DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd?"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd? 1

2 Karen Tranberg Hansen Gudsfrygt og fremtidsplanlægning i Lusaka, Zambia Zambias vanskelige økonomiske situation har mange negative virkninger på unge menneskers dagligliv. Arbejdsløshed og boligmangel begrænser mange unge mænds muligheder for social mobilitet og ægteskab i hovedstaden Lusaka. De unge føler sig lukket ude. Men de taler også om Lusaka som døren til en større verden der er fuld af muligheder, som de gerne vil have adgang til. Mange unge mennesker arbejder aktivt på at overskride de vilkår, som begrænser deres liv. Disse generelle betragtninger beskriver by-situationen for unge mennesker på tværs af klasse i Zambia. De har baggrund i et tværfaglige forskningsprojekt Youth and the City: Skills, Knowledge, and Social Reproduction. I Lusaka har jeg hvert år fokuseret på et forskelligt emne: 2001 en baseline survey på tværs af klasse; 2002 observationer om teknisk og faglig undervisning; 2003 deltagelse i kirkesamfund; 2004 politiske spørgsmål samtidig med at jeg har fulgt en gruppe unges oplevelser i hele perioden. Denne artikel drejer sig om unge mænd, som er aktive i pinsemissionske kirkesamfund og deres brug af en spirituel diskurs, som præger deres forhold til byens rum og til fremtiden. Artiklen undersøger, hvad gudsfrygt og fremtidsplaner betyder for disse unge mænd. Gudsfrygt Den første gang jeg hørte om gudsfrygt var i 2002, da to kvindelige hiv/aids vejledere talte med deltagerne i et bilmekanikerkursus på et teknisk/fagligt undervisningscenter for unge, som ikke var blevet færdige med secondary school. Jeg deltog i forskellige kurser (for eksempel automekanik, skrædderarbejde, hotelbranchen og madlavning) for at komme tættere på de unge. Gudsfrygt kom op, da rådgiverne diskuterede, hvordan man kunne undgå at få aids. De unge mænd gjorde grin med kondomer. Alick, en 20-årig ung mand, skar igennem og hævdede at han frygtede gud, og at det gjorde ham i stand til at afholde sig fra sex. Han var aktiv i ungdomsgruppen i Grace Ministries, en pinsemissionskirke. Ved en anden lejlighed fortalte han mig om sit store behov for selvkontrol fordi, DEN NY VERDEN 2004:3 Gudsfrygt og fremtidsplanlægning 63

3 DEN NY VERDEN 2004:3 Karen Tranberg Hansen 64 som han udtrykte det, jeg har gudsfrygt. Der var andre studerende, som snakkede om afholdenhed. En 19-årig tømrerlærling forklarede, at veninder forstyrrer vores liv. Mange af de unge mænd beklagede sig over, hvor svært det var at afholde sig fra sex, samtidig med at de var ved at forberede sig på at blive voksne. Men hos unge mænd som Alick fandt jeg meget mere målrettede fremtidsplaner end hos de unge mænd, som ikke deltog aktivt i pinsemissionske kirkesamfund. Disse unge mænds beslutsomhed og den måde, hvormed de forholdt sig til livet i Lusaka, var så markant, at jeg bestemte mig for at undersøge nærmere, hvordan en religiøs orientering kunne påvirke den måde unge mennesker organiserer deres planer og aktiviteter på i bymiljøet. Hvordan organiserer medlemmer af pinsemissionske kirker deres sociale liv, og hvordan bruger de byen? Den religiøse scene i Lusaka Der er flere og flere, der går i kirke i Zambia. Evangelical Fellowship of Zambia (EFZ) (en gruppe af evangeliske kirker, oprindeligt etableret af baptister, men som i dag omfatter et stort antal pinsemissionske grupper) undersøgte kirkegang i Lusaka i 1993 og De katolske kirker har altid tiltrukket flest kirkegængere, efterfulgt af New Apostolic Church og EFZ kirker. New Apostolic Church havde oplevet den største stigning i kirkegængere, fulgt af katolikker og syvendedagsadventister. EFZs undersøgelse viser, at det er kristendommen generelt som vinder udbredelse, ikke specielt de pinsemissionske grupper. Den katolske kirke, som begyndte missionsaktiviteter i Zambia i 1880erne (Rotberg 1965), er i dag den største i Zambia både hvad angår antal tilhængere og økonomiske midler. Midt i 1990erne var the United Church of Zambia (UCZ), som er en sammenslutning af protestantiske kirker, den næststørste med hensyn til antal medlemmer. The New Apostolic Church (NAC) er det tredjestørste kirkesamfund. NAC kom til Zambia fra Syd Afrika i 1928 og er vokset konstant gennem 1980erne; mellem 1982 og 1996 steg antallet af medlemmer således med over 400% (Gifford 1998, ). Jehovas Vidner (JV) har mange tilhængere og er voksende; det antages, at JV udgør en større del af befolkningen i Zambia end i noget andet land (Gifford 1998, 186). Syvendedagsadventisterne har også mange tilhængere. Sidst men ikke mindst er der de evangeliske kirkesamfund, som omfatter grupper, der har været aktive i Zambia i mange år, for eksempel baptister og i de senere år et voksende antal pinsemissionske grupper. Da Frederick Chiluba blev præsident i 1991 og udnævnte Zambia til at være en kristen nation, voksede antallet af kirkesamfund. Mange af de nye grupper ligger i deres orientering langt fra de konventionelle kirkesamfund.

4 Nogle af dem har lokal baggrund, mens andre finansieres gennem midler fra USA, Canada, Storbritannien, Tyskland og Sverige. Mange af de nye pinsemissionske samfund går ind for Faith gospel, som også fremføres af udenlandske tele-evangelister på Zambia National Broadcasting Corporations kristne kanal. Mange af disse evangelister prædiker frelse gennem velstand. Sammen med denne vækst i kirkesamfund er der opstået nye forsamlingstyper, såsom vækkelsesmøder, de såkaldte crusades (korstog) og mirakelcentre. Paul Gifford skriver i sin oversigt over den religiøse scene i Zambia i sidste halvdel af 1990erne, at selv om de pinsemissionske kirkesamfund ikke er legalt forpligtet til at fremme udvikling, så er mange af dem aktive på udviklingsfronten, specielt med fokus på børn og andre socialt udsatte grupper. I Zambia har disse kirkesamfund indtil videre ikke tiltrukket nogen større interesse fra forskerside. I nabolandene Malawi og Zimbabwe er der interessant forskning om de nye kirkesamfund, som allerede har tiltrukket en del opmærksomhed i Vestafrika (Marshall 1991; Maxwell 1998; Meyer 1998; van Dijk 1998). De konventionelle kirkesamfund i Zambia har længe været socialt engageret på skoler og klinikker og i de seneste år i mange forskellige ungdomsaktiviteter (Carmody 1999). Fra først i 1990erne og tidligere for katolikkernes vedkommende har kirkesamfundene i Zambia talt kritisk ud om mange emner, blandt andet landets forfatning, strukturtilpasningsprogrammer og hiv/aids (Komakoma 2003). Da jeg var i Lusaka i 2003, var der nogle pinsemissionske biskopper som tiltrak sig stor opmærksomhed ved at kritisere tv reality showet Big Brother Africa for at være umoralsk. Det lykkedes dem dog ikke at få dette show forbudt. Sammen med tre assistenter forsøgte jeg i 2003 at lære mere om, hvorfor unge mennesker involverer sig i kirkesamfund. Vi fokuserede på de tre bydele, hvor vi havde afholdt projektets base-line survey i Disse bydele varierer fra meget fattige over middelklasse til velstående. Vi besøgte forskellige kirkesamfund og deltog i ungdomsaktiviteter og møder. Derudover fokuserede vi på tre meget populære pinsemissionske kirkesamfund, som tiltrækker middelklassefolk, der er på vej op ad den sociale rangstige: the Northmead Assemblies of God, Bread of Life International og Winners Chapel, hvor vi deltog i gudstjenester og sociale aktiviteter. Vi besøgte også mange andre kirkesamfund. De unge mennesker, som var aktive i de veletablerede kirkesamfund i Lusaka, kom i det store og hele fra hjem, hvor en af forældrene/formynderen var medlemmer. Dette gjaldt for eksempel UCZ, the Evangelical Church of Zambia, the African Methodist Episcopal Church og Zambia Assemblies of God Africa. Det står i modsætning til de unge, der gik i pinsemissionske kirker, for eksempel Bread of Life International, Winners Chapel, Word of Life, og Northmead Assemblies of God, og som personligt havde valgt at slutte sig til disse kirkesamfund inden for de sidste tre-fire år. Kun Northmead Assemblies havde et vist antal unge DEN NY VERDEN 2004:3 Gudsfrygt og fremtidsplanlægning 65

5 DEN NY VERDEN 2004:3 Karen Tranberg Hansen 66 medlemmer, som var vokset op med dette kirkesamfund. Kort sagt, er nogle unge loyale over for det kirkesamfund, de er vokset op med, mens andre skifter tilhørsforhold. De unge tilskyndes til at skifte tilhørsforhold efter besøg i kirkesamfund, som venner og bekendte tilhører, af nysgerrighed og efter at have set tv shows. En af de vigtigste attraktioner er prædikenen og gudstjenesten. Prædikenen har en interaktiv stil i en dialogform med spørgsmål og svar. Mange pinsemissionske præster og biskopper er karismatiske og gode til at optræde. I gudstjenesten er der musik, meget ofte gospel musik på engelsk med elektrisk keyboard, guitar, og trommer som sendes via højtalere, med korsang, fællessang, og frem for alt individuel lovsang og bøn, både som begyndelse og afslutning og ofte i tunger. Denne rige andagtsatmosfære skaber en fornemmelse af, at Gud er nær, som betager folk og fylder dem med Guds ånd. Det er også et miljø, hvor pastoren eller biskoppen og deres assistenter, som aktivt forsøger at tiltrække nye besøgende til menigheden, giver alle en følelse af at høre til. Mange unge mennesker oplever denne atmosfære som imødekommende og åben. Uanset om de går i den kirke, som de er vokset op med, eller om de har sluttet sig til en pinsemissionsk kirke, får unge mennesker på forskellige stader i livet ikke helt det samme ud af deres kirketilhørsforhold. Mange unge under tyve år talte om, hvor stor pris de satte på aktiviteter lige fra korsang og bibelstudier til udflugter og internater. Med andre ord, nogle kirker sørger for at holde de unge beskæftigede. Nogle af disse unge var enormt glade for at synge i kor, især lovsang, og for at spille teater. De unge, der var over tyve, talte derimod mere om åndelighed. Selv om de ikke deltog i helt så mange aktiviteter som de lidt yngre, så påvirkede deres tro og åndelighed andre aspekter af deres dagligliv både på hjemmefronten og ude, lige så vel som på arbejdspladsen og i fritiden. Åndelighed betød ikke specifikke aktiviteter men snarere en holdning; et livssyn. En 23-årig piges forklaring var ikke usædvanlig. Hun var holdt op med at gå i UCZ og havde sluttet sig til Bread of Life International, da hun begyndte at læse på universitetet. Hun sagde: Jeg har hørt sandheden og lever i overensstemmelse med Guds ord; denne åndelige vækst hjælper mig med at sætte tingene i perspektiv, mens jeg går på universitetet. Tro og frygt Alle disse kirker er autoritære, uanset hvilken retning de står for. De lægger vægt på moral, ansvar, disciplin og hårdt arbejde. De er hierarkiske og oftest domineret af mænd. I de fleste af disse kirkers organisation udgør kvinderne en støttegruppe, bortset fra når det drejer sig om læg aktiviteter. I disse kirkers familiemodel er ægteskab en forløber for at få børn og manden har ansvar for hjemmet og sørger for kone og børn.

6 Men de pinsemissionske kirker har noget ekstra: gudsfrygt. I deres teologi bliver man født igen, frelst, når man har tilstået sine synder. Med denne tro på Gud, accepterer man Bibelen som Hans ord og anser den for at styre ens liv. En 22-årig mandlig universitetsstuderende, som var vokset op med den katolske kirke, udtrykte det på følgende maade: Guds salvelsesfulde ord holder én fast. For Gudsfrygt betyder tro på en Gud, som ser alt. En af de unge genfødte mænd sagde, at gudsfrygt får en til at følge Hans principper, som de er fremstillet i Bibelen. Når man er fyldt af Helligånden og frygter Gud, så har man styrke til at afstå fra visse handlinger. Derfor begynder al viden i gudsfrygt. Mange af de unge mænd jeg talte med refererede til Prædikerens Bog (kapitel 7, vers 18-20) for at underbygge denne opfattelse. De kan deres Bibel udenad. Med Gud, fortsætter de, er alt muligt, og det giver os masser af håb. Han er forsørgeren. Han har en plan med dig. Hvis man lever i overensstemmelse med Hans ord, vil ens forventninger blive til virkelighed. Denne tro giver vilje og styrke til at gå videre. Kort sagt, man bliver både tilskyndet til og i stand til at handle gennem den tro, som gudsfrygten styrker. Gudsfrygt muliggør den succes, som mange pinsemissionske præster og biskopper lover deres menigheder. Det er derfor, at gudsfrygt letter det pres, som mange unge mænd som Alick oplever i samvær med jævnaldrende, og som begrænser deres råderum. Gudsfrygt frigør dem i den forstand, at den sætter dem i stand til at udforme deres egen fremtid. Ens handlinger begrænses ikke ved, at man underordner sig Guds myndighed, sætter ham først i alle beslutninger og ikke bare følger i de andres spor. Tværtimod er det er frigørelse, fordi det er ens egen beslutning ikke at gøre, hvad andre gør eller at gøre det på en anden måde. Den selvrespekt, som gudsfrygten fremmer, giver åndelig styrke, så man kan tage vare på sig selv og have kontrol over sin krop i forskellige situationer, også i forhold til unge piger. Veninder Zambias økonomi er i en dårlig tilstand. Det er derfor måske ikke så overraskende, at det pinsemissionske dogme om tro og frygt med dets betoning af Guds fremadrettede styre tiltrækker unge mellem 15 og 25 år, hvis fremtid er under udformning. Men hvad betyder gudsfrygt for unge mænd som Alick, der er i deres seksuelle aktive alder og som siger, at de forsøger at afholde sig fra sex? For at besvare dette spørgsmål må vi tage højde for vidt udbredte kulturelle forestillinger i Zambia, som former mandighed som heteroseksuelt og seksuelt begær som naturligt og svært at kontrollere og derfor som et behov der udøves aktivt og aggressivt både i og uden for ægteskabet (Ndubani 2002). Denne aggressive mandighed muliggøres i en vis forstand af Zambias dob- DEN NY VERDEN 2004:3 Gudsfrygt og fremtidsplanlægning 67

7 DEN NY VERDEN 2004:3 Karen Tranberg Hansen belte legale system bestående af moderne (constitutional) lov og såkaldt traditionel (customary) lov fordi customary lov tillader mænd at have mere end én kone. Denne legale dobbelthed erkender mænds behov for sex og understøtter den aggressive mandighed, som er kernen i forestillingen om en rigtig mand. Unge mænd, som ikke har midler til selv at holde hus, har et problem, fordi ægteskab og reproduktion tilsammen udgør normen for acceptable seksuelle forhold. Kirken siger, at de unge mænd skal være afholdende. De ved, at de lever i en tid, der er præget af dræbersygdommen aids. Men de føler sig presset til sex af deres jævnaldrende, af medierne og gennem mange andre påvirkninger, som dikterer hvordan en rigtig mand opfører sig i Zambias bymiljøer (Ndubani 2002). De fleste unge mænd, jeg talte med på undervisningsinstitutionen i 2002, havde veninder. Alick gjorde det helt klart, at han havde en veninde, men ikke en kæreste. I modsætning til pigerne skelnede mange af de unge mænd mellem veninde og kæreste/forlovede. En 25-årig civilingeniør, som gik til gudstjeneste i Bread of Life International, sagde: Der står ikke sex på mit program. Han og hans veninde havde været gode venner i 11 måneder. De unge mænd forklarede, at veninder er venner og at kærester/forlovede er seksuelle partnere. De beklagede sig over, at veninder vil have sex, fordi de unge piger, ifølge disse unge mænd, er ude efter at blive gift med den hensigt at blive forsørget. Mange unge piger betragter sex som en forløber for ægteskab. Når unge mænd tror, at de unge piger har denne holdning, er det ikke spor overraskende, at de betragter dem som rovdyr på udkig efter bytte. Ud fra den synsvinkel lægger unge kvinder pres på de unge mænd. I det fattige boligkvarter Kalingalinga, hvor jeg i 2001diskuterede forhold til piger med en gruppe fodboldspillere mellem 18 og 21 år, fortalte de, hvor svært det var at holde sig væk fra piger. Der er en hel række af dem, sagde en af de unge mænd, man må have mange (Hansen 2003, 39). Mange af de unge mænd og kvinder i vores undersøgelse både i konventionelle og pinsemissionske kirker som havde venner af modsat køn, hævdede at de afholdt sig fra sex. Som forklaring angav de deres frygt, både for Gud og for aids. Men at påstå at man er afholdende i et interview, er selvfølgelig ikke det samme som at afholde sig fra at praktisere sex. En 24-årig mandlig ingeniør sagde: Der er fristelseer, så vi må være stærke. Unge mennesker fra mange forskellige kirkesamfund, som sagde at de var forlovede, fortalte at de brugte kondomer som beskyttelse mod uønsket graviditet og aids. Det kritiske spørgsmål for disse unge var ikke sex men snarere kondomer. Fra deres synsvinkel fjerner forlovelse maaske det syndige stigma og legitimerer sex. Fem-års planer og andre projekter 68 Hvordan overkommer unge mænd, som f.eks. Alick, der er under uddannelse og afhængige af forældre eller formyndere, udfordringen mel-

8 lem afholdenhed og begær? Den kulturelle forventning om, at mænd er ansvarlige for hjemmet, tyngede enormt på disse unge mænd. Steven, den 19-årige tømrerlærling, som sagde, at veninder forstyrrer vores liv, fortalte mig med en formulering jeg tidligere kun har hørt fra unge piger at han forsøgte at holde på sig selv. Han sagde, at han ville bruge fem år på sig selv og ikke gifte sig, før han havde bygget et hus og anskaffet alt til hjemmet; derefter ville han være klar. Han og Alick talte med begejstring om, hvordan de ville organisere deres liv, styrke sig selv, have et program, og opnå deres mål gennem træning og kurser. I deres målrettede forklaringer på, hvordan de gerne vil leve i fremtiden, stod helt specifikke forestillinger om rum (f.eks. et hus med indendørs toilet), ting (f.eks. et klædeskab), og sociale relationer (f.eks. en kone og ikke mere end to børn) for en helt anderledes livsform end deres nuværende levevilkår. De materielle objekter, der er centrale i deres forestilling, medvirker til at skabe den slags sociale relationer, som disse unge mænd forestiller sig i deres fremtid: parforhold, familieliv og socialt samvær og interaktion. Pinsemissionsk tro og gudsfrygt hjælper disse unge mænd med at skabe, om end midlertidigt, en mandighed som er anderledes end den seksuelt aggressive mandighed, der er så almindelig i Zambias bymiljøer, og som er disciplineret, omhyggelig og hårdtarbejdende. Nogle unge mænd, som en søndag deltog i et ungdomsmøde ved Northmead Asemblies of God, sagde, at der er alt for mange barer og diskoteker i Lusaka, eller som en af dem udtrykte det, mindst to barer for hver kirke. Det er meget let at være letsindig og fare vild. Det indprentes den pinsemissionske ungdom at være alvorlig, arbejde hårdt, planlægge, og ikke give efter for sine lyster. At give efter har at gøre med druk, rygning, narkotika og tilfældig sex. De unge piger, som var aktive i pinsemissionske ungdomsaktiviteter, påkaldte også Gud og Bibelen men ikke helt på samme måde som de unge mænd. Nogle af de unge piger prøvede at være ansvarlige og påpasselige, men deres forsøg på at efterleve principperne blev let udfordret. At være en ung pige i Lusaka, betyder at man enten skaber eller ødelægger sit liv, sagde en 17-årig pige på et skrædderkursus, som gik til Church of Life kirken i Kalingalinga. Hvad angår livet i Lusaka for piger, så er der alt for megen konkurrence, sagde en anden 17-årig pige, som lige var blevet færdig med secondary school og regnede med at skulle begynde at læse jura ved universitet. Mange andre unge piger som sagde, at der er alt for mange fristelser i Lusaka, var af samme opfattelse. Der er masser af konkurrence, der foregår for meget, tempoet er for hurtigt, og man må være med på det sidste. De unge pigers hyppige omtale af fristelser og mode drejer sig om forbrug og en livsstil, der ligger langt væk fra deres nuværende situation. Pinsemissionsk tro giver dem, der tror, respekt for sig selv, overbeviser dem om, at de kan nøjes med det de har, og at de kan opnå deres ønsker gennem disciplin og hårdt arbejde. Fordi der er så meget man gerne vil DEN NY VERDEN 2004:3 Gudsfrygt og fremtidsplanlægning 69

9 DEN NY VERDEN 2004:3 Karen Tranberg Hansen 70 have, bliver man nødt til at være disciplineret, ellers er der bare prostitution, sagde en 25-årig pige fra Chilenje South, et middelklasse-boligområde. En 24-årig pige, som deltog i koret og i ungdomsaktiviteter ved Zambia Assemblies of God Africa i det samme boligområde, udtrykte dette således: Man bliver nødt til at arbejde hårdt, så man passer på sig selv og lader sig nøje med det man har; ellers begynder man at opføre sig forkert, for at man kan gå i smart tøj, købe en mobiltelefon, og så videre. Det vil sige, at unge piger udtrykker det pres de er under til at have sex for penge gennem deres ønsker om forbrugsvarer og livsstil. Når de siger, at der er alt for mange fristelser i Lusaka, taler de om hvor let penge og sex kan komme til at ødelægge deres håb om forbedrede levevilkår. Begær og parforhold handler om to forskellige, men konventionelt forbundne, dimensioner i unge menneskers liv, som dagligdagens pres og fremtidens udfordringer let kommer til at blande sammen. Unge pinsemissionske mænds og kvinders udsagn om bylivets udfordringer og fristelser beskriver Lusaka som en klart kønsopdelt moralsk topografi over, hvad der er godt og ondt. De unge piger er meget mere ambivalente end de unge mænd, måske fordi de er under større pres for at have sex, end de unge mænd er. Når de unge mænd betragter disse unge piger som rovdyr, der er ude efter sex, så anser de slet ikke de jævnaldrende piger fra deres eget miljø som del af deres ægteskabs-marked. De unge mænd der påkalder gudsfrygt, udsætter og underordner deres seksuelle begær i forhold til deres planer om gradvist at forberede sig til den ansvarlige rolle som voksen mand, hjemmets overhoved og forsørger. Afslutning I deres diskussion af de nye kirker i Kenya foreslår Shorter og Njiru (2001, 111), at de repræsenterer en religiøs genvej til magt, hurtig succes og økonomisk vækst. Gifford bruger omtrent de samme ord i sin oversigt over kristendommens offentlige rolle i Afrika. I sin forklaring på kirkens store betydning i Zambia peger han på landets særlige økonomiske sammensætning: Industrisektoren kontrolleres af udlændinge og handelssektoren af asiater. I den forstand, fortsætter han, er politiet, civiletaterne og kirken de eneste sektorer, som er åbne for zambianere (1998, 221, min oversættelse). Det er rigtigt, at mange i Zambia vil påstå, at det er penge og det rigtige navn/forbindelser, der får økonomien til at fungere. Men sådanne udsagn tager ikke religiøs tro alvorligt. Bayart er mere konstruktiv. Han foreslår, at de nye religiøse bevægelser er med til at udforme de troende som moralske væsener gennem den måde, hvormed de forholder sig til verden (1993, 304). Vi bør altså tage religiøs tro alvorligt, som jeg har forsøgt det her, og undersøge, hvordan tro gør en forskel for unge menneskers engagement i bylivets udfordringer i stedet for at affærdige religiøs tro og give det

10 økonomiske forklaringer. Mine foreløbige observationer tyder på, at pinsemissionsk teologi byder på en strategi for livet i storbyen, der appellerer til unge mennesker i deres formative alder. Troen på, at Gud er ens personlige frelser og at Han har en plan for én, får én til at opføre sig endnu bedre. Denne tro, som er kernen i gudsfrygt, giver unge mænd som Alick styrke til at ønske at leve deres eget liv og, i hvert fald midlertidigt, til at afholde sig fra sex. Den senere tids forskning om pinsemissionske kirker andre steder i Afrika har gjort meget ud af det skel, som disse kirkesamfund angiveligt sætter mellem deres tilhøreres interesse i traditionelle og moderne livsformer (f.eks. Lauterbach 2000; Meyer 1999; van Dijk 1998). Dette brud med det traditionelle siges at sætte tilhængere af pinsemission i stand til at afvise tro på trolddom, udfordre de ældres autoritet og at placere sig selv på en opadgående økonomisk bane. De unge pinsemissionske kvinder og mænd, som jeg har givet en beskrivelse af her, påkaldte hverken trolddom eller dæmoner, når de talte om deres liv før og efter, at de begyndte at tro på Helligånden. De beskrev bruddet i forhold til synd: Førhen opførte jeg mig ikke rigtigt ; jeg plejede at give frit løb for mine lyster. Selv om sådanne udsagn ikke udgør en klar kritik af det zambianske samfund og dets institutioner, som har lukket så mange unge mennesker ude, så er de ikke desto mindre kommentarer om, hvordan det at være frelst sætter unge mennesker i stand til at tage hånd i hanke med deres eget liv. Gudsfrygt udstyrer disse unge mennesker med evner og strategier på et bestemt stade i deres liv. Det giver plads til deres individuelle stræben og skaber et rum, hvor de unge kan udforme en anderledes vej til at blive voksne mænd end gennem den aggressive seksualitet, som er så karakteristisk for den hegemoniske mandighed i Zambia. Karen Tranberg Hansen er professor i antropologi ved Northwestern University, Evanston, Illinois, USA Litteratur Beall, Jo (2002): Globalization and social exclusion in Cities. Framing the debate with lessons from Africa and Asia, Environment and Urbanization vol. 14, no. 1: Bayart, Jean-François (1993): Conclusion. La cité culturelle en Afrique noire, i Religion et modernité politique en Afrique noire, ed., Jean-François Bayart, Paris: Karthala. Carmody, Brendan (1999): Education in Zambia. Catholic Perspectives, Lusaka: Bookworld Publishers. Evangelical Fellowship of Zambia (EFZ) (2002): Lusaka urban church survey Exposing the unevangelised localities and people in Lusaka city, Lusaka: EFZ. DEN NY VERDEN 2004:3 Gudsfrygt og fremtidsplanlægning 71

11 DEN NY VERDEN 2004:3 Karen Tranberg Hansen Gifford, Paul (1998): African Christianity. Its public role, Bloomington: Indiana University Press. Hansen, Karen Tranberg (2003): Target group interventions among youth in Zambia: Research constructions and social life, Anthropology in Action vol. 10, no. 1: n.d. Getting stuck in the compound: Some odds against social adulthood in Lusaka, Zambia, Submitted to Africa Today. Komakoma, Joe (2003): The social teachings of the Catholic bishops and other Christian leaders in Zambia. Major pastoral letters and statements , Ndola: Mission Press. Lauterbach, Karen (2000): Genfødsel i Ouagadougou, Speciale, Internationale Udvivklingsstudier, Roskilde Universitetscenter, Roskilde. Marshall, Ruth (1991): Power in the name of Jesus, Review of African Political Economy, vol. 52: Maxwell, David (1998): Delivered from the spirit of poverty?: Pentecostalism, prosperity and modernity in Zimbabwe, Journal of Religion in Africa vol. 28, no. 3: Meyer, Birgit (1999): Translating the devil. Religion and modernity among the Ewe in Ghana, Trenton N.J.: Africa World Press. Ndubani, Phillemon (2002): Young men s sexuality and sexually transmitted infections in Zambia, Ph.D.-afhandling, Division of International Health, Karolingska Institutet, Stockholm. Rotberg, Robert (1965): Christian missionaries and the creation of Northern Rhodesia , Princeton: Princeton University Press. Shorter, Aylward, and Joseph Njiru (2001): New religious movements in Africa, Nairobi: Paulines Publications Africa. van Dijk, Rijk (1998): Pentecostalism, cultural memory and the state: Contested representations of time in postcolonial Malawi, in Memory and the postcolony. African anthropology and the critique of power, ed. Richard Werbner, London: ZED Books. 72

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV 23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion

Indholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion Indholdsfortegnelse 9 15 17 38 54 77 79 109 124 134 Introduktion Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Kapitel 1 Hvorfor er spørgsmål bedre end svar? Kapitel 2 Hvad lærer Ordsprogenes Bog os om spørgsmål? Kapitel

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414 Hvem er vismændene? Hvad er de for nogle mennesker? Hvilken religion er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere