MUSIKEREN KASHMIR TEMA MUSIKER-WEBSITES TEST G&L GUITARS LANDSDELSORKESTRENE MUSIK I FOLKEKIRKEN. Nr. 6 JUNI 2003

Transkript

1 MUSIKEREN Nr. 6 JUNI 2003 KASHMIR TEMA MUSIKER-WEBSITES TEST G&L GUITARS LANDSDELSORKESTRENE MUSIK I FOLKEKIRKEN

2 ER DU TIL METAL? Sennheiser indtog allerede i 1958 pole position, da de som de første introducerede et trådløst mikrofonsystem til scenebrug. Lige siden har den tyske gigant ligget i front i det stadigt mere intense race om at levere trådløse mikrofoner, som giver brugerne, det de betaler for : Kvalitet, sikkerhed og vellyd. Sennheisers og vel nok Danmarks mest populære system nogensinde er evolution wireless som er robuste, no nonsens trådløse mikrofonsæt til rimelige priser i en kvalitet uden sidestykke. Metalhus både sender og modtager Frit valg mellem flere kapsler bl.a. kondensator Frekvens responce: Hz PLL styrede frekvenser (1280 valgbare) S/N forhold: > 110 db(a) Diversity modtager Båndbredde på 32 MHz Stort, letlæseligt display Bar-graph udlæsning af AF & RF DHX low noise compandersystem Bredt tilbehørsprogram Hav 16 kanaler i luften samtidigt og vælg mellem 3 prisniveauer evolution wireless BRUGES AF HELE VERDEN OG AF DIG? Kontakt Kinovox for yderligere informationer Kinovox A/S Marielundvej Herlev Tlf.: Fax: kinovox@kinovox.dk

3 MUSIKEREN I N D H O L D Juni Kashmir Vi er blevet voksne sammen, fortæller de i Kashmir, på vej mod store koncerter i hele Skandinavien 22 Paul McCartney McCartney triumferede i Parken, MUSIKEREN var med til lydprøve 10 Konservatorierne Musikkens dag diplomafgangskoncerter 11 Musikkens Hus Fantastisk projekt for Nordjylland 30 ArtLab Spændende og dynamisk, siger Kulturminister Brian Mikkelsen om DMF s kursuscenter. Undersøgelse dokumenterer gode resultater koncerter om året Folkekirken er arbejdsgiver for 1000 professionelle musikere 26 Landsdelsorkestrene Økonomisk løft til børne- og ungdomsarbejde 34 Færøerne International opmærksomhed for unge færøske talenter I HVERT NUMMER Kort Nyt...4 Formanden skriver...6 Nyudgivelser...32 Faglige sider...36 Navne...38 Spørgsmål & svar...45 Stillingsannoncer...52 Medlemsannoncer...56 Rubrikannoncer...57 Redaktøren skriver TEST Billy Cross tester fire G&L guitarer

4 KORT NYT 2 mio. til Midem 2004 Kulturminister Brian Mikkelsen meddeler at regeringen bevilger 2 mio. kroner til en stor dansk satsning ved den internationale musikbranche-messe Midem i Cannes i januar Det sker i sammenhæng med at kulturministeren har udråbt 2003 til musikkens år. Med kulturministerens bevilling kan MIC nu gå ind i seriøse forhandlinger om den prestigefyldte åbningsaften. Her har det arrangerende land alle de internationale messedeltageres fulde opmærksomhed da åbningsarrangementet er en begivenhed hvor alle deltagere er til stede, udtaler MIC s direktør Birgit Bergholt. KODA er utilfreds På KODA s generalforsamling tirsdag den 29. april 2003 vedtog de tilstedeværende medlemmer følgende resolution: Udlånet af musik-cd er er i de senere år steget med raketfart. Mens udlånet af bøger i perioden er faldet med 18,2 procent, så er udlånet af musik-cd er steget med 35,3 procent. Det blev til hele 10,3 mio. udlån af musik-cd er mv. på biblioteker (inkl. fornyelser) i Til sammenligning blev der i 2002 solgt ca. 12,2 mio. originale musik-cd er. Der er fra 2000 til 2002 tale om næsten af halvering; fra 20,3 mio. til 12,2 mio. Udviklingen skyldes ikke mindst at den nye bibliotekslovgivning har gjort det obligatorisk for bibliotekerne at stille musik-cd er til rådighed for befolkningen. Når biblioteksudlån af musikcd er udgør en væsentlig del af musikforbruget, så burde det være en selvfølge at musikrettighedshaverne ikke har nogen ret til forhandling. Men det er ikke tilfældet i dag hvor musikrettighedshaverne ikke har nogen ret - Nu kan MIC gå i seriøse forhandlinger om Midems åbningsaften, siger Birgit Bergholt til forhandling og alene må tage til takke med en beskeden - og nu nedskåret - bibliotekspulje. En anden urimelighed er at det p.t. er tilladt at kopiere musikcd er som eksempelvis er lånt på biblioteket. Et forhold som ikke bare er helt uforståeligt for musikkens skabere - men i allerhøjeste grad også er uforståeligt for almindelige borgere. En undersøgelse udarbejdet i samarbejde mellem musikrettighedshaverne og Kulturministeriet af AC Nielsen/AIM A/S viser at 27 pct. af bibliotekslånerne oftest laver kopier af de lånte musik-cd er, og dermed er biblioteksudlånet en væsentlig kilde til den store privatkopiering. Kulturministeren har udtrykt stor forståelse for at der bør ske ændringer. Der er dog desværre grund til at dryppe malurt i bægeret: Kulturministeren mener at spørgsmålet bør sammenkædes med den evaluering af biblioteksloven som skal finde sted til efteråret. Dette indebærer at der ikke kommer til at ske noget foreløbigt. I betragtning af at biblioteksudlånet eskalerer voldsomt, at der allerede er gennemført en nedskæring på 15 pct. i biblioteksvederlaget til musikkens folk og at kopieringsproblemet vokser sig stadigt større, så er det ikke godt nok. Og når det nu lader til at den kommende ændring af privatkopieringsordningen med stor sandsynlighed langt fra kommer musikrettighedshavernes ønsker i møde, så må ministeren forstå at det er nødvendigt med sammenhæng i tingene. Såfremt balancen skal holdes, så må tingene nødvendigvis følges ad. Elektronisk musik Det Jyske Musikkonservatorium i Århus er udnævnt af Kulturministeriet til at være et nationalt kompetencecenter for elektronisk musik. Wayne Siegel - hidtil DIEMs direktør - bliver nu ansat som professor i elektronisk musik ved konservatoriet. Topdanmark støtter pianist Wayne Siegel ansættes som professor i elektronisk musik ved Det Jyske Musikkonservatorium Danmarks mest lovende unge klassiske musiker den konservatoriestuderende Bruno d Espiney, København, får nu økonomisk mulighed for at udvikle sit talent yderligere. Topdanmark Fonden har tildelt den 21-årige pianist kr. så han kan fortsætte sine studier hos en musik-professor i Norge. Det er et indlysende talent og engagement hos den unge pianist som har fået Topdanmark Fonden til at støtte ham. Radiohuset rockede Skal man udgive, skal det være fordi man ikke kan lade være. Ordene stammer fra musiker, sangskriver og indehaver af Auditorium Records, Nikolaj Nørlund, og blev fremsat under en af de interessante paneldiskussioner som var med til at danne ramme om DR s arrangement Radiohuset Rocker - DR s uafhængig- Bruno d Espiney får nu økonomisk mulighed for at udvikle sit talent yderligere med klaverundervisning i udlandet FOTO: CLAUS BOESEN / MEDIA PRESS 4 MUSIKEREN

5 KORT NYT hedsdag for den Danske Rock, lørdag den 26. april. En lang række af de nye og spændende navne stillede op til showcases eller til korte koncerter foran et engageret publikum i 3 forskellige studier. Musikken blev bragt direkte på P3 fra kl. 19 og frem til midnat. Omkring 1000 mennesker, heraf 800 betalende gæster, var med til at forvandle Radiohusets gange og studier til et levende inferno af lyd, lys, meninger og spørgsmål. Fremmødet var ifølge P3 s musikchef, Eik Frederiksen, over al forventning. Deltagerne i paneldebatterne bestod af pladeselskabsfolk, musikere, mediefolk, spilllestedsbookere og A&R-repræsentanter. Indlæggene fokuserede på vækstlaget og undergrunden i den hjemlige rockmusik, og der var enighed om at talentmassen bestemt er til stede og at der fortsat skrives en masse gode sange. Problemet er desværre at der udgives omkring 1500 cd er om året, hvoraf mange er selvfinansierede. Af dem er det kun en brøkdel som for alvor når ud til købernes bevidsthed. Spillestedsejerne, især de regionale, sveder årligt over flere hundrede tilsendte demoer og føler sig ofte nødsaget til at satse på det sikre. Den generelle besked til up and coming bands var derfor klar; fokuser på den gode historie, vær selvkritisk med det I sender ud, skab et visuelt image som passer til musikken, byg en succes op i jeres lokalområde og vær mere end almindeligt klar med live-materialet når chancen byder sig! - Dagen var ikke en alibimanøvre, men derimod et fremragende initiativ, og det er vigtigt en gang imellem at kunne grave sig længere ned end vi kan til dagligt. Det er også vigtigt at spille det kendte overfor det ukendte, men vi er ikke kun en rockkanal. Vi er også til for R&B, Dance og andre genrer. Vi bedømmer om musikken er egnet til radiobrug, men Radiohuset rockede den 26. april - her er det Racing Ape på scenen derfor kan den selvfølgelig godt indeholde andre kvaliteter. Vi har med Radiohuset rocker valgt at sætte fokus på nogle ting jeg ikke synes vi får kredit nok for til daglig, siger DR P3 s musikchef, Eik Frederiksen, til MUSIKEREN. Han tilføjer at Ugens Uundgåelige også tæller kunstnere som endnu ikke har fået en pladekontrakt og at det er muligt at præsentere sin musik for Playlist-udvalget. Dette gør man ved at henvende sig til Morten Rendholdt i DR s musikbibliotek på mail-adressen mor@dr.dk. Man bliver skrevet på en venteliste og får på selve dagen 10 minutter til at præsentere sin musik og en hurtig feedback fra udvalgets medlemmer. Ordningen kan bruges af både pladeselskaber, musikere og deres eventuelle promovere. THOMAS VILHELM Salmebogen på cd Den nye danske salmebog vil pinsedag i år blive taget i brug i alle landets kirker, og næsten samtidig fejrer Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer at det er 100 år siden loven om menighedsråd blev vedtaget. Landsforeningen har derfor besluttet at markere sammenfaldet af disse to begivenheder med et stort projekt: en cd-udgivelse med en samlet indspilning af de 791 salmer i Den Danske Salmebog. Alle salmemelodier bliver nyindspillet med anerkendte organister, sangere og musikere fra hele landet, og i alt kommer udgivelsen til at omfatte ca. 55 cd er. DMF ere flittige IT-brugere Af MUSIKERENS seneste læserundersøgelse fremgår det, at mere end 90% af DMF-medlemmerne har adgang til Internettet (landsgennemsnittet er iflg. Danmarks Statistik ca 75%) og at 70% af musikerne bruger nettet dagligt (mens landsgennemsnittet her er 42%). Cirka 2000 DMF-medlemmer får allerede et forspring med MUSI- KERENS e-nyt, som man gratis kan tilmelde sig på Top 5 websites Top 5 over de mest benyttede websites og nyhedsbreve ifølge MUSIKERENs markedsanalyse: Websites: Nyhedsbreve: MUSIKERENS e-nyt, tilmelding på MIC nyhedsbrev, tilmelding på MIC presseklip, tilmelding på KUM - nyheder på e-post, tilmelding på Exart, tilmelding på FOTO: AGNETE SCHLICHTKRULL MUSIKEREN 5

6 FORMANDEN SKRIVER DEN RYTMISKE MUSIK & PLADEBRANCHEN Det er et paradoks at musik spiller en kæmperolle i det danske samfund, at der laves musik som aldrig før, at der udkommer flere og flere cd er, men at der samtidig sker et fald i salget af cd er i Danmark. Man sir med rette at pladebranchen er i krise. Hvad kan man gøre for at fremme at musikken i dette tilfælde cd en kommer ud til et publikum? Rytmisk musik omfatter i al sin bredde verdensmusik, folkemusik, rockmusik, hiphop, jazz, electronica, m.m. ja, alt imellem disse musikformer og en masse udenfor. Musikdelen af det kommende kunstråd må forholde sig til spørgsmålet bl.a. det faktum at en masse god musik ikke når sin slutbruger eller sin køber. Alle ved at det er problematisk at gribe ind og indføre støtte i et princippet liberalt erhverv, men alle ved også at problemet næppe løser sig uden en eller anden form for påvirkning. En støtte til musikken må som udgangspunkt være støtte til kvalitet, ligesom man har sat kvalitetskrav som støtteparameter i Brugen af vækstfremmere indenfor musikområdet skal øges og intensiveres andre dele af kunstpolitikken. Det bør endvidere være muligt at støtte der, hvor der er et godt samspil mellem erhvervs- og kulturpolitikken. Man ynder ofte at sige at god kunst godt kan være en god forretning. Her er det måske vigtigt at gøre sig klart at fordi noget er en god forretning, behøver det ikke være god kunst. Hvad skal fokus være for støtten? Megen produktion er i dag rent teknisk blevet lettere og billigere. Der hvor det gælder at komme med en indsats, må derfor bl.a. være i branding, markedsføring, som måske skal indledes med egentlige markedsanalyser. Det kan også være at der skal laves projekter i ind-og udland som er pilotprojekter i egentlig markedsudvikling. Hvem skal gøre alt dette? Traditionen i dansk musikliv er samarbejde, og selvom vi både taler om forretning og kunstpolitik, så er det vigtigt at alle parter alt efter projekternes karakter finder sammen i samarbejder, uanset om det er IFPI-selskaber eller nye, små uafhængige pladeselskaber, om det drejer sig om genreorganisationer, om det er Musikinformationscentret eller om det er udenrigsministeriets eksportråd. Og hvor retter man så energien hen? Ja, det må afhænge af sammenhængen, men det er klart at musikmesser i ind- og udland er ét logisk sted at føre sig frem. Ligesom det store udbud af musikfestivaler hjemme (læs Roskilde Festival m.fl.) og i udlandet er naturlige steder at præsentere sine samarbejder. Genreorganisationerne i dansk musikliv har igennem årene opbygget omfattende netværk i ud- og indland som også skal udnyttes. Hvem skal så have støtten? Ja, der skal kunne gives støtte til enkeltproduktioner af cd er eller musikfiler. Der skal kunne gives støtte til producenter der forfølger en dansk kvalitetslinje. Der skal kunne gives støtte til pilot-og udviklingsprojekter. Hvad skal være fokus for støtten? det skal musikken, og det vil med andre ord sige at brugen af vækstfremmere indenfor musikområdet skal øges og intensiveres danske talenter skal hjælpes, udgivelser der retter sig mod bestemte markeder i udlandet, skal støttes og der skal i sammenhæng med disse støtteindsatser etableres en sammenhæng til turnévirksomhed i udlandet. Hvad siger EU til alt dette? Det er en kendt sag at EU ikke bryder sig om at der sker konkurrenceforvridning. På et område har man dog gjort en undtagelse igennem adskillige år, nemlig på filmens område. Det gør man fordi man er blevet enige om at holde filmen fri. En lignende enighed eksisterer ikke på musikkens område, men det bør den danske kulturminister selvfølgelig fremme i samarbejde med sine EU-kolleger. Så mangler jeg kun svar på spørgsmålet: Hvor skal støtten komme fra? Svar følger!. Anders Laursen 6 MUSIKEREN

7

8 Det danske band Kashmir er efter mere end 12 år nået til et højdepunkt i deres indbyrdes samarbejde. De har de sidste fire år arbejdet hen imod fjerde album, Zitilites, som allerede har solgt eksemplarer trods pladebranchens stejlt nedadgående salgskurver. Ydermere har de optaget et fjerde medlem i bandet. Det kører for dem, og nu er de klar til at gøre det de har det allerbedst med: spille live! Af Lasse Fischer og Morten Steen Nielsen vi er Cover artwork fra Zitilites albummet FANS AF HINANDEN D et er den mest Kashmirske plade vi indtil nu har lavet! Forsanger, guitarist og sangskriver Kasper Eistrup og bassist Mads Tunebjerg er ikke i tvivl om at Zitilites (udtales: City Lights) er den plade som bandet selv har været mest involveret i på alle niveauer, lige fra de første optagelser i deres eget nye studie Petite Machine. I studiet er sangene ofte blevet leget frem eller sat sammen som byggeklodser samt produceret undervejs af bandet selv. Også cover artwork er udtænkt af bandet og malet af Eistrup med akryl oven på fotos. Zitilites er den længe ventede opfølger til deres roste The Good Life som solgte mere end og indbragte dem seks Danish Music Awards i Men hvordan følger man op på en sådan succes? Det var svært for trioen, som foruden Tunebjerg og Eistrup inkluderer trommeslager Asger Techau, at få taget de første spadestik til deres næste album. Det er ofte de første gode numre man laver i en proces der stikker en retning ud. Men at nå dertil med Zitilites var, ifølge Kasper, noget af en kamp: En skriveblokering er ofte et hint om at man skal skifte kurs. At man skal finde en ny arbejdsmetode. Som sagt så gjort. Kashmir byggede et kombineret øvelokale og studie, og kastede sig herefter ud i en proces der varede et års tid. Det var først da de kunne udelukke alt tidspres og forventninger at de kunne komme i gang og spontaniteten kunne blomstre. Vi ved ikke meget om studieteknik og hvordan man miker instrumenterne op, så det har meget været noget med at prøve sig frem. Kasper er bandets tvivler Kasper er bandets tvivler. Måske derfor har Kashmir heller ikke et stort lager af færdige sange liggende klar forud for hver ny pladeindspilning. De sange der bliver ved med at vende tilbage i sangskriverfasen, er de sange der overlever og bliver færdige. Zitilites tog 4 år at lave og blev til 14 sange. Den lange tid skyldtes især jagten på den rigtige arbejdsproces. Efterfølgende har Kashmir også været påpasselige med at begrænse efterarbejdet til et minimum for netop at bevare det spontane udtryk. Nu et er vigtigt. Sangens gnist må ikke tabes i en overproduktion og i et hav af teknologiens mange muligheder. Det skal være simpelt og enkelt. Den daglige kontortid Vi kender hinanden rigtigt godt. Jeg mener at vores samarbejde er nået et højdepunkt, og jeg føler at vi ikke nogensinde før har haft det så godt sammen som nu, bekender Mads og fortsætter: Vi er blevet bedre til at MUSIKVEJVISEREN Musik der ifølge Kashmir peger fremad: Sigur Rós Bonnie Prince Billy Daniel Johnson Yo La Tingo Stephen Merrit Cat Power Flaming Lips lytte til hinanden og tackle konflikter, og vi er ligesom ved at anerkende det faktum at vi som udgangspunkt er fans af hinanden. Kashmirs kobberbryllup nærmer sig hastigt, og man fornemmer klart at bandet har været sammen i 12 års tid. Måske en slags broderskab, hvor i hvert fald Mads og Kasper betegner hinanden som bedste venner. Mads sidder ofte og fortæller om Kasper - hvad han gør og har af interesser - mens Kasper sidder ved siden af ham og nikker med. Vi er blevet voksne med hinanden på en god måde, konstaterer Mads. Det kommer også til udtryk i arbejdsprocessen hvor de lange indspilningsnætter, der før i tiden vendte op og ned på døgnet, blev skiftet ud med den daglige kontortid fra kl. 11 (om morgenen ) til 18, 19, 20 stykker. Således kunne de opretholde et liv sammen med kærester og venner der ikke nødvendigvis sov til klokken 3 om eftermiddagen. Men udover denne indspilningsperiode, er der ifølge Kasper ikke nogen typisk Kashmir-hverdag; Det er det der er så forunderligt, så dejligt og sommetider så besværligt ved det som vi gør. El Bastolon Når et rockband har så tæt et sammenhold som Kashmir, opstår ofte en egen humor kombineret med et eget sprog. Et par eksempler fra den Kashmirske ordbog kunne være at være grefen. Grefen betyder at være bedrevidende på et meget ringe grundlag. Og i deres sprogunivers kan et bandmedlem også blive udnævnt til noget så flot 8 MUSIKEREN

9 som El Bastolon - og en hurtig søgning på google fører til absolut intet, så der er her tale om unik Kashmirsk. Kasper og Mads forklarer at El Bastolon er en slags titel og faktisk en kroning af et bandmedlem der skal til at indspille sin melodilinje, sit spor eller på anden måde være i fokus. Vedkommende vil med stor respekt blive selve El Bastolon og være den der har ordet. Frihed Trioen Kashmir er i løbet af Zitilites-processen vokset til en kvartet med inkorporeringen af den svenske tangentspiller Henrik Lindstrand i bandet. Lindstrand er dog også gået hen og blevet Kashmirs George Martin [Beatles producer, red.] da han via sin musikalsk skolede baggrund tilfører musikken nye elementer. Og via sin strukturerede tilgang til arbejdet sørger denne method man også for at tingene bliver gjort. Han er en af årsagerne til at vi er endt hvor vi er med vores nye plade, fortæller Kasper, mens Mads supplerer: Han har en masse erfaringer at trække på fra sin akademiske baggrund. Han har spillet en masse jazz og har generelt spillet med en hel masse folk, så han er rimelig bred hvad det angår, hvor vi kommer et andet sted fra. Han tilfører noget, og vi tilfører noget andet, og så mødes vi et eller andet forunderligt sted i midten. Det var i hvert fald sjovt efter mere end 10 år som band at sige: Lad os lige tage en ekstra mand med. Nysgerrigheden er således på alle niveauer en drivende kraft for bandet og når man konstant søger nye og ukendte veje, er det vigtigt at få den nødvendige frihed til at udforske mulighederne. Kasper og Mads roser derfor deres pladeselskab Sony for at give dem frie hænder til at lave hvad de vil. De har kunnet bevare deres kunstneriske integritet, og det er altafgørende for Kashmir. Kashmir føler sig som en privilegeret del af den gamle skole inden for pladeselskabsvirksomhed hvor et band får lov til at udvikle sig og vokse sig store, modsat i dag hvor mange pladeselskaber kræver et hit og en færdigt defineret attitude fra dag 1. En udvikling som de absolut ikke finder frugtbar for hverken musikken eller musikbranchen, der som følge heraf selv er skyld i en stor del af den nuværende krise. Udlandet er et must Det næste skridt og ambitionen for Kashmir er at få mere fodfæste i udlandet. Kashmir spiller allerede for fulde huse i Skandinavien, og begynder at få hul på det øvrige Europa. Men pladesalget er også vigtigt, så her stiller bandet kontante krav til pladeselskabet om at gøre en indsats internationalt for at få deres seneste udgivelse spredt til søsterselskaberne. Med 12 års erfaring, et solidt album, Kasper Eistrup en international sound og stor interesse og airplay på fx MTV, skulle det heller ikke være umuligt at slå igennem uden for Danmark. Men først og fremmest glæder Kashmir sig nu til at komme ud og præsentere sig live på de store scener, og der er helt sikkert noget KASHMIR GREJ at glæde sig til. Efter en tur omkring Sverige, Norge, Finland og Holland og et par danske indendørsscener, går det løs når Kashmir over sommeren vælter teltene på festivalerne i Nibe, Roskilde, Midtfyn og Skanderborg. Og mon ikke Kasper er El Bastolon! ASGER 24" Stortromme, 14" Lilletromme, 12" Racktam, 16" Gulvtam, 18" Gulvtam, Premier stativer og pedal, 14" Zildjian Constantinobel HiHat, 18" Zildjian K Custom mediumthin crash, 19" Zildjian K Custom mediumthin crash, 22" Zildjian K Ride, Vater 5b trommestikker, Alesis D-5 Triggermodul MADS Ampeg SWT II Amp + Kabinet, Sensakobe X-2/X-4, Fender Jazzbas (1969), Rickenbacker (1974), Big Muff Fuzz, MXR Distortion+, Roland Juno 60 KASPER Vox AC30, Fender Bassman, Gibson ES335, Fernandes Tele Big Derek Sustaniac pickup/fat Ass Acoustic simulator, Fender Tele Deluxe (1973), Fender Tele Custom (1973), Fender Bronco (1977), Guild Acoustic, Gibson Hummingbird (1966), T-Rex Mac 1 med board, T-Rex Distortion, Big Muff U.S.A., Rat Distortion, Boss Delay, Boss Reverb RV3, Boss Reverb RV5, Electro Harmonix Electric Mistress, Electro Harmonix Memory Man, MXR Compressor samt Micro Amp, Sennheiser Evolution Wireless HENRIK Motherkeyboard: EMU E4K, Clavinet D6, Fender Rhodes, Korg CX-3, Yamaha Glockenspiel, Roland Juno 60, Roland JX-8P, Roland XV-5050, Akai S5000 Sampler, Hughes & Kettner Rotosphere Leslie Simulator, Rat Distortion, Mudhoney T-Rex, Line-6 Delay, Boss Reverb, Boss Tremolo, Digitech Whammy-3, Alesis Midiverb, Simply Dangerous, Jerry Jones Neptun Baritone Guitar, Fender Tele Deluxe (1973), Fernandes Surf Demon, Electro Harmonix Holy Grail, MXR Compressor, Fender Concert Amp, Sennheiser Evolution Wireless FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN MUSIKEREN 9

10 FULD KNALD PÅ MUSIKKENS DAG Tirsdag d. 29. april Over 600 konservatoriestuderende spillede dagen lang koncerter i konservatoriebyerne, hvor der bl.a. var musik på banegårde, hospitaler, lufthavne, asylcentre, plejehjem, børnehaver, arbejdspladser, storcentre og gader og stræder. Der var fuld knald på i alle konservatoriebyer, og der blev i den forberedende fase arbejdet hårdt og intenst lige indtil selve dagen; når man ikke sådan lige er vant til at arrangere begivenheder af Opera til folket! landsdækkende karakter, kan det føles temmelig overvældende pludselig at stå med sponsorkontrakter, spilleaftaler og polititilladelser i rigt mål samtidig med at man skal ordne tusind praktiske småting OG se godt ud på tv! Men vi gjorde det igen i år! Vi nåede ud til hele Danmark med vores glade toner, og stemningen var i top allerede fra den årle morgen hvor vi lagde ud med morgensang ved rådhusene sammen med byrådspolitikere og andet godtfolk. Alle de medvirkende ofrede sig for sagen: Folk kørte rundt, pakkede ud, stillede op og ikke mindst fyrede den af så man som medarrangør var lige ved at få en klump i halsen! Det var tydeligt at mærke hvordan den fælles kampånd gavnede indadtil og at den spilleglæde, som den affødte, skinnede igennem i alle koncerter. Det er bare dejligt at spille for folk, og dagen igennem væltede det ind med anekdoter og sjove oplevelser fra de mange koncerter. Gennem hele planlægningsfasen har vi snakket frem og tilbage om alle de dejlige ting musikken kan udrette: Den bidrager til refleksion og personlig udvikling, skaber koncentration, danner fællesskab i mange forskellige sammenhænge og går over landegrænser, personlige grænser, ideologiske grænser og genremæssige grænser. Af Ole Bartholin Kiilerich Formand for De Konservatoriestuderendes Landsråd, DKL Det er store ord på papiret, men så meget desto større var det at opleve musikkens egenskaber i virkeligheden: Den lille dreng der stopper op sammen med sin mor og dybt koncentreret lytter til en marimbas bløde toner; byrådspolitikeren der nærmest forbløffet udtrykker glæde over igennem sangen at have indgået i en art fællesskab med nogen han til daglig er dybt uenig med; nydanskere der uden tøven kommer hen og falder i snak med studerende fordi musikken på én eller anden måde legaliserer det - og sådan kunne jeg blive ved! Med andre ord: Det budskab vi ville ud med, slog igennem med en kraft der næsten kom bag på os selv! Dagen var en ubetinget succes! Spørgsmålet, der melder sig efter to års succes, er naturligvis: Kan vi blive ved på samme måde? Eller er det måske på tide at tænke større? Hvad med om alle musikkens aktører gik sammen og lavede en national musikdag à la Frankrigs Fête de Musique? En dag hvor alle der har noget med musik at gøre, er på banen. I en tid der er mere og mere domineret af elektronisk musik og piratkopier, er der al mulig grund til at stå sammen og vise hvad den levende musik kan! DIPLOMAFGANGSKONCERTER PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Koncerterne afholdes på Holmen onsdag d. 4 juni, tirsdag d. 10. juni, onsdag d. 11. juni og torsdag d. 12. juni PROGRAM FOR DIPLOM-AFGANGSKONCERTERNE ONSDAG 4. JUNI: Koncertsalen François Bahu (Pno) Akustisk jazz / Akvariet Hampus Melin (Dr) Free jazz Koncertsalen Daniel Fridell (Pno) Akvariet Jesper Uno Kofoed (Dr) Jazz og groovy soul / Koncertsalen Carsten Skov Nielsen (Vib) 60er agent-filmmusik Akvariet Thomas Dinesen (Dr) Pop/rock, country og rockabilly TIRSDAG 10. JUNI: Akvariet Søren Nørup Christiansen (Gui) Koncertsalen Maj-Britt Madsen (Voc) Pop/rock / Akvariet Mikkel Engell (Gui) Scubajazz Koncertsalen Louise Støjberg Rauff (Voc) Rock, country og støj ONSDAG 11. JUNI: Akvariet Oliver Hoiness (Gui) Garagerock, elektronika og gogodans Koncertsalen Thorbjørn Risager (Voc) Rhythm & blues Akvariet Mads Kjølby Olesen (Gui) Nujazz og boksekamp Koncertsalen Marie Fisker Daugbjerg (Voc) Contryinspiret rock Akvariet Fabrizio Mandolini (Sax) Jazz (NB! Bliver 36 år samme dag!) Koncertsalen Astrid Nora Lössel (Voc) Heavy pop med rock og soul / TORSDAG 12. JUNI: Koncertsalen Kasper Wagner (Sax) Post bop Akvariet Mikkel Nielsen (Bas) Skæv pop Koncertsalen Thomas Edinger (Sax) Pop/soul og R&B Akvariet Morten Ankarfeldt (Bas) Jazz tilsat funk og pop Koncertsalen Raul Sööt (Sax) Hård jazz 10 MUSIKEREN

11 Den største del af finansieringen til det nye musikhus er på plads. Der skal dog samles yderligere 50 mio. ind i private midler MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND Med tanken om at forene og udvikle musiklivet i Aalborg er en stor indsamling til et nyt musikhus nu i fuld gang. Vi har spurgt Hanne Elkjær, formand for DMF i Aalborg, om hvad hun tror det kommer til at betyde for det nordjyske musikliv Af Bettina Graae Scenen er allerede sat; et stort musikhus på havnefronten i Aalborg. Ideen med projektet er at få et hus der kan rumme Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Universitets musiske og designmæssige uddannelser samt Aalborg Symfoniorkester. Og at skabe et kreativt miljø hvor musikken er i fokus og musikerne kan inspirere, hjælpe og inspirere hinanden. Behovet har været til stede i mange år set fra både kultur- og erhvervslivets synspunkt, fortæller Hanne Elkjær og fortsætter; Nordjyderne har ventet meget længe på at det skulle ske. Jeg synes godt vi kan være stolte af at et så flot stykke arkitektur er blevet valgt som vinderprojektet; en bygning som jeg helt sikkert tror bliver værd at rejse efter. Beliggenheden er rigtig god, centralt i byen, og kan meget vel gå hen at blive omdrejningspunktet for det nordjyske kulturliv. Dernæst er der lagt vægt på akustisk kvalitet, hvilket naturligvis gør mig rigtig glad. Symfonisk koncertsal Arkitektgruppen COOP HIM- MELB(L)AU, som vandt arkitektkonkurrencen om design af huset, har valgt at designe et hus med et stort glastag over en vinkelformet foyer der sammenkæder de tre afsnit: musikhusdelen, undervisningsdelen og delen til Musikterapi samt Arkitektur & Design (uddannelserne fra Aalborg Universitet, red). Koncertsalen som er det centrale element i bygningen, bygget til symfonisk musik har en akustik omtrent som Musikverein Saal i Wien. Tanken er at salen skal huse Aalborg Symfoniorkester, men også at den skal kunne benyttes af Danmarks Radios Symfoniorkester, Det Kgl. Kapel, andre landsdelsorkestre samt udenlandske symfoniorkestre på turné. Der vil også være fine muligheder for lokale arrangementer med amatørorkestre, kor, foreningsaktiviteter mv. Bedre vilkår Hanne Elkjær mener at det nye musikhus vil forbedre vilkårene og mulighederne for Aalborg Symfoniorkester væsentligt: De forhold som orkesteret har været underlagt i så mange år har ikke været optimale. Med det nye hus får de deres eget sted. For det første skal de ikke flytte hver gang der skal spilles koncert, hvilket jo altid giver visse Hanne Elkjær ulemper både Musikhuset bliver rent fysisk, men primært for symfoniorkestret, også musikalsk. Den akustik som konservatoriet og det nye hus universitetet kommer til at rumme skulle gerne give orkestret optimale betingelser. Det vil udvikle orkestret klangligt og give mulighed for at kunne tiltrække de store solistiske navne. Akustik for klassisk musik Det er målet at musikhuset med dets centrale placering på havnekajen i Aalborg skal blive et kulturelt mødested for byens musikere og øvrige borgere. Men hvad vil det egentlig komme til at betyde for musikere og musiklivet i byen? Det er svært at sige! Den konstellation hvor både konservatoriet og universitetet er repræsenteret vil blive lidt af en prøveballon. De to uddannelser ved på nuværende tidspunkt ikke så meget om hinandens uddannelser. Det er mit håb at det vil gå rigtig godt og at de vil udnytte hinandens viden via et stort samarbejde. Det vil være med til at udvikle det Nordjyske kulturliv, siger Hanne Elkjær og fortsætter: Det ligger selvfølgelig helt fast at huset primært bliver for symfoniorkestret, konservatoriet og universitetets musiklinie. Akustikken i koncertsalen skabes til den klassiske musik. Det kan måske komme til at give lidt sværdslag i de rytmiske lag. Mange aktører har budt ind på en plads i huset, men ingen ved endnu hvad det ellers skal indeholde. Snakken er ivrigt i gang, og jeg synes det bliver spændende at se hvordan det vil blive grebet an når den tid kommer. Mange stillinger skal besættes, og den daglige drift af huset får stor indflydelse på kulturlivet, slutter Hanne Elkjær. HVIS DU VIL VIDE MERE MUSIKEREN 11

12 5000 KONCERTER OM ÅRET Folkekirken er en af de største arbejdspladser i dansk musikliv børn og unge synger i kirkekor professionelle, uddannede musikere har arbejde i folkekirken Af Henrik Strube Levende musik spiller en stor rolle i folkekirken. I runde tal beskæftiger de ca folkekirker ca uddannede musikere, altså flere end i de fem Landsdelsorkestre tilsammen. Aktiviteterne indbefatter ca børn og unge i kirkekorene. Det peger meget håndfast på Folkekirkens rolle i de lokale musikmiljøer. Korene beskæftiger sig med rytmisk musik, f.eks. gospel, men overvejende med klassisk musik. For mange børn og unge er vi den første og måske eneste berøringsflade med klassisk musik, siger Anders Thorup, næstformand i Foreningen af Præliminære Organister (FPO). Der er to hovedfag: orgelspil og korledelse. Et tredje felt, hvor kirkemusikerne spiller en vigtig rolle i musiklivet over hele landet, er som koncertarrangører. Vi er helt ubetinget landets største koncertgiver, siger Anders Thorup. Enhver kirke med respekt for sig selv har i det mindste en julekoncert og en sommerkoncert. Og mange større bykirker har hele koncertserier. På årsbasis regner vi med at afholde ca koncerter. For de professionelle musikere, der lever af at give koncerter, er kirken et af deres vigtigste markeder. MUSIKEREN: Hvem finansierer koncerterne? Anders Thorup: Det gør Menighedsrådene, dvs. de finansieres over kirkeskatten. M: Hvad er jeres problemer? AT: Hvis vi tager dem med den højeste uddannelse, så er den ringe tilgang til organistuddannelsen et problem. På landsbasis blev der i år kun optaget to ansøgere ud af omkring fem-seks ansøgere. Ti-femten går på pension om året, så vi skal ikke mange år frem før det bliver et problem. M: Er det ikke endnu et resultat af kirkens manglende evne til at tiltrække mennesker i det moderne Danmark? AT: Jeg tror det er på tide at få en debat om Folkekirken. Der er nogle strukturer, der ikke passer til det moderne samfund. M: Hvordan skulle det blive bedre, hvis man havde større enheder? AT: Det er et problem, at der i mange af landets kirker ikke er muligt at oprette brugbare stillinger for musikere. Flere kirker kunne måske godt ansætte én organist, men det kræver samarbejde mellem sognene. Og så skal nogen slagte hellige køer: Alle kan ikke holde gudstjeneste kl. 10 om formiddagen. Det skal løses for at få det til at fungere. Det er de små stillinger, der er svære at få besat. Større enheder ville give bedre muligheder for fuldtidsstillinger. M: Hvordan kan man være fuldtidsansat når der kun er gudstjenester i weekenderne? AT: Det er et meget typisk spørgsmål. Der er en stor del af vores arbejde, som er usynligt for den almindelige borger. I min egen fuldtidsstilling svarer de tjenester jeg har om søndagen til en fjerdedel af mit arbejde. Så har Anders Thorup, næstformand i FPO: Kirken er landets største koncertarrangør jeg to kor ved kirken. Der er prøver med dem to gange om ugen samt koncerter. Det er en anden fjerdedel. Jeg har tillige forpligtelse til at arrangere koncerter ved kirken jeg skal lave syv om året hvor jeg enten selv skal spille eller booke andre kunstnere. Og så er der det løse, hvor man spiller på plejehjem, bryllupper, begravelser, menighedsmøder, konfirmandundervisning. Vi har seksdagesuge. Det er der ikke mange der har i det moderne samfund. Der er møder og arrangementer på alle tider af døgnet. Og en stor del af arbejdet er naturligvis også at holde sine kvalifikationer ved lige dvs. at øve. M: Hvad tjener en organist? AT: Nogle af os er tjenestemænd, men det er en uddøende race. De konservatorieuddannede tjener ca. det samme som en gymnasielærer. Mellemgruppens lønninger kan sammenlignes med folkeskolelærernes og sygeplejerskernes. M: Har vi et fødekædeproblem for organister? AT: Ja. For de højest uddannede er det til at tage og føle på. Det er en klar tendens at der er katastrofalt få ansøgere til konservatorierne. For de tre kirkemusikskoler i Løgumkloster, Vestervig og Roskilde har der hidtil ikke været de store problemer med ansøgere. Kirkemusikskolerne søges typisk af mennesker der er HVIS DU VIL VIDE MERE folkeskolelærere eller andet, som kunne tænke sig at arbejde som kirkeorganister. Kirkemusikskolerne tiltrækker voksne mennesker med en anden uddannelse bag sig. Men der sker i øjeblikket problematiske økonomiske nedskæringer på kirkeskolerne. Det vil blive et problem i en overskuelig fremtid. ORGANISTERNES ORGANISATIONER Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) Består af: Konservatorieuddannede organister. Uddannelse: Konservatorierne Sorterer under: Kirkeministeriet arbejdspladser: De store kirker og købstadskirkerne Medlemstal: 500 Formand: Karsten Jensen Dansk Kirkemusiker Forening Består af: Landsbyorganiststillingerne Uddannelse; Der er ingen uddannelsesmæssige krav for medlemmerne Sorterer under: Kirkeministeriet Arbejdspladser: Landsbykirkerne Medlemstal: 300 Formand: Margit Anderson Foreningen af Præliminære Organister (FPO) Består af: Medlemmer med korterevarende uddannelse Uddannelse: Kirkemusikskolerne. Tre i Danmark Sorterer under: Kirkeministeriet Arbejdspladser: De store kirker på landet og de mindre i byerne. Medlemstal: 700. Formand: Egon Mortensen 12 MUSIKEREN

13 boel layout EftertragtedeVarer Attraktive Priser EV s produkter har altid kostet lidt mere end konkurrenternes. Sådan er det som regel med kvalitet - det betaler man gerne lidt extra for. Så for at forvirre dig totalt, kan du nu købe EV mikrofoner til STÆRKT NEDSATTE PRISER!! Nu er EV s priser på niveau med konkurrenternes. Så får vi se om konkurrenternes mikrofoner engang kommer på højde med EV s. Det kan i hvert fald ikke længere BETALE sig at vente... Check og se de nye lave EV mic. priser! Electro-Voice RE 510 kondensator vokalmikrofon 1.990,- Electro-Voice NDYM 367 Dynamisk vokalmikrofon, perfekt til kvindevokaler 999,- Electro-Voice NDYM 967 Dynamisk vokalmikrofon 1.508,- Electro-Voice NDYM 767 Dynamisk vokalmikrofon 1.098,- Electro-Voice Gladiator System Sætpris inkl. EV Q66 amp 2x600W ,- ASCON Trading a/s Hobrovej Aalborg SV tel fax ascon@ascon.dk Vi anviser nærmeste forhandler. Alle priser er Europa kontantpriser inkl. moms

14 web tema Randi Laubek: - Jeg har ikke rigtig prioriteret dét der med mere personlige betragtninger, dagbogsudsnit og små hilsener Funky og professionel: Funkstar De Luxes website - lavet af Madsb.com Martin Ottesen: - Man kan finde mange gode low budget -hjemmesider VISITKORT I CYBERSPACE En god hjemmeside er et must for alle bands og solister. Og det personlige strejf er populært Det kan godt være at musikken swinger - men hvad med hjemmesiden? De danske band/solist-hjemmesider er af meget varierende kvalitet: Man finder alt fra blærede og effektfulde sites med masser af ord og lyttemateriale til dogme-grå hjemmesider der ikke tilbyder andet end et par stikord om bandet samt en kontaktperson. Midt i spektret optræder en hjemmeside som Den er overskuelig, æstetisk gennemført i et mørkeblåt univers og med bonus i indholdet: både for den nysgerrige pladekøber som vil have nyheder, baggrund og lytte lidt til musikken online - og også for den professionelle mediesnedker som skal bruge nogle facts og downloade et foto. Da vi skulle lave min nye hjemmeside, ønskede jeg som udgangspunkt at den skulle vare klar, informativ og let at finde rundt i. Og så skulle den fokusere på musikken frem for det personlige, fortæller Randi Laubek. Hun surfer ikke selv forbi særlig mange musik-hjemmesider: Men når jeg gør, synes jeg det er rart at det er enkelt, overskueligt og hurtigt. Jeg vil nødig skulle gennem tusind omveje for at finde den oplysning jeg søger, siger sangerinden som overvejende har overladt arbejdet med hjemmesiden til webdesigner Thomas Risell: Musikken var med til at bestemme æstetikken på hjemmesiden og da Randi jo ikke er den grimmeste i verden, lod jeg det rige billedmateriale være dominerende på alle siderne. Vi overvejede faktisk lidt mere bevægelse med brug af flash-animation - men det kan være at det kommer på et senere tidspunkt, siger Thomas Risell. Af Anders Houmøller Thomsen Grafisk guf Hvis valget står mellem overskuelighed og skønhed, hvad er så det væsentligste? Generelt må det vigtigste være at brugerne kan hente info, billedmateriale og lytte til musikken, og man skal specielt henvende sig til potentielle fans og pladekøbere. Men hvis designet også er i orden, så gør det jo kun oplevelsen rigere. Det er vigtigt med overskuelighed - men dermed ikke sagt at sites ikke må stille krav til den besøgende, f.eks. med sjove grafiske menuer uden umiddelbare links, hvor man selv skal opdage og udforske mulighederne. Det er lidt af en balancegang, og med Randis hjemmeside har jeg nok valgt den sikre løsning, siger Thomas Risell, som ud over at være webdesigner faktisk også gør sig som musiker. Ifølge Risell er det blevet noget af en musiker-trend at lave sin egen hjemmeside - eller at søge hjælp hos en blanding af GODE RÅD Lad ikke din hjemmeside ligge øde hen. Så svigter brugerne. Sørg for at opdatere og videreudvikle siden. Det er ikke nok blot at lave en hjemmeside. Du skal også markedsføre den. Prøv at få den eksponeret så mange steder som muligt: på dine cd-covers, på brevpapir, i dine s, på andres hjemmesider, på plakater etc. Tilbyd brugerne noget de ikke kan få andre steder. F.eks. nyheder, eksklusive fotos (gerne højtopløselige), gæstebog, dagbog, lyttemateriale, særlige numre eller lignende. De fleste surferes tålmodighed er begrænset: Skriv klart og uden omveje. Skriv kort, det skal læses. Split gerne stoffet op under forskellige overskrifter. 14 MUSIKEREN

15 HJEMME I SIDERNE Bandlist.dk ( er et godt springbræt hvis man søger viden om et dansk musiknavn, og sitet har links til knap 1000 hjemmesider. Svend Lundbæk er webmaster på net-tilbuddet, så han må være manden til at vurdere gode cyber-vibrationer og generelle unoder: Det er mit indtryk at de danske musik-sider er blevet langt mere professionelle og seriøse når det gælder om at bruge internettet til seriøs markedsføring og til at komme i kontakt med brugerne. Især den nye generation af musikere er meget aktive omkring opdatering og vedligeholdelse af siderne, siger webmasteren, som bl.a. fremhæver websites for Swan Lee og Bugpowder: De er simple og overskuelige, og man kan nemt finde de informationer man søger. Swan Lees side er også meget nærværende fordi bandet med jævne mellemrum svarer på bruger-spørgsmål. Ellers er det generelt en god ide at huske at sætte dato på nyheder, at tilbyde baggrunds-billeder til pc en, billeder eller logoer til mobilen, mobilringetoner og så videre. Nogle navne har også en SMS-service hvor der sendes korte informationer til brugerne hvis bandet f.eks. optræder på MTV, siger Svend Lundbæk som helt generelt giver følgende web-råd: Musikerne skal stille sig selv de meget vigtige spørgsmål: Hvorfor laver jeg siden som jeg gør, og hvad er det brugerne kommer efter? Hvem er brugerne man henvender sig til? Er det fans, pressen, andre musikere, spillestederne, koncertgængerne..? Når man kan svare på de spørgsmål, kan man udforme sin hjemmeside. Og så synes jeg man skal tage hensyn til at der stadig er rigtig mange der sidder med et gammeldags modem. Jeg synes det er synd for dem at de først skal sidde og vente på en flash-intro der skal loade inden de får svar på det de leder efter, siger Svend Lundbæk. - et springbræt til næsten 1000 danske musiknavne på nettet Marie Franks website tilbyder eksklusive lyt frivillige, venner og fans: Jeg spiller selv bas i Love Shop hvis hjemmeside er konstrueret og vedligeholdt af fans, og det sikrer netop en livlig kommunikation mellem orkester og fans - og mellem fans indbyrdes, siger Thomas Risell. Den danske house-musiker Funkstar De Luxe - alias Martin Ottesen - har også fået assistance til sin hjemmeside der hører til blandt de mest funky og professionelle hjemlige sites. Underholdning, tak! Jeg har været med til at udvikle hjemmesiden helt fra starten. Jeg sidder ikke og udformer de forskellige elementer på den, men jeg er med til at planlægge og beslutte udseendet og opbygningen i store træk, siger Martin Ottesen og fortsætter: Det er vigtigt at man ret nemt kan finde rundt på en hjemmeside og finde de oplysninger man er ude efter. Samtidig bør en - Det er vigtigt med overskuelighed, siger webdesigner Thomas Risell hjemmeside også være underholdende - især musik-websites. Det er jo underholdning, så det skulle helst ikke gå hen og blive formelt og kedeligt. Jeg synes det er meget vigtigt at have en god hjemmeside som musiker. Internettet er en stor del af manges hverdag. Jeg bruger selv nettet meget for at finde oplysninger om hvad som helst. For nogle år siden brugte man enorme summer på hjemmesider fordi mange anså dét at have en flot og dyr hjemmeside som værende af højeste prioritet. I dag tror jeg at det har fundet sit leje, og man kan finde mange gode low budget -hjemmesider der gør hvad de skal, siger Martin Ottesen. I de seneste år er flere og flere musikere også begyndt at bruge deres hjemmesider som kanal for åbenhjertige betragtninger - og Mobys personlige dagbog har f.eks. givet mange hits til hans side. Funkstar De Luxe har også via sin side svaret på flere spørgsmål fra pladekøberne: Den slags er blevet populært, for før internettets tid var det jo kun muligt f.eks. at være medlem af en fanklub og derigennem få et blad og et signeret foto. På mange kunstneres hjemmesider kan man ligefrem skrive sammen med bandet eller kunstneren, og det bringer fans og andre nysgerrige lidt tættere på. På den måde kan kunstneren få direkte feedback og måske lade brugerne af hjemmesiden vælge næste single hvilket jo er en optimering af kunstner-fan-forholdet, siger Martin Ottesen. Randi Laubek er dog lidt forbeholden omkring at kaste sig ud i personlige cyber-bekendelser: Jeg har ikke rigtig prioriteret dét der med mere personlige betragtninger, dagbogsudsnit og små hilsener. Det er både et spørgsmål om tid og så fordi der i forvejen er så meget af dén slags i min musik: Jeg foretrækker at holde mine udbasuneringer i dét rum. Jeg vil dog som noget nyt lave løbende opdatering i samarbejde med mit pladeselskab og det skulle gerne give siden et mere levende præg. Men jeg synes da at det er både blæret og imponerende når nogle f.eks. indspiller og lægger specielle numre ud på hjemmesiden, siger Randi Laubek. Det har hendes kollega Marie Frank gjort på Her kan net-brugerne bl.a. høre en eksklusiv og glimrende udgave af The Jesus & Mary Chain s Happy When It Rains. Pas på med for mange menupunkter: Ni styk bør være maksimum. Overvej om du skal have et.dk-domænenavn eller et.com-navn. Det sidste er det dyreste, men så er du også i internationalt farvand. Husk at man kan registrere flere forskellige domænenavne til én og samme side. Er din side tilmeldt de relevante søgemaskiner? Nogle kloge søgemaskiner linker automatisk til siderne, men andre steder skal du tilmelde dig. Byt links med andre. Saml -adresser på folk der interesserer sig for din musik, og udsend nyhedsbreve via mailingliste når du har nyt at fortælle (ikke for ofte!). GODE RÅD MUSIKEREN 15

16 web tema FRA TANKE TIL DESIGN Tips og tricks til flotte, brugervenlige og interessante websites Af Maiken Ingvordsen Hvad gør en website lækker? Hvad kan du bruge af virkemidler til at forstærke udtrykket og indholdet? Hvad skal du helst undgå, så brugerne ikke bliver irriterede? Mulighederne er mange, og i sidste ende handler det naturligvis om smag. Med flere års webdesign for musikere på bagen har jeg efterhånden fået samlet en håndfuld gode råd og regler som jeg holder mig til når jeg designer websites. Læs om dem her, og brug dem som du synes er relevante for dig når du skal lave din hjemmeside. INDEN DU GÅR IGANG HTML eller Flash - og hvilket program? Først skal du tage stilling til hvilket programmeringssprog og hvilke programmer du vil bruge. For 5 år siden måtte man sidde og programmere direkte i koder for at lave en hjemmeside. Jeg vil dog hellere bruge min kreativitet på skærmen end på at sidde og taste koder ind, og heldigvis findes der nu det man kalder WYSIWYG-editorer (What You See Is What You Get). Det er programmer hvor du kan sidde og layoute temmelig frit - sætte tekst og billeder op som du vil. Programmet omsætter selv dit layout til det nødvendige kodesprog til Internettet. Det er da nemt! Jeg benytter mig som regel af de to mest almindelige programmeringssprog: HTML (et af de første sprog der kom frem) og Flash (et nyere sprog der giver mulighed for at lave animerede hjemmesider). Der er plusser og minusser ved begge former. Men det er under alle omstændigheder tilrådeligt at have grundlæggende HTML kendskab. Så start med det. Når jeg arbejder med HTML, sværger jeg til ét program, nemlig Macromedia Dreamweaver. Det er sjovt, nemt og har meget gode og frie layoutmuligheder. Det eneste minus er prisen der er lidt pebret. Prøv først at downloade den gratis 30-dages prøveversion på Så kan du se om det overhovedet er noget for dig. For at arbejde med Flash, kræver det programmet Macromedia Flash. Her bygger du din hjemmeside op af små animerede film. Det program kan du også downloade en 30-dages prøveversion af på Flash og HTML er to vidt forskellige måder at lave hjemmesider på. Så du må prøve dig frem og se hvad der er til dit temperament. Prøv for sjov at gå ind på der er en statisk HTML side, og derefter der er et eksempel på en animeret flashside. I dag bruges i vid udstrækning også mere avancerede programmeringssprog såsom ASP, PHP, SHTML m.m. Men disse sprog er absolut for viderekommende. Nu er du parat til at gå videre. FORARBEJDET TIL HJEMMESIDEN Fremstillingen kan med fordel deles op i fire trin: 1. Først tænker du over hjemmesiden. 2. Så tegner du den på papir. 3. Så designer du den i et program. 4. Og til sidst offentliggør du den på internettet. Start med få sider. Du kan altid udvide siden når du har fat i det grundlæggende. Her er et eksempel på et enkelt musiker-sitemap: # 1 - Tænk over hjemmesiden Hvem er målgruppen? Hvad vil du fortælle dem? Hvorfor vil du fortælle dem det? Hvorfor skal folk besøge netop din hjemmeside? Hvad får de ud af det? Hvorfor skulle de blive i længere tid og senere vende tilbage til siden? Det er meget vigtigt, gerne på papir, at tænke over og besvare disse spørgsmål inden man går i gang med at designe sin website. # 2 - Tegn hjemmesiden på papir Du har nu besluttet hvad hjemmesiden skal handle om og skal nu til at dele indholdet op på forskellige undersider. Her tegner du et Sitemap, et kort som skal hjælpe dig med at overskue de forskellige sider. 16 MUSIKEREN

17 LAD MIG LIGE BRAINSTORME OVER IDÉER TIL INDHOLD: Nyheder/Sidste nyt giv dine fans, bookere og journalister sidste nyt om din karriere Kalender/Koncerter skriv hvor, hvornår og med hvem du spiller Bands en liste over de bands du spiller med - kan deles op i punkterne kapelmester og sideman Projekter musik projekter og andre projekter Lyt/Musik musikeksempler, f.eks. MP3-filer der kan downloades Biografi kan deles op i kort bio, lang bio, milepæle, baggrund og uddannelse Anmeldelser korte citater og/eller lange anmeldelser af live koncerter og cd er Priser og Legater Har spillet med... liste over musikere du har spillet med Galleri/fotos pressefotos, private turnéfotos, livekoncerter Diskografi kan deles op i f.eks. I eget navn, Som sideman, Producer Ny cd kan indeholde underpunkter såsom: pressemeddelelse, musikeksempler, tekster, køb cd en, liner notes, mine egne tanker, musikerne, credits, anmeldelser, se coveret... TV/Film/Video Bøger/Noder link til hvor man kan købe dine noder eller PDF-filer direkte til download Køb et link til hvor man kan købe dine produkter eller en salgsformular, så man kan bestille tingene med det samme Kontakt/Booking Nyhedsbrev/tilmeld mailling liste FAQ Frequently Asked Questions Links til andre musikere, spillesteder m.m. Gear/Udstyr hvad spiller du på? - guf for nørder Download pressemateriale og pressebilleder Gæstebog lad de besøgende skrive dig en hilsen Credits husk at skrive navnet på fotografer, webdesigneren, copyrights SÅ SKAL DU IGANG MED AT DESIGNE I DET VALGTE PROGRAM Brugervenligt design (menu, layout og farver) Dit design skal være brugervenligt. Du kan ikke gå ud fra at den besøgende er fortrolig med din website, og derfor skal du gøre det let og overskueligt for dem at orientere sig på siderne. Derfor er det vigtigt med en overskuelig menu der bliver liggende det samme sted på skærmen hele tiden. Der er ikke noget værre end hjemmesider hvor menuen forsvinder når man har klikket sig ind på en af undersiderne og man skal til at bruge pil tilbage i browseren for at komme tilbage til hvor man kom fra. For at sikre at menuen ikke flytter sig eller forsvinder, er der forskellige teknikker du kan bruge. Arbejder du med HTML kan du f.eks. anvende frames som opdeler skærmen i flere felter så du kan loade menuen ind i én side af skærmen (lad os sige den venstre) mens indholdet loades ind i den anden side (den højre). Menuen bliver liggende i venstre side mens indholdet skiftes ud i den højre - alt efter hvilket menupunkt du vælger (se f.eks. Arbejder du med programmet Flash, kan du loade flere lag oven på hinanden og vælge at menu-laget bliver liggende samme sted på skærmen hele tiden, mens det kun er indholds-lagene der skiftes ud (se På denne måde forbliver navigationen på hjemmesiden super brugervenlig. Design og indhold skal følges ad Indholdet kan de fleste godt finde ud af at få skrevet ned, men hvad gør man med designet hvis man ikke lige har en grafisk uddannelse? En af de bedste måder at finde ud af det på, er ved at blive inspireret af andres websites. Surf rundt på nettet, find nogle design du godt kan lide, gode menupunkter, tag evt. et par screenshots og print dem ud. Læg mærke til og analyser hvad det er som du godt kan lide. Baggrundsfarve, billeder og tekst hænger meget sammen når man skal lave hjemmesider. Og man kommer ikke uden om at gøre sig nogle tanker om hvilke farver tekst og baggrund skal have. En god tommelfingerregel er at du bør være konsekvent med dit layout på hele sitet. Dvs. helst samme farve på alle siderne og også meget gerne billeder fra samme fotoserie. Det er en god idé at gøre baggrundsfarven lysere end teksten. Skriv med mørk tekst på lyse baggrunde når teksten er vigtig at læse. Undgå for meget negativ skrift (f.eks. hvid skrift på sort baggrund), det trætter øjnene meget hurtigt. Prøv at skære så meget ned på indholdet som muligt - kun det vigtigste tekst, de vigtigste billeder m.m. Et enkelt grafisk udtryk er meget rarere at kigge på end et skærmbillede der er proppet med billeder, tekst, farver og blinkende ting. Keep It Simple! Flotte fotos er vigtige Jeg synes flotte og imødekommende billeder er alfa og omega for en hjemmeside. Selvfølgelig kan man nøjes med grafik, men jeg bliver ofte bedre fanget af billeder med blikfang. Måske er du fristet af at bruge de seneste billeder fra fotoserien til din nye cd - men husk at så signalerer du netop den cd - og når du laver en ny cd, skal du have re-designet hele hjemmesiden. Derfor anbefaler jeg altid at man tager en fotoserie specielt til hjemmesiden. Billeder med samme grafiske linie/baggrund og farver giver et mere roligt og ensartet udtryk i stedet for at proppe siden med en blanding af gamle, nye, farve og sort/hvid fotos. Billeder til web-brug skal fotograferes og beskæres anderledes end til papir-layout: De er mindre og kan derfor ofte tåle at blive beskåret til kun at vise noget centralt - et ansigt, for eksempel. Brug ikke for meget plads på omgivelserne i et billede, med mindre det er en effekt. Billederne skal også behandles og komprimeres på en helt speciel måde i et billedbehandlingsprogram så de fylder så lidt som muligt og loader hurtigst muligt ind på siden. Store billeder = lang loading tid. Tekst på hjemmesiden At skrive til internettet er ikke bare at oversætte en wordfil til HTML. Teksterne skal være kortfattede - ingen gider læse et langt dokument på nettet. Hvis det er nødvendigt med en lang tekst, så overvej at dele dokumentet op i flere mindre dele med flere over- >> MUSIKEREN 17

18 web tema Musikere i alle genrer benytter hjemmesider, her er det Silvana Malta, Speaker Bite Me, Nikolaj Bentzon og Torben Westergaard skrifter end du normalt ville gøre. Et eksempel kunne være menupunktet biografi. Dette kan med fordel deles op i f.eks. 3 mindre dele/ underpunkter: Baggrund (en fortællende tekst omkring din opvækst og uddannelse), Milepæle (en opremsning af begivenheder udfra årstal) og den egentlige Biografi (som henviser til dit professionelle musikalske virke). Resultatet bliver mere overskueligt og appetitligt end en 5 siders lang tekst, hvor scrollbaren fortsætter i det uendelige. Man siger at det anbefalede omfang af en web tekst er ca. 50% af en trykt tekst. Menupunkterne bør være korte og sigende, og der skal ikke være for mange af dem. Har du behov for flere end 7-8 menupunkter, så overvej at lave underpunkter til de enkelte menupunkter som kun folder sig ud når man klikker på det pågældende punkt. Sprogtonen i en hjemmesidetekst bør også være anderledes end i en trykt tekst. Sætningerne skal være kortere og uden komplicerede indskud. Fyldord og gentagelser bør undgås. Konklusionen skal (ligesom i en avisartikel) komme først. Teksterne skal være relevante - lad være med at fylde siderne med intetsigende oplysninger som På denne webside kan du læse om... når enhver ud fra f.eks. overskriften og menupunkterne kan se hvad det drejer sig om. Husk aldrig at bruge understregning (det signalerer her er et link ). Man kan i grove træk sige: Web-mediets svage sider i forhold til trykte medier: Man læser dårligere ved en skærm Begrænset plads på skærmen Dårligere layout-muligheder end på papir Fordi man læser dårligere ved en skærm, skal teksten være kortere skal sproget være enklere skal layoutet af teksten være mere overskueligt skal typografien være specielt læsevenlig På mange hjemmesider bliver der skrevet med ekstremt store skrifter. Men større er ikke altid bedre. En ordentlig brødtekst bør skrives med størrelse 2 eller 3 (det der svarer til ca. 12 og 14 i et normalt tekstbehandlingsprogram). Et par gode skrifttyper kunne være Times New Roman, Verdana eller Ariel. Det du skal huske på er at brugerne skal have den skrifttype, du bruger, installeret på deres computer. Det nytter ikke noget at du har fundet en helt speciel skrifttype.hvis ikke alle dine brugere har den installeret, kan du ikke regne med at de kan se dit flotte layout. Har du et logo der er skrevet med en speciel skrifttype, sætter du logoet ind som grafik i stedet. Stavefejl Stavefejl er forbudt. Er du ikke selv så god til at gennemskue dem, kan du udskrive teksten og få et familiemedlem eller en ven til at kigge på det. Det kan være svært at se fejlene når du selv har skrevet teksten. Det samme gælder engelsk indhold. Med mindre at du er ekspert i at formulere og skrive på engelsk (eller andre sprog), så er det yderst tilrådeligt at få en med engelsk som modersmål til at rette teksten igennem. Skærmopløsning/tilrådighedsfelt En typisk fejl, som mange begår første gang de skal lave en hjemmeside, er ikke at tænke over skærmstørelser og skærmopløsninger. Der findes jo mange forskellige skærmstørelser - lige fra 15 til 21 til de nye tynde bredskærmsformater. Det er vigtigt at alle kan se hjemmesiden, så derfor bliver du nødt til at gå efter laveste fællesnævner - dvs. de brugere med 15 skærmene og en skærmopløsning på 800 x 600 pixels er udgangspunktet. Måske sidder du selv med en 17 skærm, men fylder du skærmen ud, får brugere med mindre skærme et problem når de går ind på hjemmesiden. Enten kan de ikke se hele siden, eller også kommer der en masse irriterende scroll-bars frem. Så husk derfor at du faktisk ikke har mere end et område på ca. 410 x 740 pixels til rådighed når du sætter din website op (der går lidt pixels af til menubarer m.m. i browseren). Hvis du går efter den regel, er du sikker på at alle kan se hele websiten. Måske tænker du at det er et meget lille felt til folk med store skærme, men en måde at komme ud over det problem på er f.eks. ved at sætte hjemmesiden ind i en skalérbar ramme som centrerer indholdet (se. f.eks. eller Du kan også vælge at lave siden i Flash som kan sættes til at skalere hele indholdet. Så er du ikke nødt til at tænke over pixels (se f.eks. Andre ting du kunne fristes af Pop-up vinduer er djævlens værk. Med mindre du er strengt nødsaget til at bruge dem, så bør du holde dig fra dem Clip Art er både 90 er- og amatøragtige. Don t do it! Undgå vandrette scrolbars. De fungerer kun i meget få situationer Blinkende animationer distraherer læsningen og layoutet Og så er der ikke andet at sige end: Kast dig ud i det! Det er faktisk ikke særlig svært at lave en hjemmeside. Du kan også benytte dig af DMF s kursustilbud forår og efterår hvor mange lærer at lave deres egen hjemmeside. Rigtig god fornøjelse! MAIKEN INGVORDSEN er uddannet pianist og komponist fra Rytmisk Musikkonservatorium. Udover sin musikalske karriere er hun medejer af webfirmaet Bongobeat ( der har specialiseret sig i at lave musiker/kunstner websites. Desuden arbejder hun til daglig som kursuskonsulent for Dansk Musiker Forbund og underviser i hjemmesidekurser for DJBFA, DMF og Rytmisk Musikkonservatorium. Se også Eksempler på musikerwebsites (alle lavet i Flash): Den græske pianist Tsabropoulos har mange tilbud - og moderne effekter - på sin hjemmeside 18 MUSIKEREN

19

20 web tema REDAKTIONENS YNDLINGSSITES HENRIK STRUBE chefredaktør Er min startside. Jeg bruger den til alle former for informationssøgning, research m.m. Jeg er især meget begejstret for Jeg føler mig heldig - funktionen (latterligt navn) som næsten altid leder dig ind på den hjemmeside du leder efter. Skriver du f.eks. bueskydning - dansk - forbund - laug, kommer du automatisk ind på Ellers har jeg stor glæde af Google i mit daglige arbejde. Da jeg skrev bogen Pas På Ørerne havde jeg uvurderlig hjælp i en effektiv søgemaskine. Prøv at taste tinnitus ind - du får et væld af relevante sider med oplysninger. Uundværlig som journalist Jeg har tit brug for præcise oplysninger om Kulturministeriets og Kulturministerens bevægelser. Der er en god side med opdaterede nyheder m.m. fra kulturområdet. Her har jeg fundet mange interessante bøger, f.eks. biografier om musikere, bøger vi ikke kender fra de danske boglader. Deres bestillingssystem virker fint. Efter en uge kommer posten med pakken. Og så har amazon det mest frække system hvor de automatisk servicerer en med din egen side hvor de præsenterer tilbud der matcher de interesseområder du har (efter dine tidligere bestillinger). Det er virkelig en levende forretning på nettet, ikke som at gå ind i en rigtig boghandel med vidende bogfolk, men så tæt jeg indtil videre har set det forsøgt virtuelt. Bruger jeg i mit journalistiske arbejde. Hvis en person har været i TV-avisen med et indslag indenfor mit arbejdsområde, kan jeg gå ind og se klippet og få nøjagtig at vide hvad der blev sagt. Det gælder også for radioudsendelser jeg ikke nåede at høre realtime. Når jeg får lidt mere tid, tror jeg at jeg vil dyrke DR s site mere. Alt om København. Oversigt over arrangementer i København. Fra koncerter, klubgigs, restauranter, film o.a. kulturtilbud. Men for langsom til at bruge som startside. BETTINA GRAAE redaktions-sekretær Dansk Sprognævn er uundværlig i mit arbejde. Med søgefunktion kan jeg lynhurtigt finde ud af om de ord jeg er i tvivl om er stavet rigtigt. Endvidere opdateres løbende nye regler, og på siden med FAQ får jeg svar på mange tvivlsspørgsmål. Spidsfindigheder - som fx diskussionen om hvorvidt internettet staves med lille eller stort i - kan løses ved at sende Dansk Sprognævn en mail - og svaret kommer konsekvent efter et par dage. I forbindelse med mine kommunikationsstudier bruger jeg denne site ofte. Siden opdateres fortløbende med nyheder, kronikker og debatindlæg indenfor kommunikation. Hvis man vil være med i det moderne kommunikationsforum på et professionelt plan, er der meget viden og inspiration at hente her. Her kigger jeg ofte ind hvis jeg skal finde rundt i Københavns kulturliv. Siden er nem at navigere rundt i og har mange søgekombinationer, bl.a. kan man søge på børnevenlige restauranter. Barneguiden.dk er god for småbørnsfamilier. Man kan tilmelde sig klubben og få et ugentligt nyhedsbrev, bl.a. med ugens tilbud på bleer. Derudover byder siden på gode råd om næsten alt omkring børn, graviditet og fødsler, samt gode links til kvalitetsprodukter og andre relevante emner. Siden har en høj etisk standard, er grafisk enkel og imødekommende - og så er den nem at navigere rundt i. Når min datter får lyst til også at gå på nettet, klikker vi os ind på fjernsyn for dig på DR s hjemmeside. Her besøger vi Anna & Lotte i køkkenet, vælger slips for Sigurd og tegner til Bamse. Spillene er meget enkle og lette at forstå for de helt små. Når det skal være mere avanceret, kan man klikke sig videre til TORBEN KRUSE marketingschef Og ikke kun fordi det er vores egen - men jeg bruger den selv i mit arbejde på MUSIKEREN flere gange dagligt til at finde virksomheder og produkter inden for instrumentbranchen. Som musiker bruger jeg den ofte til at finde spillesteder, studier, cdproduktion m.m. - hvor jeg i ny og næ lige køber et enkelt hit (senest, i dag faktisk, Swan Lee) - ikke fortrukne, men desværre nødvendige ;o( NILS HARBO skribent ved MUSIKE- REN, redaktør af Dansk Musik Årbog Danmarks Radio har været rigtig hurtigt ude og tidligt fået konstrueret en af Danmarks bedste sites. Nyheder, artikler, temaer og alt om kultur, sport, videnskab og popmusik; samt underholdning! Imponerende og informativ på en gang Mange musikere bruger mac, men Windows og pc er stadig den altdominerende platform. Derfor ovenstående links der er nyttige for macbrugere. Her findes bl.a. debat, brugerforum, nyheder, skrivebordsbilleder, lyde samt en oversigt over alle de mac-computere der er produceret (godt ved køb og salg) dk.pricerunner.com Når det drejer sig om køb og salg, er Internettet blevet et stærkt kort på hånden for os som forbrugere. Man kan sammenligne priser og finde de ting man skal bruge på ingen tid. Og betale med dankort. Man behøver slet ikke forlade sit hjem! Ulempen er at man aldrig får talt med mennesker mere Når man producerer musik, er det naturligvis rart at kunne følge med i hitlisterne. Hvis man studerer de engelske hitlister, får man som regel et hint om hvad der vil rykke her i Dannevang inden for de næste par måneder. I de her dage er det dog omvendt! Danske Junior Senior præger nemlig de engelske hitlister med deres lystige Move Your Feet - og det har de jo gjort herhjemme det sidste års tid! dk.starwars.nu about.htm Ovenstående er tre nørdsider for Star Wars fans, beatlesfans og reklamefans. Reklamemusik er blevet en heftig faktor på musikscenen, og på advertmusic kan man slå op hvilke musikstykker der bruges i reklamer -og det er tit nyttigt at vide. Ja, hvad skal jeg sige? Her findes alt hvad du behøver som dansk musiker. Dette er min egen hjemmeside der viser noget om hvad jeg går og laver i mit musikstudie. Samtidig er den et eksempel på det værste man kan gøre: at have en hjemmeside der ikke er helt ajour! Men kig dog forbi alligevel! MORTEN STEEN NIELSEN marketingmedarbejder - Et website der opdateres dagligt i forlængelse af det daglige nyhedsbrev indeholdende musikbranchenyheder som ofte også er relevante på vores side af Øresund. I øjeblikket bringes mange interessante nyheder der vedrører krisen i pladebranchen og nye tiltag inden for musikbranchen i Europa - naturligvis med et svensk udgangspunkt. Og på svensk: I Musikindustrin (MI) får du tillgång till vad som händer i musikbranschens kulisser. Vem jobbar var, vilket bolag gör vad, vilka artister kontrakteras av vem, hur fungerar marknadsföringen för dem? - Danske musikbranchenyheder - relevante frister til ansøgning om støtte til musikformål. Herudover kan du her tilegne dig et hurtigt overblik over hvordan musikloven og statsstøtten til musiklivet på nuværende tidspunkt er skruet sammen. Du får lidt nyttig baggrundsviden i forhold til den igangværende kulturdebat og der er links til de forskellige involverede instanser. - Som moderne musiker er man ofte meget afhængig af sin computer. Derfor er det rart at vide hvor man kan få hjælp. På eksperten.dk sidder entusiastiske computer-nørder klar på alle tider af døgnet for at hjælpe dig - mod at få del i dine points som du uddeler når du har fået svar på dit computer-spørgsmål. Det er brugerne der hjælper hinanden, og lønnen er den status det giver at have mange points at bryste sig af. Pointene er i sig selv værdiløse. Abbeyrd s Beatles Page er et uofficielt Beatles site med et grimt, uoverskueligt layout, men af en eller anden grund er det lige netop her MANGE beatlesfans opdaterer sig selv og hinanden med nyheder på beatlesfronten. Fx. kunne man for nyligt, samme aften som Concert for George i Royal Albert Hall var afholdt, læse den første fans anmeldelse af koncerten! De rykker hurtigt og er ligeglade med layoutet. Men et must for en beatlesfan. 20 MUSIKEREN