Vesthimmerland rundt. til steder og historier.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vesthimmerland rundt. til steder og historier. www.vesthimmerlandsmuseum.dk"

Transkript

1 Vesthimmerland rundt KØR SELV - GUIDE til steder og historier

2 På opdagelse i Vesthimmerland Den sydlige del af Vesthimmerland Vi er glade for at kunne præsentere en opdateret og udvidet guide med adgang til endnu flere oplevelser med kulturarven og den smukke, alsidige vesthimmerlandske natur. Guiden præsenterer et udvalg af spændende, kulturhistoriske seværdigheder i Vesthimmerland, herunder nogle af de steder og historier, der ligger afsides fra turismens alfarveje. Den er delt op i en sydlig og en nordlig del af Vesthimmerland. Vi anbefaler at lægge vejen forbi Vesthimmerlands Museum, hvor man bl.a. kan se vores faste udstilling om års kulturhistorie fra istid til nutid. Her findes en række sjældne og imponerende arkæologiske fund, bl.a. Skandinaviens ældste stenaldermand, rige rav- og bronzefund, velbevarede fund fra den befæstede jernalderlandsby Borremose og en.00 år gammel troldmandstaske samt en udstilling om det ca..00 år gamle Gundestrupkar, et offerkar af sølv fra jernalderen fundet i Rævemosen, nær Aars. Louns Kirke og vikingehavn På den naturskønne halvø Louns ligger den seværdige Louns Kirke med dejlig udsigt over Louns Sø. Kirken er opført i munkesten og kampesten. Dens oprindelse går tilbage til middelalderen, måske omkring år 300. Nye undersøgelser har vist, at Louns Sø i vikingetiden har fungeret som naturhavn, der tilbød god beskyttelse mod de fremherskende vestlige vinde. På strandbredden ved søen foregik en livlig handel med varer fra nær og fjern. GPS-punkter:. -.0 I udstillingen om Vesthimmerlands nyere historie fortælles om flere generationers genstande samt erindringer og myter fra forfatteren og nobelpristageren Johannes V. Jensens hjemegn. I museumsbygningen kan vort nye informationscenter for kulturarv også besøges. Kulturarvstjenesten Vesthimmerland er et helt nyt tiltag startet op i februar 03. Vesthimmerlands Museum ønsker rigtig god tur! Alstrup - en skovbygd i Vesthimmerland Landsbyen Alstrup ligger i et smukt skovbakkelandskab, der rejser sig meter over Limfjorden. Det bakkede landskab med den lette og sandede jord bød kun på begrænsede muligheder til agerbrug. Skovbygder er kendetegnet ved husdyrbrug, frugtavl og skovprodukter som det væsentlige livsgrundlag. Det kuperede terræn har betinget at gårdene ligger spredt i grænseområdet mellem skovbakkelandet og strandengene. Der er bevaret enkelte bygninger med bindingsværk og stråtag. Alstrup hørte under Herregården Hessel, der i dag er indrettet til museum. (læs mere på GPS-punkter:.3 -.0

3 3 Kulturmiljø Hvalpsund Hvalpsund by er opstået af de 3 tre småbyer Hole, Illerisøre og Hvalpsund-færgested. I dag har byen og sommerhusområdet ved Strandvejen bredt sig op over skrænten. Hvalpsund er kendt som trafikalt knudepunkt fra omkring 00-tallet og fiskeriby fra begyndelsen af 00-tallet. Færgefarten, færgekroen og senere jernbanen har i høj grad præget Hvalpsund gennem tiderne. I modtog kromanden på Hvalpsund Færgekro en kongelig bevilling til at drive færgefarten og kroen. I dag sikres overfarten ved en moderne færge, indsat i 00. Det gamle havnemiljø med bygninger fra fiskeriets storhedstid kan stadig opleves. Færgekroen er moderniseret og udbygget. Langs Strandvejen ligger det gamle sommerhusområde med små huse i et særligt kulturmiljø. Disse sommerhuse er overvejende opført i perioden fra til midt i 0 erne. GPS-Punkter:. -. Vesterbølle - historisk landsbymiljø I Vesterbølle findes et af de bedst bevarede historiske landsbymiljøer i Vesthimmerland. Når man kommer sydfra, ligger landsbyen smukt tilpasset landskabet mellem ådalen og det kuperede landskab mod nord. Landsbyen hørte under Lerkenfeld Gods. Gårdene forblev også efter landboreformerne i slutningen af 00-tallet samlet i byen. En tur gennem landsbyen fører forbi missionshuset og kirken, der vidner om byens tidligere opdeling i grundtvigianere og indre mission med hver sin købmand, skole og forsamlingssted. Vest for byen markerer gamle diger byens fælles overdrev. GPS-punkter: Dobbeltjættestuen ved Ettrup Jættestuer er gravanlæg bygget af meget store sten dækket af en jordhøj. De blev bygget i bondestenalderens første tid ( f.kr.), i den periode som kaldes Tragtbægerkulturen. En jættestue består normalt af ét kammer, hvorfra der går en lang gang til højens yderside, men på Sjælland og i Himmerland kendes en særlig variant med to jættestuekamre under samme høj. Ettrupjættestuen, som blev udgravet i 3, er et fint eksempel på en himmerlandsk dobbeltjættestue. Højden i gange og kamre er ca., m, så hvis man er villig til at kravle, kan man ved selvsyn udforske anlægget. Inde i mørket kan man beundre bygmestrenes store tekniske kunnen og undersøge den nøje gennemtænkte konstruktion, hvor eksempelvis mellemrummene mellem de store bæresten er udfyldt med tørmursfliser flade sandsten lagt lag på lag. Fjelsø Jættestuen ved Ettrup finder du ved at køre ad en øde grusvej over Ettrup Bro. Informationsskilte på stedet. Tag lommelygte med og kig ind i jættestuens to kamre. GPS-Punkter:. -.0 Hustomter fra jernalderen ved Østerbølle Syv hustomter med sammensunkne jordvolde omkring en åben plads i heden. Landsbyen er fra tiden omkring år 0 og bestod formentlig af ni gårde, hver med et langhus. I tre tilfælde lå der desuden et lille udhus syd for hovedhuset. Gårdene havde græstørvopbyggede ydervægge og lå rundt om et større ubebygget område, en forte. Landsbyen dækkede et areal på næsten m. I ældre jernalder var det almindeligt, at landsbyer blev forladt og flyttet til en ny placering. Tre nedpløjede hovedbygninger blev udgravet i 30 erne. Her fandt man ildsteder, kværnsten, mortersten, efterladte lerkar med madvarer i form af korn og frø, en ten af træ, samt en kniv og et par økser af jern. Nogle af lerkarrene var nedsat som ofre under ildstederne. Informationsskilte på stedet. GPS-punkter:.03 -.

4 Lerkenfeld Gods Herregården Lerkenfeld kendes fra 00-tallet. Den nuværende hovedbygning, der formentlig er opført midt i 00-tallet, ligger på et stort voldsted, omgivet af delvis bevarede voldgrave. Den består af en lang, smal hovedfløj med to udbygninger mod syd og trappetårn samt to lavere sidefløje mod nord. Vestfløjen rummer rester af et tidligere fritliggende kapel, østfløjen rummer festsalen og indeholder dele af en gammel ringmur. Gården har siden været i slægten Kjeldsens eje. Ikke offentlig adgang. GPS-punkter: Forfatterbyen Farsø Farsø var føde- og barndomsby for Johannes V. Jensen (3-0) og søsteren Thit Jensen (- ). Johannes V. Jensen skabte betydningsfulde hovedværker i dansk litteratur r og fik i tildelt nobelprisen for sit forfatterskab. Med Himmerlandshistorier satte han et litterært mindesmærke over det nøjsomme liv på egnen. Siden har man kunnet besøge Johannes V. Jensen Museet i Farsø, og i april 0 åbnede en ny udstilling i en tilbygning af museet med genstande fra forfatterens arbejdsværelse. Thit Jensen udgav en række romaner og markerede sig med et livslangt engagement som kvindeforkæmper. Læs mere på GPS-punkter: Myrhøj Ved Myrhøj kan man se et af de mest særegne monumenter fra bronzealderen (00-00 f.kr.); fra en gravhøj udløber en m lang række af stående sten. Denne kombination af gravhøj og stenrække er sjælden i Danmark, og vi kender ikke betydningen. Men da himmellegemerne spillede en stor rolle i bronzealderens religion, kan stenrækkens placering i forhold til gravhøjen måske være knyttet til solens eller månens stilling på en bestemt dag. Midt i stenrækken foretog man i ældre romersk jernalder (0-0 e.kr.) en begravelse i en stensat kiste. Placeringen netop her var ikke tilfældig, for i oldtiden begravede man ofte sine døde i eller ved ældre gravhøje og kultiske anlæg. Ved arkæologiske udgravninger fremkom tilmed en lille bebyggelse på tre huse fra den yngste del af stenalderen, også kaldet dolktiden, (00-00 f.kr.) Gulvlagene i husene indeholdt mange fund, hvoraf flere vidnede om kontakt til den europæiske klokkebægerkultur. Det er et af Nordjyllands vigtigste fund fra perioden. Lokaliteten er blandt de 00 mest betydningsfulde fortidsminder i Danmark. Informationsskilte på stedet. GPS-punkter: Oldtidslandskabet Hverrestrup Bakker Det fredede område udgør en del af en langstrakt bakke, en såkaldt randmoræne. På de højeste steder af bakkekammen findes ca. 0 gravhøje på en 3- km lang strækning. De fleste er små og fra stenalderen, men der er også store iøjnefaldende høje, som sandsynligvis er fra bronzealderen. I områdets vestlige del ses gamle vejspor. Syd for bakken, i en lille mose, er der fundet bæltesmykker, spiral-armringe, halsring, armbånd og smykkenåle fra bronzealderen formodentlig offergaver til guderne. Ca. 30 ha af bakkekammen blev fredet i 3 for at sikre det smukke lyngklædte landskab og dets forhistoriske værdier mod bebyggelse, skovrejsning mv., men også for at sikre en offentlig adgang til værdierne. GPS-punkter:

5 Ertebølle Ved Ertebølle ligger den berømte menneskeskabte skaldynge fra slutningen af jægerstenalderen. Her foretog man i 0 erne arkæologiske udgravninger for at opnå viden om de dynger af østersskaller, man kunne finde langs kysterne. På baggrund af udgravningerne kunne man nu beskrive og definere en ny stenalderkultur, der blev opkaldt efter stedet: Ertebøllekulturen. Ertebøllekulturen (00-30 f.kr.) var en udpræget kystkultur, hvis primære ernæringskilde var fisk og havpattedyr. Indlandets tætte skov blev dog i høj grad også udnyttet til fangst af de mange dyr, der levede her. Vandstanden var højere end i dag. Det betød bl.a., at Limfjorden var et øhav, ikke en fjord som i dag. Sammen med et varmere klima og et mere salt hav gav det et rigt og varieret dyreliv langs kysterne og i havet. Ernæringsgrundlaget for ertebøllefolket var dermed stabilt og varieret året rundt. Befolkningstallet steg og territorierne blev mindre. Ertebøllefolket var den sidste kultur af jægere og samlere i det danske område. Ertebølle-køkkenmøddingen blev skabt over en periode på omkring 000 år og er således -000 år gammel. Den ligger langs den gamle kystlinje, og herfra jagede datidens mennesker i skoven og samlede spiselige bær, nødder og planter. På havet både jagede og fiskede man og samlede østers og andre skaldyr. Skallerne fra de indsamlede østers dannede den store køkkenmødding, der blev op til 0 m lang, 0 m bred og op til m dyb. Her flåede og slagtede de deres bytte, lavede mad over åbne ildsteder og tilvirkede deres redskaber af flint, ben og tak fra deres byttedyr. Fiskeriet og havjagten var det vigtigste ernæringsgrundlag. Ved hjælp af lystre, ruser og fiskegærder fangede man fisk i de lave, kystnære vande. På de åbne, dybere vande fangede man f.eks. torsk med line og krog og nedlagde større dyr som sæler og småhvaler fra stammebåde eller på øer, hvor sælerne lå og solede sig. Hertil brugte man harpuner og spidsvåben. Også fuglelivet var rigt ved kysterne, og fugleknogler fortæller om deres vigtighed for menneskene. Formentligt pga. deres fjer og dun. Indlandsjagten var dog også væsentlig. Her skød man med bue og pil de store køddyr som kronhjort, rådyr og vildsvin, mens andre dyr blev skudt eller fanget for pelsens skyld. På Stenaldercentret i Ertebølle kan du få mere viden om Ertebøllekulturen og om Ertebøllekøkkenmøddingen. GPS-punkter:.0 -.

6 Testrup Kirke og hospital Testrupgaard hørte under bispedømmet i Viborg. I 3 besluttede bispen at udskifte stedets kirke fra 00-tallet med en ny og større kirke. Den blev indviet i 3 samtidig med en tilstødende hospitalsbygning. Kirken og hospitalet lå ved en af nordens mest betydningsfulde pilgrimsveje, der førte til de store valfartssteder i Jerusalem, Rom eller Santiago De Compostella i Nordspanien. Der har ikke været et egentlig kloster på stedet, men der opholdt sig munke, formentlig fra Viborg, og tog sig af de syge på hospitalet. Alligevel blev stedet kendt under navnet Testrup Kloster. Rester af den gamle hospitalsbygning og bispebolig kan ses henholdsvis ved kirken og bagved de nuværende avlsbygninger. Gården er i privateje. GPS-punkter:.3 -. Danmarks Cykelmuseum 3 I åbnede den tidligere mejeribestyrer, Peter Andersen, cykelfabrikken Jyden i Aalestrup. Fabrikken eksisterede frem til 0. I lod Peter Andersen opføre en stor og imponerende direktørvilla i fabrikkens baghave. Villaen er tegnet i Bedre Byggeskik med en harmonisk facadeopdeling, smukke vinduespartier og en herregårdsværdig terrasse med udsigt over en parklignende have. I måtte cykelfabrikken indgive konkurs, og villaen blev herefter bl.a. anvendt til lægepraksis og alderdomshjem. Peter Andersens store direktørvilla i Aalestrup huser i dag Danmarks Cykelmuseum. Danmarks Cykelmuseum flyttede i ind i bygningerne. Her udstilles cykler og knallerter fra både cykelfabrikken i Aalestrup og andre cykelfabrikker. Man finder bl.a. en af de ældste knallerter fra 03, Væltepeteren og Dronning Ingrid og Kong Frederik d. s cykler. (læs mere på GPS-punkter: Stationsbyarkitektur Aars I stationsbyer var toetagers bygninger med tilknytning til et torv eller gadekryds ofte udstyret med et afskåret hjørne, hvorfra der var adgang til forretningslokaler i stueplan. Hjørnet blev som regel i toppen afsluttet af en tårnlignende konstruktion med tagrytter og spir. Denne karakteristiske arkitektur ses på apotekerbygningen i Aars. Huset blev på initiativ af læge Stefan Stefansson i 0 indrettet til apotek. Bygningen fremstår stort set i det oprindelige, bygningsmæssige koncept. På trods af sin ringe størrelse har den en markant funktion i bybilledet. Den danner sammen med nabobygningerne på Himmerlandsgade en arkitektonisk helhed, hvor nuanceforskellene i bygningshøjde og tagkonstruktion samt facadeopdeling og udsmykning giver byen sit karakteristiske stationsbypræg. Himmerlandsgaden følger sit oprindelige forløb som landevej og snor sig gennem nutidens livlige handelsby. Stationsbyen Aars begyndte at vokse frem i slutningen af 00-tallet med byhuse, andelsmejeri, lystanlæg, kro, telegrafstation, landbrugsskole i øst og jernbane, station og hotel i vest. Bydelene voksede hurtigt sammen, hvorefter udvidelsen fortsatte med nye boligområder på begge sider af Himmerlandsgaden. Den gamle middelalderkirke måtte bygges om for at kunne rumme de mange nye sognebørn. GSP-Punkter:

7 Jernalderfæstning i Borremosen Mosefæstningen blev anlagt omkring f.kr. på en lille lav holm ude i mosens aller- le sydligste hjørne. Her gravede beboerne erne en 0 meter lang, fire meter bred og halvanden meter dyb vandførende voldgrav med skrå sider og flad bund. I bunden stak man tusindvis af korte, tilspidsede og tætstående egepinde som hindring. På holmsiden blev bygget en vold. Fra det faste land mod syd anlagde man en stenbrolagt vej langt ind på holmens område. Inden for voldene opførtes en landsby formentlig bestående af op til - samtidige gårde. Befæstningen afspejler sandsynligvis et samfund i langvarig krise. Omkring 0 f.kr. blev bopladsen forladt, resterne systematisk ødelagt og voldgraven udjævnet. 0-0 år senere ses en voldsom opblomstring i bebyggelsen i det vestlige Himmerland, især omkring Aars ufredsårene var ovre. Se udstilling på Vesthimmerlands Museum og oplev den digitale dramafortælling»sveberne kommer«gps-punkter:. -.3 Rævemosen Findestedet for det verdenskendte Gundestrupkar, som er lavet af hele ni kilo rent sølv og har en omkreds på over to meter. Karret er lavet af særdeles dygtige kunsthåndværkere og består af 3 plader, der viser mytiske ansigts-, dyre- og menneskemotiver fra den keltiske og formentligt også thrakiske verden. Den smukkeste plade er bundpladen, der viser slutningen på en tyrekamp med en smukt udformet døende tyr. Tyren blev betragtet som helligt dyr i den keltiske kultur. Karret er ganske enestående i den europæiske oldtidskunst, og forskere fra hele Europa har diskuteret dets tolkning. Man er stadig i dag meget uenige om, hvor gammelt det er, hvor det kommer fra, og hvad figurerne på det viser. Man hælder dog mest mod, at det er fremstillet omkring år 00 f.kr. i grænseområdet ved det nuværende Bulgarien og Rumænien. Karret blev fundet i ved tørvegravning, og en mindesten i mosen markerer fundstedet. Lokaliteten er blandt de 00 mest betydningsfulde fortidsminder i Danmark. Se udstilling på Vesthimmerlands Museum. GPS-punkter: Den nordlige del af Vesthimmerland Jættestue ved Giver Jættestuen ved Giver er opført i yngre stenalder for omkring 000 år siden. Den blev første gang undersøgt i 0 af Nationalmuseet. I gravkammeret fandt man en flintdolk. I 00 blev anlægget restaureret af Kulturarvsstyrelsen, hvor arkæologerne sikrede det me- get intakte gravkammer med brolagt gulv og fine murværker mellem de store vægsten. Formentlig ved slutningen af bondestenalderen blev jættestuen bygget om ved, at man fjernede de yderste sten ved indgangen og opførte en stenvold omkring gravhøjen. Fra parkeringen ved vejen er der 0 minutters gang til anlægget. Husk lommelygte! GPS-punkter:.3 -. Vegger - en typisk stationsby Efter etableringen af jernbanen fra Hobro til Løgstør i 3, Nibe til Aars i og Aars til Hvalpsund i 0 opstod en lang række stationsbyer langs de nye banestrækninger. Byerne blev hurtigt til centre for håndværk og handel med ba- geri, smedje, manufaktur, købmands-, foderstof- og tømmerhandel, andelsmejeri og hotel. Med byudviklingen kom el-forsyning, uddannelsesmuligheder og et borgerskab, der skabte et aktivt foreningsliv og indrettede forsamlingshuse samt mødesteder. Vegger var en af de nye byer i Vesthimmerland, hvor stationen var første bygning på stedet. GPS-punkter:. -.

8 Koppesmølle Andelsmejeri Nuværende bygning er fra 3. 3 Det første mejeri blev bygget 300 meter længere mod øst i dalen ved Koppes Mølledam, en opdæmning af Vidkær Å, og indviet i. I 30 var der ved at blive for lidt plads til at kunne øge produktionen. Da man ikke kunne udvide ved åen, opførtes den nuværende bygning oppe på bakken. En dampmaskine leverede kraft og varme. Nationaløkonomisk var andelsmejerierne sammen med andelssvineslagterierne en vigtig eksportfaktor gennem hele 00-tallet. Det første danske andelsmejeri blev bygget i, og i var der allerede 0 andelsmejerier i landet. I 0 var tallet steget til.3. Koppesmølle Andelsmejeri indstillede produktionen i 0, og bygningerne blev solgt. I dag hører denne eksemplariske mejeribygning til blandt de syv fredede bygninger i Vesthimmerland. Bygningen er i privat eje og må kun beses fra vejen. GPS-punkter: Gundersted Hovedgaard og udstykning Fra middelalderen kendes Gunderstedgaard som voldsted. Resterne af voldgraven er bevaret syd for hovedbygningen. I anden halvdel af 00-tallet bestod byen Gundersted kun af hovedgaarden, kirken og en landsbyskole. Udstykninger og opførelsen af statshusmandsbrug nord for gården førte til opståen af byen med købmandshandel, bageri m.v. og opførelse af nye skolebygninger senest ved slutningen af besættelsestiden. De gamle statshusmandsbrug ligger som perler på snor, og kun nogle få har bevaret deres oprindelige udseende. GPS-punkter: Himmerlandske Heder og Skarpsallingkarret De Himmerlandske Heder er rester af et stort hedeområde, der indtil 00-tallet strakte sig fra Limfjorden til Rold Skov. I anden halvdel af 00-tallet begyndte den systematiske opdyrkning af heden, og store dele af Vesthimmerland blev efterhånden taget under plov. Hvor oldtidsminder før har ligget uberørt hen i årtusinder, førte hedeopdyrkning og anlæggelse af såvel jernbane og som landeveje til deres systematiske ødelæggelse. Ved nedbrydning af et stenkammer i en gravhøj syd for Skarpsalling i fandt man et af de fineste eksempler på keramisk formgivning og dekoration, som vi kender fra stenalderen i Danmark. Lerkarret blev skabt omkring 300 f.kr. og brugt ved begravelsesritualer. Skarpsallingkarret er anvendt som motiv på 0-kronesedlerne. GPS-punkter:. -.3 Skarp Salling Kirke Kirken er en usædvanlig stor romansk kvaderstenskirke bestående af apsis, kor og treskibet langhus. Blandt bygningsstenene findes adskillige skulpterede menneskehoveder, løver, drager og geometriske ornamenter, deriblandt en sten med perlestav, der er velkendt fra domkirkerne i Viborg og Ribe. Dens nærmeste slægtninge blandt landsbykirkerne er to noget ældre frådstenskirker i Tamdrup og Starup, henholdsvis i Midtog Sønderjylland. Bygningen er oprindelig fra ca. 0, men står efter en restaurering ved H.B. Storck i og 0- stort set som hans værk, eftersom alt undtagen arkadepillerne blev fuldstændigt ombygget. Fra kirken er der en dejlig udsigt over Nørrekær Enge, en forhenværende fjordbugt, der bliver drænet af en pumpestation fra. GPS-punkter:. -.30

9 Vindblæs Mølle Vindblæs Mølle ligger udenfor Vindblæs by og ca. km sydøst for Løgstør på et af Himmerlands højeste punkter. Møllen er af hollændertype og var i brug fra 3 til. Det er den eneste bevarede vindmølle af denne type i Vesthimmerland. Med vindens kraft og møllefolkenes slid har Vindblæs Mølle malet korn i næsten et helt århundrede. Da den gik ud af drift i, fik møllen desværre lov til at gå i forfald, og til sidst stod kun en ruin beklædt med stålplader. I midten af 0 erne kontaktede en kreds af lokale borgere derfor ejeren, som forærede møllen til Vindblæs by. Foreningen Møllens Venner restaurerede møllen og førte den udvendige del tilbage til møllens oprindelige udseende fra 3. Møllens indre del med kværne, aksler og tandhjul fremstår intakt fra brugsperioden. I 0 blev Møllen overdraget til Møllens Venner som fortsat ejer, passer og plejer denne vesthimmerlandske seværdighed. GPS-Punkter:..3 Ranum Statsseminarium Byen Ranum ligger på kanten af et frugtbart morænelandskab og er vokset op som oplandsby omkring Ranum Statsseminarium fra. Ranum Statsseminarium fungerede i perioden til. Fra til 0 blev bygningerne brugt til HF, VUC og pædagoguddannelser. I dag bruges bygningerne af Ranum Efterskole. Således har Ranum været hjemsted for læring og uddannelse gennem år. På pladsen foran seminariebygningen blev i 0 opstillet en buste af Ludvig Christian Müller, der var seminariets første forstander (-). Han havde været elev hos N.F.S. Grundtvig og beskrives som en inspirerende personlighed. De nuværende bygninger er opført af kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness i 30 erne. Packness har også tegnet stationsbygningen til Farsø-Hvalpsund banen. GPS-Punkter:.30.3 Ting- og Arresthuset Det smukke Ting- og Arresthus i Løgstør ligger centralt i byen og er en del af det historiske købstadsmiljø. Huset er opført i som ting- og arresthus for Løgstør Birk, Aars og Slet Herreders landjurisdiktion. Bygningen udstråler autoritet og myndighed. De seneste dk årtier fungerede den som politistation, men blev i 0 nedlagt og sat til salg. Det forhenværende Ting- og Arresthus udgør et sammenhængende kulturhistorisk anlæg af høj bevaringsværdi sammen med nabobygningen, dommergården fra 3, og den lille park foran med monumenterne. I Løgstør er der også mulighed for at besøge Limfjordsmuseet, der ligger smukt i den gamle Kanalfogedbolig ved Frederik VII s kanal. Museet beskæftiger sig med Limfjordens maritime kulturhistorie. (læs mere på GPS-Punkter:. -. Aggersborg Voldanlæg, der oprindelig var det største af de fem kendte ringborge fra vikingetiden. Anlagt omkring 0 under Harald Blåtand. Borgen har en diameter på ikke mindre end 0 meter. Inden for voldene var der huse, der rummede værksteder og boliger. Anlægget har en udsøgt 0 strategisk placering og tillod en kontrol af søtrafikken mellem det østlige og det vestlige Limfjordsland og landtransporten mellem områderne nord og syd for fjorden. Borgvolden, der ses i dag, er genskabt i. Ned mod fjorden ligger den gamle herregård Aggersborggaard, der vidner om, at der har ligget en kongsgård på stedet siden middelalderen. En informationstavle og udstillingsbygning på stedet fortæller uddybende om dette enestående anlæg. GPS-punkter:

10 Vitskøl Kloster Vitskøl Kloster blev oprettet i af munke fra Cistercienserordenen fra Esrom Kloster. Cistercienserordenen opstod i Frankrig omkring år 00. Munkene drev landbrug, fiskeri og møllebrug, hvilket gjorde dem selvforsynende. Foruden de egentlige munke havde klostrene en del lægbrødre, der tog sig af det grovere arbejde. Cistercienserne levede efter strenge regler, hvor døgnets timer var fordelt mellem bønner og arbejde. Livet i kyskhed, lydighed og fattigdom betød dog samtidig en ganske tryg tilværelse inden for klostrets mure. På latin kaldte munkene fra Vitskøl deres kloster Vitae Schola: Livets Skole. Efter Reformationen i 3 blev klosteret omdannet til herregård, der fra 3 fik navnet Bjørnsholm. Ruinen af klosterkirken imponerer i størrelse og er en forfinet teglstensarkitektur. I dag er Vitskøl Klosters bygninger og landbrug fondsejet og bruges af TAMU, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, til uddannelsesforløb med henblik på at give erhvervsrettede kompetencer. GPS-punkter: Rundt om Vilsted Sø Der er udført betydelige arkæologiske undersøgelser langs søens bredder, der viser at stenalderfolket i høj grad har udnyttet den daværende fjord. Det er også i Vilsted Sø (Søndersø), at man har fundet to smukke sværd fra vikingetiden. I 00-tallet begyndte lodsejerne på afvandingen af søerne. I blev Nørre Mølle ved Bjørnsholm nedlagt og vandløbet uddybet. Afvandingen skete i flere omgange. I var Sønder Sø ( ha) helt udtørret, og Vilsted Sø svundet ind fra ha til ha. I - uddybes og reguleres Bjørnsholm Å yderligere, og Vilsted Sø blev totalt afvandet. Undervejs var også åens forløb ændret flere gange med parallelkanaler, udretninger mv., så det oprindelige løb forsvandt. Området var dermed ændret fra søog englandskab til nutidens landbrugsland. I 0 begyndte et genopretningsprojekt, der har ført til genskabelsen af søen og udtalte ønsker om at skabe et unikt rekreativt natur- og kulturlandskab rundt om søen. Landsbyen Vilsted har rødder tilbage i middelalderen. Syd for byen lå ved søens bred i middelalderen en borg, som så vidt vides i 0 blev overtaget af Margrethe I og nedrevet. Der er spor af borgbanke, gravsænkning og volde i terrænet, men det er usikkert, om alle synlige spor stammer fra borgen eller eventuelt fra senere bebyggelse. Arealet er fredet og henligger græsklædt. Mens kirken i Vilsted går tilbage til 00-tallet, er kirkerne i Ranum og Overlade opført i henholdsvis 0 og. Dette vidner således om den store økonomiske fremgang i Vesthimmerland omkring år 00, også i byer som Vilsted og Overlade, der lå afsides fra byvæksten langs med jernbanenettet. GPS-punkter:.0 -.

11 Per Kirkeby og Aars Per Kirkeby (født 3) er uddannet geolog, men kendt som en af vor tids store internationale billedkunstnere med en mangeårig virksomhed indenfor grafik, film, digtning, scenografi, skulptur og arkitektur. Per Kirkeby blev professor ved Kunstakademiet i Karlsruhe i. Hans tilknytning til Aars fulgte to år efter, hvor han fik sin første udsmykningsopgave, et stort oliemaleri på det lokale gymnasium. Siden er sammesteds fulgt en række opgaver i form af skulpturer i tegl og bronze samt et haveanlæg med et astronomisk observatorium. Disse værker r kan ses på Vesthimmerlands Gymnasium, der er nabo til museet. På Kimbrertorvet indviedes i en 3 meter lang murstensskulptur. Vesthimmerlands Museums tilbygning stod færdig i. Sidst har Per Kirkeby tegnet Vesthimmerlands Musikhus, der blev indviet i 00. Tilbygningen til Vesthimmerlands Museum associerer i sin form med Thors hammer fra den nordiske mytologi. Grundplanen er udformet som et T eller en Thorshammer. I Per Kirkebys værker er der altid indbygget en særlig fornemmelse for vor kulturarv, en arv hvor han ofte henter inspiration i både nordisk og græsk mytologi. I forbindelse med tilbygningen har Per Kirkeby udtalt, at han ikke ønsker at skabe en bygning, som kunne have ligget hvor som helst. Hans fokus har været at skabe en bygning, som er en videreførelse af stedets ånd og med respekt for den lokale historie. Kulturarvstjenesten Kulturarvstjenesten er et helt nyt tiltag på Vesthimmerlands Museum og den første mobile borgerservice for kulturarv i hele Danmark. Kulturarvstjenesten rykker ud til byer og landsbyer i hele kommunen og søger dialogen med borgere i alle aldre. Med kulturarven som omdrejningspunkt og borgerne som samarbejdspartnere vil Kulturarvstjenesten finde frem til de gode fortællinger fra det historiske og forhistoriske Vesthimmerland. Det foregår i et tæt samarbejde med de lokalhistoriske arkiver og foreninger i Vesthimmerland. Der vil blive arrangeret byture og omvisninger i byerne i Vesthimmerland. Se Kulturarvstjenestens hjemmeside for nærmere informationer og tidspunkter ( I museumsbygningen på Søndergade finder du det nye informationscenter for kulturarv, hvor du kan komme i kontakt med museets kulturarvsvejledere i centrets åbningstid. Kontakt er også mulig gennem de sociale medier Facebook, Twitter og Skype.

12 Syd Louns Kirke og vikingehavn Skovbygden Alstrup 0 3 Kulturmiljø Hvalpsund Vesterbølle historisk landsbymiljø Dobbeltjættestue ved Ettrup Hustomter ved Østerbølle Lerkenfeld Gods Forfatterbyen Farsø 3 Gravhøjen ved Myrhøj 0 Oldtidslandskabet Hverrestrup Bakker Stenaldercenter Ertebølle 3 Testrup Kirke og hospital Danmarks Cykelmuseum Stationsbyarkitektur Aars Jernalderfæstningen i Borremosen Nord Rævemosen fundstedet for Gundestrupkarret Stenaldercenter Ertebølle Jættestue ved Giver Stationsbyen Vegger Vesthimmerlands Museum 3 Koppesmølle Andelsmejeri Gundersted Hovedgaard Himmerlandske Heder og Skarpsallingkarret Skarp Salling Kirke Vindblæs Mølle 0 Ranum Statsseminarium Ting- og Arresthuset i Løgstør Ringborgen Aggersborg Vitskøl Kloster Rundt om Vilsted Sø Fjelsø

13 Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum er et statsanerkendt museum med ansvar for arkæologi og nyere tids kulturhistorie i Vesthimmerland. Museet blev grundlagt i 0. Samlingerne spænder bredt og bliver løbende udviklet med udgangspunkt i Vesthimmerlands kulturarv fra de ældste tider til vore dage. De faste udstillinger præsenteres i moderne rammer og formidles gennem en bred arrangementsflade, der henvender sig til både børn og voksne. Skiftende kunstudstillinger kan derudover ses i salene. Stenaldercenter Ertebølle På Stenaldercenter Ertebølle kan man få mere viden om Ertebøllekulturen og den berømte køkkenmødding, som stenalderens jægere og samlere efterlod sig i den sidste del af ældre stenalder. Det er også muligt at foretage vandreture i det smukke område omkring Stenaldercentret, bl.a. ud til stedet hvor køkkenmøddingen blev udgravet. VESTHIMMERLANDS MUSEUM Aars Bogtryk & Offset Tlf. Vesthimmerlands Museum Søndergade 00 Aars Tlf. 3 mail@vmus.dk Stenaldercenter Ertebølle Gl. Møllevej 0 Farsø Tlf. 3 stenalder@vmus.dk

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7 Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Aars - Skringstrup, 6-7

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Aars - Skringstrup, 6-7 Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Aars - Skringstrup, 6-7 Afstande: Aars - Skringstrup, 29 km Skringstrup - Viborg, 19 km. Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i naturen.

Læs mere

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31

Læs mere

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysumgårde Tre hustomter fra yngre bronzealder/ældre jernalder J.nr. ÅHM 6279 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven

KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven Forløb 11 HISTORIE 4-6 klasse Oldtiden ligger mere end 1000 år tilbage med sten-, bronze- og jernalder. Alligevel kan vi stadig finde spor fra dengang i landskabet

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kongehøjen ved Voldstedlund

Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen set fra sydøst med de to kammeråbninger mellem randstenene Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave vi har i Danmark og er virkelig sit navn

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole

KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole Forløb 10 HISTORIE Billedkunst 4-6 klasse Bondestenalder, Middelalder og Landboreformer kan godt virke lidt fjerne, men lige uden for skoledøren

Læs mere

Husby Hole Grønnestrand

Husby Hole Grønnestrand Medlemmerne af DM-seniorklub Århus var den 19. maj 2008 inviteret på forårsudflugt til Jammerbugten med ophold ved en række spændende lokaliteter undervejs. Dagen startede i regnvejr, men vejret udviklede

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. 391 Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening www.lokalhistorisk-forening-aabyhoj.dk Program for juni 2011 til marts 2012. Mandag den 6. juni kl. 18.30. Bemærk tidspunktet. Byvandring. Den nordvestlige del af

Læs mere

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm. Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Mangehøje ved Grindsted

Mangehøje ved Grindsted Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bonderup Bakker Boplads med stormandsgård i tre faser fra ældre jernalder. J.nr. ÅHM 6332 Marts 2015 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 17 1 Sammenfatning Magleby

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med ti langhuse fra bronzealderen samt en grav fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31

Læs mere

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Løgstør - Aars, 5-7

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Løgstør - Aars, 5-7 Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Løgstør - Aars, 5-7 Afstande: Løgstør - Aars, 26 km Aars - Skringstrup, 29 km Skringstrup - Viborg, 19 km. Limfjorden Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Hobro N - Hadsund Tracé-udgravning med fund domineret af bebyggelsesspor fra bronzealderen og den ældre jernalder J.nr. ÅHM 6316 Februar 2014 Ved

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Så starter turen. Vi var 78, det fylder pænt på gårdspladsen. Men det betød også at vi var nødt til at dele os i to hold.

Så starter turen. Vi var 78, det fylder pænt på gårdspladsen. Men det betød også at vi var nødt til at dele os i to hold. Et andet Kronborg Den 7. juni 2008 var en rigtig sommermorgen. Det var den morgen vi skulle op og se det Kronborg man normalt ikke ser. Vi var der i god tid, så vi slentrede over voldgraven ind gennem

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder

Læs mere

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere