AFGRÆNSNING OPGAVEFORMULERING PROJEKTPLANLÆGNING PROBLEMFORMULERING

Transkript

1 AFGRÆNSNING Modtagergruppen er unge studerende mellem år - bosiddende i Storkøbenhavn. (Målgruppebeskrivelser fra conzoom.eu kan findes i bilagsmappen) GRUPPE 5 Margrethe Hansen, Karina Rossing, Lucas Perch & Niclas Sand OPGAVEFORMULERING Livsstil herunder madopskrifter, køkkenindretning og køkkenudstyr fylder meget på Internettet. Det er muligt at få alle slags råd om madlavning og downloade opskrifter om et hvilken som helst måltid fra et hvilken som helst land. Til gengæld er det temmelig vanskeligt at finde noget struktureret og samlet om billig mad til unge, som samtidig er sund og nærende og ikke koster mere end dkr 30 pr. måltid. I bliver bedt om at designe forslag til en prototype til et selvstændigt website og den tilhørende visuelle identitet. Sitet skal informere om spændende mad til studerende. Det er målet med websitet at målgruppen kan få viden om at spise sundere og mere spændende mad samtidig med at de får en bedre bevidsthed om mad og ernæring og økonomi i denne forbindelse. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan vi ved hjælp af et selvstændigt website og den tilhørende visuelle identitet, få unge studerende mellem år til at spise sundt og varieret for billige penge? Brugeren skal kunne identificere sig med websitet og dets indhold. Han/ hun skal kunne anvende siden til at sikre en fornuftig kostplan både i relation til sundhed og økonomi. Brugeren skal desuden opleve, at det er interessant og inspirerende at anvende sidens information. Brugeren skal let kunne forstå anvisninger samt madretternes indhold og form og føle sig talt til gennem billed- og sprogbrug. KRAV TIL INDHOLD PÅ WEBSITE En kostplan til 7 dage med tre retter mad for én person, hvor den samlede pris ikke må overstige kr. 50 pr. dag og aftenmåltiderne ikke må koste mere end kr. 30 i gennemsnit. Anvisning på veldokumenterede kostvejledninger, der sikrer varieret og sund kost for den unge. En artikel der beskriver en profil fra målgruppen Billeder der i uddrag præsenterer trin-for-trin, når man vil lave mindst en af kostplanens mere komplicerede retter. Tekster, som i prosaform, beskriver tilberedning, ernæring og kost, fremstillet i en web-journalistisk form. PROJEKTPLANLÆGNING Som led i planlægning af vores projekt har vi anvendt en række projektplanlægningsværktøjer. Først har vi lavet en PBS til at definere vores produkt og de tilhørende leverancer. Dernæst har vi opdelt og uddelt de forskellige arbejdsopgaver ved hjælp af WBS. Sidst har vi lavet et Gantt-diagram til at disponere vores tid. Gantt-diagram med tilhørende PBS og WBS ses i bilagsmappen. 1

2 På baggrund af erfaring fra tidligere projekter har vi denne gang valgt at påbegynde rapportskrivning løbende med de kreative og tekniske faser af projektet. Dette er med til at skabe en større sammenhæng mellem vores endelige produkt og dokumentation af koncept og designvalg. afsender (emotiv funktion) KONCEPTET - MADKASSEN Med Madkassen kan den studerende modtage en kasse der indeholder et ugentlig madforbrug. Morgenmad, frokost og aftensmad. Madkassen er baseret på et grundlag om at sundt, nemt og varieret mad kan gøres billigt for den travle studerende. Madkassen er - præcis ligesom navnet indikerer - en kasse med mad der bliver bragt til døren. meddelelse (Poetisk funktion) kontekst (Referentiel funktion) kontakt (Fatisk funktion) kode (Metakommunikative funktion) Websitet viser kun en kasse og er altså en prototype. Forholdsvis hurtigt ville flere kasser bliver tilføjet til sortimentet, således at den potentielle bruger ville kunne vælge en kasse der bedst muligt er tilpasset brugerens behov. Her kunne eksempelvis nævnes en vegetarisk kasse, en udenlandsk inspireret kasse og en dansk inspireret kasse. modtager (konativ funktion) KOMMUNIKATIONSANALYSE Sproget har nogle forskellige funktioner, Roman Jakobson har lavet en kommunikationsmodel over hvilke faktorer, der spiller ind i en verbal kommunikation, og hvilke funktioner der er til stede. DEN EMOTIVE FUNKTION (AFSENDER): Vi har lavet et website, som gør det lettere for studerende at leve sundt og få en varieret kost til billige penge. Afsenderen af websitet er Madkassen, som har lavet en madpakke for unge studerende. Afsenderen sender en meddelelse til modtageren, det er den simple kommunikation, men for at afsenderen skal sende en meddelelse, skal der være en kontekst. Derudover skal meddelelsen også have en kode, der er fælles for afsender og modtager, dvs. at de forstår hinanden. Til sidst indgår kontakt i modellen, der bliver nødt til at være en form for kontakt for, at modtager og afsender kan kommunikere, f.eks. over et website. Vi har via vores website lavet et billigt og nemt alternativ for den travle fattige studerende, der ønsker at spise sundt og varieret. En kasse med blandet kost bliver sendt ud til den studerende hver mandag, og hver uge er der en ny madplan, som er baseret på kassens indhold. Via æstetiske virkemidler såsom farvevalg, opsætning, typografi viser vi, hvad vi vil med websitet, og hvem vi er. Vi kommunikerer visuelt med modtageren. Vi prøver at fremstå som en sund virksomhed, vi benytter naturlige farver - brune og grønne - som symboliserer det sundhed. 2

3 DEN REFERENTIELLE FUNKTION (KONTEKST): Websitet giver de studerende mulighed for at vælge en sundere livsstil på en billig og nem måde. Vi vil via vores website inspirere modtageren til en sund og varieret kost. Kassen indeholder, udover maden, en ugentlig kostplan med opskrifter, der er lette at følge. DEN KONATIVE FAKTION (MODTAGER): Modtageren er som sagt den unge fattige studerende, som gerne vil leve sundt, varieret og billigt. Vi forsøger at påvirke modtageren ved brug af æstetik. Æstetikken på et website afhænger selvfølgelig af smag, vi har så vidt muligt forsøgt at ramme vores målgruppe ved at vise vore budskab via æstetikken DEN POETISKE FUNKTION (MEDDELSER): Firmaets navn har til formål at beskrive produktet/servicen så præcist som muligt. En madkasse vil i dagligdagstale forstås som en tæt kasse, hvori mad kan opbevares og transporteres lettest muligt. Firmaet Madkassen skal på samme måde forstås som en kasse, der transporteres og indeholder mad Madkassen skal forstås som den nemme løsning. Vi benytter altså den poetiske funktion i form af vores navnetræk. DEN FAKTISK FANKTION (KONTAKT); Den fatiske funktion handler om vedligeholdelse af kontakten til modtageren. Afsender og modtager skal kunne kommunikere. Dette kan ske fysisk eller psykisk, et fællessprog. Vi kommunikerer til vores målgruppe - en fælles kontekst - som gør at begge parter har en forståelse. Dette sker f.eks. ved Madkassens bruger på Instagram, hvor følgere kan blive opdateret på nye opskrifter, et smugkig på næste uges madkasse osv. Modtager kan kommunikere med afsender ved at give respons, kritik og komme med forespørgsler på websitets kontaktside. DEN METAKOMMUNIKATIVE FUNKTION (KODEN): Den metakommunikative funktion handler om at afsender og modtager har en forforståelse for noget, som afsenderen benytter, til at anvende mediemæssige virkemidler. F.eks. kunne Madkassen linke til Christianias facebookside eller Instagram. Det kender de fleste, og især studerende, på den måde får vi benyttet den metakommunikative funktion. KOMMUNIKATIONSPLAN Formålet med en kommunikationsplan er at komme lettest muligt igennem et projekt med mindst mulig modstand. Det er vigtigt at interessenterne har kendskab til projektet og dens udvikling fremadrettet. Ved udarbejdelse af en kommunikationsplan sikrer vi os, at kommunikationen finder sted på det rette tidspunkt og at de rette interessenter er repræsenteret under projektforløbet. INTERESSANTANALYSE I en interessentanalyse, taler man om de personer, der er nødvendige at involvere i det igangværende projekt. Der er tale om dem, der bliver berørt af projektforløbet og alle dem, der bliver berørt at projektresultatet. Som interessent kan man have en vis magt, interesse eller relation til projektet. En interessentanalyse kan afdække interessenternes forventninger og sikre at projektet enten indfrier dem eller justerer dem, så forventningerne kommer til at passe med det endelige resultat. Måden man så kan finde sine interessenter på, kan eksempelvis være brainstorming. Nedenfor ses de interessenter, der er en del af vores projekt. Ledelse: I dette projekt er ledelsen stifterne af Madkassen. Det er dem, der uddelegerer opgaver til bl.a. multimediedesignere, hvis opgave er at lave et website, som fortæller om dette koncept og giver information om Madkassen videre til de studerende. Det er dem, der opstiller krav og har forventninger til resultatet. 3

4 Målgruppen: Målgruppen er en stor del af vores interessenter. Det er dem vi skal lytte til, og dem vi skal følge. Vi er derfor nødt til at holde kontakten med målgruppen hele vejen igennem projektet, for at sikre os, at vi opnår det optimale website. Dette kan eksempelvis gøres ved hjælp af analyser og tests af målgruppen gennem hele forløbet. I dette projekt er vore målgruppe studerende mellem år. Kok, kostvejleder: En kok /kostvejleder skal være med til at finde nogle sunde og billige opskrifter, som er realistiske i forhold til konceptet. Brugerne af Madkassen: det er for brugerne/de studerende vigtigt, at vi holder hjemmesiden simpel og overskuelig, så man nemt kan se hvad konceptet går ud på. Det skal være nemt at finde opskrifter og læse om pakken. Multimediedesignerne, os: vi er dem der skal lave opgaven og dem, der gennem hele forløbet skal sørge for, at projektet opfylder de opstillede krav. Vi skal ved hjælp af planlægningsværktøjer sørge for at danne et overblik. Vi skal derudover sørge for at lave nogle tests på vores brugere, der kan vise om vores website fungerer eller ej. INTERESSANTERNE KAN OPDELES SOM FØLGER: Styregruppen: er Madkassen, der har igangsat projektet. Referencegruppen: i denne gruppe sidder de, der har en værdifuld viden, men uden beslutningskompetence. Altså er det de studerende, som har behovet for denne billige og sunde løsning på mad i hverdagen, som har en del at sige til dette projekt. Den studerende kan ikke direkte deltage og beslutte hvordan resultatet bliver. Projektgruppen: her sidder alle projektdeltagerne og medarbejderne, altså vores projektgruppe. Interessenter, der skal involveres, er de der har stor indflydelse i projektet og dem der er nødvendige for projektets gennemførelse. Altså Madkassen og os, som multimediedesignere, samt kok og kostvejleder. Interessenter, der skal høres, er de studerende, da det er dem der har behovet for denne ugentlige billige sunde mad. Det er således dem, der kan være med til at sørge for, at vi får det optimale resultat. Interessenter, der skal orienteres er også de studerende Brugerne, der efter projektets afslutning, kan være med til at påvirke websitets fremtid i form af eventuelle nye tiltag. RISIKOANALYSE En risikoanalyse er en analyse af, hvilke ting der kan gå galt. Der kan i en projektperiode opstå en del problemer, som der skal tages hensyn til og eventuelt have en plan B parat. DET ER VIGTIGT... at have back-up af elektronisk materiale. at sørge for at websitet er valideret og kompatibelt med de tiltænkte medier. at tænke på at hver aktivitet, i forhold til tidsplanen, har en medregnet buffer, i forhold til deadline. at en enkelt aktivitet kan have stor indflydelse på resten af projektet. at sikre sig at alle nedskrevne funktionelle krav i kontrakten med kunden er opfyldt. Kunden skal være tilfreds med resultatet. at have gennemtænkt at de nødvendige ressourcer anvendes korrekt, så estimatet overholdes. at være forsikret, så der ikke kommer uforudsigelige omkostninger. Til sidst skal vi også ind og kigge på interessentanalysen. Her skal man tage udgangspunkt i de løbende forventninger og den løbende kommunikation. Alt efter betydning af interessenterne, kan man opdele dem i de, der skal involveres og de, der skal høres, informeres eller orienteres. 4

5 MOODBOARD Moodboardet har til formål at give et mere nuanceret billede af afsenderen og modtageren. Vi har tilføjet to akser med værdisæt til moodboardet. Navnetrækket Madkassen bliver via sin indramning og farve bogstavmærket for firmaet. Bogstavmærkets skrifttype er Orator std. Denne typografi er valgt, for at skabe et afslappet og organisk udtryk. Typografiens farve # står i kontrast til websitets baggrund. Vi har arbejdet med mættede farver, og trods kontrasten, udtrykker farven her en vis form for rolighed, da baggrundsfarverne og den pågældende grønne blender behageligt sammen. Nedenfor ses varierede eksempler på Madkassens logo. Disse variationer kan anvendes i forskellige sammenhæng afhængig af pågældende medies format. VISUEL IDENTITET Vi har lagt vægt på udvikling af bomærke, bogstavmærke, former, farver, typografi og billedstil. Bomærket fremstår som et genkendeligt symbol for virksomheden og fungerer som et kvalitetsstempel for dets ydelser. En stærk visuel identitet er med til at forsikre brugeren om, at virksomheden, som produkt/ service, er på samme niveau, som brugeren er vant til. I forbindelse med design af bomærket har vi udarbejdet en simpel let genkendelig illustration af en kasse, der visuelt refererer til navnetrækket Madkassen. 5

6 WEBSITE MOCK-UP Som led i designprocessen har vi udarbejdet et mock-up som skitserer hovedelementer på websitet og deres placeringer i forhold til hinanden. LOGO HEADER MENU TYPOGRAFI På websitet har vi til overskrifter anvendt den samme skriftype ( Orator std ) som vores logo. Dette er med til at skabe genkendelighed og forstærke den visuelle identitet. Til brødtekst har vi valgt san-serif skriftypen Open Sans fra Google, som fungerer godt til større mængder tekst. BILLEDER På websitet har vi beskrevet fremgangsmåden på en af retterne fra Madkassens kostplan ved hjælp af billeder og tekst. Disse billeder er beskåret så deres indhold fremstår på en spændende måde. CONTENT Derudover har vi anvendt værktøjer for at opnå et endeligt resultat, der har et vintage-look. Dette giver billederne en varm og hyggelig stemning. Indholdet fremstår derfor mere indbydende og giver forhåbentlig læseren lyst til selv at eksperimentere med retten. Billederne ses i bilagsmappen, i redigeret og original form. FARVEVALG FOOTER På vores website har vi valgt at anvende en farvekombination der symboliserer sundhed, og medfører et organisk stemning. Hele farvepaletten består af forholdsvis mættede farver, hvilket medfører en rolig stemning. Vi har hovedsageligt arbejdet med grønne og brune nuancer. Desuden har vi på enkelte sider arbejdet med en rød farve, for at skabe fokus på enkelte elementer. Vores farvepalet kan ses nedenfor. FLOWCHART Som led i projektet har vi udarbejdet et flowchart, der giver oversigt over navigationen. Det indikerer, hvilke sider websitet består af, og hvordan de er placeret i forhold til hinanden. Flowchartet der ses nedenfor er opdateret således at de enkelte sider er repræsenteret af screenshots fra det endelige design. Flowchart kan ses i bilagsmappen. DESIGNPRINCIPPER Med ønske om et godt layout, har vi i designprocessen benyttet en række regler for grafisk design. Vi har hovedsageligt lagt vægt på et intuitivt anvendeligt design Et design, hvor elementer er organiseret på en hensigtsmæssig og gennemskuelig måde. Vi har i den forbindelse benyttet designprincippet om enkelhed i forbindelse med vores design af websitets opbygning samt delelementer som bomærke, bogstavmærke, pdf-filer osv. Ligeledes har vi benyttet princippet om ensartethed i 6

7 forbindelse med websitets typografi, farver og placering af elementer. To vigtige principper, der medfører struktur på websitet og letter brugbarheden. Brugbarheden på websitet er yderligere understøttet af princippet om genkendelighed. Designet er gennemgående, og uanset hvor på websitet man befinder sig, eller hvilke pdf-filer man åbner, er der genkendelighed mellem de forskellige sider/dokumenter. Klistermærket modtages ved første bestilling af Madkassen. Som det ses på nedenstående billede vil der på klistermærket være en QR-kode, der går direkte til Madkassens fanside på facebook. Når folk ser dette mærke vil de med nysgerrighed i sindet skanne QR-koden for så at ende på fansiden. Det første bånd til en potentiel kunde er derfor allerede skabt i form af, at der nu er skabt opmærksomhed på Madpakkens service. IMPLEMENTERINGSPLAN Vi har som udgangspunkt i vores implementeringsplan fokuseret forholdsvis meget på, ikke at anvende medier, der ville føre til store omkostninger. Målgruppen ligger klart, og der er tydelige områder og medier hvori der kan skabes direkte og stærk kontakt til målgruppen. Det anvendte medier er derfor nøje udvalgt. STICKERS: Den eneste udgift, der er ved implementeringen af Madkassens koncept, er ved trykning af klistermærker. Udgift ved producering af klistermærker: Produktion: stk. klistermærker = kr. Trykkeri: Vesterkopi. Klistermærkerne er færdig i tryk d. 20 marts og kan derfor lægges i de første madkasser til levering ved kunderne. Eksemplet ovenfor viser hvordan et Ja tak til Madkassen på en postkasse minder om de allerede eksisterende Nej tak til reklamer -mærker der ses i stort omfang i Københavns opgange. FACEBOOK: Publicering: d. 1. april: Dette forum er det absolutte mest populære sociale medie blandt unge. Det anvendes af alle typer og folk i alle aldre. Der skal oprettes en fanside, hvor folk der ønsker og har interesse i at følge med i udviklingen af 7

8 det nye koncept, frit kan tilslutte sig fælleskabet ved Madkassen. Fansiden vil blive oprettet d. 1. april, hvilket er samme dag som websitet bliver tilgængelig. Publiceringen af Madkassen på de sociale medier finder alle sted d. 1. april. INSTAGRAM: Publicering: d. 1. april: Instagram er for tiden en yderst populært medie. Instagram har brugere i alle aldre, men blandt de unge er det særligt populært. Mange bruger mediet til at publicere billeder. Madkassen vil selv få en bruger på Instagram og kan dermed offentliggøre billeder i forbindelse med råvarer og nye tiltag. Det faktum at Madkassen bliver en del af fællesskabet på Instagram gør også, at andre bruge vil kunne benytte sig af hashtagging, og Madkassen opnår dermed omtale. Desuden skabes der forhåbentlig en god forbindelse mellem modtagerne af Madkassens service og Madkassen selv. TWITTER: Publicering: d. 1. april: Twitter vil ikke være noget der skal opdateres fra Madkassens side. Dette er blot endnu et forholdsvis populært medie, dog ikke med samme unge målgruppe som facebook og Instagram. Twitter vil derfor blive forbundet med facebook og Instagram, med den effekt at indhold fra de to deles automatisk på twitter. UNGE BLOGGERE: Madkassen kan bestilles til levering d. 1. april. D. 1. april vil ti udvalgte bloggere modtage Madkassen. De vil modtage Madkassen gratis. Formålet er dernæst at bloggerne i en uge benytter sig at Madkassens indhold og kostplan, og dokumenterer resultater og opleveser på deres blogs. Udgift ved sponsorering af Madkassen: 10 kasser á 350 kr. = kr. TV2 - GO : Go programmerne på TV2 har løbende besøg af diverse kokke og kosteksperter. I uge 14 vil de på Go redaktionen modtage Madkassen, for så gennem ugen at benytte sig af kassens indhold. Fremgangsmåden ved tilberedning af Madkassens indhold vil ske ved Kostekspert Christian Bitz. Christian Bitz har ingen kokkereferencer, men ved at han tilbereder, tydeliggøres det, at trods det sunde og varierende indhold er det nemt og hurtigt at benytte sig af Madkassens service. Initiativtagerne på Madkassen vil mandag aflevere Madkassen på Go redaktionen. Sammen med Christian Bitz vil initiativtagerne deltage i en lille snak om sund kost og livet som ung studerende på farten. Aftalen hos og med TV2 og Christian Bitz, er ikke en udgift for Madkassen. Gode resultater af opskrifter samt positive oplevelser ved brug af Madkassen bliver særlig tydelig gjort ved at facebook, Instagram og twitter er linket sammen. Forstået på den måde at så snart noget indhold publiceres på et af de tre medier, vil det blive delt på de resterende to. 8

9 GRUPPENS LÆRING I dette projekt har vi arbejdet indenfor fagområderne design & visualisering, kommunikation og formidling og virksomheden. Vi har, som i tidligere projekter, brugt projektplanlægningsværktøjer, udarbejdet et koncept, analyseret kommunikation, udarbejdet en implementeringsplan og lavet et estimat. Som noget nyt har vi fået undervisning i visuel identitet, som vi, i projektet, har forsøgt at skabe i form af udvikling af bogstavmærke, bomærke, farver, typografi og billedstil. Til design af website har vi afprøvet det relativt nye program Adobe Muse, hvor man kan designe et website i HTML5 og CSS uden selv at skrive kode. Efter man har struktureret et sitemap over sit website, fungerer programmeret ligesom Adobe InDesign, hvor man nemt kan tilføje og rykke rundt på elementer. Dette har gjort designprocessen meget nemmere, da man lynhurtigt kan ændre i designet og teste om det fungerer i en browser. Adobe Muse har modtaget en del kritik fra professionelle webudviklere, da de mener at den kode som programmet eksporterer er meget rodet og unødvendig. Dette gør at siderne tager længere tid om at rendere i browseren. Ydermere skulle SEO-optimering også være problematisk i forhold til programmer. 9