DEN NYE NATION. Erik Ansvang.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NYE NATION. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk"

Transkript

1 1

2 DEN NYE NATION Erik Ansvang 2

3 DEN NYE NATION Af Erik Ansvang Aldrig før har menneskeheden stået over for så mange vanskeligheder. Aldrig før har den stået med så mange muligheder. Udviklingsteoretikere er enige om, at der altid opstår en krise i et miljø, før der sker en ny udvikling. Sådan en krise, står menneskeheden overfor lige nu. Aldrig før har menneskeheden stået med så mange og så alvorlige kriser på én gang. Menneskeheden nærmest snubler over den ene kritiske tærskel efter den anden. Og det sker ikke i ordnet rækkefølge, men som sideløbende begivenheder. Menneskeheden snubler over en lang række af negative tærskler, som er skabt af: o Befolkningseksplosion og udnyttelse af miljøet o Forurening, drivhuseffekt, syreregn, giftophobning o Spredning af giftige affaldsstoffer o Klimaændringer o Strålingsudslip o Stress og sygdom etc. Samtidig snubler menneskeheden over en lang række af positive tærskler, som afslører mange mulige løsninger. Eksempelvis landvindingerne indenfor: o Atomfysik o Kommunikation o Rumteknologi o Bioteknologi o Solenergi o Genteknologi etc. 3

4 Aldrig før har menneskeheden stået over for så mange vanskeligheder. Aldrig før har den stået med så mange muligheder. Kriser er muligheder I den vestlige kultur repræsenterer kriser noget negativt. Andre kulturer ser anderledes på livets store og små kriser. F.eks. består det kinesiske skrifttegn for krise, Wei-Ji, af to sammenkædede tegn. Det ene betyder fare, det andet mulighed. Det viser skønheden ved en krise, for i krisens kaos fødes forandringen. Nedbrydningsprocessen går hånd i hånd med gennembruddet. Opløsning skaber fornyelse. Wei-Ji Det danske ord kaos stammer fra det græske ord cháos, som betyder gab eller svælg. I den græske mytologi er ordet blevet brugt til at karakterisere det gabende rum, som verden opstod fra ved skabelsen og derfor er ordet og fænomenet kaos ikke nødvendigvis negativt, men en mulighed for at skabe fornyelse. Profetierne I tidens løb har vismænd, profeter og guruer af varierende kvalitet forudsagt en ny tidsalders komme. Mange har spredt skræk og rædsel ved at oprulle dramatiske dommedagsprofetier. Men forudsigelser om en ny tid med en ny menneskehed møder man også hos mere troværdige kilder. I kristendommen forudsiger Johannes i sin åbenbaring lysets og fredens komme til omkring 2000 år efter hans tid. Og det er jo nu! I diamant-sutraen har Gautama Buddha fortalt sine disciple, at der hvert 25. århundrede kommer en tid med intenst kaos og strid. Kaos opstår når dhamma (sandheden) begynder en ny omdrejning, og dermed indledes en helt ny fase i planetens bevidsthed. Buddha forudsagde, at den næste omdrejning af hjulet vil føre til en hidtil uset forandring af mennesket i et omfang, der ikke er set tidligere i menneskehedens historie. Det er netop i denne periode, at hjulet begynder denne omdrejning. 4

5 Hvem skal gøre arbejdet? Både nutidens udviklingsteoretikere og datidens vismænd har forberedt menneskeheden på, at den står foran et paradigmeskift, som vil få afgørende indflydelse på menneskelivet her på Jorden. Men betyder det, at man bare skal sætte sig ned og vente på, at en ny tidsalder stille og roligt forandrer menneskeheden og skaber rigtige menneskelige relationer? Nej det er menneskeheden selv, der har skabt værdisystemerne i det nuværende samfund. Det er disse menneskeskabte værdisystemer, der nu kulminerer. Og det er menneskeheden selv, der skal bygge nye værdisystemer ovenpå den gamle tidsalders landvindinger. Konklusionen er derfor, at det gamle værdisystem uundgåeligt står foran et sammenbrud, for det har ganske enkelt udspillet sin rolle. Men det nye paradigme opstår ikke af sig selv. Det er menneskeheden selv, der skal forvandle det tiltagende kaos til de nye værdisystemer. Hvor er frontløberne? Ansvaret er nu placeret hos menneskeheden. Men menneskeheden fungerer som bekendt endnu ikke som en enhed. Spørgsmålet er derfor: Hvilken befolkningsgruppe er i gang med at skabe den nye tidsalder? Er det amerikanerne? Japanerne? Russerne? Kineserne? Skandinaverne? Svaret er ja. I stort set alle lande er der befolkningsgrupper, som arbejder bevidst på at introducere og integrere Den Nye Tidsalders livsværdier. Man kan betragte de enkelte nationer som organer i Jordens organisme. På samme måde er landsdelene organer i den nationale organisme. Og de enkelte mennesker er organismens celler. Forvandlingen i en organisme er et resultat af de enkelte cellers forvandling. Jordens forvandlingsproces er derfor et resultat af menneskets forvandling. Der er derfor grund til at forsøge at gå tæt på de toneangivende samfundsgrupper i Danmark for at se, om det er muligt at finde de grupper, der er i gang med at forvandle det danske samfund. Men først er det nødvendigt at forstå selve krisen. 5

6 Den globale krise Verden befinder sig som sagt midt i en mægtig og grundlæggende krise. Det er store og vigtige forandringer, der lige nu foregår overalt på Jorden, og disse forandringer vil uundgåeligt få indflydelse på de enkelte lande og det enkelte menneske. For uanset om man accepterer det eller ej, fungerer det enkelte menneske som en enhed i den helhed, der kaldes verdenssamfundet. Man kan ikke melde sig ud af menneskeheden. Alle er en del af processen. Alle er medskabere af den på godt og ondt. Det er korrekt, når man i åndsvidenskaben hører, at alle mennesker er unikke. Menneskets skjulte evner er guddommelige. Men dets handlinger ligner ofte en vanvittigs. Krig, vold, terrorisme, psykiske lidelser Det er stadig en lille minoritet, der mener, at der er noget grundlæggende galt med den måde, menneskeheden fungerer på. Krig, vold, terror, psykiske lidelser er blevet så almindelige for de fleste, at fænomenerne betragtes som en nødvendighed. Derfor er det vigtigt, at man revurderer samfundets livsværdier og indser, at den måde mennesket lever på i nutiden, ikke er menneskets naturlige tilstand. Mange er langt om længe begyndt at finde ud af, hvem de egentlig er, og hvilket ansvar det enkelte menneske har for menneskeheden og denne planet. Mange er ved at erkende, at vækststrategien måske er den største trussel for menneskeheden. 6

7 Stigende befolkning Karakteristisk for de seneste århundreder har været den hastigt stigende befolkning. Da det 20. århundrede begyndte, boede der ca. kun 1,6 mia. mennesker på Jorden. I år 2000 var antallet ca. 6 milliarder. Og længe før år 2100 er der 10 milliarder på denne planet. Den økonomiske vækst Den økonomiske vækst har været tilsvarende voldsom, og mangel på ressourcer har da også med mellemrum givet problemer. Væksten er imidlertid holdt i gang i kraft af stadig mere avanceret teknologi og billig energi, som i vid udstrækning har erstattet den jord, der er blevet mere og mere knap siden midten af sidste århundrede. Miljøressourcerne Mens det således har været muligt vedvarende at øge den globale produktion, har det samme desværre ikke været tilfældet for miljø-ressourcerne. Ingen tvivler i dag på, at udviklingen i det globale miljø og den økonomiske vækst indgår i et gensidigt påvirkende forhold. Den økonomiske vækst har siden den industrielle revolution i forrige århundrede været årsag til bieffekter i et sådant omfang, at man nu har nået et niveau, hvor yderligere vækst giver mindre, end den koster. Politikerne ved udmærket, at øget vækst giver mindre end den koster. Alligevel taler alle om, at målet er vækst på alle områder: o Vækst i befolkningen o Vækst i erhvervslivet o Vækst i eksporten o Vækst i økonomien I stedet for at tage konsekvenserne af fortsat vækst alvorlig, forsøger man at vinde tid ved at forsøge at vokse hurtigere end de andre. I daglig tale kaldes det for den internationale konkurrence. 7

8 Samfundsformer i forfald Selvom man lukker øjnene for disse realiteter, så er industrisamfundet i fuld gang med at fjerne grundlaget for produktion og indtjening og dermed samfundsformens eksistensgrundlag. Der er ikke tale om spådomme og teorier. Det er virkeligheden, som den ser ud lige nu. Guldgåsen er grundigt plukket. Derfor er industrisamfundet i forfald. Den enorme omstilling af samfundet fra industrisamfund til en ny samfundsform er i fuld gang. Det førindustrielle samfund (landbrugssamfundet) havde jord som magtgrundlag. En fattig adelsmand med jord var mere anset og havde flere privilegier end selv den rigeste bykøbmand. Med overgangen til industrisamfundet ændredes magtgrundlaget. Man fik nu kapital som magtgrundlag. Adelen mistede sine privilegier og pengene regerede. Efter den industrielle revolution i 1800-tallet skete der en kraftig reduktion af arbejdskraften inden for landbruget. I USA faldt den fra omkring 90% i begyndelsen af 1800-tallet til nogle få % i 1980 erne. Og nu bryder industrisamfundet sammen. Industrisamfundets idealer er ved at blive forkastet, og magten skifter igen grundlag. Fra kapital til hvad? Omstilling til hvilket samfund? Det har fremtidsforskerne allerede mange bud på. De fleste kalder det kommende samfund for informationssamfundet. Men andre har også kaldt det for det immaterielle samfund, New Age-samfundet, Vandbærerens tidsalder etc. Budene er forskellige, men værditeoretisk er de overraskende ensartede i deres grundlag: De er humanistisk-økologiske. De handler om en ny helhedsopfattelse. Deres hovedværdier er balancen mellem mennesket og den omgivende natur og mellem mennesker indbyrdes. Og det skal forstås på alle planer. Man skal både afbalancere forholdet mellem enkeltpersoner, mellem grupper og mellem nationer. 8

9 Fra det materielle til det sociale Det nye samfund bliver et humanistisk-økologisk bevidst samfund. Det bryder afgørende med den herskende penge- og magtideologis tro på, at vejen til det gode liv går gennem maksimering af materiel rigdom og magt. Hovedvægten flyttes o fra det materielle til det sociale o fra det kvantitative til det kvalitative Man er kun afskåret fra at se industrisamfundets ideologi som en samfundsbærende livsløgn, så længe man vurderer den på industrisamfundets eget værdigrundlag. Fra kapital til viden Det førindustrielle samfund havde som sagt jord som magtgrundlag. Med overgangen til industrisamfundet fik man kapital som magtgrundlag. Og nu bryder industrisamfundet sammen. Magten vil igen skifte grundlag. Fra kapital til viden. Det fremtidige samfunds primære ressourcer er information, kundskab og visdom. Amerikanerne har længe diskuteret, at brain-power eller intellektuel kapital bliver en af de vigtigste ressourcer i virksomhederne fremover. Flere amerikanske erhvervsledere mener, at rigtig anvendt kan det vise sig at være det afgørende våben overfor de super produktive og hæmningsløst konkurrencedygtige kinesere. Men at få greb om den nye form for kapital er straks mere vanskeligt. I industrisamfundet forøgedes værdien ved hjælp af arbejde. I Den Nye Tidsalder skal denne teori erstattes af værdiforøgelse ved hjælp af viden. Den tanke, at viden kan skabe en værdiforøgelse, indgår i almindelighed ikke i de økonomiske analyser i dag. Viden er ikke varer og kan ikke forhandles på samme måde. Derfor er der ingen grund til at tro, at de gamle begreber passer til den nye situation. 9

10 Tanken om industrisamfundets sammenbrud skaber frygt hos mange, men om der er grund til at frygte forandringerne afhænger af, om man er i stand til at se mulighederne i stedet for problemerne. Reaktioner på kaos Nogen giver op. Man kalder det for lemminge-syndromet. I gode år æder de sig fede, dovne og magelige. Men når føden bliver knap, bliver de rædselsslagne. I stedet for at ændre spisevaner, styrter de sig i tusindvis ud over fjeldsiden. Nogen lukker øjnene. Man kalder det strudse-syndromet. Hvor er verden dog grøn og frodig, sagde strudsen. Den havde stukket hovedet i den sidste busk på savannen. Nogen håber, det går over eller også gør de noget konstruktivt. Når det blæser op, er der nogle, som bygger læskærme, mens andre bygger vindmøller. Kriser repræsenterer nye muligheder, men man forsøger ofte at imødegå eller vende en krisesituation ved at benytte de kendte og sikre metoder, de afprøvede strategier, de anerkendte argumenter. Det var jo dem, der tidligere skabte resultater. Man standser sjældent op (eller har ikke lyst eller mod til at gøre det), for at se på den proces, der foregår under overfladen. Er man i stand til at se det, får man måske også øje på de muligheder, krisen tilbyder. Ansvaret Udgangspunktet er derfor, at menneskeheden lever i en periode med kaos. Desuden er det menneskehedens eget ansvar, at verden befinder sig i denne kaotiske tilstand. Men hvem er menneskeheden? Når ansvaret skal placeres, er det ofte samfundet, der er menneskeheden. Der er en lang tradition for at skyde skylden på samfundet. Hvis man ønsker at definere samfundet lidt mere præcist, er det ofte politikerne, der betragtes som synderne. Ofte er det også erhvervslivet. Eller fagforeningerne. Eller de offentligt ansatte. Men kunne det tænkes, at alle mennesker i virkeligheden er ansvarlige? 10

11 Verden er os selv. Verden er ikke forskellig fra os. Det, som vi er, har vi gjort verden til, fordi vi er forvirrede, ambitiøse og grådige og søger magt, position og prestige. Vi er aggressive, brutale og konkurrerende, og vi opbygger et samfund, som er lige så konkurrerende, brutalt og voldeligt. Efter min mening er det vores ansvar at forstå os selv først, fordi vi er verden. J. Krishnamurti Vi skal hurtigst muligt erkende vores omfattende afhængighed og indbyrdes forhold til alt i livet. Det bør vække en stærk ansvarsfølelse for enhver tanke, ethvert ord og enhver handling. Årsag og virkning fungerer uden begrænsninger i tid og rum. Helena Roerich Hvis man skal tro på disse kloge mennesker, er det mennesket selv det enkelte menneske der har ansvaret for tilstanden i verden i dag. Menneskeheden er summen af enkeltpersoner. Det er altså slut med at skyde skylden og dermed ansvaret over på samfundet, politikerne, erhvervslivet, fagforeningerne for ikke at tale om forældrene og det sociale miljø. Hvor finder den enkelte sin identitet? Denne mulighed er der grund til at undersøge nærmere. Der er grund til at se på, hvem der leder og påvirker det enkelte menneske til at acceptere den udvikling, der har ført menneskeheden hertil, hvor den er i dag. Muligvis finder man svaret, hvis man finder ud af, hvor det enkelte menneske finder sin identitet dvs. de livsholdninger og livsværdier, livet leves efter. Hvem har skabt denne identitet og præget de accepterede holdninger og værdier? Hvor hentes inspirationen? Man kan også spørge på en anden måde: Hvor forvaltes det danske samfund i forhold til danskernes ønsker? Nationens organisation Nationens organisation kan opdeles i syv hovedområder: 1. Det politiske system (folketing, politiske partier m.v.) 2. Den offentlige sektor (stat og kommuner m.v.) 3. Virksomhederne 4. De faglige organisationer (fag- og arbejdsgiverforeninger) 5. Kirken 6. Husholdningerne 7. De uformelle organisationer (subkulturerne) 11

12 DET POLITISKE SYSTEM Demokratiet har den væsentlige fordel, at det giver mulighed for konkurrence om den politiske magt, og misbrug af denne magt kan føre til udskiftning af den politiske ledelse. Men bortset fra det, er der ikke meget, der tyder på, at det repræsentative demokrati er en særlig effektiv organisation til forvaltning af samfundet. Eksempel: Annie Besants syn på demokrati Demokratiets begrænsning udtrykkes lidt bramfrit af Annie Besant. Hun sagde: at demokrati er baseret på den misforståelse, at hvis man ganger uvidenhed med et tilstrækkeligt stort tal, bliver resultatet visdom. Demokrati er utvivlsomt det bedste system i menneskehedens nuværende udviklingsperiode, men demokrati har mange begrænsninger. Vælgernes indflydelse er eksempelvis begrænset til et kryds, og det giver ikke mulighed for at udtrykke de egentlige ønsker til samfundets udvikling. Flere og flere mennesker har i dag et åndeligt livssyn baseret på åndsvidenskabelige principper, men intet parti har dette livssyn på dagsordenen. Denne livsholdning kan man ikke markere på valgdagen og det gælder desuden mange andre principielle holdninger. Partipolitik og flokdyr Samtidig bygger det politiske system på en ensretning, der langsomt er ved at forsvinde. Partipolitikken virkede da mennesker var en slags flokdyr. Dengang søgte man tryghed i flokken ved at mene det samme som den. Og flokkens mening var de politiske lederes mening. Man var med andre ord autoritetstro. Partiets holdninger og værdier var vælgernes holdninger og værdier, og derfor bakkede man partiet op uanset hvad. Dengang var man styret af følelser som 12

13 o angsten for at skille sig ud o behovet for tryghed o styrken ved at være mange (solidaritet) Vælgerne var primært styret af følelser. De var astralt polariserede. Følelsen af tryghed ved at acceptere andres tanker og værdier var vigtigere end egne tanker og ideer. Men i dag begrunder færre og færre en partipolitisk holdning med solidaritet. I dag er flere og flere mere bevidste i deres valg. Flere og flere bliver gradvis mentalt polariserede. Det betyder, at man sætter spørgsmål. Man søger svar inde i sig selv. Man tror mere og mere på egne overbevisninger og holdninger end de skræddersyede værdier. Man er mindre ensrettet. Man er mindre autoritetstro. Det betyder, at man sætter kritiske spørgsmålstegn ved politikernes tanker og ideer. Man tror ikke på udtalelser, bare fordi de kommer fra en minister. Man er begyndt at tage ansvaret for egne meninger og holdninger. Og meninger og holdninger kan ikke længere lægges i en enkelt kasse med en bestemt partifarve. Flere og flere tillader sig at have meninger, der går på tværs af gamle partiskæl. Dette mentale oprør har fået stærk indflydelse på det politiske liv, og det har skabt en politisk krise: o Vælgertilslutningen er blevet ustabil. (Ca. 25% af vælgerne skifter parti fra valg til valg). o Antallet af partier er væsentligt forøget. o De politiske partier mister medlemmer. (De gamle partier er blevet mere end halveret siden 60 erne, og nye partier har meget få medlemmer). o Befolkningens engagement i kommunalpolitik er meget begrænset. Udviklingen viser, at færre og færre henter deres identitet og deres livsholdninger i det partipolitiske system. Og det betyder naturligvis, at de henter den et andet sted. 13

14 Mangler evnen til at takle en nulvækstsituation En væsentlig årsag er, at politikerne ikke har evnen til at takle en nulvækstsituation. Derfor opstår der et stadigt misforhold mellem borgernes behov og det, systemet tilbyder. De politiske partier taler ikke længere om langsigtede mål. De store og langsigtede visioner er væk. Politikerne reagerer på udviklingen i stedet for at præge den, for politisk succes går via evnen til at opfange dagsaktuelle nationale stemninger. Politikerne er blevet en slags sagsbehandlere. Problemet polarisering Flugten fra partierne er en flugt fra polarisering. Princippet i partisystemet er, at den ene gruppe lukrerer på den anden. Derfor svinger vælgerne mellem to poler, når de svinger mellem højre og venstre side i folketingssalen. Dette princip fungerede fint, dengang flokmentaliteten eksisterede. Nationen befinder sig derfor midt i et oprør, der i sidste ende kan skabe en tiltrængt fornyelse af det politiske system. Højrefløjen o Liberalisme/kapitalisme. o Grundtone: Frihed. o Alle impulser udgår fra det enkelte menneske. Venstrefløjen o Socialisme/kommunisme. o Grundtone: Lighed. o Alle impulser udgår fra helheden. o (Bemærk: Ensretning er ikke det samme som lighed). Syntese o Holisme. o Grundtone: Broderskab. o Balance mellem frihed og lighed. o Rigtige menneskelige relationer. 14

15 Den gamle politiske orden o Autoritetstro. o Astral polarisering (sympati/antipati). o Dogmatisme. o Individualisme (separatisme) Den nye politiske orden o Erfaring. o Mental polarisering (ideer, visioner). o Universalitet (syntese). o Gruppebevidsthed (holisme). 15

16 Konklusion: o Politikerne styrer mere og mere efter dagsaktuelle emner. De er ikke visionære. De fungerer ofte som sagsbehandlere. o Politikerne er mere end nogensinde bevidste om hvilke holdninger og værdier, der er under udvikling i samfundet. Deres succes afhænger af deres evne til at opfange og forstå disse bevægelser i holdninger og værdier. Miljødebatten er et tydeligt eksempel. Meninger og meningsmålinger Det siges, at politisk ledelse i dag består i, at politikerne stiller sig bag folket, og ser hvor det går hen. Aktive og pågående medier giver i dag enkeltpersoner mulighed for tydeligt at markere deres livsholdninger i hverdagen. Derved får det enkelte menneske indflydelse på de politiske meninger og meningsmålinger og dermed også på den politiske kurs. Man kan derfor roligt konkludere, at politikerne ikke er nationens trendsættende gruppe. Det er tydeligvis ikke fra de politiske partier, man skal forvente de nye impulser, der skaber Den Nye Tidsalder. Historien viser, at politikernes lovgivning halter 5-7 år bagefter udviklingen. Det gælder ikke bare de danske politikere. Det er et globalt fænomen. 16

17 DEN OFFENTLIGE SEKTOR Den offentlige sektor er en væsentlig magtfaktor i Danmark, og skal derfor med i vurderingen af, om impulserne til Den Nye Tidsalder vil komme herfra. Den offentlige sektor er stor, for Danmark er et gennemkontrolleret samfund. Det diskuteres meget, om den offentlige sektor skal vokse eller beskæres. Her er det ikke hensigten at blande sig i denne debat, men det er værd at vide, at antallet af offentligt ansatte er steget fra i 1960 til ca i dag. Den offentlige sektor udgør 30% af arbejdsstyrken mod ca. 17% i andre EU-lande. Men den offentlige sektor har den fordel, at den kan gennemføre aktiviteter, som ikke nødvendigvis er baseret på de almindelige markedsøkonomiske principper. Den offentlige sektor kan altså udføre opgaver, som ikke kan løses tilfredsstillende af private virksomheder, fordi den fungerer uafhængigt af virksomhedernes cost-benefit strategier. Stærk afhængighed af det politiske system Den offentlige sektor er imidlertid stærkt afhængig af det politiske system. Den offentlige sektor er jo formelt politisk styret. Den offentlige sektors handlekraft er derfor nedsat på grund af den generelle svækkelse af det politiske system. Desuden er der svage bånd mellem den offentlige sektors aktivitet og det øvrige samfund. Borgerne har stærkt begrænset indflydelse på aktiviteterne i det offentlige. Konklusion: 1. Det er helt usandsynligt, at impulserne til Den Nye Tidsalder udspringer af aktiviteterne i den offentlige sektor. 2. Den offentlige sektor er alt for stor og alt for vanskelig at styre og administrere til en samlet indsats. 3. Borgerne har stort set ingen indflydelse på denne sektor, som engang udelukkende havde en servicefunktion over for borgerne, mens den i dag har en udpræget kontrolfunktion, der skaber afstand til borgerne. 17

18 VIRKSOMHEDERNE Kan man så forvente, at de nye impulser, der skaber det nye humanistiske samfund kommer fra virksomhederne? Mange danske virksomheder er i en presset situation. Konkurrencen bliver hårdere og hårdere ikke mindst fra de hastigt voksende økonomier i Østen. Virksomhederne er en væsentlig del af industrisamfundet, der som bekendt bygger på utopien om at vejen til det gode liv går over maksimering af materiel rigdom og magt. Dette fundament er i modstrid med den nye tendens, hvor hovedvægten flyttes fra det materielle til det sociale. Fra det kvantitative til det kvalitative. Ikke identifikation med job, løn og materiel status Virksomhederne mærker det på handelen, hvor den nye bevidste forbruger begynder at stille krav. Men den største trussel kommer indefra. En virksomhed er en social organisme. En virksomhed kan defineres som et sted, hvor mennesker er virksomme, for en virksomhed er summen af enkeltpersoner. Og de fleste virksomheder begynder at vakle, fordi hovedparten af de ansatte ikke længere identificerer sig med jobbet, lønnen og den materielle status. Medarbejderne er blevet bevidste. De stiller krav. Ikke nødvendigvis om penge. Nærmere om respekt om indhold i jobbet om udviklingsmuligheder om miljø på arbejdspladsen. Og de stiller krav om information, indflydelse, udviklingsmuligheder, ligeværdighed og fairness. 18

19 Mange arbejder for at have fri En god løn og en sund økonomi er stadig vigtig, men ikke tilfredsstillende i sig selv. Lønnen bliver ikke overflødig, men den er ved at miste sin centrale placering i motivationen. Mens politikerne og virksomhederne krampagtigt forsøger at bilde folk ind, at de lever for at arbejde, så viser undersøgelser, at folk arbejder for at leve. Langt de fleste arbejder reelt for at have fri. Arbejdet er ganske vist vigtigt, men det er først og fremmest nødvendigt, for uden det har man ikke mulighed for at få en aktiv fritid en fritid, der er centreret i en gruppe eller en subkultur. Udenfor virksomheden: I virksomhederne arbejder man med livsstilsanalyser i et forsøg på løbende at tage pulsen på udviklingen, og man er kommet frem til, at ungdommen er repræsenteret af tre typer, hvoraf to er trendsættende: De karrierebundne som prioriterer jobbet højt. Ikke på grund af en materiel målsætning, men på grund af kravet om udfordring og livskvalitet. De alternative som sætter spørgsmålstegn ved den herskende penge- og magt-ideologis tro på, at det gode liv går gennem maksimering af rigdom og magt. De forsøger at gå nye veje. De har et job eller er arbejdsfrie, og i begge tilfælde vil de ikke ind i det hårde ræs for at forøge levestandarden. De afprøver grænseområder. De flirter med det mystiske. De ønsker grundlæggende fornyelse. De almindelige er den helt store gruppe. De kaldes de almindelige, men betegnes også hr. og fru Jævn eller hr. og fru Grå. De er stadig primært underlagt deres følelsesliv. De styres af følelserne, og lader sig derfor styre af andre. De har ikke selv modet eller fantasien til at skabe nytænkning, men henter inspiration hos de to andre trendsættende grupper de karrierebundne og de alternative. 19

20 Virksomheder kommunikerer via reklame Virksomhederne kommunikerer med omverdenen ved hjælp af reklamer. Reaktionen på reklamen viser, om kunderne lytter til budskaberne eller afviser dem. Men reklameland er døende. Reklameland er ellers verdens dejligste land. Reklameland har endeløse hvide sandstrande. I reklameland skinner Solen altid, og den skinner på smukke kvinder med buler i bikinien og smukke mænd med buler i bukserne. Kvinderne og mændene skal arbejde en smule, for de skal drikke alverdens softdrinks, vaske hår, tygge tyggegummi, spise kokusbarer, smøre ting under armene, fylde trusserne op med indlæg, tage alverdens tøj på og smide det igen. Men det kniber med troværdigheden. Reklamerne er ikke længere så effektive som før. Der er nemlig ikke så mange flokdyr længere. Reklamen henvender sig til det instinktive menneske det menneske, der reagerer som alle andre i flokken. Derfor var det tidligere muligt at massekommunikere og massepåvirke astralt fokuserede mennesker. Det går ikke så nemt mere. Erhvervslivet bebrejder af og til reklamebranchen, for det siges, at 50% af kampagnerne slår fejl. Men det passer ikke. Det er 60-65% af kampagnerne, der slår fejl. Milliarder af kroner spildes på ingenting. Reklame gør ikke mennesker til hjælpeløse ofre for virksomhedernes manipulation, selvom nogen elsker at påstå det. Reklamen afspejler konstant samfundet. Reklamen får ikke folk til at gøre, hvad producenterne ønsker. Det er kunderne, der gennem deres adfærd får producenterne til at bruge de reklamer, man kan se i Tv, biografer og i de trykte medier. Virkningen måles konstant, for der er meget store summer på spil. Derfor er det kunderne, der bestemmer, hvordan reklamerne skal se ud. Så når man oplever, at reklamer er tåbelige, er de skabt, fordi man reagerer på tåbelige reklamer. Det skyldes ikke, at virksomhederne eller reklamefolkene er uintelligente. De afspejler ganske enkelt virkeligheden. 20

21 Gruppering i subkulturer I dag er der en øget tendens til at kombinere holdninger og værdier på tværs af tidligere grænser. Samtidig er der en klar tendens til en gruppering i subkulturer baseret på holdningsfællesskaber. Markedsføring til de ændrede holdninger vil kræve forståelse for de nye værdier og subkulturer. Virksomhederne og reklamefolkene må forstå filosofien bag den pågældende adfærd eller holdning for at kunne kommunikere med gruppen og for ikke at misforstå indholdet i signalerne. Tænk bare på hvilke vanskeligheder en markedsføringsstrateg ville få, hvis han/hun skulle kommunikere til en gruppe esoterikere på grundlag af et åndsvidenskabeligt livssyn? Konklusion: 1. De nye impulser, der skal føre nationen ind i det nye samfund, kommer ikke fra erhvervslivet. 2. Ved hjælp af reklamer forsøger virksomhederne at fastholde kunderne i de gamle roller, som bygger på industrialderens værdigrundlag. 3. Man bestemmer om det skal lykkes eller ikke. Det er det enkelte menneskes ansvar ikke at blive offer for reklamerne ganske enkelt ved ikke at reagere på dem. 4. Erhvervslivet disponerer produktion og salg efter kundernes behov. Markedsanalyserne forsøger konstant at opfange skiftende holdninger. Derfor er det kundernes selv, der dybest set bestemmer, hvad der tilbydes i forretningerne og i reklamerne. Bevidste forbrugere kan ændre ethvert varesortiment. Tænk eksempelvis på burhøns og økologisk mælk. 21

22 DE FAGLIGE ORGANISATIONER Separatistisk/ikke helhedsskabende Den danske fagbevægelse er opbygget af fagforbund, og det øger risikoen for, at de enkelte fag forsøger at fastholde eller skabe privilegier på bekostning af andre grupper. Desuden tænker de traditionelt. De kæmper stadig for at gennemføre lønstigninger (selvom lønnen har mistet sin værdi som motivationsfaktor), og de opfordrer stadig til en form for klassekamp, selvom der i dag tales om værdikamp. Repræsenterer hver sin kapitalistiske formue Den stivhed, der findes i erhvervslivet, findes også i fagbevægelsen. Den oprindelige kamp mellem arbejdere og den besiddende klasse har affødt en stærk fagbevægelse, som har arvet en indre struktur, der minder meget om den, man i sin tid bekæmpede. Arbejdsgivere og fagbevægelse er i dag to magtblokke, som repræsenterer hver sin kapitalistiske formue. Fagforeningerne er blevet en slags interessekontorer. De har ikke meget mere at kæmpe for. Uden klassebevidsthed og uden en vision om at kunne gøre noget bedre, er det ikke her, inspirationen til det nye samfund kommer fra. 22

FREDSPROCESSEN er i gang

FREDSPROCESSEN er i gang 1 FREDSPROCESSEN er i gang Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Fredsprocessen er i gang Af Erik Ansvang Alt er under forandring. Målet er menneskehedens enhed. Essensen er fred. Transformation Fredsprocessen

Læs mere

Ny tid. Ny økonomi. Willis Harman. www.visdomsnettet.dk

Ny tid. Ny økonomi. Willis Harman. www.visdomsnettet.dk 1 Ny tid. Ny økonomi. Willis Harman www.visdomsnettet.dk 2 Ny tid. Ny økonomi. Af Willis Harman (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Der er stort set altid underliggende økonomiske problemer

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Tanker om... Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Tanker om... Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Tanker om... Et menneskeligt samfund Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om... Et menneskeligt samfund Af Erik Ansvang Anledningen til denne artikel er, at det nuværende samfund ikke er værdigt

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

FRED er ikke fravær af krig

FRED er ikke fravær af krig 1 FRED er ikke fravær af krig Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Fred er ikke fravær af krig Af Erik Ansvang Der er én planet, én menneskehed og én fælles fremtid. Der er reelt intet alternativ til fred

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 SORTE MAGIKERE C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 SORTE MAGIKERE Af C. W. Leadbeater Fra Talks on the Path of Occultism, III (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Der siges så meget om

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk 1 Energi følger tanken Rosemary Burton www.visdomsnettet.dk 2 Energi følger tanken Af Rosemary Burton fra The BEACON (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Vær forsigtig med dine tanker. De

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

OVERSIGT over meditationer på VisdomsNettet

OVERSIGT over meditationer på VisdomsNettet 1 OVERSIGT over meditationer på VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk 2 Hvilke meditationer finder du her? Information om Skabende meditation Under Oversigt over meditationerne finder du materiale, der kan

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Torsdagsmeditation. Kristusmeditation. Meditationsomrids. www.visdomsnettet.dk

Torsdagsmeditation. Kristusmeditation. Meditationsomrids. www.visdomsnettet.dk 1 Torsdagsmeditation Kristusmeditation Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Torsdagsmeditation Kristusmeditation Det er meningen, at torsdagsmeditationen skal erstatte din morgenmeditation. Hvis du

Læs mere

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk 1 Dynamisk meditation Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Dynamisk meditation Af Kenneth Sørensen Hvad er dynamisk meditation? Der findes utallige former for meditation, og ofte er der tale om de samme

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk 1 Indre stilhed www.visdomsnettet.dk 2 Indre stilhed (Oversættelse Ebba Larsen) Evnen til tavshed og teknikken til stilhed De fleste vil sikkert indrømme, at de ikke i tilstrækkelig grad praktiserer og

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Invokation & Evokation

Invokation & Evokation 1 Invokation & Evokation Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Invokation & Evokation Af Alice A. Bailey Fra Problems of Humanity (Oversat og redigeret af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Opgaven,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

SYMBOLIK tilslører & afslører

SYMBOLIK tilslører & afslører 1 SYMBOLIK tilslører & afslører Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Symbolik tilslører & afslører Af Erik Ansvang Gudinden Isis var Verdensmoderen. Isis symboliserede stof og form på alle niveauer. Stoffet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium

VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium 1 VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium Jim Bourne www.visdomsnettet.dk 2 VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium Af Jim Bourne (Oversættelse Ebba Larsen) Påsken afholdes ved fuldmånen

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål. 1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk 1 MANTRAER & INVOKATIONER Et mantra er en lyd, et ord eller en sætning med en dybere betydning. Det siges før, under eller efter meditationen - lydløst, højt eller det kan intoneres som en sang. 2 DEN

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere