Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse"

Transkript

1

2 92 Kapitel 4 Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse Retten til selvforsvar er ikke det eneste lovlige grundlag i folkeretten for at anvende magt mod ydre trusler. Sikkerhedsrådet kan, under udøvelsen af sit primære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed, om nødvendigt bemyndige anvendelse af militær magt for at fjerne en eksisterende trussel mod den internationale fred. I det følgende undersøges, hvorvidt sådanne kollektive foranstaltninger udgør en brugbar og tilstrækkelig ramme for at imødegå de nye trusler mod staterne og det internationale samfund som helhed, som især udgår fra international terrorisme og spredningen af masseødelæggelsesvåben. I den forbindelse fokuseres særligt på spørgsmålet om legitimitetskriterier for Sikkerhedsrådets bemyndigelse af forebyggende militære aktioner. En bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet er kun juridisk påkrævet, hvis magtanvendelse for at eliminere en ydre trussel ikke allerede er dækket af den naturlige ret til selvforsvar (se Kapitel 3). En sikkerhedsrådsbemyndigelse vil selvsagt også være at foretrække som grundlag for forebyggende militære svar på tidligere angreb og for foregribende militær handling mod en overhængende angrebstrussel som følge af den til dels kontroversielle status af retten til selvforsvar efter et afsluttet angreb og i særdeleshed af retten til anticiperet selvforsvar. Folkeretligt set er en bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet dog kun utvivlsomt påkrævet i fravær af et forudgående angreb eller en overhængende angrebstrussel rettet mod en specifik stat dvs. i tilfælde af rent forebyggende militære aktioner for at fjerne en oplevet potentiel sikkerhedstrussel. Sådan rent forebyggende militær handling er i centrum for dette kapitel. Kapitlet er opbygget som følger: Først redegøres for det juridiske grundlag for og den eksklusive karakter af Sikkerhedsrådets kompetence (Afsnit 1); dernæst diskuteres den generelle rækkevidde af Sikkerhedsrådets kompetence, navnlig begrebet en trussel mod freden i relation til brede (potentielle) trusler mod international fred og

3 sikkerhed (Afsnit 2); for det tredje undersøges status i folkeretten og Sikkerhedsrådets praksis for henholdsvis international terrorisme (Afsnit 3) og masseødelæggelsesvåben (Afsnit 4); for det fjerde identificeres og uddybes fem generelle legitimitetskriterier for forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse (Afsnit 5). Endelig præsenteres en konklusion, som omfatter en vurdering af de fem kriteriers anvendelse på trusler, der udgår fra henholdsvis international terrorisme og stater med masseødelæggelsesvåben (Afsnit 6). 1. Sikkerhedsrådets tvangsforanstaltninger retsgrundlag og enekompetence 257 Under gældende folkeret har Sikkerhedsrådet, i tilfælde der ikke er dækket af retten til selvforsvar, enekompetence til at bemyndige anvendelse af magt, såfremt dette er nødvendigt for at genoprette den internationale fred og sikkerhed, jf. FN-pagtens Artikel 39 og 42. FN-pagten overdrager Sikkerhedsrådet det primære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed, jf. Artikel 24(1). Under udøvelsen af dette ansvar skal Sikkerhedsrådet komme med anbefalinger eller gribe til de nødvendige tvangsmidler, hvis det afgør, at der eksisterer en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling, jf. Artikel 39. Sikkerhedsrådets tvangsforanstaltninger kan omfatte ikke-militære forholdsregler af diplomatisk eller økonomisk natur, jf. Artikel 41, eller, hvis sådanne forholdsregler ville være eller har vist sig at være utilstrækkelige, militære magtmidler, jf. Artikel 42. Eftersom der aldrig er blevet stillet stående styrker til rådighed for Sikkerhedsrådet, som forudset i Artikel 43, har Sikkerhedsrådet i stedet i konkrete tilfælde bemyndiget villige medlemsstater eller regionale organisationer til at anvende militær magt i dets navn. 258 Generalforsamlingen har ingen subsidiær kompetence til at autorisere militær handling. Skønt Sikkerhedsrådet alene har det primære ansvar for international fred og sikkerhed, udstrækker Generalforsamlingens subsidiære ansvar og dens adgang til at komme med anbefalinger, jf. Artikel og Uniting for Peace Resolutionen fra 1950, sig ikke til at bemyndige magtanvendelse, som ellers ville være ulovlig. Tilsvarende kan regionale organisationer og organer, skønt de i FN-pagten tilskrives en central rolle, ikke lovligt gribe til militære tvangsmidler uden forudgående bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet, jf. Artikel

4 94 2. Nye trusler og begrebet en trussel mod freden i FN-pagtens Artikel 39 Eksistensen af en trussel mod freden under Artikel 39 er minimumsforudsætningen for at Sikkerhedsrådet kan vedtage tvangsforanstaltninger i henhold til Kapitel VII. Dette begreb er også det mest relevante i forhold til potentielle sikkerhedstrusler, eftersom begreberne fredsbrud eller angrebshandling implicerer, at truslen allerede har udfoldet sig i handling. Termen trussel mod freden er ikke defineret i FNpagten, men den henviser klart til den internationale fred, jf. Artikel 1(1), 24(1) og 39 i.f. Spørgsmålene er: Hvad kan udgøre en trussel mod freden? Hvad skal svaret herpå være? Hvem træffer beslutningen? Sikkerhedsrådets (næsten) ubegrænsede skøn FN-pagten har, ved at overlade afgørelsen om, at der foreligger en trussel mod freden til Sikkerhedsrådet samt afstå fra nærmere at definere dette begreb, overladt det til Sikkerhedsrådets politiske skøn at fastlægge, hvorvidt der eksisterer en trussel mod freden. 259 Under udøvelsen af sit skøn i henhold til Artikel 39 er Sikkerhedsrådet, som altid, bundet til at handle i overensstemmelse med FN-pagtens principper og formål, jf. Artikel 24(2). I princippet er Sikkerhedsrådets skøn derfor ikke ubegrænset, selv om der gælder en formodning om, at når Rådet har handlet, havde det kompetencen til at gøre det. Størst betydning har det dog, at der ikke er nogen effektive judicielle garantier i FN-pagten mod Sikkerhedsrådets mulige overskridelse af sine beføjelser, idet Den Internationale Domstol ikke har generel kompetence til at efterprøve andre FN-organers beslutninger. 260 Truslens karakter Militære trusler mod den internationale fred og sikkerhed er klart i centrum for den oprindelige forståelse af en trussel mod freden. 261 Dette er bl.a. klart ud fra de modaliteter i Artikel 39, der berettiger til tvangsforanstaltninger: Fredsbrud og angrebshandling. Truslen om militær magtanvendelse mod en anden stat i strid med Artikel 2(4) ville være et oplagt eksempel på en situation, der kunne udgøre en trussel mod freden. Trusler og krænkelser af folkeretten Er tvangsforanstaltninger et politisk middel eller en sanktion? I prin-

5 cippet er det den objektive eksistens af en trussel mod freden, som retfærdiggør tvangsforanstaltninger fra Sikkerhedsrådet. Det er ikke en udtrykt betingelse, at nogen stat har krænket sine internationale forpligtelser, og formålet med en tvangsforanstaltning er ikke at straffe overtrædere, men at opretholde den internationale fred. Sondringen mellem tvangsforanstaltninger for at sikre freden og sanktioner for at straffe overtrædere er dog ikke så skarp i praksis, eftersom tvangsforanstaltninger især ikke-militære ofte vil tage form af sanktioner. Formentlig vil der som oftest indgå en folkeretskrænkelse, når det vurderes, at der eksisterer en trussel mod freden, selv om denne krænkelse ikke nødvendigvis i sig selv er tilstrækkelig til at udgøre truslen. Omvendt kan Sikkerhedsrådet reelt skabe ny folkeret, såfremt Rådet fastslår, at en specifik adfærd, som ikke tidligere har været i strid med folkeretten, udgør en trussel mod freden. 262 Truslens kilde Traditionelt betyder international fred fraværet af væbnet konflikt mellem stater, og en trussel mod freden én stats trussel om aggressionshandling mod en anden eller en reel risiko for en mellemstatslig væbnet konflikt i en anden form. 263 Pagtens overordnede formål var således at opretholde og overvåge den fredelige status quo mellem suveræne stater. 264 Det var imidlertid også klart fra begyndelsen, at Sikkerhedsrådet kunne fastslå eksistensen af en trussel mod freden, selv hvis denne ikke udsprang fra en stat, men fra private grupper Truslens umiddelbarhed På den ene side må en trussel mod freden omfatte situationer med potentielle væbnede konflikter, eftersom tilfælde, hvor en aggression eller anden militær magtanvendelse har fundet sted, allerede er dækket ind af de skærpede termer fredsbrud og angrebshandling. På den anden side synes en trussel mod freden, når dette begreb fortolkes i lyset af FN-pagten som en helhed, at antyde en trussel af nogen alvor og umiddelbarhed. For hvis der bare er en situation, hvis fortsættelse kan antages at ville bringe opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i fare, jf. Artikel 34, så gælder Kapitel VI om Fredelig Bilæggelse, og Rådet kan da alene fremkomme med forslag, jf. Artikel Da det imidlertid er op til Sikkerhedsrådet at afgøre hvad, der

6 96 udgør en trussel mod freden, kan det herved også vælge at behandle en situation i henhold til Kapitel VII snarere end Kapitel VI, hvis det finder, at situationen kræver tvangsforanstaltninger snarere end forslag til fredelig bilæggelse. Hvorvidt en situation har nået den nødvendige tærskel til at fortjene betegnelsen en trussel mod freden, snarere end blot en potentiel trussel, hvis fortsættelse kan antages at ville bringe opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i fare, beror således grundlæggende på Sikkerhedsrådets politiske skøn. Tvangsforanstaltninger mod trusler Beslutningen om at iværksætte tvangsforanstaltninger og disses art, herunder valget mellem ikke-militære og militære midler, er grundlæggende overladt til Sikkerhedsrådets skøn, om end anvendelse af militær magt altid bør være sidste udvej, jf. Artikel 39, 41 og For så vidt angår ydre militære trusler (i modsætning til interne konflikter og humanitære kriser), har Sikkerhedsrådet i flere tilfælde vedtaget ikkemilitære sanktioner i henhold til Kapitel VI over for de ansvarlige stater, så vel som generelle forebyggende forholdsregler. Rådet har dog indtil videre aldrig specifikt bemyndiget anvendelse af magt for at fjerne en sådan trussel. 268 Konklusion Begrebet en trussel mod freden i Artikel 39 er skræddersyet til situationer, hvor en militær trussel mod international fred og sikkerhed endnu ikke har udfoldet sig i handling. Umiddelbart udgør dette begreb derfor en passende ramme for forebyggende militær handling mod trusler, der udgår fra international terrorisme og spredningen af masseødelæggelsesvåben. 269 Sikkerhedsrådet er grundlæggende frit stillet med hensyn til at skønne, hvad der udgør en trussel mod freden, og hvilke forholdsregler, der eventuelt bør tages for at eliminere denne. Den virkelige begrænsning i Sikkerhedsrådets handleevne udspringer af Rådets beslutningsproces: En beslutning kræver et kvalificeret flertal på 9 stemmer for (ud af 15 medlemmer), og at ingen af de permanente medlemmer USA, UK, Frankrig, Kina og Rusland nedlægger veto mod beslutningen, jf. FN-pagtens Artikel 27(3), suppleret af fast praksis, hvorefter et permanent medlems afståelse fra at stemme ikke afskærer en beslutning. Udfordringen er derfor at skabe interna-

7 tionalt fodslag om en effektiv imødegåelse af de nye trusler. Med FNs Generalsekretær Kofi Annans ord: Vi må skabe en ny konsencus om, hvordan man imødegår de nye trusler International terrorisme De fleste stater har internationalt forpligtet sig til at bekæmpe og straffe terrorisme, og stater, der støtter eller huser internationale terrorister, krænker folkeretten. 271 Ydermere har Sikkerhedsrådet erklæret, at enhver internationale terrorhandling udgør en trussel mod international fred og sikkerhed Konventioner om international terrorisme Der eksisterer i dag ikke nogen universel definition af begrebet terrorisme, selv om der synes at være bred konsensus om, at terrorisme generelt omfatter: Enhver handling, der har til formål at forårsage død eller alvorlig legemsbeskadigelse mod civile eller ikke-kombattanter, når formålet med en sådan handling i kraft af dens karakter eller sammenhæng er at skræmme en befolkning eller tvinge en regering eller en international organisation til at foretage eller afstå fra en handling. 272 Desuden findes der indtil videre ikke nogen generel multilateral konvention om terrorisme, bl.a. på grund af uenigheden om en generel definition af terrorisme. 273 Ikke desto mindre forbyder de eksisterende konventioner om terrorisme, kombineret med folkeretlig sædvane, Geneve-konventionerne og Rom-statutten praktisk taget alle former for terrorisme. 274 Der findes tolv vigtige multilaterale konventioner og protokoller om staters ansvar for at bekæmpe terrorisme, hvoraf mange er blevet ratificeret af et stort flertal af stater Terrorismekonventioner og protokoller Convention of Offences and Certain Other Acts Committed on Board Aircraft (1963) 178 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) Convention for the Suppression of Unlawful Seizure of Aircraft (1970) 178 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005)

8 98 Convention for the Suppression of Unlawful Acts against the Safety of Civil Aviation (1971) 180 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) Convention on the Prevention and Punishment of Crimes against Internationally Protected Persons, including Diplomatic Agents (1973) 153 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) International Convention against the taking of hostages (1979) 145 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) Convention on the Physical Protection of Nuclear Material (1980) 110 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) Protocol for the Suppression of Unlawful Acts of Violence at Airports Serving International Civil Aviation, supplementary to the Convention for the Suppression of Unlawful Acts against the safety of Civil Aviation (1988) 148 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) Convention for the Suppression of Unlawful acts against the Safety of Maritime Navigation (1988) 115 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) Protocol for the Suppression of Unlawful Acts against the Safety of Fixed Platforms Located on the Continental Shelf (1988) 104 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) Convention on the Marking of Plastic Explosives for the Purpose of Detection (1991) 114 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) International Convention for the Suppression of Terrorist Bombings (1997) 132 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005) International Convention for the Suppression of the Financing of Terrorism (1999) 133 stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005)

9 Hertil kommer, at FN s organer i de seneste år er kommet med anbefalinger eller har vedtaget bindende forholdsregler for at styrke kampen mod den internationale terrorisme Sikkerhedsrådets praksis vedrørende international terrorisme Sikkerhedsrådet har ved adskillige lejligheder fastslået, at enhver international terrorhandling udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed. På det grundlag har Rådet i henhold til Kapitel VII vedtaget generelle ikke-militære forholdsregler for at styrke kampen mod den internationale terrorisme. Rådet har også i specifikke tilfælde vedtaget ikke-militære sanktioner i henhold til Kapitel VII for at tilskynde regimer til at ophøre med at sponsorere terrorisme, men har indtil videre aldrig bemyndiget anvendelse af militær magt med henblik på at bekæmpe og forebygge international terrorisme. Internationale terrorhandlinger en trussel mod international fred og sikkerhed Sikkerhedsrådet gjorde sin stilling klar længe før 11. september I Resolution 731 (1992) erklærede Sikkerhedsrådet, at det var: Dybt foruroliget over den internationale terrorismes verdensomspændende vedholdenhed i alle dens former, herunder dem, hvori stater er direkte eller indirekte involveret, som truer eller tager uskyldige liv, har en ødelæggende virkning på de internationaler relationer og sætter staternes sikkerhed på spil, og henviste også til internationale terrorhandlinger, som udgør trusler mod international fred og sikkerhed. I Resolution 748 (1992) erklærede Rådet tilsvarende sin overbevisning om, at undertrykkelsen af internationale terrorhandlinger, herunder dem, som stater er direkte eller indirekte involveret i, er afgørende for opretholdelsen af international fred og sikkerhed. I Resolution 1189 (1998) fastslog Sikkerhedsrådet, at internationale terrorhandlinger har en skadelig virkning på de international relationer og sætter staternes sikkerhed på spil, og sin overbevisning om, at undertrykkelse af internationale terrorhandlinger er afgørende for opretholdelse af international fred og sikkerhed. I Resolution 1269 (1999) udtrykte Rådet sin bekymring over det øgede antal internationale terrorhandlinger, som truer individers liv og velfærd over hele verden så vel som alle staters fred og sikkerhed, bekræftede, at undertrykkelse af internationale terrorhandlinger er et afgø- 99

10 100 rende bidrag til opretholdelsen af international fred og sikkerhed, og udtrykte sin beredvillighed til at tage de nødvendige skridt i overensstemmelse med dets forpligtelser under FN-pagten for at imødegå terrortruslerne mod den internationale fred og sikkerhed. Ovenpå de ødelæggende terrorangreb den 11. september 2001 har Sikkerhedsrådet bekræftet og yderligere skærpet sit standpunkt. I Resolution 1368 (2001) erklærede Rådet med henvisning til angrebene 11. september, at det anså disse handlinger ligesom enhver international terrorhandling, som en trussel mod den internationale fred og sikkerhed og udtrykte sin beslutsomhed om med alle midler [at] bekæmpe trusler mod den internationale fred og sikkerhed, forårsaget af terrorhandlinger. Rådet bekræftede dets standpunkt i Resolution 1373 (2001) og udtrykte sin beslutsomhed om at forebygge alle sådanne handlinger. I Resolution 1377 (2001) udtalte Rådet endog, at internationale terrorhandlinger udgør en af de mest alvorlige trusler mod international fred og sikkerhed i det 21. århundrede. Også i adskillige efterfølgende resolutioner har Rådet bekræftet sit standpunkt med hensyn til international terrorisme. 277 Generelle forebyggende forholdsregler vedtaget i henhold til Kapitel VII Efter 11. september 2001 vedtog Sikkerhedsrådet med Resolution 1373 (2001), i henhold til Kapitel VII, et omfattende system af forholdsregler, der skal tages af alle stater for at forebygge og undertrykke finansiering og forberedelse af terrorhandlinger på deres territorium herunder kriminalisering af økonomisk støtte til terrorister, fastfrysning af midler med forbindelse til terrorisme, og udveksling med andre stater af informationer med relevans for efterforskningen af terrorisme. I Resolution 1377 (2001) vedtog Rådet, uden at træffe nye forholdsregler i henhold til Kapitel VII, en Erklæring om den globale indsats for at bekæmpe terrorisme, som opfordrer alle stater til at tiltræde de relevante internationale konventioner om terrorisme og fuldt ud implementere Resolution I Resolution 1566 (2004) opfordrede Sikkerhedsrådet igen, i henhold til Kapitel VII, alle stater til hurtigt at tilslutte sig de internationale konventioner om terrorisme og fuldt ud implementere Resolution 1373 og vedtog yderligere organisatoriske tiltag for at styrke den globale kamp mod terrorisme.

11 Ikke-militære sanktioner vedtaget i henhold til Kapitel VII I nogle tilfælde har Sikkerhedsrådet i henhold til Kapitel VII vedtaget ikke-militære tvangsforanstaltninger for at anspore regimer, der sponsorerede international terrorisme, til at ophøre hermed. Indtil videre har Rådet ikke bemyndiget anvendelse af militær magt. Libyen 1991 (terrorhandling ved Lockerbie 1988). I Resolution 731 (1992) fordømte Sikkerhedsrådet terrorhandlingen i 1988, som ødelagde et passagerfly ved Lockerbie i Skotland, og Libyens meddelagtighed i angrebet. Det beklagede Libyens manglende samarbejde i retsforfølgningen af de ansvarlige (udlevering af mistænkte) og tilskyndede Libyen til straks at reagere på de internationale krav. To måneder senere, da Libyen stadig ikke havde opfyldt det internationale krav om udlevering af mistænkte, fastslog Sikkerhedsrådet i Resolution 748 (1992), at den libyske regerings undladelse af i konkret handling at demonstrere sin afstandtagen fra terrorisme og i særdeleshed dets vedvarende undladelse af fuldt ud og effektivt at leve op til anmodningerne i Resolution 731 (1992) udgør en trussel mod international fred og sikkerhed. På dette grundlag vedtog Sikkerhedsrådet i henhold til Kapitel VII en bindende luftfarts- og våbenembargo så vel som diplomatiske sanktioner mod Libyen. Libyen udleverede endelig de terrormistænkte i Terrorhandlinger i Nairobi og Dar es Salaam (1998). I Resolution 1189 (1998) fordømte Sikkerhedsrådet i stærke vendinger terrorbombningerne den 7. august 1998 i Nairobi, Kenya og Dar es Salaam, Tanzania. I dette tilfælde vedtog Rådet dog ingen tvangsforanstaltninger, skønt det fastslog, at sådanne handlinger udgør en trussel mod international fred og sikkerhed. 278 Talibans husly og støtte til terrorister i Afghanistan ( ). I Resolution 1193 (1998) udtrykte Sikkerhedsrådet bekymring over den vedvarende tilstedeværelse af terrorister i Afghanistan og forlangte, at afghanske ledere skulle afstå fra at huse og træne terrorister. I Resolution 1214 (1998) erklærede Rådet sin dybe foruroligelse over den fortsatte brug af afghansk territorium, især områder som kontrolleres af Taliban, til at yde ly til og træne terrorister og til planlægning af terrorhandlinger og forlangte, at Taliban ophører med at

12 102 give beskyttelse og træning til internationale terrorister og deres organisationer. Eftersom Taliban ikke efterlevede dette krav, beklagede Sikkerhedsrådet i Resolution 1267 (1999), at Taliban fortsatte med at yde ly til Osama bin Laden og tillod ham at drive sine terroristtræningslejre fra Taliban-kontrolleret territorium og benytte Afghanistan som en base for internationale terroroperationer; Rådet fastslog, at Talibans manglende opfyldelse af kravene i Resolution 1214 udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed. Rådet krævede yderligere, at Taliban skulle udlevere Osama bin Laden til USA for anklager om, bl.a., terrorbombningerne den 7. august For at gennemtvinge dette krav pålagde Rådet, i henhold til Kapitel VII, alle stater at indføre en luftfartsembargo mod Taliban og at indefryse alle finansielle midler med forbindelse til Taliban. I Resolution 1333 (2000) fastslog Rådet, at Talibans fortsatte undladelse af at opfylde kravene i Resolution 1214 og 1267 udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed. Rådet vedtog i henhold til Kapitel VII yderligere sanktioner mod Taliban, herunder en våbenembargo og diplomatiske sanktioner. Trods disse omfattende sanktioner imødekom Taliban aldrig Sikkerhedsrådets krav. Al Qaedas terrorangreb mod De Forenede Stater den 11. september Kort efter terrorangrebene samledes Sikkerhedsrådet og erklærede i Resolution 1368 (2001), at det: Utvetydigt og på det kraftigste fordømmer de gruopvækkende terrorangreb den 11. september 2001 i New York, Washington D.C. og Pennsylvania og anser sådanne handlinger, såvel som enhver international terrorhandling, som en trussel mod internationale fred og sikkerhed. Ved denne lejlighed vedtog Sikkerhedsrådet dog ingen tvangsforanstaltninger i henhold til Kapitel VII, men anerkendte i stedet den naturlige ret til selvforsvar i overensstemmelse med Pagten. 279 Det må formodes, at Sikkerhedsrådet i dette tilfælde ville have været klar til at bemyndige anvendelse af militær magt, såfremt selvforsvarsretten ikke havde gjort sig gældende. 4. Masseødelæggelsesvåben Det internationale samfund har længe erkendt den potentielle fare for den internationale fred og stabilitet, ja for menneskeheden, som følger af eksistensen af masseødelæggelsesvåben især biologiske (bakteriologiske),

13 kemiske og atomvåben. Der er vedtaget internationale konventioner, som fuldstændig forbyder biologiske og kemiske våben og forbyder spredningen af atomvåben. Sikkerhedsrådet har erklæret, at spredning af masseødelæggelsesvåben udgør en trussel mod international fred og sikkerhed Konventioner om masseødelæggelsesvåben Der er ingen generelle principper i folkeretten, der begrænser en stats tilladelige rustningsniveau. Dette blev bekræftet af Den Internationale Domstol i dens Nicaragua-dom fra Domstolen anså det af USA fremførte argument for at retfærdiggøre intervention i og magtanvendelse mod Nicaragua, om at militariseringen af Nicaragua var gået for vidt og i sig selv bevis på Nicaraguas aggressive hensigter, som irrelevant og upassende ( ) eftersom der i folkeretten ikke er nogen regler, ud over sådanne som ved traktat eller på anden måde måtte være accepteret af den pågældende stat, hvorved en suveræns stats rustningsniveau kan begrænses, og dette princip gælder for alle stater uden undtagelse. 280 Imidlertid er der vedtaget internationale konventioner for fuldstændigt at eliminere, eller i det mindste begrænse spredningen af, masseødelæggelsesvåben. 103 Generelt forbud mod biologiske og kemiske våben Konventionen om biologiske våben (1972) og Konventionen om kemiske våben (1993) 281 indeholder et fuldstændigt forbud mod henholdsvis biologiske og kemiske våben. Begge konventioner er blevet ratificeret af et stort flertal af stater. Konventionerne om biologiske og kemiske våben Konvention om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) og toksinvåben og om deres tilintetgørelse, BWC (1972) stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005). Inklusive blandt andre: Kina, Nordkorea, Frankrig, Indien, Iran, Irak [1991], Libyen, Pakistan, Rusland, Sudan [2003], UK og USA. Eksklusive blandt andre: Israel og Syrien.

14 104 Konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, erhvervelse, oplagring, besiddelse og anvendelse af kemiske våben og om sådanne våbens tilintetgørelse, CWC (1993) stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005). Inklusive blandt andre: Kina, Frankrig, Indien, Iran, Libyen [2004], Pakistan, Rusland, Sudan, UK og USA. Eksklusive blandt andre: Nordkorea, Irak, Israel og Syrien. Hvad angår biologiske og kemiske våben er udfordringen at opnå og fastholde universel tilslutning til disse traktater 284 og at sikre deres effektive gennemførelse. Stater, der har tiltrådt disse konventioner, har beholdt sig retten til at trække tiltrædelsen tilbage. 285 Ikke-spredning af atomvåben Med hensyn til atomvåben eksisterer der stadig ikke et tilsvarende generelt forbud. Traktaten om ikke-spredning af atomvåben, NPT (1968) forpligter imidlertid stater til at forebygge den videre spredning af atomvåben og til at forhandle en traktat om generel og fuldstændig atomafrustning. 286 Med nogle få, bemærkelsesværdige, undtagelser nyder traktaten universel tilslutning. Traktaten om ikke-spredning af atomvåben, NPT (1968) stater har ratificeret (pr. 8. februar 2005). Inklusive blandt andre: Kina [1992], Frankrig, Rusland, UK og USA (de fem oprindelige atomvåbenstater og permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet); Iran, Irak [1969], Libyen, Sudan, Sydafrika [1995] og Syrien (stater der på et tidspunkt er blevet mistænkt for at forsøge at anskaffe atomvåben). Eksklusive: Indien, Pakistan og Israel (de tre øvrige stater, som vides at besidde atomvåben); Nordkorea (trak sig i januar 2003 fra traktaten og har erklæret sig som atomvåbenstat). Ikke-spredning. For at forebygge yderligere spredning af atomvåben forpligter atomvåbenstater sig i NPT til ikke at overdrage atomvåben til

15 ikke-atomvåbenstater eller på nogen anden måde bistå dem med at fremstille eller anskaffe atomvåben (Artikel I), og ikke-atomvåbenstater forpligter sig til ikke at modtage, fremstille eller på anden måde anskaffe sig atomvåben (Artikel II) og til at acceptere international kontrol og inspektion af det Internationale Atomenergiagentur, IAEA (Artikel III). Pligten til at forhandle en traktat om generel og fuldstændig afrustning. For at sikre det langsigtede mål om fuldstændig atomafrustning, herunder ophør med fremstilling af atomvåben og tilintetgørelsen af eksisterende atomvåbenlagre, forpligter de deltagende stater sig til at indgå i forhandlinger i god tro om effektive skridt til ophør af atomvåbenkapløbet i nær fremtid og til atomafrustning, og til en traktat om generel og fuldstændig afrustning under streng og effektiv international kontrol (Artikel VI). Sidstnævnte forpligtelse retter sig selvfølgelig især til atomvåbenstaterne. Forpligtelsen i traktatens Artikel VI blev af Den Internationale Domstol i dens Nuclear Weapons Opinion anset for at være en generel forpligtelse under folkeretlig sædvane. 288 I forbindelse med denne kendelse erklærede Domstolen også, i usædvanligt politiske termer: I det lange løb vil folkeretten, og dermed den stabilitet i den internationale orden, som den har til formål at sikre, nødvendigvis lide under den vedvarende uenighed om den retlige status af våben så dødelige som atomvåben. Det er følgelig vigtigt at gøre en ende på denne tingenes tilstand: Den længe lovede fuldstændige atomafrustning synes at være det bedste middel til at opnå dette resultat. 289 Selv om FN s Generalforsamling gentagne gange siden 1946 har krævet generel og fuldstændig afrustning på atomvåbenområdet, og har fået tilslutning fra Sikkerhedsrådet, 290 er dette mål dog ikke inden for synsvidde. Tilsvarende er situationen den, at skønt Generalforsamlingen gentagne gange har erklæret, at brugen af atomvåben ville være ulovlig, 291 har Den Internationale Domstol i sin Nuclear Weapons Opinion fra 1996 enstemmigt udtalt, at hverken den konventionelle eller den sædvanebaserede folkeret rummer noget generelt og universelt forbud mod at true med eller anvende atomvåben Retlig status. Den juridiske situation i dag er fortsat, at skønt de fleste stater har en international forpligtelse til at forebygge spredning af atomvåben, er de oprindelige atomvåbenstaters (USA, Rusland, Kina,

16 106 UK og Frankrig) besiddelse af sådanne våben ikke forbudt ved NPT, og ej heller er det ulovligt, at andre stater, der ikke deltager i traktaten, besidder atomvåben (Indien, Pakistan, Israel og formentlig Nordkorea). Andre stater kan også lovligt vælge at trække sig fra traktaten. 293 Det er oplagt af afgørende betydning at sikre universel tilslutning til NPT. 294 I fravær af et generelt og fuldstændigt forbud mod atomvåben ville selv dette dog ikke ændre den retlige kendsgerning, at eksisterende atomvåbenstater ikke har nogen forpligtelse til at afskaffe deres atomvåben, hvorimod det er forbudt ikke-atomvåbenstater at udvikle eller anskaffe deres egne atomvåben Sikkerhedsrådets praksis vedrørende masseødelæggelsesvåben Sikkerhedsrådet har generelt erklæret, at spredning af masseødelæggelsesvåben udgør en trussel mod international fred og sikkerhed. Rådet har i henhold til Kapitel VII vedtaget generelle forholdsregler for at forebygge spredningen af masseødelæggelsesvåben til ikke-statslige aktører. Desuden har Rådet i konkrete tilfælde vedtaget ikke-militære sanktioner mod stater, som var mistænkt for at udvikle masseødelæggelsesvåben; men indtil videre har Rådet aldrig specifikt godkendt forebyggende anvendelse af militær magt for at eliminere en trussel mod international fred og sikkerhed med udspring i masseødelæggelsesvåben, selv om det alvorligt overvejede at gøre dette i tilfældet Irak Masseødelæggelsesvåben en trussel mod international fred og sikkerhed? Resolution 1540 (2004) bekræftede Sikkerhedsrådet i generelle termer, at spredning af atomvåben, kemiske og biologiske våben, så vel som deres fremføringsmidler, udgør en trussel mod international fred og sikkerhed. Dette indikerer, at Rådet ville anse enhver spredning af sådanne våben som en trussel mod freden i henhold til Kapitel VII og overveje tvangsforanstaltninger for at eliminere denne, uanset om den ansvarlige stat havde tilsluttet sig de internationale konventioner om biologiske, kemiske og atomare våben. Ikke overraskende har Sikkerhedsrådet ikke på samme måde generelt fastslået, at den blotte besiddelse af masseødelæggelsesvåben udgør en trussel mod international fred og sikkerhed. Rådet har dog indikeret, at i visse af verdens regioner, som lider under vedvarende konflikter,

17 kan den blotte eksistens af masseødelæggelsesvåben udgøre en trussel mod international fred og sikkerhed. I Resolution 687 (1991) henviste Rådet vedrørende Mellemøsten til den trussel, som alle masseødelæggelsesvåben udgør mod fred og sikkerhed i området, og på behovet for at arbejde mod at etablere en zone i Mellemøsten, som er fri for alle den slags våben. Igen var denne vurdering uafhængig af den faktiske tilslutning blandt stater i Mellemøsten til konventionerne om masseødelæggelsesvåben. Generelle forebyggende foranstaltninger vedtaget i henhold til Kapitel VII I førnævnte Resolution 1540 (2004) bekræftede Sikkerhedsrådet sin beslutsomhed om at gribe til passende og effektiv handling mod enhver trussel mod international fred og sikkerhed, forårsaget af spredning af atomvåben, kemiske og biologiske våben og deres fremføringsmidler, i overensstemmelse med dets primære ansvar i henhold til FNpagten. Dybt bekymret over risikoen for, at ikke-statslige aktører kunne anskaffe sig masseødelæggelsesvåben, vedtog Rådet i henhold til Kapitel VII generelle foranstaltninger, som påbyder stater at afstå fra at støtte, samt træffe forholdsregler til at forhindre, ikke-statslige aktører i at anskaffe sådanne våben. 107 Ikke-militære sanktioner og forebyggende forholdsregler vedtaget i henhold til Kapitel VII Sydafrika 1977 (atomvåben). I Resolution 418 (1977) anerkendte Sikkerhedsrådet, at Sydafrikas militære opbygning og dets vedvarende angrebshandlinger mod nabostaterne alvorligt forstyrrer disse staters sikkerhed og fordømte i stærke vendinger disse angreb. Rådet udtrykte sin alvorlige bekymring for, at Sydafrika var på tærsklen til at fremstille atomvåben. Rådet fandt, at apartheidpolitikken så vel som Sydafrikas handlinger var ladet med fare for den internationale fred og sikkerhed. Følgelig vedtog Rådet en våbenembargo, som indbefattede en forpligtelse om, at alle stater skal afholde sig fra ethvert samarbejde med Sydafrika om fremstilling og udvikling af atomvåben. Sydafrika deltog på dette tidspunkt ikke i NPT fra Irak 1991 (masseødelæggelsesvåben). Efter Iraks invasion af Kuwait i august 1990 og den vellykkede militære operation godkendt af Sikker-

18 108 hedsrådet for at tvinge Irak ud af Kuwait og genoprette international fred og sikkerhed i regionen, 295 vedtog Sikkerhedsrådet Resolution 687 (1991), hvori det i henhold til Kapitel VII krævede, at Irak fuldstændig skulle afruste for så vidt angår masseødelæggelsesvåben. Den direkte baggrund for dette krav var Iraks invasion af Kuwait: bekræfter behovet for at blive overbevist om Iraks fredelige hensigter i lyset af dets ulovlige invasion og besættelse af Kuwait. Rådet henviste dog også til Iraks tidligere anvendelse af og trusler om anvendelse af masseødelæggelsesvåben: Også bevidst om Iraks erklæringer, hvori det truer med at anvende våben i strid med dets forpligtelse i henhold til [Geneve-protokollen af 1925], og om dets tidligere anvendelse af kemiske våben, og bekræfter, at yderligere irakisk anvendelse af sådanne våben vil få alvorlige konsekvenser. 296 Rådet udtrykte også bekymring over rapporter om, at Irak har forsøgt at skaffe sig materialer til et atomvåbenprogram i strid med dets forpligtelse i henhold til [NPT]. På denne baggrund vedtog Rådet i henhold til Kapitel VI et omfattende regime for irakisk afrustning, herunder tilintetgørelse af alle kemiske og biologiske våben samt relaterede komponenter og anlæg, så vel som alle ballistiske missiler med en rækkevidde på over 150 km (afsnit 8) og et tilsagn fra Irak om ikke at anvende, udvikle, fremstille eller anskaffe biologiske, kemiske eller atomare våben i fremtiden (afsnit 10 og 12); alle disse forpligtelser blev gjort til genstand for international kontrol og inspektion på stedet (afsnit 9-10 og 13). Overvejelser om forebyggende anvendelse af militær magt i henhold til Kapitel VII Irak (manglende overholdelse af nedrustningsforpligtelser). I årene efter vedtagelsen af Resolution 687 (1991), der forlangte irakisk afrustning med hensyn til masseødelæggelsesvåben, obstruerede Irak ved talrige lejligheder de internationale bestræbelser på at verificere Iraks overholdelse af sine forpligtelser. I efteråret 2002 var den internationale tålmodighed ved at være opbrugt, og muligheden for at anvende militær magt blev overvejet seriøst i Sikkerhedsrådet, jf. Resolution 1441 (2002) der advarede Irak om alvorlige konsekvenser i tilfælde af fortsat manglende overholdelse af dets internationale forpligtelser. Trods det faktum, at der i sidste ende ikke kunne opnås en ny bemyndigelse til magtanvendelse fra Sikkerhedsrådet i tilfældet Irak 2003 og den efterfølgende diskussion om, hvorvidt Operation Iraqi

19 Freedom muligt kunne have et retsgrundlag i den forudgående Resolution 678 (1990), står tilbage, at Sikkerhedsrådet i slutningen af 2002 og begyndelsen af 2003 alvorligt overvejede at give bemyndigelse til forebyggende militær magtanvendelse mod Irak som en sidste udvej for at fjerne en oplevet trussel fra masseødelæggelsesvåben; alle de stater, der var inddraget i beslutningsprocessen, var bekymret for, at Irak fortsatte med at udvikle sådanne våben i strid med landets internationale forpligtelser. 5. Kriterier for forebyggende magtanvendelse især mod nye trusler Hvis Sikkerhedsrådet har bemyndiget forebyggende magtanvendelse for at fjerne en trussel mod international fred og sikkerhed, er sådan magtanvendelse lovlig i henhold til folkeretten. Lovlighed er dog ikke nok. Kollektiv handling behøver også legitimitet for at opretholde og styrke den internationale juridiske orden. 297 Det moralske perspektiv er, at Sikkerhedsrådets handlinger skal være alment accepteret som retfærdige og nødvendige. Det politiske perspektiv er, at vedtagne kriterier for legitimitet må formodes både at fremme enigheden i Sikkerhedsrådet såvel som den internationale støtte til Rådets beslutninger og minimere risikoen for, at enkeltstater går uden om Sikkerhedsrådet. 298 I den senere tid er der derfor gjort bestræbelser på at definere generelle legitimitetskriterier for Sikkerhedsrådets bemyndigelse af militær magtanvendelse Fem generelle legitimitetskriterier Rapporten fra International Commission on Intervention and State Sovereignty (ICISS): Responsibility to Protect fra 2001 og rapporten fra High-level Panel on Threats, Challenges and Change (Højniveaupanelet): A more secure world: Our shared responsibility fra 2004 synes at afspejle en bred international enighed om fem legitimitetskriterier af generel relevans for kollektiv magtanvendelse. 299 Højniveaupanelet definerer disse minimumskriterier som følger: 300 Ved overvejelser om at bemyndige eller godkende anvendelse af militær magt, bør Sikkerhedsrådet altid uanset hvilke øvrige overvejelser det måtte tage i betragtning som minimum inddrage følgende fem grundlæggende legitimitetskriterier:

20 110 (a) Truslens alvor. Er truslen om skade mod staters eller menneskers sikkerhed af en sådan art, og tilstrækkeligt klar og alvorlig, til umiddelbart at kunne retfærdiggøre anvendelse af militær magt? I tilfælde af interne trusler, omfatter truslen så aktuelt eller overhængende folkedrab eller andre drab i stor skala, etnisk udrensning eller alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret? (b) Det rette formål. Er det klart, at det primære formål med den foreslåede militære aktion er at standse eller afværge den pågældende trussel, uanset hvilke formål eller motiver, der i øvrigt måtte indgå? (c) Sidste udvej. Er enhver ikke-militær mulighed for at imødegå den pågældende trussel blevet undersøgt, og er der rimelig grund til at tro, at sådanne midler ikke vil virke? (d) Forholdsmæssige midler. Udgør omfanget, varigheden og intensiteten af den foreslåede militære aktion det minimum, som er nødvendigt for at imødegå den pågældende trussel? (e) Afvejning af konsekvenser. Er der en rimelig chance for, at den militære aktion vil kunne imødegå den pågældende trussel, og er det sandsynligt at konsekvenserne af aktionen ikke vil være værre end konsekvenserne af passivitet? Højniveaupanelet foreslår, at disse kriterier indbygges i deklaratoriske resolutioner fra Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen, og finder det også værdifuldt, hvis medlemsstaterne ville tilslutte sig dem. 301 Generalsekretær Kofi Annan har tilsluttet sig Højniveaupanelets kriterier og anbefalet, at Sikkerhedsrådet vedtager en resolution, som både opregner de fem kriterier og tilkendegiver Rådets hensigt om at lade sig lede af dem i fremtidige overvejelser om bemyndigelse af militær magtanvendelse Kriteriernes uklarhed Det er ikke vanskeligt at tilslutte sig disse fem kriterier i deres generelle form. De er baseret på overvejelser om nødvendighed og proportionalitet, som allerede gennemsyrer folkerettens regler om selvforsvar såvel som FN-pagtens Kapitel VII om kollektive tvangsforanstaltninger. Det bør derfor være muligt at samle international støtte bag de ovennævn-

21 te kriterier. Selv om universel enighed om disse meget generelle kriterier ville tilvejebringe et nyttigt udgangspunkt, kan man ikke desto mindre spørge om, hvor meget der i så fald ville være opnået. Det virkeligt kontroversielle spørgsmål er kriteriernes konkrete indhold: Hvordan skal de anvendes på specifikke problemstillinger og i konkrete tilfælde? I så henseende er de to mest centrale kriterier formentlig også dem, som vanskeligst lader sig definere præcist: Truslens alvor tærskelkriteriet Hvornår foreligger der en trussel mod international fred og sikkerhed af en sådan karakter, nærhed og alvor, at den umiddelbart kan berettige til kollektiv anvendelse af militær magt? Hvad angår ikke-overhængende trusler, er det vanskeligt at besvare dette spørgsmål abstrakt, og det vil sandsynligvis være kontroversielt. Der er her en markant forskel mellem intervention for at standse eller afværge humanitære katastrofer og magtanvendelse for at fjerne ydre trusler mod international fred og sikkerhed. Hvad angår førstnævnte, synes der at være udbredt enighed om, at tærsklen, med Højniveaupanelets ord, er en situation med aktuelt eller overhængende folkedrab eller andre drab i stor skala, etnisk udrensning eller alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. 303 Der findes ingen tilsvarende objektiv tærskel, når det gælder ydre, ikke-overhængende trusler, herunder fra international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. 111 Sidste udvej det essentielle nødvendighedskriterium Hvornår er det rimeligt at antage, at andre midler end militær magt ikke vil virke? Hvad angår ikke-overhængende trusler, er det vanskeligt at besvare dette spørgsmål abstrakt, og det vil sandsynligvis være kontroversielt. Også her er der en markant forskel mellem intervention for at standse eller afværge humanitære katastrofer og magtanvendelse for at eliminere ydre trusler mod international fred og sikkerhed. Hvad angår førstnævnte, vil den øjeblikkelige nødvendighed af at anvende militær magt som sidste og eneste udvej formodentlig være indlysende i de fleste tilfælde, eftersom den vedtagne tærskel er en overhængende humanitær katastrofe. Den samme objektive nødsituation eksisterer ikke, når det gælder ydre, ikke-overhængende trusler, herunder fra international

22 112 terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben; her er der, per definition, tid til at undersøge ikke-militære alternativer. 304 Hvor der således internationalt er en meget høj grad af enighed 305 om betingelserne for legitim humanitær intervention, er dette ikke tilfældet, når det drejer sig om forebyggende militær magtanvendelse. Hvad angår forebyggende magtanvendelse mod ydre, ikke-overhængende trusler, herunder fra international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben, findes ingen klar definition af de to afgørende kriterier tærskelkriteriet om en tilstrækkeligt alvorlig trussel og det essentielle nødvendighedskrav om, at militær magt skal være sidste udvej. Tværtimod er der her et stort rum for skøn og dermed også uenighed og vilkårlighed. 5.3.Videreudvikling og uddybning af kriterierne Højniveaupanelet indrømmer, at: De retningslinjer, vi foreslår, vil ikke per automatik fremskaffe enige konklusioner. 306 Dette er noget af en underdrivelse. Udfordringen er derfor at videreudvikle og uddybe de fem kriterier, og især de to centrale kriterier om truslens alvor og sidste udvej, for at kunne diskutere under hvilke omstændigheder, disse betingelser kan hævdes at være opfyldt i forhold til trusler, der udgår fra international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. I denne forbindelse kan Sikkerhedsrådets hidtidige praksis (jf. Afsnit 3-4) yde nogen vejledning. 1) Alvorlig trussel Generelle overvejelser For at retfærdiggøre forebyggende anvendelse af magt må enhver trussel fra international terrorisme eller spredning af masseødelæggelsesvåben som minimum udgøre en ægte trussel mod den internationale fred og sikkerhed, forstået som i Artikel 39 og Sikkerhedsrådets praksis. Relevante elementer er i denne forbindelse truslens karakter, kilde, alvor og nærhed. Truslen må være så reel og alvorlig, at selv om retten til selvforsvar i henhold til folkeretten ikke skulle gælde, ville det være for farligt for det internationale samfund at se passivt til og vente, mens truslen bliver umiddelbar. Vigtigheden af pålidelige informationer om truslens karakter er åbenlys (Irak 2003), herunder velbegrundede skøn over sandsynlighe-

23 den for, fra en teknisk synsvinkel, at en potentiel trussel faktisk vil udvikle sig til en reel trussel. Mere komplekse/politiske faktorer vil dog ofte være relevante, så som tidligere adfærd hos regimet/gruppen, der er kilde til truslen; aggressive udtalelser fra det pågældende regime/gruppe; opfattelsen af det ansvarlige regimes/gruppes ansvarlighed i det internationale samfund ( slyngelstater ), og statens/gruppens geostrategiske position. Selv om en alvorlig trussel ofte vil omfatte krænkelse af internationale forpligtelser (jf. fx Sydafrika 1977, Irak 1991), er en overtrædelse af folkeretten ikke en nødvendig betingelse for at afgøre, at der eksisterer en alvorlig trussel (jf. fx Sikkerhedsrådets Resolution 687 om masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten). International terrorisme International terrorisme anses globalt som en alvorlig trussel mod den internationale fred og sikkerhed (jf. også Sikkerhedsrådets Resolution 1368). I nogle tilfælde kan det være kontroversielt at betegne magthandlinger som terrorisme som følge af fraværet af og uenigheden om en universel definition af begrebet terrorisme. Formentlig vil det dog i de fleste tilfælde være ukontroversielt, at internationale terrorhandlinger udgør en så alvorlig trussel, at anvendelse af militær magt kan være nødvendig som en sidste udvej, herunder mod stater, som støtter eller huser terroristerne. Risikoen for vilkårlighed er ikke stor. I vidt omfang er en terrortrussel en terrortrussel, uanset hvor den kommer fra, hvem der står bag, og hvordan den fremtræder. Imidlertid er Sikkerhedsrådets bemyndigelse af kollektiv magtanvendelse måske ikke et særligt relevant instrument i forhold til at imødegå international terrorisme. Formodentlig vil de fleste trusler fra international terrorisme først åbenbare sig, når terrorhandlinger allerede har fundet sted. I så fald må selvforsvarsretten antages at omfatte nødvendig magtanvendelse for at forebygge den fortsatte trussel om yderligere angreb, forudsat at værtsstaten er enten uvillig eller ude af stand til at fjerne truslen. Selv i fravær af tidligere angreb gælder retten til selvforsvar formentlig, hvis truslen om et terrorangreb mod en bestemt stat er overhængende (se Kapitel 3). Tænkelige trusler fra international terrorisme, som umiddelbart kan retfærdiggøre anvendelse af magt, men som ikke er dækket af retten til selvforsvar, omfatter: 113

24 114 en situation, hvor en privat (terror-)gruppe eller organisation truer med at slå til en gang i fremtiden uden at identificere nogen specifik(ke) stat(er) som mål; en situation, hvor en privat (terror-)gruppe eller organisation forsøger at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben. Eftersom der ikke er noget legitimt formål, som kan retfærdiggøre ikke-statslige aktørers anskaffelse af masseødelæggelsesvåben, kan den blotte kendsgerning, at gruppen forsøger at anskaffe sig sådanne våben, hævdes i sig selv at udgøre en trussel mod den internationale fred og sikkerhed, som berettiger til magtanvendelse som en sidste udvej. Stater og masseødelæggelsesvåben Spørgsmålet om staters besiddelse af masseødelæggelsesvåben er mere komplekst. Besiddelse af masseødelæggelsesvåben er ikke generelt forbudt efter folkeretten, selv om de fleste stater har tilsluttet sig de to konventioner, der forbyder biologiske og kemiske våben, og næsten alle stater har tilsluttet sig konventionen, der forbyder spredning af atomvåben og sigter mod fuldstændig atomafrustning. Særligt med hensyn til atomvåben er problemet, i fravær af et generelt forbud, at nogle stater besidder dem lovligt enten fordi de er oprindelige atomvåbenstater, eller fordi de ikke har tilsluttet sig NPT hvorimod andre har forpligtet sig til ikke at anskaffe dem. Situationen kompliceres yderligere derved, at hver stat frit kan trække sin deltagelse i konventionerne om masseødelæggelsesvåben tilbage. Selv om det ikke desto mindre kunne hævdes, at den blotte eksistens af masseødelæggelsesvåben i kraft af den omfattende skade og ødelæggelse, brugen af dem ville medføre udgør en trussel mod international fred og sikkerhed, er sådan et standpunkt ikke realistisk fra et politisk synspunkt. Ikke overraskende har Sikkerhedsrådet aldrig afgivet en sådan generel erklæring. Sikkerhedsrådet har derimod generelt bekræftet (Resolution 1540, 2004), at spredning af atomare, kemiske og biologiske våben udgør en trussel mod international fred og sikkerhed, og har truffet visse tvangsforanstaltninger med henblik på at forhindre spredning til ikkestatslige aktører. Den generelle erklæring synes dog også at kunne dække stater. Og det er her, at den flotte erklæring kan hævdes at blive problematisk, i det mindste i det omfang den implicerer anvendelse af militær magt som en sidste udvej.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme DE EUPÆISKE U IO ~FACT SHEET~ EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme Den 22. december 2009 (20.01) EU vedtog de første

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak. Fremsat den 18. marts 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

NYE TRUSLER OG MILITÆR MAGTANVENDELSE

NYE TRUSLER OG MILITÆR MAGTANVENDELSE NYE TRUSLER OG MILITÆR MAGTANVENDELSE DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Dansk Institut for Internationale Studier Strandgade 56, 1401 København K, Danmark Tlf: 32 69 87 87 Fax: 32 69 87 00 E-mail:

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

1. Hvad er programmet til sporing af finansiering af terrorisme?

1. Hvad er programmet til sporing af finansiering af terrorisme? GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION ~ORIENTERENDE NOTE~ Aftale mellem EU og USA om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997)

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997) Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/97/0117 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 25.6.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 179/9 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 28. maj 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 8.5.2009 Den Europæiske Unions Tidende C 106/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) UDTALELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 20. april 2009

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at:

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at: Protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.3.2008 KOM(2008) 134 endelig 2008/0055 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2005/35/EF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.2.2009 KOM(2009)81 endelig 2009/0023 (CNS) C6-0101/09 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen om,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0510/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Glenys Kinnock,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til Bilag 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=95611 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2002 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0207 (NLE) 16217/1/12 REV 1 LIMITE PUBLIC TELECOM 214 AUDIO 117 MI 730 RELEX 1040

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0063 (NLE) 14869/16 JAI 1003 FREMP 197 DROIPEN 198 COCON 28 COHOM 151 COPEN 359 EDUC 401 MIGR 205 SOC 746

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.9.2015 COM(2015) 426 final 2015/0190 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 29. januar 2002 FORELØBIG 2001/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere