C-DUR September 2014, Nyhedsbrev for Århus Konservative Vælgerforening

Transkript

1 C-DUR September 2014, Nyhedsbrev for Århus Konservative Vælgerforening

2 Konservatismen har det fantastisk godt Ja det er rigtigt. Den konservative politik har aldrig haft det bedre i Danmark. Den konservative politik stortrives i delelementer i såvel Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance ja sågar i Socialdemokratiet. Alle har de inddraget elementer af konservativ politik Dansk Folkeparti og Venstre har fået stor succes med dette projekt. Respekten for det enkelte menneske er noget meget grundlæggende i konservatismen. Per Stig Møller formulerede det så udmærket Vi ønsker at skabe et samfund som er stærkt nok til at rejse den svage men som ikke er så stærkt, at det kan knægte den stærke. Dette citat fortæller utroligt meget om det samfund vi ønsker at skabe. Vi har de seneste oplevet at f.eks. Skat har forsøgt at knægte de svage. Det vil vi ikke finde os i. Vi har oplevet åbenlyse ulovligheder fra Skat s side ulovlig ejendomsskatteligning bl.a. Vi oplever af socialister ikke vil tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat. Vi oplever at de ledende embedsmænd i Skat forgyldes for disse aktiviteter. Alt dette Krænker den konservative retsbevidsthed. Vi ønsker klart et retssamfund. Der hviler på de grundlovssikrede rettigheder. Vi ønsker at alle borgere kan udfolde sig i dette samfund. Vi ønsker alle borgere får mulighed for selv at skabe og tilrettelægge deres tilværelse i frihed. De får mulighed for selv at vælge. Her erklærer flere andre partier sig enige. Men når det kommer til handling så svigter de. Se bare på folkeskolen. Nu er der skabt en Einheitsskole her vil vi have frit valg. Forældre skal selv kunne vælge der skal ikke være tvungen lektiecafeer. Derfor er der meget brug for Det Konservative Folkeparti. Vi har fået ny politisk leder. Efter al sandsynlighed får vi også en ny formand nemlig Søren Pape fra Viborg. Meget spændende og vi ønsker Søren Pape held og lykke med projekt genrejsning af Det Konservative Folkeparti. Side 2

3 Velkommen til Søren Pape Poulsen. Da jeg som helt nyindmeldt medlem af Århus KU var på mit allerførste kursus i tale og præsentationsteknik, var underviseren en af de mere erfarne og rutinerede medlemmer af KU. Faktisk var det en af de gamle i KU. Han hed Søren Pape Poulsen. Han var og er, den person der om nogen har været med til at forme og skabe min formåen på en talerstol. Energisk og humørfyldt kan Søren, som få andre, skabe begejstring, interesse og ønsker om at være med til at gøre en forskel, fra en talerstol. Lige siden det kursus tilbage i 1998 har jeg haft et tæt og meget nært venskab med Søren. Min begejstring over at Søren er partiets nye leder, er derfor meget stor! Der er allerede skrevet og sagt meget om Søren. Søren kommer også snart på besøg i storkredsen og jeg kan kun opfordre til at man møder op og der får et personligt indtryk af ham. Søren er kommet til som leder på et tidspunkt, hvor vores gamle parti mere end nogensinde før har brug for opbakning og engagement. Han er et nyt ansigt på Borgen og med en helt anden baggrund end de fleste medlemmer af folketinget. Med rødder i Jylland og en solid indsats som en højt skattet borgmester i Viborg, kender Søren det kommunalpolitiske håndværk, som handler mere om resultater end processer. Det bliver sundt for folketinget at få en mand i sin midte, som er mere optaget af de forlig han laver, end hvem han laver dem med. En mand der har tilstrækkeligt med ro i sindet til at kunne rose politiske modstandere uden at det betyder opbakning til deres politik. At Søren kommer udefra lader til at falde pressen voldsomt for brystet. Hverken Morten Østergaard eller Pia Olsen-Dyhr har fået så hårdhændet en modtagelse som vores Søren. En modtagelse hvor substans ikke har været bærende i dækningen af Søren. Ja Søren har politisk bagage med. Sådan var det også med Nicolai Wammen da han rykkede til Christiansborg. Det havde dog ikke pressens opmærksomhed. Men Søren står godt fast og det lader til at pressen er ved at acceptere at man faktisk godt kan komme helt ovre fra Jylland og ikke kun have sin verden i postnr. 1240K (Christiansborgs postnr.) Forude venter et spændende og krævende folketingsvalg. Det er en stor opgave og der er brug for alle medlemmers opbakning. Vi bakker bedst op om Søren ved at støtte vores folketingsmedlem Tom Behnke og de øvrige østjyske folketingskandidater. Jeg tror fuldt og helt på at vi er på vej mod nye og bedre tider. Vi er på vej i nye lokaler og optimismen breder sig. Velkommen til Søren Pape Poulsen Århus er klar! Side 3

4 Velkommen til Søren Pape Af Tom Behnke, retsordfører for Det Konservative Folkeparti Der skal fra min side lyde en stor og varm velkomst til Søren Pape på posten som politisk leder for Det Konservative Folkeparti. Jeg er helt overbevist om, at han med sin direkte tilgang til politiske spørgsmål vil være en gevinst for vores parti, og så er det absolut ingen skade til, at han har sine rødder i det jyske. Allerede fra start markerede Søren en ny stil, hvor der fokuseres på nogle ganske få politiske områder, som han og vi finder helt centrale. Den fokusering er helt afgørende for vælgernes opfattelse af partiet, for dels markerer det, hvad vi finder vigtigt, og dels er det så få budskaber, at de kan huskes af vælgerne helt frem til valget. Det var med stor glæde, at jeg konstaterede, at Søren fokuserer på de samme emner, som jeg gør. Vi skal for det første gøre meget mere for at forhindre de alt for mange indbrud. Især indbrud i private hjem er en kæmpe belastning for ofrene, og et indbrud er meget mere end tyveri. Indbrud er en krænkelse af vores private sfære, og det rammer ofrene meget hårdt. Vi skal også klart og tydeligt sige, at topskatten er en misundelsesskat, som ikke giver noget i provenue, men alene lægger en bremse på driftige mennesker. En afskaffelse af topskatten har ledende økonomer regnet på, og det vil ikke have nogen samfundsøkonomisk betydning at fjerne den, for der vil komme flere skattekroner ind i afledte effekter. Derfor er en fastholdelse af topskatten kun udtryk for misundelse. Fjernelse af topskatten ligger lige til højrebenet, det er bare væk med den. Og så holder Søren fast i, at skolereformen blev skruet forkert sammen. Det er helt afgørende med mere faglighed, og den del støttede vi. Det er også i orden, at kommunerne og skolerne tilbyder lektiecafeer til dem, der kan have gavn af det, men det er ikke i orden, at det bliver tvungent for eleverne. Det er den tvungne heldagsskole, som vi er imod, og det vil vi altid være. For et par år siden kom vi med et stort og gennemarbejdet udspil omkring folkeskolen, så det er nemt for os at fortsætte kampen for mere faglighed og samtidig frihed for familier og elever, så skoletiden bruges på det vigtige. På vores sidste sommergruppemøde havde jeg fornøjelsen af at præsentere partiets indbrudspakke, som jeg udarbejdede og fik godkendt i folketingsgruppen. Selvom pressemødet på sommergruppemødet også gik med andre emner, så fik vi slået fast med syvtommersøm, at vi som konservative kæmper for at forhindre indbrud, straffe indbrudstyvene og sikre, at de udenlandske kriminelle sendes hjem til afsoning. Samtidig foreslog vi en fradragsordning til dem, som investerer i bedre tyverisikring af deres bolig. Side 4

5 En mærkesag som, trods alt det andet, fik pæne placeringer i alle medier, og jeg er ikke i tvivl om, at befolkningen ved, at Det Konservative Folkeparti er på borgernes side og imod indbrudstyvene. Nu gælder det om, at vi alle bliver ved med at have fokus på de tre mærkesager. Selvfølgelig forholder vi os også til andre udfordringer og problemer, men når vi selv får lov til at sige noget, så er det de tre mærkesager det gælder. Og hvis man kan få værdierne i de tre mærkesager flettet ind, når man taler om andre politiske emner, så er det fint. Folketingsgruppen er på vej med flere politiske udspil, som vil følge linjen. Jeg sidder og arbejder med et udspil på hele retsområdet, men med fortsat vægt på indbrud og alle problemerne med udenlandske kriminelle. Jeg sidder også og arbejder på et udlændingepolitisk udspil, for alt tyder på, at det bliver et stort emne i den kommende valgkamp, og så har vi selvfølgelig også svar på det. Der bliver ikke plads til at fortælle om alle udfordringerne med Rusland i denne artikel, men opgaverne som forsvarsordfører i den forbindelse, vil sikkert også være aktuelle i næste nummer af C-dur. Dog skal vi lige huske at glæde os over den sejr det er, at vi fik overbevist regeringen om, at det næste veteranhjem skal placeres i Århus, og at vi fik gennemført, at alle udsendte selvfølgelig skal hædres med en medalje som et fysisk tegn på vores taknemlighed. Side 5

6 FOF 2014 Søren Peter Hansen Direktør FOF Århus Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) i Aarhus har i 2014 såvel som ved sin begyndelse i 1947 fokus på fastholdelsen af og fordybelsen i den kristne-humanistiske kulturtradition for derved at fremme kundskab om menneske og samfund samt medvirke til at dygtiggøre og udvikle den enkelte til et rigere menneske- og samfundsliv. For hvor forandret verden end vil blive, er der stadig et liv, der skal leves af den enkelte med ansvar, forpligtelser, kærlighed, nærvær, opmærksomhed, forståelse og omsorg for andre. Vi er kort sagt alle originaler i ordets dybeste forstand. Det er derfor vigtigt at forstå, at det ikke kun er fremtiden eller nutiden, der er en udfordring for os. Fortiden er det også. Naturligvis ikke i den forstand, at vi skal forsøge at dreje historiens hjul tilbage. Det lader sig ikke gøre og vi skal heller ikke ønske den tid tilbage. Samfundet var tidligere på mange måder en barsk og nådesløs affære for størstedelen af befolkningen. Det er altså ikke nostalgi og fortidsromantik, det drejer sig om. Det drejer sig derimod om de drømme, som vore forfædre og -mødre drømte. Drømme om et liv, der var gennemtrængt af glæde, ikke kun i fritiden, men også i arbejdet. Drømme om et liv, hvor mennesket ikke kun lever i sin privatsfære, men til folkegavn og fælles bedste. Drømme om et samfund, hvor der er lige værdighed i borg og hytte, og hvor få har for meget og færre for lidt. Kort sagt ønsker FOF ved hele sin folkeoplysende virksomhed at udvide den enkeltes indsigt, vidsyn og livskvalitet ved en folkeoplysning, der indeholder både læring og oplevelser. I 1947 var det på skolebænken om aftenen, i dag er der folkeoplysning både om aftenen og om dagen alle ugens 7 dage. I år udbyder FOF henved undervisningshold og foredrag med omkring 600 undervisere, der står klar til at undervise i lige netop det, de er optaget af og engageret i. Omkring mennesker fra Aarhus og omegn vil i år møde op i FOF til interessante og højaktuelle foredrag, eller fantastiske musikoplevelser, eller udvide sin horisont med et sprogkursus. Der er også mulighed for at holde sig i form og blive sundere på et af FOFs mange motionshold, eller gå på kurser i madlavning, eller udleve sine kreative evner på et af de kreative hold eller gå til musik- og sangundervisning. Derudover udbyder FOF tillige specialundervisning, ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning. Endelig indgår FOF i flere og flere partnerskaber med såvel kommunale som private virksomheder om folkeoplysende aktiviteter. Mulighederne er mangfoldige i folkeoplysningen, som de er i livet. Side 6

7 NYE LOKALER Kære medlem Jeg håber sommerferien har været en god tid uanset, hvor du har været. Vi begynder via en forhåbentlig dejlig sensommer på en ny sæson i det organisatoriske og politiske. Efterårets absolutte organisatoriske højdepunkt i Århus konservative Vælgerforening bliver fredag den 19 September. Vi flytter kontor og lokaler tilbage til Dalgas Avenue 50 B! RECEPTION FREDAG DEN 19. SEPTEMBER Det er med stor glæde og stolthed, at jeg på bestyrelsens vegne kan invitere til reception i vores nye lokaler Dalgas Avenue 50 B. Lokalerne er ud over på at være en rettelig tilbagekomst til dejlige Dalgas Avenue placeret i egen bygning på samme matrikel som vores tidligere Rådmand Olaf P. Christensen boede på. Stedet hvor også byrådsmedlem Hanne Andersen har boet. Så der er stor og positiv nostalgi ved flytningen til nye, lyse og smukke lokaler med dejlig terrasse og have til. Vi har nu i nogen tid været i gang med at renovere lokalerne, så de står klar til en ny epoke for Århus konservative Vælgerforening. Det er mit håb, at lokalerne vil tilføre os mere energi og selvtillid, med henblik på at erobre nyt politisk territorium. Og jeg håber, at du vil være med til denne proces. Velkommen den 19. September på Dalgas Avenue 50 B og tag gerne en bekendt med til denne festlige dag. PS : I stedet for blomster og lignende vil foreslå, at du overvejer en lukket kuvert med en donation til de nye lokaler vi mangler stadig forskelligt inventar mv. Med venlig hilsen og på gensyn Lars Kjær Formand Side 7

8 95% målsætningen går vi for vidt for at opfylde den? Mette Skautrup Veluddannet arbejdskraft skal være med til at sikre Danmark vækst. Det hele starter i folkeskolen, der er grundstenen til, at vores børn senere kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er i Danmark en målsætning om, at 95 % af vores unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Gymnasierne, Erhvervsskolerne og De tekniske skoler er de typiske ungdomsuddannelser. De unge, der ikke kan gennemføre en uddannelse gennem de vante uddannelsestilbud kan via UU (Ungdomsuddannelses Vejlederen) få muligheden for alternative uddannelser. EGU (Erhvervs Faglig Grunduddannelse), dert er en traditionel erhvervsuddannelse der tilrettelægges, på en måde så det passer til den unge eller et forløb på en Produktionsskole. Produktionsskolerne anvendes ofte, som et afklaringsforløb, fx til en ordinær uddannelse. For de unge der ikke kan gennemføre en uddannelse på ovennævnte vilkår findes STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Uddannelsen har til formål at udvikle de kompetencer den unge har. I lovgivningen beskrives det Unge under 25 år der, af fysiske eller psykiske årsager selv med socialpædagogisk støtte, ikke kan gennemføre en uddannelse Hvad vil vi med STU? Er STU noget, der er opfundet for at vi kan sikre, at 95% af en ungdomsårgang får en uddannelse? Eller er det et ønske om, at uddanne unge så de kan bidrage med de kompetencer de har? Netop, fordi uddannelsen er særlig tilrettelagt, kan spørgsmålet være svært at besvare. Gruppen kan omfatte unge inden for autisme spekteret, der er normal begavet. De vil med de rette rammer tage en uddannelse og derigennem få mulighed for selvforsørgelse. En anden gruppe under STU er unge, der ikke har et sprog, hvis mål med uddannelsen er, at kommunikere med omgivelserne. Det giver så stort et spænd af elever under STU, er det er vanskeligt at sige noget fælles om uddannelsen, ud over at den enkeltes kompetencer skal udvikles, enten erhvervsrettet eller rettet mod aktivitetstilbud. Begge dele giver en øget livskvalitet. Så er det muligt at tale om én uddannelse? Kan vi dele hvad der er uddannelse og hvad der er livskvalitet? Der er jo ikke nogen tvivl om, at muligheden for, at kommunikere med omverden giver en betydelig livskvalitet. Det at man kan udtrykke hvad man gerne vil og ikke vil. Men uddannelse, som en del af 95% målsætningen mener jeg ikke det. Formålet med målsætningen er, at unge skal tage en uddannelse, så vi har et godt udgangspunkt til kravene på fremtidens arbejdsmarked. Derfor mener jeg at STU være en del af 95 % målsætningen, der hvor uddannelsen fører til beskæftigelse. Beskæftigelse kan være i ordinært arbejde eller på særlige vilkår. Ikke den del af STU, der fører til aktivitetstilbud. Jeg ønsker på ingen måde at afskaffe det store stykke arbejde der gøres for den gruppe unge, der ikke har et erhvervssigtes med STU. Jeg vil bare ikke kalde det uddannelse. Jeg har fornøjelsen af at være bestyrelsesformand for Lyngå skolen, en skole der tilbyder STU uddannelsen i mange variationer. På skolen arbejdes der med OCN point (Open College Network). Det er et anerkendt engelsk system til systematisk synliggørelse af de kompetencer den enkelte unge lærer. Systemet passer godt til STU, fordi der ikke er fælles mål for uddannelsen. OCN point gør det muligt at synliggøre, hvilke kvalifikationer og kompetencer den unge har tilegnet sig. Jeg tror, vi i de kommende år, kommer til at debattere hvad vi vil med STU uddannelsen. Der er mange gode intentioner i uddannelsen, men uddannelsen er blevet for bred. Vi skal dele gruppen under STU i de elever, der har et erhvervsfokus og de unge der har et aktivitetsfokus. Gruppen af unge der ikke har et erhvervssigte, har en interesse i at forblive under STU. Det sikre dem et lovgivningsmæssigt krav på uddannelse. Derfor vil flere interesseorganisationer arbejde hårdt for at bibeholde alle under STU. STU rummer muligheden for at unge kan få en uddannelse og bidrage til samfundet, på det niveau de kan. Lad os holde fast i værdien om, at vi alle kan bidrage med noget, og vi alle har pligten til at bidrage. Resten er bare rammer hvor det er muligt. Side 8

9 K fastholder nej til Stormoske i Gellerup!. Kronik til JP Århus af Marc Perera Christensen En mand erhverver en ejendom med et ønske om at udvikle den til en butik. Han følger lokalplanens bestemmelser og de retningslinjer, der er for den matrikel, han har erhvervet. Men et byrådsflertal har en anden holdning, griber politisk ind, ændrer vilkårene, og manden kan nu kun skabe en butik på 500 kvadratmeter i stedet for det, der var hans oprindelige intention og det, der var muligt i lokalplanen på det tidspunkt. Sådan er det sket på Frederiksberg! Dette giver et billede af, at man som borger i Danmark ikke har en grundlovssikret ret til at bygge, lige det man vil på en vilkårlig grund, der er udbudt til salg. Ethvert salg og enhver byggeproces kan undergå en politisk behandling, en politisk stillingtagen og en politisk ændring af indholdet. Nu handler det så om en stormoske i Gellerupparken. Her står Det Konservative Folkeparti urokkeligt fast. Vi ønsker fortsat ikke en stormoske i Gellerup. Under mit første møde med daværende borgmester Nicolai Wammen, om Helhedsplanen for Gellerup, gjorde jeg det klart, at Det Konservative Folkeparti, kun var med i helhedsplanen til den dag nogen vil bygge en stormoske i området. I JP-Aarhus d. 24/ skriver Martin Johansen og Jonas Hvid en artikel om strid i Gellerup. Det er få dage efter det store forlig, hvor vi i byrådet allerede dengang var uenige om præmissen. Konklusionen ender med at blive, at spørgsmålet tages ud af planen, for der kunne ikke nås til enighed om, hvorvidt der skulle stå, at der ikke skulle være en stormoske eller om der skulle stå det modsatte. Derfor står hverken at der kan, eller ikke kan, opføres en stormoské i Gellerup. Siden juni 2009 har alle derfor vidst, at der en dag potentielt vil komme et tidspunkt, hvor nogle partier ønsker at give lov til at bygge en stormoske. Der er vi nu. Det Konservative Folkepartis holdning har været helt klar fra starten og den har aldrig været skjult for nogen. Det kan ikke overraske byrådets partier. Vi mener ikke, at det er foreneligt med intentionerne i helhedsplanen for Gellerup at etablere et tiltrækningscenter og en magnet, som en stormoske, på den placering. Ønsket om en opløsning af ghettoen og en geografisk spredning af integrationsopgaven hindres ved opførelsen af en stormoské. Den bærende filosofi i helhedsplanen er troen på at markante fysiske forandringer i et område, kan medvirke til at skabe en ny identitet. En stormoské er en markant fysisk forandring, som vil fastholde områdets nuværende identitet. Side 9

10 Det Konservative Folkeparti er fuldstændig på det rene med, at vi har religionsfrihed, men vi er også meget bevidste om, at der ikke er religionslighed, og at det til enhver tid er det omkringliggende samfund, der afgør rammerne for, hvordan man dyrker en, for nu at bruge grundlovens ord, afvigende tro. Grundlovens paragraf 4 fastslår, at vi har en statskirke. I Grundlovens kapitel 7 omkring religion står der ikke noget sted, at man har ret til at få bygget sit bedehus på den placering, man selv ønsker. Der står at trosretninger, der afviger fra Folkekirkens forhold, afgøres ved lov. Med andre ord: Vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed. Det er ikke en grundlovssikret ret, at man kan bygge, hvad man vil, hvor man vil. Man har ret til, at det politiske system, de politiske organer, de besluttende myndigheder og de folkevalgte repræsentanter, tager stilling og udtrykker sin mening for eller imod, baseret på anskuelser. Det gælder naturligvis også i forbindelse med en stormoské i Gellerup. Grundlæggende set var hele intentionen med helhedsplanen, at vi ikke længere ville have fragmenterede debatter om enkelte elementer, men at vi netop tog de enkelte elementer og satte dem ind i en helhed. Beskæftigelsespolitik, socialpolitik, skolepolitik, byudvikling, arkitektur og meget andet. Derfor hænger det ikke sammen, når det påstås, at man skal betragte det som en enkeltstående sag. En mulig stormoské er et element af helheden. Tankesættet bag helhedsplanen, som blev udviklet i årene 2007 til 2009 var netop, at vi tog de problemstillinger, der var samlet set og forholdt os til, hvad vi ville med netop det geografiske område. Derfor mener vi, at det skal ses samlet. På byrådsmødet d. 13. august fremhævede socialdemokraterne, at den konservative holdning skulle være en værdipolitisk markering. Ja, selvfølgelig er det, det! Det er værdipolitik, der driver Det Konservative Folkeparti og som er grundlag for hele vores opfattelse af det samfund, vi ønsker for Århus. Jeg er stolt af, og tilfreds med, at det her er en værdipolitisk melding. Der er ikke nogen, der kan påberåbe sig at have været i tvivl om den. Vi vidste fra første dialog omkring helhedsplanen, at de 31 byrådsmedlemmer en dag skulle kigge hinanden i øjnene og spørge: Hvor mange af os kan fortsætter ad den vej, som hedder helhedsplanen for Gellerup og hvor mange siger, at intentionerne og effekterne ikke kan realiseres, hvis der opføres en stormoske? Måske er det netop inden, det konkrete byggeprojekt ligger foran os, at vi skal tage den dialog, som Venstre og Det Konservative Folkeparti har forslået. En principiel stillingtagen for eller imod en stormoské i Gellerup. Det Konservative Folkeparti har ikke ændret holdning. Vi er imod. Lørdag d. 24. Oktober afholder Århus Konservative Vælgerforening årsfest. Du vil modtage en indbydelse med posten én af de kommende dage. Side 10

11 Opslagstavlen Kontingent... Husk at få betalt Redaktionen efterlyser indlæg fra medlemmerne. Har du noget på sinde, send gerne et indlæg, indlægget behøver ikke være politisk korrekt og må gerne være debatskabende. Kontingent opkrævningerne og rykkere for 2014 er udsendt, manglende betaling betragtes ikke som som udmeldelse. Ønsker du at ændre medlemsstatus fx. Pensionist-, ægtefælle-kontingent eller melde dig ud. Giv os venligst besked på Redaktionen... C-DUR: Hugo Skou, Bent Lønskov, Webmaster: Lars Kragelund Nyhedsbreve... Vi har følgende nyhedsbreve: Pressemeddelelser Hovedkontorets nyhedsbrev Søren Papes Nyhedsbrev Politisk Nyhedsbrev Du tilmelder dig nyhedsbrevene ved at sende en til: I en bedes du angive, hvilket nyhedsbrev, du ønsker at abonnere på, samt dit fulde navn og din adresse. Ønsker du at tilmelde dig Bendt Bendtsens EU-nyhedsbrev, kan du tilmelde dig på bendt.dk Facebook redaktør: Anja Rehfeld Bærentsen, Informer os... Er du flyttet, har skiftet adresse eller lignende, vil vi gerne have besked om det, så vi fortsat kan servicere dig korrekt. Send en til med oplysningerne. Side 11

12 Mette Skautrup, aktivitetsansvarlig Mandag 8. september kl. 19:00 Kommunale budgetforhandlinger Aarhus Rådhus Hør om dette års budgetforhandlinger. Aftenens værter er Marc Perera og Steen Stavnsbo. Mandag 29. september kl. 18:30 Connie Hedegaard kommer forbi Dalgas Avenue 50B Besøg af EU kommisær Connie Hedegaard. Lørdag 27. september kl. 11:00 Landsråd - Konservative Folkeparti Tivoli Congress Center Landsrådet bliver i år afholdt i Tivoli Congress Center. Fredag 19. september kl. 15:00 Reception - de nye lokaler Dalgas Avenue 50B På bestyrelsens vegne inviterer formand Lars Kjær til reception i vælgerforeningen's nye lokaler på Dalgas Avenue. De lyse lokaler ligger i egen bygning på samme matrikel som vores tidligere rådmand Olaf P. Christensen boede på. Der er terasse og have til og gode parkeringsmuligheder. Receptionen varer fra kl ; tag gerne en ven med. Side 12

13 Adresseliste for ÅKV ÅKV: Århus Konservative Vælgerforening Tlf.: Wilstersgade Århus C aarhus@konservative.dk Web: Formand: Lars Kjær Tlf.: Hørhavevej 62 D 8270 Højbjerg lars@lkjdesign.dk Næstformand: Jørn Tønnov Tlf.: Byagervænget Beder jorn@toennov.dk Bestyrelsesmedlem - økonomiansvarlig: Bent Lønskov Tlf.: Holmehøj 4 Mobil: Højbjerg bentc@loenskov.dk Bestyrelsesmedlem sekretær: Mette Skautrup Rønbjergvej 4 Tlf.: Risskov mette@skautrups.dk Bestyrelsesmedlem webmaster: Lars Kragelund Tlf.: Landlyst 29, Løgten 8541 Skødstrup lars@vkr-services.co Bestyrelsesmedlem - medlemsansvarlig: Birgitte Houen-Tolstrup Tlf Vidtskuevej Viby J .: birgitte@tolstrup.dk KU formand: Line Loft Pedersen Tlf.: Willemoesgade 39, kld Århus N .: ll@ku-aarhus.dk KS formand: Lars Bloch Jensen Tlf.: Tousvej 48, st Åbyhøj blochjensen@gmail.com 1. suppleant og Facebook redaktør: Anja Rehfeld Bærentsen Tlf.: L.P.Bechs Vej Risskov abr@berendsen.dk Folketingskandidat Århus øst 4. kreds: Niels Christian Selchau-Mark Tlf.: Tranbjerggårdsvej Mårslet niels.denmark@gmail.com Kontoransvarlig: Arne Steenfeldt Sørensen Tlf.: Silkeborgvej 44,2, tv Århus C arne-steenfeldt@hotmail.com Folketingsmedlem Tom Behnke Tlf.: Skodsborgvej 46 Mobil: Virum kftobe@ft.dk Web: Regionsrådsmedlem Nicolaj Bang Tlf.: Niels Jensens Vej 4, st Århus C W-mail.: mail@x-bang.dk Byrådsmedlem 2. viceborgmester Marc Perera Christensen Tlf.: Grønningen 5,5 tv Århus C mpc@byr.aarhus.dk Web.: Byrådsmedlem Steen Stavnsbo Tlf.: Rampen 3 Mobil: Risskov steen-stavnsbo@googl .com Formand Østjyllands storkreds: Nikolaj Kruse Bøggild Tlf. arb.: Grøndalsvej 190 Mobil: Viby J nikolaj@nb-data.dk Konservativ Ungdom i Stor-Århus: Wilstersgade 10 Tlf.: Århus C .: ku@ku-aarhus.dk Web: Hovedkontor: Det konservative Folkeparti Tlf Postboks 1515 Fax København K info@konservative.dk Rettelser vedr. denne liste bedes sendt pr.mail til Århus Konservative Vælgerforening, aarhus@konservative.dk Folketingskandidat Århus Syd 1. kreds: Tom Behnke Tlf.: Skodsborgvej 46 Mobil: Virum kftobe@ft.dk Web: Side 13