gået sin egen lovmæssige gang. Hvad nu, hvis Gud i begyndelsen kun havde skabt nogle ubrydelige naturlove, og derefter havde trukket sig tilbage fra verden for at hvile sig til evig tid? Kunne Prædikeren så have ret i sin opfattelse af verden? At det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske så er der vel i sandhed ikke meget nyt under solen? Og i så fald, hvilken trøst og hvilket håb ville der være at hente i tidens gang for den, der var endt i en blindgyde... den, der trænger til en ny begyndelse eller en nyskabelse af ens liv? Gud fatssætter Prædikerens opgivende holdning over for tilværelsen og tidens gang står dog ikke uimodsagt i Bibelen. Da Gud havde skabt himlen og jorden og planterne, sagde han: Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år... (1.Mos 1,14). Allerede ved tidens begyndelse var der altså forskel på hverdag og fest. Dengang fejrede de gamle israelitter, at Gud havde grebet ind i folkets historie og reddet dem, hvor alt ellers så sort ud sådan som det er beskrevet i talløse beretninger i Bibelen. I den kristne kirke i dag fejrer vi også, at Gud tidligere har grebet ind i vores verden og vi fejrer også, at vi har fået lov til at tro, at Gud også fortsat vil gribe ind i menneskers liv og skabe nye begyndelser og muligheder. Påsken, som er den mest betydningsfulde fest i kristendommen og kirken, nærmer sig med hastige skridt. I påsken opstod Jesus fra de døde påskedag, efter han var blevet henrettet på et kors langfredag, og vi fejrer, at vi både i liv og i død må få del i Jesu opstandelse fra de døde. Gud griber stadig ind Et menneske kan ifølge naturens orden være helt sikker på, at det med nødvendighed en dag skal dø. Vi taler ikke blot sandsynligheder et menneske skal dø med 100% sikkerhed. Opstandelse fra de døde er altså den ultimative modsigelse af, at livet er underlagt en trøsteløs og endegyldig årsags-virkningskæde. Ved Jesu opstandelse viser Gud, at han stadig griber ind i vores verden og skaber på ny. Det gælder den dag, vi skal dø, men det gælder også i vores liv her og nu hver gang døden og destruktive kræfter og trøsteløse årsags-virknings-kæder truer med at lægge vores liv hen i endeløs tomhed. Dér har Gud ved at oprejse Jesus fra de døde lovet, at han vil trodse dødens ødelæggende nødvendighed i vores liv og skabe nye livsmuligheder. Glædelig påske!

7 Tekst: Finn Hessellund 25 år kirkejubilæum At en kirke har 25 års jubilæum, er ikke noget specielt sammenlignet med de mange gamle kirker vi har spredt ud over landet, hvor alderen jo tælles I århundreder. Vi synes alligevel, at der er god grund til at fejre at Søndermarkskirken, nu har været i brug i 25 år. Det at der kom en kirke på Søndermarken er resultatet af flere årtiers arbejde med at skabe dels et åndeligt grundlag og dels et befolkningsmæssigt grundlag. Ikke mindst i 60-erne og 70-erne skete der en stor befolkningstilvækst, der gav det befolkningsmæssige grundlag for kirken. Åndeligt set var det gennem ca. 50 år arbejdet med søndagsskole og gudstjenester i Kirkesalen på Søndre skole. Fundamentet for kirken var således godt på plads i sognet. I menighedsrådet har vi det sidste års tid forberedt jubilæumsåret, fordi vi vil markere at sognet nu har haft en kirke i et kvart århundrede. Vi arrangerer forskellige arrangementer, i forbindelse med jubilæet. Det begyndte med Jorden bli r bedre i nat ved kirkeårets start og fortsætter året ud følg med i kirkebladet. Det hele kulminerer op til og på Palmesøndag med selve jubilæet. Tirsdag den 4. april kl. 19 er der fernisering på en udstilling med billeder lavet af eleverne i Søndre Skoles 5. klasser. Lørdag har vi inviteret alle kormedlemmer gennem de 25 år til et træf, der indeholder en åben koncert, med Villy Egmose. Højdepunktet - selve jubilæumsdagen begynder kl. 8,30 med morgensang og efterfølgende morgenkaffe. Højmessen bliver en festgudstjeneste med deltagelse af biskop Karsten Nissen. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en frokost i Sognesalen. Denne dag præsenteres også bogen om Søndermarkskirken og de første 25 år. Velkommen til jubilæum!

8 arrangementer Kirkevandring Søndag den 2. april kl Vandringen begynder i Den Katolske Kirke. Herfra går vi til Gråbrødre Klosterkirke og siden til Baptistkirken. I alle tre kirker holdes en andagt på en halv time. Vi slutter med at spise sammen i Baptistkirken. Temaet for kirkevandringen er: Mennesker Jesus møder på sin vandring. Program: Kl Den Katolske kirke Den Samaritanske kvinde Kl Gråbrødre Klosterkirke Den blinde mand ved Jericho Kl Baptistkirken Zakæus i træet Der afsluttes med spisning. Pris: Kr. 25 (børn gratis) Af hensyn til madlavningen bedes man tilmelde sig arrangementet senest d. 27. marts 2006 hos Maria Ernen Projektmedarbejder ved Baptistkirken Tlf: (alle hverdage ) Mail: viborgbaptistkirke@paradis.dk Arrangører: Apostolsk Kirke, Asmild Kirke, Baptistkirken, Domsognet, Houlkær Kirke, Katolsk kirke, Søndermarkskirken, Vestervang Kirke Påskelørdag Lørdag den 15. april kl Det er en tradition fra den tidlige kristne kirke, og er det stadig i den ortodokse kirke, at menigheden samles i bøn og forberedelse til påsken aftenen og natten før påskedag. I Søndermarkskirken holdes en musikgudstjeneste med afdæmpet korsang og orgelmusik, og menigheden synger de særlige salmer, som findes til påskelørdag. Det er en fin tradition på denne måde at forberede Påskens fejring af Jesu opstandelse påskemorgen.

9 Spaghetti-gudstjeneste Onsdag den26. april kl Bag det lidt spøjse navn gemmer sig en gudstjenesteform særligt for små børn og deres forældre og/eller bedsteforældre. Vi synger børnesalmer, hører en fortælling fra bibelen og beder Fadervor sammen og undervejs er der indlagt en aktivitet, så der bliver mulighed for at røre sig lidt. Gudstjenesten begynder kl og tager ca. en halv time. Efter gudstjenesten serveres der spaghetti og kødsovs i Sognesalen. Her kan børnene lege sammen og forældre få tid til at snakke. Det hele slutter senest kl Tilmelding til spisning (25 kr per voksen) senest til kirkekontoret mandag 24. april kl Forårskoncert Søndag den 21. maj kl Tværfløjten, som vi kender den i dag, er et romantisk instrument, som er beregnet til solistisk brug eller til at klinge i et større orkester. Den er fremstillet af ædelmetal, oftest i sølv, men også af guld i sjældne tilfælde. Men i barokken blev tværfløjten bygget af træ, og havde en meget mildere og blødere klang. Dertil var tonehøjden ½ tone lavere end nutidens kammer tone. Susanne Klausen, som for 20 år siden har sunget i Søndermarkskirkens Pigekor er i dag konservatorieuddannet fløjtenist og lærer på Viborg Musikskole. Hun spiller sammen med Jens Chr. Hansen på cembalo værker af de kendte barokkomponister, herunder Bach og Vivaldi. Natkirke Der er Natkirke i Viborg Domkirke den første fredag i hver måned fra kl : Fredag den 5. maj og fredag den 2. juni Sådan kan du bruge Viborg Natkirke: Man kan komme når som helst i løbet af aftenen og blive så længe man vil. Har man lyst, kan man deltage i de faste programpunkter. Eller man kan tænde et lys, skrive en bøn, finde stilhed til eftertanke... eller blot være til i det smukke rum. - Der er også mulighed for at drikke en kop kaffe og få en snak med en frivillig eller en præst. Se mere på Se omtaler af jubilæumsarrangementer på Bagsiden Konfirmationer 2008 De børn der nu går i 5. kl. på Søndre skole skal i 2008 konfirmeres på følgende datoer: A-klassen 4. maj kl B-klassen 4. maj kl C-klassen 27. april kl Centerklasser 27. april kl

10 det sker Tirsdag den 4. april kl Fernisering. Skole/kirke-kunst projekt. Fredag den 7. april kl Sogneaften. Kom og se filmen The Passion of the Christ. Se mere på bagsiden. Lørdag den 8. april kl Koncert med Willy Egmoses Trio samt nuværende og tidligere sangere fra Søndermarkskirkens Pigekor. Søndag den 9. april kl Kirkens 25 års Jubilæum. Se omtale på side 7 samt bagsiden. Lørdag den 15. april kl Musikgudstjeneste. Kor, orgelmusik, fællessalmer og tekstlæsninger. Fredag den 21. april kl Åben-Familie. Helle og Finn Hessellund viser film fra en rejse til Island. Onsdag den 26. april kl Spaghetti-gudstjeneste for mindre børn og deres familie. Fredag den 5. maj kl Åben-Familie. Underholdning ved sognepræst Carsten Assenholt. Tirsdag den 9. maj kl Eftermiddagsmøde. Lærer Ida Vestergaard, Herrup. Emne: Syv dage i livets efterår. Fredag den 19. maj kl Åben-Familie. Quizaften ved Frida & Henry Vistisen, Viborg. Søndag den 21. maj kl Sognevandring. Se omtale på bagsiden. Søndag den 21. maj kl Koncert. Susanne Klausen, barokfløjte Jens Chr. Hansen, cembalo. Hvad gør man ved... Fødsler anmeldes til kirkekontoret, vielsesattest eller omsorgs- og ansvarserklæring medbringes. Dåb/navngivning skal finde sted inden barnet er 6 måneder. Kontakt kirkekontoret. Ved dåbsanmeldelse oplyses navn og adresse på faddere. Sognepræsten kontakter forældre vedr. samtale om dåben. Bryllup tidspunkt for vielse aftales på kirkekontoret. Forud for vielsen ansøges borgmesterkontoret om prøvelsesattest, denne afleveres på kirkekontoret sammen med navn og adresse på 2 vidner. Der træffes aftale med præst vedr. vielsessamtale. Dødsfald/begravelse anmeldes til kirkekonteret der gerne hjælper med udfyldelse af blanketter. Medbring dødsattest udstedt af læge/sygehus samt dåbsattest og evt. vielsesattest. Tidspunkt for begravelse/bisættelse aftales med sognepræsten. Navneændringer anmeldes til kirkekontoret. Kirkebil hvis du gerne vil i kirke, men ikke selv kan komme derhen, kan du gratis benytte kirkebilen. Ring til kirkekontoret fredag inden kl Eller til Viborg Taxa søndag inden

11 gudstjenester april april/maj maj/juni Søndag den 2. april kl. 10 Mariæ Bebudelse Luk. 1, Alkoholfri Nadvervin Søndag den 23. april kl s. e. påske Johs. 21, Alkoholfri nadvervin Torsdag den 25. maj kl. 10 Kristi Himmelfartsdag Luk. 24, Søndag den 9. april kl. 10 Nissen, Thun & Assenholt Palmesøndag Mark. 14,3-9 Festgudstjeneste Søndag den 30. april kl. 10 Carsten Assenholt 2. s. e. påske Johs. 10, Konfirmation Søndag den 28. maj kl. 10 Carsten Assenholt 6. søndag efter påske Johs. 17, Torsdag den 13. april kl. 10 Carsten Assenholt Skærtorsdag Johs. 13, 1.15 Søndag den 7. maj kl. 9 og kl s. e. påske Johs. 14, 1-11 Konfirmation Søndag den 4. juni kl. 10 Pinsedag Johs. 14, Alkoholfri nadvervin Fredag den 14. april kl. 10 Langfredag Luk. 23, Fredag den 12. maj kl. 10 Bededag Matt. 7, 7-14 Mandag den 5. juni kl. 11 Firluftsgudstjeneste på Borgvold 2. Pinsedag Johs. 6, Søndag den 16. april kl. 10 Påskedag Matt. 28, 1-8 Søndag den 14. maj kl 10 Carsten Assenholt 4. s. e. påske Johs. 8, Mandag den 17. april kl. 10 Carsten Assenholt 2. påskedag Johs. 20, 1-18 Søndag den 21. maj kl s. e. påske Johs. 17,

12 jubilæumsarrangementer Skole/kirke/kunst projekt Fernisering tirsdag den 4. april kl i Søndermarkskirken. Kunstner og elever og lærere vil være til stede. Alle er velkomne. Fire store billedtæpper vil pryde kirkens vægge i påsken. Med hvert sit påsketema: Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag. I ugen op til påske arbejder elever i 5. årgang på Søndre Skole med motiver til hver sit vindue under ledelse af billedkunstner Anna Marie Holm. Sogneaften/Filmaften Fredag den 7. april kl Filmen The Passion of the Christ vises i Sognesalen. Arrangementet er forbeholdt sognets beboere, som kan hente gratis billetter på kirkekontoret. Max. 2 billetter pr. husstand. Begrænset antal. Der kan købes kaffe m. brød i pausen for 20,- kr. Jubilæumskoncert Lørdag den 8. april kl I anledning af Søndermarkskirkens 25 års jubilium er alle tidligere sangere, som kirken har kunnet finde adresser på, inviteret til en kor-workshop lørdag den 8. april med den kendte jazzpianist og organist Willy Egmose. I skrivende stund har mange tilmeldt sig. Dagen rundes af med en koncert med Willy Egmoses trio og det store kor. Der synges salmer af Willy Egmose, bl.a. hans flotte melodi til Lars Busk Sørenssens Opstandelse. Og så synges naturligvis Egmoses flotte arrangement over Hymn to freedom. 25 års Jubilæum Søndag den 9. april Kl er der morgensang og derefter morgenkaffe. Kl er der festgudstjeneste hvor biskop Karsten Nissen prædiker. Efter gudstjenesten er der frokost i Sognesalen. Historisk vandring i Søndermarken Søndag den 21. maj kl Hvad var her i Søndermarken før kirken kom til? På vandringen skal vi se og høre om den gamle kirkesal under skolen, spise medbragt frokost i det Grønne, omkring den gamle skole, gennem tegl -områderne hvorfor hedder de sådan? Og hvor gik man i skole under 2.verdenskrig, da Søndre Skole var besat af tyskerne? Tidligere kordegn Niels Staun går foran på søndags-spadsere-turen gennem sognet. Medbring madkurv. Se også side 7 i bladet 1 2