DEN NYE NATION. Erik Ansvang.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NYE NATION. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk"

Transkript

1 1

2 DEN NYE NATION Erik Ansvang 2

3 DEN NYE NATION Af Erik Ansvang Aldrig før har menneskeheden stået over for så mange vanskeligheder. Aldrig før har den stået med så mange muligheder. Udviklingsteoretikere er enige om, at der altid opstår en krise i et miljø, før der sker en ny udvikling. Sådan en krise, står menneskeheden overfor lige nu. Aldrig før har menneskeheden stået med så mange og så alvorlige kriser på én gang. Menneskeheden nærmest snubler over den ene kritiske tærskel efter den anden. Og det sker ikke i ordnet rækkefølge, men som sideløbende begivenheder. Menneskeheden snubler over en lang række af negative tærskler, som er skabt af: o Befolkningseksplosion og udnyttelse af miljøet o Forurening, drivhuseffekt, syreregn, giftophobning o Spredning af giftige affaldsstoffer o Klimaændringer o Strålingsudslip o Stress og sygdom etc. Samtidig snubler menneskeheden over en lang række af positive tærskler, som afslører mange mulige løsninger. Eksempelvis landvindingerne indenfor: o Atomfysik o Kommunikation o Rumteknologi o Bioteknologi o Solenergi o Genteknologi etc. 3

4 Aldrig før har menneskeheden stået over for så mange vanskeligheder. Aldrig før har den stået med så mange muligheder. Kriser er muligheder I den vestlige kultur repræsenterer kriser noget negativt. Andre kulturer ser anderledes på livets store og små kriser. F.eks. består det kinesiske skrifttegn for krise, Wei-Ji, af to sammenkædede tegn. Det ene betyder fare, det andet mulighed. Det viser skønheden ved en krise, for i krisens kaos fødes forandringen. Nedbrydningsprocessen går hånd i hånd med gennembruddet. Opløsning skaber fornyelse. Wei-Ji Det danske ord kaos stammer fra det græske ord cháos, som betyder gab eller svælg. I den græske mytologi er ordet blevet brugt til at karakterisere det gabende rum, som verden opstod fra ved skabelsen og derfor er ordet og fænomenet kaos ikke nødvendigvis negativt, men en mulighed for at skabe fornyelse. Profetierne I tidens løb har vismænd, profeter og guruer af varierende kvalitet forudsagt en ny tidsalders komme. Mange har spredt skræk og rædsel ved at oprulle dramatiske dommedagsprofetier. Men forudsigelser om en ny tid med en ny menneskehed møder man også hos mere troværdige kilder. I kristendommen forudsiger Johannes i sin åbenbaring lysets og fredens komme til omkring 2000 år efter hans tid. Og det er jo nu! I diamant-sutraen har Gautama Buddha fortalt sine disciple, at der hvert 25. århundrede kommer en tid med intenst kaos og strid. Kaos opstår når dhamma (sandheden) begynder en ny omdrejning, og dermed indledes en helt ny fase i planetens bevidsthed. Buddha forudsagde, at den næste omdrejning af hjulet vil føre til en hidtil uset forandring af mennesket i et omfang, der ikke er set tidligere i menneskehedens historie. Det er netop i denne periode, at hjulet begynder denne omdrejning. 4

5 Hvem skal gøre arbejdet? Både nutidens udviklingsteoretikere og datidens vismænd har forberedt menneskeheden på, at den står foran et paradigmeskift, som vil få afgørende indflydelse på menneskelivet her på Jorden. Men betyder det, at man bare skal sætte sig ned og vente på, at en ny tidsalder stille og roligt forandrer menneskeheden og skaber rigtige menneskelige relationer? Nej det er menneskeheden selv, der har skabt værdisystemerne i det nuværende samfund. Det er disse menneskeskabte værdisystemer, der nu kulminerer. Og det er menneskeheden selv, der skal bygge nye værdisystemer ovenpå den gamle tidsalders landvindinger. Konklusionen er derfor, at det gamle værdisystem uundgåeligt står foran et sammenbrud, for det har ganske enkelt udspillet sin rolle. Men det nye paradigme opstår ikke af sig selv. Det er menneskeheden selv, der skal forvandle det tiltagende kaos til de nye værdisystemer. Hvor er frontløberne? Ansvaret er nu placeret hos menneskeheden. Men menneskeheden fungerer som bekendt endnu ikke som en enhed. Spørgsmålet er derfor: Hvilken befolkningsgruppe er i gang med at skabe den nye tidsalder? Er det amerikanerne? Japanerne? Russerne? Kineserne? Skandinaverne? Svaret er ja. I stort set alle lande er der befolkningsgrupper, som arbejder bevidst på at introducere og integrere Den Nye Tidsalders livsværdier. Man kan betragte de enkelte nationer som organer i Jordens organisme. På samme måde er landsdelene organer i den nationale organisme. Og de enkelte mennesker er organismens celler. Forvandlingen i en organisme er et resultat af de enkelte cellers forvandling. Jordens forvandlingsproces er derfor et resultat af menneskets forvandling. Der er derfor grund til at forsøge at gå tæt på de toneangivende samfundsgrupper i Danmark for at se, om det er muligt at finde de grupper, der er i gang med at forvandle det danske samfund. Men først er det nødvendigt at forstå selve krisen. 5

6 Den globale krise Verden befinder sig som sagt midt i en mægtig og grundlæggende krise. Det er store og vigtige forandringer, der lige nu foregår overalt på Jorden, og disse forandringer vil uundgåeligt få indflydelse på de enkelte lande og det enkelte menneske. For uanset om man accepterer det eller ej, fungerer det enkelte menneske som en enhed i den helhed, der kaldes verdenssamfundet. Man kan ikke melde sig ud af menneskeheden. Alle er en del af processen. Alle er medskabere af den på godt og ondt. Det er korrekt, når man i åndsvidenskaben hører, at alle mennesker er unikke. Menneskets skjulte evner er guddommelige. Men dets handlinger ligner ofte en vanvittigs. Krig, vold, terrorisme, psykiske lidelser Det er stadig en lille minoritet, der mener, at der er noget grundlæggende galt med den måde, menneskeheden fungerer på. Krig, vold, terror, psykiske lidelser er blevet så almindelige for de fleste, at fænomenerne betragtes som en nødvendighed. Derfor er det vigtigt, at man revurderer samfundets livsværdier og indser, at den måde mennesket lever på i nutiden, ikke er menneskets naturlige tilstand. Mange er langt om længe begyndt at finde ud af, hvem de egentlig er, og hvilket ansvar det enkelte menneske har for menneskeheden og denne planet. Mange er ved at erkende, at vækststrategien måske er den største trussel for menneskeheden. 6

7 Stigende befolkning Karakteristisk for de seneste århundreder har været den hastigt stigende befolkning. Da det 20. århundrede begyndte, boede der ca. kun 1,6 mia. mennesker på Jorden. I år 2000 var antallet ca. 6 milliarder. Og længe før år 2100 er der 10 milliarder på denne planet. Den økonomiske vækst Den økonomiske vækst har været tilsvarende voldsom, og mangel på ressourcer har da også med mellemrum givet problemer. Væksten er imidlertid holdt i gang i kraft af stadig mere avanceret teknologi og billig energi, som i vid udstrækning har erstattet den jord, der er blevet mere og mere knap siden midten af sidste århundrede. Miljøressourcerne Mens det således har været muligt vedvarende at øge den globale produktion, har det samme desværre ikke været tilfældet for miljø-ressourcerne. Ingen tvivler i dag på, at udviklingen i det globale miljø og den økonomiske vækst indgår i et gensidigt påvirkende forhold. Den økonomiske vækst har siden den industrielle revolution i forrige århundrede været årsag til bieffekter i et sådant omfang, at man nu har nået et niveau, hvor yderligere vækst giver mindre, end den koster. Politikerne ved udmærket, at øget vækst giver mindre end den koster. Alligevel taler alle om, at målet er vækst på alle områder: o Vækst i befolkningen o Vækst i erhvervslivet o Vækst i eksporten o Vækst i økonomien I stedet for at tage konsekvenserne af fortsat vækst alvorlig, forsøger man at vinde tid ved at forsøge at vokse hurtigere end de andre. I daglig tale kaldes det for den internationale konkurrence. 7

8 Samfundsformer i forfald Selvom man lukker øjnene for disse realiteter, så er industrisamfundet i fuld gang med at fjerne grundlaget for produktion og indtjening og dermed samfundsformens eksistensgrundlag. Der er ikke tale om spådomme og teorier. Det er virkeligheden, som den ser ud lige nu. Guldgåsen er grundigt plukket. Derfor er industrisamfundet i forfald. Den enorme omstilling af samfundet fra industrisamfund til en ny samfundsform er i fuld gang. Det førindustrielle samfund (landbrugssamfundet) havde jord som magtgrundlag. En fattig adelsmand med jord var mere anset og havde flere privilegier end selv den rigeste bykøbmand. Med overgangen til industrisamfundet ændredes magtgrundlaget. Man fik nu kapital som magtgrundlag. Adelen mistede sine privilegier og pengene regerede. Efter den industrielle revolution i 1800-tallet skete der en kraftig reduktion af arbejdskraften inden for landbruget. I USA faldt den fra omkring 90% i begyndelsen af 1800-tallet til nogle få % i 1980 erne. Og nu bryder industrisamfundet sammen. Industrisamfundets idealer er ved at blive forkastet, og magten skifter igen grundlag. Fra kapital til hvad? Omstilling til hvilket samfund? Det har fremtidsforskerne allerede mange bud på. De fleste kalder det kommende samfund for informationssamfundet. Men andre har også kaldt det for det immaterielle samfund, New Age-samfundet, Vandbærerens tidsalder etc. Budene er forskellige, men værditeoretisk er de overraskende ensartede i deres grundlag: De er humanistisk-økologiske. De handler om en ny helhedsopfattelse. Deres hovedværdier er balancen mellem mennesket og den omgivende natur og mellem mennesker indbyrdes. Og det skal forstås på alle planer. Man skal både afbalancere forholdet mellem enkeltpersoner, mellem grupper og mellem nationer. 8

9 Fra det materielle til det sociale Det nye samfund bliver et humanistisk-økologisk bevidst samfund. Det bryder afgørende med den herskende penge- og magtideologis tro på, at vejen til det gode liv går gennem maksimering af materiel rigdom og magt. Hovedvægten flyttes o fra det materielle til det sociale o fra det kvantitative til det kvalitative Man er kun afskåret fra at se industrisamfundets ideologi som en samfundsbærende livsløgn, så længe man vurderer den på industrisamfundets eget værdigrundlag. Fra kapital til viden Det førindustrielle samfund havde som sagt jord som magtgrundlag. Med overgangen til industrisamfundet fik man kapital som magtgrundlag. Og nu bryder industrisamfundet sammen. Magten vil igen skifte grundlag. Fra kapital til viden. Det fremtidige samfunds primære ressourcer er information, kundskab og visdom. Amerikanerne har længe diskuteret, at brain-power eller intellektuel kapital bliver en af de vigtigste ressourcer i virksomhederne fremover. Flere amerikanske erhvervsledere mener, at rigtig anvendt kan det vise sig at være det afgørende våben overfor de super produktive og hæmningsløst konkurrencedygtige kinesere. Men at få greb om den nye form for kapital er straks mere vanskeligt. I industrisamfundet forøgedes værdien ved hjælp af arbejde. I Den Nye Tidsalder skal denne teori erstattes af værdiforøgelse ved hjælp af viden. Den tanke, at viden kan skabe en værdiforøgelse, indgår i almindelighed ikke i de økonomiske analyser i dag. Viden er ikke varer og kan ikke forhandles på samme måde. Derfor er der ingen grund til at tro, at de gamle begreber passer til den nye situation. 9

10 Tanken om industrisamfundets sammenbrud skaber frygt hos mange, men om der er grund til at frygte forandringerne afhænger af, om man er i stand til at se mulighederne i stedet for problemerne. Reaktioner på kaos Nogen giver op. Man kalder det for lemminge-syndromet. I gode år æder de sig fede, dovne og magelige. Men når føden bliver knap, bliver de rædselsslagne. I stedet for at ændre spisevaner, styrter de sig i tusindvis ud over fjeldsiden. Nogen lukker øjnene. Man kalder det strudse-syndromet. Hvor er verden dog grøn og frodig, sagde strudsen. Den havde stukket hovedet i den sidste busk på savannen. Nogen håber, det går over eller også gør de noget konstruktivt. Når det blæser op, er der nogle, som bygger læskærme, mens andre bygger vindmøller. Kriser repræsenterer nye muligheder, men man forsøger ofte at imødegå eller vende en krisesituation ved at benytte de kendte og sikre metoder, de afprøvede strategier, de anerkendte argumenter. Det var jo dem, der tidligere skabte resultater. Man standser sjældent op (eller har ikke lyst eller mod til at gøre det), for at se på den proces, der foregår under overfladen. Er man i stand til at se det, får man måske også øje på de muligheder, krisen tilbyder. Ansvaret Udgangspunktet er derfor, at menneskeheden lever i en periode med kaos. Desuden er det menneskehedens eget ansvar, at verden befinder sig i denne kaotiske tilstand. Men hvem er menneskeheden? Når ansvaret skal placeres, er det ofte samfundet, der er menneskeheden. Der er en lang tradition for at skyde skylden på samfundet. Hvis man ønsker at definere samfundet lidt mere præcist, er det ofte politikerne, der betragtes som synderne. Ofte er det også erhvervslivet. Eller fagforeningerne. Eller de offentligt ansatte. Men kunne det tænkes, at alle mennesker i virkeligheden er ansvarlige? 10

11 Verden er os selv. Verden er ikke forskellig fra os. Det, som vi er, har vi gjort verden til, fordi vi er forvirrede, ambitiøse og grådige og søger magt, position og prestige. Vi er aggressive, brutale og konkurrerende, og vi opbygger et samfund, som er lige så konkurrerende, brutalt og voldeligt. Efter min mening er det vores ansvar at forstå os selv først, fordi vi er verden. J. Krishnamurti Vi skal hurtigst muligt erkende vores omfattende afhængighed og indbyrdes forhold til alt i livet. Det bør vække en stærk ansvarsfølelse for enhver tanke, ethvert ord og enhver handling. Årsag og virkning fungerer uden begrænsninger i tid og rum. Helena Roerich Hvis man skal tro på disse kloge mennesker, er det mennesket selv det enkelte menneske der har ansvaret for tilstanden i verden i dag. Menneskeheden er summen af enkeltpersoner. Det er altså slut med at skyde skylden og dermed ansvaret over på samfundet, politikerne, erhvervslivet, fagforeningerne for ikke at tale om forældrene og det sociale miljø. Hvor finder den enkelte sin identitet? Denne mulighed er der grund til at undersøge nærmere. Der er grund til at se på, hvem der leder og påvirker det enkelte menneske til at acceptere den udvikling, der har ført menneskeheden hertil, hvor den er i dag. Muligvis finder man svaret, hvis man finder ud af, hvor det enkelte menneske finder sin identitet dvs. de livsholdninger og livsværdier, livet leves efter. Hvem har skabt denne identitet og præget de accepterede holdninger og værdier? Hvor hentes inspirationen? Man kan også spørge på en anden måde: Hvor forvaltes det danske samfund i forhold til danskernes ønsker? Nationens organisation Nationens organisation kan opdeles i syv hovedområder: 1. Det politiske system (folketing, politiske partier m.v.) 2. Den offentlige sektor (stat og kommuner m.v.) 3. Virksomhederne 4. De faglige organisationer (fag- og arbejdsgiverforeninger) 5. Kirken 6. Husholdningerne 7. De uformelle organisationer (subkulturerne) 11

12 DET POLITISKE SYSTEM Demokratiet har den væsentlige fordel, at det giver mulighed for konkurrence om den politiske magt, og misbrug af denne magt kan føre til udskiftning af den politiske ledelse. Men bortset fra det, er der ikke meget, der tyder på, at det repræsentative demokrati er en særlig effektiv organisation til forvaltning af samfundet. Eksempel: Annie Besants syn på demokrati Demokratiets begrænsning udtrykkes lidt bramfrit af Annie Besant. Hun sagde: at demokrati er baseret på den misforståelse, at hvis man ganger uvidenhed med et tilstrækkeligt stort tal, bliver resultatet visdom. Demokrati er utvivlsomt det bedste system i menneskehedens nuværende udviklingsperiode, men demokrati har mange begrænsninger. Vælgernes indflydelse er eksempelvis begrænset til et kryds, og det giver ikke mulighed for at udtrykke de egentlige ønsker til samfundets udvikling. Flere og flere mennesker har i dag et åndeligt livssyn baseret på åndsvidenskabelige principper, men intet parti har dette livssyn på dagsordenen. Denne livsholdning kan man ikke markere på valgdagen og det gælder desuden mange andre principielle holdninger. Partipolitik og flokdyr Samtidig bygger det politiske system på en ensretning, der langsomt er ved at forsvinde. Partipolitikken virkede da mennesker var en slags flokdyr. Dengang søgte man tryghed i flokken ved at mene det samme som den. Og flokkens mening var de politiske lederes mening. Man var med andre ord autoritetstro. Partiets holdninger og værdier var vælgernes holdninger og værdier, og derfor bakkede man partiet op uanset hvad. Dengang var man styret af følelser som 12

13 o angsten for at skille sig ud o behovet for tryghed o styrken ved at være mange (solidaritet) Vælgerne var primært styret af følelser. De var astralt polariserede. Følelsen af tryghed ved at acceptere andres tanker og værdier var vigtigere end egne tanker og ideer. Men i dag begrunder færre og færre en partipolitisk holdning med solidaritet. I dag er flere og flere mere bevidste i deres valg. Flere og flere bliver gradvis mentalt polariserede. Det betyder, at man sætter spørgsmål. Man søger svar inde i sig selv. Man tror mere og mere på egne overbevisninger og holdninger end de skræddersyede værdier. Man er mindre ensrettet. Man er mindre autoritetstro. Det betyder, at man sætter kritiske spørgsmålstegn ved politikernes tanker og ideer. Man tror ikke på udtalelser, bare fordi de kommer fra en minister. Man er begyndt at tage ansvaret for egne meninger og holdninger. Og meninger og holdninger kan ikke længere lægges i en enkelt kasse med en bestemt partifarve. Flere og flere tillader sig at have meninger, der går på tværs af gamle partiskæl. Dette mentale oprør har fået stærk indflydelse på det politiske liv, og det har skabt en politisk krise: o Vælgertilslutningen er blevet ustabil. (Ca. 25% af vælgerne skifter parti fra valg til valg). o Antallet af partier er væsentligt forøget. o De politiske partier mister medlemmer. (De gamle partier er blevet mere end halveret siden 60 erne, og nye partier har meget få medlemmer). o Befolkningens engagement i kommunalpolitik er meget begrænset. Udviklingen viser, at færre og færre henter deres identitet og deres livsholdninger i det partipolitiske system. Og det betyder naturligvis, at de henter den et andet sted. 13

14 Mangler evnen til at takle en nulvækstsituation En væsentlig årsag er, at politikerne ikke har evnen til at takle en nulvækstsituation. Derfor opstår der et stadigt misforhold mellem borgernes behov og det, systemet tilbyder. De politiske partier taler ikke længere om langsigtede mål. De store og langsigtede visioner er væk. Politikerne reagerer på udviklingen i stedet for at præge den, for politisk succes går via evnen til at opfange dagsaktuelle nationale stemninger. Politikerne er blevet en slags sagsbehandlere. Problemet polarisering Flugten fra partierne er en flugt fra polarisering. Princippet i partisystemet er, at den ene gruppe lukrerer på den anden. Derfor svinger vælgerne mellem to poler, når de svinger mellem højre og venstre side i folketingssalen. Dette princip fungerede fint, dengang flokmentaliteten eksisterede. Nationen befinder sig derfor midt i et oprør, der i sidste ende kan skabe en tiltrængt fornyelse af det politiske system. Højrefløjen o Liberalisme/kapitalisme. o Grundtone: Frihed. o Alle impulser udgår fra det enkelte menneske. Venstrefløjen o Socialisme/kommunisme. o Grundtone: Lighed. o Alle impulser udgår fra helheden. o (Bemærk: Ensretning er ikke det samme som lighed). Syntese o Holisme. o Grundtone: Broderskab. o Balance mellem frihed og lighed. o Rigtige menneskelige relationer. 14

15 Den gamle politiske orden o Autoritetstro. o Astral polarisering (sympati/antipati). o Dogmatisme. o Individualisme (separatisme) Den nye politiske orden o Erfaring. o Mental polarisering (ideer, visioner). o Universalitet (syntese). o Gruppebevidsthed (holisme). 15

16 Konklusion: o Politikerne styrer mere og mere efter dagsaktuelle emner. De er ikke visionære. De fungerer ofte som sagsbehandlere. o Politikerne er mere end nogensinde bevidste om hvilke holdninger og værdier, der er under udvikling i samfundet. Deres succes afhænger af deres evne til at opfange og forstå disse bevægelser i holdninger og værdier. Miljødebatten er et tydeligt eksempel. Meninger og meningsmålinger Det siges, at politisk ledelse i dag består i, at politikerne stiller sig bag folket, og ser hvor det går hen. Aktive og pågående medier giver i dag enkeltpersoner mulighed for tydeligt at markere deres livsholdninger i hverdagen. Derved får det enkelte menneske indflydelse på de politiske meninger og meningsmålinger og dermed også på den politiske kurs. Man kan derfor roligt konkludere, at politikerne ikke er nationens trendsættende gruppe. Det er tydeligvis ikke fra de politiske partier, man skal forvente de nye impulser, der skaber Den Nye Tidsalder. Historien viser, at politikernes lovgivning halter 5-7 år bagefter udviklingen. Det gælder ikke bare de danske politikere. Det er et globalt fænomen. 16

17 DEN OFFENTLIGE SEKTOR Den offentlige sektor er en væsentlig magtfaktor i Danmark, og skal derfor med i vurderingen af, om impulserne til Den Nye Tidsalder vil komme herfra. Den offentlige sektor er stor, for Danmark er et gennemkontrolleret samfund. Det diskuteres meget, om den offentlige sektor skal vokse eller beskæres. Her er det ikke hensigten at blande sig i denne debat, men det er værd at vide, at antallet af offentligt ansatte er steget fra i 1960 til ca i dag. Den offentlige sektor udgør 30% af arbejdsstyrken mod ca. 17% i andre EU-lande. Men den offentlige sektor har den fordel, at den kan gennemføre aktiviteter, som ikke nødvendigvis er baseret på de almindelige markedsøkonomiske principper. Den offentlige sektor kan altså udføre opgaver, som ikke kan løses tilfredsstillende af private virksomheder, fordi den fungerer uafhængigt af virksomhedernes cost-benefit strategier. Stærk afhængighed af det politiske system Den offentlige sektor er imidlertid stærkt afhængig af det politiske system. Den offentlige sektor er jo formelt politisk styret. Den offentlige sektors handlekraft er derfor nedsat på grund af den generelle svækkelse af det politiske system. Desuden er der svage bånd mellem den offentlige sektors aktivitet og det øvrige samfund. Borgerne har stærkt begrænset indflydelse på aktiviteterne i det offentlige. Konklusion: 1. Det er helt usandsynligt, at impulserne til Den Nye Tidsalder udspringer af aktiviteterne i den offentlige sektor. 2. Den offentlige sektor er alt for stor og alt for vanskelig at styre og administrere til en samlet indsats. 3. Borgerne har stort set ingen indflydelse på denne sektor, som engang udelukkende havde en servicefunktion over for borgerne, mens den i dag har en udpræget kontrolfunktion, der skaber afstand til borgerne. 17

18 VIRKSOMHEDERNE Kan man så forvente, at de nye impulser, der skaber det nye humanistiske samfund kommer fra virksomhederne? Mange danske virksomheder er i en presset situation. Konkurrencen bliver hårdere og hårdere ikke mindst fra de hastigt voksende økonomier i Østen. Virksomhederne er en væsentlig del af industrisamfundet, der som bekendt bygger på utopien om at vejen til det gode liv går over maksimering af materiel rigdom og magt. Dette fundament er i modstrid med den nye tendens, hvor hovedvægten flyttes fra det materielle til det sociale. Fra det kvantitative til det kvalitative. Ikke identifikation med job, løn og materiel status Virksomhederne mærker det på handelen, hvor den nye bevidste forbruger begynder at stille krav. Men den største trussel kommer indefra. En virksomhed er en social organisme. En virksomhed kan defineres som et sted, hvor mennesker er virksomme, for en virksomhed er summen af enkeltpersoner. Og de fleste virksomheder begynder at vakle, fordi hovedparten af de ansatte ikke længere identificerer sig med jobbet, lønnen og den materielle status. Medarbejderne er blevet bevidste. De stiller krav. Ikke nødvendigvis om penge. Nærmere om respekt om indhold i jobbet om udviklingsmuligheder om miljø på arbejdspladsen. Og de stiller krav om information, indflydelse, udviklingsmuligheder, ligeværdighed og fairness. 18

19 Mange arbejder for at have fri En god løn og en sund økonomi er stadig vigtig, men ikke tilfredsstillende i sig selv. Lønnen bliver ikke overflødig, men den er ved at miste sin centrale placering i motivationen. Mens politikerne og virksomhederne krampagtigt forsøger at bilde folk ind, at de lever for at arbejde, så viser undersøgelser, at folk arbejder for at leve. Langt de fleste arbejder reelt for at have fri. Arbejdet er ganske vist vigtigt, men det er først og fremmest nødvendigt, for uden det har man ikke mulighed for at få en aktiv fritid en fritid, der er centreret i en gruppe eller en subkultur. Udenfor virksomheden: I virksomhederne arbejder man med livsstilsanalyser i et forsøg på løbende at tage pulsen på udviklingen, og man er kommet frem til, at ungdommen er repræsenteret af tre typer, hvoraf to er trendsættende: De karrierebundne som prioriterer jobbet højt. Ikke på grund af en materiel målsætning, men på grund af kravet om udfordring og livskvalitet. De alternative som sætter spørgsmålstegn ved den herskende penge- og magt-ideologis tro på, at det gode liv går gennem maksimering af rigdom og magt. De forsøger at gå nye veje. De har et job eller er arbejdsfrie, og i begge tilfælde vil de ikke ind i det hårde ræs for at forøge levestandarden. De afprøver grænseområder. De flirter med det mystiske. De ønsker grundlæggende fornyelse. De almindelige er den helt store gruppe. De kaldes de almindelige, men betegnes også hr. og fru Jævn eller hr. og fru Grå. De er stadig primært underlagt deres følelsesliv. De styres af følelserne, og lader sig derfor styre af andre. De har ikke selv modet eller fantasien til at skabe nytænkning, men henter inspiration hos de to andre trendsættende grupper de karrierebundne og de alternative. 19

20 Virksomheder kommunikerer via reklame Virksomhederne kommunikerer med omverdenen ved hjælp af reklamer. Reaktionen på reklamen viser, om kunderne lytter til budskaberne eller afviser dem. Men reklameland er døende. Reklameland er ellers verdens dejligste land. Reklameland har endeløse hvide sandstrande. I reklameland skinner Solen altid, og den skinner på smukke kvinder med buler i bikinien og smukke mænd med buler i bukserne. Kvinderne og mændene skal arbejde en smule, for de skal drikke alverdens softdrinks, vaske hår, tygge tyggegummi, spise kokusbarer, smøre ting under armene, fylde trusserne op med indlæg, tage alverdens tøj på og smide det igen. Men det kniber med troværdigheden. Reklamerne er ikke længere så effektive som før. Der er nemlig ikke så mange flokdyr længere. Reklamen henvender sig til det instinktive menneske det menneske, der reagerer som alle andre i flokken. Derfor var det tidligere muligt at massekommunikere og massepåvirke astralt fokuserede mennesker. Det går ikke så nemt mere. Erhvervslivet bebrejder af og til reklamebranchen, for det siges, at 50% af kampagnerne slår fejl. Men det passer ikke. Det er 60-65% af kampagnerne, der slår fejl. Milliarder af kroner spildes på ingenting. Reklame gør ikke mennesker til hjælpeløse ofre for virksomhedernes manipulation, selvom nogen elsker at påstå det. Reklamen afspejler konstant samfundet. Reklamen får ikke folk til at gøre, hvad producenterne ønsker. Det er kunderne, der gennem deres adfærd får producenterne til at bruge de reklamer, man kan se i Tv, biografer og i de trykte medier. Virkningen måles konstant, for der er meget store summer på spil. Derfor er det kunderne, der bestemmer, hvordan reklamerne skal se ud. Så når man oplever, at reklamer er tåbelige, er de skabt, fordi man reagerer på tåbelige reklamer. Det skyldes ikke, at virksomhederne eller reklamefolkene er uintelligente. De afspejler ganske enkelt virkeligheden. 20

21 Gruppering i subkulturer I dag er der en øget tendens til at kombinere holdninger og værdier på tværs af tidligere grænser. Samtidig er der en klar tendens til en gruppering i subkulturer baseret på holdningsfællesskaber. Markedsføring til de ændrede holdninger vil kræve forståelse for de nye værdier og subkulturer. Virksomhederne og reklamefolkene må forstå filosofien bag den pågældende adfærd eller holdning for at kunne kommunikere med gruppen og for ikke at misforstå indholdet i signalerne. Tænk bare på hvilke vanskeligheder en markedsføringsstrateg ville få, hvis han/hun skulle kommunikere til en gruppe esoterikere på grundlag af et åndsvidenskabeligt livssyn? Konklusion: 1. De nye impulser, der skal føre nationen ind i det nye samfund, kommer ikke fra erhvervslivet. 2. Ved hjælp af reklamer forsøger virksomhederne at fastholde kunderne i de gamle roller, som bygger på industrialderens værdigrundlag. 3. Man bestemmer om det skal lykkes eller ikke. Det er det enkelte menneskes ansvar ikke at blive offer for reklamerne ganske enkelt ved ikke at reagere på dem. 4. Erhvervslivet disponerer produktion og salg efter kundernes behov. Markedsanalyserne forsøger konstant at opfange skiftende holdninger. Derfor er det kundernes selv, der dybest set bestemmer, hvad der tilbydes i forretningerne og i reklamerne. Bevidste forbrugere kan ændre ethvert varesortiment. Tænk eksempelvis på burhøns og økologisk mælk. 21

22 DE FAGLIGE ORGANISATIONER Separatistisk/ikke helhedsskabende Den danske fagbevægelse er opbygget af fagforbund, og det øger risikoen for, at de enkelte fag forsøger at fastholde eller skabe privilegier på bekostning af andre grupper. Desuden tænker de traditionelt. De kæmper stadig for at gennemføre lønstigninger (selvom lønnen har mistet sin værdi som motivationsfaktor), og de opfordrer stadig til en form for klassekamp, selvom der i dag tales om værdikamp. Repræsenterer hver sin kapitalistiske formue Den stivhed, der findes i erhvervslivet, findes også i fagbevægelsen. Den oprindelige kamp mellem arbejdere og den besiddende klasse har affødt en stærk fagbevægelse, som har arvet en indre struktur, der minder meget om den, man i sin tid bekæmpede. Arbejdsgivere og fagbevægelse er i dag to magtblokke, som repræsenterer hver sin kapitalistiske formue. Fagforeningerne er blevet en slags interessekontorer. De har ikke meget mere at kæmpe for. Uden klassebevidsthed og uden en vision om at kunne gøre noget bedre, er det ikke her, inspirationen til det nye samfund kommer fra. 22

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 03 MENNESKETS EVOLUTION Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 03 MENNESKETS EVOLUTION Af Erik Ansvang De syv legemer og stofplaner Her er det tanken at studere

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING

ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING 1 Udgivet af VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Analogisk og analytisk tænkning Af Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Analogisk og analytisk tænkning Den menneskelige tænkeevne

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Analytisk og analogisk tænkning

Analytisk og analogisk tænkning 1 Analytisk og analogisk tænkning Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Analytisk og analogisk tænkning Menneskets tænkeevne er flere ting. I dag tænker man på en anden måde end i fortiden. Og i fremtiden

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

World Goodwill. www.visdomsnettet.dk

World Goodwill. www.visdomsnettet.dk 1 World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 World Goodwill Den gode viljes energi Tre principper 1. Princippet om at dele Fejltagelser og misforståelser i tidligere århundreder kulminerede i Anden Verdenskrig

Læs mere

KREATIVITET. Traditionelt & Spirituelt 4:7. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

KREATIVITET. Traditionelt & Spirituelt 4:7. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 KREATIVITET Traditionelt & Spirituelt 4:7 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 KREATIVITET Traditionelt & Spirituelt 4:7 Af Erik Ansvang Kan kontakten genskabes til den iboende kreativitet? Kan kontakten

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

>HUSET I CENTRUM< Healerskolen i Sønderjylland

>HUSET I CENTRUM< Healerskolen i Sønderjylland >HUSET I CENTRUM< Healerskolen i Sønderjylland Åndsvidenskab Clairvoyance Terapi og Foredrag Esoterisk Healing Filosofi Psykologi og Sociologi Healeruddannelse trin 1-21 DEN nye tids HEALERE Telefon 7461

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere