SPILDEVANDSPLAN

Transkript

1 SPILDEVANDSPLAN

2 Indholdsfortegnelse Resumé 6 1 Indledning Mål Overordnet målsætning Konkrete delmål og handlinger Indhold 10 2 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Helhedsplan Vandforsyningsforhold Miljøvurdering 13 3 Recipienter - Vandmiljø Indledning Status Limfjordens tilstand Skagerraks tilstand Vandløbenes tilstand Søernes tilstand Igangværende og planlagte tiltag Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Habitatdirektivet Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb Samlet belastning fra renseanlæg Samlet belastning fra regnbetingede udløb Sammenligning af udledninger 24 4 Forsyningens spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Regnbetingede udløb Udledning af renset spildevand Tømningsordning Separering af fælleskloak Renseanlæg status og plan Fjerritslev Renseanlæg Attrup Renseanlæg Aabybro Renseanlæg Pandrup Renseanlæg 36 1

3 4.2.5 Gjøl Renseanlæg Kloakerede oplande status og plan Jammerbugt Kommune oplande i alt Aabybro Biersted Nørhalne Gjøl Birkelse Ryå Pandrup Kås Moseby Saltum Sdr. Saltum Vester Hjermitslev Ingstrup Grønhøj Fårup/Dommerborg Hune Blokhus Rødhus Drænområde Nord Drænområde Syd Brovst Halvrimmen/Sønder Økse/Jægerum Arentsminde Østerby/Hammershøj/Vesterby Torslev/Kokkedal Øster Svenstrup/Skovsgård Tranum/Bratbjerg Krogen Attrup Fjerritslev Kollerup og Brøndum Hjortdal, Slettestrand og Vester Svenstrup Skræm Bonderup Trekroner, Kirkedal og Haverslev Bejstrup og Manstrup Husby, Skerping, Korsholm og Ørebro Gøttrup Klim Vester Thorup Thorup Strand og Klim Strand Camping Nedsivningsoplande status og plan Sommerhusområde på Gjøl Bjerregårdsområdet 63 2

4 4.4.3 Grønnestrand 64 5 Kloakfornyelse Servicemål for kloakfornyelse og -udbygning Kloakkens omfang, alder og tilstand Investeringer i kloakfornyelse 67 6 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Forbedret rensning i udpegede oplande Renseklasse og anlægstype Spildevandsafgift Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg 80 7 Særlige forhold Tilslutning til Forsyningens afløbssystem Private anlæg Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis Regler for nye kloakker Regler for eksisterende kloakker Risiko for kælderoversvømmelser Forsyningens afløbssystem og andre anlæg Udtræden af Forsyningen Reduktion af regnvandsudledning til kloakanlæg Planlagte bebyggelser - byggemodninger Ejendommes interne kloakering Regler for vejafvanding Tilslutningsret og -pligt Afgivelse af areal og pålæg af servitut Straf Revision af planen 92 8 Forsyningens økonomi Driftsudgifter for Forsyningen Forsyningens anlægsudgifter Forsyningens indtægter 95 3

5 Tekst- og skemabilag: Nr. Skematype 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Screening for Miljøvurdering 6 Enkeltbeliggende ejendomme tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg 4

6 Kortbilag: Nr. Kortbilag Mål 1 Oversigtskort 1: Aabybro 1: Biersted 1: Nørhalne 1: Gjøl 1: Sommerhuse på Gjøl 1: Birkelse 1: Ryå 1: Pandrup 1: Kås 1: Moseby 1: Saltum 1: Sdr. Saltum 1: Vester Hjermitslev 1: Ingstrup 1: Grønhøj 1: Fårup/Dommerborg 1: Hune 1: Blokhus 1: Rødhus 1: Drænområde Nord 1: Drænområde Syd 1: Brovst 1: Halvrimmen/Sønder Økse/Jægerum 1: Arentsminde 1: Hammershøj/Østerby/Vesterby 1: Skovsgård/Torslev/Kokkedal 1: Øster Svenstrup/Ny Skovsgård 1: Tranum/Bratbjerg/Mou Kær 1: Krogen 1: Attrup 1: Fjerritslev 1: Kollerup og Brøndum 1: Hjortdal, Slettestrand og Vester Svenstrup 1: Skræm 1: Bonderup 1: Trekroner, Kirkedal og Haverslev 1: Bejstrup og Manstrup 1: Husby, Skerping, Korsholm og Ørebro 1: Gøttrup 1: Klim 1: Vester Thorup 1: Thorup Strand 1: Bjerregårdsområdet 1: Grønnestrand 1: Tranum Strand og Tranum Camping 1: Kursuscenter m.m. 1: Sommerhuse Lerup Strand 1: Sandmosen 1: Spildevandsrensning i det åbne land 1:

7 Resumé Spildevandsplan for Jammerbugt Kommune erstatter de tidligere spildevandsplaner for Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup Kommuner. Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over planlagte aktiviteter og investeringer inden for spildevandsområdet i Jammerbugt Kommune i løbet af planperioden, ligesom den også beskriver de nuværende forhold. De væsentligste fremadrettede aktiviteter i denne spildevandsplan er beskrevet nedenfor. For at undgå at kloaksystemet bliver overbelastet, er der sket skærpelser i forbindelse med udledning og afledning af regnvandet. Desuden er der i denne plan stillet krav om anvendelse af en større regnintensitet ved dimensionering af ledninger og de forsinkelseselementer, der kan anvendes for at imødekomme klimaforandringerne. En række projekter søges igangsat/gennemført i denne planperiode for at forbedre vandkvaliteten i vandløb og/eller for at minimere risikoen for oversvømmelse af kældre og terræn samt for at begrænse gener fra kloaksystemet. Det drejer sig om bl.a. følgende projekter: Kloaksaneringer og omkloakeringer i Aabybro, Birkelse og Brovst Etablering af bassinanlæg i forbindelse med regnbetingede udløb Renovering af pumpestationer Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsplanen søger også at imødekomme Statens Vandplanforslag. Udledningsforholdene for de regnbetingede udløb (udløb af regnvand samt udløb af spildevand opblandet med regnvand) i kloakoplandene til de centrale renseanlæg vil blive taget op til vurdering, når de endelige krav i Vandplanen er på plads. Det samme gælder forbedret spildevandsrensning i det åbne land i de nye områder, som er udpeget i Statens Vandplanforslag. 6

8 1 Indledning Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Jammerbugt Kommune. I nævnte bestemmelse samt i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. er fastsat, hvad en spildevandsplan skal indeholde. Derfor har kommunen udarbejdet følgende Spildevandsplan I Spildevandsplanen gør Kommunalbestyrelsen rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden medio 2010, og planbeskrivelsen dækker årene Spildevandsplan skal erstatte de tidligere gældende Spildevandsplaner for de gamle kommuner, som er: Kommune Spildevandsplan Bemærkning Fjerritslev Vedtagne tillæg til planen Brovst Vedtagne tillæg til planen Aabybro Vedtagne tillæg til planen Pandrup Vedtagne tillæg til planen Tabel 1.1 Tidligere gældende spildevandsplaner. Kommunalbestyrelsens forslag til Spildevandsplan har været offentliggjort og været i offentlig høring i mindst 8 uger. Forslaget til spildevandsplan blev samtidig med offentliggørelsen sendt til Miljøcenter Aalborg til orientering. I offentlighedsfasen var det muligt for borgere, myndigheder og interesseorganisationer at kommentere det fremlagte forslag overfor Kommunalbestyrelsen. Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen behandlet evt. ændringer og indarbejdet dem i spildevandsplanen, hvorefter den vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. Vedtagelsen offentliggøres i lokale blade. Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget spildevandsplanen, er den Jammerbugt Kommunes juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven 32, stk. 3, kan Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Spildevandsplanen kan ses på Jammerbugt Kommunes hjemmeside: www. Jammerbugt.dk 7

9 1.1 Mål Overordnet målsætning Det er Jammerbugt Kommunes målsætning inden for spildevandsområdet, at: Spildevandsanlæg og ledningsnet skal være velfungerende. Det rensede spildevand der udledes fra renseanlæggene skal overholde målsætninger fra Vandplaner og målsætninger for badevandskvalitet. Udviklingen i klimaet skal tages alvorligt. Miljøproblemer, som kan have sammenhæng med spildevandshåndtering skal forebygges. Agenda 21: Kommunen skal på spildevandsområdet have fokus på klimaforandringer, herunder stigende vandstand, storm og øget nedbør samt tænke bæredygtighed ind i fremtidige investeringer og tilpasning af anlæg Konkrete delmål og handlinger For spildevandsområdet gælder følgende delmål: Delmål: Tekniske anlæg skal af hensyn til driftsikkerheden tilstræbes at have høj teknisk standard. Konkret handling: Der skal foretages renoveringer på såvel renseanlæg som ledningsnet af hensyn til udsivning, indsivning, stabil drift og økonomi. Delmål: Klimaforandring og der af følgende øget nedbør og stigende vandstand skal inddrages i sagsbehandlingen på spildevandsområdet. Konkret handling: Dimensionering af afløbssystemer sker efter nye regler, som defineres i denne plan. Der indføres bestemmelser og maksimale befæstelsesgrader samt om hvornår der skal etableres bassiner i forbindelse med bl.a. afledninger og tilslutninger fra private ejendomme. Delmål: Iværksætte arbejdet med udmøntning af de statslige Vand- og Naturplaner i de kommunale handleplaner. 8

10 Konkret handling: Regnbetingede udløb planlægges efter forventede krav jf. Statens Vandplanforslag. Delmål: Agenda 21 bæredygtighed for fremtidige investeringer. Konkret handling: Der foretages en evaluering af omkloakering til separatsystem som alternativ i forbindelse med sanering af fælleskloakerede områder. Planen er politikernes overblik over kommunens håndtering af spildevand, og grundlaget for kommunens administration af spildevandsområdet og en væsentlig del af Forsyningens arbejdsgrundlag. Det er samtidig hensigten, at alle i kommunen gennem planen skal kunne orientere sig om deres egne forhold m.h.t. eksisterende og fremtidige spildevandsforhold. Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag. For borgerne er spildevandsplanen en orientering om, hvad kommunen inden for kortere tid planlægger at gennemføre inden for spildevandsområdet. Gennemførelse af disse planer kan dog medføre, at borgere bliver stillet overfor krav om at ændre eller forbedre håndteringen af spildevand på deres ejendom. 9

11 1.2 Indhold Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Jammerbugt Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Jammerbugt Forsyning A/S og Jammerbugt Kommune. Som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering og økonomiske forhold skelnes der fremover ikke mellem offentlige og private spildevandsanlæg, men mellem spildevandsanlæg, der ejes og drives af et spildevandsselskab og andre spildevandsanlæg. Spildevandsplan for Jammerbugt Kommune omfatter alle Jammerbugt Forsyning A/S s spildevandsanlæg og andre spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af Jammerbugt Forsyning A/S s spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. I perioden vil indsatsen bl.a. blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med Helhedsplan og lokalplaner. Separatkloakering og spildevandskloakering Sanering af kloaksystemet for at sikre kloakkens funktion fremover Forbedring af spildevandsrensningen fra bebyggelser i det åbne land. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningen ikke hindrer, at recipienternes målsætning opfyldes. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Helhedsplan, Regionplan 2005, forslag til Vandplan og lovgivningen i øvrigt. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kortog skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af de nye fysiske anlæg. Jammerbugt Kommune har udskilt den kommunale kloakforsyning til Jammerbugt Forsyning A/S. 10

12 Jammerbugt Forsyning A/S vil i det følgende ofte blot blive benævnt som Forsyningen. Spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg vil i det følgende blive benævnt som Forsyningens spildevandsanlæg. Spildevandsplanen er udarbejdet af Jammerbugt Kommune i samarbejde med Orbicon A/S, Aalborg. Spildevandsplanen består af en tekstdel, skemadel, bilag og tegninger. 11

13 2 Planlægningsgrundlaget 2.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring indog udtræden af Forsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås her ejendomme, som ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne og Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 12. juni Lov om afgift af spildevand (herunder Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 og Lov nr. 522 af 1. juni 2009 ) Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold nr. 469 af 12. juni 2009 og ændringer ved Lov nr af 27. december 2009 og Lov nr. 484 af 11. maj Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 134 af 18. februar 2011 om ikrafttræden af 2, nr. 1 og 2 i lov om ændring af afgift af spildevand og forskellige andre love Bekendtgørelse nr af 06. december 1996 om ikrafttræden af lov om afgift af spildevand Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 12

14 Vejledninger m.v. herunder: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 2.2 Helhedsplan Helhedsplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Jammerbugt Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i Helhedsplanen og fremgår af kortbilagene. På baggrund af den nuværende byudvikling forventes det kloakerede opland i planperioden at blive øget med ca. 400 ha fra ca ha til ca ha. 2.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Regionplan Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i Regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning fra fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden. 2.4 Miljøvurdering Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og Jammerbugt Kommune skal vurdere, om der er behov for 13

15 miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag nr. 5. Spildevandsplanen vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da: planen ikke vurderes at have væsentlige negative miljømæssige virkninger, anlæg af nye bassiner såvel som ændret udledning af renset spildevand og overfladevand i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af Jammerbugt Kommune efter gældende natur-, plan- og miljølovgivning. Der sikres mod virkninger på naturbeskyttede områder ved vurdering af konkrete projekter i forbindelse med ansøgninger. 14

16 3 Recipienter - Vandmiljø 3.1 Indledning Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, en fjord eller et kystområde, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. Jammerbugt Kommune er beliggende i vanddistrikt 80, Nordjylland. Statens Miljøcenter Aalborg er vandmyndighed for vanddistrikt 80 og har ansvaret for, at der udarbejdes en Vandplan for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havområdet for distriktet. Forslag til Vandplaner er udsendt d. 4. oktober Det overordnede mål med vandplanlægningen er, at al vand skal have god tilstand i år Jammerbugt Kommune er afstrømningsmæssigt opdelt i 2 områder: Et større område i den sydlige og centrale del af kommunen, der har afstrømning til Limfjorden. Et mindre område i den nord- og vestlige del af kommunen, der har afstrømning til Jammerbugt/Skagerrak. Når Vandplanerne er vedtaget, vil målene for den tilstand, der skal nås inden udgangen af 2015 i de forskellige vandområder, være fastlagt. Kommunens vigtigste mål for håndtering af spildevand er at sikre, at der ikke forekommer uhygiejniske forhold, som giver anledning til smittespredning, når spildevandet bortskaffes. Spildevandsanlæggets tilstand og driftsmæssige problemer har derfor altid høj prioriteret. Overordnet gælder desuden, at udledningstilladelser for udløb fra renseanlæg og regnbetingede udledninger overholdes og de målsætninger som følger af Miljømålsloven efterleves. For udledning af opspædet spildevand fra overløbsbygværker under større regnhændelser, gælder følgende: Badevandskvalitet skal ikke hindres af udløb af spildevand. Det er kommunens mål at reducere antallet af overløb af opspædet spildevand fra overløbsbygværker på fælleskloakken, hvis forholdene betinger dette. Den nødvendige reduktion afhænger af om overløbet sker til vandløb, søer eller havet. For udledning af overfladevand fra separatkloakerede områder til vandløb og søer, gælder følgende: Af hensyn til vandløbenes miljøtilstand, og for at begrænse antallet af oversvømmelser, er udgangspunktet, at nye udledninger til vandløb 15

17 neddrosles til et maksimalt flow på 1 liter pr. sek. pr. ha kloakopland (svarende til den naturlige afstrømning fra græsklædte arealer). Overskridelse af det maksimale flow accepteres mellem én gang hvert femte og én gang hvert tyvende år. Kravet til neddrosling og overskridelse af maksimalt flow kan dog sættes lavere, hvis lokale forhold betinger dette. For udledning til søer er målet at nedbringe fosforbelastningen på de målsatte søer. Der er i Jammerbugt Kommune ikke betydende regnbetingede udløb direkte til havet. Nye udløb til havet vurderes nærmere i hvert enkelt tilfælde. 3.2 Status Limfjordens tilstand Miljøtilstanden i Limfjorden lever ikke op til Regionplanens målsætning. Fjorden rammes jævnligt af iltsvind, bunddyr dør, og bundplanternes udbredelse er hæmmet af de dårlige forhold. Problemet er, at tilførslen af næringsstoffer til fjorden fortsat er for høj. I basisanalysen angives de samlede årlige tilførsler af næringssalte at være følgende: Kvælstof: Fosfor: ca tons/år ca. 333 tons/år Oplandet til Limfjorden er den væsentligste kilde til næringsstoffer, men atmosfæren bidrag af kvælstof og tilførslen af fosfor fra Nordsøen er ligeledes vigtige. Næringsstoffer fra oplandet kommer fra et diffust bidrag (fra landbruget og fra naturligt baggrundsbidrag), punktkilder som renseanlæg, dambrug, regnbetingede afløb, spredt bebyggelse og industri. De enkelte kilders bidrag fremgår af nedenstående figur: 16

18 Figur 3.1 De enkelte kilder til næringssaltbelastningen af Limfjorden Skagerraks tilstand Til trods for at der forventes en mindskelse af næringsstofbelastningen (som følge af Vandplanerne) er tilstanden i kystvandene i risiko for ikke at overholde målsætningen om god tilstand og årsagen vurderes at hænge sammen med bl.a. tilførslen af næringsstoffer. Figur 3.2 De enkelte kilder til næringssaltbelastningen af Skagerrak. På figuren ovenfor ses en opgørelse af belastningsfordelingen på Skagerrak (fra Statens forslag til Vand- og Naturplaner). Næringsstoftilførslen til Skagerrak ses i sær at hænge sammen med udledningen fra landbrugsarealer og det naturlige baggrundsbidrag. 17

19 Der findes ikke nogen særskilt opgørelse vedr. belastningen fra Jammerbugt Kommune. Overordnet set må belastningen med næringssalte fra Jammerbugt Kommunes udledninger fra renseanlæg og regnbetingede udløb betegnes som værende meget begrænset Vandløbenes tilstand Tilstanden af vandløbene i Jammerbugt Kommune varierer. Der er meget forskellige typer vandløb i Jammerbugt Kommune, varierende fra naturvandløb til kanallignende afvandingsgrøfter. En andel af vandløbene i Jammerbugt Kommune blev i Statens oplæg til idéfase i forbindelse med de statslige Vandplaner anført til at være i risiko for ikke at opfylde målsætningen i Vandløb, som er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015 er angivet med røde nuancer på nedenstående figur. Figur 3.3 Målsatte vandløb i Jammerbugt Kommune. Tilstanden i vandløbene vurderes i udvalgte stationer i vandløbene. Beskrivelse af tilstanden indeholder en vurdering af de fysiske forhold og bedømmelse af faunaklassen (DVFI). I nogle vandløb er der foretaget tilstandsvurdering ved flere stationer, og i andre vandløb har det ikke været muligt at foretage tilstandsvurdering. 18

20 Det er i forbindelse med udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udledninger og udledning af spildevand i det åbne land, at vandløb kan påvirkes af spildevand. For Forsyningens renseanlæg findes i forbindelse med udledning af det rensede spildevand ikke problemer med opfyldning af målsætning for vandløbet. Dette gælder generelt også for Forsyningens regnvandsbetingede udledninger. I forbindelse med Statens Vandplanforslag er der dog udpeget et mindre antal regnbetingede udledninger, hvor der bør ske i indsats. For de vandløb, hvor tilstanden er vurderet (2008) i relation til den kommende indsats med forbedret spildevandsrensning i det åbne land, findes generelt ikke målopfyldelse. I disse vandløbsoplande vil Jammerbugt Kommune i de kommende år kortlægge afløbsforhold og der kan blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning til ejendomme med udledning til de pågældende vandløb. Hvis de fysiske forhold i vandløbene er dårlige er der en tendens til, at målsætningen ikke er opfyldt. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. ved at fjerne spærringer samt foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og oprensning Søernes tilstand På nuværende tidspunkt er tilstanden af de fleste større søer i Jammerbugt Kommune ukendt. Enkelte søer overholder den fremtidige målsætning angivet i forslag til Vandplanerne. For enkelte søer er det angivet, at den miljømæssige tilstand er moderat eller ringe. Søerne i Jammerbugt Kommune belastes generelt ikke af spildevandsudledninger fra Forsyningen. Dette gælder dog ikke for Nols Sø, som belastes af en regnbetinget udledning fra et fælleskloakeret opland og fra separatkloakeret opland. Nols Sø belastes også med bidrag fra spredt bebyggelse. Nols Sø tilstand er målsat som økologisk god tilstand. I Statens Vandplanforslag er den nuværende tilstand vurderet som ringe økologisk tilstand. Derfor er man i gang med at vurdere, hvorledes man kan forbedre forholdene, herunder vurdering af muligheder for og effekt af begrænsning af belastningen på søen samt en evt. sørestaurering. 19

21 3.3 Igangværende og planlagte tiltag Renseanlæg Der er ingen planlagte ændringer omkring Forsyningens renseanlæg. Anlæggene tilpasses løbende til belastningen, således at de til enhver tid gældende udlederkrav overholdes. Statens Miljøcenter havde ved tilsynet de seneste år ikke bemærkninger til driften af renseanlæggene. Renseanlæggene fungerer tilfredsstillende og overholder udlederkravene. Regnbetingede udledninger Der er generelt ikke problemer med recipienterne i relation til de regnbetingede udledninger fra afløbssystemerne i kommunen. De af Statens Miljøcenter i 2008 og 2009 udførte tilsyn med de regnbetingede udledninger afstedkom betydelige anmærkninger vedr. 4 udløb i 2008 og 2 udløb i 2009, hvor man fandt at påvirkningsgraden på vandløbet var uacceptabel. I 2008 vedrørte anmærkningerne især udledninger fra et separatudløb og et overløbsbygværk til Mølle Å/Ørebro Kanal ved Fjerritslev og ved et separatudløb og et overløbsbygværk ved Aabybro ved hhv. Horsebækken og Clements Grøft/Ryå. I 2009 vedrørte anmærkningerne især udledninger fra overløbsbygværker ved Nørhalne til Blødgrøften og ved Halvrimmen til Grønnegrøften. Der vil løbende være behov for at følge påvirkningsgraden og for at iværksætte relevante indsatser for at begrænse påvirkningerne af vandløbene fra regnbetingede udløb overløbsbygværker og regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande. Alle planlagte regnbetingede udløb vil blive krævet udført med renseforanstaltninger (anordninger til bl.a. fjernelse af ristestof og tilbageholdelse af flydestoffer samt sandfang) og nødvendigt forsinkelsesbassin efter en nærmere vurdering. I forslaget til Vandplaner for vandområderne 1.1, Nordlige Kattegat og Skagerrak og 1.2, Limfjorden, er der udpeget 9 regnbetingede udløb i Jammerbugt Kommune, hvor der bør ske indsats for at opnå målopfyldelse i recipienten. Den endelige Vandplan foreligger i skrivende stund ikke. Det åbne land For en stor del af de vandløbsstrækninger, som der vurderes at være i risiko for ikke at opnå målopfyldelse i 2015, gælder at dette i Statens Vandplan forslag vurderes at hænge sammen med belastningen fra 20

22 spildevandsudledning fra enkelt ejendomme. Et fremtidigt krav om forbedret spildevandsrensning i de pågældende vandløbsoplande vil fremgå af de endelige Vandplaner, når disse foreligger. 3.4 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I - der blev udført i omfattede bl.a. en identifikation og typeinddeling af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at vandområderne ikke opfylder deres målsætning i I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætningen fra den gældende Regionplan. En række påvirkninger af vandforekomsterne er allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand grundlaget for risikoanalysen. Vurderingen af hvilke søer og vandløb, der i 2015 må formodes at være påvirkede, baserer sig på den eksisterende viden om den nuværende tilstand og målsætningsopfyldelse samt amternes viden om planlagte tiltag til miljøforbedring. Vandplaner Statens Miljøcenter er i færd med at udarbejde vandplaner for recipienternes tilstand og indsatsplaner for målopfyldelsen. Den endelige Vandplan foreligger i skrivende stund ikke. Hvis kravet om god økologisk tilstand i nogle af recipienterne er teknisk umuligt at opfylde eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger, kan Miljøcentrene i samarbejde med kommunerne fastsætte mindre strenge krav eller aftale at udskyde tidsfristen for målopfyldelsen. For Jammerbugt Kommune er der i Vandplanforslaget lagt op til - at der i relation til hvad der kan have sammenhæng til spildevandsforhold - skal ske indsatser i forbindelse med Nols Sø Visse regnbetingede udløb i Fjerritslev, Skovsgård, Aabybro og Pandrup Spildevandsrensning i det åbne land i en række nye områder Vandplanforslaget kan ses på Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsens hjemmesider: 21

23 På Jammerbugt Kommunes hjemmeside kan man se Jammerbugt Kommunes svar i forbindelse med vandplanforslagets høringsfase. Kommunale handleplaner I forventes at der skal udarbejdes kommunale handleplaner, som skal sikre målopfyldelse for vandområderne ultimo I den forbindelse skal spildevandsplanen revideres. 3.5 Habitatdirektivet Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Jammerbugt Kommune findes der flere habitatområder, herunder især en række områder beliggende i kystområdet langs Jammerbugten. Endvidere er der også områder ved Limfjorden. Habitatområderne er udpeget i henhold til EU s habitatdirektiv og administreres efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nu bek. nr. 408 af 1. maj Jævnfør 7 og 8 skal projekter om udledning af spildevand vurderes inden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Hvis tilladelsesmyndigheden vurderer, at et projekt kan påvirke et af de 6 Natura 2000-områder i Jammerbugt Kommune væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 3.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb I de efterfølgende afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg (status) samt belastningen fra regnbetingede udløb i Jammerbugt Kommune opdelt på aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i 2015 (plan). Det kan ikke udelukkes, at handleplanen, som kommunen skal udarbejde i henhold til Vandrammedirektivet, kan få konsekvenser for nærværende 22

24 spildevandsplan inden I givet fald vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen Samlet belastning fra renseanlæg Den samlede beregningsmæssige belastning fra renseanlæg på vandmiljøet fremgår af nedenstående tabel. Det skal understreges at der er tale om en beregningsmæssig opstilling af udledning svarende til teoretisk spildevandsbelastning og rensning på renseanlæggene. Den teoretisk beregnede udledning er højere end den faktiske udledning. Organisk stof (COD Tot-N Tot-P kg/år) (kg/år) (kg/år) Tabel 3.1 Beregnet teoretisk udledning fra Forsyningens renseanlæg. Til sammenligning var udledningen af organisk stof og kvælstof i 2010 kun ca. 50 % af den teoretiske udledning fra Forsyningens renseanlæg. Organisk stof (COD Tot-N Tot-P kg/år) (kg/år) (kg/år) Tabel 3.2 Udledning fra Forsyningens renseanlæg i år Dette tilskrives bl.a. at den teoretiske hydrauliske belastning er langt højere end tilfældet var i Samlet belastning fra regnbetingede udløb Der eksisterer 142 regnbetingede udløb fra kloaksystemet i Jammerbugt Kommune. Heraf er 113 alene med overfladevand fra separatkloak og 29 udløb fra overløbsbygværker på fælleskloak. Spildevandsplanens kortbilag indeholder en detaljeret kortlægning af alle eksisterende udløb og udløbstyper. Opgørelsen af udløbsmængder og tilknyttede arealer fremgår af bilag 3: Udløbsskemaer. De mest betydende miljømæssige forhold i forbindelse med regnbetingede udløb udgøres af følgende: For både fælles og separate udløb gælder, at kraftigt forhøjede vandføringer til vandløb, vil kunne medføre erosion af vandløbet, herunder at dele af vandløbets brinker og bund løsrives og endvidere at der flyttes og aflejres sand i vandløbet. Dette kan påvirke vandløbets fysiske tilstand, forløb samt dyre- og plantelivet. Overløb fra fælleskloak kan give æstetiske og bakteriologiske/hygiejniske problemer (papirrester og colibakterier). 23

25 Overløb fra fælleskloak kan indeholde organisk stof i en størrelsesorden, som kan medføre iltsvind i vandløb. Regnbetingede udledninger indeholder kvælstof og fosfor, som medvirker til forøget algevækst i vandområder. Koncentrationen af næringsstoffer er højere i overløbsvand fra fællessystemer end i separat overfladevand. Alligevel kan overfladevand fra separatudløb bidrage med væsentlige mængder næringsstoffer, da der er tale om større vandmængder. I den efterfølgende tabel er angivet den samlede årlige belastning af recipienter fra regnbetingede udløb. Det skal bemærkes, at data fra de regnbetingede udløb er overestimeret, da der ikke foreligger lige detaljerede beregninger for alle udløb. Vandmængde Organisk stof Tot-N Tot-P m 3 /år (COD kg/år) (kg/år) (kg/år) Tabel 3.3 Den samlede belastning fra regnbetingede udløb. Kvælstof fra regnbetingede udledninger udgør kun en lille del af den totale kvælstofbelastning til vandmiljøet, da specielt natur- og markbidraget er relativt stort. Fosfor fra regnbetingede udledninger kan udgøre en væsentlig del af det samlede fosforbidrag, i de situationer, hvor bidraget fra de øvrige fosforkilder ikke er dominerende Sammenligning af udledninger Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende tabeller for oplandene til Limfjorden og Skagerrak. Alle angivelser er for eksisterende forhold (status). 24

26 Regnbetingede udledninger Udledninger fra renseanlæg Organisk stof (COD kg/år) Tot-N (kg/år) Tot-P (kg/år) I alt Tabel 3.4 Sammenligning af belastningen fra regnbetingede udløb og fra renseanlæg. Af den samlede beregningsmæssige udledning står renseanlæggene for hovedparten af de udledte mængder af næringssalte. I forhold til den samlede næringssaltbelastning af Limfjorden og Skagerrak bidrager udledningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb i Jammerbugt Kommune med relativt ubetydelige mængder. Med spildevandsplanens realisering sker der en række ændringer af forholdene, som har betydning for udledningerne. De planlagte udbygninger af de kloakerede områder giver anledning til at spildevandsbelastningen på renseanlæggene øges og det samme sker med udledning af renset spildevand, hvor en beregningsmæssig forøgelse af udledte stoffer forventes. Den overvejende del af udbygningerne sker ved separatkloakering og der udføres også omkloakeringer af fælleskloak til separatkloak, hvilket betyder at regnvand ikke ledes gennem renseanlæg men via bassin til recipient. 25

27 4 Forsyningens spildevandsanlæg 4.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt tag- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse. Forsyningens spildevandsanlæg: Dette er kloak- og renseanlæg tidligere etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem tidligere spildevandsplanlægning. Til disse spildevandsanlæg hører stikledninger frem til skel for den tilsluttede ejendom eller til grænsen for fællesprivat anlæg. Jammerbugt Forsyning A/S står for anlæg og drift af Forsyningens spildevandsanlæg. Andre spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der betjener én eller flere ejendomme, er et andet spildevandsanlæg, når anlægget drives og/eller vedligeholdes af grundejeren. Et andet spildevandsanlæg kan være tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg. Vejafvandingsanlæg. Spildevandsanlæg, der tjener til afvanding af vejanlæg hører også til kategorien andre spildevandsanlæg. Kloakanlæg, fællessystemer: Et fælleskloakeret spildevandsanlæg er et enstrenget kloaksystem, hvor spildevand og regnvand afledes i samme ledningssystem. I fælleskloakerede områder kan det være tilladt at aflede drænvand fra omfangsdræn fra bygninger i det kloakerede områder til Forsyningens spildevandsanlæg. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, så kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Kloakanlæg, separatsystemer: Et separatkloakeret spildevandsanlæg kan være et tostrenget kloaksystem, hvor spildevandet og overfladevandet afledes i hvert sit ledningssystem, dvs. via henholdsvis en spildevandsledning og en regnvandsledning, eller det kan være et enstrenget kloaksystem (spildevandskloakeret), hvor kun spildevandet afledes via en spildevandsledning og hvor det er 26

28 grundejernes eget ansvar at bortskaffe overfladevandet enten ved individuelle løsninger (f.eks. nedsivning) eller ved fællesprivate løsninger. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til den nærmeste egnede recipient eller nedsives på egne grund. Drænsystemer I flere sommerhusområder langs kysten er der etableret drænsystemer, der har til formål at sænke grundvandsspejlet af hensyn til nedsivningsanlæggenes funktion. Det samlede areal for disse drænoplande udgør ca. 820 ha. Jammerbugt Forsyning A/S ejer og driver disse drænanlæg, som sænker grundvandspejlet. Drænudløbene fra disse området består af en blanding af grundvand, overflade- og regnvand samt renset spildevand. Udledningen sker til lokale grøfter/vandløb eller direkte til havet (Jammerbugten). Udledningen må ikke forringe den planlagte målsætning for recipienterne ligesom udledningen ikke må omfatte okker i mængder, der kan skade vandløbenes dyre- og planteliv. Der bliver årligt udtaget prøver fra drænudløbene for at sikre vandkvaliteten Beregningsgrundlag For Forsyningens kloakanlæg er der udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter i status- og i plansituationen. Indbyggertallet i Jammerbugt Kommune er i 2011 ca Der forventes et mindre fald i indbyggertallet frem til Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 1 og detaljeret af kortbilagene 2 til 49. I tekstbilag 1 er der en detaljeret forklaring af forudsætningerne for de enkelte data, som ses af tekstbilag Regnbetingede udløb Det tidligere Nordjyllands Amt har udarbejdet administrative retningslinjer, som er anvendt for dimensionering og udformning af bassiner på de regnbetingede udløb. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne er eller skal placeres. Ved detailprojekteringen vil placeringen blive konkretiseret og eventuelt ændret. Sand- og oliefang: Regionplan 2005 angiver, at der på alle udløb skal være renseforanstaltninger. Mindstekravet er et sand- og oliefang, der kan 27

29 etableres på udløb, hvor udledningen kun giver minimale gener for recipienten. Dette er typisk ved udløb hvor: det tilsluttede befæstede oplandsareal er ubetydeligt recipienten er robust i forhold til udledningen der ikke er fysisk plads til at etablere anden renseforanstaltning Formålet med et sandfang er i princippet udelukkende at fjerne tunge, uorganiske partikler som sand og grus. Pumpestationer: I spildevandsplanen er der kun medtaget overløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnbetinget udløb. Nødoverløb, der i sjældne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt, er ikke medtaget. Forsyningens pumpestationer er i udgangspunktet forsynet med SRO-anlæg og hvis der er fejl ved en pumpestation, giver den automatiske overvågning (SRO-anlæg) besked om problemet. Forsyningens døgnberedskab afhjælper da sådanne driftsproblemer Udledning af renset spildevand I Jammerbugt Kommune er der følgende renseanlæg med en kapacitet over 30 PE som ejes af Forsyningen. Renseanlæg Type Kapacitet [PE] Fjerritslev MBNDK Attrup MBNDK Aabybro MBNDK Pandrup MBNDK Gjøl MBK M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning). B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof). K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning). D: Denitrifikation (biologisk fjernelse af kvælstof) N: Nitrifikation (biologisk fjernelse af ammonium/ammoniak-kvælstof) Tabel 4.0 Forsyningens renseanlæg. I Regionplan 2005 er der opstillet særlige retningslinjer for spildevandsudledninger i oplandet til Limfjorden. Disse er gengivet i efterfølgende tabel. Retningslinie Spildevand Ved spildevandsudledninger fra alle renseanlæg over PE i Limfjordens opland, skal foretages fjernelse af 90% fosfor og 80% kvælstof i forhold til 1986-niveauet, svarende til en middelkoncentration i afløbet på henholdsvis 1 mg P/l og 8 mg N/l. Nye eller forøgede regnbetingede udløb fra områder i oplandet til Limfjorden må ikke give anledning til større forøgelse af næringssaltudledningen end svarende til den forøgelse, 28

30 der vil ske, hvis området blev separatkloakeret med direkte udledning af overfladevand og spildevand ført direkte til renseanlæg. Figur 4.1 Retningslinjer for spildevandsudledninger fra Regionplan Rose Poultry ejer et renseanlæg i kommunen og dette er beliggende i tilknytning til Forsyningens renseanlæg i Attrup. I tabellen nedenfor ses oplysninger om det private renseanlæg. Renseanlæg Type Kapacitet Recipient [PE] Slagteri [Rose Poultry] MBNDK Limfjorden Tabel 4.1 Privat renseanlæg ved Attrup. Spildevandsslam fra Forsyningens 5 renseanlæg behandles ved udbringning på landbrugsjord. I tilfælde af at det ikke er muligt at udbringe slammet på landbrugsjord, vil slammet blive håndteret ved forbrænding eller deponering. Der produceres årligt følgende slammængder fra anlæggene: Renseanlæg Slammængder i ton Aabybro 0 Pandrup Attrup Fjerritslev Gjøl 0 Tabel 4.2 Gennemsnitlig slammængde på Forsyningens renseanlæg. Slammet fra Aabybro og Gjøl renseanlæg transporteres til Pandrup Renseanlæg for videre behandling. Renseanlæggene tilføres endvidere slam fra tømningsordningen for bundfældningstanke i Jammerbugt Kommune. Planlagte forhold Slam påtænkes fortsat afhændet ved udbringning på landbrugsjord. Der kan dog opstå forhold som gør, at slam afhændes på anden vis, f.eks. forbrænding eller deponering på godkendt anlæg. Slammet fra Fjerritslev Renseanlæg påtænktes i fremtiden transporteret til Attrup renseanlæg for videre behandling Tømningsordning I Jammerbugt Kommune er der en obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke. Gennem ordningen har Jammerbugt Kommune fået 29

31 undersøgt og registreret bundfældningstanken på de enkelte ejendomme. Det drejer sig om ejendomme, der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg, og som i forbindelse med afløbssystemet for husspildevand har etableret en bundfældningstank (septiktank, trixtank eller lignende tanke). Der er i 2011 ca husstande tilmeldt tømningsordningen. Tømningsordningen følger det til en hver tid gældende regulativ for ordningen. I regulativet fastsættes tømningshyppigheden. Taksterne for tømningsordningen fastsættes og offentliggøres 1 gang årligt. Den kommunale tømning finder sted på et tidspunkt, som kommunen fastsætter. Tømningen sker normalt ved oppumpning af bund- og flydeslam og en efterfølgende vandfyldning af tanken. Grundejerne skal herudover sørge for, at tanken bliver tømt, når der er behov for dette. Hvis bundfældningstanken ikke tømmes falder tankens renseeffekt i takt med at tanken fyldes. Det medfører enten, at rester af slam, papir og lignende løber ud i vandløb og forurener dyre- og plantelivet, eller også stopper et tilsluttet nedsivningsanlæg til og skal renses i værste fald renoveres. Derfor er en tømning i sig selv forebyggende for driftsproblemer. Regelmæssig tømning sikrer, at alle bidrager til: at grundvandet belastes mindre med spildevand inden det eventuelt bliver til drikkevand. at vandkvaliteten i vandløb og søer bevares og forbedres til gavn for dyre- og plantelivet. at slammet bortskaffes og behandles korrekt til gavn for miljøet. Tømningsordningen finansieres af bidrag fra de deltagende ejendomme i det åbne land, og ordningens økonomi skal hvile i sig selv Separering af fælleskloak I forbindelse med den løbende fornyelsesplanlægning vurderer Jammerbugt Kommune og Forsyningen, om det er hensigtsmæssigt at ændre en bestående fælleskloak til separatkloak. Beslutning om en sådan ændring skal fremgå af kommunens spildevandsplan eller et tillæg til denne. Når kloakken bliver ændret, føres der som udgangspunkt to nye kloakstik frem til de berørte ejendomme. Stikledninger afsluttes, hvor det er muligt, med synlige skelbrønde ca. 1 meter inde på grunden eller til grænsen for privat fælles anlæg (andre anlæg). Grundejerne skal herefter for egen regning sørge for, at ejendommens kloak separeres i tag- og overfladevand (regnvand) og husspildevand (husholdningsspildevand) samt tilslutte dette til de to skelbrønde/stikledninger. Ved ny bebyggelse eller ved større ombygning/sanering af en bestående ejendom, anbefales ejendommens kloakker udført som separatkloak. Indtil 30

32 området separatkloakeres, skal ejendommens spildevandskloak og regnvandskloak samles i ejendommens skelbrønd. 4.2 Renseanlæg status og plan Forsyningen har ikke p.t. planer om at ændre strukturen for den fremtidige spildevandsrensning i forsyningsområdet. På kortbilagene er vist den omtrentlige placering af renseanlæggene. Renseanlæg Type Kapacitet Belastning [PE] (2010) [PE] Recipient Fjerrritslev MBNDK Limfjorden Attrup MBNDK Limfjorden Aabybro MBNDK Ryå/ Limfjorden Pandrup MBNDK Ryå/ Limfjorden Gjøl MBK Limfjorden I alt M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) D: Denitrifikation (biologisk fjernelse af kvælstof) N: Nitrifikation (biologisk fjernelse af ammonium/ammoniak) Tabel 4.3 Forsyningens renseanlæg med angivelse af kapacitet, belastning og recipient. For renseanlæggene Fjerritslev, Attrup, Aabybro og Pandrup gælder de nationale udlederkrav. Kravværdierne for de udledte parametre fremgår af nedenstående tabel. Parameter Suspenderet stof BI 5 Total kvælstof Total fosfor Kravværdi < 30 mg/l < 15 mg/l < 8 mg/l < 1,0 mg/l ph 6,5-8,5 Tabel 4.4 Udlederkrav for renseanlæggene i Fjerritslev, Attrup, Aabybro og Pandrup. For Gjøl Renseanlæg gælder følgende udlederkrav samt Regionplanens retningslinje om udledning af spildevand: Parameter Enhed Kontrolkrav (Øvre) Tørvejrsvandmængde [m 3 /d] 570 ph - 6,5-8,5 Suspenderet stof [mg/l] 40 31

33 BI 5 (modificeret) [mg/l] 40 Tabel 4.5 Udlederkrav for Gjøl renseanlæg. I de efterfølgende afsnit gennemgås kortfattet Forsyningens renseanlæg ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger De angivne belastninger af PE er beregnet som summen af: 1. Antal husnumre i de tilsluttede kloakoplande multipliceret med 2,3 2. Skønnet belastning fra erhvervsområder, hvor der er større vandforbrugende virksomheder. Summen benævnes i det følgende som den teoretiske belastning. 32