MEDLEMSBLAD FOR SPORVEJSFUNKTIONÆRENES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR SPORVEJSFUNKTIONÆRENES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS At dyrke filateli, er at samle frimærker På den måde DU bedst kan li!! 30. august år august 2013 NR Årgang

2 SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS Malmøgade, 22 GIRO DK 8200 Århus N Vores hjemmesider er: Formand: Erik Simonsen erik@aas-frim.dk Kasserer: Ole Ritto ole@aas-frim.dk Bestyrelsesmedlem Kaj Linno Henriksen kaj@aas-frim.dk Bestyrelsesmedlem Jytte Hjorth jytte@aas-frim.dk Redaktør/Webredaktør: John E. Nielsen john@aas-frim.dk / REDAKTIONEN: JOHN E. NIELSEN MALMØGADE 22, 8200 ÅRHUS N ANSVARENDE: ERIK SIMONSEN TRYK: GODSBANEN GRAFISK ÅRHUS DEADLINE TILBLAD 2. DEN 4. MARTS DEADLINE TILBLAD 3. DEN 1. AUGUST DEADLINE TILBLAD 4. DEN 11. NOVEMBER 2013 Sidste frist for tilmelding af materiale til formidlings salget ved sæsonafslutningen er den 4. marts 2013 Intet af bladets indhold må Gengives Eller benyttes uden redaktionens tilladelse. Bestyrelsessuppleanter: PT ingen 2 FORSIDE FOTO: John E. Nielsen

3 Formandens side. Kære medlemmer jeg håber, at i er kommet godt over julen og nytåret. Vi starter nu på klubbens 25 jubilæumsår, og så vil nogen sikkert undre sig lidt når klubben blev stiftet i Men det er 25 år siden klubben igen blev aktiv. En kort historie, klubben blev stiften i 1941 på hotel Jylland som lå på hjørnet af Studsgade og Tværgade (i dag Studsgade og Nørreport) altså under krigen og man havde svært ved at holde klubmøder om aftenen så de fleste møder blev ofte holdt i dagtimerne kontingent var 25 øre, kort efter krigen var afsluttet blev klubbens formand syg og døde, og klubben var i gang med at blive opløst, men et par personer i bestyrelsen mente at man skulle forsøge at køre klubben videre, efter de beretninger vi kender var der 6 mand der forsatte med at mødes. Hotel Jylland blev udskiftet med de private hjem, og kontingentet blev også ændret lidt og kom til at bestå af et stykke brød kaffe og øl, den som lagde hjem til sørgede også for at der for kaffe, øl m.m. og sådan var i mange år. Indtil 1988 hvor der var nogen som fandt på at lave en ny frimærkeklub ved Århus Sporveje med navnet Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub i Århus, hvad man ikke viste den at det var der en frimærkeklub der hed i forvejen, men heldigt de gamle gutter besluttede at man godt måtte tage navnet bare man sørgede for at klubben blev en god og aktiv klub, og at de også ville være medlem af den nye klub 2 af de 4 der var tilbage fra klubben i 1941 fulgte med over det var Thorvald Pind og Jacob Kjær. Vi kan nu med stolthed sige at vi holdt ord der er nu gået 25 år, og når vi ser lidt i bakspejlet, så er det tilbage gang for frimærkeklubberne hvad så grunden kan være til det, at være frimærkesamler i dag er ikke helt billig hvis man ønsker at være med alt det nye der kommer. Men det har været 25 spændende år, når vi ser på medlemslisten kan vi også se 6 navne som har været med i de sidste 25 år nogle mere aktive en andre. Så til sidst vi jeg ønske klubben og alle medlemmer tillykke. Med venlig hilsen Erik Simonsen Formand 3

4 Tram-filateli - Postbefordring med sporvogne, 1.del Af Peter Michaelsen Aero-philateli er en disciplin, der handler om at samle frimærker, stempler, breve og hel sager med tilknytning til luftfart. Jeg dyrker tram-filasteli, altså frimærkesamleri, der har med sporvogne at gøre. Tram er det interna-tionale ord for sporvogn. Specielt interesserer jeg mig for filatelistisk materiale, som er relateret til postbefordring med sporvogne. Verdens første sporvogn begyndte at rulle i New York i Heste kunne lettere trække vogne, der kørte på skinner i gaderne, end vogne, der kørte på brosten eller grus og jord. Ideen med at anlægge sporveje i byernes gader spredte sig fra New York til andre byer i USA og til andre lande. I København begyndte den første heste sporvognslinie at køre 22. oktober Hestesporvogne, dampsporvogne og kabelsporvogne I tusinder af byer spredt over alle verdensdele anlagdes der hestesporveje. Sporvognsliner danne et netværk mellem jernbanestationen, havne torve, teatre og forlystelsessteder. Hestesporvognene bidrog til urbaniseringen. Man forsøgte sig dog mange steder med andre driftsformer end heste. Omkring 1870 var udviklingen af damplokomotiver nået til, at det var muligt at bygge små driftsikre lokomotiver, der kunne bruges i byernes 4 USA første frimærke viser verdens første sporvogn, som kørte i New York i Det fjerde mærke viser sporvogn på St. Charles Avenue i New Orleans. Verdens ældste eksisterende sporvejslinie. Kørslen indledtes i vognene, som nu kører på linien, er fra 1923 Argentinsk korrespondancekort sendt til Sverige i kortets illustration viser Sydbanegården i Buenos Aires med hestesporvogn på gaden. Buenos Aires fik sine første sporvogne i 1863.

5 sporvognstrafik og erstatte hestene, dar var dyre i drift. Sporvejslokomotiverne blev modtaget med blandet begejstring i storbyerne. Det positive var, at lokomotiverne kunne trække flere og større vogne, så det blev billigere at køre med sporvogn. Det negative var, at lokomotiverne skræmte heste og udsendte røg. I København kørte der dampsporvogne på Strandvejen fra Trianglen til Klampenborg i årene Ovenfor: Bypostfrimærke fra Privat-Beförderung Hamburg 188. Frimærkets motiv er et sporvejslokomotiv, som trækker en toetages vogn. I 1883 begyndte der at køre dampsporvogne i Hamburg. Nedenfor: USA har i 1971 og 1985 udsendt frimærker med San Francisco cabel cares. På 20 cents frimærket ses en af de små tidligere vogne. På 8 cents frimærket ses en af vognene fra 1888, som i dag kører på byens stejle gader. I Lissabon kører der kabeltrukne sporvogne af funicula-typen. San Francisco s cable cars (kabelsporvigne) er verdensberømte, og de tre tilbageværende linier er fredet som historisk minde. Den første linie åbnede for drift i det var for tungt for heste at trække vogne op ad de stejle gader i San Francisco. Man løste problemet med trækkraft ved at have en stationær dampmaskine til at trække et kabel, som lagdes i en rille mellem sporvognsskinnerne. Sporvognene blev udstyret med en griber, der kan tage fat om kablet, når vognen skal kører. Når en vogn skal holde slipper griberen og kablet bevæger sig uden at vognen kører. Flere byer i USA, Australien og Europa anlagde sporvognslinier, hvor vognene blev trukket af kabler. I Lissabon kører der sporvogne, der trækkes af kabler, men der er vognene fæstnet i hver sin ende af kablet. Når liniens ene vogn er nede, er den anden vogn oppe på toppen af bakken. Elektriske sporvogne Italieneren Alessando Volta ( ) opfandt det elektriske batteri i Danskeren H.C. Ørsted ( ) påviste i 1820 sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. 5

6 INPO FRIMÆRKER & MØNTARTIKLER HVAD IKKE HAVES PÅ LAGER- SKAFFES HJEM Sydtoften 25, 8260 Viby J Kun åben efter aftale in-po@mail.tele.dk LENI FRIMÆRKER VEJLE Bjerrevænget 31 Brejning Box Børkop vi ses på byttedagen! i Århus 6

7 7

8 INFO - BANK Hvem samler hvad? - hvad samler du på? NR. 2 Bent Leth Jensen Tlf bent.gurli@gmail.com Søger Stemplet: Danmark, Litauen NR. 5 John E. Nielsen Tlf john@aas-frim.dk Søger Stemplet: Danmark, Norge, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet. Sverige m/ nobelprismodtagere og Rabatfrimærker, julefrimærker. Postkort m/ sporvogne fra Århus Nr. 6 Niels Carlsen Tlf marnica@vip.cybercity.dk Søger Stemplet: Færøerne, Finland, Polen, Estland, Letland, Litauen, Øst Tyskland, Tjekoslovakiet, Danmark, Grønland, Australien Telekort, Receptkuverter NR. 13 Steen K. Jensen Tlf steen@aas-frim.dk Søger Stemplet: Danmark, Grønland, Færøerne, Tyskland, Tyske Rige, DDR. NR. 22 Erik Simonsen Tlf erik@aas-frim.dk Søger Stemplet: Europa undtaget Italien, Tyrkiet & Rusland, Grækenland, samt Frankrig NR. 23 Karsten Jensen Tlf karmannleth@mail.dk Søger Stemplet: Danmark, Grønland, Dronninger & Konger Stemplet samt frimærker med Duer 8 Kære medlemmer Husk at give redaktionen besked om ændringer i

9 Berlin 1952 Berømte berliner. Elektroingeniøren Werner von Siemens ( ) stiftede i 1847 firmaet Siemens AG I løbet af få år begyndte der at kører elektriske sporvogne i mange storbyer. Et af problemerne var, hvorledes vognene skulle forsynes med elektricitet. Systemet med strøm via en luftledning sejrede. Fra slutningen af 1880 erne og ind i 1900-tallet åbnedes der elektriske sporveje over alt i verden. København fik Danmark T.v.: Sporvogn bygget af Scandia i Randers til De kjøbenhavnske sporveje i vognen er tegnet af arkitekt Knud V. Engelhardt. Engelhardt-vognene havde numrene Det ændres senere til T.h.: Vogn nr. 17 fra Odense Sporveje bygget af Scndia i Vognene fra Scandia ligner vognene leveret fra ASEA i Tyskeren Werner Siemens konstruerede i 1866 en brugbar dynamo og præsenterede på industriudstillingen i Berlin 1879 køretøjet, d er blev stamfaderen til elektriske sporvogne og elektriske lokomotiver. BRD 1979 Trafikudstilling i Hamburg. På frimærket ses Siemens præsentationsbane fra elektriske sporvogne i 1897, Aarhus i 1904 og Odense i Vognene var ofte toakslede og trak en bivogn, men især i Amerika benyttedes der lange, fireakslede bogivogne. For at spare personale introducerede man efter Anden Verdenskrig leddelte sporvogne. Den stigende privatbilisme og udviklingen af andre kollektive trafikmidler bevirkede, at mange byer afskaffede sporvejssystemer. Helsag, postkort, fra Ungaren Strømforsyningen skete i Budapest på nogle strækninger fra en underjordisk strømskinne via en slids ved den ene skinne. 9

10 I Odense kørte den sidste sporvogn i 1952, i Aarhus i 1971 og i København i I nogle lande satsede man dog fortsat på sporvogne i storbyerne. Det var især i Østeuropa, men også i byer i Tyskland, Schweiz og Østrig. Stigende oliepriser og trængsel på vejene har bevirket, at dr atter anlægges nye sporveje. Det sker navnlig i Frankrig og USA. Moderne sporvogne er lange og leddelte og betjenes af én person. Sporet placeres i vid udstrækning uden for det egentlige gade areal, så sporvogne og biler ikke skal deles om kørebanerne. Frankrig Moderne leddelt sporvogn i Nantes Postbefordring med almindelige sporvogne Postvæsner verden over har altid udnyttet nyeste teknologi for at ekspedere forsendelserne hurtigst muligt. Da der begyndte at køre sporvogne i byerne, fandt posten mange steder ud af at benytte sporvognene. Allerede hestesporvognene befordrede post. I København blev der indgået en aftale mellem den private bypost og nogle af sporvejsselskaberne om befordring af posttasker mellem bypostens stationer. Postvæsnet indgik aftaler med De kjøbenhavnske Sporveie, Frederiksberg Sporvejsselskab og Aarhus Sporveje om fri befordring af postbud i uniform, blot postbudene opholdt sig på forperronen, bagperronen eller på øverste etage på toetages sporvogne. De elektriske sporvogne transporterede uledsagt post mellem Vesterbro og Valby og mellem Lygtevejskvarteret og Brønshøj til det blev mange gange i begyndelsen af 1900-tallet foreslået, at der skulle placeres postkasser på sporvognene i København. 10 Poul Fischers tegning af postbude øverst på toetagers sporvogn fra Frederiksberg Sporvejs og elektricitets Aktieselskab på Københavns Rådhusplads omkring tegningen r gengivet på et P & T gratulationskort fra omkring 1993.

11 11

12 Postkasser på sporvogne Der kom ikke postkasser på danske sporvogne. Derimod var der postkasser på sporvogne i mange byer i udlandet. I Sverige begyndte det i 1906 med røde postkasser på Stockholms blå sporvogne. Senere blev kasserne gule som andre postkasser i landet. Kassetømningen skete forskellige steder i Stockholm, dog primært på Vasagaten ud for hovedpostkontoret. Brugen af postkasser på sporvognene i Stockholm ophørte i 1951, Sverige, aerogram fra 1976 med billede af en rød postkasse, som benyttedes på sporvognene i Stockholm fra 1906 men kan stadig opleves på museumssporvognene på linie 7 fra Norrmalmstorg til Djurgården. Göteborg fik sporvognspostkasser i 1911, og de var i brug til Nu kan de ses på Ringliniens museumsvogne i byen. Sporvognspostkasser fandtes ved otte sporvejssystemer i Sverige. På sporvejsmuseet i Malmöping er der postkasser på flere af de gamle sporvogne. Göteborg 17. februar Sporvägspost = Sporvejspost i forbindelse med frimærkeudstillingen Gothung -90. Vognen som hver sommer kører på Ringlinien, har nr Den er bygget af ASEA i I Tyskland kom der postkasser på sporvogne i en del byer. Et specielt system fik man i Hamburg. I 1920 kom d er postkasser bag på sporvognene. Postkasserne var primært til ekspresbreve (Eilbrife). Andre breve og kort kunne også lægges i sporvognspostkasserne, men så var der et tillægsgebyr, som i begyndelsen udgjorde 75 Pf. Under inflationen i 1923 voksede gebyret til 5 milliarden Mark. Efter inflationen fastsattes tillægsgebyret til 5 Pf. Hvis almindelige breve manglede sporvejsgebyret, skulle der opkræves dobbelt gebyr hos modtageren. Man var nødt til at markere på brevene, at d e var sendt via sporvognspostkasse. I de første 10 år benyttedes liniestempler. Af rationaliseringsgrunde tog man i 1931 et rullestempel i brug. Det har teksten HAMBURG 1 Strassenbahn. I 1934 tog man yderligere et rullestempel i brug. Det har teksten HAMBURG 1 Strassenbahn Fb. Det menes at Fb står for Fernbrief= Fjernbrev, altså breve til udlandet. De to rullestempler afløstes i 1939 af et håndstempel. Det var i brug til juli 1943, da Hamburg blev bombet. I 1949 kom der atter postkasser bag på sporvognene i Hamburg. Det særlige gebyr bortfaldt og dermed også brugen af stempler med tekst om sporvogn. 31. marts 1959 var det slut med at lægge breve i postkasser bag på sporvogne i Hamburg. 12 Forsættes i blad nr. 2

13 Klubben giver gratis kaffe og en småkage på klubmøder. STØT VORE ANNONCØRERDE STØTTER OS 13

14 14

15 HUSK! At du som medlem af Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub også kan annoncerer på klubbens hjemmeside, det eneste du behøver, er at kontakte John på , telefon eller på klubmøderne, vi ved at andre af klubbens medlemmer har haft stor gavn af en sådan annonce. John s john@aas-frim.dk tlf Husk! at du på hvert klubmøde, kan vinde fine præmier i klublotteriet. at der er miniformidlingssalg på alle klubmøder med få undtagelser. at dyrke filateli, er at samle på frimærker På den måde DU bedst kan li! STØT VORE ANNONCØRERDE STØTTER OS Redaktionen påtænker at lave en side på klubbens hjemmeside med frimærker med Århus Motiver. Derfor Efterlyser vi Postfriske frimærker med Århus Motiver. Redaktionen betaler gerne den pålydende værdi. Har du eller kender du nogen, som vil hjælpe klubben. Så kontakter du John helst pr. mail john@aas-frim.dk Vi mangler følgende afa. nr. 661, 1062,1071, 1084, 1185,

16 DET STORE POSTRØVERI i 1920 I Dagbladet Bornholmerens tillæg af 26 september 1968 der omhandler De Bornholske Jernbaner. Kunne man læse om. Et postrøveri på Østermarie Station Juleaftensdag 1920 rystede det ganske Bornholm. En tyv havde stjålet posten på stationen og blandt forsendelserne var et værdibrev på ikke mindre end Kr. som efter datidens forhold var ret mange penge. Og ifølge avisen. - Stik lige ud og hent posten, sagde stationsmesteren Kjeldsen til stationskarlen, efter at postbilen fra Svaneke var kommet. Her har du nøglerne. Få øjeblikke efter kommer postkarlen forpustet tilbage: der er sket noget! Posten er væk -boksen er i stykker - der er slået hul i den! Ganske rigtigt; boksen, der er anbragt uden på bilen, er skrællet i stykker, og der er ingen post. Chauffør Svendsen bliver hentet, men kan kun forklare, at postboksen var i orden, da han låsede den i Svaneke, og at der var flere breve med. En telefonopringning til Svaneke godtgør, at der blandt brevene var flere værdiforsendelse, deriblandt et værdibrev på Kr. Der kan ingen tvivl være, der er sket et røveri. Politiet bliver alarmeret. Siden bliver gerningsmanden pågrebet, og det viste sig, at han var en vekselfalskner. Han havde i løbet af flere år udsted falske checks, som han frembragte ved at kalkere sine kreditorers underskrifter af, og på denne måde indbyrdes ladet dem betale sine regninger. Da dette blev opdaget, skred han til fortvivlende ide at plyndre postboksen og gjorde netop en dag, han vidste, den indeholdt en stor værdi forsendelse. John E. Nielsen 16 Billedet af Postbilen fundet ved Fyns Frimærke Service i 2011

17 Et frimærke-3 I Finland udgav man i 1997 et frimærke (afa 1370) til minde om løberen Paavo Nurmi. Man fejrede 100-året for løberens fødsel. Det er ikke et specielt pænt frimærke, men jeg tillader mig at skrive, at jeg havde en meget perifer forbindelse til Nurmi. Historien er som følger: Som barn var jeg meget fascineret af at samle på autografer, specielt fodboldspillere. Da jeg som ca. 17-årig knægt tog på ferie hos min familie i Helsingfors, var en af de obligatoriske udflugter en tur forbi statuen af Paavo Nurmi ved det olympiske stadion. En dag sagde min ene moster, at hun kendte ham personligt fra sit arbejde og kunne ordne et møde med ham! Hun fortalte også, at det var yderst sjældent, at manden nu viste sig i offentligheden. Han var blevet en meget sky og indelukket person. Så jeg glædede mig meget til mødet og var meget benovet over at få den store oplevelse at møde ham. Og tilfældigvis havde jeg en lille autografbog med en lille artikel om ham med på rejsen. Så vi mødtes på et neutralt, stille sted over en kop kaffe og sodavand. Hvad vi snakkede om, husker jeg ikke mere, men stolt var jeg, da vi kunne forlade stedet med en autograf! Om Paavo Nurmi kan fortælles, at han levede fra 1897 til På løbebanen opnåede han deltagelse 3 gange ved de olympiske lege i , hvor det blev til 9 guldmedaljer. Også VM deltog han i, både inden- og udendørs. Her blev resultatet tilsammen 51 gange VM-rekorder. Der hersede stor respekt omkring hans person i hjemlandet, og man belønnede ham som tak med æren af at løbe ind med den olympiske fakkel på det olympiske stadion i Helsingfors i Dette er kun overgået få mennesker! Privat var Paavo Nurmi i en kort periode gift og havde en søn, Matti. Gik under tilnavnet den tavse finne. Arbejdede i en herreekviperingsbutik og havde sit eget byggefirma. Kaj 17

18 18

19 5A 13 Her finder du vores nye lokaler Buslinjerne 13 kører lige til døren og Buslinje 5A på Vestre Ringgade gå afstand ca. 500 meter Alle klubmøder starter kl Og afholdes på Lokalcenter Fuglebakken Morten Eskesensvej 2 19

20 MØDEKALENDER FORÅR 2013 Alle klubmøder starter kl Og afholdes på Lokalcenter Fuglebakken Morten Eskesens vej 2 (*)= formidlingssalg (T)= Tipskupon (F)= Foredrag Den 18. feb (T)(*) Den 04. mar (*) sidste frist for indlevering til formidlingssalget ved sæsonafslutningen Den 18. mar (T)(*) sæsonafslutning /formidlingssalg Den 18. marts 2013 sommerferie til den 1.septenber 2013 Den 02. sep Sæsonstart (*) Den 16. sep Generalforsamling Den 30. sep Den 14. okt (*) Den 28. okt (T)(*) Den 11. nov.2013 (*) sidste frist for indlevering til formidlingssalget ved Juleafslutningen Den 25. nov (T)(*) Den 09.dec.2013Juleafslutning m/formidlingssalg Den 06. jan Sæsonstart 20 Juleferie 10. december 2013 til 5 januar 2014 Ret til ændringer forbeholdes Besøg vores hjemmeside på