Jobskabelse og jobnedlæggelse under opsvinget og krisen
|
|
- Bodil Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 d Mikkel Nørlem Hermansen Jobskabelse og jobnedlæggelse under opsvinget og krisen Dette notat indeholder datadokumentation samt supplerende figurer og analyser til afsnit II.3 i Dansk Økonomi, efterår Datagrundlag og anvendte definitioner Datagrundlaget for analyserne udført på registerdata er den Generelle Firmastatistik (GF) og Regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik. GF indeholder alle reelt aktive virksomheder i Danmark, dvs. virksomheder med ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk eller en omsætning over en branchespecifik grænse. For er denne grænse typisk 2. for virksomheder inden for industri og 4. for virksomheder inden for engroshandel. Endvidere er der inddraget oplysninger fra andre registre om ansatte, arbejdssteder og erhvervsdemografi. Afgrænsning til minimum én fuldtidsbeskæftiget Til analyserne i kapitlet er virksomheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget ekskluderet. Det gøres for at udelukke hobby-lignende virksomheder og virksomheder, der ikke har reel virksomhedsdrift, men f.eks. fungerer som et finansielt instrument. Da den samme virksomhed kan ligge over og under grænsen på én fuldtidsansat i forskellige år, operationaliseres kravet ved at inkludere alle observationer for en given virksomhed, hvis blot virksomheden i ét enkelt år i den betragtede periode havde mindst én fuldtidsbeskæftiget. Afgrænsning til private byerhverv Der anvendes de samme brancher til både beskæftigelses- og produktivitetsanalyserne i kapitlet. Produktivitetsanalyserne kræver opgørelse af virksomhedernes værditilvækst, hvilket forefindes i Regnskabsstatistikken for de fleste større virksomheder, jf. De Økonomiske Råds Sekretariat (213). Brancherne, der ikke indgår i Regnskabsstatistik-
2 ken, er derfor udeladt af analyserne, jf. tabel 1. Eksklusionerne vedrører bl.a. de primære erhverv, forsyningsselskaber, finansielle virksomheder og offentlige virksomheder. Derudover udelades en række transportbrancher og boligselskaber, da de ikke agerer på markedsvilkår. Produktivitetsopgørelser for meget kapitalintensive brancher adskiller sig desuden markant fra de øvrige virksomheders. Derfor udelades en række brancher, som ellers indgår i Regnskabsstatistikken. Det drejer sig om råstofindvinding, olieraffinaderier samt ejendomshandel og udlejning. De resterende virksomheder omtales i kapitlet som virksomheder inden for private byerhverv, men dækningen er dog lidt mindre end den traditionelle definition af private byerhverv på baggrund af Regnskabsstatistikken. Forskellen fremgår specifikt af sidste kolonne i tabel 1. Tabel 1. Anvendt definition af private byerhverv db7 kode Branche Private byerhverv i E13 Ekskluderet pga. Indgår ikke i Regnskabsstatistikken Landbrug, skovbrug og fiskeri x 1-99 Råstofindvinding x Føde-, drikke- og tobaksvareindustri x Tekstil- og læderindustri x Træ- og papirindustri, trykkerier x Olieraffinaderier mv. x Kemisk industri x Medicinalindustri x Plast-, glas- og betonindustri x Metalindustri x Elektronikindustri x Fremst. af elektrisk udstyr x Maskinindustri x Transportmiddelindustri x Møbel og anden industri mv. x Energiforsyning x , 39 Vandforsyning og renovation x Genbrug x Bygge og anlæg x Handel x Regional- og fjerntog; lokaltog og rutebuskørsel x 4932, Taxikørsel og turistkørsel x Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser x Fragtvognmænd og rørtransport x 1-4 Skibsfart x Luftfart x Hjælpevirksomhed til transport x Parkering, betalingsveje, erhvervshavne mv. x 2222 Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen mv. x 223 Serviceydelser i forbindelse med luftfart x Andre grunde - 2 -
3 Godshåndtering, skibsmæglere, speditører mv. x Posttjenester mv. x 11-9 Hoteller x Restauranter x Forlag, tv og radio x Telekommunikation x It- og informationstjenester x Finansiering og forsikring x 681 Køb og salg af egen fast ejendom x 68 Almennyttige boligselskaber x Ejendomshandel og udlejning x Advokatvirksomhed, revision og bogføring x Virksomhedskonsulenter x Arkitekter og rådgivende ingeniører x Forskning og udvikling x Reklame- og analysebureauer x Anden videnservice x 7 Dyrlæger x Udlejning og leasing af materiel x Arbejdsformidling og vikarbureauer x Rejsebureauer x Vagt og sikkerhedstjeneste x Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere x Anden operationel service x Offentlig administration, forsvar og politi x Undervisning x Sundhed og socialvæsen x Kultur og fritid x Reparation af husholdningsudstyr x , x Andre serviceydelser mv. Anm.: Tabellen omfatter alle brancher i den danske branchenomenklatur (db7). Analyserne i kapitel II i De Økonomiske Råd (213) er udarbejdet på baggrund af virksomhederne inden for brancherne i kolonnen med private byerhverv i E13. De øvrige brancher er frasorteret da de enten ikke indgår i Regnskabsstatistikken jf. Danmarks Statistik (211), eller af andre grunde, jf. teksten. Analyser på virksomhedsniveau Virksomhedernes aktiviteter kan overordnet anskues på to niveauer, arbejdsstedsniveau og virksomhedsniveau. En virksomhed kan bestå af et eller flere arbejdssteder. Det mest detaljerede niveau er et arbejdssted, der er en afgrænset organisatorisk enhed beliggende på en fysisk adresse. Arbejdsstedet er den lokale produktionsenhed, der udfører (en del af) virksomhedens aktivitet. Virksomhedsniveauet er den juridiske organisation, der identificeres ved CVR-nummeret. Mindre virksomheder vil typisk kun have ét arbejdssted, hvorved arbejdsstedsniveau og virksomhedsniveau er identisk. Store virksomhed kan omvendt have flere hundrede arbejdssteder spredt over hele landet. De overordnede beslutninger for virksomheden om f.eks. investeringer, udvidelser osv. vil dog som of
4 test blive truffet på virksomhedsniveau, ligesom regnskaber mv. kun udarbejdes på virksomhedsniveau. Derfor gennemføres alle analyser i kapitlet på virksomhedsniveau. 1 Identifikation af virksomhederne over tid For at opgøre en virksomheds jobskabelse eller -nedlæggelse er der behov for at kunne identificere virksomheden over tid. Det er vanskeligt, da virksomheder kan ændre sig. Virksomheden kan f.eks. blive opkøbt, splitte sig op, fusionere med en anden virksomhed, skifte ejer eller ændre selskabsform. I nogle tilfælde vil CVR-nummeret ændre sig, selvom virksomheden reelt forbliver den samme, f.eks. ved et ejerskifte. Virksomheder, der skifter CVR-nummer, men ikke afgiver arbejdssteder til andre virksomheder, omkodes derfor til at have det samme, fortløbende CVR-nummer. I de tilfælde hvor et CVR-nummer er ophørt, men virksomhedens arbejdssteder kan kobles til flere nye eller eksisterende virksomheder, foretages der ingen omkodning, men de nye virksomheder markeres som spin-offs/fusioner, ligesom opkøb af arbejdssteder markeres for de fortsættende virksomheder. Beskæftigelsesændringer i virksomheder, der er et resultat af sådanne spin-offs, fusioner, opkøb og frasalg, udelades i opgørelserne for jobskabelse og -nedlæggelse, jf. nedenfor. Jobskabelse og -nedlæggelse som følge af organisatoriske ændringer udelades Virksomheder kan overordnet øge deres beskæftigelse på to måder. For det første ved at ansætte flere medarbejdere på virksomhedens eksisterende arbejdssteder, eller for det andet ved at oprette eller opkøbe arbejdssteder fra andre virksomheder. Sidstnævnte tilfælde vil ikke afspejle reel jobskabelse, hvis medarbejderne på det pågældende arbejdssted blot fortsætter i deres jobfunktion under en ny arbejdsgiver. Derfor inkluderes beskæftigelsesændringer ikke i opgørelserne for jobskabelse i følgende tilfælde: 1. Spin-off eller fusion. Ny virksomhed hvor minimum 3 pct. af virksomhedens beskæftigelse i opstartsåret kan knyttes til en eller flere virksomheder året før via arbejdssteder. 2. Opkøb af arbejdssted. Virksomheden overtager mindst ét arbejdssted, der året før kan knyttes til en anden virksomhed, og beskæftigelsen fra de(t) erhvervede arbejdssted(er) udgør mere end 3 pct. af virksomhedens totale beskæftigelse efter opkøbet. 1 Jobskabelse og -nedlæggelse på arbejdsstedsniveau er analyseret i Det Økonomiske Råd (23)
5 I opgørelserne af jobnedlæggelse udelades de modsvarende tilfælde af de organisatoriske ændringer, dvs. beskæftigelsesændringer udelades også i følgende tilfælde: 3. Opkøbt eller fusioneret. Virksomhedens CVR-nummer ophører, men minimum 3 pct. af virksomhedens beskæftigelse kan knyttes til en anden virksomhed i det efterfølgende år ved hjælp af arbejdsstederne. 4. Frasalg af arbejdssted. Virksomheden afstår mindst ét arbejdssted til en anden virksomhed, og beskæftigelsen knyttet til de(t) frasolgte arbejdssted(er) udgør mere end 3 pct. af virksomhedens totale beskæftigelse inden frasalget. Beskæftigelsesgrænserne på 3 pct. anvendes for kun at betragte substantielle organisatoriske ændringer. De berørte virksomheders jobskabelse og -nedlæggelse i de øvrige år før eller efter de oplistede tilfælde inkluderes i beskæftigelsesopgørelserne i kapitlet. Reelt nye og reelt lukkende virksomheder Information om reelt nystartede og lukkende virksomheder fås fra Danmark Statistiks opgørelse af erhvervsdemografi, jf. Danmarks Statistik (). Denne statistik er udarbejdet ved hjælp af arbejdsstederne, der kan knyttes til virksomhederne, og efter samme principper som beskrevet ovenfor, men på et bedre datagrundlag. Identifikationen i form af CVR-numre for de reelt nye og lukkende virksomheder er dog kun tilgængelig for årene Virksomhedernes alder Der er overordnet to tilgange til at definere en virksomheds alder, dvs. tidspunktet for hvornår virksomheden (den juridiske enhed) er startet op: 1) oprettelsesåret for virksomhedens ældste arbejdssted 2 og 2) datoen for registreringen af CVR-nummeret. Da sidstnævnte metode kan være følsomt over for administrative skift i CVR-nummeret, anvendes metode (1) som udgangspunkt. For reelt nystartede virksomheder, jf. ovenfor, sættes alderen til nul i året, hvor virksomheden er registreret som reelt nystartet ifølge erhvervsdemografien. Det er ikke alle virksomheder, der kan tilknyttes arbejdssteder. For virksomheder med manglende arbejdsstedsoplysninger defineres alderen derfor ud fra tidspunktet for registreringen af CVR-nummeret. Virksomheder, der optræder første gang i 211 med et nyt CVR-nummer, tildeles også alder efter registrering af CVRnummer, da arbejdsstedsoplysninger ikke foreligger for dette år. Alt i alt er det derfor 2 Det tidligst registrerede oprettelsesår for arbejdssteder er dog 198, men da analyserne udføres for perioden , har det ingen betydning, da virksomheder på femten år eller ældre samles i én gruppe. - -
6 muligt at identificere et opstartsår og dermed en alder for alle virksomheder, der indgår i analyserne. Virksomhedernes størrelse I kapitlet opgøres virksomhedernes størrelse efter antal fuldtidsbeskæftigede, dvs. virksomhedens samlede årlige beskæftigelse omregnet i antal årsværk. I praksis opgøres beskæftigelsen ud fra virksomhedens ATP-indbetalinger for de ansatte registreret i virksomheden i slutningen af november, jf. Danmarks Statistik (213). For enkeltmandsselskaber tillægges ét årsværk og for interessentskaber to årsværk til beskæftigelsen, da ejerne i disse selskabsformer ikke indgår i opgørelsen for de ansatte, men vil/kan være beskæftiget i virksomhederne. Virksomhederne inddeles dernæst i størrelsesgrupper efter antal fuldtidsbeskæftigede. Ud af de ca. 1. virksomheder pr. år, der indgår i analyserne, har næsten 12. under fem fuldtidsbeskæftigede, jf. tabel 2. Samlet udgør de 16, pct. af den samlede beskæftigelse set over hele perioden Der er relativt få virksomheder med mere end 1. beskæftigede i Danmark. I den betragtede periode var der i gennemsnit 9 virksomheder pr. år med fuldtidsbeskæftigede og kun 19 virksomheder med mere end 2. fuldtidsbeskæftigede. I kraft af deres størrelse er 1.+ virksomhedernes andel af den samlede beskæftigelse dog over 1 pct., og de er dermed omtrent ligeså vigtige for den samlede beskæftigelse som de små virksomheder med under fem beskæftigede. 3 De større virksomheder har ofte flere arbejdssteder, og beskæftigelsen vil derfor ikke være koncentreret på ét sted, men kan være meget spredt også geografisk. Et eksempel herpå kan være en virksomhed med mange butikker eller filialer. Virksomhederne med fuldtidsbeskæftigede havde f.eks. i gennemsnit 2 fuldtidsbeskæftigede per arbejdssted. 3 Koncerner kan ikke identificeres i data, og virksomheder i en koncern kan indgå i en samlet optimering, hvilket kan medføre en undervurdering af antallet af store enheder/virksomheder
7 Tabel 2. Aggregeret beskæftigelsesandel på størrelsesgrupper Størrelsesgruppe Beskæftigelsesandel Kumuleret beskæftigelsesandel Virksomheder Gns. fuldtidsbesk. pr. arbejdssted Antal , 16, ,4-9 9,4 2, , ,3 36, , ,6 49, ,3-99 9,1 8, , , 69, , ,4 77, , ,9 84, , , 91,2 9 2, ,8 1, ,3 Anm.: Omfatter virksomheder inden for private byerhverv med minimum én fuldtidsbeskæftiget. Gennemsnit for perioden Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. 2. Supplerende figurer og analyser I afsnit II.3 i De Økonomiske Råd (213) analyseres jobskabelse og -nedlæggelse for virksomheder opdelt efter branche, alder og størrelse. Nedenfor præsenteres en række supplerende figurer og følsomhedsanalyser til afsnittet Brancher Gennemgangen af jobskabelse og -nedlæggelse på tværs af brancher i kapitlet fokuserer på de uvægtede jobskabelsesrater, dvs. branchernes præstation med hensyn til jobskabelse i forhold til deres størrelse, og mindre på betydningen for den samlede beskæftigelse. Sidstnævnte omtales derfor kort her. Brancheforskydningen fra industri mod service omtalt i afsnit II.2 i De Økonomiske Råd (213) ses også tydeligt i den relativt korte periode Industribeskæftigelsen faldt således fra ca. 31 pct. til 23 pct. af den samlede beskæftigelse i private byerhverv, mens de private serviceerhverv øgede andelen fra ca. 23 til 3 pct., jf. figur 1. Beskæftigelsen inden for handel og transport lå i hele perioden på omkring en tredjedel af den samlede beskæftigelse inden for private byerhverv. Beskæftigelsesandelen for bygge og anlæg lå ligeledes stabilt på omkring pct. i hele perioden
8 Figur 1. Beskæftigelsesandele for brancher over tid 4 Industri Bygge og anlæg Handel og transport Privat service Anm.: Kilde: Opgørelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med minimum én fuldtidsbeskæftiget. Egne beregninger på baggrund af registerdata. Bygge og anlæg havde en relativt lav andel af beskæftigelsen, men udviste størst udsving i nettojobskabelsesraten på tværs af brancher, jf. figur II. i De Økonomiske Råd (213). Det medfører, at den vægtede nettojobskabelsesrate for bygge og anlæg ikke afviger markant fra udviklingen i handel og transport og øvrig service, jf. figur 2. Industrien skilte sig ud med en forholdsvis stor andel i nedgangen i 29, jf. også figur II.7 i De Økonomiske Råd (213). Figur 2. Nettojobskabelsesrater for brancher vægtet med beskæftigelsesandele Industri Bygge og anlæg Handel og transport Øvrig service Anm.: Jævnfør anm. til figur 1. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213)
9 2.2. Aldersgrupper, kun fortsættende virksomheder I analysen af jobskabelsen for virksomheder efter alder blev der kun set på fortsættende virksomheder. Det skyldes, at nye virksomheder (i opstartsåret) ellers ville forvride billedet for de helt unge virksomheder under to år. 4 For at behandle til- og afgang af virksomheder symmetrisk blev også jobnedlæggelser fra lukkende virksomheder udeladt. Opdelingen af fortsættende virksomheder efter alder viste, at yngre virksomheder havde højere nettojobskabelsesrater sammenlignet med ældre virksomheder, og at de yngre virksomheder generelt udviste større udsving over konjunkturerne, jf. figur II.1 i De Økonomiske Råd (213). Forskellene skyldes altovervejende forskelle i bruttojobskabelsesraterne for fortsættende virksomheder, jf. figur 3. Der er således en klar, monoton niveauforskel i bruttojobskabelsesraten efter virksomhedernes alder. Ligeledes ser reaktionerne i bruttojobskabelsesraterne på konjunkturudsvingene ud til at falde med virksomhedernes alder. For bruttojobnedlæggelsesraterne ses minimale forskelle på tværs af aldersgrupper for fortsættende virksomheder, jf. venstre figur 3. Figur 3. Bruttobevægelser efter virksomhedernes alder, kun fortsættende virksomheder Bruttojobskabelsesrater Bruttojobnedlæggelsesrater 2 2 Under 2 år (h.akse) 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år Under 2 år 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år Anm.: Jobskabelse fra nystartede virksomheder i opstartsåret og jobnedlæggelse fra lukkende virksomheder er udeladt. Virksomhederne er inddelt i grupper efter deres alder i det foregående år. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213). De markante forskelle mellem de uvægtede og vægtede nettojobskabelsesrater, jf. figur II.1 og II.11 i De Økonomiske Råd (213), skyldes forskellene i beskæftigelsesandele, som er medtaget i dette notat, jf. figur 4. Fortsættende virksomheder under to år havde i 4 Nystartede virksomheder har pr. konstruktion en nettojobskabelsesrate på 2 pct. i opstartsåret, jf. boks II.2 i kapitlet
10 hele perioden en andel på 2-3 pct. af den samlede beskæftigelse, mens fortsættende virksomheder over 14 år havde en andel på over 6 pct. i hele perioden. Figur 4. Beskæftigelsesandele over tid efter alder, kun fortsættende virksomheder 2 1 Under 2 år 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år (h.akse) Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Aldersgrupper, nye og lukkende virksomheder inkluderet Begrænsningen til fortsættende virksomheder i analysen af jobskabelse på tværs af virksomhedernes alder er ikke uproblematisk. Da unge virksomheder har en større tilbøjelig til at lukke end ældre virksomheder, er der en risiko for at give et fortegnet billede, særligt hvad angår bruttojobnedlæggelsesraterne. I dette afsnit præsenteres derfor jobskabelsesraterne for aldersgrupper med inddragelse af bidragene fra nye og lukkende virksomheder, dvs. populationen af virksomheder anvendt i de øvrige analyser i afsnit II.3 i De Økonomiske Råd (213). Da nye virksomheders jobskabelse i opstartsåret nu også inkluderes, ligger nettojobskabelsesraten for virksomheder under to år endnu højere og overstiger 4 pct. under højkonjunkturen i perioden -7, jf. figur. Medtagningen af lukninger betyder også, at virksomheder på 2-4 år skiller sig ud i 29 med den laveste nettojobskabelse. Bruttobevægelserne for aldersgrupper med inklusion af nystart og lukninger viser, at alder også betyder noget for bruttojobnedlæggelsesraterne. Der er således en klar niveauforskel på tværs af aldersgrupper, jf. højre figur 6, som ikke fremgik af bruttojobnedlæggelsesraterne kun for fortsættende virksomheder, jf. højre figur 3. De overordne
11 de konklusioner ændrer sig dog ikke. Fokuseres der kun på nettojobskabelsesrater som i kapitlet, er konsekvenserne af at udelade bidrag fra nye og lukkende virksomheder dog begrænsede. Figur. Nettojobskabelsesrater for aldersgrupper Under 2 år (h.akse) 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år Anm.: Jobskabelse fra nye virksomheder og jobnedlæggelse fra lukkende virksomheder er inkluderet. Virksomhederne er inddelt i grupper efter deres alder i det foregående år. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213). Figur 6. Bruttobevægelser efter virksomhedernes alder Bruttojobskabelsesrater Bruttojobnedlæggelsesrater Under 2 år (h.akse) 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år Under 2 år 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år Anm.: Jævnfør anm. til figur. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213). Beskæftigelsesandelene med inklusion af nye og lukkende virksomheder afviger kun begrænset fra opgørelsen kun for fortsættende virksomheder, jf. figur 4 og
12 De vægtede nettojobskabelsesrater for aldersgrupper med inklusion af alle virksomheder viser ligeledes, at opsvinget og nedgangen altovervejende var drevet af de ældre virksomheder, jf. figur 8. De ældre virksomheder på femten år eller mere dominerer udsvingene, men inklusionen af de nystartede virksomheder øger niveauet for virksomhederne under to år sammenlignet med opgørelsen kun for de fortsættende virksomheder. Figur 7. Beskæftigelsesandele over tid efter virksomhedernes alder 2 1 Under 2 år 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år (h.akse) Anm.: Jævnfør anm. til figur. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Figur 8. Nettojobskabelsesrater efter aldersgrupper vægtet med beskæftigelsesandele Under 2 år 2-4 år -9 år 1-14 år Over 14 år Anm.: Jævnfør anm. til figur. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213)
13 Alt i alt viser jobskabelsen og -nedlæggelsen for aldersgrupper med inklusion af nye og lukkende virksomheder overordnet samme billede som analysen kun for de fortsættende virksomheder. Der er primært tale om en niveauforskel mellem de helt unge virksomheder og de øvrige virksomheder Størrelse Kapitlet præsenterer jobskabelses- og nedlæggelsesrater for virksomheder grupperet efter alder samt størrelse og alder. I dette afsnit præsenteres tilsvarende figurer for virksomheder grupperet alene efter størrelse. Der anvendes fire størrelsesgrupper, jf. tabel II.4 i De Økonomiske Råd (213). I forhold til opdelingen på både størrelse og alder er der derfor tale om et gennemsnit over de unge og gamle virksomheder for hver størrelsesgruppe. De små virksomheders nettojobskabelsesrater var væsentligt forskellige ved opdelingen på unge og gamle virksomheder, jf. figur II.12 i De Økonomiske Råd (213). Små, unge virksomheder havde en nettojobskabelsesrate på omkring 2 pct. i perioden 24-, mens små, gamle virksomheder havde en nettojobskabelsesrate på omkring -8 pct. Når nettojobskabelsesraten opgøres for små virksomheder alene ligger niveauet på 2-3 pct., hvilket ikke afviger markant fra de andre størrelsesgrupper, jf. figur 9. I de øvrige størrelsesgrupper udgør de unge virksomheder en begrænset andel af beskæftigelsen, hvorfor niveauet og udviklingen for nettojobskabelsesraterne er næsten sammenfaldende med de tilsvarende nettojobskabelsesrater for de gamle virksomheder i figur II.12 i De Økonomiske Råd (213). Bruttobevægelserne for størrelsesgrupper viser en negativ sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og niveauet for bruttojobskabelses- og bruttojobnedlæggelsesraterne, jf. figur 1. På tværs af størrelsesgrupper var der begrænsede forskelle i reaktionen på konjunkturudsvingene, og både bruttojobskabelsen og -nedlæggelsen reagerer for alle grupper
14 Figur 9. Nettojobskabelsesrater for størrelsesgrupper Anm.: Jobskabelse fra nye virksomheder og jobnedlæggelse fra lukkende virksomheder er inkluderet. Virksomhederne er inddelt i grupper efter deres gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede i år t og t-1. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213). Figur 1. Bruttobevægelser efter virksomhedernes størrelse Bruttojobskabelsesrater Bruttojobnedlæggelsesrater Anm.: Jævnfør anm. til figur 9. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213). Beskæftigelsesandelene for størrelsesgrupperne ligger i intervallet pct. for alle grupper i hele perioden , jf. figur 11. Det indebærer, at effekten af at vægte nettojobskabelesraterne med beskæftigelsesandelene er yderst begrænset set i forhold til de uvægtede nettojobskabelsesrater, jf. figur
15 Figur 11. Beskæftigelsesandele over tid efter virksomhedernes størrelse Anm.: Jævnfør anm. til figur 9. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Figur 12. Nettojobskabelsesrater efter størrelse vægtet med beskæftigelsesandele Anm.: Jævnfør anm. til figur 9. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213). Samlet set viser opgørelserne alene på størrelsesgrupper begrænsede forskelle i niveau og udsving for nettojobskabelelsesraterne. Det understreger vigtigheden i at inddrage virksomhedernes alder i analysen, da der som vist i kapitlet er markante forskelle på unge og gamle små virksomheders jobskabelse og -nedlæggelse
16 2.. Størrelses- og aldersgrupper Beskæftigelsesandelene for størrelses- og aldersgrupperne over tid er ikke vist i kapitlet, og er derfor medtaget her. Selvom der var forskelle i nettojobskabelsesraterne på tværs af grupperne lå beskæftigelsesandelene generelt meget stabile i hele perioden , jf. figur 13. Det er muligt, fordi virksomhederne kan skifte gruppe over tid, og der kommer nye virksomheder til, og eksisterende virksomheder lukker og forlader grupperne, jf. nedenfor. Der er derfor ikke nogen uoverensstemmelse mellem gruppernes forskellige nettojobskabelsesrater og næsten uændrede beskæftigelsesandele for alle grupper over tid. Figur 13. Beskæftigelsesandele over tid efter virksomhedernes størrelse og alder , unge 1-49, unge 1-9, gamle 1-49, gamle -499, gamle +, gamle Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. 3. Følsomhedsanalyse: Fastholdt gruppering fra 24 Virksomheder ændrer størrelse over tid og bliver ældre, samtidig kommer der nye virksomheder til, og eksisterende lukker. Når virksomhederne grupperes efter størrelse og alder, kan den enkelte virksomhed derfor skifte gruppe over tid, hvilket omtales som reclassification bias, jf. f.eks. Moscarini og Postel-Vinay (212). Omfanget af virksomheder, der skifter gruppe, undersøges for to udvalgte år. Dette gøres først mellem 23 og 24, jf. tabel 3, hvor den samlede beskæftigelse var næsten uændret. Dernæst undersøges omfanget af skift mellem og 29, jf. tabel 4, hvor den samlede beskæftigelse ændrede sig allermest set over hele perioden I
17 begge udvalgte år var der under 1 pct. af virksomhederne i gruppen 1-9, unge, der krydsede femårsalderen og rykkede op i en gruppe med gamle virksomheder. De fleste skift fandt sted i gruppen af 1-49, unge, hvor ca. 2 pct. af virksomhederne i begge udvalgte år opnåede en alder på fem år og rykkede til gruppen 1-49, gamle. For de øvrige grupper forblev omkring 9 pct. af virksomhederne i samme gruppe som året før i både 24 og 29. Gruppen af 1-9, gamle havde dog en andel tæt på 1 pct., der ikke skiftede gruppe i begge udvalgte år. Tabel 3. Andel af virksomhederne i grupperne, der skifter gruppe ml. 23 og 24 År 24 År Unge Gamle Total Virksomheder Antal --- Unge ,6,9,, 9,4,1,, ,3 6,3 2,6, 3,2 18,4,2, Gamle ,7 1,3,, , 89,1 1,3, ,3 8,6 9,7, , 1, 7,9 91, Anm.: Alle transitioner for virksomheder i private byerhverv med minimum én fuldtidsbeskæftiget mellem år 23 og 24. Grupperne -499, unge og +, unge er ikke vist. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Tabel 4. Andel af virksomhederne i grupperne, der skifter gruppe ml. og 29 År 29 År Unge Gamle Total Virksomheder Antal --- Unge ,4,7,, 7,8,1,, ,4 8,8 1,8, 4,7 2,,3, Gamle ,1,9,, ,4 8,6,9, ,3 12,4 87,1, ,, 7,9 92, Anm.: Alle transitioner for virksomheder i private byerhverv med minimum én fuldtidsbeskæftiget mellem år og 29. Grupperne -499, unge og +, unge er ikke vist. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata
18 Da grupperne er konstrueret ud fra virksomhedernes alder, vil unge virksomheder, der overlever, over tid uundgåeligt skifte til en gruppe med gamle virksomheder. Det betyder, at der ikke er nogen uoverensstemmelse mellem gruppernes relativt konstante beskæftigelsesandele, jf. figur 13, og højere nettojobskabelsesrater for grupperne med unge virksomheder. Selv om de unge virksomheder skaber flere job end de gamle virksomheder, kommer de ikke til at dominere beskæftigelsen over tid, da de skifter gruppe, når de opnår en alder på fem år. Virksomheder, der skifter gruppe, kan potentielt skabe et fejlagtigt billede af jobskabelsen ved opgørelser efter virksomhedernes størrelse og alder. Inddelingen i grupper efter størrelse og alder anvender de samme grænser over hele perioden. Hvis økonomien vokser, og der er en generel tendens til at udvide beskæftigelsen, vil virksomhederne derfor flytte opad til grupper for større virksomheder, og det kan fremstå, som om grupperne med større virksomheder skaber de fleste job. Det modsatte kan være tilfældet i perioder med generel indskrænkelse af beskæftigelsen. Som en følsomhedsanalyse og for at undersøge betydningen af virksomheder, der skifter gruppe over tid, analyseres jobskabelsen og -nedlæggelsen for en kohorte af virksomheder. Alle virksomheder, der eksisterede i 24, grupperes efter deres størrelse og alder i 24, og denne gruppering fastholdes i hele perioden 24-11, jf. boks 1. Nye virksomheder efter 24 placeres i en restgruppe, hvorved der fortsat er tale om en dekomponering af den samlede beskæftigelsesændring. I kohorten af virksomheder fra 24 var der virksomheder, der lukkede og ikke overlevede frem til 211. For at behandle beskæftigelsesændringer fra til- og afgang af virksomheder symmetrisk allokeres jobnedlæggelsen fra lukninger af virksomheder også til restgruppen
19 Boks 1. Fastlåst gruppering af virksomheder over tid Alle virksomheder, der eksisterede i 24, grupperes efter deres størrelse og alder i 24 og denne gruppering fastholdes i hele den resterende periode Eksempelvis vil en virksomhed med fem ansatte og en alder på to år i 24 forblive i gruppen 1-9, unge helt frem til 211; også selvom virksomheden i 211 vil være ni år og kan have udvidet beskæftigelsen til f.eks. ansatte. Jobskabelse og -nedlæggelse for fortsættende virksomheder i kohorten fra 24 opgøres som i de tilsvarende beskæftigelsesanalyser, jf. øverste del af tabel A. Nye virksomheder opstartet efter 24 placeres i en restgruppe, og deres jobskabelse i opstartsåret og alle efterfølgende år krediteres denne restgruppe, jf. nederste del af tabel A. For at behandle beskæftigelsesændringer fra til- og afgang af virksomheder symmetrisk allokeres jobnedlæggelsen fra lukninger af virksomheder i kohorten fra 24 også til restgruppen. Det er i tabellen illustreret ved en virksomhed, der lukker mellem år 2 og. Denne gruppes jobskabelse fra 24 til 2 tilskrives gruppen j, som virksomheden er placeret i på baggrund af sin størrelse og alder i 24, mens jobnedlæggelsen som følge af lukningen mellem år 2 og tilskrives restgruppen. Tabel A. Håndtering af nye og lukkede virksomheder Nettojobskabelse 24 til 2 2 til Inkluderet i gruppe j Overlever hele perioden E 2 - E 24 E - E 2 Lukker undervejs, sidst observeret i 2 E 2 - E 24 Ekskluderet fra gruppe j, inkluderet i restgruppe Nystartet i 2 +E 2 E - E 2 Lukker undervejs, sidst observeret i 2 -E 2 Anm.: E yyyy angiver beskæftigelsen i virksomhed i i år yyyy. Fastholdelsen af gruppeinddelingen har primært betydning for de unge virksomheder og for gruppen af små, gamle virksomheder. Nettojobskabelsesraterne for de to grupper med unge virksomheder lå i 2 fortsat signifikant over de gamle virksomheder, men da der ikke tilføjes nye virksomheder til, og de unge virksomheder derfor bliver ældre og ældre, konvergerer nettojobskabelsesraterne mod niveauet for de gamle virksomheder, jf. figur 14. Nettojobskabelsesraten for de små, gamle virksomheder ændres også ved fastholdt gruppering til et niveau svarende til de øvrige gamle virksomheder, men
20 det er fortsat tydeligt, at denne gruppe af virksomheder reagerede mindst på konjunkturudsvingene. Ved den løbende gruppering lå nettojobskabelsesraten for de små, gamle virksomheder lavere end alle øvrige grupper, jf. figur II.12 i De Økonomiske Råd (213). Forskellen mellem den løbende og fastholdte gruppering må primært tilskrives eksklusionen af lukninger i sidstnævnte opgørelse, da der var ganske få af de små, gamle virksomheder, der øgede medarbejderstaben til over ni beskæftigede og dermed skiftede gruppe, jf. tabel 3 og 4. Figur 14. Nettojobskabelsesrater efter virksomhedernes størrelse og alder i , unge 1-49, unge 1-9, gamle 1-49, gamle -499, gamle +, gamle -1-2 Anm.: Virksomhederne er inddelt i grupper efter deres størrelse og alder i 24. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks 1. De unge virksomheders bruttojobskabelsesrater ved den fastholdte gruppering afviger over tid fra deres rater ved den løbende gruppering, jf. venstre figur 1. Det skyldes som nævnt ovenfor, at der ikke tilføjes nye virksomheder til gruppen. Jobskabelsesraterne falder derfor i takt med, at virksomhederne i gruppen bliver ældre og i højere grad kommer til at ligne de øvrige grupper med gamle virksomheder. En tilsvarende sammenpresning af niveauerne for bruttojobnedlæggelsesraterne ses i opgørelserne ved fastholdt gruppering. Dette er et resultat af, at der ses bort fra bidragene fra lukninger i alle grupperne, jf. højre figur
21 Figur 1. Bruttobevægelser efter virksomhedernes størrelse og alder i 24 Bruttojobskabelsesrater Bruttojobnedlæggelsesrater , unge 1-49, unge 1-9, gamle 1-49, gamle -499, gamle +, gamle , unge 1-49, unge 1-9, gamle 1-49, gamle -499, gamle +, gamle Anm.: Jævnfør anm. til figur 14. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks 1. Eksklusionen af nye virksomheder efter 24 betyder, at den betragtede kohorte af virksomheder i de efterfølgende år dækker en mindre og mindre del af den samlede beskæftigelse. I 211 udgøres 2 pct. af den samlede beskæftigelse af de nystartede virksomheder efter 24, der er samlet i en restgruppe, jf. figur 16. Beskæftigelsesandelene for de gamle størrelsesgrupper i kohorten fra 24 udviste et nogenlunde parallelt fald, mens de unge virksomheder fra 24 begyndte på et lavere niveau under 1 pct. og reducerer andelene relativt mindre frem til 211. Figur 16. Beskæftigelsesandele over tid efter virksomhedernes størrelse og alder i , unge 1-49, unge 1-9, gamle 1-49, gamle -499, gamle +, gamle Restgruppe Anm.: Jævnfør anm. til figur 14. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata
22 Den samlede nettojobskabelsesrate kan dekomponeres på de fastholdte grupperinger på tilsvarende vis som ved den løbende gruppering. Ved at inkludere restgruppens vægtede nettojobskabelsesrate gælder det fortsat, at summen af gruppernes vægtede nettojobskabelsesrater er lig den samlede nettojobskabelsesrate, jf. boks II.2 i De Økonomiske Råd (213). De unge virksomheder dækker en begrænset del af den samlede beskæftigelse, hvorfor deres vægtede nettojobskabelsesrater udviser relativt mindre udsving, jf. figur II.14 i De Økonomiske Råd (213). Ved den fastholdte gruppering bliver beskæftigelsesandelene endnu mindre, da der ikke tilføjes nye virksomheder til grupperne efter 24, hvilket medfører, at de vægtede nettojobskabelsesrater udviser endnu mindre udsving sammenlignet med den løbende gruppering, jf. figur 17. Det fremgår også, at den vægtede nettojobskabelsesrate for de små, gamle virksomheder udviste størst stabilitet under opsvinget og krisen blandt grupperne af gamle virksomheder. Dermed står konklusionen fra den løbende gruppering om denne gruppes begrænsede konjunkturfølsomhed uændret. Figur 17. Nettojobskabelsesrater efter størrelse og alder i 24 vægtet med beskæftigelsesandele , unge 1-49, unge 1-9, gamle 1-49, gamle -499, gamle +, gamle Restgruppe Anm.: Jævnfør anm. til figur 14. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, jf. boks 1. Følsomhedsanalysen med fastholdt størrelses- og aldersgruppering over tid viser samlet set, at resultaterne fra den løbende gruppering ikke ændrer sig kvalitativt. De unge virksomheder havde fortsat højere nettojobskabelsesrater, der faldt i takt med, at de blev ældre; og de unge virksomheder reagerede også relativt mest på konjunkturudsvingene i
23 denne opgørelse. Grupperne med gamle virksomheder udviste også ved den fastholdte gruppering begrænsede forskelle i niveau og konjunkturudsving i jobskabelsesraterne. For de små, gamle virksomheder klargør den fastholdte gruppering, at disse virksomheder udviste høj stabilitet, men havde en relativt høj lukningsfrekvens, som medførte en lav nettojobskabelsesrate ved den løbende gruppering. Litteratur Danmarks Statistik (): Erhvervsdemografi. Statistiske Efterretninger, :4. Danmarks Statistik (211): Regnskabsstatistik for firmaer 29. Statistiske Efterretninger, 211:1. Danmarks Statistik (213): De Økonomiske Råd (213): Dansk Økonomi, efterår 213. De Økonomiske Råds Sekretariat (213): Dekomponering af produktivitetsvæksten før og under krisen. Baggrundsnotat. Det Økonomiske Råd (23): Dansk Økonomi, efterår 23. Moscarini, G. og F. Postel-Vinay (212): The Contribution of Large and Small Employers to Job Creation in Times of High and Low Unemployment. The American Economic Review, 12 (6), s
Virksomheders jobskabelse og jobnedlæggelse under opsving og krise
Virksomheders jobskabelse og jobnedlæggelse under opsving og krise Mikkel Nørlem Hermansen De Økonomiske Råds Sekretariat Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 11. januar 214 Beskæftigelsen
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereMange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen
Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen I de danske virksomheder er der i gennemsnit ansat to personer pr. i løbet af et år. I hotel- og restaurationsbranchen er der ansat
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereDM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder
DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereBranchekonjunkturanalyse - efterår 2010
Den 18. oktober Branchekonjunkturanalyse - efterår Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Fremgangen er tilbage i dansk økonomi, men tempoet er ikke højt. Fremgangen dækker næsten hele erhvervslivet,
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der ca. 289.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne
Læs mereHøjproduktive virksomheder
Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereIværksættere i Business Region Aarhus
Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereOlie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning
Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 284.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halvdelen
Læs mereVækstpotentiale i cleantech
Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereAMK-Øst 7. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 7. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 4. kvartal 2016
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereAMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereAMK-Øst 24. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 24. januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereAMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereNOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune
NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 25. september 2017
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 25. september 2017 September 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 1. kvartal
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereDisrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 22. november 2017 November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2017
Læs mereAMK Øst / august Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst / august 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland August 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 1. kvartal
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014
Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereKonkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under
Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer
Læs mereTAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur
GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereTAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er
Læs mereAMK Øst 20. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 20. september 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1.
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1 Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste årtier. Danmark er
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2013 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereTAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereInvesteringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret
6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet
Læs mereAMK Øst 22. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 22. januar 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3 kvartal
Læs mereAMK Øst / maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst / maj 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Maj 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 4. kvartal 2017 Generelt
Læs mereAMK Øst / 25. maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / 25. maj 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Maj 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 4. kvartal 2017
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereIværksætteri i Danmark
8. november 2018 2018:22 Iværksætteri i Danmark Af Christina Juul Egedesø, Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget
Læs mereTAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereAMK Øst / 10. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK Øst / 10. september 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden September 2018 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 1.
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mere#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA
#3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt
Læs mereStadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion
DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste
Læs mere19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal
19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereJobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet
Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mere