Høringssvar vedr. ny bekendtgørelse om offentliggørelse af Håndbog for Energikonsulenter

Transkript

1 Energistyrelsen Sendt til 20. januar 2014 Høringssvar vedr. ny bekendtgørelse om offentliggørelse af Håndbog for Energikonsulenter 2014 Tak for det fremsendte materiale vedrørende ovennævnte høring. Samlet set har gennemskrivningen og samlingen af flere håndbøger i én håndbog været en gevinst. Fra BfBE ser vi dermed frem til, at det for konsulenterne fremover bliver enklere at benytte håndbogen efter Energistyrelsens intentioner. Den praktiske udmøntning af energimærkningsbekendtgørelsen sker gennem håndbøgerne. Vi vil derfor benytte lejligheden til at komme med nogle generelle ønsker til justeringer af ordningen: Energimærket bør i højere grad ses som en del af en samlet rådgivning, som har værdi ud over tidspunktet for energimærkets udarbejdelse. Det betyder, at energimærket af ejendommens ejer skal kunne benyttes som en handlingsplan for energimæssig vedligeholdelse og opgradering af ejendommen, og at mærket direkte kan anvendes som grundlag for dialogen med håndværkere og finansieringsinstitutter. Ved beregning af økonomien i de enkelte energispareforslag indgår også overvejelser om betydning for ejendommens fremtidige værdi eller værdiforringelse. Energimærket skal i højere grad kunne håndtere konkurrerende energispareforslag, så bygningsejeren ikke forledes til at tro, at alle foreslåede energibesparelser er additionelle. Energimærker i forbindelse med salg af ejendomme indebærer en mulighed for rådgivning af ejendommens køber, så anbefalingerne kan indgå i købers planer for opgradering og modernisering af ejendommen. VE-løsninger tænkes mere systematisk ind i energimærket og altid under hensyntagen til energiinfrastrukturen i lokalområdet. Ved salg har oplyst energiforbrug vist sig at føre til mange spørgsmål og dermed til usikkerhed om energimærkets troværdighed. Der er behov for at gentænke præsentationen af denne oplysning i energimærker ved salg. Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter Nørre Voldgade Postboks København K - tel fax

2 Vi har desuden følgende konkrete kommentarer til høringsudkastet til Håndbog for Energikonsulenter 2014: 1.1 stk. 1 Vejledningsteksten er mangelfuld for så vidt angår henvisningen til de særlige regler for nye bygninger og sommerhuse. 2 stk. 1 Supplerende til oplysningerne om ejendommens energimæssige tilstand og energimærke vil oplysning om tiltag, som kan rykke ejendommen på energimærkningsskalaen, være en god hjælp for sælger. Kan man med overskuelige tiltag forbedre ejendommens energimærke, er det sandsynligt, at mange sælgere vil gennemføre det nødvendige for dermed at gøre ejendommen nemmere at sælge til en bedre pris. I energimærket kan det fremstå med følgende eksempeltekst: Ejendommens energimærke er E. Gennemførelse af et af følgende tiltag vil kunne forbedre energimærket til D: (reference til de relevante tiltag) 3.1 stk. 2 Det er ikke helt klart for os, hvorvidt det med bestemmelsen er ønsket, at boligenheden skal energimærkes som anført i BBR eller efter de faktiske forhold på stedet. Vi vil anbefale en præcisering. 3.3 stk. 4 og 5 Der har undertiden vist sig at være et for stort rum til tolkning af, hvad energikonsulenten bør kunne gennemskue omkring den enkelte ejendom. Vi vil bede om, at det gøres mere tydeligt også i håndbogen, at konsulenten ikke kan tillægges skylden for fejlregistreringer baseret på ejers fejlagtige oplysninger, og at det er acceptabelt, at faglige skøn kan være forkerte, hvis de i øvrigt er foretaget på et rimeligt grundlag stk. 4 Det er ikke ualmindeligt i især enfamiliehuse, at der findes enkelte rum uden varmekilde. Disse rum opvarmes til lidt under 20 grader gennem eksempelvis en åben dør. Er huset i øvrigt opvarmet med fjernvarme eller olie- eller gasfyr virker det forvirrende og misvisende for læseren, at bygningen er beskrevet som delvist elopvarmet til trods for, at der ikke findes elvarme i bygningen. Står sådanne rum i direkte forbindelse med opvarmede rum, bør konsulenten se bort fra den manglende varmekilde. Udgør uopvarmede rum mindre end 10 pct. af boligens areal, bør konsulenten uanset direkte forbindelse til opvarmede rum ligeledes se bort fra den manglende varmekilde. Vi foreslår følgende tekst: Side 2 af 7

3 Stk. 4 Udgør uopvarmede rum, som ikke står i åben forbindelse med opvarmede rum, mere end 10 pct. af boligens samlede areal, skal disse registreres som elopvarmede stk. 1 Vi er enige i intentionen om, at der bliver mulighed for at beregne et reduceret varmetab fra delvist opvarmede kældre. Vi vil dog foreslå, at kældre (men også gerne delvist opvarmede udestuer og garager m.v.) håndteres på samme måde som ved energimærkning af nybyggeri. Dermed skal kælderen håndteres enten som opvarmet (20 grader), delvist opvarmet (op til 15 grader) eller uopvarmet stk. 2 Der er risiko for, at begrebet uegnet til dagligt brug vil skabe forvirring blandt konsulenterne og de tekniske revisorer. Vi vil anbefale, at begrebet præciseres eller overlades fuldt og helt til konsulentens faglige skøn over fornuftig brug af bygningen. Spørgsmålet er anledning til tilbagevendende diskussioner under de tekniske revisioner. 3.7 Rykningen af grænsen for, hvornår en bygning skal registreres med blandet anvendelse, er rykket fra 30 pct. til 20 pct. Vi er opmærksomme på, at 20 pct.-grænsen har rod i bygningsreglementet. Vi vil alligevel gøre opmærksom på, at ændringen betyder, at mange ejendomme, som tidligere kunne mærkes som beboelsesejendomme, nu skal mærkes som blandet anvendelse. Disse energimærker er mere komplicerede og vanskelige at forstå, end mærker for ren beboelse, hvormed vi løber en risiko for at tabe brugerne af mærkerne. 3.9 stk. 5 Da Håndbog for Energikonsulenter på andre områder er ajourført med bygningsreglementet, bør det også ske for så vidt angår undtagelser kravet om at foreslår energiforbedringer. Af BR10 afsnit 1.2 stk. 4 fremgår, at afvigelser fra reglementets tekniske krav m.v. skal være begrundet med en fredning. Vi vil foreslå, at man parallelt knytter et krav om fredning eller anden bevaringsstatus til håndbogens afsnit om respekt for arkitekturen, således at der bliver tale om et målbart kriterium og ikke den enkelte konsulents individuelle smag. Vi foreslår følgende tekst: Besparelsesforslag skal respektere begrænsningerne for bygningsfredede bygninger i den udstrækning, forslagene skønnes at være uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne. Side 3 af 7

4 3.14 stk. 1 og 2 Energimærkernes oplysninger om priser lider under forskelligheder og ukorrekte oplysninger som følge af fejlbehæftede eller mangelfulde prisoplysninger fra ejendommens ejer. Energiselskaberne bør forpligtes til at melde deres priser ind til et centralt register, som konsulenterne kan trække på. Med en særlig afgift på el for bygninger med el som primær varmekilde er der opstået et behov for at kunne regne med to priser for el i samme energimærke. Forslag om eksempelvis varmepumper vil ellers blive baseret på en forkert elpris. Vi vil anbefale, at der åbnes for, at kunne benytte forskellige elpriser i samme energimærke, og at programudbyderne skal indarbejde denne mulighed i deres programmer stk. 3 Prisen for koldt vand benyttes ikke i beregningen af besparelser på varmt brugsvand. Dermed er det en unødvendig arbejdsgang at indhente priserne for koldt vand, og vi anbefaler at dette punkt udgår af håndbogen. 4.1 stk. 1 Af vejledningsteksten fremgår, at Det bemærkes, at bestemmelserne i ABR 89 om, at der kan træffes aftale om størrelsen af rådgiverens ansvar og om rådgiveransvarets forsikringsdækning ikke gælder ved gennemførelse af energimærkning. Vi er uforstående overfor hvilken begrundelse, der er for i vejledningsteksten at afskære virksomheder fra at ansvarsbegrænse energimærkningsopgaver. Den manglende mulighed for ansvarsbegrænsning stammer ikke fra bekendtgørelsen. Både veletablerede virksomheder og personligt ejede virksomheder fravælger som hovedregel opgaver, hvor man ikke kan ansvarsbegrænse. Konsekvenserne for virksomheden eller dennes ejer kan være uoverstigelige og betyde virksomhedens eller en personlig konkurs, uanset hvor lille en risiko i øvrigt er. Vi foreslår, at den nævnte sætning fjernes fra håndbogens tekst, og at der alene henvises til energimærkningsbekendtgørelsens regler om ansvarsbegrænsning og forsikringsdækning. 4.6 Indberetningsprogrammerne har en række øvrige felter (boligareal ifølge BBR, Erhvervsareal ifølge BBR, Boligareal opvarmet, osv.), som ikke fremgår af håndbogen, men som var en del af specifikationen til programudbyderne fra det tidligere SEEB. Vi vil foreslå, at felterne fjernes fra programmerne. Alternativt er der behov for en beskrivelse af det forventede input. 5 Vi antager, det er en fejl, at grundlag for udførelse af energimærkningen nu mangler i håndbogen. Side 4 af 7

5 Det bør fortsat være sådan, at konsulenterne skal sikre sig, at de har byggetilladelsen, opdateret xml-fil, tegninger, dispensationer og resultatet af tæthedstest forud for arbejdet og Arbejdsbyrden forbundet med kravet om beregning af b-faktorer er ikke proportional med gevinsten med de individuelle beregninger. Usikkerheden forbundet med flere af de øvrige inddata i energiberegningen er betydeligt større, end den ekstra præcision, der opnås med individuelt beregnede b-faktorer. Vi vil foreslå, at kravet om beregning af b-faktorer udgår og i stedet erstattes med supplementer til tabellerne med standardværdier for temperaturfaktorer i den udstrækning, styrelsen skønner det nødvendigt stk. 1 og stk. 2 Anvendelsen af referencevinduer skal antageligt ses i sammenhæng med bygningsreglementets bestemmelser herom i dets afsnit Vi er enige i, at det giver god mening at anvende bygningsreglementets definitioner herom ikke mindst fordi efterfølgende indkøb af nye vinduer netop bygger på bygningsreglements bestemmelser om referencevinduer. Samtidig indebærer anvendelsen af referencevinduer dog en usikkerhed, som er betydeligt større end den ekstra præcision, der opnås ved at arbejde med skyggefaktorer. Vi foreslår derfor, at stk. 2 udgår, fordi det ikke bidrager reelt til sikkerheden i beregningerne og i stedet bliver en unødvendig arbejdsgang. Såfremt der med referencevindue ikke tænkes på bygningsreglements bestemmelser herom, bør det præciseres, hvad der så forstås med ordvalget stk. 3 Det fremgår af vejledningen, at Temperaturfaktoren, som er bestemt ved hjælp af bilag XXX B-faktorer, kan herefter ganges på U-værdien for det pågældende areal. Vi mener, man hermed begår den fejl, at kompensere med b-faktoren to gange. I stedet skal man taste b-faktoren ind i feltet i beregningsprogrammet og herefter lade beregningskernen selv gange den på U-værdien. 8.1 stk. 1 Selvom der ikke er tale om en ændring i forhold til tidligere håndbøger vil vi gøre opmærksom på det ulogiske i, at varmetabet fra ventilationsaggregater og kanaler registreres som en del af klimaskærmen i stedet for i forbindelse med registreringen af aggregatet. Ud over at forvirre læserne af energimærket, bidrager registreringen på denne måde til det samlede transmissionstab fra klimaskærmen. Vi foreslår følgende tekst: Varmetabet fra ventilationsaggregater og kanaler registreres under ventilationskanaler Side 5 af 7

6 Forslaget indebærer, at aggregatet i energimærket kommer til at stå sammen med den øvrige beskrivelse af ventilationssystemet, hvilket gør det mere logisk for læseren. Desuden opnår vi, at det ikke indgår i beregningen af det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen stk. 2 Punktet kedlens fremstillingsår bør udgå. Tallet bidrager ikke til beregningen og bliver derfor en formålsløs arbejdsgang. Tallet fremgår i forvejen af statusteksten stk. 3 Der bør ved opgørelsen af areal, varmepumpen forsyner, skelnes mellem luft/luft-varmepumper og væskevarmepumper tilsluttet et radiatoranlæg eller gulvvarme. Luft/luftvarmepumper fordeler varmen på samme måde som brændeovne og ør beregnes på samme måde. Med den nuværende tekst vil dækningsarealet for luft/luftvarmepumper ofte blive sat for højt, hvorved løsningen fremstår som mere attraktiv end en varmepumpe tilsluttet radiatoranlægget eller gulvvarme. Det vil i mange tilfælde være forkert rådgivning og føre til fejlinvesteringer stk. 2 Det er ikke i alle tilfælde muligt at identificere et 1-strengsanlæg uden destruktive indgreb. Vi vil anbefale, at stk. 2 udgår, så hensigten i stk. 1 om at beskrive anlægget, så det er genkendeligt for ejeren, står tilbage. Alternativt bør der ske en opblødning af stk. 2. Vi foreslår følgende tekst: Stk. 2 Det skal så vidt det er muligt ud fra en visuel gennemgang registreres og beskrives, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller et 2-strengsanlæg stk. 2 Det fastslås, at varmtvandsforbruget skal sættes til mindst 250 liter/m 2 /år for alle typer ejendomme. Tidligere var det tilladt at sættes varmtvandsforbruget til 1/3 af koldtvandsforbruget, såfremt det kendes. Den beregning virker mere præcis end et fælles tal for samtlige ejendomme. Vi vil opfordre til, at denne beregning fortsat tillades i de situationer, hvor der findes målt koldvandsforbrug stk. 2 Besparelsen på det varmevand beregnes ud fra varmetabet på cirkulationsledningen til brugsvandet. Dermed indgår prisen på koldt vand ikke ved beregning af besparelserne. Der er tale om en unødvendig arbejdsgang, og punktet bør udgå. Side 6 af 7

7 stk. 3 Det fastslås, at varmt brugsvand skal antages opvarmet til 55 grader (mod tidligere 58 grader). Er det et påbud, eller er det tilladt at anvende måledata, hvor de findes? 8.14 Det bør angives, at dette afsnit ikke er relevant ved energimærkning af enfamiliehuse. Med venlig hilsen Torben Kaas Direktør Side 7 af 7