Patientvejledning. Blodfortyndende behandling i graviditeten. Patientinformation om forbyggende behandling med lavmolekylært heparin i graviditeten

Transkript

1 Patientvejledning Blodfortyndende behandling i graviditeten Patientinformation om forbyggende behandling med lavmolekylært heparin i graviditeten

2 innohep Patientinformation om forbyggende behandling med LMWH i graviditeten Indhold Side 2-3 Hvad er blodfortyndende medicin? Hvorfor tage blodfortyndende medicin i graviditeten? Hvor dannes veneblodpropper? Hvem har særlig risiko for at udvikle blodpropper i graviditeten? Hvad kan man gøre for at undgå blodpropper? Side 4 Hvem bør tage blodfortyndende medicin? Hvordan tages medicinen? Kan medicinen skade barnet? Hvad gør jeg, når fødslen går i gang? Hvor længe skal behandlingen fortsætte? Er der bivirkninger ved at tage lavmolekylært heparin? Side 5 Venepumpeøvelser Side 6-7 Patientvejledning til selvinjektion af innohep tinzaparin. Hvad er blodfortyndende medicin? Koagulation af blod betyder, at blodet størkner. Kroppen har et indbygget system, som sikrer, at blodet størkner i forbindelse med en blødning. Vi har også et modsatvirkende system, der fungerer ved at opløse små blodpropper, der af forskellige årsager kan dannes i blodåresystemet. Normalt er disse to systemer i fin balance. Kommer de ud af balance, er der risiko for at danne blodpropper. Blodfortyndende medicin er en behand ling, som hæmmer blodets evne til at størkne og dermed mindsker risikoen for at udvikle blodpropper. Hvorfor tage blodfortyndende medicin i graviditeten? Under graviditeten sker der mange ændrin ger i kroppen. En af dem er, at blodets evne til at størkne bliver bedre. Det er kroppens måde at forhindre, at man mister meget blod i forbindelse med fødslen. Desværre betyder det også, at nogle gravide har øget risiko for at danne blodpropper. Desuden kan den store livmoder trykke på blodkarrene, så gennem strømningen af blod væk fra benene bliver langsommere, og dermed øger risikoen for, at der dannes blodpropper. Hvor dannes veneblodpropper? I ben og lunger: Blodpropper kan dannes både i arterierne, som er de blodkar, der fører blodet fra hjertet rundt i kroppen og i venerne, som er de blodkar, som fører blodet tilbage til hjertet.

3 3 Denne pjece handler om blodpropper i venerne. Det mest almindelige er, at veneblod propper dannes i benet. Det kaldes dyb venetrombose. Hos gravide er det oftest venstre ben, der rammes, og det viser sig normalt ved, at benet bliver hævet, rødt og ømt. Har man en blodprop i benet, er der en lille risiko for, at den river sig løs fra venen og føres til blod kar re ne i lungerne. Det kan medføre alvorlig sygdom. Blodpropper i lungen viser sig ved, at man bliver forpustet, får smerter i brystet og måske hoste. I moderkagen: I sjældne tilfælde udvikles små blodpropper eller forandringer i moderkagen, som kan hænge sammen med, at man udvikler svangerskabsforgiftning, eller at barnet ikke vokser som forventet under graviditeten. Hvem har særlig risiko for at udvikle blodpropper i graviditeten? Du er i særlig risiko for at få en blodprop, hvis du Tidligere har haft en veneblodprop Hvis en blodprøve har vist, at du har trombofili Du har let øget risiko, hvis du Er over 35 år Ryger Er overvægtig (med BMI over 30) Har mange store åreknuder Venter tvillinger Føder ved kejsersnit Udvikler svangerskabsforgiftning Mister meget blod under fødslen Får væskemangel Er på en lang flyrejse (mere end 4 timer) Er sengeliggende (mere end 2 dage). Trombofili betyder»blodproptendens«og bruges om nogle ændringer i blodet, som er forbundet med øget risiko for at dan ne blodpropper. Nogle af ændring erne kan være arvelige. Trombo fili kon stateres ved en blodprøve. Vi anbefaler, at du bliver undersøgt for trom bofili, hvis du tidlig ere har haft en vene blod prop og i nogen tilfælde, hvis du har haft svær svangerskabs for gift ning og/ eller har fået et barn, som var meget lille i forhold til graviditetslængden. Hvad kan man gøre for at undgå blodpropper? Vær fysisk aktiv Undgå rygning Brug støttestrømper. De hjælper med at forhindre blodet i at ophobe sig i venerne. Der findes støttestrømper, som er specielt udviklet som strømpebukser til gravide Lav venepumpeøvelser. Når musklerne i benet trækker sig sammen tømmes venerne for blod. Venepumpeøvelser kan udføres stående, liggende og siddende Læg benene højt, når du har mulighed for det.

4 innohep Patientinformation om forbyggende behandling med LMWH i graviditeten Hvem bør tage blodfortyndende medicin? Hvis din læge skønner, at du har en høj risiko for blodpropper, vil du blive tilbudt blodfortyndende medicin i form af lavmolekylært Heparin (LMWH) som forebyggelse i hele graviditeten og i barselsperioden Hvis du under graviditeten udvikler en blodprop, vil du få lav molekylært Heparin (LMWH) i større doser som behandling Hvis der under graviditeten eller fødslen opstår komplikationer, som f.eks betyder, at du er langvarigt sengeliggende eller får kejsersnit, vil vi nogle gange tilbyde, at du i en periode får lavmolekylært heparin for at forbygge blodpropper. Hvordan tages medicinen? Medicinen kan desværre kun gives som indsprøjtninger. For de fleste er det let at lære selv at tage medicinen. Du vil få en grundig vejledning på afdelingen, så vi er sikre på, at du er tryg ved det. Det er bedst at give indsprøjtningen i en hudfold på maven. Kan medicinen skade barnet? Nej, heparin passerer ikke moderkagen og påvirker derfor ikke barnet. Udskillelsen i modermælken er meget lille, og du må gerne amme, selvom du får heparin. Hvad gør jeg, når fødslen går i gang? Der er en lidt øget risiko for at bløde, når man er i behandling med heparin. Derfor anbefaler vi normalt, at du holder pause med indsprøjtningerne, når du får veer eller vandet går. Du må ikke få en epidural blokade eller anden rygmarvsbedøvelse, før der er gået mindst 12 timer, efter du sidst fik heparin. Behandlingen kan gen optages, når du har født, og vi har sikret os, at du ikke bløder kraftigt. Hvor længe skal behandlingen fortsætte? Du aftaler med lægen, hvor længe du skal forsætte, efter du har født. Hvis du får medicinen for at forebygge blodpropper i benet, vil man normalt anbefale, at du fortsætter 6 uger, efter du har født. Er der bivirkninger ved at tage lavmolekylært heparin? I den dosis, som man får ved forbyggende behandling, er der meget sjældent bivirkninger ved at tage lavmolekylært heparin. Man kan få irritation og blå mærker, der hvor man stikker sig, men det forsvinder igen. Hvis du oplever øget tilbøjelighed til blødning, f.eks. ved at du får næseblod eller meget store blå mærker, skal du henvende dig på fødeafdelingen. Meget langvarig brug af heparin kan i ekstremt sjældne tilfælde give afkalkning af knoglerne.

5 5 Venepumpeøvelser Veneblodet strømmer fra foden tilbage til hjertet gennem vene systemet. Denne transport»mod tyngdekraften«sikres gennem en venepumpe, som aktiveres ved, at musklerne i benet trækker sig sammen og derved presser blodet videre frem mod hjertet. I de dybe vener findes veneklapper, som forhindrer blodet i at løbe den forkerte vej. Det er især musklerne i underbenet, som skal aktiveres. Aktive venepumpeøvelser udføres som vist på billederne: 1: Vip og drej fødderne rundt og lav 8-taller med forfoden. 2: Du kan udføre øvelserne siddende, stående eller liggende og evt. anvende vippebræt eller stepmaskine. Øvelserne bør udføres mange gange dagligt 3: Stå skiftevis på hæle og tæer.

6 innohep Patientinformation om forbyggende behandling med LMWH i graviditeten Patientvejledning til selvinjektion af 1: Flappen på beholderens låg bøjes tilbage, og sprøjten tages ud. Fjern beskyttelseshæt ten over kanylen uden at bøje nålen. Træk ikke tilbage i sprøjtens stempel og pres ikke luftboblen ud. 2: Bøj den orange sikkerhedsanordning væk fra den grå nålebeskyttelseshætte. Fjern beskyttelseshætten. 3: Rens området med en serviet. Husk at vælge et nyt injek tionssted fra gang til gang skift fx fra højre til venstre side. 4: Med to fingre trækkes ud i en hudfold på maven. Hold sprøjten med stemplet opad og stik nålen skråt (ca. 45 ) ind i hudfolden. 5: Tryk stemplet langsomt helt i bund. Vent nogle sekunder, så væsken kan fordele sig, inden nålen trækkes ud, og hudfolden slippes. 6: Den orange sikkerhedsanordning bøjes tilbage mod nålen på en hård overflade.

7 7 innohep tinzaparin 7: Pres sprøjten nedad på den hårde overflade ind til nålen er låst i den orange sikkerhedsanordning. 8: Den brugte sprøjte anbringes igen i plastbeholderen, uden at beskyttelseshætten sættes på kanylen. 9: Plastbeholderen lukkes ved at presse låget ned, til der høres et klik. Sprøjten er nu opbevaret sikkert, og beholderen kan herefter afleveres på sygehuset eller apoteket. 10: Brug aldrig en finger til at presse nålen fast i sikkerhedsanordningen. Husk! 1. Opbevar sprøjterne ved stuetemperatur dog højst 25 C. 2. Injicér innohep på samme tidspunkt hver dag. 3. Alle forfyldte innohep engangssprøjter indeholder en luftboble, som ikke skal presses ud før injektionen. Ved at injicere luftboblen sidst stadig med nålen liggende inde»renses kanylespidsen«, og det mindsker risikoen for at innohep bliver efterladt i indstikskanalen med evt. svie eller smerte til følge. Hvis luftboblen ikke er lige ved stemplet, bankes let på engangssprøjten indtil luftboblen er kommet på plads.

8 Patientvejledning Udarbejdet af Lone Krebs, Overlæge, dr.med., Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus. LEO LEO PHARMA A/S NOV DIX CVR. NO ALLE LEO VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT, ER EJET AF LEO GROUP.