Cykling i Danmark - hvor står vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykling i Danmark - hvor står vi?"

Transkript

1 Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST

2

3 Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1

4 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning Overblik statslige indsatser for at fremme cyklisme Cykelpuljen Supercykelstipuljen Fremkommelighedspuljen, Passagerpuljen og Yderpuljen Pulje til bedre adgang til den kollektive transport Cykeltrafikkens omfang Cykeltrafikken på nationalt plan Cykeltrafikken i udvalgte byer Cykeltrafik sammenholdt med andre transportformer Overblik: Cyklen og andre transportformer Cykeltrafikken sammenlignet med biltrafikken Cyklen og den kollektive trafik Hvad cykles der til og hvornår? Hvornår på året cykles der mindst og mest? Cyklisternes alder og køn Betydning af alder Betydning af køn Cykeltrafikken i et europæisk perspektiv Trafiksikkerhed og ulykkesstatistik Bilag

5 Formål og sammenfatning Formål og sammenfatning Arbejdspapiret giver et faktuelt overblik over cyklingens tilstand i Danmark. Herudover bliver der redegjort for de senere års statslige indsatser på cykelområdet. Arbejdspapiret indgår i arbejdet med udviklingen af en ny national cykelstrategi. Arbejdspapiret er en del af en samlet arbejdspapirserie. Sammenfatning arbejdspapir 1 Som en del af aftalen om en grøn transportpolitik og aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik er der igangsat initiativer for ca. 2 mia. kr. til målrettede cykeltiltag. På landsplan har cykeltrafikken ligget relativt stabilt siden 00 erne. Der ses på landsplan et fald i cykeltrafikken svarende til ca. 10 pct., når 1990 sammenholdes med I en række byer har der samlet set været en positiv udvikling i cykeltrafikken, herunder i København og Odense. Danmark er et cykelland med store forskelle i omfang af cykeltrafik i byer og landområder. Jo større en by er, desto mere synes der at blive cyklet. Ca. 4 pct. af persontransportarbejdet foregår på cykel, og ca. 24 pct. af alle pendlerture til arbejde og uddannelse på nationalt plan sker på cykel. Det er især på de kortere distancer, at cyklen bliver brugt og er konkurrencedygtig i forhold til fx bilen. Over halvdelen af alle bilture er 10 km eller kortere. Cyklens markedsandel har sammenhæng til kvaliteten af øvrige transportformer. Cyklen og den kollektive trafik kan også supplere hinanden, og der ses en opadgående tendens i kombinationsture mellem cykel og tog. Cyklen er et transportmiddel, der bruges både i fritidssammenhænge og til pendling. Alder spiller en væsentlig rolle i forhold til cykelvaner. Generelt cykler folk mindre med alderen. Der ses også et dyk for unge omkring gymnasiealderen, ligesom der generelt synes at være en nedadgående tendens hos unge. I et europæisk perspektiv ligger Danmark i top sammen med Holland. Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister er faldet markant siden 2000, mens antallet af cyklede kilometer har været stabilt.

6 6. Cykling i Danmark - hvor står vi? 2. Overblik statslige indsatser for at fremme cyklisme Staten har i flere år proaktivt arbejdet for at fremme cyklisme, herunder via puljer og tilskud til cykelprojekter i regi af ikke-statslige aktører som kommuner, organisationer og virksomheder. De politiske aftaler på cykelområdet viser, at der er bred politisk opbakning til, at staten spiller en aktiv rolle i at fremme cyklisme. Eksempelvis blev et bredt flertal af Folketingets partier i 2009 enige om at afsætte 1 mia. kr. til en cykelpulje til projekter i perioden Senest har et bredt flertal besluttet at gå videre med projekteringen af en ny Storstrømsbro med en cykel-/gangsti til omkring 100 mio. kr. Statslig medfinansiering er et nøgleord for mange af de cykelprojekter, der gennemføres henholdsvis er blevet gennemført. Medfinansieringsprincippet sikrer, at den samlede investering i cykelområdet bliver væsentligt større end de hertil afsatte statslige midler. På nuværende tidspunkt er der samlet udmøntet ca. 767 mio. kr. fra Cykelpuljen og Supercykelstipuljen til projekter i kommuner, virksomheder og organisationer. På grund af medfinansieringsprincippet resulterer midlerne i cykelinvesteringer for ca. 2 mia. kr., inklusive cykelprojekter på statsvejene, jf. figur 1.1 Figur 1.1 Samlede investeringer på cykelområdet som følge af Cykelpuljen og Supercykelstipuljen (mio. kr.) Medfinanisering fra kommuner mv. Statsligt tilskud til cykeltiltag Statsvejsprojekter Anm.: *) Midler følger af aftalen om en grøn transportpolitik fra **) Midler følger af aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik fra Anm.: Der er i estimeringen af de samlede investeringer anlagt visse forudsætninger givet medfinansieringsprincippet: I 2009 udgjorde tilskuddet fra Cykelpuljen 35 pct. af det forventede samlede forbrug for 2009-tilsagnene, og 44 pct. for det forventede samlede forbrug af tilsagene. Cykelpuljens tilskudsprocent blev forhøjet fra Bemærk at de forudsatte andele ikke svarer til Cykelpuljens tilskudsprocent, idet Cykelpuljens tilskudsprocent varierer med cykelprojektets karakter. Tilskudsprocenten fra Supercykelstipuljen er 50 pct. Kilde: Vejdirektoratet og Transportministeriet

7 Overblik statslige indsatser for at fremme cyklisme 7. Herudover bidrager medfinansieringsprincippet til at skabe solide og realistiske projekter, idet tilskudsmodtageren er økonomisk forpligtiget i forhold til projekterne. Udover de rene cykelpuljer er der også givet støtte til cykeltiltag fra statslige puljer, som har til formål at forbedre den kollektive trafik. Derudover har DSB, som led i en særlig pulje, etableret bedre parkeringsfaciliteter for blandt andet cykler ved togstationer rundt omkring i landet. Dette illustrerer, at cyklisme også kan fremmes aktivt i samspil med andre transportformer, især den kollektive trafik, ved at sikre integration og naturlig sammenhæng mellem brug af cykel, tog samt busser. Fremadrettet forventes der fortsat at være et stort potentiale i en øget satsning på at sikre bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik, også uden for Hovedstadsområdet. Det er således en væsentlig pointe, at cykelfremme også kan gå hånd i hånd med andre transportformer. At understøtte denne udvikling kan være med til at gøre kombinationsture, der involverer cyklen, til et mere konkurrencedygtigt alternativ til bilen. Tilsvarende er der også fremadrettet mulighed for, at cyklisme kan fremmes på andre områder fx ved at indtænke cykelfremme og attraktive cykelfaciliteter i byfornyelsesindsatser og kommende investeringer i klimatilpasning af infrastrukturen Cykelpuljen I 2009 indgik en række partier i Folketinget en Aftale om en grøn transportpolitik. Forligsparterne afsatte i den forbindelse 1 mia. kr. til en cykelpulje i perioden Målet med Cykelpuljen er at fremme projekter, som kan forbedre forholdene for cyklister og dermed gøre det mere attraktivt, udbredt og sikkert at benytte cykel som transportform både når man pendler til arbejde, og når man har behov for transport i fritiden. Kommuner, organisationer og virksomheder, som ønsker at gøre en indsats for cykling, har mulighed for at opnå tilskud til cykelprojekter. Ca. 70 pct. af Cykelpuljens midler er foreløbigt blevet udmøntet i form af tilskudsprojekter. Herudover anvendes der midler til cykelprojekter på statsvejene. Cykelprojekterne fordeler sig inden for en række hovedkategorier, herunder cykelpendling, cykling til skole og fritid samt kampagner. I perioden er der fra Cykelpuljen givet tilskud for ca. 595 mio. kr. til 275 projekter i kommuner, virksomheder og organisationer og besluttet 41 statsvejsprojekter for ca. 250 mio. kr. Som følge af medfinansieringsprincippet har puljen foreløbigt affødt investeringer til cykelfremmende aktiviteter på mere end 1,5 mia. kr. Selvom cykling primært foregår på de kommunale veje, kan der være god ræson i strategiske investeringer i udvalgte cykelprojekter på statsvejene. Eksempelvis hvis anlæg af cykelfaciliteter på en statsvej kan binde eksisterende kommunale stinet sammen og herved muliggøre en rekreativ cykelrute, og/eller at flere skolebørn trygt kan cykle til og fra skole.

8 8. Cykling i Danmark - hvor står vi? Boks 1.1 Eksempel Cykelpuljeprojekt på statsvejen ved Oddesund I forbindelse med aftale om udmøntning af Cykelpuljen 2013 er det blevet besluttet at anlægge en cykelsti på statsvej mellem Humlum og Oddesund i Struer Kommune. Den nationale cykelstirute mellem Holstebro og Thisted har indtil nu været ufuldstændig, men med den kommende cykelsti mellem Humlum og Oddesund, bliver det smukke limfjordslandskab en del af de cyklendes oplevelser. I tilgift hertil forbedres trafiksikkerheden for cyklister markant. Strækningen har indtil nu savnet trafiksikre alternativer, og kun få cyklister har trodset den hårde og stadigt tungere trafik. Lokale har indtil nu fravalgt at cykle hele strækningen og i stedet valgt en kombination af cykel og tog. Men med stadigt flere cyklister og stigende interesse for netop Oddesund-områdets helt særlige kvaliteter, bliver den kommende cykelsti budt mere end velkommen. Kilde: Struer Kommune Kort 1.1 Cykelpuljen Kilde: Vejdirektoratet

9 Overblik statslige indsatser for at fremme cyklisme 9. Tabel 1.1 Antal projekter der har fået tilskud fra cykelpuljen og statsvejsprojekter Antal projekter I alt Statsvej Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Udvikling- og demonstration Kampagner Cykelturisme på småøer I alt Kilde: Vejdirektoratet Tabel 1.2 Mio. kr. givet i tilskud fra cykelpuljen og statsvejsprojekter Mio. kr. (afrundet) I alt Statsvej Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Udvikling- og demonstration Kampagner Cykelturisme på småøer I alt Kilde: Vejdirektoratet Boks 1.2 Eksempel på cykelpuljeprojekt I forbindelse med projektet To nye stier i Ringkøbing-Skjern til både turister og skoleelever har Ringkøbing-Skjern Kommune etableret cykelstier på de to strækninger Lem-Højmark og Nørre Bork-Bork Havn. Som en del af projektet er der desuden blevet udarbejdet trafikpolitik på de tre skoler, der ligger i forbindelse med cykelstierne. Kilde: Vejdirektoratet 2.2. Supercykelstipuljen I 2012 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik. I forbindelse hermed afsatte for-

10 10. Cykling i Danmark - hvor står vi? ligspartierne 189 mio. kr. i 2012 til etablering af supercykelstier i de større byer den såkaldte Supercykelstipulje. Puljen har til formål at forbedre forholdene for cyklister i de fem største danske byer og give bedre mulighed for at vælge cyklen i stedet for bilen, også over de længere afstande, gennem etableringen af cykelstier målrettet pendlere. Midlerne medfinansierer kommunale projekter til etablering af supercykelstier. Med Aftale om Supercykelstier mv. af 16. maj 2013 blev der udmøntet ca. 172 mio. kr. til etablering af supercykelstier. Midlerne gives som statsligt tilskud på 50 pct. til kommunale supercykelstiprojekter i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I tillæg hertil blev forligspartierne den 24. juni 2013 enige om at afsætte puljens resterende midler (ca. 14,8 mio. kr.) til en ramme for gennemførelse af specifikke statsvejsprojekter i forbindelse med de støttede supercykelstiruter 1. Boks 1.3 Eksempel på støttet supercykelstiprojekt I forbindelse med aftale om udmøntning af Supercykelstipuljen 2013 er der blevet givet tilsagn om tilskud til anlæg af en supercykelsti i den såkaldte Indre Ringrute. Ruten forbinder de ydre bydele i København og Frederiksberg og løber på en strækning på ca. 13,5 km gennem København og Frederiksberg kommuner. Projektets tiltag går i høj grad ud på at opgradere eksisterende forhold. Der planlægges eksempelvis stiudvidelser, etablering af busperroner ved bestemte stoppesteder, en række tiltag i kryds samt fjernelse af niveauforskelle ved sideveje. Men også etablering en ny cykelbro over Artillerivej på Amager og etablering af cykelstier på Kingosgade og Alhambravej på Frederiksberg og på Vejlands Allé indgår i projektet. Det forventes, at Indre Ringrute, i sammenhæng med det øvrige Cykelsuperstinet i Hovedstadsområdet, kan overflytte en betydelig andel bilister til pendlercyklister. Kommunerne forventer, at ca flere cyklister pr. dag vil bruge strækningen som resultat af projektet, herunder 1000 nye cykelpendlere, der tidligere kørte i bil. Kommunerne forventer, at dette vil øge fremkommeligheden på vejnettet med ca. 650 færre biler. Projektets budget er på ca. 51 mio. kr., og der er i aftalen afsat 25,5 mio. kr. i tilskud til projektet, svarende til 50 pct. af projektets budget. Selve anlæggelsen af ruten forventes at starte i 2014 og blive færdiggjort i løbet af Fremkommelighedspuljen, Passagerpuljen og Yderpuljen Trafikstyrelsen administrerer tre puljer Fremkommelighedspuljen, Passagerpuljen og Yderpuljen der alle har fokus på at forbedre den kollektive trafik i landet, 1 Jf. Aftale om kollektiv trafik i yderområder mv. af 24. juni 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

11 Overblik statslige indsatser for at fremme cyklisme 11. primært busserne. Puljerne har givet tilskud til flere projekter, hvor cykeltiltag har indgået som delelement. Fremkommelighedspuljen har fokus på at forbedre bussernes fremkommelighed og øge bussernes samspil med resten af den kollektive trafik. Puljen er afsluttet med ansøgningsrunden primo Der blev givet tilsagn til 23 projekter for i alt 93,1 mio. kr. Puljen har bl.a. givet tilskud til flere stoppestedsforbedringer, eksempelvis superstoppesteder i Helsingør og Nordjylland, hvor der også har været fokus på at forbedre forholdene for cykelpendlere til og fra bussen. Passagerpuljen har fokus på at fremme ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer. Denne pulje afsluttedes i Puljen har givet tilskud til en masse innovative tiltag, også en del der inkluderer cykler. Eksempelvis har FynBus søgt tilskud til at undersøge mulighederne for at forbedre kombinationsrejser med bus og cykel. Både muligheden for cykler inde i bussen, pladsreservation, cykelanhænger, sikker cykelparkering ved stoppestederne og markedsføring af kombinationsrejser. Boks 1.4 Eksempel: Roskilde Danmarks bedste trafikby Et eksempel på et projekt under Passagerpuljen er projektet: Roskilde Danmarks bedste trafikby, hvor Movia har fået tilskud til et projekt, der går ud på at skabe bedre sammenhæng mellem bus, tog og cykel. Det skal ske ved at sætte en lang række innovationstiltag i gang, der skal profilere den kollektive trafik i forbindelse med etablering af et nyt A-busnet i Roskilde. Desuden etableres der cykelparkering ved relevante superstoppesteder og endepunkter, hvorved det bliver lettere at anvende cykel/bus i sammenhæng. Kilde: Trafikstyrelsen Yderpuljen den nyeste af puljerne har fokus på at forbedre den kollektive trafik i tyndt befolkede områder. Der er 57 mio. kr. til uddeling årligt frem til Puljen har haft sin første uddeling af midler i foråret 2013, hvor der blev uddelt midler til 13 projekter for 35 mio. kr. Der blev blandt andet uddelt penge til et projekt, der involverer cykelholdere på udvalgte busruter i Sønderborg og Tønder Kommuner Pulje til bedre adgang til den kollektive transport Som en del af den såkaldte DSB-pulje har DSB etableret knap cykelparkeringspladser ved togstationer fra 2009 til primo september DSB har derudover identificeret et behov for cykelparkering ved stationer rundt omkring i landet på ca pladser. Projekterne kræver afklaring af endelige fysiske planer og medfinansiering fra kommuner. DSB udarbejder jævnligt status og udmøntningsplan for den kommende periode. Puljen udløber i Figur 1.2 viser de stationer, hvor der per 1. januar 2013 er etableret cykelparkeringspladser og bilparkeringspladser i regi af puljen, samt ved hvilke stationer DSB planlægger at etablere parkeringspladser til cykler og biler.

12 12. Cykling i Danmark - hvor står vi? Figur 1.2 Cykelparkering ved stationer

13 Cykeltrafikkens omfang Cykeltrafikkens omfang Afsnittet gennemgår cyklingens omfang, herunder hvordan cykeltrafikken har udviklet sig på landsplan henholdsvis i udvalgte byer over tid Cykeltrafikken på nationalt plan Figur 1.3 viser Vejdirektoratets trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling på landsplan i perioden Figur 1.3 Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling i perioden (2000 = 100) Nationalt Anm.: Inkl. knallert-30 for nationalt indeks Kilde: Vejdirektoratet Der har siden 1990 været en faldende tendens i cykeltrafikken på landsplan. Sammenholdes 1990 med 2012 er der sket et fald på ca. 10 pct. Siden 2000 har cykeltrafikken imidlertid stabiliseret sig, når der ses bort fra det enkeltstående fald i Faldet i 2010 skyldes bl.a. en hård vinter med megen sne og frost i både 1. og 4. kvartal. Tabel 1.3 nedenfor viser tal for cykeltrafikarbejdet på landsplan i perioden 2000 til Cykeltrafikarbejdet er relativt stabilt over perioden, jf. endvidere figur 1.3. Det svinger mellem 2,8 og 3,1 mia. km med undtagelse af 2010, hvor cykeltrafikken var påvirket af det hårde vintervejr. Cykeltrafikarbejdets omfang svarer til, at hver dansker cykler ca. 550 km om året.

14 14. Cykling i Danmark - hvor står vi? Tabel 1.3 Udviklingen i cykeltrafikarbejdet på landsplan (mio. km pr. år) Årstal mio. km Anm.: Inkl. knallerttrafik Kilde: Vejdirektoratet og Transportvaneundersøgelsen Cyklister ved cykeltæller, Aalborg 3.2. Cykeltrafikken i udvalgte byer Udviklingen i de større byer viser forskellige tendenser, jf. figur 1.4. København har siden 1990 oplevet en markant stigning i cykeltrafikken. For Aarhus og Odense er 2000 et vendepunkt, da cykeltrafikken i 1990 erne og frem til 2000 var faldende, mens den er steget efter Figur 1.4 Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling i perioden (2000 = 100) 160 København Aarhus 140 Odense Aalborg Kilde: Vejdirektoratet og kommunerne Der mangler anvendelige data for Odense fra 2002 til 2007, men der ses alligevel en positiv tendens med en stigning i cykeltrafikken indtil Herefter er cykeltrafikken aftaget. Cykeltrafikken i Aalborg faldt i en længere periode i 1990 erne, men har siden stabiliseret sig, hvis man ser bort fra det generelle fald i 2010.

15 Cykeltrafikkens omfang 15. Som det fremgår af figur 1.55, har bystørrelse 2 i høj grad betydning for, hvor meget folk cykler. Den enkle udlægning er, at jo større en by er, jo mere cykles der. København og Frederiksberg er de steder, hvor der cykles mest. Samtidig cykler folk i byer og byområder med over indbyggere ca. 3 gange så mange kilometer som personer i landsbyer og landdistrikter (under indbyggere). Det bemærkes, at især Odense har en høj cykelandel sammenlignet med andre store provinsbyer. Figur 1.5 Cykeltrafikken fordelt på bystørrelse hhv. udvalgte byer og Hovedstaden 3,5 3,0 2,5 Cykelkm/dag/person 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Anm.: For Aalborg, Odense og Aarhus er indbyggertallet (2012) angivet for det sammenhængende byområde, og ikke for kommunerne. Anm.: Hovedstadens forstæder dækker over følgende kommuner (indbyggertal i parentes): Albertslund (27.824), Ballerup (48.211), Brøndby (34.210), Gentofte (73.360), Gladsaxe (66.030), Glostrup (21.869), Greve (47.980), Herlev (26.958), Hvidovre (51.341), Ishøj (21.131), Lyngby-Taarbæk (53.840), Rudersdal (54.827), Rødovre (37.351), Tårnby (41.572) samt Vallensbæk (14.797). Anm.: Københavns og Frederiksbergs kommuner har hhv indbyggere. Kilde: Transportvaneundersøgelsen og Danmarks Statistik 2 Der er tale om bystørrelse hhv. sammenhængende byområder. For så vidt angår hovedstadens forstæder hhv. København og Frederiksberg dækker opgørelsen de respektive kommuner.

16 16. Cykling i Danmark - hvor står vi? Tabel 1.4 Cykelandelen i udvalgte kommuner (procentvis andel af ture alle turformål) Bopælskommune Cykel som hovedtransportmiddel (pct.) Frederiksberg 34 København 34 Tårnby 25 Odense 25 Lyngby-Tårbæk 23 Aarhus 19 Rødovre 19 Herning 17 Esbjerg 16 Aalborg 15 Svendborg 12 Kilde: Transportvaneundersøgelsen Tabel 1.4 viser cykelandelen for alle ture i en række udvalgte kommuner. De største byer har den højeste cykeltrafikandel, som derefter i grove træk falder med størrelsen. Visse kommuner i Hovedstadsområdet følger imidlertid en lidt anden tendens. Her ses en større cykeltrafikandel end i nogle af de større kommuner vest for Storebælt. Der henvises til bilag 1 for et overblik over cykeltrafikandelen i alle kommuner. Samlet set viser gennemgangen ovenfor, at der har været en nedadgående tendens i cykeltrafikken på landsplan over tid. Faldet er imidlertid stoppet, og siden 00 erne har udviklingen stabiliseret sig. Tendensen er generelt positiv i de større byer, og ligeså interessant er det, at eksempelvis en by som Odense fra bundniveauet i 1999 og frem til cykeltrafikken toppede i 2009 og 2010 oplevede en stigning på hele 43 pct. Der er givetvis flere faktorer, der kan være med til at forklare dette, men målrettede cykelsatsninger fra kommunens side formodes at have spillet en væsentlig rolle.

17 Cykeltrafik sammenholdt med andre transportformer Cykeltrafik sammenholdt med andre transportformer Dette afsnit belyser cykeltrafikken sammenholdt med andre transportformer, herunder særskilt i forhold til biltrafikken og den kollektive trafik Overblik: Cyklen og andre transportformer Cykeltrafikkens udvikling og omfang er i 1.6 sammenholdt med udviklingen i øvrige transportformers persontransportarbejde siden Figur 1.6 Udviklingen i persontransportarbejdet fordelt på transportmidler (mia. person-km pr. år) Fly Færge Cykel/knallert Tog Bus Biler Anm.: 2012-tal for biler og busser er foreløbige. Kilde: Danmarks Statistik og Vejdirektoratet Cykeltrafikarbejdet ligger relativt stabilt over tid, som det også fremgik af det foregående afsnit. Til sammenligning er der sket en stigning i biltrafikken over tid. Da det samlede persontransportarbejde er steget nogenlunde svarende til stigningen i biltrafikken, betyder det, at cykeltrafikkens andel af persontransportarbejdet har været svagt faldende over tid, jf. figur Persontransport måles typisk i antal "personkilometer" og betegnes persontransportarbejde. Én person som transporteres én kilometer, giver én personkilometer. Tre personer der transporteres to kilometer, giver seks personkilometer.

18 18. Cykling i Danmark - hvor står vi? Figur 1.7 Cykeltrafikandelen af det samlede persontransportarbejde (mia. person-km pr. år) ,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og Vejdirektoratet Figur 1.8 Persontransportarbejdet fordelt på transportmidler (km i pct.) 2% 2% 13% 4% Gang Cykel Bil Kollektiv Andet 80% Kilde: Transportvaneundersøgelsen Ca. 4 pct. af persontransportarbejdet foregår på cykel/knallert, jf Det er vigtigt at bemærke, at cyklens andel af persontransportarbejdet er væsentligt mindre end cyklens andel af ture. Det skyldes ikke så overraskende at en gennemsnitlig cykeltur er betydeligt kortere end en gennemsnitlig tur i bil eller kollektiv transport. Dette illustreres af figurerne herunder, der viser antal ture frem for persontransportarbejde.

19 Cykeltrafik sammenholdt med andre transportformer 19. Figur 1.9 Andel af ture for alle turformål fordelt på transportmidler (ture i pct.) 2% 6% 18% 58% 16% Gang Cykel Bil Kollektiv Andet Kilde: Transportvaneundersøgelsen Målt på antal ture er bilen stadig det mest benyttede transportmiddel, jf. figur pct. af alle ture foretages på cykel. Lægger man dertil gang, foretages godt en tredjedel af alle ture med forureningsfri transport. Ser man isoleret på pendling, har cyklen en endnu højere markedsandel. Således foregår ca. hver fjerde pendlertur til arbejde og uddannelse med cykel som hovedtransportmiddel, jf. figur Figur 1.10 Andel af pendlerture på nationalt plan fordelt på transportmidler (ture i pct.) 4 2% 13% 8% 24% Gang Cykel Bil Kollektiv Andet 53% Kilde: Transportvaneundersøgelsen Tager man København som lokalt eksempel, foregår mere end hver tredje pendlertur på cykel og mere end halvdelen, hvis man kun ser på indbyggerne i København. 4 Pendlerture dækker både pendling til arbejde og uddannelse.

20 20. Cykling i Danmark - hvor står vi? 4.2. Cykeltrafikken sammenlignet med biltrafikken Cyklen dækker primært transportbehovet på de korte distancer. Det understreges af figurerne herunder, hvor figur 1.11 viser, hvor stor en andel af henholdsvis cykelture og cyklede kilometer (persontransportarbejdet) der falder inden for hvilke distancer (angivet som intervaller). Figur 1.12 viser en tilsvarende opgørelse for bilture. Figur 1.11 Fordeling af cykelture på turlængde (km), % 40% 35% 30% 25% 28% 39% 26% Andel af km Andel af ture 20% 20% 15% 10% 5% 0% 4% 0% 7% 15% 13% 7% 9% 3% 6% 6% 4% 4% 4% 2% 1% 1% 1% 1% Kilde: Transportvaneundersøgelsen Faktaark om cykeltrafik i Danmark, DTU (2013) Det fremgår af figur 1.11 (gul graf), at ca. 85 pct. af cykelturene (hvor kun cyklen indgår) er på 5 km eller mindre. Mindre end 5 pct. af turene er over 11 km. Tendensen er tilsvarende men dog svagere for cykeltransportarbejdet (blå graf), idet knap 55 pct. af de cyklede kilometer cykles på ture på op til 5 km. Den lidt svagere tendens for persontransportarbejdet skyldes, at en enkelt tur på eksempelvis 15 km tæller meget på kilometerkontoen, men forholdsvist lidt på turkontoen. Det bevirker, at selv om kun ca. 15 pct. af alle cykelture er på over 5 km, cykles ca. 45 pct. af alle cykelkilometer alligevel på disse ture. Der vil således være mange ekstra cykelkilometer at hente, hvis man kan få folk til at cykle flere lange ture på km, eller måske endda længere. 5 Det bemærkes, at procentsatserne inden for de respektive intervaller på de to grafer i Figur 1.11 refererer til andelen af det samlede antal cykelture hhv. cykelkilometer. Der er således ikke tale om en sammenligning med andre transportformer, men om en intern sammenligning mellem cykeldistancer.

21 Cykeltrafik sammenholdt med andre transportformer 21. Figur 1.12 Fordeling af ture i bil (km), opgjort på km og antal ture, % Personbilfører (km) 35% Personbilpassager (km) 30% Personbilfører (ture) Personbilpassager (ture) 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Transportvaneundersøgelsen Faktaark om biltransport i Danmark, DTU (2013) Sammenligner man cykelturene med bilturenes længde (den blå graf i figur 1.12), ser man, at tendensen for de to transportformer ikke afviger så meget fra hinanden. For begge transportformer gælder, at en stor del af turene er på relativt korte distancer. Dog er tendensen for biltrafikken svagere, idet godt en tredjedel af bilturene er op til 5 km, og over halvdelen af bilturene 10 km eller kortere. Betragtes fordelingen af de kørte kilometer (gul graf), får man en illustration af, hvorfor bilen står for så stor en del af transportarbejdet, som den gør (jf. også 1.6). Eksempelvis ligger kun omkring 15 pct. af bilturene inden for intervallet km, men alligevel køres der relativt set flest kilometer 6 (ca. 30 pct.) på ture inden for denne distance. For cykeltrafikken gælder, at flest kilometer (ca. 25 pct.) relativt set cykles på ture inden for intervallet 1-3 km. De mange korte bilture på op til 10 km står for omkring 15 pct. af de kørte kilometer Cyklen og den kollektive trafik Cykeltrafikkens omfang påvirkes også af udbuddet og kvaliteten af den kollektive trafik. Attraktivitet af kollektive trafiktilbud, herunder nærhed til bopæl henholdsvis rejsemål, rejsetid og regularitet mv., har betydning for, om cyklen vælges som (hoved-)transportmiddel. Med andre ord er der sammenhæng mellem cyklens markedsandel og kvaliteten af øvrige transportformer. Dette betyder også, at udbygning og forbedringer af den kollektive trafik påvirker tilbøjeligheden til at vælge cyklen som hovedtransportmiddel. Dermed kan det være en udfordring at fastholde cyklens markedsandel på en række kortere distancer ved mærkbare forbedringer af de kollektive trafiktilbud. 6 Der er taget udgangspunkt i kilometer for personbilføreren. Da tendensen for hhv. fører og passager følges ad, dykkes der ikke nærmere ned i denne distinktion.

22 22. Cykling i Danmark - hvor står vi? Cyklen og den kollektive trafik kan omvendt også supplere hinanden. Det er særligt på de lidt længere distancer, at der kan være fordele i at kombinere cykel og kollektiv trafik. Figur 1.13 viser, at der er sket en stigning i andelen af kombinationsture mellem tog og cykel over perioden Cyklen i sammenhæng med kollektiv transport udgør dermed et potentiale i forhold til ændring af transportvaner og overflytning af bilister til andre transportformer, herunder cykel. Figur 1.13 Andel togture hvor cyklen er brugt (S-tog, metro, andre tog) 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Transportvaneundersøgelsen I 2012 blev 31 pct. af alle togture kombineret med cykel, det vil sige cyklen blev brugt til og/eller fra stationen eller medtaget i toget. I 2007 udgjorde kombinationsture med cykel 23 pct. Det svarer til, at omfanget af kombinationsture er steget med ca. en tredjedel i perioden De seneste års stigning hænger blandt andet sammen med ordningen med gratis cykelmedtagning i S-tog. Når cyklen ikke medtages i den kollektive trafik, er der stor forskel på, i hvilken ende af den kollektive rejse cyklen bruges. Væsentligt flere bruger cyklen fra hjemmet til stationen, end fra stationen til slutmålet.

23 Hvad cykles der til og hvornår? Hvad cykles der til og hvornår? Cyklen og andre transportformer kædes ofte sammen med pendling til arbejde og uddannelse. Men cykling handler også om fritidsture, indkøb, transport til sportsklubben mv., som det ses nedenfor. Figur 1.14 Formålsfordeling for cykelture (ture i pct.) 1% 32% 24% 15% Arbejde Uddannelse Indkøb/ærinde Fritid Erhverv 27% Kilde: Transportvaneundersøgelsen Cyklen anvendes til alle private formål, og den anvendes i vid udstrækning til pendlerture mellem hjem og arbejde eller uddannelse (herunder skole). Ud af alle cykelture er 39 pct. pendlerture, jf. figur Det fremgår af figuren, at cyklen også anvendes i betydeligt omfang til indkøb og ærinder samt ikke mindst til fritidsbrug. De to kategorier tilsammen udgør 59 pct. af alle cykelture. Figur 1.15 Formålsfordeling for cyklede kilometer (km i pct.) 2% 37% 33% Arbejde Uddannelse Indkøb/ærinde Fritid Erhverv 17% 12% Kilde: Transportvaneundersøgelsen

24 24. Cykling i Danmark - hvor står vi? Samme mønster ses af figur 1.15, der angiver formålsfordelingen for cyklede kilometer. Dog er andelen af cyklede kilometer relativt større for kategorierne arbejde og fritid. Dette hænger formentligt sammen med, at en voksen pendler typisk har en længere tur til arbejde end turen til bageren eller et barns cykeltur til skolen. For fritidscykling kan der formentlig ses en effekt af de mange fritidscykelryttere, man ser på de danske veje Hvornår på året cykles der mindst og mest? Figur 1.16 nedenfor viser fordelingen af cykeltrafikken henover året. Det kan ikke overraskende konstateres, at der cykles mindre om vinteren (december-februar) end resten af året. Faktisk cykles der kun halvt så meget i vintermånederne som i de måneder, hvor der cykles mest, eksempelvis september. I juli ser man et dyk på grund af ferieperioden. Figur 1.16 Gennemsnitlig cykeltransport (km/person/dag) på månedsbasis, ,1 1,9 1,7 1,5 1,5 1,8 1,8 1,8 1,5 1,7 1,9 1,6 1,5 1,3 1,1 1,0 0,9 0,8 0,8 0,7 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Transportvaneundersøgelsen Faktaark om cykeltrafik i Danmark, DTU (2013)

25 Cyklisternes alder og køn Cyklisternes alder og køn Hvem cykler mest i Danmark? Afhænger cykelvaner og transportmiddelvalg af alder og køn? 6.1. Betydning af alder Nedenstående figurer viser et mønster i personers cykelvaner og alder, hvor unge voksne og børn cykler mest, og ældre mennesker cykler mindst. Figur 1.17 Antal daglige cykelture fordelt på alder 1,2 1,0 Ture/dag/person 0,8 0,6 0,4 0,2 0, år år år år år år år år Kilde: Transportvaneundersøgelsen Figur 1.18 Cyklede kilometer per dag fordelt på alder 2,5 2,0 Cykelkm/dag/person 1,5 1,0 0,5 0, år år år år år år år år Kilde: Transportvaneundersøgelsen Der er sammenhæng mellem alder og brug af cyklen. Det er blandt børn og unge, at der cykles flest ture de unge i aldersgruppen år cykler således dobbelt så mange ture i forhold til stort set alle andre aldersgrupper, jf. figur Herefter

26 26. Cykling i Danmark - hvor står vi? falder antallet af ture ganske jævnt, dog med en negativ afvigelse for teenagerne (16-20 år). Tendensen er generelt den samme, men dog mindre klar, når man ser på transportarbejdet i figur Her viser det sig, at det faktisk er folk i den typiske studiealder (21-29 år), der cykler flest kilometer, efterfulgt af de helt unge. Dog er folk i den typiske arbejdsalder (30-60 år) også pænt med. De ældre over 60 år cykler mindst, også målt på kilometer. Årsagerne til, at ældre i mindre grad bruger cyklen, kan ikke udledes af graferne. En del af forklaringen kan ligge i, at det daglige transportbehov må formodes at dale, når man forlader arbejdsmarkedet. Figur 1.19 Udviklingen af antal cyklede kilometer i perioden fordelt på alder (km/dag/person) 2,8 2,5 2,3 2,0 1,8 1,5 1,3 1,0 0,8 0, år år år år år år år år 0, Kilde: Transportvaneundersøgelsen Ser man på udviklingen i transportarbejdet over tid for de forskellige aldersgrupper, er der en negativ tendens for både skolebørn (10-15 år) og de unge i gymnasiealderen (16-20 år), jf. figur Der ses en positiv udvikling for de årige, hvilket viser en god tendens for fremtidens ældre. Det bør imidlertid generelt noteres, at udviklingstallene er behæftet med en vis usikkerhed, da antallet af respondenter i hver alderskategori er forholdsvis lavt.

27 Cyklisternes alder og køn Betydning af køn Figur 1.20 viser, at forskellen på omfanget af henholdsvis mænds og kvinders cykling er forholdsvis begrænset. Der er således stort set ligestilling på cykelfronten. Figur 1.20 Cyklede kilometer per dag fordelt på køn 1,6 1,4 Cykelkm/dag(person 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mand Kvinde Kilde: Transportvaneundersøgelsen Der er imidlertid forskel på kønnenes cykelvaner, idet mænd cykler lidt flere kilometer end kvinder, mens kvinder cykler flere men kortere ture.

28 28. Cykling i Danmark - hvor står vi? 7. Cykeltrafikken i et europæisk perspektiv Nedenfor ses en byopgørelse over cykelandelen i 13 udvalgte europæiske byer, jf. figur Både København og Odense klarer sig godt og overgås kun af den hollandske by Leiden. Figur 1.21 Cykelandelen for alle turformål i udvalgte europæiske byer (ture i pct.) Kilde: epomm.eu 2011 København ligger i sammenligningen på en andenplads og overgås af den hollandske by Leiden, der har en cykelandel på 33 pct. Ikke overraskende har både hollandske og danske byer høje cykelandele. Odense ligger på en tredjeplads med 27 pct., mens eksempelvis Amsterdam med en cykelandel på 22 pct. ligger på sjettepladsen. Byerne er et bredt udvalg af større byer i Europa og er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for landenes gennemsnitlige cykelandele. Cykeltrafikkens andel af det samlede persontransportarbejde i Holland var 7 pct. (2007) 7. Det er næsten dobbelt så højt som cykelandelen i Danmark på 4 pct., jf. figur 1.7 hhv Kigger man rundt i Europa, er det interessant, hvor stor forskel der er på forskellige byer i samme land. Eksempelvis de svenske byer, hvor Malmø ligger højt med en cykelandel på 23 pct., og Stockholm ligger lavt med en cykelandel på 1 pct. 7 Fietsberaad factsheet Importance of cycling in the Netherlands (2009), jf. sheet+1+-+importance+of+cycling+in+the+netherlands

29 Cykeltrafikken i et europæisk perspektiv 29. Tilsvarende har den belgiske by Antwerpen en relativ høj cykelandel på 23 pct., hvorimod Bruxelles har en cykelandel på 2 pct. Byer som London og Paris har begge en lav cykelandel på hver 2 pct. Udover sammenligningen ovenfor er det værd at nævne, at Danmark i juni 2013 kom ind på en delt førsteplads (sammen med Holland) på Det Europæiske Cyklistforbunds nye cykelbarometer 8. Placeringerne fordeles på baggrund af en samlet score på en række parametre herunder sikkerhed, cykelturisme mv., og ikke alene ud fra de undersøgte landes cykelandel. Der er således tale om et helhedsorienteret perspektiv på cykling og cykelforhold, jf. boks 1.5. Boks 1.5 Det europæiske cyklistforbunds cykelbarometers fem dimensioner 1. kriterium: Cykling som hovedtransportmiddel (andel af befolkningen): 2. kriterium: Indeks cykelsikkerhed (antal dræbte cyklister/antal cyklister): 8 The European Cyclists Federation (ECF) ECF Cycling Barometer (offentliggjort 4. juni 2013). Flere detaljer om cykelbarometret kan findes på

30 30. Cykling i Danmark - hvor står vi? 3. kriterium: Cykelturisme (antal cykelturistture i befolkningen): 4. kriterium: Cykelmarkedet (solgte cykler pr indbyggere): 5. kriterium: Cykelfortalerskab (antal medlemmer af cyklistorganisationer pr. 1 mio. indbyggere): Kilde: European Cyklists Federation (ECF): ECF Cycling Barometer Technical Document (2013).

Cykling i Danmark - hvor står vi?

Cykling i Danmark - hvor står vi? Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere