Årsrapport Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg. Stabil

Transkript

1 Årsrapport 2006 Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil

2 Indhold Afdelingsoplysninger... 3 Ledelsesberetning... 4 Påtegninger Regnskabspraksis Årsregnskab Bilag... 20

3 Afdeling Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil Nyropsgade 17,st København V Telefon: CVR - nummer Hjemstedskommune: København Bestyrelse Direktør Lars Eskesen (formand) Koncerndirektør Hans Munk Nielsen (næstformand) MEP Anne E. Jensen Advokat Marianne Philip Direktion Cand. jur. Peter Hemme (Administrerende) Cand. oecon. Claus Jørgensen Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

4 Ledelsesberetning Nordea Invest Valg Stabil indgår som afdeling i Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg og er en af de to afdelinger, der er optaget til handel på ATP s Folkebørs. Afdelingen skiftede primo maj 2006 navn, investeringsunivers og referenceindeks. Afdelingen er den fortsættende afdeling i en fusion af de tre afdelinger Nordea Invest Valg Lav, Middel og Høj. Afdelingen skiftede i forbindelse med fusionen investeringsstrategi. Den investerer fortsat globalt i både aktier og obligationer, men nu med målsætning om at give investor et stabilt afkast. Det regnskabsmæssige resultat blev 1,6 mio. kr. Den indre værdi i afdelingen steg i 2006 med 5,0 pct. Resultatet var tilfredsstillende markedsudviklingen taget i betragtning. Afdelingen kom godt igennem tilbageslaget på aktiemarkederne i maj og havde pæne stigninger i sidste halvår. Aktieandelen var ved årsskiftet 50 pct. Aktierne er primært investeret i defensive sektorer som forsyning, stabilt forbrug og finans. Den korte varighed på obligationsdelen bidrog også positivt til udviklingen i Den Globale Udvikling Ved indgangen til 2006 var det ventet, at den globale økonomi ville fortsætte med en pæn vækst som følge af tiltagende vækst i Europa og Japan samt høj vækst i Kina, Østeuropa, Latin- og Sydamerika og de mindre lande i Fjernøsten. Det var også ventet, at den amerikanske økonomi, som følge af højere renter og et boligmarked med faldende priser og handelsaktivitet, ville vise en lavere vækst end året før. Forventningerne ved årets indgang kom stort set til at holde stik. En undtagelse var dog Japan, hvor udviklingen ikke var så positiv som forventet. Især udviklingen inden for investeringer og forbrug skuffede. Den globale økonomi kom således igennem 2006 med en generelt pæn vækst på trods af stigende korte renter, høje råvarepriser, en oliepris som viste store udsving og en periode med uro på de finansielle markeder. Inflation under kontrol Årets første halvdel var præget af frygt for højere inflation som følge af høje råvarepriser. Et fald i olieprisen over sommeren fra et rekordhøjt niveau på ca. 78 dollar og lavere vækst i USA bevirkede imidlertid, at inflationsfrygten forsvandt. De lange renter faldt i løbet af andet halvår som følge af øget tillid til, at centralbankerne havde inflationen under kontrol. Trods dette var de lange renter dog højere ved udgangen af 2006 end ved årets start. Renteudvikling som forventet Ved indgangen til 2006 var det ventet, at den amerikanske centralbank (Fed) midt på året ville stoppe med at forhøje den korte rente. Denne forventning viste sig at holde stik, eftersom renteforhøjelsen den 29. juni skulle vise sig at være den sidste i I alt blev den korte amerikanske rente hævet med 1 procentpoint til 5,25 pct. Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsatte som forventet med at forhøje den korte rente i løbet af året. Den korte rente i euroområdet endte året i 3,5 pct., hvilket var en stigning på 1,25 procentpoint. Renteforhøjelserne nåede også til Japan i 2006, idet Den Japanske Nationalbank i tråd med forventnin- 4 FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

5 LEDELSESBERETNING gerne startede en række renteforhøjelser som følge af den spirende forbedring i japansk økonomi. Den korte japanske rente blev forhøjet til 0,25 pct. Den aftagende vækst i USA og stigende vækst i Europa samt indsnævringen af rentespændet de to økonomier imellem medførte, at dollaren på linje med den japanske yen faldt markant over for danske kroner. Gode aktieafkast De fortsat relativt lave renter, den pæne globale vækst og de gode regnskabsresultater betød, at investorerne i højere grad søgte mod aktier, erhvervsobligationer og værdipapirer fra emerging markets-lande. De fleste aktiemarkeder gav gode afkast i 2006, og året var desuden præget af et stigende antal overtagelser, fusioner og opkøb af selskaber både i USA og Europa. De høje råvarepriser og den pæne globale vækst gav gode afkast på specielt markederne i Sydamerika, Østeuropa og Fjernøsten. Eneste skuffelse var de japanske aktier, som viste en afdæmpet udvikling og gav et negativt afkast i danske kroner. De amerikanske aktier steg pænt i lokal valuta, men som følge af faldet i dollaren fik de danske investorer kun et behersket afkast. Målt på Morgan Stanleys verdensindeks steg de globale aktier 7,3 pct. i danske kroner i Pengemarkederne Stop for renteforhøjelser i USA Den amerikanske centralbank (Fed) forhøjede i løbet af første halvår den korte rente fra 4,25 pct. til 5,25 pct. som følge af stigende inflation. Stigende energipriser, en høj vækst i privatforbruget og stigende beskæftigelse var årsagen til et voksende inflationspres i USA i forårsmånederne. Uroen på de finansielle markeder i maj og juni blev fulgt af et fald i olieprisen, og inflationsfrygten aftog. I løbet af sommermånederne faldt væksten i amerikansk økonomi kraftigt som følge af en nedgang på boligmarkedet. Dette medførte, at inflationspresset aftog yderligere over sommeren, og Fed stoppede renteforhøjelserne. Den 10-årige amerikanske statsobligationsrente steg i løbet af 2006 fra 4,40 pct. til 4,70 pct. som følge af de højere korte renter, mens den 30-årige rente steg fra 4,55 pct. til 4,80 pct. Den amerikanske dollar faldt i løbet af 2006 med 10,3 pct. over for danske kroner som følge af svækket vækst i amerikansk økonomi og forhøjelserne af renten i euroområdet. Vækst og inflation i Europa Tiltagende vækst og stigende inflation i Europa fik Den Europæiske Centralbank (ECB) til i alt at forhøje den korte rente fra 2,25 pct. til 3,50 pct. Renten på den 10-årige tyske statsobligation, der er toneangivende i euroområdet, steg i løbet af året fra 3,35 pct. til 3,95 pct. som følge af tiltagende inflationspres og forhøjelserne af den korte rente. Højere rente i Japan En bedring i japansk økonomi fik den japanske nationalbank til at forhøje den korte rente fra 0,10 pct. til 0,25 pct. i løbet af Renten på den 10-årige statsobligation steg i løbet af året fra 1,50 pct. til 1,70 pct. Den japanske yen blev svækket med 11,0 pct. over for danske kroner, idet der var en stor kapitalbevægelse ud af Japan mod markeder med en højere rente. Høj dansk vækst Danmarks Nationalbank forhøjede i 2006 den korte rente fra 2,40 pct. til 3,75 pct. som følge af renteforhøjelserne fra ECB. Den 10-årige danske statsobligationsrente steg fra 3,35 pct. til 3,95 pct. Dansk økonomi fortsatte i 2006 den positive udvikling med overskud på betalingsbalancen og statsbudgettet samt en lav inflation på trods af den højeste vækst i mange år. Økonomien må dog vurderes at være tæt på kapacitetsgrænsen med risiko for overophedning og inflationspres. Aktiemarkederne Positivt skift i USA De amerikanske aktier udviklede sig pænt i årets første måneder, men frygt for inflation og rentestigninger førte i maj og juni til et generelt kursfald tilbage til niveauet fra årets start. Dæmpet inflationsfrygt og stoppet for renteforhøjelserne medførte et stemningsskift, hvilket fik de amerikanske aktier til at stige ca. 15 pct. i løbet af andet halvår. I danske kroner var stigningen som følge af kursudviklingen imidlertid kun 8,7 pct. Gode regnskaber og en forbedret konkurrenceevne som følge af dollarfaldet fik de amerikanske investorer til at øge aktieinvesteringerne, ligesom fusioner og overtagelser øgede den positive stemning. Bedst gik det telekommunikationsaktier, som steg 33,2 pct. FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

6 i lokal valuta som følge af flere overtagelser inden for sektoren. Næstbedst var energiaktier med en stigning på 20,0 pct. Dårligst gik det sundhedsaktier, der steg 5,1 pct. i lokal valuta på grund af udløb af patenter og manglen på nye produkter. It-aktier, som steg 7,5 pct. i lokal valuta, klarede sig næstdårligst i Japansk skuffelse De japanske aktier udviklede sig i årets første måneder skuffende oven på markante stigninger året før. Udviklingen i japansk økonomi var ikke tilfredsstillende som følge af lav vækst i privatforbrug og investeringer hen over året. De japanske aktier blev også ramt af uroen på kapitalmarkederne i maj og juni og lå på et tidspunkt med et fald på 10 pct. I løbet af andet halvår rettede markedet sig, idet industriproduktionen viste pæn fremgang. Ved årets udgang var de japanske aktier steget 7,3 pct. i lokal valuta. Faldet i yennen betød dog, at aktierne faldt 5,0 pct. regnet i danske kroner. Forsyning steg 27,8 pct. som følge af fusioner og blev den bedste sektor. Med et fald på 7,3 pct. klarede energisektoren sig dårligst. Bedring i Europa Aktiemarkederne i Europa startede 2006 med pæne stigninger og klarede sig regnet i danske kroner væsentligt bedre end det samlede verdensmarked. Også de europæiske markeder blev i maj ramt af den kraftige uro. Fra midten af juni vendte markederne dog tilbage til den positive tendens og steg kraftigt. Samlet set er de europæiske aktier steget 19,5 pct. De mindre europæiske aktier steg 29,8 pct. i 2006 og har under ét klaret sig betydeligt bedre end aktier i de store selskaber. Gode regnskaber og stor aktivitet inden for fusioner og opkøb har været de primære årsager til denne udvikling. De bedste sektorer i årets løb var forsyningssektoren, råvaresektoren og industrisektoren. De ringeste sektorer, der dog alle gav positive afkast, var healthcaresektoren, energisektoren og teknologisektoren. Blandt de toneangivende markeder klarede Spanien, Sverige og Tyskland sig bedst, mens Schweiz og Italien sammen med England, der udgør langt den største del af MS Europa, klarede sig dårligst. Højeste danske niveau Igen i 2006 var der en kraftig kursudvikling på det danske aktiemarked. Markedet steg med 22,4 pct. til det højeste kursniveau nogensinde, og de seneste fire kalenderår er markedet således tredoblet i værdi. Den overvejende andel af de danske børsnoterede selskaber har stærke balancer og pæn indtjeningsvækst. Hertil kommer, at mange af selskaberne er ekspansive og globalt orienteret. Blandt de største aktier var A.P. Møller - Mærsk ene om at give et negativt afkast gennem året, hvorimod Vestas leverede et afkast på godt 130 pct. årets højeste. Forskelle i Fjernøsten De mindre fjernøstlige aktiemarkeder steg 18,4 pct. i 2006, hvilket var klart bedre end et gennemsnitligt globalt aktieafkast. Kursudviklingen på de enkelte aktiemarkeder var meget forskellig. De valutaer, der er bundet op mod den amerikanske dollar, blev tillige ramt af dollarfaldet. Det bedste aktiemarked blev det kinesiske, hvor den økonomiske vækst fortsat befinder sig på et stabilt højt niveau. De teknologitunge aktiemarkeder i Sydkorea og Taiwan steg beskedent regnet i danske kroner. Det thailandske aktiemarked faldt som det eneste i 2006, hvilket skal forklares med militærkuppet i september samt kapitalrestriktioner indført i slutningen af året. Fortsatte stigninger i Østeuropa I Østeuropa fortsatte stigningerne fra 2005, og østeuropæiske aktier steg 30,8 pct. I forhold til 2005 var det imidlertid ikke olieprisen, der drev kursudviklingen. Olieprisen var stort set uændret i Derimod drev en generel god stemning på det globale aktiemarked, og en øget risikovillighed blandt investorerne, aktiekurserne op. Olieprisens høje niveau året igennem var også med til at sikre indtjening i mange olieselskaber og dermed en god kursudvikling. Igen i år gjorde de russiske aktier det bedst med en stigning på 37,7 pct. Også det næststørste marked i regionen, Polen, gjorde det pænt med en stigning på 25,7 pct. Latin- og Mellemamerika godt med De latinamerikanske aktier steg 28,0 pct. og gav igen i 2006 gode afkast. Øget risikovillighed blandt investorerne og rigelig likviditet førte til en pæn tilstrømning af kapital. Olieprisen var stort set uændret i 2006 og støttede dermed ikke, som det var tilfældet i 2005, væksten i regionen. Alligevel steg flere af regionens olie- og olieserviceselskaber betydeligt som følge af det stabilt høje prisniveau på olie. Endvidere har de mange råvareselskaber i regionen nydt godt af høje råvarepriser i I regionen steg det argentinske indeks 49,6 pct., mens det brasilianske aktieindeks steg 28,0 pct. begge regnet i danske kroner. I Mellemamerika steg de mexicanske aktier med 26,4 pct. i danske kroner. I lokal 6 FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

7 LEDELSESBERETNING valuta var stigningen 44 pct., men da den mexicanske peso er bundet op på den faldende dollar, blev de danske investorers afkast reduceret betydeligt. Forventninger til 2007 Dæmpet vækst i USA Forventningerne til den globale økonomi i 2007 er en fortsat positiv udvikling med pæn vækst og begrænset inflation. Meget tyder på, at vækstafdæmpningen i amerikansk økonomi er af længere varighed, ikke mindst fordi renteforhøjelserne og nedgangen på boligmarkedet vil føre til et behersket privatforbrug. Omvendt forventes det, at fremgangen i beskæftigelsen inden for servicesektoren kan sikre en fortsat positiv vækst, og at økonomien derved får en blød landing og undgår at gå i recession. Vækst næsten overalt Væksten i europæisk økonomi ventes i 2007 at stabilisere sig på et lidt lavere niveau som følge af højere renter, strammere finanspolitik og en styrket euro. Væksten i japansk økonomi ventes at tage til igen i løbet af 2007 som følge af øgede investeringer og højere privatforbrug. I Østeuropa, Sydamerika, Kina og de mindre lande i Fjernøsten forventes væksten også i 2007 at ligge på et højt niveau, men den kan dog blive svækket af en lavere vækst i USA. I Danmark tyder meget på en fortsat høj vækst som følge af en sund økonomi. signal fra Fed om, at man vil sænke den korte rente, vil virke yderligere positivt. De europæiske aktier ventes at vise en pæn udvikling som følge af pæn økonomisk vækst i Europa og voksende indtjening. I Danmark forventes en høj prissætning at føre til en mere afdæmpet udvikling på aktiemarkedet. De japanske aktier ventes at vise en positiv udvikling, idet økonomien fortsat bedres. Forventningerne til de mindre lande i Fjernøsten, Østeuropa og Sydamerika går i retning af højere vækst og bedre afkast end i de gamle industriøkonomier.... men også usikkerhed Usikkerhedsfaktorerne for markederne i 2007 knytter sig især til, at den amerikanske økonomi ikke klarer en blød landing, men bliver ramt af recession, hvis den amerikanske centralbank bliver nødt til at forhøje renten yderligere for at bremse inflationen. Sidstnævnte vil være en overraskelse for markederne. Hertil må lægges den generelle politiske usikkerhed, som blandt andet knytter sig til situationen i Irak og drøftelserne om atomprogrammerne i Iran og Nordkorea. Forventninger til afdelingen Afdelingen forventes i 2007 at fortsætte den pæne udvikling med et stabilt positivt afkast. Renten ned og op Den amerikanske centralbank (Fed) forudses i løbet af 2007 at sætte den korte rente ned som følge af lav inflation og ønsket om at stimulere en aftagende vækst, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) i løbet af første halvår må formodes at forhøje renten en til to gange. Herefter forventes et stop for renteforhøjelser i Europa som følge af aftagende inflationspres oven på en stram finanspolitik, højere renter og en styrket euro. Den japanske nationalbank ventes i løbet af 2007 at forhøje den korte rente yderligere. Forventninger til aktierne... De internationale aktiemarkeder ventes i 2007 at fortsætte den positive udvikling som følge af en pæn global vækst og renter, som historisk set stadig ligger på et lavt niveau. De amerikanske aktier kan fortsat få en god udvikling, idet indtjeningen i selskaberne er høj. Et FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

8 Bestyrelsens sammensætning På generalforsamlingen den 4. april 2006 indvalgtes advokat Marianne Philip som nyt medlem af bestyrelsen. Foreningens mangeårige formand, lektor Peter Guldager, og direktør Peter H. Krag genopstillede ikke som følge af vedtægternes aldersgrænse. Bestyrelsen bestod herefter af direktør Lars Eskesen, koncerndirektør Hans Munk Nielsen, medlem af Europa Parlamentet Anne E. Jensen og advokat Marianne Philip. Bestyrelsen konstituerede sig med den hidtidige næstformand, direktør Lars Eskesen, som formand og koncerndirektør Hans Munk Nielsen som næstformand. Bestyrelsens ledelseshverv kan ses bagerst som bilag. Foreningens omkostninger i 2006 Afdelingen indgår som en af de 3 afdelinger i Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg. Nedenstående omkostninger er for foreningen samlet. Bestyrelseshonorar Direktionsgage 1 t.kr. 3 t.kr. Der er ikke fastsat særlige incitamentsprogrammer til medlemmerne af ledelsen. Revisionshonorar Andre ydelser end revision Samlet honorar til Deloitte 3 t.kr. 66 t.kr. 69 t.kr. FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

9 LEDELSESBERETNING Beskrivelse af særlige risici Forretningsmæssige og finansielle risici Foreningens og afdelingernes væsentligste forretningsmæssige og finansielle risici er knyttet til typen af værdipapirer, der investeres i, samt til udviklingen på de finansielle markeder, som værdipapirerne er udstedt på. Nordea Invest foretager en løbende overvågning og pleje af investeringerne og spreder disse over mange værdipapirer. Nogle afdelinger har større kursudsving end andre, og stabiliteten afhænger af den enkelte afdelings investeringsområde. Som hovedregel er der større risiko forbundet ved at investere i aktier end i obligationer, og på samme vis er risikoen på udenlandske værdipapirer som regel større end på danske, eftersom valutakurserne typisk svinger hyppigt. Risikofaktorerne afhænger således af typen af afdeling. Risikoelementerne relaterer sig til risikoen på kapitalmarkederne. I Nordea Invest håndteres risikoen i samråd med foreningens rådgivere. Hver afdeling skal leve op til investeringsrammerne for den enkelte afdeling samt lovgivningens krav om spredning og investering af aktiver. Investeringsrammerne er med til at fastholde afdelingens profil, og selve overvågningen af disse samt lovkravene styres via interne kontroller. Nordea Invest har indgået aftale med Nordea Bank AB om, at denne som depotbank forvalter og opbevarer værdipapirer og likvide midler for hver af foreningens afdelinger. Depotbanken påtager sig herved nærmere fastlagte kontrolopgaver og forpligtigelser. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet samt lovpligtig revision foretaget af det generalforsamlingsvalgte revisionsselskab. Desuden er Nordea Invest GIPS-certificeret, hvilket betyder, at rapporteringen af afkast og nøgletal følger internationale standarder for rapportering. Fællestrækket her er, at fokus er rettet mod kontrol og risici. De it-systemer, der anvendes, er udviklet således, at der er en høj grad af data- og systemsikkerhed, ligesom der er udarbejdet procedure- og beredskabsplaner, som vil kunne genskabe systemerne i tilfælde af nedbrud. Procedurerne afprøves regelmæssigt. Det generelle sikkerhedsniveau følges og tilrettelægges af bestyrelsen, der tillige sikrer, at de personalemæssige ressourcer er til stede. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Til selve investeringsbeslutningerne knytter sig visse risici, da beslutningerne i sagens natur bygger på forventninger til udviklingen i fremtiden. Makroøkonomiske analyser, investeringsforslag og stringente investeringsprocesser danner grundlaget for investeringsbeslutningerne i Nordea Invest. Administrative risici Forvaltningen af Nordea Invest er styret af en politik om effektiv og sikker drift af foreningen. Til brug for dette er der udarbejdet en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som skal være med til at reducere risiciene forbundet hermed. Ledelsen i Nordea Invest følger kontinuerligt op på budgetter og omkostningsudvikling, ligesom afkastene i de enkelte afdelinger løbende følges, og der gøres status på de opnåede resultater. FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

10 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato godkendt årsrapporten for 2006 for Fåmandsforeningen Nordea Invest Stabil. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og bekendtgørelsen fra Finanstilsynet. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af afdelingens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. København, den 21. februar 2007 Bestyrelse Lars Eskesen formand Hans Munk Nielsen næstformand Anne E. Jensen Marianne Philip Nordea Invest Fund Management A/S Direktion Peter Hemme Claus Jørgensen 10 FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

11 PÅTEGNINGER Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil Vi har revideret årsrapporten for Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006, der indeholder ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. Ledelsens ansvar for årsrapporten Foreningens ledelse har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for investeringsforeningers udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af investeringsforeningernes interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. København, den 21. februar 2007 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Erik Holst Jørgensen statsautoriseret revisor John Ladekarl statsautoriseret revisor FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT

12 Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten er udarbejdet efter de regler, der gælder ifølge Lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. samt Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforennger m.m. Ændring i anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af den nye regnskabsbekendtgørelse ændret på følgende områder: 1. Ikke refunderbare udbytteskatter indregnes under posten skat i resultatopgørelsen. Tidligere blev disse udbytteskatter modregnet direkte under aktieudbytter. Ændringen af praksis er alene en ændret præsentationsform og medfører ingen beløbsmæssig påvirkning af resultat og medlemmernes formue. Der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene for Tilgodehavende udbytteskatter optages i posten Aktuelle skatteaktiver i balancen. Tidligere blev tilgodehavender optaget under Andre tilgodehavender. Ændringen af praksis er alene en ændret præsentationsform og medfører ingen beløbsmæssig påvirkning af resultat og medlemmernes formue. Der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene for Mellemværender vedrørende handelsafvikling blev tidligere optaget som et nettobeløb under aktiver eller passiver fuld modregning. Denne praksis er ændret således at der alene foretages modregning, såfremt afdelingen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettoafregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig. Ændringen af praksis er alene en ændret præsentationsform og medfører ingen beløbsmæssig påvirkning af resultat og medlemmernes formue. Der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene for Afledte finansielle instrumenter blev tidligere opført som et nettoaktiv eller nettopassiv fuld modregning. Denne praksis er ændret således at der alene foretages modregning, såfremt afdelingen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettoafregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig. Ændringen af praksis er alene en ændret præsentationsform og medfører ingen beløbsmæssig påvirkning af resultat og medlemmernes formue. Der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene for Handelsomkostninger i forbindelse med afdelingernes køb og salg af finansielle instrumenter blev tidligere indregnet under kursreguleringer. Fra og med 2006 er denne praksis ændret således at handelsomkostninger opføres som en selvstændig post under kursreguleringer. Ændringen af praksis er alene en ændret præsentationsform og medfører ingen beløbsmæssig påvirkning af resultat og medlemmernes formue. Der er med henvisning til 6 er der ikke foretaget tilpasning af sammenligningstallene for 2005 idet dette ikke anses for praktisk muligt. Udover ændringerne i regnskabspraksis som anført ovenfor er der foretaget mindre ændringer i opstilling af resultatopgørelse, balance og noter som følge af den nye regnskabsbekendtgørelse. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde afdelingen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil fragå afdelingen og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved indregningen og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der forekommer, inden årsrapporten aflægges og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til handelsdagens kurs. Værdipapirbeholdninger og tilgodehavender i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. 12 FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

13 REGNSKABSPRAKSIS Fusioner og spaltninger Ved fusion og spaltning af afdelinger indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den fortsættende/udspaltede afdeling til disses dagsværdi på ombytnings-/spaltningsdagen. Fusions- eller spaltningsvederlaget, som den fortsættende/udspaltede afdeling modtager på ombytningsspaltningsdagen, tilføres afdelingen i en særskilt linie under medlemmernes formue. I den afdeling hvorfra der udspaltes fragår spaltningsvederlaget på spaltningsdagen til dagsværdi. De udspaltede vederlag fragår afdelingen i en særskilt linie under medlemmernes formue. Der foretages ikke tilpasning af sammenligningstallene idet denne fremgangsmåde anses for at give det mest retvisende grundlag for vurdering af udviklingen i afdelingens afkast. Resultatopgørelsen Renter og udbytter Renter og udbytter af værdipapirer i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens valutakurs. Der foretages periodisering af renteindtægter og renteudgifter pr. balancedagen. Periodiserede renter af værdipapirer i fremmed valuta omregnes til den officielt noterede valutakurs pr. balancedagen. Aktieudbytter indregnes på det tidspunkt, udbyttet er vedtaget på det udbyttebetalende selskabs generalforsamling. Kursgevinster og -tab I resultatopgørelsen medtages såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer, valutakonti og derivater. De realiserede kursreguleringer opgøres pr. papir som forskellen mellem salgsværdien og kursværdien primo eller anskaffelsesværdien, såfremt det er anskaffet i regnskabsåret. De urealiserede kursreguleringer opgøres pr. papir som forskellen mellem kursværdien ultimo året og kursværdien primo eller anskaffelsesværdien, såfremt det er anskaffet i regnskabsåret. Under handelsomkostninger føres alle direkte omkostninger i forbindelse med afdelingens handel med finansielle instrumenter. I det omfang handelsomkostninger ikke kan opgøres eksakt er de opgjort skønsmæssigt. Handelsomkostninger afholdt i forbindelse med køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med emissioner og indløsninger, hvor der i henhold til bekendtgørelse om emissions- og indløsningspriser er opkrævet et særskilt emissionstillæg/indløsningsfradrag medtages ikke som handelsomkostninger i resultatopgørelse. Disse omkostninger føres som en emissionsomkostning under formuen. Administrationsomkostninger Afdelingsdirekte omkostninger består af de omkostninger, som kan henføres direkte til den enkelte afdeling. Andel af fællesomkostninger er afdelingernes andel af de af Nordea Invest Fund Management A/S afholdte udgifter. Disse udgifter er fordelt mellem afdelingerne i forhold til afdelingernes gennemsnitlige formueværdi og deres ressourceforbrug. Skat Afdelingerne er ikke selvstændigt skattepligtige. Årets skatteudgift består alene af ikke refunderbare udenlandske rente- og udbytteskatter, som udenlandske skattemyndigheder indeholder endeligt i forbindelse med selskabernes rente- og udbyttebetalinger. Resultatdisponering samt resultat til udlodning Bestyrelsens forslag til resultatdisponering samt forslag til udlodning for den enkelte afdeling præsenteres i forlængelse af den enkelte afdelings resultatopgørelse. I de udloddende afdelinger opgøres det udlodningspligtige resultat (minimumsudlodningen) i overensstemmelse med bestemmelserne i skattelovgivningen. Til minimumsudlodningen kan der tillægges en eventuel frivillig udlodning. I forbindelse med emissioner og indløsninger beregnes der en udlodningsregulering i overensstemmelse med ligningslovens 16 c. FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT

14 Udlodning foretages med hele, halve eller kvarte procenter i forhold til investeringsbevisernes pålydende værdi. Overskydende beløb overføres til udlodning næste år. I de afdelinger, som skattemæssigt er etableret som skattefrie investeringsselskaber, indstiller bestyrelsen en udlodning til generalforsamlingens godkendelse. Enkelte afdelinger kan i henhold til deres vedtægter foretage udlodning af formuen. Det udlodningspligtige resultat specificeres i en note. Balancen Likvide midler Indestående i fremmed valuta optages til den officielt noterede valutakurs pr. balancedagen. Obligationer og kapitalandele Obligationer og aktier måles til dagsværdi. Noterede obligationer og aktier værdiansættes til lukkekursen på balancedagen, eller hvis en sådan ikke foreligger, til en anden officiel kurs, der må antages bedst at svare hertil. Udtrukne obligationer optages til kurs 100. Noterede værdipapirer i fremmed valuta omregnes til noterede valutakurser på balancedagen. Investeringsbeviser værdiansættes til indre værdi på balancedagen. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter optages første gang i balancen til markedsværdi og værdiansættes efterfølgende til markedsværdi. Positiv markedsværdi indgår under aktiver og negativ markedsværdi indgår under passiver. Der foretages alene modregning, såfremt afdelingen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettoafregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig. Andre aktiver Tilgodehavende renter består af periodiserede renter på balancedagen. Tilgodehavende udbytte består af udbytter deklareret før balancedagen med afregning efter balancedagen. Udbytteskatter, som er tilbagesøgt i henhold til indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst opføres under aktuelle skatteaktiver. Mellemværende vedrørende handelsafvikling Mellemværender vedrørende handelsafvikling består af værdien af provenuet ved køb og salg af værdipapirer og samt emissioner og indløsninger, som er foretaget før balancedagen, og hvor afregningen foretages efter balancedagen. Såfremt beløbet udviser et tilgodehavende opføres beløbet som mellemværende vedrørende handelsafvikling under Andre aktiver. Udviser beløbet en gæld opføres det som mellemværende vedrørende handelsafvikling under Anden gæld. Der foretages alene modregning, såfremt afdelingen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettoafregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig. Medlemmernes formue Medlemmernes formue er specificeret i en note. I formuen indgår årets emissioner og indløsninger opkrævede emissionttillæg og indløsningsfradrag samt overførsel af periodens resultat. For udloddende afdelinger omfatter formuen tillige den foreslåede ikke udbetalte udlodning for året. Nøgletal I årsrapporten indgår følgende nøgletal: Indre værdi pr. andel ultimo året. Udlodning kr. pr. andel. Ændring i indre værdi i procent. Omkostningsprocent. Omsætningshastighed. Afkast målt på kurs. Standardafvigelser af medlemmernes afkast. Sharpe ratio af medlemmernes afkast. Nøgletallene er opgjort således: Indre værdi pr. andel ultimo året Medlemmernes formue /cirkulerende andele ultimo året. 14 FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

15 REGNSKABSPRAKSIS Udlodning kr. pr. andel Udlodning kr. pr. andel sammensætter sig af den opgjorte udlodning pr. andel ultimo året tillagt summen af eventuel acontoudlodning pr. andel. Udlodning pr. andel ultimo året og acontoudlodning pr. andel opgøres således: Udlodning pr. andel ultimo året: Udlodning til medlemmerne ultimo/cirkulerende andele ultimo året. Acontoudlodning pr. andel: Udbetalt acontoudlodning/cirkulerende andele på tidspunktet for acontoudlodningen. Ændring i indre værdi i procent Benævnes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse som, Årets afkast i procent og beregnes i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Beregnes således i udloddende afdelinger: ((Indre værdi ultimo året + geninvesteret udlodning)/ (indre værdi primo året) -1) 100. Hvor geninvesteret udlodning opgøres således: Udlodning indre værdi ultimo året/indre værdi umiddelbart efter udlodning. Beregnes således i akkumulerende afdelinger: ((Indre værdi ultimo året/indre værdi primo året)- 1) 100. Omkostningsprocent (Årets administrationsomkostninger/medlemmernes gennemsnitlige formue) 100. Gennemsnitsformuen opgøres som et simpelt gennemsnit af formuens værdi ved udgangen af hver måned i regnskabsåret. Omsætningshastighed ((Kursværdi af køb + kursværdi af salg)/2)/medlemmernes gennemsnitlige formue. Afkast målt på kurs Beregnes således i udloddende afdelinger: ((Kurs ultimo året + geninvesteret udlodning)/ (kursprimo året) -1) x 100. Hvor geninvesteret udlodning opgøres således: Udlodning x kurs ultimo året/kurs umiddelbart efter udlodning. Beregnes således i akkumulerende afdelinger: ((Kurs ultimo året/kurs primo året) -1) x 100. Standardafvigelser af medlemmernes afkast (fra start/over 5 år) Standardafvigelsen er et mål for afkastets udsving over tiden. Jo større volatilitet, jo større er usikkerheden omkring investeringens fremtidige afkast. Volatiliteten er således et risikomål. Volatiliteten udtrykkes sædvanligvis i procent pr. år. Volatiliteten er et mål for afkastets spredning omkring sin middelværdi - afkastets standardafvigelse. Hvis afkastet er normalfordelt, kan det forventes, at ca. 2/3 af alle afkastobservationer falder mellem middelværdien plus standardafvigelsen og middelværdien minus standardafvigelsen. Der opgøres alene standardafvigelser for afdelinger, som har eksisteret i minimum 36 måneder. Sharpe ratio af medlemmernes afkast (fra start/over 5 år) Sharpe Ratio måler en investerings afkast i forhold til dens risiko. Jo større Sharpe Ratio, jo bedre risikojusteret afkast. Ved hjælp af Sharpe Ratio kan investeringer med forskellige risikoniveauer sammenlignes. Der opgøres alene Sharpe ratio tal for afdelinger, som har eksisteret i minimum 36 måneder. For regnskabsperioder der er kortere end 12 måneder, er nøgletallene beregnet for den faktiske periode. Kursværdi af køb og salg opgøres på baggrund af de realiserede købs- og salgspriser inkl. kurtage. Medlemmernes gennemsnitlige formue opgøres som beskrevet under omkostningsprocent. FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT

16 Valg Stabil Hoved- og nøgletal 2005*) 2006 Årets nettoresultat, mio. kr. 1,8 1,6 Renter og udbytter (netto), mio. kr. 0,4 0,9 Kursgevinster og -tab, mio kr. 1,4 0,9 Administrationsomkostninger, mio kr. -0,1-0,2 Cirkulerende andele, mio kr. 11,2 32,2 Medlemmernes formue mio. kr. 13,1 39,3 Indre værdi pr. andel ultimo 116,34 122,16 Ændring i indre værdi i pct. 16,1 5,0 Kurs ultimo 116,62 122,67 Afkast målt på kurs i pct. 16,6 5,2 Afkast i afdelingens levetid pct. p.a. 10,6 CIBOR 3 mdr bps. 17,1 4,6 Omkostningsprocent 0,500 0,500 - heraf depot,værdipapirpleje,markedsføring 0,186 0,304 - heraf øvrige administrationsomkostninger 0,314 0,196 Porteføljens omsætningshastighed 0,468 0,673 Pr er afdelingen fusioneret med afdelingerne lav og middel. *) Omfatter perioden Største beholdninger N.I. Spec.Absolute Return Equi 17,6% N.I. Stabile Aktier 17,3% N.I. Special Int. Aktier 15,3% 5,00% Realk.Danmark 23D ,9% 4,00% Nordea Kredit ,0% 4,00% Realk.Danmark 23D ,0% 4,00% Nykredit 90 D St.l ,9% 5,00% BRFkredit 411.B ,9% 5,00% BRFkredit ,3% 2,00% Realk.Danmark 10D ,2% Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil investerer globalt i både aktier og obligationer, med målsætning om at give investor et stabilt afkast. 16 FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

17 ÅRSREGNSKAB Valg Stabil Resultatopgørelse (i kr) Note *) Renter og udbytter 1 Renteindtægter Udbytter I alt renter og udbytter Kursgevinster og tab Obligationer 61 5 Kapitalandele Valutakonti Handelsomkostninger I alt kursgevinster og -tab I alt indtægter Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat Årets nettoresultat Årets nettoresultat t.kr. foreslås overført til medlemmernes formue. *) Perioden Balance (i kr.) Note Aktiver Likvide midler Indestående i depotselskab Obligationer Noterede obligationer fra danske udstedere Kapitalandele Noterede aktier fra udenlandske selskaber Investeringsbeviser i andre danske investerings- og specialforeninger I alt kapitalandele Andre aktiver Tilgodehavende renter, udbytter m.m Mellemværende vedrørende handelsafvikling 2 2 Aktuelle skatteaktiver 10 3 I alt andre aktiver Aktiver i alt Passiver 8 Medlemmernes formue Passiver i alt FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT

18 Valg Stabil Noter Note 1: Renteindtægter i kr Indestående i depotselskab 24 9 Noterede obligationer fra danske udstedere I alt renteindtægter Note 2: Udbytte i kr. Noterede aktier fra udenlandske selskaber Investeringsbeviser i andre danske investeringsforeninger I alt udbytter Note 3: Kursgevinster- og tab i kr. Noterede obligationer fra danske udstedere 61 5 Noterede aktier fra udenlandske selskaber Investeringsbeviser i andre danske investeringsog specialforeninger I alt aktier Valutakonti Handelsomkostninger I alt kursgevinster og -tab Bruttohandelsomkostninger 68 0 Handelsomkostninger dækket af emissions- og indløsningsindtægter 0 0 Nettohandelsomkostninger 68 0 Der er ikke foretaget tilpasning af sammenligningstallene vedrørende handelsomkostninger idet dette ikke anses for praktisk muligt. Note 4: Administrationsomkostninger i kr. Afdelingsdirekte Andel af Afdelingsdirekte fællesomk. Andel af fællesomk. Løn til direktion Løn til personale Revisionshonorar til revisorer Andre honorarer til revisorer Husleje m.v Kontorhold m.v IT-omkostninger Gebyrer til depotselskab Andre omkostninger i forbindelse med formueplejen Øvrige omkostninger Opdelte administrationsomkostninger i alt Administrationsomkostninger i alt Metoden hvorefter andel af fællesomkostninger fordeles imellem afdelinger administreret af Nordea Invest Fund Management A/S er beskrevet under anvendt regnskabspraksis. Note 5: Skat Afdelingen er ikke skattepligtig. Periodens skatteudgift består af betalte ikke refunderbare udbytteskatter. Note 6: Obligationer i procent Obligationer, varighedsfordeling år 17,04 73, år 42,74 9, år 35,35 10, år 4,87 6,20 Total 100,00 100,00 En specifikation af afdelingens investeringer i børsnoterede finansielle instrumenter udleveres på forespørgsel fra afdelingens investeringsforvaltningsselskab. Note 7: Kapitalandele i kr Stk. Stk. Kurs Kursværdi N.I. Stabile Aktier , N.I. Spec.Absolute Return Equi , NI Højrentelande N.I. Special Int. Aktier , NI Fjernøsten , DKK Investeringsbeviser i alt Note 8: Medlemmernes formue i kr Cirkulerende andele Formueværdi Cirkulerende andele Formueværdi Medlemmernes formue primo Korrektion ved fusion eller spaltning Emissioner i året Indløsninger i året Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue Noter uden henvisning Note 9: Finansielle instrumenter i kr. procent i kr. procent Børsnoterede finansielle instrumenter , ,3 Finansielle instrumenter noteret på et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Nyemitterede finansielle instrumenter, der planlægges noteret på en fondsbørs eller et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Øvrige finansielle instrumenter , ,7 I alt finansielle instrumenter , ,0 18 FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

19 ÅRSREGNSKAB FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT

20 Bestyrelse og direktion Bestyrelse Lars Eskesen, formand Født 1946 Direktør Bestyrelsesmedlem i: Dansk Erhvervsinvestering A/S Symbion Capital I A/S Er indtrådt i bestyrelsen i 1999, blev senest genvalgt i 2005 og er på valg i Hans Munk Nielsen, næstformand Født 1946 Koncerndirektør i TDC A/S Direktion Peter Hemme Født 1947 Cand. jur. Administrerende direktør Ingen andre ledelseshverv. Claus Jørgensen Født 1951 Cand.oecon. Ingen andre ledelseshverv. Bestyrelsesmedlem i: CMO Fonden med tilhørende datterselskaber OMX AB (Publ) Er indtrådt i bestyrelsen i 1990, blev senest genvalgt i 2005 og er på valg i Anne E. Jensen Født 1951 Medlem af Europa-Parlamentet Ingen andre ledelseshverv. Er indtrådt i bestyrelsen i 2004, blev senest genvalgt i Marianne Philip Født 1957 Advokat Medlem af bestyrelsen i: A.J. Aamund A/S (formand) Aktieselskabet af 1. januar 1987 Bisca Holding A/S (formand) Brenntag Nordic A/S Klinger Danmark A/S Langebæk Logistik A/S Neurosearch A/S Proactive Holding A/S Gerda og Victor B. Strands Fond (Toms Gruppens Fond) Er indtrådt i bestyrelsen i FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT 2006

21 BILAG FÅMANDSFORENINGEN NORDEA INVEST VALG - ÅRSRAPPORT

22 Nordea Invest Fund Management A/S Nyropsgade 17, st København V.