Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
|
|
- Bertha Gudrun Skaarup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke diskussionen om forsvars og sikkerhedspolitik. Det er vigtigt, både fordi krigstruslen er blevet mere nærværende, og fordi der faktisk er noget, vi sammen kan gøre ved det. Der er i øjeblikket større muligheder for at påvirke sikkerhedspolitikken, end vi normalt har. Lad og hjælpe hinanden med at udnytte mulighederne, og bidrage til en fredeligere verden. Europa og Norden i Fokus Der er sket det, at Europa og Norden er kommet i fokus i sikkerhedspolitikken. Og der er sket det, at atomvåben igen er kommet i fokus. Fokus på Østersøområdet og Europa ses tydelig i de skræmmebilleder, TV og aviser fodrer os med hver dag. Nu er det igen russerne, vi skal være bange for, og vi skal alle sammen forstå, at Putin er ond og dum og grim, uden nogen formildende omstændigheder. Medierne skriver konstant, at russerne truer. Det er derfor, de vil have, vi skal deltage i handelsboykot, så vi ikke kan sælge svinekød og må sige nej til en ny gasledning ved Bornholm. Det er derfor, de vil have, vi skal købe kampfly. Det er derfor, de vil næsten fordoble forsvarsbudgettet. Det er derfor, Sverige og Finland skal indrulleres i NATO. Det er derfor, vi skal danne en kampklar brigade og sende soldater og kampfly til Baltikum og Polen. Hvad er konsekvensen? I Danmark, at vi opruster, køber nye kampfly og andre våbensystemer og at danskerne bliver tiltagende utrygge, fordi de føler sig truede.
2 I Rusland, at russerne også bliver utrygge, søger efter nye måder at sikre sig, måske nye våbensystemer eller nye alliancer, og at russerne slutter sig sammen om Putin. Oppositionen har det svært, fordi russerne føler, oppositionen holder med fjenden. Samlet er konsekvensen, at utrygheden vokser, og et nyt våbenkapløb er startet. Det øger faren for, at en lille fejl kan udløse ragnarok. Atomvåben Atomvåben hører vi om i forhold til Nordkorea. Trump føler sig truet. Han er nok bange for, at Nordkorea skal udslette USA. Derfor truer han Nordkorea. Hvis vi ser nøgternt på styrkeforholdet, er sandsynligheden nok større for at Trump vil angribe Nordkorea og udslette Kim Jong Un, end for Kim Jong Un vil angribe USA. I så fald, skal man måske se Nordkorea udvikling af atomvåben som et forsøg på at sikre sig mod et amerikansk angreb. Men uanset hvad grunden kan være til at udvikle atomvåben, er det noget farligt stads, som burde forbydes. FN har faktisk i år vedtaget et forbud mod atomvåben. Danmark deltager ikke i arbejdet med traktaten og vil ikke ratificere den, fordi, som udenrigsministeren siger, brug af atomvåben indgår i NATO s og Danmarks militære strategi. I stedet for at støtte FN s forsøg på at fjerne atomvåben, bidrager Danmark til missilskjoldet. Missilskjoldet giver politikerne den farlige opfattelse, at en begrænset atomkrig er mulig. Læg så dertil, at det er Trump, der er præsident i USA, og sidder med adgangen til at fyre atomvåbnene af. Forskellige sikkerhedspolitiske interesser Når krigsfaren nu gælder Europa, og det er russerne, vi skal være bange for. Når nu atomvåben er noget, man taler om at bruge, så bliver det klart, at Norden og Europa har en anden sikkerhedspolitisk interesse end USA. Hvis vi fortsætter med at optrappe konflikten og styre mod krig med Rusland, bliver det i Europa en kommende krig udkæmpes. Det er Europa og ikke USA, der bliver ødelagt af en atomkrig. De geografiske kendsgerninger giver forskellige interesser.
3 Oprustningen og handelsboykotten er styret af USA s interesse. Hvis vi skal have sikkerhed i Europa, må det være en fælleseuropæisk sikkerhed, altså sikkerhed for danskerne, såvel som for tyskerne og for russerne. Vi er naboer, og ingen af parterne kan flytte. Vi skal leve med hinanden, og så må sikkerheden nødvendig vis være fælles og gensidig. For at opnå en aftale om fælles sikkerhed, må parterne i dialog. Det finder der internationale organisationer til. Mest oplagt er at diskutere det i OSCE, som tidligere har bidraget til fælles aftaler for hele Europa. Men OSCE gør det ikke af sig selv. At opnå en aftale i OSCE kræver, at politikerne ønsker dialog, at de ønsker fred og sikkerhed i Europa, og at europæerne prioriterer europæisk sikkerhed højere end hensynet til USA og Trump. Trump Netop Trump giver os en mulighed for at rejse diskussionen om en anden sikkerhedspolitik. Trump har ingen autoritet. Rigtig mange mennesker opfatter ham som en tåbe og en nar, der ikke har forstand på politik. Både politikere og presse drøfter åbent, at Danmark på nogle områder må føre en anden politik end Trump, f.eks på klimaområdet. Når nu der for en gangs skyld er lukket op for at diskutere, om det virkelig er i Danmarks interesse blindt at følge USA, så har vi, i hvert fald indtil magthaverne finder deres ståsted, en mulighed for at presse politikerne til at varetage Danmarks interesse i stedet for USA s. Vi kan rejse diskussionen uden straks at møde en automatreaktion om, at det bare er kommunisterne og venstrefløjen, der er imod USA. Der er derfor mulighed for at få en reel diskussion om sikkerhedspolitik både med politikerne og med kollegerne på arbejdspladsen, med vore naboer, i fagforeningerne, og alle andre steder, hvor vi diskuterer politik.
4 Dialog Hvis vi vil nedtrappe konflikterne, er der er i første omgang brug for noget så gammeldags som dialog Når det så det gælder fred og sikkerhed, har politikerne glemt den enkle sandhed, at hvis man vil have en fredelig løsning på konflikter, er der ingen anden vej end dialog med modparten. Og for at få en dialog må man forsøge den svære kunst at forstå modparten. Forsøg på forståelse og dialog er desværre fraværende hos danske politikere og medier. Det er alt for få politikere, også fra venstrefløjen, der søger at forstå Putin. De ser ham som en galning, men for at reagere rationelt må man forstå Putin som en statsmand, der varetager Ruslands interesser. Politikerne kører med på dæmonisering og hård konfrontation, særligt omkring Ukraine og Syrien. Man kunne ønske, at de danske politikere læste RIKOs glimrende udgivelse fra 2016 om forholdet til Rusland Hold vinduet åbent. Det er også som om, politikerne har glemt at dialog og kontakt, på alle niveauer, politisk, militært og med handel og sport, kan mindske konfliktniveauet. I stedet forsøger politikerne at vise fasthed ved at optrappe konflikten. Det er som om, de tror, man kan true sig til sikkerhed. Man må håbe, der i kulisserne optrædes mere diplomatisk. Man kan ikke, og små lande kan slet ikke true sig til fred. Små lande som de Nordiske kan noget helt andet. De kan bidrage til dialog, de kan mediere og mægle, netop fordi de er små lande, som ikke truer stormagterne. Norden har store traditioner for at spille en sådan rolle. De nordiske lande har tidligere været højt respekterede i FN, fordi vi netop som små lande bidrog til FN s arbejde med udviklingshjælp og fredelig konfliktløsning. Trygve Lie, Dag Hammerskjöld og Olof Palme har vist, at de nordiske lande kunne gøre en indsats. Det er klart, at Norden som alliancefrit område ville have bedre muligheder for at mægle, da vi så ikke var part i konflikterne, men Norge har vist, at små lande kan spille en positiv rolle på trods NATO medlemskabet. Ud over mediering, mægling med videre kan de nordiske lande med fordel fremme kulturelt, sportsligt og ikke mindst handelsmæssigt samkvem. Det er kendt og afprøvet, at det fremmer den gensidige forståelse.
5 Nordstream2 Tag den nye gasledning. Russerne vil gerne sælge gas til Europa, Tyskerne vil gerne købe gassen. De har brug for den, fordi de skal afvikle atomkraftværker. Alternativet er at brænde mere kul. Aftalen vil gøre parterne gensidigt afhængige. Russerne har brug for pengene, tyskerne har brug for gassen. Dermed bliver begge parter afhængige af fortsat fredelig samhandel. Et godt eksempel på, at handel er konfliktdæmpende, og giver interessefælleskab. Men det passer ikke amerikanerne. De har udvidet handelsboykotten til at omfatte medvirken og leverancer til Nordsteam2. USA og Ukraine lægger pres på Tyskland, Danmark, Sverige og EU for at stoppe gasledningen. Sverige sagde nej tak til en god indtægt med en forsyningsbase på Gotland, og den danske regering leder efter opbakning i EU til at sige nej til at bruge Bornholm. Handelsboykot er USA's måde at forhindre udvikling af interessefællesskaber, forståelse og konfliktdæmpende aktiviteter. EU og europæisk sikkerhed. Der var og er forskelle i EU-landenes opfattelse af, hvor langt man skal følge USA, og hvornår man skal varetage egne interesser. Vi så det tydeligst op til Irak-krigens start i Tyskland og Frankrig var modstandere af Irak-krigen. På den anden fløj, der blindt ville følge USA, var primært England, Spanien og Danmark. England har siden NATO s dannelse været fortaler for et tæt atlantisk samarbejde, hvorimod Frankrig i mange år stod uden for NATO s militære samarbejde. De franske atomvåben var ikke underlagt NATO. Frankrig ønskede at spille en selvstændig rolle som stor- og atommagt. Vi ser de samme skillelinjer i dag, hvor Tyskland har stillet forslag om en OSCE konference, og ønsker et kompromis i stedet for konfrontation omkring Ukraine. Desværre støtter Danmark konfrontationslinjen. Nu er England på vej ud af EU. Det kan vise sig at åbne mulighed for en mindre følgagtig politik overfor USA s krige efter Brexit. Med England ude vejer Tyskland og Frankrig tungere en Polen og Baltikum
6 Vi skal presse på for, at Danmark skal skifte side og støtte Tysklands og Frankrigs linje om at varetage Europas interesser. Vi skal presse på for en fælles europæisk løsning gerne i OSCE regi, og det kræver en ændring af holdningen i EU. Finanslov og forsvarsforlig Det næste slag om sikkerhedspolitikken bliver finanslovs- og forsvarsforligsforhandlingerne. Vi skal bruge velfærdsargumentet, fordi det det rammer en modstand i brede kredse mod at tage pengene fra velfærdområdet. Men velfærd frem for våben er ikke et sikkerhedspolitisk argument, det er et moralsk argument. Vi skal bruge det alligevel. Det sikkerhedspolitiske argument er, at den oprustning, der foreslås, skader Danmarks sikkerhed, fordi øgede våbenkøb, nye kampfly og en brigade til indsats i Baltikum sætter mere fart i oprustningsspiralen, og øger faren for en konfrontation og dermed for krig, overlagt eller ved en fejltagelse. Så er det godt vi har konstruktive forslag til en anden sikkerhedspolitik både fra RIKO og fra venstrefløjspartierne. Jeg tror, det er nødvendigt, desuden at forsøge at nedbryde fjendebillederne, at forklare, det er propaganda, når der tegnes et ensidigt billede af Putin og russerne som kun onde og gale, og når det fremstilles som om, russerne vil angribe vesten. Danskerne ved godt, når de bliver mindet om det, at vi er nødt til at tale sammen, og at virkeligheden er mere nuanceret. Den argumentation kan punktere krigs- og oprustningspropagandaen. Lad os hjælpe hinanden med det. Vi supplerer hinanden og kan også lære af hinanden.
Den nye sikkerhedspolitiske situation og visionen om Norden som alliancefrit område.
Den nye sikkerhedspolitiske situation og visionen om Norden som alliancefrit område. Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg synes, det er vigtigt at diskutere sikkerhedspolitik, og det er rart
Læs mereNy nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik
Ny nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik Hvad er sikkerhed? Dialog. Reel sikkerhed må bygge på dialog, hvor konflikter og problemer løses/ håndteres gennem forhandlinger. Tillid. Dialog forudsætter
Læs mereUdgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.
Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereAutonome Dræber Robotter
Autonome Dræber Robotter 1) Oplæg ved Poul Eck Sørensen, 10 min 2) Gadeteater, 5 min Oluf la Cour Dragsbo - sælger og Poul Eck Sørensen - fredsaktivist 3) Debat, 5 min 1 Hvordan kan vi lettere forstå hinanden
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs merewww.folkogsikkerhedbornholm.dk April 2017 BILLEDE KOLAGE OG KORT BAGGRUND HEROM - FRA DET SUCCEFULDE - DEBATMØDE I ÅKIRKEBYHALLEN FREDAG 21.4.2017. MED TEMAET.: Et Forsvar i ubalance og en Østersøbaggrund,
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereFremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...
Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,
Læs mereSom nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred.
1 Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred. Sandheden er, at vi bliver løjet for så det driver. De fleste krige er startet på en
Læs mereBeretning til genneralforsamlingen Esbjerg Fredsbevægelse
Beretning til genneralforsamlingen i Esbjerg Fredsbevægelse Esbjerg d. 20/11-2018 Kære fredsvenner. Vores fredsbevægelse er den ældste lokale fredsgruppe i Danmark. Vi har som den eneste lokale fredsgruppe
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mereDen sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984
Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984 Her følger debatten om den sikkerhedspolitiske dagsorden, som den fandt sted i Folketinget med deltagelse af Lasse Budtz (S), udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen
Læs mereÅBENHEDSORDNING Udgifter til tjenesterejser 2016 Statsministeriet
December Møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14.-15. december 2016 Transport (fly)* 43.713 1.743 Andre tjenstligt begrundede udgifter 568 Besøg ved de danske F-16 bidrag i Tyrkiet og Irak den 10.-12.
Læs mereKonflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende.
Konflikthåndtering 1 2 Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende Jer selv Jeres kolleger Jeres elever 3 Et kig
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereDanske billeder af Rusland i 2010 erne DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Danske billeder af Rusland i 2010 erne Forsvarsforliget 2018-2023 Forsvar med Ruslands annektering af Krim og med Ruslands ageren i Ukraine står det klart, at truslen fra øst ikke længere kan negligeres
Læs mereFrihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne
Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Jens Ringsmose & Christian Brøndum Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Syddansk Universitetsforlag
Læs mereKonflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:
1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereMangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge
Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereSom spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereDANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereDEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling
DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereOversigt over bilag vedrørende B 42
Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for
Læs mereAntonymer. dag glad ind billig dum. op tør hvid lav fuld. nat
Antonymer dag glad ind billig dum op tør hvid lav fuld nat ned ud høj sød sur våd dyr sort tom www.joaneriksen.dk Side 1 Antonymer løsning dag glad ind billig dum op tør hvid lav fuld nat ned ud høj sød
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereSamfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Læs mereBilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.
Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7
Læs mereEUROPEAN CONSUMER PAYMENT REPORT. Danmark
EUROPEAN CONSUMER PAYMENT REPORT 216 Danmark 1 Intrum Justitia har indsamlet data fra 21.317 forbrugere i 21 europæiske lande, for at få indsigt i de europæiske forbrugeres hverdag; deres forbrug og evne
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereRDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015
RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere
Læs mereÆndringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014
Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereUBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol
UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereSTEVNSFORTET I 1980 ERNE
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereÅBENHEDSORDNING Udgifter til tjenesterejser 2016 Statsministeriet
December Møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14.-15. december 2016 Transport (fly)* 43.713 568 Besøg ved de danske F-16 bidrag i Tyrkiet og Irak den 10.-12. december 2016 Transport (fly)* 2.255 361
Læs mereMFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018
MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 1. Indledning: Europa for folket Tak for invitationen. 2018 bliver et vigtigt år for EU: Vi skal hav styr på Brexit. Finde en holdbar løsning på migrantstrømmene.
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen
29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten
Læs mereEU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU
EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereBALLONER KAN SKABE NÆRVÆR OG STOPPE KAMPEN OM FACEBOOK-LIKES
FOKUS BALLONER KAN SKABE NÆRVÆR OG STOPPE KAMPEN OM FACEBOOK-LIKES 2017-03-21 SOFIE DYJAK SKRIV EN KOMMENTAR Tre store balloner kan ændre verden. Det mener kunstner Jeppe Hein i hvert fald. Han er aktuel
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereATLANT BRIEF. NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget. Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
ATLANT BRIEF NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Anbefalinger Atlantsammenslutningen og Mikkel Vedby Rasmussen
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mereKilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak
Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Læs mere5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mere19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.
19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereTALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition
TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:
Læs merewww.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.
Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mere2
1 2 3 4 5 6 1983 1922: Bornholmerne ønskede at forsvare sig ved kysten, Hærledelsen i København ville sikre sig, at man gjorde, som den ønskede, nemlig ikke at forsvare ved kysten 1922 1932: Bornholms
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereOversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær)
Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik Listen omfatter opgaver hvor fokus er på international politik, herunder dansk udenrigspolitik.
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereHjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer
Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 38 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 38 Offentligt [Generelt om formandskabet] Som I ved, overtager vi formandskabet for Ministerkomitéen den 15. november 2017 og har det herefter frem til maj 2018.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE EU'S HISTORIE INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU gennem tiden
Læs mereLad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereTAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereSKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?
SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål
Læs mere