, Ved talangivelser anvendes komma ved decimalangivelse. . Ved talangivelser anvendes punktum til inddeling i tusinder.

Transkript

1 Ordliste Ordlisten er en alfabetisk liste over ord og begreber, som er forsynet med en forklaring til illustration af den mening, hvori de er brugt i»indsatskort for kemikalieuheld«., Ved talangivelser anvendes komma ved decimalangivelse.. Ved talangivelser anvendes punktum til inddeling i tusinder. - Streg (-) betyder enten, at oplysninger er uden betydning i den pågældende sammenhæng, eller at der savnes relevante oplysninger herunder manglende entydighed i det foreliggende materiale. Under Brugermærkning betyder en streg (-), at der ikke er nogen officiel klassificering af det kemiske stof eller produkt. Det skal eventuelt klassificeres efter selvvurderingspligten. Acidose ADR AEGL En tilstand, hvor blodets ph-værdi er mindre end normalt svarende til, at blodet er mere surt end normalt. Accord Europeen Relatif au Transport International des Marchandises Dangereuses par Route (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej). Acute Exposure Guideline Levels. AEGL værdierne har til formål at opstille en påvirkningsgrænse for den almindelige befolkning i forbindelse med et udslip af kemiske stoffer. AEGL værdierne er baseret på studier af alle tilgængelige informationer om stoffet og munder ud i et "Technical Support Document", som redegør for hvilke data der er anvendt i fastlæggelsen af værdierne. Der findes tre niveauer af AEGL, og i indsatskortene er AEGL-2 (30 minutter) og AEGL-3 (30 minutter) medtaget. AEGL-1 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve mærkbare gener eller irritation. Effekterne må ikke være invaliderende og skal være kortvarige og reversible ved endt eksponering. AEGL-2 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve irreversible eller alvorlige længerevarende sundhedspåvirkninger eller reduceret evne til at redde sig selv. 33

2 AEGL-3 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve livstruende sundhedspåvirkninger eller død. Aerosol Akut lungeødem Alkalimetaller Alkoholbestandigt skum Alkoholer Meget fin fordeling af fast stof eller væske, der svæver i luft. Hurtigt udviklende lungeødem (vand i lungerne), hvor patienten meget hurtigt får symptomer fra luftvejene. Betegnelse for hovedgruppe I i det periodiske system indeholdende stofferne lithium, natrium, kalium, rubidium, caesium og francium. Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum. Skum anbefales generelt til dækning af brandfarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden. Alkoholer er en sammenfattende betegnelse for en gruppe organiske, kemiske forbindelser, der indeholder OH-grupper (hydroxy-grupper) kovalent bundet til C-atomer, eksempelvis - Allylalkohol - Bromnitropropandiol - Ethanol - Methanol - Methoxypropanol. Alkylerende Amorf Analgetika Antidoter Antændelsesgrænser Antændelsestemperatur Betegnelse for reaktive, kemiske forbindelser, som reagerer med biologisk vigtige cellebestanddele. Denne gruppe stoffer kan være kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske. Et amorft stof er fast og uformeligt svarende til, at det er uden krystallinsk struktur. Lægemidler der virker smertestillende. Lægemidler og andre præparater med specifik virkning over for kemikalier. Antidot er latin og betyder modgift. Grænser for koncentration af damp eller gas i atmosfærisk luft. Når koncentrationen ligger mellem de to grænser, kan blandingen antændes. Koncentrationen angives som en nedre og en øvre grænse i v/v % ved 20 C. Den temperatur (angivet i C), hvortil stoffet skal opvarmes for at bryde i brand i atmosfærisk luft. 34

3 Anxiolytika Aspiration Baser Basisk reaktion Beskyttelsesdragt Lægemidler der virker angstdæmpende. Indånding eller nedsugning af luft, væsker eller faste stoffer i trachea, bronkier eller lunger svarende til, at kemikaliet er kommet i den gale hals. Baser inddeles i stærke og svage baser. Stærke baser er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. ph i en opløsning af moderat koncentration er mindst 12. Det kan fx være natriumhydroxid. Svage baser er delvist ioniserede i en vandig opløsning. ph i en opløsning af moderat koncentration er mindst 10 og højst 12. Det kan fx være anilin. Baser forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan baser reagere voldsomt og under varmeudvikling med syrer og andre stoffer med sur reaktion, eksempelvis syrechlorider (fx benzoylchlorid). Angives når ph i en vandig opløsning af stoffet er over 9. Se også under Baser. Ved beskyttelsesdragt forstås en stænktæt overtræksdragt af plast eller gummi (Mindst Type 4 efter europæisk standard EN 14605). Brug af beskyttelsesdragt forudsætter, at den er suppleret med handsker, støvler og ansigtsbeskyttelse af materialer, der yder tilsvarende beskyttelse som dragtmaterialet suppleret med åndedrætsværn afhængig af situationen. Beskyttelsesdragt anbefales anvendt til indsats med direkte kontakt med faste og væskeformige stoffer, der udgør en sundhedsfare, men som ikke kræver brug af kemikalieindsatsdragt. Beskyttelsesdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. Blandbarhed BLEVE Stoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 C og et tryk på 101,3 kpa (1 atm). Boiling Liquid Expanding Vapor Explosion. BLEVE er tryksprængning af en lukket beholder, hvori en væske er opvarmet til temperaturer væsentligt over væskens kogepunkt ved normalt atmosfærisk tryk. 35

4 Alle væsker opvarmet til temperaturer væsentligt over deres kogepunkt kan give anledning til tryksprængning af en beholder. En særlig risiko opstår, hvis væsken i beholderen er brandfarlig, da antændelse af de udstrømmende dampe kan resultere i dannelsen af en ildkugle. For stoffer, der opfylder følgende forudsætninger, er risiko for BLEVE angivet på Indsatskortet: Stoffet er brandfarligt, stoffet er en gas ved stuetemperatur (1 atm.) og stoffet transporteres eller opbevares fordråbet eller kølet, flydende. Brand Brandbare Brandfareklasse Brandslukningsmidlerne angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil dog afhænge af brandens størrelse, tilgængelige slukningsmidler samt af, hvad der i øvrigt brænder. Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal vandtåge anvendes. Kemiske stoffer og produkter opfattes som brandbare, når de kan antændes i atmosfærisk luft. Brandfarlige væsker inddeles i 3 brandfareklasser: I - flammepunkt under 21 C II - flammepunkt mindst 21 C og højst 55 C III - flammepunkt over 55 C og under 100 C. Brandfarlig Bronkodilatator Brugermærkning Desuden angives i alle tre klasser med arabertal, om stoffet er blandbart med vand (-2) eller ej (-1). En væske betragtes som blandbar med vand, når væsken er mindst letopløselig i vand svarende til, at én del væske kræver mindre end 10 dele vand for at kunne blandes (> 100 g/l). Generel betegnelse for væsker, som er klassificeret»brandfarlig«i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer - I "Indsatskort for kemikalieuheld" svarende til væsker med flammepunkt på mindst 23 C og højst 60 C. For faste stoffer er der foretaget et fagligt skøn i hvert enkelt tilfælde. Lægemiddel som virker udvidende på bronkierne. Angivelse af et stofs brugermærkning med forkortelse for faresymbol, farebetegnelse og tilhørende risiko- og sikkerhedssætninger som angivet i den officielle klassificering af farlige stoffer. En streg (-) angiver, at der ikke er nogen officiel klassificering af det kemiske stof eller produkt. I så tilfælde skal stoffet eventuelt klassificeres efter selvvurderingspligten. 36

5 Carbonhydrider Cas-nummer Cave c.c. CFC-gas Chlorerede carbonhydrider Dampmassefylde Damptryk Data Dekomponere Organiske forbindelser, der kun indeholder grundstofferne carbon og hydrogen, eksempelvis - Benzen - Cyclohexan - Pentaner - Toluen - Xylener. Et registreringsnummer givet af Chemical abstracts service. Latin for vogt dig for eller undgå. En forkortelse af closed cup. Et af de to principper til bestemmelse af flammepunktet. Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet. Gasser, der udelukkende består af Chlor, Fluor og Carbon, eksempelvis - Dichlordifluormethan - Trichlortrifluorethan. Organiske forbindelser, der indeholder grundstofferne carbon og hydrogen samt chlor, eksempelvis - Chloroform - Dichlorbenzen - 1,2-Dichlorethan - Tetrachlorethan - Trichlorethylen. Angivelse af dampenes relative massefylde i forhold til atmosfærisk luft (luft=1). En dampmassefylde mindre end 1 betyder, at dampene er lettere end luft. Trykket af dampene fra et stof ved 20 C. Et højt damptryk indikerer, at stoffet er flygtigt. Angivelse af blandt andet forskellige fysisk-kemiske og toksikologiske data for stoffet. Hvor ikke andet er angivet, er data opgivet ved en temperatur på 20 C og et tryk på 101,3 kpa (1 atm). Fastsatte værdier (fx Arbejdstilsynets grænseværdier) kan have andre standardbetingelser. At et stof dekomponerer vil sige, at det spaltes eller nedbrydes. 37

6 Dekontaminering Desensibilisering Det umiddelbart farlige niveau Direkte kontakt Diurese Egnede beholdere Eksplosionsfarlig Eksplosionssikret udstyr Eksplosive Ved dekontaminering forstås en omdannelse eller uskadeliggørelse af en forurening med et dekontamineringsmiddel. Ved dekontaminering omdannes eller uskadeliggøres forureningen ved en kemisk reaktion. Metoden anvendes til materiel og personligt beskyttelsesudstyr, der har været i kontakt med forureningen. Typen, koncentrationen og indvirkningstiden af det valgte dekontamineringsmiddel tilpasses den aktuelle forurening og situationen. Se kapitlet om Rensning og dekontaminering. Desensibilisering er dæmpning af et stofs reaktionsevne. Det sker typisk ved tilsætning af et andet stof, eksempelvis vand eller alkohol, for at mindske risikoen for eksplosion. Angivelse af den IDLH-værdi (Immediately Dangerous to Life and Health concentrations), som det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) anvender. IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén. Ved direkte kontakt eller arbejde tæt på et udslip af et kemisk stof kræves brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed. På indsatskortet beskrives under punktet Direkte kontakt det anbefalede beskyttelsesniveau for indsats i området med direkte kontakt ved et spild af et kemisk stof. Området med direkte kontakt defineres af indsatslederredningsberedskab og omfatter som minimum områder, hvor indsatspersonel kommer i berøring med kemiske stoffer, områder hvor der er risiko for berøring med kemiske stoffer f.eks. fra sprøjt, dryp og stænk, områder med aerosoltåge samt i særlige tilfælde områder f.eks. små lukkede rum hvor der er højere koncentrationer af kemiske stoffer. Urinmængden i et bestemt tidsrum. Herved forstås både emballage og tanke, herunder slamsugere, som er konstrueret og godkendt til henholdsvis opbevaring og transport af det aktuelle stof. Angives for stoffer, som er eksplosionsfarlige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Udstyr, der ved brug ikke forårsager fx gnistdannelse, statisk elektricitet eller på anden måde forårsager eksplosion eller antændelse af stoffer. Ved eksplosive stoffer og produkter forstås kemiske forbindelser, som i kontakt med ild kan bringes til eksplosion, eller som er meget følsomme overfor stød eller friktion. 38

7 Eksplosive blandinger En blanding af brandbar gas eller damp og atmosfærisk luft betragtes som eksplosiv, når koncentrationen af det brandbare stof er mellem nedre og øvre antændelsesgrænse. Når et brandbart stofs damptryk ved 20 C svarer til en koncentration mellem øvre og nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der spontant danner eksplosive blandinger med atmosfærisk luft. Når et brandbart stofs damptryk ved 20 C svarer til en koncentration, der er mindre end den nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der ved opvarmning danner eksplosive blandinger med atmosfærisk luft. Når et brandbart stofs damptryk ved 20 C svarer til en koncentration over den øvre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der danner eksplosive blandinger med atmosfærisk luft, men i lukkede rum overskrides øvre antændelsesgrænse let. Et stofs damptryk angivet i kpa kan stort set omsættes til stoffets vol%. Emballagegruppe Esophagus Romertal (I, II eller III) brugt i oplistningen af stoffer i farligt gods reglerne til angivelse af specifikke krav til emballering af det aktuelle stof. Emballagegruppen afspejler stoffets farlighed, hvor I repræsenterer den største farlighed. Spiserøret som forbinder svælget med ventriklen. Farenummer Farenummeret består af to eller tre cifre, eventuelt indledt med et X. Det anvendes i medfør af ADR-konventionen til beskrivelse af den fare, som det farlige gods besidder. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet Farenumre og faresedler. Fareområde Faresedler Fareskilt Den del af skadestedet, hvor der er en konkret fare for personer. Fareområdets afgrænsning angives af en sikkerhedsafstand. Indsatsleder-redningsberedskab har som udgangspunkt ansvaret for evakuering af personer ud af et fareområde. Etiketter, der ved hjælp af et symbol, beskriver en fare. De anvendes på kolli og tanke med farligt gods i medfør af kravene i farligt gods reglerne. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet Farenumre og faresedler. Fareskilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer. 39

8 Faretavle Farlige egenskaber Farlige koncentrationer Farligt affald Fjernantændelse Flammepunkt Flegmatiseret Flydende gas Flyder oven på vand Flygtighed Faretavle er et andet ord for orange skilt. Skiltet (tavlen) skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer. Angivelse af de farlige egenskaber, som fremgår af farligt gods reglerne eller den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Tildelingen af farlige egenskaber følger nødvendigvis ikke den officielle klassificering. Stoffets væsentligste egenskab er angivet med fed skrift. Såfremt der findes tilstandsformer af stoffet, der afviger fra de angivne farlige egenskaber eller frembyder særlige farer, er disse fremhævet med kursiv skrift. Angivelse af en given indåndet koncentration eller indtagen mængde sammenholdt med observerede symptomer. Ved farligt affald forstås affald, der i henhold til de officielle regler vedrørende bortskaffelse m.m. af affald er klassificeret som farligt affald. Fjernantændelse kan opstå, hvor brandfarlige dampe, har spredt sig væk fra kilden. Antændelse sker fjernt fra denne, hvorefter dampene hele vejen tilbage til kilden og selve kilden antændes. Flammepunktet er den laveste temperatur angivet i C, hvor en væske eller flygtigt fast stof afgiver antændelige dampe. Flammepunktet bestemmes ved 1 atm. efter en standardmetode og er metodeafhængig. Der anvendes to principper til bestemmelse af flammepunktet: Closed cup (c.c.) og open cup (o.c.). Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet. Flegmatisering er dæmpning af et stofs reaktionsevne. Det sker typisk ved tilsætning af et andet stof, eksempelvis vand eller alkohol, for at mindske risikoen for eksplosion. Gas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur eller ved opbevaring under tryk. Stoffer, der er uopløselige i vand og som samtidig har en massefylde på mindre end 0,9 g per ml, antages ved spild at flyde oven på vand. Et stofs flygtighed beskriver dets tilbøjelighed til at afgive dampe. Den udtrykkes som den maksimale koncentration af dampe, der er i ligevægt med stoffet i væskeformig eller fast tilstandsform ved 20 C (mæthedskoncentrationen). Flygtigheden beregnes på grundlag af stoffets damptryk ved 20 C og angives i g/m 3 : 40

9 Meget letflygtigt over 500 g/m 3 Letflygtigt g/m 3 Flygtigt g/m 3 Tungt flygtigt 0-10 g/m 3. Forcere Fordeles i vand Fordråbet gas Fordråbet tilstand Foreløbig grænseværdi Forhold over for vand Formel Forsinket lungeødem Forslag til læge Fugt Fuld åndedrætsbeskyttelse Førstehjælp Betegnelse for at fremskynde. Stoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde tæt på vands, vil ved spild i vand hverken synke til bunds eller flyde ovenpå. Gas, som er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring under tryk. Bruges til beskrivelse af gasser, som er delvis væskeformige. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lave temperaturer eller ved opbevaring under tryk. Tentative (foreløbige) grænseværdier er regnestørrelser, der er benyttet som erstatning for grænseværdier, indtil endelige grænseværdier er fastsat. Værdierne er vejledende. Angivelse af stoffets eller stofgruppens reaktioner med vand, som har indsatsmæssig betydning. Desuden kan stoffets eller stofgruppens opløselighed i vand være angivet. Angivelse af stoffets kemiske sammensætning ved hjælp af stoffets strukturformel. Udvikling af lungeødem (vand i lungerne), efter at patienten har været symptomfri i en længere periode. Typisk observationstid er 24 timer. Angivelse af den mere eller mindre specifikke behandling af kemikalieskadede patienter. Ordet fugt anvendes i sammenhænge, hvor eksempelvis luftens indhold af vand er nok til at fremkalde en reaktion med det pågældende stof. Anvendelse af luftforsynet åndedrætsværn gør brugeren uafhængig af den omgivende atmosfære, fx ved hjælp af trykflaskeapparat. Fuld åndedrætsbeskyttelse anbefales ved håndtering af stoffer, som er klassificeret som giftige eller ætsende. Men der kan opstå andre situationer både ved direkte kontakt og inden for sikkerhedsafstanden, hvor brug af fuld åndedrætsbeskyttelse bliver nødvendig, eksempelvis ved brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer. Angivelse af den mere eller mindre specifikke førstehjælp, som påbegyndes allerede på skadestedet. 41

10 Gasudvikling som følge af kemisk reaktion Genkondensering Dannelse af sundhedsfarlige gasser kan ske som følge af en kemisk reaktion mellem to stoffer. Hvis en sundhedsfarlig gas dannes som følge af kemisk reaktion, vil udslippet være mindre end et udslip fra en tank med en tilsvarende gas transporteret i fordråbet tilstand. Brand er også en kemisk reaktion. Den mindste sikkerhedsafstand, der normalt angives for fordråbede sundhedsfarlige gasser, kan derfor reduceres fra 300 m til 100 m. Genkondensering (impaktering) mindsker afdampning ved spild eller udslip af fordråbede gasser med et kogepunkt på over ca. -40 C. Genkondensering kan alene anvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at fordråbede gasser forbruger varme ved fordampning. Den herved opståede afkøling bevirker, at væsentlige mængder af udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale om genkondensering i fysisk-kemisk forstand, idet den allerede afgivne gas ikke ændrer tilstandsform fra gas til væske. Metoden kan ikke anbefales til gasser, som er klassificeret som "meget brandfarlig". Genkondenseringstragt GHS Giftig Glottisødem Glukokortikoid Gnistfrit værktøj Granulat Tragt, hvor spidsen af den kegleformede del er forlænget til en slange. Materialet skal være kemikalieresistent og skal kunne tåle temperaturer ned til ca. -80 C. Tragten anvendes til at opsamle og bremse en jetstråle fra et hul fx i en beholder. GHS (Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals). Miljøstyrelsen er i Danmark myndighed for mærkning af kemiske stoffer og produkter. Generel betegnelse for et stof, som er giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Tilstand som giver alvorlige kvælningstilfælde på grund af opsvulmen af vævet omkring strubens stemmedannende del. Opsvulmen af vævet skyldes væskeansamling uden for cellerne i vævet. Lægemiddel med samme virkning som binyrebarkhormon. Værktøj fremstillet af materiale, der ved brug ikke forårsager gnistdannelse. Betegnelse for er fast stof, der fremstår i gryn- eller kornform. Grænseværdi Udtrykker den maksimalt tilladte værdi for et stofs gennemsnitskoncentration i luften i løbet af en 8 timers arbejdsdag. Grænseværdien kan være suppleret med en angivelse af, at stoffet kan optages gennem hud. Grænseværdien kan endvidere være en loftværdi eller være tentativ. Selv om den tidsvægtede gennemsnitskoncentration ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter dog aldrig 42

11 overskride 2 x grænseværdien. Grænseværdien er fastsat af Arbejdstilsynet. Omregningen fra ppm til mg/m 3 er ved 25 C og afrundet. Halogener Fællesbetegnelse for stoffer i hovedgruppe VII i det periodiske system indeholdende fluor, chlor, brom, iod og astat. Halogenerede carbonhydrider Fællesbetegnelse for carbonhydrider indeholdende et eller flere halogener. Ved halogener forstås stoffer i hovedgruppe VII i det periodiske system indeholdende fluor, chlor, brom, iod og astat. Haloner HCFC-gas Hemiglobindanner Hud-rotte Hydroxider Hygroskopisk Hypertermi Højere koncentrationer Bruges i indsatskortene om halogenholdige carbonhydrider med gode brandslukningsegenskaber. De består af 1-2 carbonatomer, 4-6 halogenatomer og eventuelt hydrogen, eksempelvis - Bromchlordifluormethan - Bromtrifluormethan - Dibromdifluormethan - Tetrachlorethan - Tetrachlormethan. Betegnelse for gasser der udelukkende består af Hydrogen, Chlor, Fluor og Carbon, eksempelvis - Chlordifluorethan - Chlordifluormethan. Stoffer som oxiderer hæmoglobin til hemiglobin. En anden betegnelse for hemiglobin er methæmoglobin. Påføring af stof på rottehud. Gruppe af basiske stoffer, der er karakteriseret ved at indeholde en hydroxylgruppe, fx natriumhydroxid (NaOH). Et stof er hygroskopisk, når det optager vand fra den atmosfæriske luft. Meget høj feber svarende til over 41 C. Udtrykket bruges som sikkerhedsforanstaltning til skærpelse af den personlige beskyttelse i situationer med høj koncentration af stoffet i luften. Det kan f.eks. være situationer, hvor man er tæt på et kemisk stof, ved indsats i vindsiden eller i lukkede rum. I særlige tilfælde kan højere koncentrationer medføre direkte kontakt med det kemiske stof. Se også Direkte kontakt. 43

12 IDLH IDLH står for Immediately Dangerous to Life and Health concentrations, som det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) anvender. IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation eller varige mén. På dansk oversættelse IDLH til "Det umiddelbart farlige niveau". Ihl-rotte Ikke blandbart med vand Ikke brandbar Ikke omfattet i.m. IMDG Impaktering Indendørs Inden for sikkerhedsafstanden Indgivelse af stof til rotte ved indånding. Angives for stoffer, som er moderat opløselige eller uopløselige i vand. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Kemiske stoffer og produkter opfattes som ikke brandbare, når de ikke kan antændes i atmosfærisk luft. Enkelte kemiske stoffer og produkter eventuelt i visse koncentrationer er i farligt gods reglerne direkte anført som værende ikke omfattet. Dette er ensbetydende med, at disse emner ikke betragtes som farligt gods. Intramuskulær svarende til ind i musklerne. International Maritime Dangerous Goods (Internationalt reglement for transport til søs af farligt gods). Et andet ord for genkondensering. Indendørs kan sammenlignes med lukkede rum. Ved lukkede rum forstås dårligt ventilerede områder, der giver gunstige vilkår for ophobning af gasser og støv. Dette indebærer større risiko for indtræden af højere og eventuelt farlige koncentrationer. Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet forudsætter indsatsmandskabets arbejde, at der bruges personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed. På indsatskortet beskrives under punktet Inden for sikkerhedsafstanden det anbefalede beskyttelsesniveau for indsats i fareområdet, men uden direkte kontakt med det kemiske stof. Beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod en "almindelig brand" og mod dannelse af sædvanlige brandrøgsgasser, som eksempelvis carbonmonoxid, er ikke medtaget. Indsatsområde Det samlede område, hvor redningsindsatsen foregår. Indsatsområdet, der afgrænses af den ydre afspærring, er således indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde. 44

13 Indånding af støv Indåndingsfare Inhalation Inhiberet Inhibitor i.p. ip-mus Isolerende beskyttelse Isomere i.v. Ivn-mus Kemikalieindsatsdragt Dette er angivet for faste stoffer, hvor indånding af støv ikke blot giver anledning til fysisk påvirkning af slimhinden og symptomer som irritation og hoste, men hvor stoffet også medfører en kemisk påvirkning og/eller kan optages i organismen gennem slimhinden. Fare som mennesker udsættes for ved kontakt med stoffet, fx ætsning af luftvejene eller giftighed efter indånding. Desuden oplyses om dannelse af andre farlige stoffer ved opvarmning og brand. Der angives farlige stoffer med relation til det pågældende stof, mens sædvanlige brandrøgsgasser som eksempelvis carbonmonoxid kun undtagelsesvis anføres. Indånding. Inhibering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion, fx en polymerisation. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en inhibitor). Se også Polymerisation. Stof, der hindrer eller hæmmer en uønsket kemisk reaktion, som fx polymerisation. Intra peritoneal svarende til inden for bughinden. Indgivelse af stof til mus inden for dennes bughule. Bruges som supplement til den relevante indsatsbeklædning ved håndtering af væskeformige gasser. Disse væskeformige gasser vil forbruge varme fra omgivelserne til fordampning. Dragter, der kommer i kontakt med de væskeformige gasser, kan således blive sprøde og skøre på grund af kulde og må derfor beskyttes. Stoffer, der er opbygget af eksakt samme atomer. De adskiller sig ved, at et atom eller en gruppe atomer har forskellig placering. Intravenøst svarende til ind i venen. Indgivelse af stof til mus i en af dennes vener. Ved kemikalieindsatsdragt forstås en gastæt totalbeskyttelsesdragt (Type 1 efter europæisk standard EN 943-2). Det skal bemærkes, at der heri er inkluderet fuld åndedrætsbeskyttelse. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige eller ætsende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med luftens fugtighed og med vand omdannes til giftige eller ætsende stoffer. Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. 45

14 Kemiske kampstoffer Kemisk lungebetændelse Klasse Kemiske kampstoffer er fællesbetegnelsen for gasser, væsker og faste stoffer, der på grund af deres giftige effekt forsætligt anvendes mod mennesker eller dyr, eksempelvis - Lewisit - Sarin - Sennepsgas - Tabun Kampstofferne bliver jævnligt kaldt for krigsgasser, hvilket dog er misvisende. Langt de fleste kemiske kampstoffer er nemlig væsker ved stuetemperatur. Lungebetændelse forårsaget af kemikalier, der er»kommet i den gale hals«, og derved har irriteret slimhinderne i lungerne. Brugt i farligt gods reglernes klassificeringssystem, der består af følgende klasser: 1- Eksplosive stoffer og genstande 2- Gasser 3- Brandfarlige væsker Brandfarlige faste stoffer Selvantændelige stoffer Stoffer, der ved kontakt med vand, udvikler brandfarlige gasser Oxiderende stoffer Organiske peroxider Giftige stoffer Smittefarlige stoffer 7- Radioaktive stoffer 8- Ætsende stoffer 9- Forskellige farlige stoffer og genstande. Eksplosivstofferne er desuden inddelt i underklasser: Stoffer og genstande, som frembyder fare for masseeksplosion (en masseeksplosion er en eksplosion, der næsten omgående vil berøre hele ladningen) Stoffer og genstande, der frembyder fare for udslyngning af sprængstykker, men ikke risiko for masseeksplosion Stoffer og genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion, men som er brandfarlige og frembyder enten mindre fare for trykbølgevirkning eller mindre fare for udslyngning af sprængstykker eller begge dele, (a) hvis forbrænding medfører stærk udvikling af strålevarme, eller (b) som brænder enkeltvis efter hinanden, hvorved der frembringes mindre trykbølger eller udslyngning af sprængstykker eller begge dele Stoffer og genstande, der kun frembyder begrænset fare for eksplosion i tilfælde af antændelse eller initiering under transport. Virkningerne vil stort set være begrænset til det enkelte kolli, og der kan kun forventes udslyngning af små sprængstykker med kortere rækkevidde. En ydre brand må ikke kunne forårsage næsten omgående masseeksplosion af størstedelen af indholdet i kolliet. 46

15 1.5 - Meget ufølsomme stoffer, som frembyder fare for masseeksplosion, men som er så ufølsomme, at sandsynligheden for initiering eller udvikling fra brand til eksplosion er meget lille under normale transportforhold Ekstremt ufølsomme genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion. Genstandene indeholder kun ekstremt ufølsomme detonerende stoffer, og udviser en negligerbar sandsynlighed for utilsigtet initiering eller udbredelse. En yderligere inddeling sker efter definition af forenelighedsgrupper for stoffer og genstande og angives med et af bogstaverne A, B, C, D, E, F, G, H, J, K, L, N og S, som er defineret i ADR. Gasserne er ligeledes inddelt i underklasser: 2.1 -Brandfarlige gasser 2.2 -Gasser som hverken er brandfarlige eller giftige 2.3 -Giftige gasser. Klassifikationskode Kloakvæsenet Koagulation Kogepunkt Kolli Kontraindiceret Korroderende kpa Kroniske sundhedsskader Kulsyresne Stoffer og genstande i klasse 1 i ADR skal være henført til en underklasse og en forenelighedsgruppe. Nummeret på underklassen (fx 1.3) samt bogstavet for forenelighedsgruppen (fx G) danner tilsammen klassifikationskoden, (fx 1.3G). I henhold til vejledningen Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer skal der ved spild i afløbssystemet eller ved fare herfor ske underretning af kloakvæsenet. Størkning. Anvendes her om blodets størkning. Den temperatur (angivet i C), ved hvilken stoffet overgår fra væskeform til dampform ved et tryk på 101,3 kpa. Kolli er enheder af stykgods. Under Transportmærkning i indsatskortene er der oplysning om faresedler til afmærkning af kolli og, når det er angivet i ADR, tillige UN-nummer. Betegnelsen for at et bestemt terapeutisk indgreb er utilrådeligt. Angives for stoffer, som nedbryder metallers overflade ad kemisk vej. Eksempelvis kan syrer nedbryde visse metaller under dannelse af eksplosive hydrogen-luft-blandinger. Korrosion af metaller har betydning for valg af egnede beholdere under indsatsen. 1 kilo-pascal (10 3 Pascal) svarende til 9, atm. 101,3 kpa svarer til 1 atm. Symptomer som udvikles langsomt, eksempelvis kræft. Slukningsmiddel bestående af carbondioxid (CO 2 ). Ved udstrømning fra trykflasker under slukning omdannes fordråbet carbondioxid (kulsyre) til fast carbondioxid (kulsyresne). 47

16 Kølet, flydende gas Gas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur. LC 50 Lethal Concentration Fifty - en beregnet koncentration af stoffet i luft, som forårsager, at 50% af en gruppe forsøgsdyr dør efter indånding. Forsøgsdyrsarten er anført efter værdien. Jo lavere LC 50 er, jo større akut giftighed har stoffet. LD 50 Lethal Dosis Fifty - en beregnet dosis af stoffet, som forårsager, at 50% af en gruppe forsøgsdyr dør. Eksponeringsvej og forsøgsdyrsarten er anført efter værdien. Jo lavere LD 50 er, jo højere akut giftighed har stoffet. Letmetaller Loftværdi Lokalirriterende Luftvejene Lugtgrænse Lukkede rum Lungeødem Massefylde Metaller (fx aluminium) med en massefylde under cirka 7 g/ml. Grænseværdi, der ikke må overskrides på noget tidspunkt af en arbejdsdag. Angives for stoffer, som er lokalirriterende i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Luftvejene deles i de nedre og de øvre luftveje. De nedre luftveje er luftvejene mellem bronkier og alveoler, og de øvre luftveje er luftvejene mellem næse/mund og bronkier. Den koncentration af et stof i atmosfærisk luft, som kan erkendes ved lugten. I litteraturen angives ofte meget varierende lugtgrænser for et stof. Dette skyldes i overvejende grad, at menneskets evne til at erkende lugte er meget individuel. Ved lukkede rum forstås dårligt ventilerede områder, der giver gunstige vilkår for ophobning af gasser og støv. Dette indebærer større risiko for indtræden af højere og eventuelt farlige koncentrationer. Udsivning af væske i lungerne førende til åndenød, blåfarvning, hurtig og rallende åndedræt samt hoste med skummende, eventuelt blodigt opspyt. Kaldes populært for vand i lungerne. Angivelse af faste stoffers og væskers masse udtrykt i gram per ml (vand =1). Er stoffets massefylde større end 1, betyder det, at stoffet er tungere end vand. Meget brandfarlig Generel betegnelse for væsker, som er klassificeret meget brandfarlig eller yderst brandfarlig i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer - i "Indsatskort for kemikalieuheld" svarende til væsker med et flammepunkt under 23 C. 48

17 Meget giftig Metabolisere Miljøfare Miljømyndigheden Miljøsanering Generel betegnelse for et stof, som er meget giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Betegnelsen er ikke nødvendigvis angivet for stoffer, som alene har fået klassificeringen i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning. Metabolisering er et stofs omdannelse eller nedbrydning via kroppens stofskifteprocesser. Indeholder betegnelser, der afspejler miljøfaremærkningen fra den officielle klassificering af farlige stoffer, eller betegnelsen Skadelig for vandmiljøet, når det aktuelle stof alene er klassificeret som vandforurenende i henhold til farligt gods reglerne. I henhold til vejledningen Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer skal den kommunale miljømyndighed tilkaldes ved: - spild i afløbssystemet eller fare herfor - nedsivning i jord eller fare herfor - udstrømning i søer eller vandløb eller fare herfor. Angivelse af, hvordan det forurenede område ryddes op efter indsats. Moderat brandfarlig Betegnelse der her er anvendt for væsker, som tilhører brandfareklasse III-1 eller III-2 ifølge bekendtgørelse om brandfarlige væsker dog således, at den kun anvendes, hvis flammepunktet er over 60 C. Modtagestation Molekylvægt Nedre luftveje NEM Neuroleptika En kommunal modtagestation for olie- og kemikalieaffald sørger for indsamling og befordring til central destruktion, forbrænding, deponering eller genanvendelse af olie- og kemikalieaffald, der er afleveret af brugere, som ønsker at bortskaffe affaldet. Talmæssigt udtryk for massen af et molekyle. Molekylvægten er summen af atomvægtene fra de atomer, der indgår i molekylet. Massen angives i g/mol. Betegnelsen molekylvægt er foretrukket frem for molekylmasse. Betegnelse for luftvejene mellem bronkier og alveoler. Forkortelse for Netto Eksplosivstof Mængde. Størrelsen udtrykker i masseenheder (g, kg eller ton) vægten af de kemiske stofblandinger, der udgør eksplosivstoffet i fyrværkeriartiklen. Lægemidler mod psykoser eller mentale forstyrrelser som angst eller uro. Neutralisering En proces, hvor der tilstræbes en ph-værdi i neutralområdet, typisk 6-8 (eventuelt 5-9). I praksis gennemføres det ved, at et basisk reagerende stof tilsættes syre eller omvendt. 49

18 Nitrøse gasser Normal indsatsbeklædning n.o.s. Nytårsfyrværkeri o.c. Opløselighed i vand Opsugningsmaterialer Oral-rotte Orange skilt Organisk opløsningsmiddel En blanding af forskellige kemiske forbindelser mellem nitrogen og oxygen. Det drejer sig især om nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO 2 ). Den generelle kemiske formel er NO x. Indsatsdragt, støvler, handsker og hjelm. Normal indsatsbeklædning anbefales anvendt til indsats uden direkte kontakt med kemiske stoffer. En forkortelse for not otherwise specified, som svarer til uspecificeret. Forkortelsen bruges i forbindelse med betegnelser for UN-numre, hvortil der kan henføres stoffer eller stofgrupper, der ikke har selvstændigt UN-nummer. En anvendelsesklassifikation der omfatter fyrværkeri, som er beregnet til at blive anvendt af forbrugere udendørs. Detailsalg til forbrugere og deres anvendelse af fyrværkeriet kan dog først ske, når fyrværkeriet er godkendt. En forkortelse af open cup. Et af de to principper til bestemmelse af flammepunktet. Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet. Stoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 C og et tryk på 101,3 kpa. Uorganiske eller organiske materialer, der kan anvendes til opsugning af væsker. Det frarådes, at anvende organiske opsugningsmaterialer til brandfarlige og oxiderende væsker. Indgivelse af stof til rotte gennem munden. Skilt (tavle), der skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer. En gruppe væsker med organisk kemisk sammensætning. Væsken kan opløse olie, fedt og lignende stoffer. Det er simple, ikke reaktive forbindelser, der sædvanligvis anvendes i større mængder, eksempelvis: - Acetone 50

19 - Acetonitril - Cyclohexan - Dioxan - Xylener. Oxidationsmiddel Oxiderende Oxygenbehandling Perforation Stoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis: - Ammoniumpersulfat - Chlor - Hydrogenperoxid - Kobbernitrat - Natriumchlorit. Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under varmeudvikling. Ved oxiderende stoffer forstås kemiske forbindelser, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof. Oxiderende stoffer er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt befordre antændelse af brændbart materiale. Behandling ved hjælp af maske tilsluttet oxygenbeholder med det formål, at ren oxygen kan indåndes. Gennemboring. Peroxider En gruppe kemiske stoffer, der er karakteriseret ved at indeholde en - O-O-gruppe. Stofferne er stærke oxidationsmidler. Personlig beskyttelse Personredning Anbefaling af beskyttelsesudstyr til indsatsmandskabet, der fungerer inden for sikkerhedsafstanden. Her forudsættes brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til om, der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt.. Ved redning af personer der er direkte truet af et spild af sundhedseller brandfarlige stoffer, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted (klasse 1-personer) kan en sikkerhedsafstand på 50 meter accepteres, forudsat at følgende betingelser for indsats opfyldes: (1) der indsættes med vinden i ryggen, (2) der bæres normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse, (3) direkte kontakt med stoffet undgås, (4) der medbringes en sikringsslange og (5) der indsættes kun i kort tid. 51

20 Pesticider Kemiske bekæmpelsesmidler, eksempelvis - Aldicarb - Bromadiolon - Dichlobenil - Glyphosat - Simazin. Disse kemiske forbindelser bruges blandt andet til udryddelse af skadedyr og ukrudt. ph Et mål for en vandig opløsnings surhedsgrad. En opløsning med ph = 7 er neutral. ph mellem 5 og 9 anses i praksis for at være neutral. Er ph under 5, anses opløsningen for at være sur, og over 9 for at være basisk. p.o. Polymerisation Polymerisere ppm Prothrombindannelse Pulverslukningsmiddel Pyrofor Radioaktive Reagerer med vand Reduktionsmiddel Per os (peroralt) svarende til gennem munden. En proces, hvor mindre molekyler (monomerer) danner lange kæder eller netværk (polymerer). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation. Når et stof polymeriserer sker en polymerisation. En polymerisation er en proces, hvor mindre molekyler (monomerer) danner lange kæder eller netværk (polymerer). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation. Parts per million svarende til dele per million. Brugt til angivelse af antal cm 3 stof per m 3 luft. En proces som sker i forbindelse med blodets koagulation. Bruges om et pulverformigt slukningsmiddel, der hører til gruppen af kvælende slukningsmidler. Et pyrofort materiale er karakteriseret ved, at det ved reaktion med luftens oxygen spontant bryder i brand. Et andet ord for pyrofor er selvantændelig. Betegnelse for stoffer, hvis atomkerner spaltes og giver anledning til ioniserende stråling. Visse former for ioniserende stråling er så energirige, at de kan slå molekyler i stykker, fx molekyler inde i organismen. Begrebet er kun anvendt, når reaktionen med vand kan få indsatsmæssige konsekvenser. Stoffer, der ved en kemisk reaktion reducerer et andet stof, eksempelvis: - Carbonmonoxid - Hydrazin 52

21 - Hydrogenselenid - Natriumdithionit. Reduktionsmidler reagerer voldsomt med oxidationsmidler. Reduktionsprocessen kan forløbe under varmeudvikling. Reflektorisk blinken Rensning Rensning eller dekontaminering Repetitionsenhed RID Rubens pose Sensibiliserende Uvilkårlig blinken med øjet. Reaktionen er ikke under viljens kontrol. Ved rensning forstås skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel og materiel. Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen, eksempelvis sæbe. Se kapitlet om Rensning og dekontaminering. Indeholder beskrivelse af rensning henholdsvis dekontaminering, af indsatspersonel og materiel, når de forlader området med direkte kontakt. Grundenhed, der angives for polymerer i stedet for strukturformlen og er byggestenen i polymerens kæder eller netværk. Règlement concernant le Transport International Ferroviaire des Marchandises Dangereuses (Internationalt reglement for jernbanetransport af farligt gods). En Rubens pose består af en halvmaske tilknyttet en pose. Posen fungerer som en mekanisk pumpe, der forsyner tilskadekomne med luft eller ilt. Rubens pose anvendes ved kunstigt åndedræt, specielt når»mund til næse«-metoden ikke bør anvendes på grund af risiko for forgiftning af hjælperen, hvilket er tilfældet med fx stoffet hydrogencyanid. Allergifremkaldende. Shock Medicinsk udtryk for pludseligt blodtryksfald, eventuelt med besvimelse til følge. Signalord Sikkerhedsafstand I GHS systemet indgår der to forskellige signalord. For meget farlige stoffer anvendes signalordet Fare mens de mindre farlige stoffer mærkes med Advarsel. Signalordene ledsages af nogle farebeskrivelser, som beskriver hvilke farer der er tale om for de forskellige stoffer. Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser fareområdet. Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet kan særlige forholdsregler vedrørende beskyttelse af personer mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde, være nødvendige. Indsatsmandskabets arbejde inden for sikkerhedsafstanden 53

22 forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt. Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, og ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet. I indsatskortene angives mindste sikkerhedsafstand (fx Mindst 50 m) ved et spild af et stof. De oplyste sikkerhedsafstande skal derfor betragtes som minimumsvejledning m: Ved eksplosionsfare. 300 m: Eksplosive stoffer 300 m: Giftige fordråbede gasser 300 m: Ætsende fordråbede gasser 100 m: Begrænset fare for masseeksplosion 100 m: Brandfarlige gasser 100 m: Giftige gasser 100 m: Oxiderende gasser 100 m: Tetracarbonylnikkel 100 m: Ved dannelse af sundhedsfarlige gasser 100 m: Ætsende gasser 50 m: Brandfarlige væsker 50 m: Fordråbede gasser uden andre farer 50 m: Giftige væsker 50 m: Oxiderende væsker 50 m: Radioaktive stoffer 50 m: Smelte af brandfarlige faste stoffer 50 m: Smelte af giftige faste stoffer 50 m: Smelte af ætsende faste stoffer 50 m: Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider 50 m: Ved dannelse af brandfarlige gasser 50 m: Ætsende væsker 10 m: Brandfarlige faste stoffer 10 m: Giftige faste stoffer 10 m: Komprimerede gasser uden andre farer 10 m: Kølede gasser uden andre farer 10 m: Oxiderende faste stoffer 10 m: Smittefarlige stoffer 10 m: Væsker med lav brandfare 10 m: Væsker med lav sundhedsfare 10 m: Ætsende faste stoffer 54

23 Som udgangspunkt er den vejledende mindste sikkerhedsafstand fastsat ud fra stoffets primære fare. Disse generelle retningslinjer for mindste sikkerhedsafstand kan tillige overføres på stoffer, der ikke er nævnt i IK. Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis på visse strækninger være sammenfaldende med den indre afspærring omkring skadestedet. Skadestedet kan med fordel etableres så tilpas stort, at redningsberedskabet har plads nok uden for fareområdet, men stadig inden for indre afspærring, til eksempelvis placering af køretøjer. Sikkerhedslåg Sikkerhedsspuns Skadelig for vandmiljøet Skadested Skilt Skum Sikkerhedslåget tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen. Der anvendes beholdere forsynet med sikkerhedslåg, fx palletanke, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning. Sikkerhedsspunsen tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen. Der anvendes beholdere, fx jern- eller plasttromler, forsynet med sikkerhedsspuns, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning. Betegnelsen Skadelig for vandmiljøet anvendes bl.a. om stoffer eller produkter, der ikke er klassificeret for miljøvirkninger i den officielle klassificering af farlige stoffer, men som er klassificeret i ADR som vandforurenende eller mærket "Marine pollutant" i IMDG. Skadestedet er det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, og hvor der er behov for indsættelse af primært redningsberedskabet. Skadestedet, der afgrænses af den indre afspærring, er indsatsleder-redningsberedskabs ansvarsområde. Indsatsleder-redningsberedskab har ansvaret for alle indsatte styrkers sikkerhed inden for indre afspærring. På skadestedet inden for indre afspærring vil en del af området være defineret som fareområde med særlige krav til personligt beskyttelsesudstyr. Der kan desuden efter indsatsleder-redningsberedskabs anvisninger være krav om personligt beskyttelsesudstyr på skadestedet generelt, eksempelvis hjelm og sikkerhedsfodtøj. Skilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer. Skum anbefales generelt til dækning af brandbarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden. Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, 55