Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev AMK - Nummer. 1 --- Februar 2011 side"

Transkript

1 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 1 Nyhedsbrev AMK ALDRIG MERE KRIG Klik stiftet på tekst 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International I D (Krigsmodstandernes internationale Forbund) P a c i f i s m e M i l I t æ r n æ g t e l s e C i v i l u l y d i g h e d I k k e v o l d F r e d s o g K o n f l i k t l ø s n i n g Ingen anden konflikt i verden kan skuffe amerikanske præsidenter som mellemøstkonflikten Læs: Debat: Israel og bosættelserne side 10 Demokratiet er truet, når lovgivning, administration og domstole i frygtens navn beskærer de politiske rettigheder Læs: Frygtens ret side 7 For det er utrolig vigtigt, at fredsvagten består, i en tid der er præget af systemet frem for mennesket! Læs: Tale til fredsvagtens 9 årsdag side 8 SOVJET faldt - gør USA det samme Obama fik Nobels fredspris stiger USAs militærudgifter - til det forholdsvis højeste siden Det er mere en halvdelen af verdens militærudgifter. Læs: Kommentarer side 2 Revolution og latter. Srdja Popovic har modtaget en dansk Frihedspris for sin fredelige indsats på disse områder Læs: PL fondens frihedspris side 9 "politiske løsninger er det bedste værn mod terror - det er her, man skal lægge de største kræfter". Og at "terrorens fundament må stoppes i dialog og ikke med større ildkraft Læs: om årets fredsrose side 8 Kom til AMKs Årsmøde i Tarm lørdag den 14 søndag den 15 maj Selv om Tarm ikke er Danmarks Geografiske midtpunkt så er det da overkommeligt at komme dertil hvis man vil I dette nummer Kommentarer Peter Henning 2 Læserindlæg Henning Sørensen, Tom Paamand, 4 Frants villadsen, Poul Pedersen, Arne Hansen Boganmeldelse: Frygtens ret 7 Af Peter Høilund A M K s fredsrose Af Tom Paamand 8 Tale til fredsvagtens 9 årsdag 8 Af Johnny Thjellesen Munter modstand hædret af PL-Fonden 9 Debat: Israel og bosættelserne 10 Af Fathi El-Abed En ønskeseddel fra fredsbevægelsen 11 Af Geert Grønnegaard klip 13 Bliv medlem: Kontakt: 14 Årsmøde 2011 Tillæg 1 15 AMK aktiviteter og økonomi Tillæg 2 15 Magtens pyramider væltede Af Tom Paamand. Tillæg 3 FRED og FRIHED er titlen på en udstilling af Picassos malerier og tryk på Luisiana, som åbner den 11 februar og varer til 29 maj. En solidaritetsmanifesterende koncert for alle- både med og uden point Sæt kryds i kalenderen d. 28. februar, hvor Anne Marie Helger sammen med en perlerække af andre kunstnere og talere tager bladet fra munden og siger NEJ til pointsystemer og andre inhumaniteter i disse for vort land så vanskelige tider. Billetsalget åbner på Politiken Plus d. 10. februar. Billetter sælges også i døren. Mandag den 28 febr. kl i Christians Kirke på Christianshavn (Strandgade 1, 1401 Kbh. Fredelige demonstrationer trods voldelige chikaner med mange dødsofre fik presset diktatoren Mubarak væk Læs om Ægypten indlæg side 6 16

2 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 2 Kommentarer Af Peter Henning KLEMPERERS DAGBOG Her er en bog som endelig er oversat til dansk.en jødisk arisk gift sprogprofessor har ført en dagbog gennem hele hitlertiden om især sprogets forvandling. Med sin faglige baggrund analyserer han misbruget af sproget - sprogets forandring til fordel for - i dette tilfælde - nazityskland. Den udkom i Tyskland 1995,35 år efter hans død. Jeg synes vi idag kan opleve noget af det samme. I den nuværende regerings tid er mange ord som før var + ord idag negative og omvendt. Fx opfattede jeg ordet liberal som positivt. Et skær af tolerance. I dag dækker dette ord noget mere dirigerende. Bogen hedder "det tredie riges sprog" på forlaget tekst og tale - ved Vangsgaard. PH I dag må vi konstatere at vi lever i et overvågningssamfund og det er lykkedes myndigheder at få folket til at tro, at når man ikke har dårlig samvittighed så behøver man ikke være bange. ph SMÅ SLAG Vi havde den ære at være med i årets første krydsord i Politiken Hvad hedder Danmarks ældste fredsforening stiftet For nogen år siden troede chefredaktøren - Seidenfaden at vi allerede var afgået ved døden. Egentlig var der en fredsforening oprettet allerede 1882 af venstremanden Fr. Bajer. Medlem af folketinget fra F.B.var officer under krigen 1864 Fik gennemført en skandinavisk holdning til voldgift og neutralitet. Vores svenske AMK er en fortsættelse af fredsforeningsbevægelsen og er derfor ca 100 år gammel. FB var med sin kone Mathilde aktiv for kvindernes valgret og myndighed. FB fik i 1908 Nobels fredspris PH CEPOS. Cepos er en meget højrevendt liberal tænketank. Først for nylig har rød stue fået en tænketank som endnu er svag - også økonomisk. Den hedder CEVEA. Medierne har endnu ikke rigtig opdaget den. Det har medført at Cepos meget ofte er blevet citeret i medierne. Deres chefjurist Jacob Mchamgamas er på det sidste blevet meget kritisk overfor det overvågningssamfund vi har fået. Jeg har ikke kunnet finde ud af om det er Cepos indstilling. I hvert fald er det positivt med en kritik overfor et såkaldt demokratisk samfund der lever i en tilstand som Orwell beskrev i sin bog SOVJET faldt - gør USA det samme Obama fik Nobels fredspris stiger USAs militærudgifter - til det forholdsvis højeste siden Det er mere en halvdelen af verdens militærudgifter. USA har foræret Israel 13 af de moderneste kampfly for at stoppe bosættelserne i Jerusalem i 90 dage. Var USA så naiv at man troede denne gestus ville skabe fred? Det ser ud til at USA begår en slags selvmord ligesom Sovjet der døde af oprustning. Rusland forhandler med Frankrig og Italien om milliardvåbenkøb. Hvad med vort eget lille Danmarks våbenkøb til krigen i Afghanistan. Iflg FN kan 1/6 af verdens befolkning ikke læse og skrive og så drømmer man om at gennemfør demokrati. Vi fik alm. skolegang i året efter statsbankerotten. PH IKKE NOGET AT KOMME EFTER. Vores ny kulturminister Stig Møller efterlyser modstand fra venstrefløjen. Han har desværre ret. Folket er dysset ned med angst for terror. Med overvågning med lømmelpakke osv. Vi har idag meget meget få unge og yngre kunstnere der er aktive i og for fredbevægelserne. Husker i hvor mange der i sin tid støttede demonstrationerne mod krigen i Vietnam og atomkampagnen. AMK har flere flotte plakater fra dengang. Hvis der i dag blev blev indkaldt til demo mod krigen i Afghanistan skulle vi nok være tilfreds hvis der dukkede 500 demonstranter op. Selvom mange siger vi lader os ikke påvirke af terror så tror jeg at vi bliver stærkt påvirket. Påvirkningen blæses op i medierne og bruges af den politiske magt Fortsætter side 3

3 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 3 Fortsat fra side 2 på hele vores klode. Jeg tør påstå at det er afløseren for den kolde krig og atombomberne. Hvad der bliver brugt af penge på overvågning - på politi - på kontrol og hvad der er allerværst - vi udnævner organisationer og mennesker til terrorrister i flæng. Fx blev Nelson Mandela først taget af USAs terrorliste så sent som september Medens jeg skriver dette er blandt andet Horserød Stuthoffangers forening slæbt for retten fordi de har støttet en frihedsbevægelse økonomisk. Det værste er - at det har medført en enorm angst for at blande sig. Ingen af de mange pakker - tasker der er fundet efterladt har indeholdt bomber - men de har stoppet trafikken i mange timer. 40 døde har krigen i Afghanistan kostet og hertil kommer de mange invalide og psykisk skadede - uden at det har medført en nævneværdig debat. På fredsvagten fortalte en amerikaner mig at vietnamkrigen havde kostet ligeså mange døde blandt veteranerne - som selve krigen. Så mange har begået selvmord,døde af druk og stoffer osv.. Hvis vi uddyber de kriterier man bruger for at stemple folk og organisationer til terrorrister - så var vore frihedskæmpere nder besættelsen terrorrister. Baggrunden for terrorrisme - er en forfølgelse - undertrykkelse der medfører en naturlig modstand. Tryk avler modtryk. Fx skyldes en del af sørøverierne udfor Somalia at man har ødelagt fiskeriet.ser vi på den reelle terrorrisme og dens ofre så er den minimal. De afsløringer i vort område viser at de udfører deres terror så amatøragtig og det viser domfældelserne ofte at vi har overdrevet anklagerne. Heldigvis. Det er få personer som har følt sig forfulgt på grund af race religion o.lign.. Deres såkaldte uddannelse til terror er så mangelfuld - at vi må indse at organisationen bag Bin Laden er dårlig - så smuldrende at faren fra den side er stærkt overdrevet. En humanitær indsats mod baggrunden for terrorren ville virke mere effektiv. Jeg er sikker på at man kunne finde frivillige til en humanitær indsats fx i Afghanistan - selvom risikoen for død i begyndelsen ville være ligeså stor som den militære indsats. Ifølge FN er 1/6 del af verdens befolkning analfabeter. Læse og skrive må da være det primitiveste grundlag for demokrati og vil i forhold til krigsudgifterne være minimale. Lad os stoppe alle de overvågnings og lømmelpakker. Stop denne samlede udnævnelse af alle muslimer til potentiale terrorrister og mød dem istedet med tillid. SIVARI&TOTAALI i ROSKILDE. Iflg det finske amk blad - besøgte en gruppe på ca 20 Roskilde festivalen. De kan åbenbart det der. De fleste var unge - så vi er ret misundelige. Finland har et stort militær - vel mest på grund af den lange grænse til Rusland. På arbejdermuseet har man lige afsluttet en udstilling om revolutionen Den var meget blodig. Omkring 60,000 døde i kamp - blev henrettet - døde i koncentrationlejre. Tyske tropper hjalp de hvide. De fleste døde hørte til de røde. Interessant er det at de venstreorienterede partier - socialdemokratiet hørte ikke til dem - at selv efter den uretfærdige vinterkrig 1939 startet af Sovjet, og Sovjet led store nederlag. Selv efter 1945 havde de venstreorienterede i mange år omkring 20 % af stemmerne til parlamentet. Det er måske forklaringen på at finnerne har en så stærk forening mod krig. Finland er officielt tosproget - men det svenske bliver svagere og svagere. Fx er nægterbladet kun på finsk.sandsynligvis skyldes det at svenskerne nok ikke var så venstreorienterede. PH GUERNICA og efterkrigstidens bøger om tysk modstand under krigen. november besøgte jeg Madrid - af 2 grunde at se Picassos Guernica maleri og for at besøge noget familie jeg ikke havde set i flere årtier. Madrid er jo et kunstmekka - men jeg er nået til den alder hvor man hurtig bliver træt- derfor nøjedes jeg med at besøge Guernica. Det er meget stort ca 20x3 m. Det er et meget stærkt billede - stærkere end jeg havde forestillet mig. I rum ved siden af vistes film om borgerkrigen. I krigen deltog omkring 500 danske frivillige ca 125 døde dernede. Det var hovedsagelig kommunister - flest fattige arbejdere. Nogle cyklede derned. De var klart ikke pacifister. Danske kvækere var der. Borgerkrigen afslørede Danmarks og demokratiernes passivitet. Tagen standpunkt. Disse frivillige prøvede i det mindste at tage standpunkt. Da de kom hjem blev de modtaget af politiet. Blev dømt til at betale mange penge.det blev først eftergivet dem i Det var den samme gruppe der under besættelsen var de første til at gøre modstand. PH TYSK MODSTAND Hos min familie fandt jeg 2 bøger om modstanden i hitlertyskland. En lille en om familien Scholl deres gruppe begyndte allerede i foråret 1943 at udsende illegale blade - på pacifistisk grundlag. Fortsætter side 4

4 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 4 Fortsat fra side 3 De blev selvfølgelig hurtig afsløret. Kom for en folkedomstol med den berygtede dommer Friesleben. Få timer efter dommen blev de halshugget. Hun havde en stor korrespondance om pacifisme med en meget god ven der var officer og deltog i Stalingrad. Det er klart at i sådan en situation er det vanskeligt at bevare sine holdninger. En aften er hun ude og spadsere med en veninde indrømmede hun at hvis hun nu mødte Hitler og hun havde en revolver ville hun skyde ham. Bogen er er nærmest et hefte og er ikke oversat til dansk. Det er længe siden jeg har læst en bog med så stærkt et indhold. Bogens titel: Hermann Vinke: Das kurze leben der Sophie Scholl. Otto Maier verlag 1980 Dansk tv har fornylig vist en udmærket halvdokumentarisk film om Scholl. På dansk er lige udkommet en roman om samme gruppe - men den har ikke fået særlig gode anmeldelser.den anden bog fra 2009 er interview med børn af henrettede, af overlevende fra koncentrationslejre m.fl. Forfatteren hedder Madelung og titlen verraeter oder helden. Beck verlag Muenchen. Disse "børns" fortællinger viser hvordan man i Tyskland selv efter krigen i mange år gjorde alt for at glemme. Kan man læse tysk kan disse 2 bøger varmt anbefales. PH Tunesien Egypten. Det er en glædelig udvikling der er sket - den fine diciplin demonstranterne har udvist. I mange tilfælde inspireret af en Jugoslavisk ikke voldsgruppe Otpor. Det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig. Om militæret i sidste ende griber voldeligt ind. Går det godt så kan det få en positivt indflydelse på Palæstina konflikten PH Læserindlæg Henning Sørensen FOLKEKIRKEN ADVENT 2010 Da jeg under den tyske besættelse gik i skole lærte vi, agt 98 % af den danske befolkning var medlemmer ad folkekirken. Dette tal er nu 81 %. En tilsvarende tilbagegang har ramt alle kirker i Europa såvel katolske som protestantiske. Årsagerne er mange og forslagene til at imødegå denne udvikling er ikke færre. Et af disse er, at oprette et forum der på folkekirkens vegne kan udtale sig om etiske og politiske emner. Et sådant vil jeg betragte som en ulykke. Folkekirkens opgave er at forkynde evangeliet, og så må den enkelte på eget ansvar og i eget navn drage de etiske og politiske konsekvenser. Derimod er det væsentligt at der inden for folkekirken er strømninger og organisationer der søger at påvirke udviklingen. Blandt disse er pacifisme p.t. fraværende. Folkekirken og dens menigheder bakker med feltpræster og soldaterhjem krigsdeltagelse og militarisering op; men efter den kolde krig er de kræfter, der modarbejder militær og militarisme blevet tavse. Det er en stor skam. Mit ønske for folkekirken er, at der i dens nye år atter må opstå bevægelser der præsenterer vore folk fore klassisk pacifisme, at Kristne fore Nedrustning og Danske gruppe af antimilitaristiske præster må genopstå som fugl Føniks af asken BØN FOR SOLDATERNE I AFGHANISTAN I FRILAND PÅ DJURSLAND Søndagene i advent sender DR TV gudstjeneste fra andelsforeningen Friland på Djursland. Prædikant er sognepræst Flemming Pless der bl.a. er socialdemokrat. I sine prædikener argumenter han for bæredygtig levevis og social ansvarlighed, hvilket er i overensstemmelse med Frilands tiltalende principper. I kirkebønnen beder præsten for de til Afghanistan udsendte og deres pårørende herhjemme der lever i konstant frygt. Denne bøn er upræsis og kan opfattes som en støtteerklæring til vort land som krigsførende besættelsesmagt. Jeg vil opfordre Flemming Pless til at ændre ordlyden, så det bliver en bøn om at soldaterne må blive inspireret til uden ophør at rejse hjem og give sig til at bestille noget nyttigt HS FRA FRIHEDSKAMPEN TIL KRIGEN I AFGHANISTAN. I sommeren 1945 få uger efter krigens afslutning hørte jeg et radioforedrag om den politiske og folkelige situation af formanden for den pacifistiske organisation Aldrig mere Krig, valgmenighedspræst og salmedigter Uffe Hansen Fortsætter side 5

5 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 5 Fortsat fra side 4 ( ). Han betegnede nazismen som en djævelsk ideologi og han fremhævede de der med politiske og kulturelle midler havde bekæmpet nazismen, hvorimod han tog afstand fra de der havde anvendt vold som mord og bombesprængninger. Disse sidste krævede nu, at vort land skulle opruste og der skulle oprettes et korps af frivillige bevæbnede kvinder og mænd. Denne politik advarede Uffe Hansen imod. Den ville på sigt forrå vort folks mentalitet. De der ønskede oprustning og militarisering fik som sørgeligt bekendt det politiske overtag, så Danmark nu deltager i krige i bl.a. Afghanistan, og de danske soldaters råhed, menneskeforagt og sprogbrug i denne krig har befolkningen netop kunnet se på TV i filmen Armadillo. Det vi så der er simpelthen et kulturfolk uværdigt. Skal dansk kultur og folkelig egenart bevares for kommende slægter en folkerejsning mod militær og militarisme påkrævet HS SYGEHUS Det solidariske og humanistiske samfund, som er bygget op gennem generationers hårde arbejde og politiske slid, er nu desværre under hurtig nedbrydning. Således er det hensigten at lukke de sidste rester af Grenaa Sygehus, hvis funktion er at bringe lindring, lægedom, og tryghed i lokalsamfundet. Omvendt synes det umuligt at komme af med Norddjurs Kommunes kræftsvulst, det militære øvelsesområde i Hevring, hvor unge mennesker lærer at slå ihjel og hvis frugter vi kan se i filmen Armadillo, der for nylig blev vist på tv. De danske soldaters råhed, menneskeforagt og sprogbrug blev afsløret i al sin gru. Det er et kulturfolk uværdigt Arbejdet mod militarisme, egoisme og højredrejning kræver sin mand M/K, men det er så nødvendig som ingensinde HS KFUM BØR ADVARE UNGDOMMEN MOD MILITÆRET KFUM s Soldatermission opretter nu i forbindelse med sine soldaterhjem støtteboliger, hvor krigsskadede soldater kan få hjælp til at blive sluset ind i det arbejdende samfund. KFUM bør hellere bruge sine kræfter til at søge at forhindre at unge mennesker M/K lader sig indsluse i det djævelske militærvæsen HS Henning Sørensen Forfatter, fvh Skraldemand, fhv menighedsrådsmedlem i 31 år. Villa Pax Irisvej Grenå Tlf./ Fax Point for krig Af Tom Paamand I debatten om pointsystemer for indvandrere har det været nemt at finde eksempler på folk, der bliver udelukket af de besynderlige regler. En af disse er afghaner, hedder Barialai og arbejder som tolk for de danske soldater i Afghanistan. Han bliver afvist, da han har opholdt sig for meget i sit hjemland(!), og ikke "har udvist aktivt medborgerskab". Problemet for Barialai er, at hans arbejde for den danske hær ikke står på listen over aktiviteter, der betragtes som "aktivt medborgerskab". Dette og lignende problemer vil de fleste partier nu have kikket efter. Mange andre lande har indført regler, der lader udlændinge optjene statsborgerskab som lejesoldater. Mest kendt er Fremmedlegionen - efter tre år kan legionærer ansøge om fransk statsborgerskab. Så der er absolut sympatisk, at en krigsførende nation som Danmark endnu ikke har gjort krigstjeneste pointgivende. At Barialai bliver fanget i reglerne viser absurditeten i pointsystemet, men bør absolut ikke være en grund til yderligere at militarisere Danmark. Folk som Barialai kunne opnå points som fodboldtræner for børn, ved at give lektiehjælp, eller på anden måde arbejde frivilligt i et år. Disse regler gør altså "frivilligt arbejde" obligatorisk, men er da bedre end direkte at give point til militært arbejde. Astrid Krag, der er MF for SF, vil ikke umiddelbart afvise, at militærtjeneste skal give point: "Jeg tror vi gør klogt i at inddrage nogen af de mange kloge mennesker der ligefrem har forsket i medborgerskab i det her land før vi lægger os fast på noget. Det er jo desværre nærmest diskvalificerende at have en viden om noget under nuværende regering, men en ny regering vil lytte - også til dem der ved noget hvad de snakker om :-)", skrev Astrid Krag i sit svar. Som fx eksportchauffør ville Barialai ofte også have haft svært ved at fastholde en aktivitet som fodboldtræner. Hvis pointsystemet skal laves om, må det primære være, at militært arbejde ikke begunstiges i højere grad, end et tilsvarende arbejde med lignende problemer. TP Er der nogen aktivitet i AMK Fra fhv AMK medlem Frants Villadsen, 3060 Espergærde, har AMK bestyrelse modtaget opfordring til at tage stilling til følgende spørgsmål.: Såvidt jeg opfatter det, er tiden nu desværre moden til at give de mange krigsmodstandere i Danmark en mulighed, for at give udtryk for deres holdning. Er der nogen aktivitet i AMK? Det virker på mig som aktivitetsniveauet er meget lavt. (Tag det som en positiv provokation!). Hvilke fremtidsplaner har AMK? Er der nogen speciel årsag til at AMK ikke er repræsenteret på Facebook? Er der nogen speciel årsag til at der kun står 1½ linie på Wikipedia om AMK? Kan der oprettes lokalkomiteer af AMK - eller er det en topstyret organisation? Fortsætter side 6

6 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 6 Fortsat fra side 5 Har AMK klistermærker eller andet, så man kan pryde sin bil / cykel? Hvis ikke - hvad vil det mon koste at få fremstillet et "Aldrig Mere Krig - Krig er en forbrydelse mod menneskeheden"-klistermærke? Er "Det knækkede gevær" et copyright-varemærke for AMK eller WRI? Jeg har været militærnægter i 1976 og jeg har været medlem af AMK, men meldte mig ud for nogle år siden, da der var ufred internt i AMK. Jeg håber der er nogen der har lyst til - i fredens tjeneste - at svare mig på mine provokerende spørgsmål. Kommentarer til ovenstående Af Poul Pedersen Jeg sendte følgende svar: Kære Frants Villadsen Tak for din interesse for sagen Jeg vil tage dine kommentarer med til vort næste møde i AMK hovedbestyrelse den I efteråret 2010 havde vi i AMK et "fremtidsværksted" Et weekend kursus hvor vi netop forsøgte at finde frem til realistiske initiativer, og det arbejder vi stadig videre med. Med venlig hilsen Poul Pedersen. Efter min opfattelse må vi efter bedste evne bestræbe os på at samarbejde på en fredelig og værdig måde, selv om vi jo ikke altid kan være enige om alt. PP En Påstand Når fattige angriber rige, bliver de rigeste rigere og de fattigste fattigere. Begrundelse Den der bliver angrebet, vil forsvare sig efter bedste evne, og anskaffe de bedst mulige forsvarsvåben. Dermed bliver der brugt ressourcer på våben i stedet for mad og velfærd. Et tydeligt eksempel er Israel/Palæstina. PP Pirater på jagt efter hurtig profit Af Tom Paamand Pirater angreb den 12. januar et dansk skib i Adenbugten ved Afrikas Horn, og tog seks besætningsmedlemmer som gidsler. Et tyrkisk Natoskib fik tilladelse fra dansk side til at borde skibet, men da de kom om bord, var der hverken besætning eller pirater på skibet. Denne nyhed ramte selvfølgelig de danske medier med stor kraft, og de stakkels gidsler er fortsat i fangenskab, selv om rederiet forhandler med piraterne. Det trak ikke helt så store overskrifter, at de danske søfolks skib var en våbentransport. Rederiet Shipcraft har ligefrem specialiseret sig i at fragte radioaktivt affald og ikke mindst eksplosivt gods. Våbentransport er en indbringende forretning for danske skibe kloden rundt, og er helt bevidst ikke reguleret i dansk lovgivning. Der er således ikke mere offentlighed om våbentransporter, end sender og modtager selv fastsætter - og de holder oftest kæft. Men skibet M/V Leopard er afsejlet fra Bofors faste havn: " Nyligen lastade det danska fartyget Leopard explosiva varor i Varbergs hamn. Enligt uppgift var det svensktillverkade vapen till mottagarländer i Fjärran Östern", skrev Hallands Nyheter. Disse rygter er alt hvad vi har. Hvis lasten er fra Bofors, har piraterne ikke meget at bruge den til. Våbnene er låst inde i anonyme contatinere, og der er en langt hurtigere gevinst i at handle med tilfangetagne søfolk. Til gengæld fik piraterne ufrivilligt kastet et strejflys på en meget farlig del af de danske skibes fragt. Danmark producerer selv ret få våben, men vi er fortsat en stor søfartsnation med omkring 10 procent af verdensmarkedet. Som den danske aktive deltagelse i Irak/Contra affæren tidligere afslørede, er danske rederier meget villige til at bevæbne stridslystne parter kloden rundt - altså lige undtaget, når det er vore egne skibe, der bliver angrebet. Shipcraft er desværre ikke et særtilfælde. Naturligvis skal den danske stat hjælpe med at få søfolkene fri, men når det er sket bør overvejelserne ikke blot gå i retning af øget bevæbning og militær overvågning af skibene. Hvilke diktatorer sidder og venter på disse våben lige nu - og skal Danmark tillade enhver sådan handel, når blot der er hurtig profit at hente. Våbentransporterne har konsekvenser. Ikke kun som her for et par danske gidsler, men i langt værre grad for de befolkninger, der betaler prisen for disse våben. TP D. 11. februar 2011 dagen for at ægypterne gennem fredelige demonstrationer trods voldelige chikaner med mange dødsofre fik presset diktatoren Mubarak væk inspirerer mig: Af Arne Hansen, Fantastiske ægyptere og fantastisk at Gandhis ikkevoldsstrategier igen er blevet brugt med succes (så langt). Og ikkevoldsideerne er efter sigende blevet spredt til Ægypten via Otpor de unge serbere i Beograd som i 2000 væltede Fortsætter side 7

7 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 7 Fortsat fra side 6 Milosevic. Det skete dengang også med ikkevoldelige midler bl.a. gennem at bruge humoren til at gøre grin med magthaverne og igennem at gå i dialog med magtsøjlerne at gøre disse møre. Otpor opdaterede Gandhis aktivistiske ikkevoldsstrategi jf Gandhis ord "Fred er vejen til fred" Måtte dette brede sig til resten af verden. Hvilket militært spild kunne vi så undgå til gavn for samarbejde for klima/miljø og social retfærdighed og mellemfolkelig forståelse på hele kloden. Hurra! Men ikkevoldsstrategier kræver så også fra nu vor alles støtte og medvirken i det lange seje træk, som jeg med glæde vil deltage i helt i Gandhis ånd. Arne Hansen, medlem af Aldrig Mere Krig Boganmeldelser Frygtens ret Peter Høilund: Frygtens ret. Hans Reitzels forlag 2010, 157 sider, kr Denne bog handler om, hvad frygt gør ved os og ved de fundamentale institutioner i vores samfund, og hvad det indebærer af trusler mod demokratiet og retssikkerheden. Opstået frygt i et samfund kan skabe en ny retstilstand. Vi kan ikke leve et samfundsliv uden en basal tryghed og sikkerhed i alle døgnets timer, og de tunge institutioner i moderne samfund er og har været institutioner, der skaber og søger at opretholder orden ved at isolere eller udrydde elementer, der truer ordenen, skaber frygt, angst og usikkerhed med hensyn til fremtidens ordnethed. Begivenheder, der i kraft af mediedækningen og mediernes egen interesse i det spektakulære, når hele verden rundt, kan skabe frygt, som giver politikere mulighed for at demonstrere politisk handlekraft i en situation, hvor der samfundsmæssigt set var mere brug for klogskab og eftertænksomhed. Det er Peter Høilunds udgangspåstand, at der siden 11. september 2001 og Muhammed-krisen har udviklet sig en frygtkultur, som har sat sig dybe spor i den nationale og internationale lovgivning ved at ændre vilkårene for offentligt anerkendte standarder for frihed og retssikkerhed. Forfatteren, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, tager udgangspunkt i blandt andet disse to kendte sager: Fighters and Lovers. Seks unge danskere blev i 2009 ved højesteret idømt betinget fængsel fra 60 dage til seks måneder. De havde solgt T-shirts med det formål at sende overskuddet som støtte til PFLP i Israel og FARC i Colombia. Deres aktivitet blev af Østre landsret og Højesteret karakteriseret som terrorisme og derfor strafbar. Lømmelpakken blev vedtaget op til klimatopmødet i København i december 2009 for at forebygge uroligheder og strafbare forhold. Politiet tilbageholdt omkring demonstranter, hvoraf kun ganske få havde begået kriminelle handlinger. Disse sager markerer, skriver Højlund, et vendepunkt i vores demokrati. Lovgivningsmagten har her vedtaget regler, der kriminaliserer politisk aktive personer og grupper, selv om der ikke er nogen konkret mistanke om, at de har foretaget sig noget strafbart. Motivet er frygt for noget, der muligvis kan ske - ikke ud fra, hvad der sandsynligvis vil ske. Høilund beskriver frygtens indvirkning på ret og rimelighed og konsekvenserne heraf for den frie politiske meningsdannelse og for de nye vilkår for offentligt at manifestere sin politiske interesse. Han springer fra aktuelle konkrete begivenheder til retsfilosofiske og demokrati-politiske overvejelser med stadig reference til borgeren som politisk handlende person og til et samfund, der kun kan forblive et demokratisk samfund, når der sikres plads til opinionsudvekslinger og offentlig kritik og opposition. Demokratiet er truet, når lovgivning, administration og domstole i frygtens navn beskærer de politiske rettigheder, som vi alle sammen hidtil har taget for givet. Efter er domstolskontrollen på udlændingeområdet blevet svækket. Ministres og politikeres udfald mod EFdomstolen, fx i forbindelse med den såkaldte Metock dom fra 2008, og deres kritik af internationale konventioner og aftaler, når det viser sig, at de er blevet overtrådt af danske myndigheder, er tegn på, at noget er galt. Ministre og folketingsmedlemmer, der ønsker at vise handlekraft og lynhurtigt søger at få udvirket lovindgreb, svækker demokratiet ved at forhindre offentlig debat, høringer og ekspertudtalelser. Bankpakkerne ( ) er eksempler på, at samfundsvigtige beslutninger træffes bag lukkede døre. Knivloven er måske det bedste eksempel på de absurditeter, der opstår i denne frygtkultur frygt for, hvad der måske kunne ske. En særlig effekt af den nye frygtkultur er, hvad forfatteren kalder fremkomsten af det politiske massemenneske som grupperetssubjekt: Politiet kan med loven i hånd anholde en hel gruppe mennesker, hvis man finder det nødvendigt for at Fortsætter side 8

8 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 8 Fortsat fra side 7 afværge formodede trusler mod den offentlige orden. Historisk og filosofisk blev grunden til nutidens frygtbetonede ret lagt af bl.a. Machiavelli ( ), der rådede sin fyrste til at herske ikke ved at gøre det bedste for folket, men ved at holde det i en tilstand af frygt, simpelthen fordi det er mest effektivt. Det minder om, at frygtkulturen giver særlige fordele til politiske partier og magthavere, hvis ideologi i forvejen indeholder elementer, der passer til en frygt- og straffekultur. Bogen vil være helt oplagt til at blive studeret afsnit for afsnit. Køb dit eget eksemplar og sæt streg under det, du finder vigtigst. Og læs det så igen. Eller find sammen i en læsekreds og tyg den igennem afsnit for afsnit. Der er mange gentagelser i den. Den er ikke altid lige klar, men den er et fantastisk vigtigt indlæg i en meningsdannelse om det samfund, der er opstået i en frygtkultur, der også er blevet en rygtekultur og en løgnagtighedskultur. Der er derfor særlig brug for politiske og retlige begreber til at forstå og diskutere samtiden med. De findes i Frygtens Ret.Finn Held han ofte har talt imod krigen i Afghanistan, hvor han mener den danske militære indsats skaber flere problemer, end den løser. Aldrig Mere Krig s fredsrose givet til Poul Dahl tidligere chef for Jægerkorpset HB-medlem Tom Vilmer Paamand be - grundede pacifisternes rose til jægersoldaten således: - Der er mange ting, vi ikke giver Poul Dahl vores Fredsrose for. Han er som tidligere chef for Jægerkorpset naturligvis ikke pacifist, men taler i stedet ud fra en bred erfaring med netop krig. Poul Dahls ord og erfaring vejer tungt, og det overrasker os glædeligt, når en gammel soldat soldat som han når frem til en række præcise holdninger, som selv pacifister må bifalde. Poul Dahl har skrevet, at "politiske løsninger er det bedste værn mod terror - det er her, man skal lægge de største kræfter". Og at "terrorens fundament må stoppes i dialog og ikke med større ildkraft". Støtten fra en pacifistisk organisation som Aldrig Mere Krig kom som en overraskelse for Poul Dahl, selv om - I er imod krig, og jeg er imod krig. På det punkt har vi fælles interesser, og jeg er beæret over at få denne pris. Den vil jeg bruge i mine foredrag, sagde Poul Dahl, da han fik overrakt det indrammede hædersbevis. Prisen er tidligere givet til blandt andre fredsforsker Jan Øberg og journalist Jørgen Dragsdahl. - Det er Aldrig Mere Krigs håb, at når en professionel krigsmand som Poul Dahl står frem med sådant et fredeligt budskab, må der være forstandige politikere og andre beslutningstagere, der forstå at lytte, forklarede Tom Vilmer Paamand. Poul Dahl var indtil 2004 ansat i Forsvaret, men er i dag pensioneret. Han er valgt til Silkeborg Byråd for Venstre, skriver bøger og holder foredrag. Tale til fredsvagtens 9 årsdag Af Johnny Thjellesen Hej kære medborgere. Mit navn er Johnny, jeg er 22 år og er fredsvagt. I dag har fredsvagten stået foran christiansborg hver dag, i 9 år. Jeg ved ikke om jeg skal sige tillykke, eller hvad sørger jeg skal. På den ene side, er jeg er ked af at være vidne til, at så mange civile mennesker, må lade deres liv, til fordel for en kamp mod en usynlig fjende. Jeg inderligt for mine medborgere, der har måtte lade livet, i en krig der ser ud til ikke at kunne vindes. Men på den anden side, så er jeg stolt over, at være en del af fredsvagten. Jeg er stolt over at være en af dem, Fortsætter side 9

9 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 9 Fortsat fra side 8 der har taget holdning og ansvar. Jeg vil vil give et enormt skulderklap til dem der er med til at holde fredsvagten i live. For det er utrolig vigtigt, at fredsvagten består, i en tid der er præget af systemet frem for mennesket! Det er så forbandet vigtigt, at der findes ildsjæle i dette land, der kan give folk et håb om, at vores meninger og holdninger faktisk betyder noget, for dem der hver dag arbejder inde på Cristiansborg og diktere hvordan dagens Danmark skal se ud. Fredsvagten betyder rigtig meget for mig, som person. Det betyder meget for mig, fordi jeg har en god mavefornemmelse, hver gang jeg går hjem fra en afsluttet vagt. Det er vigtigt for samfundet og fællesskabet, at man har det godt. For som min ven, og fredskollega siger, så gror græsset selvom man ikke lige kan se det. På den måde ment, at når folk kan se at man har det godt med sig selv, så sår det et frø i andre, og forhåbentligt kan det vokse, sådan at andre også får det bedre med dem selv. Jeg så selvfølgelig aller helst at fredsvagten aldrig havde behøves at starte, men realiteten er, at der er en krig i gang, der opretholder frygten for terrorisme. Denne krig ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig, så derfor håber jeg, at fredsvagten kan blive ved med at stå her, indtil den glædesdag det bliver, når Danmark trækker sine tropper ud af Afghanistan! Fredsvagten er noget af det unikeste jeg har været med til, noget af det, der viser at sammenholdet mellem mennesker, udenholdenheden og standhaftigheden. Faktisk gør vi en forskel for rigtig mange mennesker. Vi gør både en forskel for os fredsvagter, men hvad jeg høre rundt om i byen, er at det også betyder noget for rigtig mange mennesker. Og det er rigtig dejligt med alt den mentale opbakning. Jeg kan bl.a. tilføje, at vi har en støtter i Århus. Tina på 15 år det er vi selvfølgelig rigtig glade for! Men realiteterne er, at fredsvagten er inde i en hård periode for tiden. Vi er ikke nok mennesker til at kunne få vagtskemaet til at hænge sammen. Og hvis vi ikke kan det, så vil fredsvagten være nødsaget til at lukke ned. Det ville virkelig være ærgerligt at lukke ned pga af manglende vagter, og ikke pga. at den absurde krig mod terror stoppede. Når jeg spørger ude i byen, om mine venner f.eks. kunne tænke sig at være fredsvagt, siger de nej, fordi de er af den overbevisning, at det ikke nytter noget, og det er dumt at spilde sin tid og energi på noget, der er utopi. Jeg bliver så forfærdet over at høre den slags komme ud af folks mund, for det betyder bare, at de ikke har sat sig ind i, at vi rent faktisk gør en forskel. For det første, gør vi en forskel for os selv. Eller jeg kan i hvert fald tale på mine egne vejene, og sige at jeg bliver et bedre menneske af at stå fredsvagt. Jeg får det godt med mig selv, jeg får udtrykt mine meninger og holdninger, kommer i dialog med forbipasserende og i bedste tilfælde får jeg nogle gode venner i udlandet. En dag kom en ung kinesisk mand fra Californien forbi. Det endte ud i, at jeg den dag i dag er venner med ham på facebook, og jeg har et sted at bo, hvis jeg en dag kommer til Californien. Og folk snakker så meget om at gøre en forskel, og det vil jeg sige, ja det gør vi. Vi gør en forskel i en stresset hverdag - det gør en forskel at komme forbi fredsvagten, få stresset af, og snakke med andre mennesker. Om vi gør en forskel rent politisk, kan så diskuteres, men jeg tror inderligt på, at dem inde på borgen, ikke har kunne ignorere os fuldstændigt i 9 år. Grunden til at vi måske ikke har så meget indflydelse, er måske fordi vi ikke er så mange alligevel. Så det er vel bare endnu en god grund til at blive fredsvagt? Vær den forandring du ønsker i dit liv. Tak fordi i lyttede på mig, og ha' en fortsat god og fredelig demonstration. Og husk, som Gandhi engang har sagt: Civil modstand skal provokere. Vi bliver ved med at demonstrere indtil krigen mod terror er forbi. Det er os der har magten, i sidste ende. Det er styrken, ved civil fredelig modstand Munter modstand hædret af PL-Fonden Revolution og latter. Srdja Popovic har modtaget en dansk Frihedspris for sin fredelige indsats på disse områder. PL-Fondens Frihedspris tildeles en person eller organisation, som med uomtvistelig habitus har gjort en indsats for menneskerettighederne. Srdja Popovic blev født 1973 i Serbien. Han var stiftende medlem af Otpor, hvor han arbejdede med strategi, taler og træningsmanualer for den serbiske modstandsbevægelse. I en sarkastisk henvisning til Jugoslaviens kommunistiske fortid, blev Popovic undertiden kaldet Otpors ideologiske kommissær. Han studerede og oversatte litteratur om ikkevoldelige strategi, herunder Fortsætter side 10

10 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 10 Fortsat fra side 9 bøger af den amerikanske forsker Gene Sharp. Otpor er det serbiske ord for modstand. Gruppens aktioner er dokumenteret i filmen "Bringing Down a Dictator". der viser Slobodan Milosevics spektakulære nederlag oktober Ikke ved våbenmagt, som mange havde forudsagt, men ved en sindrig ikkevoldelige strategi for ærlige valg og massiv civile ulydighed. Milosevic kaldte Otpor for terrorister, hvilket Otpor-medlemmer over hele landet latterliggjorde ved at anmelde sig selv til politiet. I dag rådgiver folkene fra Otpor oppositionsbevægelser over hele verden i, hvordan man laver en ikke-voldelig revolution. De har lavet en manual, der kan findes her: Srdja Popovic blev valgt til parlamentet i Den Serbiske Republik efter omvæltningerne i slutningen af 2000, hvor han fungerede som miljørådgiver for den serbiske premierminister. Popovic forlod Parlamentet i slutningen af 2003 og var medstifter af Centre for Applied Non-violent Action & Strategies (CANVAS), en gruppe, der støtter voldelige demokratiske bevægelser gennem overførsel af viden om strategier og taktik i ikkevoldelig kamp. Underviser også på universitetet i Beograd. PL-fondens Frihedspris, som er på kroner, blev indstiftet i 1985 af tidligere frihedskæmper og manufakturhandler Poul Lauritzen ( ). Blandt tidligere modtagere er radiostationen Democratic Voice of Burma og den kinesiske borgerretsforkæmper Han Dongfang. Debat: Israel og bosættelserne Fra Fathi El-Abed, bragt fredag den 21/1 i JP Fredsforhandlingerne mellem palæstinenserne og israelerne lider under Israels trodsighed over for hele verdenssamfundet på grund af bosættelserne. Af FATHI EL-ABED, talsmand - Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Ingen anden konflikt i verden kan skuffe amerikanske præsidenter som mellemøstkonflikten. Det har den amerikanske præsident Barack Obama måttet sande. Han er endnu en amerikansk præsident, der har satset alt på at "løse" konflikten mellem palæstinenserne og israelerne og - som det foreløbig ser ud - kan regne med at tabe meget. For første gang i over 40 år - det vil sige siden krigen i 1967, da Israel angreb sine naboer og besatte bl. a. Gaza, Vestbredden og Golanhøjderne - tales der åbent og konstant om de jødiske bosættelser på den besatte Vestbred herunder Østjerusalem. Det er nutidens hårdeste knude, som i flere måneder har forhindret "fredsforhandlingerne" i for alvor at komme i gang og oven i købet har skabt en sprække i forholdet mellem Israel og USA. I hvert fald på overfladen. Men hvad gør bosættelserne så vigtige for såvel palæstinenserne som israelerne, at de i den grad kan lægge processen hindringer i vejen? For alæstinenserne er det meget simpelt: Da fredsforhandlingerne blev initieret i begyndelsen af 1990' erne - efter et enormt amerikansk pres på Israel - boede der ca jødiske "bosættere" på Vestbredden - inklusive den besatte palæstinensisk by Østjerusalem. Nu 17 år efter med en fredsproces, der har oplevet mange opog nedture - bor mere end en halv million jødiske bosættere - ulovligt vel at mærke - på hele Vestbredden. Det vil sige: Fra 1967, da Vestbredden blev besat, til 1993, da den første "fredsaftale" - også kaldet "Oslo-aftalen 1" - blev underskrevet mellem palæstinenserne og israelerne, så blev Vestbreddens smukke bakketoppe - især omkring Østjerusalem - koloniseret med jødiske besættere (og ikke den romantiske betegnelse bosættere). Det er ca jøder om året. Men så fik Israel travlt med at flytte endnu flere af sine egne borgere til den besatte Vestbred da freden så ud til at indtræffe i løbet af 1990' erne. Målet var fra begyndelsen at lave om på såvel demografien som geografien, og nu står palæstinenserne med ca jødiske kolonister, der har bygget deres huse og omfattende infrastruktur på stjålet palæstinensisk land (primært fra palæstinensiske landmænd). Det er ca om året, der har fået lov til at kolonisere Vestbredden i de 17 år, fredsprocessen har stået på. Det er fire gange så mange årligt som i tiden før, fredsprocessen kom i gang i Tallet stiger dag for dag. Det vil sige - diplomatisk sagt - at mens palæstinenserne og det internationale samfund i 17 år har været optaget af at finde en løsning på konflikten, så har israelerne haft mere end travlt med at få flere og flere af sine egne borgere til at besætte og kolonisere områderne omkring de palæstinensiske landsbyer og byer - især Østjerusalem. Problemet for palæstinenserne og især den palæstinensiske ledelse er, at der mildt sagt snart ikke vil være noget at forhandle om, hvis Israel får lov til at bygge endnu flere bosættelser! Regner man bosættelserne, de mange motorveje og veje, der forbinder dem med hinanden og med selve Israel - og som er stort set forbeholdt jøder -det såkaldte sikkerhedshegn og de utallige sikkerhedsområder som Jordandalen, de mere end 550 checkpoints på Vestbredden etc., så er ca. 46% af Vestbredden allerede nu på israelske hænder. Med den intensitet og aggressivitet Israel udvider allerede eksisterende og bygger nye bosættelser på, så Fortsætter side 11

11 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 11 Fortsat fra side 10 kan det vist ikke være så svært at forstå palæstinensernes reelle bekymringer, når de proklamerer; ingen forhandlinger med bosættelser. Hvad er det så, der gør det så svært og umuligt selv for Israels snart eneste ven og evige forsørger USA at overbevise israelerne om nødvendigheden af at standse ALLE bosættelsesaktiviteter på Vestbredden inklusive Østjerusalem for, at forhandlingerne kan gå i gang? Der er faktisk to hjørnesten for israelerne, når talen falder på Vestbredden; det ene er religiøst. Palæstinensernes forbandelse er, at palæstinensiske byer som Al-Quds (Jerusalem), Al-Khalil (Hebron), Betlahem (Betlehem) og Ariha (Jericho) og hele Jordandalen for en stor del af israelernes vedkommende er mere hellige og betydningsfulde end f. eks. Tel Aviv nogensinde har været. Det bunder i års nationalromantiske fortællinger fra datidens Mellemøsten og som ingen hold har i den virkelige verden. Det er kort fortalt historien om det "forjættede land" hvor den "barmhjertige og retfærdige gud" beordrede en vis profet til at erobre landet, der flyder med mælk og honning. Tilsyneladende er guds ord - hvis det overhovedet holder - så hellige, at de også gælder år efter og vist i al evighed. Det andet aspekt er "kun" 90 år gammelt. Helt nøjagtigt fra april 1920 da San Remo-konferencen blev holdt i den italienske kystby San Remo. Det var der, deltagerne godkendte blandt andet beslutningerne fra Sykes-Picot-aftalen fra hvor de allierede sejrherrer fra Første Verdenskrig hemmeligt aftalte at dele de tidligere tyrkiske områder i Mellemøsten mellem sig. Frankrig skulle kolonisere Syrien, herunder det nuværende Libanon. Storbritannien fik foræret Irak og Palæstina. Det blev samtidig bestemt, at disse lande senere skulle overgå til fuld selvstændighed. Det fik Syrien, Irak og Libanon. Men Palæstina var der lagt andre planer for. Konferencens beslutninger blev den 24. juli 1922 godkendt af Folkeforbundet og straks ført ud i livet. San Remo-konferencen er sådan set skelsættende for den zionistiske bevægelse, eftersom selv de mest moderate zionister den dag i dag mener, at konferencens beslutninger og den senere godkendelse i Folkeforbundet danner det REELLE grundlag for dannelsen af det Israel, vi kender i dag, på bekostning af palæstinenserne. Spørger man ind til det, så vil de samme zionister sige, at FN's delingsplan for Palæstina den 29. november 1947 i virkeligheden var ulovlig og uretfærdig i kraft af, at den kun gav den zionistiske bevægelse halvdelen af Palæstina. San Remo-konferencens anbefalinger talte om hele Palæstina og langt ind i det nuværende Jordan. Men også Golanhøjderne, som Israel har holdt besat siden krigen i 1967 og siden har annekteret. Det er måske også værd at se på deltagerne i San Remo konferencen: Ud over Japan, Grækenland, Italien og Belgien deltog de nye kolonimagter Frankrig og England. Den engelske delegation havde en særlig rådgiver med. Det var landets tidligere udenrigsminister James Balfour. Det var ham med den mærkværdige deklaration fra den 2. november 1917, da han lovede Palæstina væk til den zionistiske bevægelse. Endnu mere bemærkelsesværdigt troppede den zionistiske bevægelse op med et hold, der deltog aktivt som en officiel delegation. I spidsen stod Chaim Weizmann - der senere blev Israels første præsident - sammen med den engelske jødiske zionist Herbert Samuel, der blot et par måneder senere blev Englands første højkommissær i den nye koloni Palæstina. I løbet af sine fem år i Palæstina som landets øverste myndighed formåede han at etablere det egentlige grundlag for det Israel, der blev oprettet to årtier efter. Han sørgede for en organiseret massiv jødisk indvandring til Palæstina, oprettelser af bosættelser - ja, det var sådan, det hele startede - men også for at gøre Hebræisk til et sprog, der kunne binde de mange folkeslag, der rejste til Palæstina fra alle verdens hjørner, sammen og det kulminerede med etableringen af det hebræiske universitet i 1925 Det er i den forbindelse ikke underligt, at de zionistiske banemænd kaldte San Remo-konferencens beslutninger for "Jews Magna Carta". Altså jødernes frihedsbrev/ dokument. Derfor anses San Remo-aftalen som det egentlige juridiske dokument for etableringen af staten Israel og hermed legaliseringen af fortsat besættelse af Vestbredden og Golanhøjderne som zionister - som f. eks. Søren Espersen (DF) -på ingen måde mener er besættelse. Blot at gøre krav på deres rettigheder givet til dem af en flok kolonister og trosfæller for over 90 år siden på den Italienske Riviera. En ønskeseddel fra fredsbevægelsen til partierne bag en alternativ regering. Af Geert Grønnegaard. Hovedideen går på Poul Nyrup Rasmussens opfordring på det sociale FN-topmøde i 1995 til alle FN-landene om at overføre væsentlige ressourcer fra de militære bevillinger til sociale og humanitære hårdt trængende behov. At basere lille Danmarks sikkerhed i en stor verden på gavmild hjælpsomhed snarere end på militær styrke og beredskab. Det må være den første og vigtigste opgave for en ny regering at få os trukket ud af Afghanistankrigen så hæderligt som det nu er muligt. Herefter må man opgive ideen om, at vores forsvar ''skal kunne det hele' til lands, til vands og i luften, altid klar til kamp. Man må gradvis drosle ned for kampevnen og -beredskabet. Du vil sikkert kunne støtte en del af de 30 punkter på ønskeseddelen. De andre Fortsætter side 12

12 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 12 Fortsat fra side 11 partier nogle andre. Hvis der er forslag I kan enes om, så gå til valg på dem. Mindst 1/3 af vælgerne ser gerne frem til en fredeligere nyordning Fredsbevægelsens ønskeseddel til en ny regering 1. Værnepligten afskaffes. 2. Danmark ratificerer FN' s konvention imod lejesoldater. Der sættes øjeblikkelig ind imod private bureauers rekruttering af "securitypersonel. 3. Kulturministeriet designer diverse procedurer for modtagelse af fremmede statsoverhoveder uden militær medvirken (man kan spørge i Island). 4. Forsvarets og politiets depoter gennemgås. Alle udfasede våben destrueres under offentlighedens tilsyn. Følge FN-konventionen herom. 5. Normeringen af (Sø) officerstillinger justeres ned svarende til dagens stående militære styrker. 6. Garderhusarregimentets "pomp og pragt-funktioner" overlades sammen med heste og udstyr til danske sportsrideklubber. 7. Der indføres et system med Fredsskat, hvor skatteyderen kan vælge sit militære bidrag fra og tilvælge diverse humanitære. 8. Der oprettes et nyt fredsministerium. Overtager alle fredsskabende, krigsforebyggende og humanitære funktioner, som det militære forsvar ikke magter, herunder ulandsbistand. 9. Danmark tager ensidigt afstand fra brugen af strategiske bombefly, og destruerer bomber og udstyr med denne funktion. 10. Det forbydes dansk indregistrerede skibe at optage fragter af våben og krigsmateriel uden speciel godkendelse af regeringen FN s underafdeling for befolkningskontrol støttes massivt i sine bedste projekter. Alt andet lige må det være konfliktforebyggende med lidt færre mennesker i verden. 12. Statens Våbenkontrol opgraderes til en minimering og helst nulstilling af eksporten af våben, og krigsmateriel. 13. Det præciseres, at forsvaret ikke har ejendomsret til bygninger og anlæg, som. det fra. gammel tid har haft til rådighed. D.v.s. ingen ny provenufinansieringsordning". 14. Der bør ikke i fremtiden indgås forsvarsforlig, der skræver over flere valgperioder til folketinget. 15. Stop tor særlig kirkelig betjening af militært personel med nytårsmesser, militærpræster, konfirmandarrangementer og lignende. 16. Det bør undersøges, om Danmark kan støtte det internationale Røde Kors direkte med sø-eller luftfartøjer designet til hurtig nødhjælp. 17. Der udskrives en teknikerkonkurrence om design af og udstyr til en nødhjælpsby. 18. Sundhedsministeriet opretter og styrer en særlig "region" gearet til internationale nødhjælpsfunktioner. 19. Danmark bør holde sig fra træningsopgaver og udrustning af' andre landes militære styrker, og koncentrere sig om humanitære og civile opgaver. 20. Prisstigninger på budgetteret krigsmateriel afvises konsekvent af finansudvalget. 21. Ved åremålskontrakter skal alt militært personel udpege en sideløbende civil uddannelse, som med rimelighed kan og skal gennemføres i kontraktperioden. 22. Det forbydes danske finansieringsinstitutioner og pensionskasser at eje eller formidle handel med aktier i international våbenindustri, 23. Ved flerårige økonomiske forlig for forsvaret med en generøs rammebevilling bør det være uhørt med drypvise aktstykker til finansudvalget om små og mellemstore tillægsbevillinger. 24. Forbud mod militære praktikpladser for unge under 16 år. 25. Indskrænkning af handel med våben til private i Danmark og Europa. Sløsede våbenfabrikker og mellemhandlere strafforfølges. 26. Marinehjemmeværnet nedlægges som en del af forsvaret. Kan muligvis videreføres som et socialpædagogisk tilbud 27. Stillinger som mllitærattache i udenrigstjenesten nedlægges. 28. De ændringer, som indebærer egentlige besparelser for det militære forsvar, kapitaliseres og overføres løbende til international humanitær hjælpsomhed. 29. Bevilling at sneambulancer til alle regioner i stedet for militære bæltekøretøjer. 30. Frigivelse af rent militære flyzoner også til civil lufttrafik i Danmark og Europa (energibesparende) AMK Annonce i dagbladet Information weekend febr

13 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 13 klip

14 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 14 Bliv medlem af AMK Støt freden - "knæk et gevær med os Der er brug for pacifistiske synspunkter mere end nogensinde. Vi har brug for dig. Vi har brug for at blive flere. Vi arbejder på at finde alternativer til oprustning og på at udvikle forsvarsformer, der bygger på ikkevold. Aldrig Mere Krig er ikke knyttet til noget parti eller nogen religiøs forening Oplysning om Aldrig mere krig Inkluderet i medlemskabet er bogen Krudt uden Kugler og AMK s emblem Enkeltperson kr. 225 Par Kr. 300 Uddannelsessøgende Kr. 150 Pensionist Kr. 150 Civil Værnepligtig Kr. 150 Navn Adresse Tlf At være pacifist er en livsholdning. Aldrig Mere Krig blev startet i 1926 og er i dag en af landets ældste fredsorganisationer. - derfor er AMK en gammel forening, der ikke kun kører på enkelte mærkesager - det er livet det drejer sig om, og den "sag" forældes ikke. Læs principprogram og vedtægter: AMK s Bestyrelse Geert Arne Hermod Peter Frands Frode Per Tom Poul Redaktionen modtager gerne stof fra medlemmer og andre, helst i elektronisk form og udenlandske tekster oversat. Redaktionen gør opmærksom på at henvisninger/ artikler i bladet kan have indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker redaktionens eller AMK s holdninger. Stof til Redaktion Peter Henning og Poul Pedersen. Fred er en menneskeret -- Krig er en forbrydelse mod menneskeheden Konflikter bør altid løses med fredelige midler Kontakt: Landsadresse: Hermod Folke Hansen Nørremarksvej 4, 6880 Tarm Telefon: Bank: Arbejdernes Landsbank, reg./konto nr Betaling på posthus: konto nr Regnskabsfører (kasserer): Poul Pedersen Fyrresvinget Silkeborg, tlf Besøg vores websted: Husk at sende os din adresse Kan bl.a. ske ved at sende en mail til Hovedbestyrelse: Geert Grønnegaard, Leragervej 8, 4174 Jystrup, tlf.: Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm tlf.: Mobil: Mail: Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn tlf.: Mobil: Mail: Majken Jul Sørensen, Sparsnäs 1010, Ed Sverige Mail: Frands Wisbech Frydendal, Friland 6, Feldballe, 8410 Rønde tlf.: Mobil: Mail: Peter Henning, Unnasvej 3, 3000 Helsingør. tlf.: Mobil: Mail:: Poul Pedersen, Fyrresvinget 35, 8600 Silkeborg, tlf.: Mobil: Mail: Suppleanter: Peder Frode Hansen Skårupvej 7, 7700 Thisted, tlf.: Tom Vilmer Paamand, Sportsvej 30 C, 8654 Bryrup tlf.: Mobil: Mail: Per Harpøth Strunge, Gyvelvej 10, 6400 Sønderborg tlf.: Mail: Pr. 1. april 2011 stiger portotaksterne. Når et Nyhedsbrev kan sendes som E mail så sparer AMK ca. 17 kr. til papir, tryk og porto. D.v.s. ca. 50 kr. for et AMK medlem årlig

15 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 side 15 Aldrig Mere Krig Stiftet 17. oktober 1926 Dansk sektion af War Resisters International (Krigsmodstandernes internationale Forbund) Årsmøde 2011 Hovedbestyrelsen indkalder til Aldrig Mere Krig s årsmøde lørdag d. 14 og søndag d. 15. maj Vi indleder lørdag kl. ca.12, med at spise frokost på landsadressen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm. Selve møderne foregår i Tømmergården, Nygade 3, Tarm. Lørdagen er traditionelt afsat til en uformel debat af aktuelle emner, der berører os som pacifister, og mødet starter kl. ca. 14, og er åbent for alle interesserede, også de, som ikke er medlemmer af AMK. Vi har fået tilsagn fra Else Hammerich, til at holde oplæg ved årsmødet. Else Hammerich er især kendt for sit arbejde med mellemfolkelig forståelse og fredspolitiske spørgsmål og skrevet flere bøger herom. Ordinært årsmøde søndag d. 15. maj kl. 10:00 Dagsorden: Valg af ordstyrer og referent Beretning fra hovedbestyrelsen. Kassererens beretning Drøftelse og vedtagelse af arbejdsplan Nominering af kandidater til årets fredsrose Indkomne forslag (sidste frist for modtagelse er d. 10. maj) Eventuel årsmødeudtalelse Fastsættelse af kontingent for 2011 Valg af hovedbestyrelse Fastsættelse af sted for næste årsmøde. Eventuelt Der forsøges overnatning privat, og ellers er der mulighed for overnatning på vandrerhjem. (Husk sengelinned) Prisen for overnatning ca. 75 kr. i værelse med 4 pers. Enkeltværelse ca. 230 kr (med vandrerkort ellers + 35 kr) Ingen bekymring vedr. mad. Der er frokost, kaffe og aftensmad lørdag, morgenmad, frokost og kaffe søndag. Årsmødet forventes afsluttet senest kl. 16 søndag. Tilmelding og indsendelse af forslag, der ønskes optaget på årsmødets dagsorden, senest Tirsdag d. 10.maj til: Hermod Folke Hansen, Nørremarksvej 4, 6880 Tarm Tlf mobil : Mail: Husk at anføre om man ønsker overnatning AMK aktiviteter og økonomi AMK har i 2010 modtaget kr i kontingent Fra medlemmer kr i gaver. Af disse er kr. brugt til AMKs drift og faste aktiviteter: møder, heri årsmødet, rejser, porto, hjemmeside, mv kr. brugt til trykning og udsendelse af nyhedsbreve (3 numre a. ca. 200 i papirudgave). (dvs. pr. stk. ca. 9,50 kr.+ porto) Ca. 65 medl. får nyhedsbrev pr e mail, og sparer derved AMK for henved kr. årlig kr. er brugt til andre aktiviteter Heraf: kr. til Majken Sørensens deltagelse i WRI kongres i Indien, som er omtalt i AMK Nyhedsbrev maj kr. til køb af 50 stk. af DVD filmen IkkeVoldeligKommunikation i 5A En film om tiltag for at modvirke mobning blandt skoleelever, som AMK har støttet i 2008 og 2009 med i alt kr. AMK har så i alt 100 eksemplarer af DVD filmen, som kan tilbydes som hjælpemiddel ved forebyggelse og evt. løsning af konflikter kr. til Fremtidsværksted, som er omtalt i AMK Nyhedsbrev okt kr. til underskud flag på halv annonce Annoncer i Politiken og Kristeligt Dagblad med opfordring til at flage på halv stang den 5 sept. for at markere sorg over Danmarks krigsdeltagelse. Giver også mere udbredt kendskab til AMK kr. ekstraordinært til Fredsakademiet, der som følge af stor aktivitet fik et akut pengebehov. På. ses følgende emner: 1. Freds- og sikkerhedspolitisk leksikon - nyt aktuelle stater - landebeskrivelser 2. Kronologi ; tidslinje over vigtige historiske begivenheder 3. Elektronisk bibliotek og online læsesal med bøger og artikler om fred og krig 4. Databaser med indekserede dokumenter; digte og sange - om fred og krig 5. Fredsakademiets debatforum kr. til Andre udgifter Dermed er der brugt kr. af formuen, som pr udgør kr Det kan jo ikke være et formål at AMK oparbejder en stor pengebeholdning, men at vi med vore begrænsede midler samarbejder for en fredelig verden, og det er der jo hårdt brug for.

16 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 TILLÆG Magtens pyramider væltede Mellemøsten koger igen - men nu på fredeligere måder, end vi er vant til. Af Tom Vilmer Paamand Folkemængder samles på de store pladser. Først i Tunesien, og nu i Ægypten. Algeriet og Yemen har også haft demonstrationer, og alle mere eller mindre diktatoriske regimer kikker nervøst med på den arabisk satellitkanal Al Jazeera. Selv i Afghanistan har der langt fra hovedstaden været mindre oprør. I skrivende stund har soldaterne omringet de tilbageværende ægyptiske demonstranter. De får i dag lov til at blive på Tahrir-pladsen, men så skal det almindelige liv genoprettes. Slut med at blokere trafikken, hold jer inden for de snævre rammer for en pæn og ordentlig demonstration. Reelt er det (endnu) ikke endt med en revolution, men med endnu et militærkup. Lunten, der antændte begivenhederne, var en tragisk nyhed. En arbejdsløs akademiker prøvede at overleve økonomisk ved at sælge frugt, men blev stoppet af korrupte embedsmænd - og brændte sig selv levende som protest. En grum, men på sin egen måde fredelig protest, der trods alt mest går ud over personen selv. Handlingen står derfor i skærende kontrast til selvmordsbombemænd, og minder mere om gamle aktioner fra tjekken Jan Palach og buddhistmunkene i Vietnam. Det er svært at vide, hvad der egentlig ligger bag sådanne desperate handlinger, men historien fra Tunesien fik globale konsekvenser. Tusinder gik på gaden i Tunesien, og der blev de i ugevis - ind til diktatoren forlod landet. Nu tumler landet videre i processen med at få vekslet kræfterne fra det fælles oprør, som mange kunne samles om, til arbejdet med at få samlet landet igen, hvor der ikke længere er enighed om vejen. INGEN KULØRTE TELTE Ægypterne blev i særlig grad inspireret af opstanden i Tunesien, og fyldte Tahrir-pladsen i Kairo. Her var ingen kulørte telte som ved den orange revolution, og dens mange kopier. Her var ingen kollektiv nøgleraslen, som ved omvæltningerne i Østeuropa. Sceneriet virkede forrygende uorganiseret. Ingen formåede hverken at samle masserne, eller at sætte sig på budskabet, det var simpelthen for spraglet og mangfoldigt - men freden dominerede. I Vesten gik snakken om, at nu ville det mere velorganiserede Muslimske Broderskab dominere kampen. På Tahrir-pladsen så virkeligheden anderledes ud. Der var kollektiv bøn for blandede grupper af kristne og muslimer - eller de bad hver for sig, men beskyttet af den anden tros tilhængere. Viljen til ny sameksistens syntes stor. Frygtelige ting skete undervejs, men det var når staten håndhævede sit magtmonopol, og skød og maltrakterede demonstranter. Folk forsvarede sig, men der opstod ikke militante ordenskorps. Her kom militæret som en overraskende dæmpende faktor, som folk havde større tillid til end politi og regering - ikke nødvendigvis med god grund. MENS VERDEN SÅ PÅ Mange i Vesten glædes ved nyhederne om folkelige oprør, men en del demokratiske statsledere udtrykte mest bekymring - og forsigtig støtte til at præsident Mubarak burde lave nogle reformer. Landet får militærhjælp for milliarder fra USA, og dele af officerskorpset er simpelthen uddannet af amerikanerne. Vesten har derfor haft rimelig stor magt over regimet og dets handlinger gennem årene. Først da Tahrir-pladsens demonstranter fylder vore tv-skærme, bliver

17 Nyhedsbrev AMK - Nummer Februar 2011 TILLÆG landets befolkning taget alvorligt. Herhjemme beklagede danske ministre nu i stærke vendinger politiovergreb og masseanholdelser, og forlangte at demonstranterne skulle have lov til at vise deres utilfredshed med regimet - i kvalm modstrid med de samme politikeres argumenter mod COP15-demonstrationerne. Søren Espersen fra DF var bedst til at sætte klare ord på sit eget og mange andres hykleri. Søren Espersen skrev om diktatorerne i Tunesien og Ægypten "som ganske vist er nogle slyngler, men... jeg vil hellere vil have en korrupt diktator, der holder islamisterne stangen, end jeg vil have et islamistisk styre." Mange af de indblandede (også DF) har udtalt sig kritisk om disse diktaturer, men aldrig fulgt op med andet end symbolsk handling, som fx det tidligere "Arabiske Initiativ". Mubarak er da også blevet forsynet med en dansk Elefantorden som kvittering for vellykket statsbesøg. Det altdominerende ægyptiske regeringsparti var såmænd også medlem af "Socialist International", en verdensomspændende forening for socialdemokratier, inklusive det danske - så den internationale tålmodighed med styret var bredt funderet. MÅLLØSE GRÆSRØDDER Ikke kun verdenslederne, men også græsrødder så på i forundring, mens forandringens vind blæste gennem et Mellemøsten, som både venner og fjender havde beskrevet som overvejende stabilt. Ideen om et folkeligt oprør nedefra var nok drømt, men oftest gemt af vejen som fantasier. Og et oprør på helt gammeldags facon, hvor folk blot gik på gaderne, var helt uventet af alle. Mens diktatorerne skød skylden på vestlige agitatorer eller islamistisk propaganda, ser det ud til, at der bare og helt pludseligt kom et oprør. Mange unge var naturligvis inspirerede af tidligere frække og effektive aktioner fra fx serbiske Otpor. Nyhedsspredningen fra specielt Al Jazeera har hjulpet, men kanalen udsendte ingen revolutionære anbefalinger. De rapporterede flot og omfattende på gadeplan, og overhalede kompetent de vestlige journalister. Internettet har også skubbet på, men ser langt fra ud til at have spillet en afgørende rolle. Nogle aktivister brugte direkte Facebook som madding for at lokke regeringsspioner på vildspor. Den egentlige organisering skete på gadeplan, med gammeldags løbesedler - og samlede tusinder til demonstration. Heller ikke Twitter eller WikiLeaks kan siges at være udløseren her. Mellemøstens oprør er heldigvis deres helt egen opfindelse. Frivillige går igen på gaden i Ægypten, denne gang for spontant at rydde op. Unge fejer og reparerer havarerede vejskilte. Rapporterne fortæller om en fortsat begejstring, der forhåbentlig vil skabe sig gode vilkår, så land og befolkning vil få nytte af det. Ægypten befinder sig i en gråzone, hvor det folkelige oprør er blevet samlet op af militæret, der har lovet frie valg og en ny forfatning om et halvt år. Endnu er det meget uklart hvor meget frihed, dette militærkup vil tillade ægypterne, der nu skal forberede sig på valg - og hvem der bliver inddraget i arbejdet med den afgørende ny forfatning. De politiske fanger sidder fortsat fængslet, og militæret vil ikke lade demonstrationerne fortsætte. Problemerne er store med udbredt arbejdsløshed og fattigdom. En ny regering får svært ved at levere gode svar, men forhåbentlig vil de kommende debatter ske i åbenhed og frihed. FREDELIG REVOLUTION ER NORMALT Vi andre kan mest kikke på. Vesten har hidtil holdt diktatorerne oppe, så det er ikke nødvendigvis fra vores kant af verden, ægypterne kikker efter ny inspiration. Mange gange kan selv venlig og fredelig indblanding betyde, at et oprør nemt kan sværtes som kontrolleret udefra. Det betyder bestemt ikke, at vi helt skal lade være - blot at det skal ske med fornøden takt. Der er absolut grund til glæde. Som mange foretrækker at glemme, skyldtes de store omvæltninger i Øst ikke, at Vesten bombede demokratiet frem. Østeuropa ændrede sig, gennem uventede og ikkevoldelige folkelige demonstrationer, selv om Vestens eksperter ikke troede det muligt. Noget lignende er nu sket i Tunesien og Ægypten - og skyldtes ikke hverken byguerillaer eller vore bombefly. Revolutioner er mulige, og de er oftest fredelige. Lige nu rumler muligheden i Mellemøsten, men neden under er Afrika så småt i skred. Om landene kalder sig kristne, kommunistiske eller islamiske betyder kun lidt: Hvis uretten blir for slem, kan magthaverne risikere en brat opvågning.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Mit Palæstina. Erik Schultz

Mit Palæstina. Erik Schultz Mit Palæstina På cafeen sidder de gamle mænd, dem der stadig kan huske. De drikker sød te med mynte og drømmer om deres oliventræer. Det er nu de skal høstes. Mit Palæstina Jeg havde længe undret mig over,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE? 1 ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission Nye tider for Bushveld Mission Det har været et turbulent efterår for folkene

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet Oplæg årsmøde PBR Indledning og motivation for årsmødet Pensionsformuen er stor omkring 1,5 gange BNP - og den vokser. o De beslutninger vi træffer er vigtige o Både for samfundsudviklingen og for den

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere