ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund)"

Transkript

1 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 1 AMK Nyhedsbrev Nr. 3 November 2012 ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund) I dette nummer Pacifisme Militærnægtelse Civil ulydighed Ikkevold Freds og Konfliktløsning AMKs nye bog om pacifisme af Majken Jul Sørensen 2 Militæret hugger fra besparelser af Geert Grønnegaard 2 Den tvungne værnepligt ER afskaffet af Henning Sørensen 3 Kommentarer af Peter Henning 4 Russiske atombomber opvarmer USA af Tom Paamand 4 Det atomvåbenindustrielle kompleks af Holger Terp 4 Militærnægter-sten gen-indviet og gen-ødelagt 5 Tale ved indvielsen af Mindestenen af Henning Sørensen 6 Fredsvagt ved Christiansborg i 11 år af Minna Skafte Jensen 7 EU-militær og Nobels fredspris Af Holger Terp 8 Demokrati skaber fred ikke EU af Lave K. Broch 9 Er EU en fredsforkjempere? Af Fredrik S. Heffermehl 9 Nobels Fredspris til AMK! af Tom Paamand 10 Din pensionskasse tjener på dronekrig af Tom Paamand 10 Tyrkere imod krig med Libyen af STS 11 Antikrig fra bevægelse til netværk af Lene Junker 12 Ludvig Holberg: Skam faae den der først fandt paa Kriig. Det er jo uriimeligt, at Folck skal gaae hen og myrde dem, som man icke kiender. Ulysses von Itacia II 4 Reserver tid i foråret til AMKs Årsmøde april i Kompedallejren Få Nyhedsbrevet pr . Henvend dig til

2 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 2 PÅ BARRIKADERNE FOR FRED Endelig skrev Else Hammerich, seniorrådgiver for Center for Konfliktløsning, at: - inspirerende historier om ikkevold Læs vores nye bog "På barrikaderne for fred" af Majken Jul Sørensen. Majken Jul Sørensen er fredsforsker og fredsaktivist, og har samlet gode historier fra hele kloden om fredelig konfliktløsning under krig og væbnet konflikt. Her er svar på det evige spørgsmål til fredsaktivister, om hvilke andre muligheder end bomber, der findes. Bogen kommer ikke med teoretiske påfund, men Værket er en sand guldgrube af fortællinger om modige og effektive kampagner for ligeværd uden brug af trusler og vold. Majken Jul Sørensen er fredsforsker og fredsaktivist. Hendes bog om ikkevoldelige muligheder i denne verden er nøgtern, kritisk og fagligt solid. Jeg anbefaler bogen til alle, som teoretisk og praktisk er optaget af, hvordan man kan bryde voldens onde spiral hen mod en mere menneskelig fremtid. Læs bogen og bliv klogere ikkevold har nyttet, nytter stadig og kan vise resultater, som kun få kender til. Majken Jul Sørensens bog er på 300 sider og udgivet i samarbejde med Aldrig Mere Krig. Den kan købes til medlemspris for kun 195 kroner. Årets julegave! AldrigMereKrig.dk/komntar/barrikade.htm med detaljeret historie om fredelige løsninger, og hvordan de blev udført og fungerede i virkeligheden. Verdenshistorie fortælles ofte i glimt fra krig til krig. Denne fagbog ser på de glemte historier, hvor krigen ikke kom, og konflikter blev løst med fredelige midler. Volden er aldrig uundgåelig, men et valg måske kun valgt på grund af uvidenhed om de ikkevoldelige alternativer. Selv midt i et krigshelvede er der altid mennesker, som arbejder for fred uden selv at ty til vold. Gennem solidaritet og samarbejde skaber de lokale fredssamfund, og trodser brutalitet og undertrykkelse. På barrikaderne for fred giver disse modige mennesker en stemme, og viser at en anden verden er mulig. Jan Øberg, leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, skrev at dette var: En usædvanligt vellykket folkeoplysende bog, der klart viser at ikkevolden er mere effektiv som positiv forandringsmetode end krig, interventioner og anden vold. En ikkevoldens og fredens ABC for danskere både dem der tror på krigene vi deltager i, og dem der ikke rejser sig mod dem. Punkterer undervejs på en saglig måde en række myter, der desværre stadig florerer i medier og politik. Denne bog er et ikkevoldeligt våben af kundskab, klogskab og kilderigdom, støttende sig på en usædvanlig bred akademisk kundskab. Bogen bør blive en bestseller, da den taler til alle og åbner for dialog. Anbefales på det varmeste! Og professor Vibeke Vindeløv fra Københavns Universitet: En vigtig bog om ikkevold som vejen til en fredelig fremtid og en retfærdig verden. Indeholder mange gode eksempler på modet til at stå op overfor magthavere til trods for stor personlig risiko. Bogen viser, at vejen til en bedre verden ikke går gennem mere vold, men derimod kan opnås ved at såkaldt almindelige mennesker står sammen for at synliggøre overgreb, moralsk forfald, udnyttelse og undertrykkelse. Bogen understreger alles ansvar for ikke passivt at se til, men på hver vor måde og med hver vores evner og midler at arbejde for en mere retfærdig verden. MILITÆRET HUGGER FRA BESPARELSERNE Af Geert Grønnegaard Det tegner til, at det snart bliver alvor med besparelser på forsvaret. Jeg gætter på, at man i praksis vil afskaffe værnepligten og dermed hele militærnægterordningen. Det må dog ses som en vigtig delsejr efter snart 90 års AMK-arbejde. Når det så bliver et rent professionelt militær, kan det kun styres politisk ligesom man gør med grønlandske slædehunde: Man skal sulte dem så meget, at de nok knurrer, men ikke bider. Forsvaret, der har indset, hvad klokken er slået, er selv kommet med et par små bud til spareøvelsen. Man nedlægger et par kaserner og sælger noget af udstyret. Med kasernerne vil man først se et rend af borgmestre, som vil klage over at miste gode skatteydere, men ellers er det da i orden. Så bliver der åbnet for salg af bygninger og øvelsesarealer. I Ninn Hansens tid som forsvarsminister og både før og efter fik man indført et helt nyt langt ord og begreb i det danske sprog: "Provenufinansieringsordningen. Man (Ninn Hansen) benævnte de nedlagte kaserner Forsvarets Arealer, og fortsatte med at provenuet fra deres salg selvfølgelig skulle tilgå forsvaret til yderligere rationalisering, dvs. oprustning. Men det skulle da bare mangle. At en lejer/bruger bare lige skulle kunne udbyde og sælge hele molevitten og indkassere salgsprisen. Disse arealer", næsten hektar af Danmarks jord, havde vores forfædre købt og stillet til rådighed for militære øvelser. Når så jord og bygninger ikke mere skal bruges af militæret, står det ejeren/folket/samfundet frit til at bestemme deres ny anvendelse. Aldrig Mere Krig gjorde i l990erne en stor indsats for at præcisere dette forhold, og fik medhold af flere politikere. Især Ekstra Bladet var dygtige til at skære det ud i pap. Det endte med at man i et par korte år før 2000 ikke talte om og brugte provenufinansiering. Men så kom det dog alligevel igen, direkte nævnt i de to seneste forsvarsforlig. Det bliver dog ikke rigtigere af den grund. Måske vil vi igen blive nødt til at kæmpe for folkets råderet over egen jord og bede Ekstra Bladet om at hjælpe os. Så er der det med udstyret våben og krigsmateriel. Her kommer den radikale Niels Helveg

3 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 3 Petersen ind fra sin tid som udenrigsminister i Da skrev han (eller ambassadøren) i FN under på en anbefaling til alle medlemslande om at lade alle våben destruere, som var blevet udfaset fra landenes væbnede styrker, så de ikke skulle falde i hænderne på illegale eller kriminelle. Kort tid derefter orienterede Niels Helveg Folketinget om beslutningen, og fik den dermed ratificeret. De våbenansvarlige indenfor Forsvaret, Hjemmeværnet og Politiet har imidlertid været meget tungnemme overfor denne beslutning. Den kunne da vel ikke gælde for "deres" våben? Forsvaret har solgt/foræret af de udfasede våben til baltiske lande og Zimbabwe, og Politiet under Lene Espersen solgte alle af deres gamle tjenestepistoler til genbrug. Selv da hun blev gjort opmærksom på destruktionsforpligtelsen, og der kun var en container tilbage med pistoler, skulle den da også liiige sælges først, "for en aftale er en aftale". Inden de kommer for godt i gang med et nyt udsalg, må Niels Helveg og Co. derfor minde dem om, at hans aftaler altså også er aftaler. DEN TVUNGNE VÆRNEPLIGT BLEV AFSKAFFET FOR 95 ÅR SIDEN Af Henning Sørensen Regeringen vil gerne afskaffe den tvungne værnepligt. Imidlertid forholder det sig så, at den tvungne værnepligt forstået som den tvungne soldatertjeneste blev afskaffet da Danmark den 13. december 1917 fik sin første (og verdens anden) militærnægterlov. Antallet af militærnægtere har svinget meget gennem årene. Den første halve snes år kunne nægtertallet tælles på en hånds fingre. Da Aldrig Mere Krig blev stiftet i 1926 satte denne straks ind med agitation for militærnægtelse, antallet af militærnægtere steg markant, og der blev åbnet endnu en militærnægterlejr i Kompedal mellem Silkeborg og Herning. Under besættelsen var militærnægterlejrene i drift indtil regeringen gik af den 29. august Efter krigen fik især medlemskabet af NATO nægtertallet til at stige. I forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 forsøgte Aldrig Mere Krig, desværre forgæves, at få retten til militærnægtelse grundlovssikret. Antallet af militærnægtere nåede sit hidtidige højdepunkt i 1978, hvor 1180 unge mænd nægtede at trække i krigsgudens kakihabit.. I 2011 var det tilsvarende tal 99. I betragtning af at kun 5% af denne årgang blev tvangsudskrevet, er dette tal ikke så ringe endda. Problemet er det meget store antal af unge af begge køn der formeligt står i kø for frivilligt at blive soldater. Årsagerne til denne ulykkelige tingenes tilstand er mange. En af dem er, at modsat af hvad tilfældet var i tidligere tider, går kun ganske få af nutidens nægtere ind i et livsvarigt organiseret arbejde mod militær og militarisme. De fleste af vor tids militærnægtere kan følgelig betegnes som bekvemmelighedsnægtere. En anden årsag er at Folkekirken der, for mig at se i strid med evangeliet, bakker militariseringen op med soldaterhjem og feltpræster. En væsentlig faktor er også, at vort lands ungdom har Europarekord i at drikke alkohol. Alkoholindtagelse svækker altid kritisk og selvstændig tænkning. MILITÆRPROPAGANDA I GRENAA SOGNEGÅRD Af Henning Sørensen November måned bliver af mange danskere bl.a. digtere betragtet som årets mest triste måned. Jeg finder det også trist, ja sørgeligt, at der i denne måned i Grenaa Sognegård arrangeres et møde, der uundgåeligt vil virke som militærpropaganda: Ruth Christensen vil holde foredrag med emnet: "Ørkenræv i Afghanistan". Fruen er kendt som en ypperlig foredragsholder og en dygtig skribent. Hvilket bl.a. kommer til udtryk i hendes bog om sit virke som leder af KFUMs soldaterhjem i Afghanistan. Godt ville det have været, om fruen i stedet havde brugt sit naturtalent for at omgås unge mennesker til at advare dem mod militær og militarisme. Der er dog, og især har der været, pacifistiske strømninger i Folkekirken. Men disse har altid været i mindretal. Harald Kaas, der var præst i Grenaa fra 1949 til 1969, bad i sin kirkebøn hver søndag for "det unge, indkaldte mandskab i hær, flåde og luftvåben". Han blev mig ikke venlig stemt, da jeg foreslog ham også at bede for de unge mænd i militærnægterlejrene i Gribskov, Kompedal og Oksbøl. Folkekirkens medlemstal er i øjeblikket i dramatisk fald. Årsagerne er mange. En af dem er den tætte alliance mellem Folkekirken og militæret, der kommer til udtryk i feltpræstordning og soldaterhjem. Som aktiv i Aldrig mere Krig gennem mere end tre snese år ved jeg, at Folkekirkens kritikløse opslutning om vort lands ulykkelige krigsdeltagelse og vort folks især ungdommens militarisering, har kostet samme folkekirke tusinder af medlemmer. HVORFOR KRITISERER MAN ALDRIG MERE KRIG? Af Poul Pedersen Et gammelt ordsprog siger, at: Man kan ikke både blæse og have mel i munden, Men denne sætning har man efter min opfattelse glemt i dansk forsvarspolitik. Afskaffelse af almindelig værnepligt og besparelser i forsvarsudgifterne harmonerer ikke med en aktivistisk og uforsonlig udenrigspolitik. Krig er modbydelig og ubarmhjertig og kræver alt hvad et samfund kan præstere. Skattelettelser og forbrugsfest sømmer sig ikke for et land i krig. Men når der ikke kan skaffes opbakning til en kraftig forøgelse af udgifterne til militær, så kunne det jo tyde på at flertallet i den danske befolkning reelt ikke bakker op om krigsførelsen, men erkender at konflikter ikke kan løses med krigens våben. Hvorfor skal de unge mennesker så vildledes til at søge ind til militæret?

4 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 4 Peter Henning anbefaler: NYHEDSMAGASINET RÆSON PROVOKERER OM KRIG Ræson er et flot magasin. Fint papir og layout med flere kendte skribenter. Redaktøren er den fra TV kendte debattør Clement Kjersgaard. Nr. 1 fra i år har overskriften Har Danmark råd til nye krige? og er på 80 sider i A4 format. Mange af overskrifterne lyder ret provokerende fx Krigsministeriet Hvor går verden hen? Sprækkerne i Kreml Kan man indgå et kompromis med Khamenei Pyongyangs succes Rigdommens ende (om Kina) og man får mange informationer men gennemført er de knap så provokerende. Magasinet kommer trykt 2 x årligt og koster 250 kr i abonnement. På nettet bliver det konstant opdateret. ph Raeson.dk/2012/r%C3%A6son11-har-danmark-rad-til-nye-krige-maj-2012 RUSSISKE ATOMBOMBER FRA DEN KOLDE KRIG GIVER VARME TIL USA Det amerikansk-russiske Megatons to Megawatt-program fra 1993 er en ret overset succeshistorie, selv om den drejer sig om både atomkraft og -missiler. Under den kolde krig var der mere end sprængklare atombomber på lager. Nu er tallet under og det fortsætter nedad men der er desværre fortsat rigeligt til at udslette alt liv på kloden, selv om vi er holdt op med at tale om det. Men den gode historie er om russiske atomsprænghoveder, der tidligere var rettet mod USA. De er blevet sejlet til USA, og afbrændt i atomkraftværker ved de samme byer, de tidligere skulle ramme. I alt bliver der genbrugt så meget af denne højt berigede uran, at det svarer til at hele USAs varmeforbrug i to år er kommet fra tidligere russiske atombomber. Aftalen stopper når 500 tons er afbrændt næste år, og det vil give forsyningsproblemer for atomkraftværkerne, så nu er også USA begyndt RADIO 24/7 kan stadig provokere, og er netop fyldt 1 år. En ulempe er at man sjældent finder dets program i aviserne. I tre udsendelser kaldet AFLYT kl. 14 lørdage har en dansker fortalt hvordan han pludselig fik indrejseforbud og blev udvist fra USA. Senere fik han vanskeligheder med at komme ind i England. Der er en tæt kommunikation. Han havde selvfølgelig undersøgt hvorfor tavshed. I en anden udsendelse fortalte medlem af det islandske alting Birgitta Jonsdottir om at blive aflyttet af USA, og nu ikke turde rejse til USA. En anden udsendelse handlede om Iran. Den virkede betydelig mere realistisk end det vi til daglig bliver fodret med. ph UDVIKLING Et skrift udgivet af Udenrigsministeriet/Danida. Det har hele tiden været et godt tidsskrift. Det er endda blevet bedre under den ny regering. Det sidste nr. har nogle glimrende artikler om Kina og dets økonomiske indflydelse i verden. Om dansk levering af dataudstyr til aflytning i diktaturstater. Om arabiske TV stationers indflydelse. Kommer 6 x årligt er gratis og kan bestilles på UDVIKLING.dk. ph GAIA er et tidskrift udgivet af internationalt forum et venstreorienteret tidsskrift og har som sådan en mere kritisk realistisk holdning. Efterårs udgave behandler fredsforhandlinger med FARC og Columbia i Oslo. Om Israel om Syrien om G4S m.fl.. Abonnement 100 kr pr år via ph CITAT Hvis du vil have noget at sige om politik - henvend dig til en mand. Vil du have noget gennemført - henvend dig til en kvinde. - Margaret Thatcher at teste om deres egne sprænghoveder kan konverteres til el og varme på samme fredelige vis..tom USEC.com/russian-contracts/megatons-megawatts DET ATOMVÅBENINDUSTRIELLE KOMPLEKS Af Holger Terp, Fredsakademiet Det atomvåbenindustrielle kompleks i USA er så vidt jeg ved det, ikke beskrevet på dansk. Atompolitikken i Danmark har lige siden 1945 beskæftiget sig generelt med atomfysik, og atomvåben eksempelvis deres udstationering og de forskellige opfattelser af, hvordan denne politik har påvirket vores allesammens sikkerhed. Men der er ingen her til lands der har beskrevet de miner, hvor råmaterialerne til kernevåbenproduktion er, fabrikkerne der fremstillede atomvåben, styrelserne der traf og stadig træffer beslutningerne i dybeste hemmelighed, atomvåbenforsøgene, samt deres miljømæssige og økonomiske omkostninger. En metodisk nyskabelse i dette arbejde har været at anvende dokumentation fra Det amerikanske miljøministerium og Arbejdsministeriet til at kortlægge det atomvåbenindustrielle kompleks i USA. Over arbejdere har søgt om erstatning som en følge af deres arbejde i atomvåbenindustrien og omkring en fjerdedel af dem har aktuelt modtaget den. Antallet af kræftrelaterede dødsfald blandt disse arbejdere som stort set ikke vidste, hvad de havde at gøre med under den kolde krig, er stigende. Et af de største uløste problemer ved at producere atomvåben ser ud til at være radioaktive stoffer og tungmetaller der langsomt siver ned i grundvandet. Hvordan det vil påvirke fremtidige generationer må tiden vise. Læs den foreløbige rapport via linket herunder. Nye oplysninger vil blive tilføjet efterhånden som de kommer og er kontrolleret. Fredsakademiet.dk/library/atompolitik.pdf

5 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 5 SORG OVER CIVILE OG SOLDATER, SOM LIDER OG DØR I KRIGE... "Efter mine begreber er der kun gradsforskel på dem, der meldte sig frivilligt under Hitler og drog til østfronten under Anden Verdenskrig, og dem der i dag melder sig som frivillige til krige i Afghanistan og Irak". Dette var Henning Sørensens bramfri kommentar, da han blev interviewet om FlagPåHalv-dagen, som han er initiativtager for. Både flagdag og mindesten har sat følelser voldsomt i kog og medført en enkelt arrig udmeldelse. Her er et par citater: "Hvad bliver det næste, en mindesten til flugtbilister?" "Hvis du ikke har respekt for de døde kan man passende selv blive en af dem." "Det samme som at troppe op med et naziflag til en jødisk begravelse." "Nægtere er folk uden moral, etik og selvrespekt." "En uempatisk facon at agere uenighed på, og uværdig for en pacifistisk forening". "Den kreds, som står bag mindesmærket, eller deres sympatisører kan meget så vel stå bag hærværket den slags folk, der jo er berygtet for deres falskhed og svigefuldhed, skyer ingen midler og da slet ikke sort propaganda." Henning Sørensens ord fik en tidligere garnisonslæge til at politianmelde "formanden for foreningen Aldrig Mere Krig, Henning Sørensen". Men den ansvarlige for udtalelserne er som det nævnes Henning Sørensen, der kun er menigt medlem af Aldrig Mere Krig, men kendt for sine farverige og altid meget markante holdninger mod "sabelraslen, flaskeklirren og andre former for barbari". Formand for foreningen Aldrig Mere Krig gennem de sidste mange år er Geert Grønnegaard, der for øvrigt selv er tidligere officer i flyvevåbnet. I Aldrig Mere Krig er der højt til loftet hvad angår medlemmernes egne udtalelser. Foreningen Aldrig Mere Krigs officielle holdning fremgår af annoncen bragt i BT og Information: "Aldrig Mere Krig opfordrer til, at den 5. september er FlagPåHalv-dag, hvor alle kan markere deres sorg over de mange civile og soldater, som lider og dør under de krige, som vort land ulykkeligvis deltager i." Aldrig Mere Krig tager naturligvis også afstand fra et tilsvarende hærværk, der fandt sted mod en nyopstillet mindesten for udsendte soldater i Århus..tom MINDESTEN FOR MILITÆRNÆGTELSE GEN-INDVIET OG GEN-ØDELAGT Foreningens hærværksramte mindesten i Gribskov blev genopstillet - og udsat for nyt hærværk. I november 2008 havde Aldrig Mere Krig og Kunstnere For Fred indviet en mindesten for militærnægterloven fra 1917, åbningen af Danmarks første nægterlejr året efter i Gribskov og for afslutningen på den 1. Verdenskrig i Ved indvielsen talte blandt andre forfatteren Klaus Rifbjerg, historikeren Jørgen Knudsen samt skuespillerne Anne Marie Helger og Peter Larsen. Opstillingen vakte en del debat, og udløste ikke kun trusler, men også ødelæggende hærværk. Mindestenens bronzeplade blev stjålet, og stenen overhældt med tjære. Ved gerningsstedet var efterladt et dannebrogsflag med påskriften: Til ære for de faldne helte. Politiet afviste at undersøge sagen. Stenen fik en tid lov til at stå som monument over hvad der meget passende kaldes "hærværk", men blev renset og genopbygget med sit oprindelige budskab om fred og forsoning. Stenen blev genindviet på Flagpåhalv-dagen den 5. september. Dagen hvor alle kan markere deres sorg over de mange civile og soldater, som lider og dør under de krige, som vort land ulykkeligvis deltager i, ved at flage på halv stang. Talere var denne gang idémanden for mindestenen fhv. skraldemand og formand for Danmarks Afholdsforening, forfatteren Henning Sørensen. Hasse Schneidermann, der var med i det første hold nægtere på Antvorskov Højskole, samt journalist Tom Paamand og fredsaktivist Peter Henning alle er militærnægtere. Men ukendte hærværksmænd ødelagde mindestenen for anden gang. Natten til den 12. september blev den overhældt med brun maling. Lige som ved det foregående hærværk blev efterladt et dannebrogsflag med påskrevet budskab om "faldne helte". Det er åbenlyst ikke ytringsfrihed, disse ukendte hærværkere her slås for....tom EN SPARKEN TIL DE DØDE SOLDATER OG DERES EFTERLADTE Af lærer Thomas Johannes Erichsen, bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance, København... Hvor er det tarveligt at rejse en mindesten over militærnægtere som modsvar til planerne om at lave et monument over de unge danske mænd, der er blevet dræbt i krigene i Irak og Afghanistan.... Tror de her virkelig så stærkt på deres romantiske ølejr-filosofi, at de ikke indser, at der stadig findes rå og simpel ondskab, kræfter der både foragter og frygter friheden, og at disse kræfter desværre kun forstår magtens, eller overmagtens sprog? Man indvender måske, at vold avler vold, men selv hvis det er rigtigt, så er det stadig pacifismen, som for alvor gør os sårbare overfor den totale volds udfoldelse.... Mindestenen er først og fremmest en sparken til de døde soldater og deres efterladte familier.

6 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 6 TALE VED INDVIELSEN AF MINDESTENEN Efter besættelsen var han meget aktiv i det desværre forgæves arbejde mod Af Henning Sørensen dødsstraffens genindførelse over de groveste landssvigere. Politisk var han i en Som 10 års dreng besluttede jeg under årrække aktiv i og folketingskandidat for Det Radikale Venstre. Da dette parti i 1960 indtryk af 2. Verdenskrigs begivenheder, at jeg når den tid kom, og det gik ind for afrustning, og fra 1966 til 68 valgte ham i Folketinget. gik med i et såkaldt forsvarsforlig, gik Thomas fra borde og ind i SF, der den gang lå jo langt ud i fremtiden, ville være Da de nyvalgte folketingsmedlemmer skulle underskrive en loyalitetserklæring mod militærnægter, og det blev jeg. Det Grundloven, ville den konservative folketingsmand general Krag ikke hilse på har altid været en sorg for mig at Thomas, hvilket samme Thomas var meget stolt af. Thomas Christensen havde en støde på militære mindesmærker, dem lyrisk åre, der bl.a. gav sig udtryk i et digt hvori han sammenligner soldaten og er det jo mange af i vort land. militærnægteren: Jeg mener, at det er et kulturfolk uværdigt, at fremhæve personer og Du ungdom der kryber og maver, begivenheder der anvendte det dig frem gennem pløre og slud, primitive knytnævesystems metoder. du minder om oldtidens slaver, Men jeg kunne aldrig finde på at der sloges på kejserens bud. ødelægge eller beskadige disse mange mindesmærker. Du ungdom der kun kan marchere, Ej heller den mindelund som danske nacisympatisører har indrettet over dem der faldt give agt stå ret falde ned, som frivillige ved Hitlers østfront. Kampen mod militær og militarisme kan kun og som lader dig sløvt eksercere, bør kun foregå med mund og pen. du truer vor frihed og fred. Men sådan tænker i hvert fald nogle af dem der er befængt med den militaristiske Du ungdom der nægter at tage, bacille ikke. De ødelagde det mindesmærke for den første danske militærnægterlejr og mod krigsgudens kakihabit, ditto lov, og for den 1. Verdenskrigs afslutning, som blev afsløret på dette sted den 11. har menneskeværet tilbage, november soldatens er flosset og slidt. Nu har Aldrig mere Krig rekonstrueret det, og vi genindvier den i dag, i det håb, at militarister i respekt for ytringsfriheden vil lade den i fred. I denne genafslørings Du ungdom der nægter i tide, anledning har jeg bl.a. til Radio 24syv udtalt, at tre af mit livs inspiratorer er Martin kan blive en manddom der duer; Luther King, Gandhi og Kristus. men du der lar' tingene skride, Jeg nævnte ikke Thomas Christensen. Selv om han var betydelig har han ikke indskrevet sit navn i verdenshistorien; men da jeg talte ham blandt mine personlige fornægter din sande natur. Du ungdom der vælger at bruge venner, har han på sin vis betydet mere for mig end de førnævnte verdensnavne, som en hakke fremfor et gevær, jeg ifølge sagens natur kun har læst om. kan krigens råhed ej sluge, Thomas Christensen levede fra 1898 til 1978, og var husmandssøn fra Thy. Under du værner vort menneskeværd. indtryk af l. Verdenskrigs begivenheder blev Thomas pacifist. Han var ikke blandt de allerførste nægtere i militærnægterlejren i Gribskov; men fra havde han sit Du ungdom spræng pigtråd og skranke, virke i dette naturskønne område. du ungdom fra øst og fra vest, Nogle få uger efter Aldrig Mere Krigs stiftelse i 1926 blev han medlem af Aldrig byg sammen med hånd og med tanke, Mere Krig, og blev den mest effektive agitator i AMKs historie. Officerer var i hans en verden i fremskridt og fest. mund en flok forkælede farsdrenge, der ikke gider bestille noget nyttigt. Soldater var dødens håndlangere og deltagelse i den voldelige del af frihedskampen under 2. Verdenskrig var gadedrengestreger; men han var særdeles aktiv i den politiske og kulturelle kamp mod nazismen. Med disse ord genindvier jeg denne mindesten for den første militærnægterlov og militærnægterlejr, samt for afslutningen af 1. Verdenskrig. Måtte den inspirere kommende generationer til at køre militæret på historiens losseplads.

7 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 7 FREDSVAGTEN VED CHRISTIANSBORG I ELVE ÅR Af af Minna Skafte Jensen 19. oktober har Fredsvagten ved Christiansborg stået på pladsen i 11 år. I begyndelsen stod den der fra morgen til aften. Efterhånden er det blevet til kortere tidsrum. Men der har været nogen hver evig eneste dag siden 19. oktober 2001, uanset om solen har skinnet, regnen rusket, eller kulden bidt i fingre og næse. 18. oktober var det blevet klart at Folketinget ville lade Danmark gå med i Bush' krig i Afghanistan, og i vrede og desperation stillede to aktivister sig ind på Christiansborg Slotsplads med nogle fakler. Dermed var den permanente demonstration sat i gang. (Se Bo Richardts bog: "FredsVagten ved Christiansborg", 2011.) Efterhånden er tre regnbueflag blevet Fredsvagtens mest synlige symbol sammen med to parolebannere på siden af den ene af pladsens rotunder, hvor der står "Krig er terror" og "Fred er mulig". Det lykkedes som bekendt ikke at bremse Folketinget i at slutte op om krigen, og siden har skiftende flertal i Tinget fastholdt og videreudviklet hvad man kalder en "aktivistisk" udenrigspolitik. Unge mænd og kvinder bliver hvervet til at bekæmpe fjender i fjerne lande; efter Afghanistan kom først Irak og siden Libyen til. Samtidig arbejder Forsvarsministeriet og Hærens operative Kommando målrettet på at få befolkningen til at slutte op om krigene, og vi er på vej til en situation hvor det for mange danskere er en helt naturlig sag at vort land deltager i angrebskrige rundt omkring i verden. Mange synes endda at det er noget at være stolt af. Jeg har været en del af fredsvagten siden foråret 2010 og har i løbet af denne periode fået voksende respekt både for konceptet og for dem som udfylder det. Det er nogle seje typer! Hvad der mest falder i øjnene, er forskelligheden. Der er ikke noget krav om enighed; det er nok at man tilslutter sig de overordnede paroler. Så holdningerne inden for den lille gruppe spænder fra pacifisme til accept af vold i selvforsvar, og reglen er at den som på et givet tidspunkt passer vagten, har ret til at udtale sig på dens vegne. Det er også forskelligt hvordan vi i praksis håndterer opgaven. Nogle forsøger energisk at få forbipasserende i tale, mens andre nøjes med at gå i dialog med dem som selv tager initiativ til det. Slotspladsen er et mere befærdet sted end jeg vidste før jeg begyndte. Der kommer selvfølgelig politikere forbi og tit også skoleklasser på vej ind til Folketingets tilhørerpladser. Der er de almindelige trafikanter, og desuden bunker af turister. Den lille løbeseddel der fortæller om fredsvagtens formål, har vi på 12 forskellige sprog ud over dansk. I øvrigt er budskaberne vi reklamerer med, tilstrækkelig enkle til at de kan forstås også af dem der ikke kan dansk, og der er mange der reagerer på dem. Undertiden har jeg oplevet meget aggressive personer, og mange går forbi og lader som om fredsvagten er luft. Dem der kontakter os, er næsten altid positive. De siger: "Det er en vigtig sag I har", eller "Det er godt at se at I er her endnu". Selvfølgelig er der også mange kritiske spørgsmål. Det er især parolen "Fred er mulig", som mange synes er naiv. Det ligger i menneskets natur at slås, siger folk, og der har altid været krige. Til det er der meget at sige, men det korte svar jeg giver er, at med de frygtelige våben der eksisterer, bliver menneskeheden nødt til at finde ud af andre måder at løse konflikter på. Hvis kloden skal overleve og endda give plads til en hastigt voksende befolkning, er der ikke noget valg. Det handler ikke om at afskaffe konflikter. Her er jeg med på at det ville være naivt at tro at det kunne lade sig gøre, og jeg mener ikke engang det er ønskeligt. Magtforholdet mellem både individer, samfundsklasser og stater er til stadig forhandling, og så længe der er så gigantisk ulighed i verden som tilfældet er, er relationerne nødvendigvis konfliktfyldte. Men det er påtrængende nødvendigt at investere alt hvad man har af energi og kreativitet, i at finde nye måder at forholde sig til konflikter på. Det er ikke så sjældent at vi snakker med soldater, og når de skal forklare deres motiver, er det igen og igen samme formulering vi møder: "Vi vil gerne gøre en forskel." Der er efterhånden en del tilgængelige beskrivelser af dansk krigsførelse, fx. to bøger fra 2008 af hhv. kaptajn Lars Ulslev Johannesen og journalist Kim Hundevadt, og selv om grundtonen er forskellig, er hovedtemaet det samme: lovprisning af soldaternes heltemodige indsats i kampene omkring byen Musa Qala i den nordlige del af Helmandprovinsen. Johannesen beskriver hvordan det i løbet af efteråret 2006 lykkedes at erobre byen fra Taleban og overdrage den til chefen for den lokale politistyrke, Coco. Efter erobringen holder Johannesen et møde med det lokale ældreråd og spørger mændene om hvad de ønsker sig af den genopbygning der nu skal gå i gang. Til hans overraskelse er svaret: "I skal forlade Musa Qala." Det eneste de ønsker, er fred (s ). Det fik borgerne i Musa Qala ikke. Hundevadt rapporterer om hvordan en dansk bataljon som del af en britisk ledet brigade gennemførte en særlig farlig operation i efteråret 2007, hvor byen igen var kommet på Taleban-hænder. En tankevækkende kommentar blev givet i 2011 af journalisten Nagieb Khaja i bogen "Historien der ikke bliver fortalt" (s ). Ifølge hans veldokumenterede oplysninger havde borgerne i Musa Qala i 2001 forvist Taleban fra deres by, fordi de nærede forhåbninger til Karzais regering og de nye tider. Men det lokale politi under ledelse af den korrupte Koka [den samme som ovennævnte Coco] ragede bistandsmidlerne til sig og udøvede et voldsregime, der til sidst fik borgerne til at yde væbnet modstand. I denne situation lykkedes det Koka med hjælp fra præsident Karzai at få ISAF-styrkerne til at komme ham til undsætning, og borgerne så derefter ingen anden udvej end at invitere Taleban tilbage. Der er ingen grund til at betvivle de danske soldaters heltemod, men af mangel på lokalkendskab havde briter og danskere allieret sig med de forkerte. Soldaterne havde ganske rigtigt gjort en forskel. Se mere på Arbejderen.dk/kommentar/krigens-projekt-og-fredsvagtens

8 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 8 mange etnisk-nationale konflikter er bilagt. Når Kroatien kommer med som medlem næste år og ved det at det er startet forhandlinger med Montenegro om medlemskab og at Serbien er givet kandidatstatus, styrkes forsoningsprocessen på Balkan. I det sidste tiår har Tyrkiets muligheder for EU medlemskab fremmet demokrati og menneskerettigheder også her. EU er inde i en periode med store økonomiske vanskeligheder og betydelig social uro. Den Norske Nobelkomite ønsker at fokusere på hvad som for komiteen har været EUs vigtigste resultat: Den vellykkede kamp for fred og forsoning og for demokrati og menneskerettigheder. Den stabiliserende rolle EU har spillet, har bidraget til at omforme størstedelen af Europa fra et krigens til et fredens kontinent. EUs virksomhed repræsenterer "folkenes forbrødring" og udgør en form for de "fredskongresser" som Alfred Nobel refererer til som kriterier for fredsprisen i sit testamente fra " Det er meget vel muligt at den norske Nobelkomite har ret i sin bedømmelse af at der er mere fred og flere menneskerettigheder i Europa nu, end der var for en DA SOCIALDEMOKRATIET VAR FREDELIGT menneskealder siden. Våbenembargoerne er også et skridt i retning af politisk kontrol Ovenstående gamle fane dukkede op på et loft i Sakskøbing. Fanen blev indviet i med våbenspredningen. 1928, og har tilhørt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Fanen bærer det gode Det er desuden et fremskridt, at EU alt efter temperament har indført en mere eller slogan Aldrig Mere Krig, og er fra en tid hvor vores forening og DSU kunne afholde mindre nøjagtig eller mangelfuld kontrol og gennemsigtighed med medlemslandenes arrangementer med fælles fredeligt formål..tom og ansøgerlandenes våbeneksport. Men det er kun forsiden af medaljen, for EUs våbenhandel går i øjeblikket fra EU-MILITÆR OG NOBELS FREDSPRIS eksportkontrol til industri- og handelspolitik. Våbenhandel er altså politikkens videreførelse med andre midler. Embedsmænd i det ene agentur modarbejder Af Holger Terp diplomaterne og folkeretseksperterne i de næste. Er man blevet medlem af EUs Nobelinstituttets bibliotek i Oslo er samtidigt norsk depotbibliotek for EU-litteratur, så forsvarsagentur, kan man tilsyneladende ikke melde sig ud. EUs udenrigspolitik er man må formode at Nobelkomiteens eksperter har haft rige muligheder for at sætte sig meget lidt selvstændig. ind i den relevante litteratur om EUs fredsskabende aktiviteter gennem tiden, som var Der er ingen samkøring af, hvem i nationalstaterne det er, der udarbejder de nationale begrundelsen for tildelingen af Fredsprisen Den Europæiskes Union (EU) og opgørelser over våbeneksport. Der er heller ikke fælles retningslinjer på området. Det dens forløbere har gennem mere ende seks årtiers bidraget til fremme af fred og svenske fredsforskningsinstitut i Stockholms dokumentation af den internationale forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa lyder begrundelsen fra Oslo, våbenhandel siden 1950 akkumulerer data fra EU-landenes nationale rapportering. som fortsætter (i min oversættelse): Denne opsamling af data vedrørende gennemsigtighed er altså ikke EUs, men et "... I mellemkrigstiden har den norske Nobel-komite uddelte flere priser til privat fredsforskningsinstituts. enkeltpersoner, der arbejdede for tysk-fransk forsoning. I årene efter 1945 er Der mangler først og fremmest analyser af våbenproduktionen set samfundsøkonomisk. Kan den betale sig i det lange løb, alle omkostninger medtaget. Kostbare forsoning en realitet. Anden Verdenskrig frygtelige lidelser demonstrerede behovet for et nyt Europa. Gennem 70 år havde Tyskland og Frankrig udkæmpet tre krige. I dag våbensystemer øger behovet for virksomhedernes kartellignende konstruktioner og er krig mellem Tyskland og Frankrig utænkelig. offentlige investeringer og dermed bliver der færre midler til overs til Dette viser, at historiske fjender gennem målrettet arbejde og udvikling af gensidig civilsamfundet. tillid kan blive nære partnere. I 1980erne kom Grækenland, Spanien og Portugal med Militarismen er altså med til at forstærke finansielle og økonomiske kriser som det nu i Den Europæiske Union. Indførelsen af demokrati var en forudsætning for, at de og i en overskuelig fremtid er tilfældet i flere sydeuropæiske lande. Arven fra de kunne blive medlemmer. Berlin-murens fald gjorde EU-medlemskab muligt for en europæiske kolonimagter, specielt konflikterne i Afrika og i Mellemøsten er ikke løst række central- og østeuropæiske lande og dermed begyndte en ny æra i Europas endnu. Våben sælges til alle dem, der lover at betale. Våbenimport i diktaturstater og historie. Opdelingen mellem øst og vest er stort set nedbrudt, demokrati styrkes, og teokratier forlænger igangværende konflikter; skaber regionale våbenkapløb og

9 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 9 dermed bliver denne specielle form for handelspolitik økonomisk kontraproduktiv, bl.a. fordi der efter våbensalg skal anvendes offentlige midler til fredsbevarende operationer i forbindelse med krige og store summer til løsning af flygtningeproblemerne. Menneskerettigheder spiller endnu ikke den store rolle for unionens store købmænd her i denne forbindelse. I hvilken retning går udviklingen i de kommende år? Her kan Nobelfredsprisen 2012 være med til at skubbe EU i retning af mere diplomati, civil sikkerhed og fredsommelighed. Læs mere på Fredsakademiet.dk/library/EUnobel_2012.pdf DEMOKRATI SKABER FRED IKKE EU Af Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By Nobels fredspris gik i år til EU. Det var en stor fejl. For EU er ikke et fredsprojekt. Det skyldes: Samlet set konkurrerer EU med USA om at være verdens største våbeneksportør. EU har et forsvarsagentur som har som mål at styrke den europæiske våbenindustri. EU tillader våbenhandel til diktaturstater, der bruger dem mod deres egne befolkninger. EUs terrorstempling af de tamilske tigre på Sri Lanka ødelagde fredsprocessen i landet. EUs terrorstempling af Hamas gør ikke fredsprocessen mellem Israel- Palæstina nemmere. EU anerkendte Kroatien uden nødvendig mindretalsbeskyttelse for det serbiske mindretal og på trods af advarsler fra FN's generalsekretær om, at det kunne føre til en frygtelig krig, hvilket det gjorde. EUs fiskeriaftale med Marokko underminer FN's arbejde for fred i Vestsahara, da aftalen betyder at EU tager stilling i spørgsmålet om Vestsahara på trods af at FN arbejder for en folkeafstemning om hvorvidt landet skal være selvstændigt eller tilhøre Marokko. EUs kampgrupper har ikke et krav om, at de skal operere med FN-mandat. Finland ændrede sin lovgivning på dette område for at være med. EU har ikke taget afstand fra masseødelæggelsesvåben og har medlemslande der ønsker, at atomvåben skal indgå i EUs eget forsvar. Den øgede fokus på at styrke EUs kampgrupper binder vigtige ressourcer til en regional blok som varetager egne interesser. Det er bedre at styrke FN. Det er også besynderligt, at give EU fredsprisen netop når EUs håndtering af den økonomiske krise fører til social uro og massearbejdsløshed, der leder til intolerance mellem de europæiske folk. Det bedste middel til fred er, at lande er demokratiske. Der er nemlig stort set ingen eksempler på at to demokratier er gået i krig med hinanden. ER EU EN FREDSFORKJEMPERE I NOBELS ÅND? Af Fredrik S. Heffermehl, Oslo, advokat og forfatter Alle kan diskutere fred, EU og om EU fortjener en fredspris, men spørsmålet som må stilles først er om EU fortjener Nobels fredspris. For å kunne svare må man vite hva Nobel selv ønsket å støtte med sine penger. Hva ønsket Nobel selv å støtte med sine penger? Svaret på det er å lese i Nobels testament, det er enkelt og entydig uttrykt og ikke til å misforstå om man ikke insisterer på å misforstå, slik Jagland og Lundestad gjør. Gjennom fem år har jeg ikke registrert noen interesse for svaret, verken fra Stortinget eller Nobelkomiteens side. De har nemlig et problem. Nobel ba ikke Stortinget hjelpe ham med å utdele en fredspris, men en pris for fredsförfäktare og han forklarte nøyaktig hvem han da hadde i tankene og hvilken løsning på fredens problem han ville støtte. Viktige begrep i Nobels beskrivelse var nedrustning, fredskongresser. Den som går inn i stoffet, slik jeg har gjort i flere bøker, vil fort gjenkjenne språkbruken i 1890-årenes bevegelse for et dyptgående samarbeide, utvikle folkeretten og globale institusjoner, gjøre det mulig å få brutt militarismens dynamikk og få etablert en global fredsorden, som Nobel kalte et folkens (nasjonenes) förbrödrande. I all diskusjon om Nobelprisene må disse begrepene, altså Nobels beskrivelse av formålet og hva slag fredsarbeid han ville støtte, være utgangspunktet. EU stryker med ettersmell på to hovedkriterier. Organisasjonen har ikke ambisjoner om en global fredsorden, men om å hevde seg som en regional stormakt. EU søker heller ikke demilitarisering av internasjonale relasjoner. Tvert imot, unionen handler mye om opprustning og våpenprogrammer, EU-hær, innsatsstyrker, økt produksjon og handel med våpen. Som konstatert av det internasjonale fredsbyrået, IPB (en fredsforkjemper som fortsatt er i live takket være Nobelprisen i 1910) så har EU og medlemsland vært engasjert i noen av de blodigste krigene i vår tid, Irak, Afghanistan, Kosovo, Libya. Gjennom to medlemsland har unionen atomvåpen, Frankrike og Storbritannia er en urokkelig motstander av fredsforkjemperne som strever for å få til en avtale om å avskaffe verdens atomvåpen. Tre av de tyngste medlemslandene er blant verdens største våpeneksportører, England, Frankrike, Tyskland. En viktig detalj i EUs regelverk gjør unionen til en sterk pådriver for militær opprustning, landene kan ikke stimulere økonomien gjennom statstilskudd, men forsvarsindustri er her unntatt. Komitéleder Jagland og sekretær Lundestad har lenge drømt om å gi Nobelprisen til EU. Det kunne kanskje latt seg forsvare i EUs aller første år, men i dag er unionen langt fra å bidra til det nye system for internasjonale relasjoner som Nobel ville støtte. Jeg trodde dette var så opplagt at EU ikke kunne gis

10 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 10 prisen at det var unødvendig å påpeke det. Dessuten har jeg erfart at argumenter ikke hjelper, all dokumentasjon av Nobels formål har hittil vist seg fåfengt, Stortinget og komiteen turer frem med å lage sin egen pris og frata det fredsarbeid Nobel ville støtte de pengene som etter loven tilkommer dem. I år forelå dessuten en ordre 21. mars 2012 fra svenske stiftelsestilsynet om å lese testamentets formålsbeskrivelse og følge det, altså full støtte til det syn jeg har fremmet. Det ble også minnet om at Nobelstiftelsen i Stockholm er overordnet og har ansvar for at også de norske utdelingene respekterer sitt mandat og Alfred Nobels hensikt med prisen. Hvordan kan Jagland, som i Europarådet skal fremme demokrati og rettssikkerhet, være så uetterrettelige i alt de sier om fredsprisen og ta så lett på loven, og på pålegg fra stiftelsestilsynet? NOBELS FREDSPRIS TIL ALDRIG MERE KRIG! Teknisk set har alle vi EU-borgere vel fået Nobels Fredspris denne gang, hvad enten vi så er enige i argumentationen for det eller ej. Men faktisk fik AMK noget mere direkte Fredsprisen allerede i 1997, hvor vi var en del af International Campaign to Ban Landmines. AMK samarbejdede i den periode med European Network Against Armstrade om den europæiske del af kampagnen mod landminer, og det var undertegnede der beskrev Danmarks daværende landmineproduktion til den landerapport, der samlede al verdens landmineproblemer til fremlæggelsen i FN. Resultatet blev som bekendt den officielle Ottawa-aftale mod enhver brug af landminer. Aftalen er i dag underskrevet af Danmark og 156 andre lande, og kun 35 står udenfor, heraf desværre meget store lande som Indien, Kina, Rusland og USA. I vores nabolag tøvede Finland, men kom så med i år. De øvrige udenfor afspejler verdens brændpunkter, så de fleste lande i Mellemøsten inklusive Israel er fortsat ikke med. Den vellykkede kampagne havde i Danmark stor lokal opbakning fra blandt andre de gæve damer i henholdsvis Kvinder for Fred og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Ildsjælen Jody Williams fra USA modtog Fredsprisen delt med hele kampagnen. Medstifteren Rae McGrath tog imod på alle deltageres vegne..tom Den 1. november i år skrev International Campaign to Ban Landmines til FN, at: In today s world, any use of antipersonnel mines is unacceptable and must be strongly condemned. We need to finish the job we started twenty years ago to put a final end to these weapons. This can and should be achieved within years and not decades. DIN PENSIONSKASSE LUKRERER PÅ DRONEKRIG Danske pensionskunder er medejerere af de virksomheder, der bygger de ubemandede kampdroner, der i de seneste år har dræbt mange tusind mennesker. Det viser en ny undersøgelse fra den britiske organisation Reprieve. PensionDanmark har investeret 125 millioner kroner i ti selskaber, som er centrale producenter af komponenter til kampdronerne Reaper og Predator. Andre som fx Nordea Liv & Pension gør det samme. PensionDanmark har svaret, at: "Vi må konstatere, at der hverken er FN- eller EUsanktioner mod droner. I sidste ende handler vores forretning om at skabe det højeste afkast til vores kunder." I Norge har forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen og udenrigsminister Espen Barth Eide erklæret, at de vil rejse problematikken i NATO og med Norges allierede. Den danske forsvarsminister Nick Hækkerup afviser at der er behov for at gribe ind over for dræberdronerne: "Droner er et våben som alle andre, de er ikke ulovlige, selv om de selvfølgelig ikke skal bruges i flæng, men mod legitime mål." DRONEKRITIK ER URIMELIG, SKRIVER POLITIKEN... Pensionsselskaber kan ikke stilles til regnskab for internationale konventioner. Det ville være helt forkert at bede forvalterne af danskernes pensionsmidler være overdommere over, hvilke midler der er acceptable i en krig. Det ansvar tilhører politikerne. På de områder, hvor Danmark har tiltrådt internationale konventioner, der forbyder f.eks. personelminer og klyngebomber, holder selskaberne sig væk. Det er urimeligt at bede kapitalforvaltere være mere hellige end vores folkevalgte. Frustrationen, når dronerne bruges i strid med krigens love, kan ikke føre til en selektiv pensionspacifisme, hvor ingen må have så meget som en krone i en virksomhed, der producerer dele til en drone. Pensionsselskaberne er underlagt lovgivningens krav om at dirigere sine enorme formuer derhen, hvor de tror, det største afkast til de kommende pensionister ligger. Hvis hver pensionskasse skal have sin egen udenrigspolitik tilhørende subjektive etiske afvejninger, forsvinder netop det element af klarhed og gennemskuelighed, der gør det muligt at holde de magthavere, der forvalter pensionsformuer, i ørerne.... Politiken.dk/debat/ledere/ECE /dronekritik-er-urimelig/ PensionDanmark er ejet af diverse fagforbund og arbejdsgiverorganisationer. Så når politikerne ikke kan finde ud af at selv at sætte disse grænser, vil gode græsrødderne fortsætte med at presse deres egne folkevalgte i bestyrelserne, der af og til er nemmere at stemme til fornuft, end politikerne åbenbart er det. Mit eget fagforening er Dansk Journalistforbund, der efter pres fra medlemmerne stiller krav om at de pensionsforsikringsselskaber, som forbundet samarbejder med, skal overholde hovedbestyrelsens krav til etiske retningslinjer..tom

11 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 11 ODENSE LUFTHAVN BLIVER DRONE-TESTCENTER Charterflyene sydpå i Odense Lufthavn får selskab af førerløse dronefly, når våbenproducenten Boeing flytter ind i den lille lufthavn. Her skal nemlig være europæisk testcenter for droner. Dronefly er kontroversielle, fordi USA bruger dem til at henrette mistænkte terrorister i eksempelvis Pakistan uden rettergang samt tilfældige omkringstående. Syddansk Universitet og Odense Universitet vil være med til at udvikle drone-teknologi, og Boeing har allerede fløjet dronefly i lufthavnen i en måned. Dronerne i Odense bliver officielt kun civile udgaver, men Enhedslisten mener ikke det giver mening at skelne, da teknologien er den samme. Eneste forskel er at de militære udgaver får tilføjet våben. FNs mennesketsrapportør Ben Emmerson har bedt USA om at udlevere fakta om sine hemmelige droneangreb: "Vi kan ikke afgøre, om drone-angrebene er lovlige eller ulovlige, hvis ikke vi har disse data. Hvis ikke vi får disse data, vil jeg anbefale at FNs Menneskeretsråd indleder en undersøgelse". Fra Dagbladet Arbejderen, oktober UNGDOMSBOOM I HJEMMEVÆRNET Antallet af hjemmeværnsmedlemmer under 30 år er fordoblet på fem år, så totredjedele af hjemmeværnets nye medlemmer i 2012 nu er under 30 år. Det oplyser Hjemmeværnskommandoen. Hjemmeværnet skrev i 2012 kontrakt med i alt 1336 nye rekrutter, og fik i alt 2108 ansøgninger. - Jeg tror, det hænger sammen med, at Hjemmeværnet de senere år har fået en skarpere militær profil, der appellerer til unge, men de unge bliver også tiltrukket af de mange praktiske opgaver vi varetager. Blandt andet ved den store snestorm på Bornholm. Her kørte hjemmeværnsfolk pansrede mandskabsvogne, hjalp fødende kvinder og sørgede for, at gamle mennesker fik olie til deres fyr, siger Jens Hald, der er civil chef for Hjemmeværnet... Denne pressemeddelelse fra Ritzau fortæller ikke at Hjemmeværnet i alt har knap medlemmer, så det vil tage rigtig mange år med den nævnte tilgang på 900 unge om året til denne statssponsorerede spejderklub, før det gør en forskel for gennemsnitsalderen er 52 år og jævnt stigende gennem mange år..tom FRA VERDEN PÅ GADEN BLADET MOD STRØMMEN Glem ikke Irak-krigen. En undersøgelse af børn i Fallujah og Basra viser ca 60 % med svære fødselsskader. Prøver fra befolkningens hår og tænder viser et højt indhold af metaller som kviksølv og uran. Alt sammen spor efter bombeangreb, hvor især Fallujah blev udsat for USAs sværeste arsenal: forarmet uran, hvid fosfor og napalm. Det er svært at få tal på andelen af fødselsskadede børn, fordi det er så følsomt og skamfuldt for familierne, siger en læge i Fallujah. USA og England afviser resultaterne og erklærer deres nationer skyldfrie. Ingen danske soldater var med i de bombeangreb, så vidt vi da ved, men Danmark deltog i en krig som politikerne troede (?) skulle redde os fra Iraks masseødelæggelsesvåben! Søg Fallujah på TITUSINDER AF TYRKERE DEMONSTRERER IMOD KRIGSTRUSLEN Af STS International Solidaritet Titusinder af anti-krigsdemonstranter demonstrerede den 5. og den 10. oktober i Istanbul imod truslen om krig mod Syrien. Bag demonstrationerne ligger det faktum, at kun få tyrkere ønsker at støtte den syriske opposition, sådan som deres regering vil. Countercurrents.org beskrev den første demonstration således: "Titusinder af antikrigsdemonstranter samledes i Istanbul torsdag aften, og viste modstand mod en militær aktion mod Syrien. Demonstranter strømmede til byens forretningskvarter, for at vise, de var imod Tyrkiets alliance med USA, og de krævede støtte til det syriske folk". Senere den 10. oktober mødte omkring tyrkiske antikrigsdemonstranter op og blev mødt med vold fra politiet. Demonstrationen fandt sted efter, at Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP) havde brugt sit flertal i parlamentet til at give premierminister Recep Erdogan tilladelse til at sende soldater til "fremmede lande". Resolutionen var blevet fordømt af oppositionspartiet, Det Republikanske Folkeparti, som en "krigslov". Resolutionen blev vedtaget efter, at en strejfbombe fra Syrien dræbte fem mennesker om onsdagen. To dage med tyrkiske morterangreb fulgte, og tyrkiske jetjagere gennemførte også angreb på mål i Syrien inklusive på en militærlejr" skrev Countercurrents.org. "En nylig opinionsundersøgelse i Tyrkiet viser", skrev Voice of America den 19. september", at kun 18 procent af tyrkerne bakker op bag regeringens støtte til den syriske opposition. I USA er situationen den samme. Obama kom til magten ikke mindst takket være støtte fra de amerikanere, som var imod krigene. Han havde lovet at standse krigen i Afghanistan, men i stedet sendte han flere amerikanske tropper af sted. "En opinionsundersøgelse viser, at syv ud af ti amerikanere er imod krigen i Afghanistan et rekordniveau for antikrigsstemningen, siden USA begyndte krigen mod Afghanistan for ti år siden", skrev Countercurrents.org. Men hvad gør magthaverne i den situation, hvor deres egne befolkninger er imod flere krige, og de selv gerne vil have endnu flere? Først og fremmest gælder det om at undgå, at deres befolkninger blander sig ind i beslutningsprocesserne. I Tyrkiets tilfælde har man hastevedtaget en resolution, der støtter krigen i parlamentet, men man vover ikke at indkalde nationalforsamlingen for at få den til at vedtage det samme. I USA har det været magtpåliggende for Obama at få udskudt afgørelsen af krigsspørgsmålet til efter det amerikanske præsidentvalg af frygt for at miste endnu flere stemmer fra amerikanere, der er imod flere krige. I mellemtiden opfinder man en masse falske begrundelser, der skal overbevise folk om det nødvendige i at gå i krig. Det er et gammelt trick! Intersol.dk/intersol/globalt/2911/masseprotest-i-tyrkiet-mod-truende-krig-mellem-tyrkiet-og-syrien

12 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark ANTIKRIGSBEVÆGELSEN: FRA BEVÆGELSE TIL NETVÆRK TIL? Af Lene Junker fra Enhedslisten og Nej Til Krig. Kontakt: Landsadresse: Bank: Arbejdernes Landsbank, Jeg var med til European Social Forum i Firenze i 2002, hvor en million råbte Ingen Reg.nr: 5396 Konto. nr: Hermod Folke Hansen, Giro på posthus: nr krig mod Irak. Og jeg var med til at organisere den fælles antikrigsdag 15. februar Nørremarksvej 4, 6880 Tarm Telefon: 2003, som samlede millioner af mennesker verden over. Alligevel gik Bush, Blair og Fogh gik i krig og kaldte os Saddam-elskere Regnskabsfører (kasserer): Poul Pedersen Fyrresvinget 35, 8600 Antikrigsbevægelsen for 10 år siden blev båret af aktivister fra venstrefløjen og aktivt Silkeborg, tlf Besøg vores websted: støttet af SF, Enhedslisten og dele af Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Der blev skabt en bred alliance på en enkelt og konkret slogan: Ingen krig mod Irak. Da Danmark sneg sig ud af Irak i 2006, kom Afghanistan-krigen i fokus. Modsat Irakkrigen blev den opfattet som en god krig. Dette billede begyndte at krakelere, men Hovedbestyrelse: Geert Grønnegaard, Leragervej 8, 4174 Jystrup Tlf.: Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm Tlf.: det betød ikke en styrkelse af antikrigsbevægelsen, tværtimod. Mobil: Mail: Der er tre vigtige grunde til det: For det første er der sket en bevidst militarisering af Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn Tlf.: samfundet. For det andet har den vedholdende muslimhetz gjort det lettere for mange Mobil: Mail: at acceptere krigens nødvendighed. Og for det tredje forlod SF antikrigsbevægelsen Majken Jul Sørensen, Sparsnäs 1010, Ed, Sverige. og blev en del af forsvarsforligene som et led i at blive regeringsparat. Enhedslisten Mail: Ny bog: aldrigmerekrig.dk trådte et skridt tilbage, satsede på et FN-spor og var skræmt over Talibans Frands Wisbech Frydendal, Rådmands Boulevard 8 1th, 8900 Randers. tilbagevenden i Afghanistan. Mail: Tlf: I 2009 fejrede NATO 60 års jubilæum. Nej Til Krig deltog i en international Peter Henning, Unnasvej 3, 3000 Helsingør Tlf.: kampagne og inviterede til bredt samarbejde i Danmark. Vi forsøgte at samle de Mobil: Mail: forskellige freds- og antikrigsgrupper i Danmark til at lave en fælles kampagneavis og Poul Pedersen, Fyrresvinget 35, 8600 Silkeborg Tlf.: markere dagen. Det lykkedes desværre ikke. Mobil: Mail: På Flagdagen den 5. september lancerede vi en Gør Flagdagen til en fredsdag kampagne. Den var en invitation til alle om, at lave aktioner, happenings, lystænding, Suppleanter: Peder Frode Hansen Skårupvej 7, 7700 Thisted Tlf.: antimilitaristiske zoner mv. lokalt. Nej Til Krig lancerede idéen, deltog i møder rundt Tom Vilmer Paamand, Sportsvej 30 C, 8654 Bryrup Tlf.: omkring i landet og lavede plakater og løbesedler, som andre alle kunne bruge. Samlet Mobil: Mail: set deltog Aldrig Mere Krig, Fredsvagten, Kvinder i Sort, Nej Til Krig, Århus mod Krig og Terror og Enhedslisten i Vejle og Østerbro med egne aktiviteter. Måske er det en god model for at udvikle samarbejdet? I dag er der ikke en antikrigsbevægelse. Men der forskellige antikrigsnetværk, som indimellem arbejder sammen. Der er ingen politiske partier, som prioriterer antikrigsarbejdet. Der er meget få kritiske journalister og kulturpersoner, som er direkte involveret. For unge er dansk krigsdeltagelse en almindelig ting. De har aldrig AMKs Bestyrelse kendt andet. Geert Arne Hermod Peter Frands Frode Vi skal lave fælles konkrete happenings og aktioner, hvor vi udfordrer militarismens/krigens logik og menneskelige konsekvenser. Vi skal have plads til Redaktionen modtager gerne stof fra medlemmer og andre, helst i elektronisk form og udenlandske tekster oversat. forskellige synspunkter og debat. Vi skal altid række ud efter det flertal i Redaktionen gør opmærksom på at henvisninger og artikler i befolkningen, som deler vores synspunkter eller er skeptiske overfor militarismen. bladet kan have indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker Som medlem af Enhedslisten har jeg kæmpet for, at Enhedslisten får en skarpere og mere aktiv antikrigsprofil. Jeg synes ikke, det er lykkedes, endnu. Men jeg ved, at rigtig mange Enhedslistemedlemmer er positive, så her ligger et stort potentiale. Læs uforkortet på Modkraft.dk/artikel/antikrigsbevægelsen-fra-bevægelse-til-netværk-til Tom Poul redaktionens eller AMKs holdninger. Stof til Redaktion Peter Henning og Poul Pedersen.

13 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 14 Afs: Aldrig Mere Krig Landskontoret Nørremarksvej Tarm. B post Til: Bliv medlem af AMK Støt freden "knæk et gevær med os Der er brug for pacifistiske synspunkter mere end nogensinde. Vi har brug for dig. Vi har brug for at blive flere Vi arbejder på at finde alternativer til oprustning og på at udvikle forsvarsformer, der bygger på ikke-vold. Aldrig Mere Krig er ikke knyttet til noget parti eller nogen religiøs forening. Oplysning om Aldrig mere krig Inkluderet i medlemskabet er bogen Krudt uden Kugler og AMKs emblem Enkeltperson kr. 225 Par Kr. 300 Uddannelsessøgende Kr. 150 Pensionist Kr. 150 Civil Værnepligtig Kr. 150 Navn Adresse Tlf At være pacifist er en livsholdning. Aldrig Mere Krig blev startet i 1926 og er i dag en af landets ældste fredsorganisationer. - derfor er AMK en gammel forening, der ikke kun kører på enkelte mærkesager - det er livet det drejer sig om, og den "sag" forældes ikke. Fred er en menneskeret -- Krig er en forbrydelse mod menneskeheden Konflikter bør altid løses med fredelige midler Læs principprogram og vedtægter:

ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund)

ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund) Ark 1 AMK Nyhedsbrev Nr. 3 November 2012 ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund) I dette nummer Pacifisme Militærnægtelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg. Af Claus Arboe-Rasmussen

Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg. Af Claus Arboe-Rasmussen Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg Af Claus Arboe-Rasmussen Folk & Sikkerhed er blandt andet talerør for græsrødderne i Danmark, som ikke mindst dækker det tavse flertal. Et flertal, der på

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk 1 Miljøorganisationen GREENPEACE www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen Greenpeace Grundlæggende værdier Parat til handling: Handling siger mere end ord. Politikere og forretningsledere taler alt for

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere