ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund)"

Transkript

1 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 1 AMK Nyhedsbrev Nr. 3 November 2012 ALDRIG MERE KRIG stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund) I dette nummer Pacifisme Militærnægtelse Civil ulydighed Ikkevold Freds og Konfliktløsning AMKs nye bog om pacifisme af Majken Jul Sørensen 2 Militæret hugger fra besparelser af Geert Grønnegaard 2 Den tvungne værnepligt ER afskaffet af Henning Sørensen 3 Kommentarer af Peter Henning 4 Russiske atombomber opvarmer USA af Tom Paamand 4 Det atomvåbenindustrielle kompleks af Holger Terp 4 Militærnægter-sten gen-indviet og gen-ødelagt 5 Tale ved indvielsen af Mindestenen af Henning Sørensen 6 Fredsvagt ved Christiansborg i 11 år af Minna Skafte Jensen 7 EU-militær og Nobels fredspris Af Holger Terp 8 Demokrati skaber fred ikke EU af Lave K. Broch 9 Er EU en fredsforkjempere? Af Fredrik S. Heffermehl 9 Nobels Fredspris til AMK! af Tom Paamand 10 Din pensionskasse tjener på dronekrig af Tom Paamand 10 Tyrkere imod krig med Libyen af STS 11 Antikrig fra bevægelse til netværk af Lene Junker 12 Ludvig Holberg: Skam faae den der først fandt paa Kriig. Det er jo uriimeligt, at Folck skal gaae hen og myrde dem, som man icke kiender. Ulysses von Itacia II 4 Reserver tid i foråret til AMKs Årsmøde april i Kompedallejren Få Nyhedsbrevet pr . Henvend dig til

2 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 2 PÅ BARRIKADERNE FOR FRED Endelig skrev Else Hammerich, seniorrådgiver for Center for Konfliktløsning, at: - inspirerende historier om ikkevold Læs vores nye bog "På barrikaderne for fred" af Majken Jul Sørensen. Majken Jul Sørensen er fredsforsker og fredsaktivist, og har samlet gode historier fra hele kloden om fredelig konfliktløsning under krig og væbnet konflikt. Her er svar på det evige spørgsmål til fredsaktivister, om hvilke andre muligheder end bomber, der findes. Bogen kommer ikke med teoretiske påfund, men Værket er en sand guldgrube af fortællinger om modige og effektive kampagner for ligeværd uden brug af trusler og vold. Majken Jul Sørensen er fredsforsker og fredsaktivist. Hendes bog om ikkevoldelige muligheder i denne verden er nøgtern, kritisk og fagligt solid. Jeg anbefaler bogen til alle, som teoretisk og praktisk er optaget af, hvordan man kan bryde voldens onde spiral hen mod en mere menneskelig fremtid. Læs bogen og bliv klogere ikkevold har nyttet, nytter stadig og kan vise resultater, som kun få kender til. Majken Jul Sørensens bog er på 300 sider og udgivet i samarbejde med Aldrig Mere Krig. Den kan købes til medlemspris for kun 195 kroner. Årets julegave! AldrigMereKrig.dk/komntar/barrikade.htm med detaljeret historie om fredelige løsninger, og hvordan de blev udført og fungerede i virkeligheden. Verdenshistorie fortælles ofte i glimt fra krig til krig. Denne fagbog ser på de glemte historier, hvor krigen ikke kom, og konflikter blev løst med fredelige midler. Volden er aldrig uundgåelig, men et valg måske kun valgt på grund af uvidenhed om de ikkevoldelige alternativer. Selv midt i et krigshelvede er der altid mennesker, som arbejder for fred uden selv at ty til vold. Gennem solidaritet og samarbejde skaber de lokale fredssamfund, og trodser brutalitet og undertrykkelse. På barrikaderne for fred giver disse modige mennesker en stemme, og viser at en anden verden er mulig. Jan Øberg, leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, skrev at dette var: En usædvanligt vellykket folkeoplysende bog, der klart viser at ikkevolden er mere effektiv som positiv forandringsmetode end krig, interventioner og anden vold. En ikkevoldens og fredens ABC for danskere både dem der tror på krigene vi deltager i, og dem der ikke rejser sig mod dem. Punkterer undervejs på en saglig måde en række myter, der desværre stadig florerer i medier og politik. Denne bog er et ikkevoldeligt våben af kundskab, klogskab og kilderigdom, støttende sig på en usædvanlig bred akademisk kundskab. Bogen bør blive en bestseller, da den taler til alle og åbner for dialog. Anbefales på det varmeste! Og professor Vibeke Vindeløv fra Københavns Universitet: En vigtig bog om ikkevold som vejen til en fredelig fremtid og en retfærdig verden. Indeholder mange gode eksempler på modet til at stå op overfor magthavere til trods for stor personlig risiko. Bogen viser, at vejen til en bedre verden ikke går gennem mere vold, men derimod kan opnås ved at såkaldt almindelige mennesker står sammen for at synliggøre overgreb, moralsk forfald, udnyttelse og undertrykkelse. Bogen understreger alles ansvar for ikke passivt at se til, men på hver vor måde og med hver vores evner og midler at arbejde for en mere retfærdig verden. MILITÆRET HUGGER FRA BESPARELSERNE Af Geert Grønnegaard Det tegner til, at det snart bliver alvor med besparelser på forsvaret. Jeg gætter på, at man i praksis vil afskaffe værnepligten og dermed hele militærnægterordningen. Det må dog ses som en vigtig delsejr efter snart 90 års AMK-arbejde. Når det så bliver et rent professionelt militær, kan det kun styres politisk ligesom man gør med grønlandske slædehunde: Man skal sulte dem så meget, at de nok knurrer, men ikke bider. Forsvaret, der har indset, hvad klokken er slået, er selv kommet med et par små bud til spareøvelsen. Man nedlægger et par kaserner og sælger noget af udstyret. Med kasernerne vil man først se et rend af borgmestre, som vil klage over at miste gode skatteydere, men ellers er det da i orden. Så bliver der åbnet for salg af bygninger og øvelsesarealer. I Ninn Hansens tid som forsvarsminister og både før og efter fik man indført et helt nyt langt ord og begreb i det danske sprog: "Provenufinansieringsordningen. Man (Ninn Hansen) benævnte de nedlagte kaserner Forsvarets Arealer, og fortsatte med at provenuet fra deres salg selvfølgelig skulle tilgå forsvaret til yderligere rationalisering, dvs. oprustning. Men det skulle da bare mangle. At en lejer/bruger bare lige skulle kunne udbyde og sælge hele molevitten og indkassere salgsprisen. Disse arealer", næsten hektar af Danmarks jord, havde vores forfædre købt og stillet til rådighed for militære øvelser. Når så jord og bygninger ikke mere skal bruges af militæret, står det ejeren/folket/samfundet frit til at bestemme deres ny anvendelse. Aldrig Mere Krig gjorde i l990erne en stor indsats for at præcisere dette forhold, og fik medhold af flere politikere. Især Ekstra Bladet var dygtige til at skære det ud i pap. Det endte med at man i et par korte år før 2000 ikke talte om og brugte provenufinansiering. Men så kom det dog alligevel igen, direkte nævnt i de to seneste forsvarsforlig. Det bliver dog ikke rigtigere af den grund. Måske vil vi igen blive nødt til at kæmpe for folkets råderet over egen jord og bede Ekstra Bladet om at hjælpe os. Så er der det med udstyret våben og krigsmateriel. Her kommer den radikale Niels Helveg

3 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 3 Petersen ind fra sin tid som udenrigsminister i Da skrev han (eller ambassadøren) i FN under på en anbefaling til alle medlemslande om at lade alle våben destruere, som var blevet udfaset fra landenes væbnede styrker, så de ikke skulle falde i hænderne på illegale eller kriminelle. Kort tid derefter orienterede Niels Helveg Folketinget om beslutningen, og fik den dermed ratificeret. De våbenansvarlige indenfor Forsvaret, Hjemmeværnet og Politiet har imidlertid været meget tungnemme overfor denne beslutning. Den kunne da vel ikke gælde for "deres" våben? Forsvaret har solgt/foræret af de udfasede våben til baltiske lande og Zimbabwe, og Politiet under Lene Espersen solgte alle af deres gamle tjenestepistoler til genbrug. Selv da hun blev gjort opmærksom på destruktionsforpligtelsen, og der kun var en container tilbage med pistoler, skulle den da også liiige sælges først, "for en aftale er en aftale". Inden de kommer for godt i gang med et nyt udsalg, må Niels Helveg og Co. derfor minde dem om, at hans aftaler altså også er aftaler. DEN TVUNGNE VÆRNEPLIGT BLEV AFSKAFFET FOR 95 ÅR SIDEN Af Henning Sørensen Regeringen vil gerne afskaffe den tvungne værnepligt. Imidlertid forholder det sig så, at den tvungne værnepligt forstået som den tvungne soldatertjeneste blev afskaffet da Danmark den 13. december 1917 fik sin første (og verdens anden) militærnægterlov. Antallet af militærnægtere har svinget meget gennem årene. Den første halve snes år kunne nægtertallet tælles på en hånds fingre. Da Aldrig Mere Krig blev stiftet i 1926 satte denne straks ind med agitation for militærnægtelse, antallet af militærnægtere steg markant, og der blev åbnet endnu en militærnægterlejr i Kompedal mellem Silkeborg og Herning. Under besættelsen var militærnægterlejrene i drift indtil regeringen gik af den 29. august Efter krigen fik især medlemskabet af NATO nægtertallet til at stige. I forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 forsøgte Aldrig Mere Krig, desværre forgæves, at få retten til militærnægtelse grundlovssikret. Antallet af militærnægtere nåede sit hidtidige højdepunkt i 1978, hvor 1180 unge mænd nægtede at trække i krigsgudens kakihabit.. I 2011 var det tilsvarende tal 99. I betragtning af at kun 5% af denne årgang blev tvangsudskrevet, er dette tal ikke så ringe endda. Problemet er det meget store antal af unge af begge køn der formeligt står i kø for frivilligt at blive soldater. Årsagerne til denne ulykkelige tingenes tilstand er mange. En af dem er, at modsat af hvad tilfældet var i tidligere tider, går kun ganske få af nutidens nægtere ind i et livsvarigt organiseret arbejde mod militær og militarisme. De fleste af vor tids militærnægtere kan følgelig betegnes som bekvemmelighedsnægtere. En anden årsag er at Folkekirken der, for mig at se i strid med evangeliet, bakker militariseringen op med soldaterhjem og feltpræster. En væsentlig faktor er også, at vort lands ungdom har Europarekord i at drikke alkohol. Alkoholindtagelse svækker altid kritisk og selvstændig tænkning. MILITÆRPROPAGANDA I GRENAA SOGNEGÅRD Af Henning Sørensen November måned bliver af mange danskere bl.a. digtere betragtet som årets mest triste måned. Jeg finder det også trist, ja sørgeligt, at der i denne måned i Grenaa Sognegård arrangeres et møde, der uundgåeligt vil virke som militærpropaganda: Ruth Christensen vil holde foredrag med emnet: "Ørkenræv i Afghanistan". Fruen er kendt som en ypperlig foredragsholder og en dygtig skribent. Hvilket bl.a. kommer til udtryk i hendes bog om sit virke som leder af KFUMs soldaterhjem i Afghanistan. Godt ville det have været, om fruen i stedet havde brugt sit naturtalent for at omgås unge mennesker til at advare dem mod militær og militarisme. Der er dog, og især har der været, pacifistiske strømninger i Folkekirken. Men disse har altid været i mindretal. Harald Kaas, der var præst i Grenaa fra 1949 til 1969, bad i sin kirkebøn hver søndag for "det unge, indkaldte mandskab i hær, flåde og luftvåben". Han blev mig ikke venlig stemt, da jeg foreslog ham også at bede for de unge mænd i militærnægterlejrene i Gribskov, Kompedal og Oksbøl. Folkekirkens medlemstal er i øjeblikket i dramatisk fald. Årsagerne er mange. En af dem er den tætte alliance mellem Folkekirken og militæret, der kommer til udtryk i feltpræstordning og soldaterhjem. Som aktiv i Aldrig mere Krig gennem mere end tre snese år ved jeg, at Folkekirkens kritikløse opslutning om vort lands ulykkelige krigsdeltagelse og vort folks især ungdommens militarisering, har kostet samme folkekirke tusinder af medlemmer. HVORFOR KRITISERER MAN ALDRIG MERE KRIG? Af Poul Pedersen Et gammelt ordsprog siger, at: Man kan ikke både blæse og have mel i munden, Men denne sætning har man efter min opfattelse glemt i dansk forsvarspolitik. Afskaffelse af almindelig værnepligt og besparelser i forsvarsudgifterne harmonerer ikke med en aktivistisk og uforsonlig udenrigspolitik. Krig er modbydelig og ubarmhjertig og kræver alt hvad et samfund kan præstere. Skattelettelser og forbrugsfest sømmer sig ikke for et land i krig. Men når der ikke kan skaffes opbakning til en kraftig forøgelse af udgifterne til militær, så kunne det jo tyde på at flertallet i den danske befolkning reelt ikke bakker op om krigsførelsen, men erkender at konflikter ikke kan løses med krigens våben. Hvorfor skal de unge mennesker så vildledes til at søge ind til militæret?

4 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 4 Peter Henning anbefaler: NYHEDSMAGASINET RÆSON PROVOKERER OM KRIG Ræson er et flot magasin. Fint papir og layout med flere kendte skribenter. Redaktøren er den fra TV kendte debattør Clement Kjersgaard. Nr. 1 fra i år har overskriften Har Danmark råd til nye krige? og er på 80 sider i A4 format. Mange af overskrifterne lyder ret provokerende fx Krigsministeriet Hvor går verden hen? Sprækkerne i Kreml Kan man indgå et kompromis med Khamenei Pyongyangs succes Rigdommens ende (om Kina) og man får mange informationer men gennemført er de knap så provokerende. Magasinet kommer trykt 2 x årligt og koster 250 kr i abonnement. På nettet bliver det konstant opdateret. ph Raeson.dk/2012/r%C3%A6son11-har-danmark-rad-til-nye-krige-maj-2012 RUSSISKE ATOMBOMBER FRA DEN KOLDE KRIG GIVER VARME TIL USA Det amerikansk-russiske Megatons to Megawatt-program fra 1993 er en ret overset succeshistorie, selv om den drejer sig om både atomkraft og -missiler. Under den kolde krig var der mere end sprængklare atombomber på lager. Nu er tallet under og det fortsætter nedad men der er desværre fortsat rigeligt til at udslette alt liv på kloden, selv om vi er holdt op med at tale om det. Men den gode historie er om russiske atomsprænghoveder, der tidligere var rettet mod USA. De er blevet sejlet til USA, og afbrændt i atomkraftværker ved de samme byer, de tidligere skulle ramme. I alt bliver der genbrugt så meget af denne højt berigede uran, at det svarer til at hele USAs varmeforbrug i to år er kommet fra tidligere russiske atombomber. Aftalen stopper når 500 tons er afbrændt næste år, og det vil give forsyningsproblemer for atomkraftværkerne, så nu er også USA begyndt RADIO 24/7 kan stadig provokere, og er netop fyldt 1 år. En ulempe er at man sjældent finder dets program i aviserne. I tre udsendelser kaldet AFLYT kl. 14 lørdage har en dansker fortalt hvordan han pludselig fik indrejseforbud og blev udvist fra USA. Senere fik han vanskeligheder med at komme ind i England. Der er en tæt kommunikation. Han havde selvfølgelig undersøgt hvorfor tavshed. I en anden udsendelse fortalte medlem af det islandske alting Birgitta Jonsdottir om at blive aflyttet af USA, og nu ikke turde rejse til USA. En anden udsendelse handlede om Iran. Den virkede betydelig mere realistisk end det vi til daglig bliver fodret med. ph UDVIKLING Et skrift udgivet af Udenrigsministeriet/Danida. Det har hele tiden været et godt tidsskrift. Det er endda blevet bedre under den ny regering. Det sidste nr. har nogle glimrende artikler om Kina og dets økonomiske indflydelse i verden. Om dansk levering af dataudstyr til aflytning i diktaturstater. Om arabiske TV stationers indflydelse. Kommer 6 x årligt er gratis og kan bestilles på UDVIKLING.dk. ph GAIA er et tidskrift udgivet af internationalt forum et venstreorienteret tidsskrift og har som sådan en mere kritisk realistisk holdning. Efterårs udgave behandler fredsforhandlinger med FARC og Columbia i Oslo. Om Israel om Syrien om G4S m.fl.. Abonnement 100 kr pr år via ph CITAT Hvis du vil have noget at sige om politik - henvend dig til en mand. Vil du have noget gennemført - henvend dig til en kvinde. - Margaret Thatcher at teste om deres egne sprænghoveder kan konverteres til el og varme på samme fredelige vis..tom USEC.com/russian-contracts/megatons-megawatts DET ATOMVÅBENINDUSTRIELLE KOMPLEKS Af Holger Terp, Fredsakademiet Det atomvåbenindustrielle kompleks i USA er så vidt jeg ved det, ikke beskrevet på dansk. Atompolitikken i Danmark har lige siden 1945 beskæftiget sig generelt med atomfysik, og atomvåben eksempelvis deres udstationering og de forskellige opfattelser af, hvordan denne politik har påvirket vores allesammens sikkerhed. Men der er ingen her til lands der har beskrevet de miner, hvor råmaterialerne til kernevåbenproduktion er, fabrikkerne der fremstillede atomvåben, styrelserne der traf og stadig træffer beslutningerne i dybeste hemmelighed, atomvåbenforsøgene, samt deres miljømæssige og økonomiske omkostninger. En metodisk nyskabelse i dette arbejde har været at anvende dokumentation fra Det amerikanske miljøministerium og Arbejdsministeriet til at kortlægge det atomvåbenindustrielle kompleks i USA. Over arbejdere har søgt om erstatning som en følge af deres arbejde i atomvåbenindustrien og omkring en fjerdedel af dem har aktuelt modtaget den. Antallet af kræftrelaterede dødsfald blandt disse arbejdere som stort set ikke vidste, hvad de havde at gøre med under den kolde krig, er stigende. Et af de største uløste problemer ved at producere atomvåben ser ud til at være radioaktive stoffer og tungmetaller der langsomt siver ned i grundvandet. Hvordan det vil påvirke fremtidige generationer må tiden vise. Læs den foreløbige rapport via linket herunder. Nye oplysninger vil blive tilføjet efterhånden som de kommer og er kontrolleret. Fredsakademiet.dk/library/atompolitik.pdf

5 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 5 SORG OVER CIVILE OG SOLDATER, SOM LIDER OG DØR I KRIGE... "Efter mine begreber er der kun gradsforskel på dem, der meldte sig frivilligt under Hitler og drog til østfronten under Anden Verdenskrig, og dem der i dag melder sig som frivillige til krige i Afghanistan og Irak". Dette var Henning Sørensens bramfri kommentar, da han blev interviewet om FlagPåHalv-dagen, som han er initiativtager for. Både flagdag og mindesten har sat følelser voldsomt i kog og medført en enkelt arrig udmeldelse. Her er et par citater: "Hvad bliver det næste, en mindesten til flugtbilister?" "Hvis du ikke har respekt for de døde kan man passende selv blive en af dem." "Det samme som at troppe op med et naziflag til en jødisk begravelse." "Nægtere er folk uden moral, etik og selvrespekt." "En uempatisk facon at agere uenighed på, og uværdig for en pacifistisk forening". "Den kreds, som står bag mindesmærket, eller deres sympatisører kan meget så vel stå bag hærværket den slags folk, der jo er berygtet for deres falskhed og svigefuldhed, skyer ingen midler og da slet ikke sort propaganda." Henning Sørensens ord fik en tidligere garnisonslæge til at politianmelde "formanden for foreningen Aldrig Mere Krig, Henning Sørensen". Men den ansvarlige for udtalelserne er som det nævnes Henning Sørensen, der kun er menigt medlem af Aldrig Mere Krig, men kendt for sine farverige og altid meget markante holdninger mod "sabelraslen, flaskeklirren og andre former for barbari". Formand for foreningen Aldrig Mere Krig gennem de sidste mange år er Geert Grønnegaard, der for øvrigt selv er tidligere officer i flyvevåbnet. I Aldrig Mere Krig er der højt til loftet hvad angår medlemmernes egne udtalelser. Foreningen Aldrig Mere Krigs officielle holdning fremgår af annoncen bragt i BT og Information: "Aldrig Mere Krig opfordrer til, at den 5. september er FlagPåHalv-dag, hvor alle kan markere deres sorg over de mange civile og soldater, som lider og dør under de krige, som vort land ulykkeligvis deltager i." Aldrig Mere Krig tager naturligvis også afstand fra et tilsvarende hærværk, der fandt sted mod en nyopstillet mindesten for udsendte soldater i Århus..tom MINDESTEN FOR MILITÆRNÆGTELSE GEN-INDVIET OG GEN-ØDELAGT Foreningens hærværksramte mindesten i Gribskov blev genopstillet - og udsat for nyt hærværk. I november 2008 havde Aldrig Mere Krig og Kunstnere For Fred indviet en mindesten for militærnægterloven fra 1917, åbningen af Danmarks første nægterlejr året efter i Gribskov og for afslutningen på den 1. Verdenskrig i Ved indvielsen talte blandt andre forfatteren Klaus Rifbjerg, historikeren Jørgen Knudsen samt skuespillerne Anne Marie Helger og Peter Larsen. Opstillingen vakte en del debat, og udløste ikke kun trusler, men også ødelæggende hærværk. Mindestenens bronzeplade blev stjålet, og stenen overhældt med tjære. Ved gerningsstedet var efterladt et dannebrogsflag med påskriften: Til ære for de faldne helte. Politiet afviste at undersøge sagen. Stenen fik en tid lov til at stå som monument over hvad der meget passende kaldes "hærværk", men blev renset og genopbygget med sit oprindelige budskab om fred og forsoning. Stenen blev genindviet på Flagpåhalv-dagen den 5. september. Dagen hvor alle kan markere deres sorg over de mange civile og soldater, som lider og dør under de krige, som vort land ulykkeligvis deltager i, ved at flage på halv stang. Talere var denne gang idémanden for mindestenen fhv. skraldemand og formand for Danmarks Afholdsforening, forfatteren Henning Sørensen. Hasse Schneidermann, der var med i det første hold nægtere på Antvorskov Højskole, samt journalist Tom Paamand og fredsaktivist Peter Henning alle er militærnægtere. Men ukendte hærværksmænd ødelagde mindestenen for anden gang. Natten til den 12. september blev den overhældt med brun maling. Lige som ved det foregående hærværk blev efterladt et dannebrogsflag med påskrevet budskab om "faldne helte". Det er åbenlyst ikke ytringsfrihed, disse ukendte hærværkere her slås for....tom EN SPARKEN TIL DE DØDE SOLDATER OG DERES EFTERLADTE Af lærer Thomas Johannes Erichsen, bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance, København... Hvor er det tarveligt at rejse en mindesten over militærnægtere som modsvar til planerne om at lave et monument over de unge danske mænd, der er blevet dræbt i krigene i Irak og Afghanistan.... Tror de her virkelig så stærkt på deres romantiske ølejr-filosofi, at de ikke indser, at der stadig findes rå og simpel ondskab, kræfter der både foragter og frygter friheden, og at disse kræfter desværre kun forstår magtens, eller overmagtens sprog? Man indvender måske, at vold avler vold, men selv hvis det er rigtigt, så er det stadig pacifismen, som for alvor gør os sårbare overfor den totale volds udfoldelse.... Mindestenen er først og fremmest en sparken til de døde soldater og deres efterladte familier.

6 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 6 TALE VED INDVIELSEN AF MINDESTENEN Efter besættelsen var han meget aktiv i det desværre forgæves arbejde mod Af Henning Sørensen dødsstraffens genindførelse over de groveste landssvigere. Politisk var han i en Som 10 års dreng besluttede jeg under årrække aktiv i og folketingskandidat for Det Radikale Venstre. Da dette parti i 1960 indtryk af 2. Verdenskrigs begivenheder, at jeg når den tid kom, og det gik ind for afrustning, og fra 1966 til 68 valgte ham i Folketinget. gik med i et såkaldt forsvarsforlig, gik Thomas fra borde og ind i SF, der den gang lå jo langt ud i fremtiden, ville være Da de nyvalgte folketingsmedlemmer skulle underskrive en loyalitetserklæring mod militærnægter, og det blev jeg. Det Grundloven, ville den konservative folketingsmand general Krag ikke hilse på har altid været en sorg for mig at Thomas, hvilket samme Thomas var meget stolt af. Thomas Christensen havde en støde på militære mindesmærker, dem lyrisk åre, der bl.a. gav sig udtryk i et digt hvori han sammenligner soldaten og er det jo mange af i vort land. militærnægteren: Jeg mener, at det er et kulturfolk uværdigt, at fremhæve personer og Du ungdom der kryber og maver, begivenheder der anvendte det dig frem gennem pløre og slud, primitive knytnævesystems metoder. du minder om oldtidens slaver, Men jeg kunne aldrig finde på at der sloges på kejserens bud. ødelægge eller beskadige disse mange mindesmærker. Du ungdom der kun kan marchere, Ej heller den mindelund som danske nacisympatisører har indrettet over dem der faldt give agt stå ret falde ned, som frivillige ved Hitlers østfront. Kampen mod militær og militarisme kan kun og som lader dig sløvt eksercere, bør kun foregå med mund og pen. du truer vor frihed og fred. Men sådan tænker i hvert fald nogle af dem der er befængt med den militaristiske Du ungdom der nægter at tage, bacille ikke. De ødelagde det mindesmærke for den første danske militærnægterlejr og mod krigsgudens kakihabit, ditto lov, og for den 1. Verdenskrigs afslutning, som blev afsløret på dette sted den 11. har menneskeværet tilbage, november soldatens er flosset og slidt. Nu har Aldrig mere Krig rekonstrueret det, og vi genindvier den i dag, i det håb, at militarister i respekt for ytringsfriheden vil lade den i fred. I denne genafslørings Du ungdom der nægter i tide, anledning har jeg bl.a. til Radio 24syv udtalt, at tre af mit livs inspiratorer er Martin kan blive en manddom der duer; Luther King, Gandhi og Kristus. men du der lar' tingene skride, Jeg nævnte ikke Thomas Christensen. Selv om han var betydelig har han ikke indskrevet sit navn i verdenshistorien; men da jeg talte ham blandt mine personlige fornægter din sande natur. Du ungdom der vælger at bruge venner, har han på sin vis betydet mere for mig end de førnævnte verdensnavne, som en hakke fremfor et gevær, jeg ifølge sagens natur kun har læst om. kan krigens råhed ej sluge, Thomas Christensen levede fra 1898 til 1978, og var husmandssøn fra Thy. Under du værner vort menneskeværd. indtryk af l. Verdenskrigs begivenheder blev Thomas pacifist. Han var ikke blandt de allerførste nægtere i militærnægterlejren i Gribskov; men fra havde han sit Du ungdom spræng pigtråd og skranke, virke i dette naturskønne område. du ungdom fra øst og fra vest, Nogle få uger efter Aldrig Mere Krigs stiftelse i 1926 blev han medlem af Aldrig byg sammen med hånd og med tanke, Mere Krig, og blev den mest effektive agitator i AMKs historie. Officerer var i hans en verden i fremskridt og fest. mund en flok forkælede farsdrenge, der ikke gider bestille noget nyttigt. Soldater var dødens håndlangere og deltagelse i den voldelige del af frihedskampen under 2. Verdenskrig var gadedrengestreger; men han var særdeles aktiv i den politiske og kulturelle kamp mod nazismen. Med disse ord genindvier jeg denne mindesten for den første militærnægterlov og militærnægterlejr, samt for afslutningen af 1. Verdenskrig. Måtte den inspirere kommende generationer til at køre militæret på historiens losseplads.

7 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 7 FREDSVAGTEN VED CHRISTIANSBORG I ELVE ÅR Af af Minna Skafte Jensen 19. oktober har Fredsvagten ved Christiansborg stået på pladsen i 11 år. I begyndelsen stod den der fra morgen til aften. Efterhånden er det blevet til kortere tidsrum. Men der har været nogen hver evig eneste dag siden 19. oktober 2001, uanset om solen har skinnet, regnen rusket, eller kulden bidt i fingre og næse. 18. oktober var det blevet klart at Folketinget ville lade Danmark gå med i Bush' krig i Afghanistan, og i vrede og desperation stillede to aktivister sig ind på Christiansborg Slotsplads med nogle fakler. Dermed var den permanente demonstration sat i gang. (Se Bo Richardts bog: "FredsVagten ved Christiansborg", 2011.) Efterhånden er tre regnbueflag blevet Fredsvagtens mest synlige symbol sammen med to parolebannere på siden af den ene af pladsens rotunder, hvor der står "Krig er terror" og "Fred er mulig". Det lykkedes som bekendt ikke at bremse Folketinget i at slutte op om krigen, og siden har skiftende flertal i Tinget fastholdt og videreudviklet hvad man kalder en "aktivistisk" udenrigspolitik. Unge mænd og kvinder bliver hvervet til at bekæmpe fjender i fjerne lande; efter Afghanistan kom først Irak og siden Libyen til. Samtidig arbejder Forsvarsministeriet og Hærens operative Kommando målrettet på at få befolkningen til at slutte op om krigene, og vi er på vej til en situation hvor det for mange danskere er en helt naturlig sag at vort land deltager i angrebskrige rundt omkring i verden. Mange synes endda at det er noget at være stolt af. Jeg har været en del af fredsvagten siden foråret 2010 og har i løbet af denne periode fået voksende respekt både for konceptet og for dem som udfylder det. Det er nogle seje typer! Hvad der mest falder i øjnene, er forskelligheden. Der er ikke noget krav om enighed; det er nok at man tilslutter sig de overordnede paroler. Så holdningerne inden for den lille gruppe spænder fra pacifisme til accept af vold i selvforsvar, og reglen er at den som på et givet tidspunkt passer vagten, har ret til at udtale sig på dens vegne. Det er også forskelligt hvordan vi i praksis håndterer opgaven. Nogle forsøger energisk at få forbipasserende i tale, mens andre nøjes med at gå i dialog med dem som selv tager initiativ til det. Slotspladsen er et mere befærdet sted end jeg vidste før jeg begyndte. Der kommer selvfølgelig politikere forbi og tit også skoleklasser på vej ind til Folketingets tilhørerpladser. Der er de almindelige trafikanter, og desuden bunker af turister. Den lille løbeseddel der fortæller om fredsvagtens formål, har vi på 12 forskellige sprog ud over dansk. I øvrigt er budskaberne vi reklamerer med, tilstrækkelig enkle til at de kan forstås også af dem der ikke kan dansk, og der er mange der reagerer på dem. Undertiden har jeg oplevet meget aggressive personer, og mange går forbi og lader som om fredsvagten er luft. Dem der kontakter os, er næsten altid positive. De siger: "Det er en vigtig sag I har", eller "Det er godt at se at I er her endnu". Selvfølgelig er der også mange kritiske spørgsmål. Det er især parolen "Fred er mulig", som mange synes er naiv. Det ligger i menneskets natur at slås, siger folk, og der har altid været krige. Til det er der meget at sige, men det korte svar jeg giver er, at med de frygtelige våben der eksisterer, bliver menneskeheden nødt til at finde ud af andre måder at løse konflikter på. Hvis kloden skal overleve og endda give plads til en hastigt voksende befolkning, er der ikke noget valg. Det handler ikke om at afskaffe konflikter. Her er jeg med på at det ville være naivt at tro at det kunne lade sig gøre, og jeg mener ikke engang det er ønskeligt. Magtforholdet mellem både individer, samfundsklasser og stater er til stadig forhandling, og så længe der er så gigantisk ulighed i verden som tilfældet er, er relationerne nødvendigvis konfliktfyldte. Men det er påtrængende nødvendigt at investere alt hvad man har af energi og kreativitet, i at finde nye måder at forholde sig til konflikter på. Det er ikke så sjældent at vi snakker med soldater, og når de skal forklare deres motiver, er det igen og igen samme formulering vi møder: "Vi vil gerne gøre en forskel." Der er efterhånden en del tilgængelige beskrivelser af dansk krigsførelse, fx. to bøger fra 2008 af hhv. kaptajn Lars Ulslev Johannesen og journalist Kim Hundevadt, og selv om grundtonen er forskellig, er hovedtemaet det samme: lovprisning af soldaternes heltemodige indsats i kampene omkring byen Musa Qala i den nordlige del af Helmandprovinsen. Johannesen beskriver hvordan det i løbet af efteråret 2006 lykkedes at erobre byen fra Taleban og overdrage den til chefen for den lokale politistyrke, Coco. Efter erobringen holder Johannesen et møde med det lokale ældreråd og spørger mændene om hvad de ønsker sig af den genopbygning der nu skal gå i gang. Til hans overraskelse er svaret: "I skal forlade Musa Qala." Det eneste de ønsker, er fred (s ). Det fik borgerne i Musa Qala ikke. Hundevadt rapporterer om hvordan en dansk bataljon som del af en britisk ledet brigade gennemførte en særlig farlig operation i efteråret 2007, hvor byen igen var kommet på Taleban-hænder. En tankevækkende kommentar blev givet i 2011 af journalisten Nagieb Khaja i bogen "Historien der ikke bliver fortalt" (s ). Ifølge hans veldokumenterede oplysninger havde borgerne i Musa Qala i 2001 forvist Taleban fra deres by, fordi de nærede forhåbninger til Karzais regering og de nye tider. Men det lokale politi under ledelse af den korrupte Koka [den samme som ovennævnte Coco] ragede bistandsmidlerne til sig og udøvede et voldsregime, der til sidst fik borgerne til at yde væbnet modstand. I denne situation lykkedes det Koka med hjælp fra præsident Karzai at få ISAF-styrkerne til at komme ham til undsætning, og borgerne så derefter ingen anden udvej end at invitere Taleban tilbage. Der er ingen grund til at betvivle de danske soldaters heltemod, men af mangel på lokalkendskab havde briter og danskere allieret sig med de forkerte. Soldaterne havde ganske rigtigt gjort en forskel. Se mere på Arbejderen.dk/kommentar/krigens-projekt-og-fredsvagtens

8 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 8 mange etnisk-nationale konflikter er bilagt. Når Kroatien kommer med som medlem næste år og ved det at det er startet forhandlinger med Montenegro om medlemskab og at Serbien er givet kandidatstatus, styrkes forsoningsprocessen på Balkan. I det sidste tiår har Tyrkiets muligheder for EU medlemskab fremmet demokrati og menneskerettigheder også her. EU er inde i en periode med store økonomiske vanskeligheder og betydelig social uro. Den Norske Nobelkomite ønsker at fokusere på hvad som for komiteen har været EUs vigtigste resultat: Den vellykkede kamp for fred og forsoning og for demokrati og menneskerettigheder. Den stabiliserende rolle EU har spillet, har bidraget til at omforme størstedelen af Europa fra et krigens til et fredens kontinent. EUs virksomhed repræsenterer "folkenes forbrødring" og udgør en form for de "fredskongresser" som Alfred Nobel refererer til som kriterier for fredsprisen i sit testamente fra " Det er meget vel muligt at den norske Nobelkomite har ret i sin bedømmelse af at der er mere fred og flere menneskerettigheder i Europa nu, end der var for en DA SOCIALDEMOKRATIET VAR FREDELIGT menneskealder siden. Våbenembargoerne er også et skridt i retning af politisk kontrol Ovenstående gamle fane dukkede op på et loft i Sakskøbing. Fanen blev indviet i med våbenspredningen. 1928, og har tilhørt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Fanen bærer det gode Det er desuden et fremskridt, at EU alt efter temperament har indført en mere eller slogan Aldrig Mere Krig, og er fra en tid hvor vores forening og DSU kunne afholde mindre nøjagtig eller mangelfuld kontrol og gennemsigtighed med medlemslandenes arrangementer med fælles fredeligt formål..tom og ansøgerlandenes våbeneksport. Men det er kun forsiden af medaljen, for EUs våbenhandel går i øjeblikket fra EU-MILITÆR OG NOBELS FREDSPRIS eksportkontrol til industri- og handelspolitik. Våbenhandel er altså politikkens videreførelse med andre midler. Embedsmænd i det ene agentur modarbejder Af Holger Terp diplomaterne og folkeretseksperterne i de næste. Er man blevet medlem af EUs Nobelinstituttets bibliotek i Oslo er samtidigt norsk depotbibliotek for EU-litteratur, så forsvarsagentur, kan man tilsyneladende ikke melde sig ud. EUs udenrigspolitik er man må formode at Nobelkomiteens eksperter har haft rige muligheder for at sætte sig meget lidt selvstændig. ind i den relevante litteratur om EUs fredsskabende aktiviteter gennem tiden, som var Der er ingen samkøring af, hvem i nationalstaterne det er, der udarbejder de nationale begrundelsen for tildelingen af Fredsprisen Den Europæiskes Union (EU) og opgørelser over våbeneksport. Der er heller ikke fælles retningslinjer på området. Det dens forløbere har gennem mere ende seks årtiers bidraget til fremme af fred og svenske fredsforskningsinstitut i Stockholms dokumentation af den internationale forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa lyder begrundelsen fra Oslo, våbenhandel siden 1950 akkumulerer data fra EU-landenes nationale rapportering. som fortsætter (i min oversættelse): Denne opsamling af data vedrørende gennemsigtighed er altså ikke EUs, men et "... I mellemkrigstiden har den norske Nobel-komite uddelte flere priser til privat fredsforskningsinstituts. enkeltpersoner, der arbejdede for tysk-fransk forsoning. I årene efter 1945 er Der mangler først og fremmest analyser af våbenproduktionen set samfundsøkonomisk. Kan den betale sig i det lange løb, alle omkostninger medtaget. Kostbare forsoning en realitet. Anden Verdenskrig frygtelige lidelser demonstrerede behovet for et nyt Europa. Gennem 70 år havde Tyskland og Frankrig udkæmpet tre krige. I dag våbensystemer øger behovet for virksomhedernes kartellignende konstruktioner og er krig mellem Tyskland og Frankrig utænkelig. offentlige investeringer og dermed bliver der færre midler til overs til Dette viser, at historiske fjender gennem målrettet arbejde og udvikling af gensidig civilsamfundet. tillid kan blive nære partnere. I 1980erne kom Grækenland, Spanien og Portugal med Militarismen er altså med til at forstærke finansielle og økonomiske kriser som det nu i Den Europæiske Union. Indførelsen af demokrati var en forudsætning for, at de og i en overskuelig fremtid er tilfældet i flere sydeuropæiske lande. Arven fra de kunne blive medlemmer. Berlin-murens fald gjorde EU-medlemskab muligt for en europæiske kolonimagter, specielt konflikterne i Afrika og i Mellemøsten er ikke løst række central- og østeuropæiske lande og dermed begyndte en ny æra i Europas endnu. Våben sælges til alle dem, der lover at betale. Våbenimport i diktaturstater og historie. Opdelingen mellem øst og vest er stort set nedbrudt, demokrati styrkes, og teokratier forlænger igangværende konflikter; skaber regionale våbenkapløb og

9 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 9 dermed bliver denne specielle form for handelspolitik økonomisk kontraproduktiv, bl.a. fordi der efter våbensalg skal anvendes offentlige midler til fredsbevarende operationer i forbindelse med krige og store summer til løsning af flygtningeproblemerne. Menneskerettigheder spiller endnu ikke den store rolle for unionens store købmænd her i denne forbindelse. I hvilken retning går udviklingen i de kommende år? Her kan Nobelfredsprisen 2012 være med til at skubbe EU i retning af mere diplomati, civil sikkerhed og fredsommelighed. Læs mere på Fredsakademiet.dk/library/EUnobel_2012.pdf DEMOKRATI SKABER FRED IKKE EU Af Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By Nobels fredspris gik i år til EU. Det var en stor fejl. For EU er ikke et fredsprojekt. Det skyldes: Samlet set konkurrerer EU med USA om at være verdens største våbeneksportør. EU har et forsvarsagentur som har som mål at styrke den europæiske våbenindustri. EU tillader våbenhandel til diktaturstater, der bruger dem mod deres egne befolkninger. EUs terrorstempling af de tamilske tigre på Sri Lanka ødelagde fredsprocessen i landet. EUs terrorstempling af Hamas gør ikke fredsprocessen mellem Israel- Palæstina nemmere. EU anerkendte Kroatien uden nødvendig mindretalsbeskyttelse for det serbiske mindretal og på trods af advarsler fra FN's generalsekretær om, at det kunne føre til en frygtelig krig, hvilket det gjorde. EUs fiskeriaftale med Marokko underminer FN's arbejde for fred i Vestsahara, da aftalen betyder at EU tager stilling i spørgsmålet om Vestsahara på trods af at FN arbejder for en folkeafstemning om hvorvidt landet skal være selvstændigt eller tilhøre Marokko. EUs kampgrupper har ikke et krav om, at de skal operere med FN-mandat. Finland ændrede sin lovgivning på dette område for at være med. EU har ikke taget afstand fra masseødelæggelsesvåben og har medlemslande der ønsker, at atomvåben skal indgå i EUs eget forsvar. Den øgede fokus på at styrke EUs kampgrupper binder vigtige ressourcer til en regional blok som varetager egne interesser. Det er bedre at styrke FN. Det er også besynderligt, at give EU fredsprisen netop når EUs håndtering af den økonomiske krise fører til social uro og massearbejdsløshed, der leder til intolerance mellem de europæiske folk. Det bedste middel til fred er, at lande er demokratiske. Der er nemlig stort set ingen eksempler på at to demokratier er gået i krig med hinanden. ER EU EN FREDSFORKJEMPERE I NOBELS ÅND? Af Fredrik S. Heffermehl, Oslo, advokat og forfatter Alle kan diskutere fred, EU og om EU fortjener en fredspris, men spørsmålet som må stilles først er om EU fortjener Nobels fredspris. For å kunne svare må man vite hva Nobel selv ønsket å støtte med sine penger. Hva ønsket Nobel selv å støtte med sine penger? Svaret på det er å lese i Nobels testament, det er enkelt og entydig uttrykt og ikke til å misforstå om man ikke insisterer på å misforstå, slik Jagland og Lundestad gjør. Gjennom fem år har jeg ikke registrert noen interesse for svaret, verken fra Stortinget eller Nobelkomiteens side. De har nemlig et problem. Nobel ba ikke Stortinget hjelpe ham med å utdele en fredspris, men en pris for fredsförfäktare og han forklarte nøyaktig hvem han da hadde i tankene og hvilken løsning på fredens problem han ville støtte. Viktige begrep i Nobels beskrivelse var nedrustning, fredskongresser. Den som går inn i stoffet, slik jeg har gjort i flere bøker, vil fort gjenkjenne språkbruken i 1890-årenes bevegelse for et dyptgående samarbeide, utvikle folkeretten og globale institusjoner, gjøre det mulig å få brutt militarismens dynamikk og få etablert en global fredsorden, som Nobel kalte et folkens (nasjonenes) förbrödrande. I all diskusjon om Nobelprisene må disse begrepene, altså Nobels beskrivelse av formålet og hva slag fredsarbeid han ville støtte, være utgangspunktet. EU stryker med ettersmell på to hovedkriterier. Organisasjonen har ikke ambisjoner om en global fredsorden, men om å hevde seg som en regional stormakt. EU søker heller ikke demilitarisering av internasjonale relasjoner. Tvert imot, unionen handler mye om opprustning og våpenprogrammer, EU-hær, innsatsstyrker, økt produksjon og handel med våpen. Som konstatert av det internasjonale fredsbyrået, IPB (en fredsforkjemper som fortsatt er i live takket være Nobelprisen i 1910) så har EU og medlemsland vært engasjert i noen av de blodigste krigene i vår tid, Irak, Afghanistan, Kosovo, Libya. Gjennom to medlemsland har unionen atomvåpen, Frankrike og Storbritannia er en urokkelig motstander av fredsforkjemperne som strever for å få til en avtale om å avskaffe verdens atomvåpen. Tre av de tyngste medlemslandene er blant verdens største våpeneksportører, England, Frankrike, Tyskland. En viktig detalj i EUs regelverk gjør unionen til en sterk pådriver for militær opprustning, landene kan ikke stimulere økonomien gjennom statstilskudd, men forsvarsindustri er her unntatt. Komitéleder Jagland og sekretær Lundestad har lenge drømt om å gi Nobelprisen til EU. Det kunne kanskje latt seg forsvare i EUs aller første år, men i dag er unionen langt fra å bidra til det nye system for internasjonale relasjoner som Nobel ville støtte. Jeg trodde dette var så opplagt at EU ikke kunne gis

10 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 10 prisen at det var unødvendig å påpeke det. Dessuten har jeg erfart at argumenter ikke hjelper, all dokumentasjon av Nobels formål har hittil vist seg fåfengt, Stortinget og komiteen turer frem med å lage sin egen pris og frata det fredsarbeid Nobel ville støtte de pengene som etter loven tilkommer dem. I år forelå dessuten en ordre 21. mars 2012 fra svenske stiftelsestilsynet om å lese testamentets formålsbeskrivelse og følge det, altså full støtte til det syn jeg har fremmet. Det ble også minnet om at Nobelstiftelsen i Stockholm er overordnet og har ansvar for at også de norske utdelingene respekterer sitt mandat og Alfred Nobels hensikt med prisen. Hvordan kan Jagland, som i Europarådet skal fremme demokrati og rettssikkerhet, være så uetterrettelige i alt de sier om fredsprisen og ta så lett på loven, og på pålegg fra stiftelsestilsynet? NOBELS FREDSPRIS TIL ALDRIG MERE KRIG! Teknisk set har alle vi EU-borgere vel fået Nobels Fredspris denne gang, hvad enten vi så er enige i argumentationen for det eller ej. Men faktisk fik AMK noget mere direkte Fredsprisen allerede i 1997, hvor vi var en del af International Campaign to Ban Landmines. AMK samarbejdede i den periode med European Network Against Armstrade om den europæiske del af kampagnen mod landminer, og det var undertegnede der beskrev Danmarks daværende landmineproduktion til den landerapport, der samlede al verdens landmineproblemer til fremlæggelsen i FN. Resultatet blev som bekendt den officielle Ottawa-aftale mod enhver brug af landminer. Aftalen er i dag underskrevet af Danmark og 156 andre lande, og kun 35 står udenfor, heraf desværre meget store lande som Indien, Kina, Rusland og USA. I vores nabolag tøvede Finland, men kom så med i år. De øvrige udenfor afspejler verdens brændpunkter, så de fleste lande i Mellemøsten inklusive Israel er fortsat ikke med. Den vellykkede kampagne havde i Danmark stor lokal opbakning fra blandt andre de gæve damer i henholdsvis Kvinder for Fred og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Ildsjælen Jody Williams fra USA modtog Fredsprisen delt med hele kampagnen. Medstifteren Rae McGrath tog imod på alle deltageres vegne..tom Den 1. november i år skrev International Campaign to Ban Landmines til FN, at: In today s world, any use of antipersonnel mines is unacceptable and must be strongly condemned. We need to finish the job we started twenty years ago to put a final end to these weapons. This can and should be achieved within years and not decades. DIN PENSIONSKASSE LUKRERER PÅ DRONEKRIG Danske pensionskunder er medejerere af de virksomheder, der bygger de ubemandede kampdroner, der i de seneste år har dræbt mange tusind mennesker. Det viser en ny undersøgelse fra den britiske organisation Reprieve. PensionDanmark har investeret 125 millioner kroner i ti selskaber, som er centrale producenter af komponenter til kampdronerne Reaper og Predator. Andre som fx Nordea Liv & Pension gør det samme. PensionDanmark har svaret, at: "Vi må konstatere, at der hverken er FN- eller EUsanktioner mod droner. I sidste ende handler vores forretning om at skabe det højeste afkast til vores kunder." I Norge har forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen og udenrigsminister Espen Barth Eide erklæret, at de vil rejse problematikken i NATO og med Norges allierede. Den danske forsvarsminister Nick Hækkerup afviser at der er behov for at gribe ind over for dræberdronerne: "Droner er et våben som alle andre, de er ikke ulovlige, selv om de selvfølgelig ikke skal bruges i flæng, men mod legitime mål." DRONEKRITIK ER URIMELIG, SKRIVER POLITIKEN... Pensionsselskaber kan ikke stilles til regnskab for internationale konventioner. Det ville være helt forkert at bede forvalterne af danskernes pensionsmidler være overdommere over, hvilke midler der er acceptable i en krig. Det ansvar tilhører politikerne. På de områder, hvor Danmark har tiltrådt internationale konventioner, der forbyder f.eks. personelminer og klyngebomber, holder selskaberne sig væk. Det er urimeligt at bede kapitalforvaltere være mere hellige end vores folkevalgte. Frustrationen, når dronerne bruges i strid med krigens love, kan ikke føre til en selektiv pensionspacifisme, hvor ingen må have så meget som en krone i en virksomhed, der producerer dele til en drone. Pensionsselskaberne er underlagt lovgivningens krav om at dirigere sine enorme formuer derhen, hvor de tror, det største afkast til de kommende pensionister ligger. Hvis hver pensionskasse skal have sin egen udenrigspolitik tilhørende subjektive etiske afvejninger, forsvinder netop det element af klarhed og gennemskuelighed, der gør det muligt at holde de magthavere, der forvalter pensionsformuer, i ørerne.... Politiken.dk/debat/ledere/ECE /dronekritik-er-urimelig/ PensionDanmark er ejet af diverse fagforbund og arbejdsgiverorganisationer. Så når politikerne ikke kan finde ud af at selv at sætte disse grænser, vil gode græsrødderne fortsætte med at presse deres egne folkevalgte i bestyrelserne, der af og til er nemmere at stemme til fornuft, end politikerne åbenbart er det. Mit eget fagforening er Dansk Journalistforbund, der efter pres fra medlemmerne stiller krav om at de pensionsforsikringsselskaber, som forbundet samarbejder med, skal overholde hovedbestyrelsens krav til etiske retningslinjer..tom

11 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 11 ODENSE LUFTHAVN BLIVER DRONE-TESTCENTER Charterflyene sydpå i Odense Lufthavn får selskab af førerløse dronefly, når våbenproducenten Boeing flytter ind i den lille lufthavn. Her skal nemlig være europæisk testcenter for droner. Dronefly er kontroversielle, fordi USA bruger dem til at henrette mistænkte terrorister i eksempelvis Pakistan uden rettergang samt tilfældige omkringstående. Syddansk Universitet og Odense Universitet vil være med til at udvikle drone-teknologi, og Boeing har allerede fløjet dronefly i lufthavnen i en måned. Dronerne i Odense bliver officielt kun civile udgaver, men Enhedslisten mener ikke det giver mening at skelne, da teknologien er den samme. Eneste forskel er at de militære udgaver får tilføjet våben. FNs mennesketsrapportør Ben Emmerson har bedt USA om at udlevere fakta om sine hemmelige droneangreb: "Vi kan ikke afgøre, om drone-angrebene er lovlige eller ulovlige, hvis ikke vi har disse data. Hvis ikke vi får disse data, vil jeg anbefale at FNs Menneskeretsråd indleder en undersøgelse". Fra Dagbladet Arbejderen, oktober UNGDOMSBOOM I HJEMMEVÆRNET Antallet af hjemmeværnsmedlemmer under 30 år er fordoblet på fem år, så totredjedele af hjemmeværnets nye medlemmer i 2012 nu er under 30 år. Det oplyser Hjemmeværnskommandoen. Hjemmeværnet skrev i 2012 kontrakt med i alt 1336 nye rekrutter, og fik i alt 2108 ansøgninger. - Jeg tror, det hænger sammen med, at Hjemmeværnet de senere år har fået en skarpere militær profil, der appellerer til unge, men de unge bliver også tiltrukket af de mange praktiske opgaver vi varetager. Blandt andet ved den store snestorm på Bornholm. Her kørte hjemmeværnsfolk pansrede mandskabsvogne, hjalp fødende kvinder og sørgede for, at gamle mennesker fik olie til deres fyr, siger Jens Hald, der er civil chef for Hjemmeværnet... Denne pressemeddelelse fra Ritzau fortæller ikke at Hjemmeværnet i alt har knap medlemmer, så det vil tage rigtig mange år med den nævnte tilgang på 900 unge om året til denne statssponsorerede spejderklub, før det gør en forskel for gennemsnitsalderen er 52 år og jævnt stigende gennem mange år..tom FRA VERDEN PÅ GADEN BLADET MOD STRØMMEN Glem ikke Irak-krigen. En undersøgelse af børn i Fallujah og Basra viser ca 60 % med svære fødselsskader. Prøver fra befolkningens hår og tænder viser et højt indhold af metaller som kviksølv og uran. Alt sammen spor efter bombeangreb, hvor især Fallujah blev udsat for USAs sværeste arsenal: forarmet uran, hvid fosfor og napalm. Det er svært at få tal på andelen af fødselsskadede børn, fordi det er så følsomt og skamfuldt for familierne, siger en læge i Fallujah. USA og England afviser resultaterne og erklærer deres nationer skyldfrie. Ingen danske soldater var med i de bombeangreb, så vidt vi da ved, men Danmark deltog i en krig som politikerne troede (?) skulle redde os fra Iraks masseødelæggelsesvåben! Søg Fallujah på TITUSINDER AF TYRKERE DEMONSTRERER IMOD KRIGSTRUSLEN Af STS International Solidaritet Titusinder af anti-krigsdemonstranter demonstrerede den 5. og den 10. oktober i Istanbul imod truslen om krig mod Syrien. Bag demonstrationerne ligger det faktum, at kun få tyrkere ønsker at støtte den syriske opposition, sådan som deres regering vil. Countercurrents.org beskrev den første demonstration således: "Titusinder af antikrigsdemonstranter samledes i Istanbul torsdag aften, og viste modstand mod en militær aktion mod Syrien. Demonstranter strømmede til byens forretningskvarter, for at vise, de var imod Tyrkiets alliance med USA, og de krævede støtte til det syriske folk". Senere den 10. oktober mødte omkring tyrkiske antikrigsdemonstranter op og blev mødt med vold fra politiet. Demonstrationen fandt sted efter, at Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP) havde brugt sit flertal i parlamentet til at give premierminister Recep Erdogan tilladelse til at sende soldater til "fremmede lande". Resolutionen var blevet fordømt af oppositionspartiet, Det Republikanske Folkeparti, som en "krigslov". Resolutionen blev vedtaget efter, at en strejfbombe fra Syrien dræbte fem mennesker om onsdagen. To dage med tyrkiske morterangreb fulgte, og tyrkiske jetjagere gennemførte også angreb på mål i Syrien inklusive på en militærlejr" skrev Countercurrents.org. "En nylig opinionsundersøgelse i Tyrkiet viser", skrev Voice of America den 19. september", at kun 18 procent af tyrkerne bakker op bag regeringens støtte til den syriske opposition. I USA er situationen den samme. Obama kom til magten ikke mindst takket være støtte fra de amerikanere, som var imod krigene. Han havde lovet at standse krigen i Afghanistan, men i stedet sendte han flere amerikanske tropper af sted. "En opinionsundersøgelse viser, at syv ud af ti amerikanere er imod krigen i Afghanistan et rekordniveau for antikrigsstemningen, siden USA begyndte krigen mod Afghanistan for ti år siden", skrev Countercurrents.org. Men hvad gør magthaverne i den situation, hvor deres egne befolkninger er imod flere krige, og de selv gerne vil have endnu flere? Først og fremmest gælder det om at undgå, at deres befolkninger blander sig ind i beslutningsprocesserne. I Tyrkiets tilfælde har man hastevedtaget en resolution, der støtter krigen i parlamentet, men man vover ikke at indkalde nationalforsamlingen for at få den til at vedtage det samme. I USA har det været magtpåliggende for Obama at få udskudt afgørelsen af krigsspørgsmålet til efter det amerikanske præsidentvalg af frygt for at miste endnu flere stemmer fra amerikanere, der er imod flere krige. I mellemtiden opfinder man en masse falske begrundelser, der skal overbevise folk om det nødvendige i at gå i krig. Det er et gammelt trick! Intersol.dk/intersol/globalt/2911/masseprotest-i-tyrkiet-mod-truende-krig-mellem-tyrkiet-og-syrien

12 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark ANTIKRIGSBEVÆGELSEN: FRA BEVÆGELSE TIL NETVÆRK TIL? Af Lene Junker fra Enhedslisten og Nej Til Krig. Kontakt: Landsadresse: Bank: Arbejdernes Landsbank, Jeg var med til European Social Forum i Firenze i 2002, hvor en million råbte Ingen Reg.nr: 5396 Konto. nr: Hermod Folke Hansen, Giro på posthus: nr krig mod Irak. Og jeg var med til at organisere den fælles antikrigsdag 15. februar Nørremarksvej 4, 6880 Tarm Telefon: 2003, som samlede millioner af mennesker verden over. Alligevel gik Bush, Blair og Fogh gik i krig og kaldte os Saddam-elskere Regnskabsfører (kasserer): Poul Pedersen Fyrresvinget 35, 8600 Antikrigsbevægelsen for 10 år siden blev båret af aktivister fra venstrefløjen og aktivt Silkeborg, tlf Besøg vores websted: støttet af SF, Enhedslisten og dele af Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Der blev skabt en bred alliance på en enkelt og konkret slogan: Ingen krig mod Irak. Da Danmark sneg sig ud af Irak i 2006, kom Afghanistan-krigen i fokus. Modsat Irakkrigen blev den opfattet som en god krig. Dette billede begyndte at krakelere, men Hovedbestyrelse: Geert Grønnegaard, Leragervej 8, 4174 Jystrup Tlf.: Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm Tlf.: det betød ikke en styrkelse af antikrigsbevægelsen, tværtimod. Mobil: Mail: Der er tre vigtige grunde til det: For det første er der sket en bevidst militarisering af Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn Tlf.: samfundet. For det andet har den vedholdende muslimhetz gjort det lettere for mange Mobil: Mail: at acceptere krigens nødvendighed. Og for det tredje forlod SF antikrigsbevægelsen Majken Jul Sørensen, Sparsnäs 1010, Ed, Sverige. og blev en del af forsvarsforligene som et led i at blive regeringsparat. Enhedslisten Mail: Ny bog: aldrigmerekrig.dk trådte et skridt tilbage, satsede på et FN-spor og var skræmt over Talibans Frands Wisbech Frydendal, Rådmands Boulevard 8 1th, 8900 Randers. tilbagevenden i Afghanistan. Mail: Tlf: I 2009 fejrede NATO 60 års jubilæum. Nej Til Krig deltog i en international Peter Henning, Unnasvej 3, 3000 Helsingør Tlf.: kampagne og inviterede til bredt samarbejde i Danmark. Vi forsøgte at samle de Mobil: Mail: forskellige freds- og antikrigsgrupper i Danmark til at lave en fælles kampagneavis og Poul Pedersen, Fyrresvinget 35, 8600 Silkeborg Tlf.: markere dagen. Det lykkedes desværre ikke. Mobil: Mail: På Flagdagen den 5. september lancerede vi en Gør Flagdagen til en fredsdag kampagne. Den var en invitation til alle om, at lave aktioner, happenings, lystænding, Suppleanter: Peder Frode Hansen Skårupvej 7, 7700 Thisted Tlf.: antimilitaristiske zoner mv. lokalt. Nej Til Krig lancerede idéen, deltog i møder rundt Tom Vilmer Paamand, Sportsvej 30 C, 8654 Bryrup Tlf.: omkring i landet og lavede plakater og løbesedler, som andre alle kunne bruge. Samlet Mobil: Mail: set deltog Aldrig Mere Krig, Fredsvagten, Kvinder i Sort, Nej Til Krig, Århus mod Krig og Terror og Enhedslisten i Vejle og Østerbro med egne aktiviteter. Måske er det en god model for at udvikle samarbejdet? I dag er der ikke en antikrigsbevægelse. Men der forskellige antikrigsnetværk, som indimellem arbejder sammen. Der er ingen politiske partier, som prioriterer antikrigsarbejdet. Der er meget få kritiske journalister og kulturpersoner, som er direkte involveret. For unge er dansk krigsdeltagelse en almindelig ting. De har aldrig AMKs Bestyrelse kendt andet. Geert Arne Hermod Peter Frands Frode Vi skal lave fælles konkrete happenings og aktioner, hvor vi udfordrer militarismens/krigens logik og menneskelige konsekvenser. Vi skal have plads til Redaktionen modtager gerne stof fra medlemmer og andre, helst i elektronisk form og udenlandske tekster oversat. forskellige synspunkter og debat. Vi skal altid række ud efter det flertal i Redaktionen gør opmærksom på at henvisninger og artikler i befolkningen, som deler vores synspunkter eller er skeptiske overfor militarismen. bladet kan have indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker Som medlem af Enhedslisten har jeg kæmpet for, at Enhedslisten får en skarpere og mere aktiv antikrigsprofil. Jeg synes ikke, det er lykkedes, endnu. Men jeg ved, at rigtig mange Enhedslistemedlemmer er positive, så her ligger et stort potentiale. Læs uforkortet på Modkraft.dk/artikel/antikrigsbevægelsen-fra-bevægelse-til-netværk-til Tom Poul redaktionens eller AMKs holdninger. Stof til Redaktion Peter Henning og Poul Pedersen.

13 AMK Nyhedsbrev Nummer 3 November 2012 Ark 14 Afs: Aldrig Mere Krig Landskontoret Nørremarksvej Tarm. B post Til: Bliv medlem af AMK Støt freden "knæk et gevær med os Der er brug for pacifistiske synspunkter mere end nogensinde. Vi har brug for dig. Vi har brug for at blive flere Vi arbejder på at finde alternativer til oprustning og på at udvikle forsvarsformer, der bygger på ikke-vold. Aldrig Mere Krig er ikke knyttet til noget parti eller nogen religiøs forening. Oplysning om Aldrig mere krig Inkluderet i medlemskabet er bogen Krudt uden Kugler og AMKs emblem Enkeltperson kr. 225 Par Kr. 300 Uddannelsessøgende Kr. 150 Pensionist Kr. 150 Civil Værnepligtig Kr. 150 Navn Adresse Tlf At være pacifist er en livsholdning. Aldrig Mere Krig blev startet i 1926 og er i dag en af landets ældste fredsorganisationer. - derfor er AMK en gammel forening, der ikke kun kører på enkelte mærkesager - det er livet det drejer sig om, og den "sag" forældes ikke. Fred er en menneskeret -- Krig er en forbrydelse mod menneskeheden Konflikter bør altid løses med fredelige midler Læs principprogram og vedtægter:

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet Oplæg årsmøde PBR Indledning og motivation for årsmødet Pensionsformuen er stor omkring 1,5 gange BNP - og den vokser. o De beslutninger vi træffer er vigtige o Både for samfundsudviklingen og for den

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere