D O M. Afsagt den 18. januar 2017 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Joachim Kromann, Dorthe Wiisbye og Marie Tullin (kst.)).

Transkript

1 D O M Afsagt den 18. januar 2017 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Joachim Kromann, Dorthe Wiisbye og Marie Tullin (kst.)). 15. afd. nr. B : A (advokat Michael Serup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke) Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret den 25. februar 2015, er ved kendelse af 8. juli 2015 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen angår den skattemæssige værdiansættelse af As unoterede anparter i selskabet X ApS ved ophør den 29. november 2010 af dansk beskatningsret i forbindelse med hans flytning fra Danmark til Schweiz, jf. aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 4, jf. stk. 1. Sagsøgeren, A, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af hans anparter i X ApS ved hans skattepligtsophør den 29. november 2010 fastsættes til kr., og subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling A flyttede fra Danmark til Schweiz den 29. november Han ejede på fraflytningstidspunktet samtlige anparter i selskabet X ApS (herefter X).

2 - 2 - Af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014 om den skattemæssige værdiansættelse af de omhandlede anparter pr. fraflytningsdagen, jf. aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 4, jf. stk. 1, fremgår blandt andet: Landsskatterettens afgørelse Bindende svar Indkomståret 2010 Klageren har stillet følgende spørgsmål: (1) Kan det bekræftes, at værdien af As anparter i X ved skattepligtens ophør den 29. november 2010 kan ansættes til kr., så denne værdi kan lægges til grund i henhold til aktieavancebeskatningslovens 38? (2) Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes SKAT meddele, hvilken værdi anparterne i stedet kan ansættes til? SKAT har besvaret spørgsmål (1) med nej og spørgsmål (2) med 150 mio. kr. Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse af spørgsmål (1) og (2). Sagens oplysninger X ApS (herefter X ) er moderselskab for 2 datterselskaber i Danmark og 8 datterselskaber i udlandet. X blev den 1. juli 2009 moderselskab, idet X via gældsbrevsfinansiering erhvervede de 2 datterselskaber i Danmark og 8 datterselskaber i udlandet fra klagerens moders selskab Koncernen har som hovedaktivitet at udvikle, producere og sælge ventilatorvinger til industrielle formål. Alle selskaberne har kalenderåret som regnskabsår. Xs regnskabstal for perioden er således:

3 - 3 - I mio. kr Resultatopgørelse Bruttoresultat 73,1 93,6 82,6 83,4 91,4 Driftsresultat 28,2 39,0 2,2-3,2 37,2 Finansielle poster -0,9-0,5 0,2 0,1-7,4 Årets resultat 18,9 27,0-2,0-3,3 18,8 Balance Balancesum 107,4 130,0 139,2 144,5 169,6 Egenkapital 83,1 100,9 79,8 0,7 22,4 Nøgletal Overskudsgrad 16,99 % 19,14 % 1,00 % 0,82 % 14,22 % Forrentning 77,37 % 77,62 % 57,33 % 0,59 % 13,23 % Forrentning af egenkapital 24,48 29,35-2,21 0,32 141,13 Den 12. december 2009 erhvervede klageren ved gavebrev fra sin moder 100 % af anpartskapitalen i X. Klagerens daværende revisor opgjorde værdien af anparterne i X til 1 kr. Klagerens revisor har den 28. november 2010 opgjort egenkapitalen og periodens resultat som følger: Anpartskapital Nettoopskrivninger datterselskaber Overført til næste år Periodens resultat Værdiregulering fra datterselskaber Egenkapital i alt kr kr kr kr kr kr. Resultat for perioden kr.

4 Afskrivninger goodwill tilbageført Renteperiodiseringer på gældsbrev Periodens resultat kr kr kr. Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 29. november Xs årsrapport for 2010 blev offentliggjort af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 10. maj Det fremgår af den omhandlede årsrapport, at egenkapitalen udgjorde kr. i indkomstsåret Det fremgår af årsrapporten for indkomståret 2010, at Xs årsresultat var på kr. Det fremgår af Xs budget for indkomståret 2011, at selskabets årsresultat er budgetteret til kr. SKAT har efterfølgende udarbejdet en værdiansættelse af selskabets handelsværdi den 29. november Der er anvendt tre værdiansættelsesmetoder. De tre metoder har medført en ansættelse af selskabets værdi for klageren på henholdsvis kr., kr. og kr./ kr. Det fremgår af Skatteministerens svar af 15. februar 1999 på ministerspørgsmål S 1114, at: Ved beregning af bo- og gaveafgift skal man efter loven og Cirkulære nr. 185 af , som er udstedt af Skatteministeriets Departement, anvende handelsværdien. Hvis der imidlertid ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfunden omsætning, så bestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse. Der er altså her tale om lempeligere adgang til at anvende skattekursen end ved avancebeskatningen ved arv og handel mellem interesseforbundne parter.

5 - 5 - Hvis formueskattekursen lægges til grund for afgiftsberegningen i forbindelse med arve-forskud og gave, finder den automatisk anvendelse ved avanceopgørelsen på de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens 9, stk. 1, 1. pkt cirkulæret giver altså skatteydere et retskrav på i visse situationer at anvende skatte-kursen dels ved beregning af bo- og arveafgift, dels ved avancebeskatning ved gave og arveforskud. Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af Departementets cirkulære. Jeg har i denne sammenhæng besluttet, at jeg vil afvente Generationsskifteudvalgtes rapport, før jeg foretager mig noget i forhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982, jf. vedlagte brev af 12. februar 1999 til skatteordførerne. SKATs afgørelse Ved ophør af fuld skattepligt til Danmark er anparterne anset for realiseret på fraflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 1. Handelsværdien af anparterne ved skattepligtens ophør skal anvendes som afståelsessum, jf. aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 4. Det fremgår af lovbemærkningerne, at handelsværdien skal opgøres i henhold til reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november Efter dette cirkulære skal børsnoterede aktier ansættes til kursværdien, mens værdien af unoterede værdipapirer skal fastsættes på basis af retningslinjerne for beregning af formueskattekursen. Ved værdiansættelse af aktier og anparter i forbindelse med fraflytning kan både retningslinjerne i TSS-cirkulære nr og TSS-cirkulære nr og Værdiansættelsesvejledningen finde anvendelse, jf. SKM VL og TfS SKAT har foretaget en fastsættelse af selskabets værdi ud fra to hovedkriterier/- undersøgelser. Den første undersøgelse er foretaget i Bloomberg Professional og har taget udgangspunkt i, hvad selskaber inden for branchen Industiastrial Machinery blev handlet til

6 - 6 - den 29. november 2010, hvilket undersøgelsessammenligningsgrundlag er blevet geografisk afgrænset til selskaber med hovedsæde i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Ud fra denne metode/undersøgelse er den samlede værdi af selskabet opgjort til 299,1 mio. kr., hvilket har givet en egenkapital på 165,6 mio. kr. (enterprise value på 197,8 mio. kr. fratrukket minoritetsaktionærernes andel på 16,24 %). Værdien er opgjort på følgende måde: EV/EBIT-multipel 13,93 Fundet via søgning i Bloomberg Professional Normaliseret indtjening Entreprise value på ,93* minoritetsbasis Kontrolpræmie (20 %) *20 % Entreprise value på minoritetsbasis Nettorentebærende gæld *11/ *1/12 Værdi af egenkapital *16,24 % og minoritetsinteresser Minoritetsinteresser *16,24 % Værdi af egenkapital Medianen af EV/EBIT-multiplen fra de sammenlignelige selskaber findes til 13,93 ud fra undersøgelsen. Dette er udtryk for prisen på selskabet i forhold til driftsindtjeningen. Således er sammenlignelige selskaber handlet til 13,93 kr. pr. indtjeningskrone (EBIT). Ved anvendelse af den sammenligningsgruppe, som selskabet selv har anført som konkurrenter, vil værdien således være endnu større. Der er beregnet en normaliseret indtjening på 17,9 mio. kr. Nettorentebærende gæld er i indkomstårene 2009 og 2010 estimeret til henholdsvis kr. og kr.

7 - 7 - Den anden undersøgelse/vurdering af selskabets handelsværdi er foretaget ud fra en undersøgelse af værdien af de pengestrømme, som er genereret i X. Dette er fo-retaget ved at benytte den normaliserede indtjening efter skat og finde nutidsværdien af pengestrømmene ved at tilbagediskontere disse. Ud fra denne metode er den samlede værdi af selskabet opgjort til knap 268,4 mio. kr., hvilket har givet en egenkapital på 139,9 mio. kr. Værdien er opgjort på følgende måde: I mio. kr. Normaliseret indtjening Skat (25 %) * 25 % Normaliseret indtjening efter skat Diskonteringssats (WACC-vækst) 5 % 0,08 0,03 % Enterprise value /0,05 Nettorentebærende gæld * 11/ * 1/12 Værdi af egenkapital og mino * 16,24 % ritetsinteresser Værdi af egenkapital For at finde værdien af hele selskabet er der taget udgangspunkt i den normaliserede indtjening efter skat. Herefter er disse pengestrømme blevet tilbagediskonteret. Diskonteringsfaktoren er fundet ud fra en søgning i selskabsdatabasen Orbis. Der er søgt på børsnoterede selskaber i Vesteuropa med samme branchekode som X (US SIC: 5084 Induststrial Machinery and Equipment). Diskonteringsfaktoren for denne gruppe selskaber er herefter fundet i Bloomberg Professional. Herefter er fratrukket en vækst på 3 %. Væksten er estimeret ud fra Den Internationale Valutafund, som i oktober 2010 var på 2,9 % for Danmark, mens den var på henholdsvis 3,1 % og 7,1 % for EU og resten af verden. Vækstestimatet på 3 % er skønnet ud fra, at koncernen har hovedsæde i Danmark, men har salg over det meste af verden. Dette vil give selskabet en værdi på 268,4 mio. kr.

8 - 8 - På grundlag af begge disse undersøgelser er værdien skønsmæssigt fastsat til kr. TfS 2004, 266 LSR kan ikke finde anvendelse. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3, jf. aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009). Gevinst og tab, der anses for realiseret efter aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 1, skal opgøres i henhold til aktieavancebeskatningslovens og 47, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 4, 1. pkt. Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens 38, stk. 4, 1. pkt., (bemærkningerne til 13a som blev indført ved lov nr. 310 af 25. maj 1987) at værdien skal opgøres efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november Af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår af punkt 2, at aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, normalt ansættes til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Af cirkulærets punkt 17, 2. afsnit, fremgår det ligeledes, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Såfremt handelsværdien ikke kan fastsættes ud fra stedfundne omsætninger, vil skattekursen udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer kunne anvendes ved værdiansættelsen.

9 - 9 - Det bemærkes, at Cirkulære nr af 28. marts 2000 og cirkulære nr af 28. marts 2000 vedrørende overdragelse mellem interesseforbundne parter alene finder anvendelse, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november Det følger af SKATs meddelelse af 21. december 2009, offentliggjort i SKM SKAT, at værdiansættelse skal foretages i overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H Af Folketingssvar af 15. januar 1999 på spørgsmål S 1114 fremgår, at der i visse situationer er retskrav på at anvende skattekursen. På baggrund af konkrete omstændigheder kan skattekursen fraviges, jf. blandt andet Vestre Landsrets dom af 24. marts 2010, offentliggjort i SKM VLR, hvor skattekursen for 4 nystiftede selskaber ikke blev lagt til grund, idet der på et tidspunkt mellem stiftelsen af de 4 selskaber og gaveoverdragelse heraf var foretaget kapitalforhøjelser ved apportindskud af aktier og anparter i selskaberne. Det bemærkes, at klagerens fraflytning fandt sted den 29. november 2010 umiddelbart før afslutningen af regnskabsåret 2010, hvorved der ikke ved fastsættelse af handelsværdien kan bortses fra regnskabsåret Henset til Xs egenkapital og resultat for 2010 som fremgår af årsrapporten for 2010 anses skattekursen beregnet på baggrund af årsregnskabet for 2009 således for uegnet som udtryk for anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet. Herefter anses skattemyndighederne for berettiget til at ansætte værdien af anparterne på fraflytningstidspunktet efter et samlet skøn over handelsværdien. Vedrørende skønsudøvelsen bemærker to retsmedlemmer herunder retsformanden: Henset til Xs resultater for 2010 som de fremgår af årsrapporten samt budgettet for 2011 anses der ikke ved det anførte at være grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

10 Disse retsmedlemmer finder derfor, at SKATs afgørelse skal stadfæstes. Et retsmedlem bemærker: Det af SKAT udøvede skøn er fortaget på et spinkelt grundlag. Skønnet kan ikke umiddelbart tiltrædes. Dette retsmedlem finder derfor, at der på det foreliggende grundlag ikke kan fastsættes en værdi af anparterne. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse stadfæstes herefter. Af årsrapporten for Y ApS for 2008, som vedtoges på selskabets generalforsamling den 31. maj 2009, fremgår om hoved- og nøgletallene for blandt andet følgende: Hoved- og nøgletal Koncern (mio. kr.) Resultatopgørels e Nettoomsætning 219, 203, 166, 126, 101, Årets resultat -2,0 27,0 18,9 13,9 11,3

11 Af årsrapportens ledelsesberetning fremgår blandt andet: Udviklingen i regnskabsåret Koncernens omsætning steg lidt mindre end forventet i Omsætningen steg med 8 % i forhold til regnskabsåret 2007 og blev 219,4 mio. kr. Denne vækst har været mest markant i den indledende del af året, for derefter at aftage markant ved udgangen af Væksten er igen i år fordelt på samtlige geografiske markeder, dog har Kina haft en særdeles markant udvikling. På det Nordamerikanske marked steg omsætningen med 10 % og selskabets amerikanske forhandler fastholder dermed sin position. Z A/S salg til Æ har dog i 2008 udviklet sig negativt, da man i det amerikanske selskab kraftigt har nedbragt lagre i sidste kvartal, i forventning om tilbagegang i Usædvanlige omkostninger Resultatet i 2008 er påvirket af en række usædvanlige omkostninger. I forbindelse med at den hidtidige direktør fratrådte sin stilling i regnskabsårets begyndelse, blev der udbetalt 18,1 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse, ligesom der i forbindelse med fratrædelsen blev brugt advokat og revisorbistand for ca. 400 tkr. Der er i regnskabsåret endvidere iværksat projekter vedrørende personaleudvikling, nyt ERP system, samt strategiudvikling, hvor der er anvendt ca. 3,5 mio. kr. i konsulentbistand udover den bistand, der normalt anvendes. Derudover er der opstartet en produktionsenhed i Tjekkiet, og det direkte salg til Centraleuropa er overført fra Z A/S til Ø s.r.o. i andet halvår, men med bemanding fra 1. januar. Der er endvidere blevet bygget betydelige og nødvendige lagre op i Ø s.r.o. Resultatet i Ø s.r.o. påvirker derfor resultatet i Y ApS negativt med 6 mio. kr.

12 Y ApS styrkede i 2008 endvidere sin position på det italienske marked ved købet af X distributøren Å. Å er nu et 100 % ejet datterselskab og det næststørste selskab i X gruppen. Koncernens resultat ender derfor efter de usædvanlige omkostninger med et underskud på 1,997 mio. kr. A blev ved et generationsskifte gennemført i 2009 eneejer af X koncernen, som hidtil havde været ejet af hans mor, B. I den forbindelse stiftedes X, der erhvervede samtlige anparter og aktier i koncernen. Af et notat af 20. oktober 2009 fra advokat John Korsø Jensen fremgår, at købesummen blev aftalt til kr., som blev berigtiget ved modregning af gæld samt udstedelse af gældsbrev på ca. 78 mio. kr. I et bilag til notatet ansattes koncernens overdragelsesværdi til kr. og selskabets goodwill til kr. Forud for generationsskiftet havde X koncernen i 2008 i samarbejde med konsulentfirmaet Flensby & Partners iværksat udarbejdelsen af en strategiplan for perioden 2009 til Af planen fremgår blandt andet: Stategic ambition To be recognized as the world leader in axial impellers measured on revenue, reputation and presence. Financial ambition Turnover of DKK 529,4 million in 2013 EBIT margin of 17.5% for every year in the period The consolidated business case for X Strategy 2013 is as follows: Total investments: DKK 44.8 million Total running costs: DKK 74.6 million Total benefits: DKK million Pay back period: 30 months ROI 108 %

13 X financial performance X has created and maintained very solid financial performance in the period While growth figures are not above the competitive par, the earnings performance is excellent. The continued profitability of X has resulted in a Holding equity of DKK millions, providing the company with significant strategic flexibility to invest in organic as well as acquisitative growth moves. Af et referat af et bestyrelsesmøde afholdt den 26. januar 2009, hvori deltog B, A, koncernens bestyrelsesformand, advokat John Korsø Jensen, og revisor, V. Gunni Pedersen, fremgår blandt andet, at A gennemgik resultatet af strategiprocessen, herunder den finansielle ambition om en omsætning på 529,4 mio. kr. i 2013 og en EBIT margin på 17,5 % hvert år frem til Bestyrelsen godkendte de strategiske temaer samt den strategiske og finansielle ambition. Af X s årsrapport for 2009, som vedtoges på selskabets ordinære generalforsamling den 28. maj 2010, fremgår af ledelsesberetningen blandt andet: Udviklingen i regnskabsåret... Koncernen har været mærket af den globale finansielle afmatning, men vurdere at aktiviteten og resultatet siden koncernetableringen har været i fremgang og der ses positivt på fremtiden. Den forventede udvikling For 2010 er forventningerne fortsat usikre. Der forventes en fremgang i salget, dog er tempo og styrke af denne fremgang særdeles usikker. Der forventes endvidere store geografiske forskelle.

14 I Kina forventes igen stærk vækst, vores markedsposition i Kina er styrket i 2009 og forventes yderligere styrket i Stillingen på det nordamerikanske marked er fortsat stærk, her er udsigterne for 2010 særdeles usikre, dog forventes der også her vækst men først fra andet halvår af Situationen i 2010 vil også blive vanskelig, dog er der foretaget meget store ændringer i omkostningsstrukturen i 2009, som først får fuld resultateffekt i Resultatet forventes derfor kraftigt forbedret i 2010, alle selskaber forventes overskudsgivende og vi forventer at øge vores investeringer betydeligt i specielt andet halvår af Af årsrapporten for 2009 fremgår endvidere, at nettoomsætningen i koncernen udgjorde kr. og årsresultatet kr. På aktivsiden udgjorde goodwill kr. og moderselskabets kapitalinteresser i datterselskaber kr. Af et koncernbudget for 2010 fremgår blandt andet, at koncernen budgetterede med en omsætning på kr. og et resultat før skat på kr. Af et referat af et bestyrelsesmøde afholdt den 30. september 2010, hvori deltog blandt andre A og revisor Kurt Christensen, fremgår blandt andet: Ad 2) Orientering om driften generelt i selskabet Budgetterne holdes. Men det er dog svært at holde fragtomkostningerne indenfor budget i takt med den stigende ordremængde. Oktober ser god ud ifølge de seneste tal. Salgsselskaberne har den største pipeline nogensinde.

15 Fremskrivning 2010: omsætning dkk 244 mio i gruppen. Dkk 38,6 mio i indtjening før skat efter renter. Mål for næste år: over dkk 250 mio. Af X s koncernbudget for 2011, der blev gennemgået og godkendt på et bestyrelsesmøde den 25. januar 2011, fremgår blandt andet, at der budgetteredes med en omsætning på kr., et driftsresultat på kr. og et resultat før skat på kr. Af selskabets årsrapport for 2010, som blev vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 5. maj 2011, fremgår blandt andet, at der i 2010 opnåedes en omsætning på kr., et driftsresultat på kr. og et resultat før skat på kr. Egenkapitalen var ved udgangen af året kr. med en forrentning på 141,13 %, og goodwill var ansat til kr. Af ledelsesberetningen fremgår blandt andet følgende: Koncernen har oplevet en markant bedring i markederne efter den globale finansielle afmatning i 2009, og selskabets aktiviteter og resultatet har været i fremgang og der ses positivt på fremtiden. Den ændrede omkostningsstruktur i 2009 har haft den forventede effekt på koncernens resultat i 2010, dog medførte for høje lagerværdier, at resultatet blev knap så godt som forventet. Den forventede udvikling For 2011 er forventningerne generelt positive for koncernen, dog med en forventning om, at der til stadighed vil være fokus på omkostningsbesparelser hos især de globale kunder. Der forventes en vis fremgang i salget, dog er tempo og styrke af denne fremgang særdeles usikker. På baggrund af den ændrede omkostningsstruktur og en forventning om, at væksten vil tiltage i 2011, forventes det, at koncernen har en realistisk mulighed

16 for at forbedre resultatet i Forbedring hænger dog nøje sammen med de faktorer, der er nævnt ovenfor, herunder hastigheden i væksten, ligesom vi også forventer at øge vores investeringer i innovation for at sikre en fremtidig og langsigtet vækst. I et notat af 19. november 2015 fra revisor Kurt Christensen med underliggende beregninger er det anført, at årets resultat før minoritetsaktionærer for 2010 rettelig burde have været ca. 6,1 mio.kr. lavere, men at resultatet for 2011 i så fald ville have været tilsvarende højere. Forklaringer A har forklaret blandt andet, at X producerer ventilatorvinger i størrelser fra 30 cm til 3 meter, som sælges til tusindvis af forskellige kunder verden over. X er en leverandør af enkeltkomponenter, der indarbejdes i andre producenters produkter. Han begyndte i selskabets bestyrelse i 2002 og i selskabets ledelse som direktør i Da han begyndte som direktør, blev han meget overrasket over at opdage, hvordan situationen i selskabet i virkeligheden var. Der var ingen, der havde et samlet overblik over virksomhedens globale kunder, herunder intet overblik over, i hvilke produkter kunderne indarbejdede X s ventilatorvinger, og man vidste derfor intet om, hvad der drev efterspørgslen. Selskabet blev i økonomisk henseende ledet af regnskabschef Klaus Colding, som havde været i selskabet i mange år, og som var selvlært. Økonomien blev styret på en meget gammeldags måde, og selskabets regnskabsprogram fra 1990 erne var forældet. Af samme årsag var der intet overblik over dækningsgrad og likviditet. Den øvrige ledergruppe, som var ret stor, bestod primært af funktionsledere med primært fokus på Danmark og på, hvad der skete inden for de pågældende lederes egne områder, således at ingen havde et overordnet overblik over virksomheden. Det gjorde det svært at planlægge aktiviteter samt at udvikle og prisfastsætte produkter. I 2009 overtog han selskabet fra sin mor ved et generationsskifte. Det havde aldrig været hans plan at arbejde i X, men han kom ind i ledelsen, efter at hans mor var raget uklar med den tidligere direktør. Efter kort tid kom han selv i samme situation som den tidligere direktør, idet han ikke kunne arbejde sammen med sin mor og samtidig få selskabet gennem krisen. Efter drøftelser med selskabets revisor fik de forhandlet sig frem til det generationsskifte, som

17 efterfølgende fandt sted. Det var hårde forhandlinger, og der opstod mange problemer i forbindelse med generationsskiftet. Han betalte samme pris for selskabet, som en udefrakommende skulle have betalt. Formålet med at udarbejde strategiplanen X Stragegy 2013 var at få styr på virksomheden. Han blev i begyndelsen mødt med massiv modstand fra medarbejderne, og han ønskede derfor en strategiproces, som involverede den øvrige ledergruppe. Han hyrede Flensby & Partners til projektet, og der påbegyndtes en proces, hvor de lærte virksomheden at kende og fik et bedre indblik i de forskellige lederes kvaliteter og mangel på samme. Det primære formål var at tilvejebringe et overblik over virksomheden og skabe et lederteam. Der blev lavet en plan med store målsætninger for at skabe en gejst. De opstillede mål byggede på tal, som var grebet ud af den blå luft, for der var ikke data eller dokumentation, som kunne danne grundlag for målene. Tallene var baseret på den fremgang, der havde været i selskabet i perioden Han husker ikke, om han på bestyrelsesmøder sagde, at tallene var grebet ud af den blå luft. I strategiplanen indarbejdedes også nogle delmål om blandt andet indgåelse af aftaler med virksomhedens store kunder og global koordinering af priser. Finanskrisens indtræden betød, at kunderne holdt op med at købe X s produkter fra den ene dag til den anden. Krisen ramte selskabet meget hårdt og meget pludseligt. Der var reelle problemer med likviditeten, og han måtte afskedige medarbejdere. Der var tale om krisehåndtering. I 2010 havde de fået nedbragt omkostningerne, så de kunne tjene penge på grundlag af en meget lavere omsætning end tidligere. Det skyldtes primært, at de havde flyttet produktionen til et nyetableret datterselskab i Tjekkiet. Denne manøvre havde ikke været uden risiko for selskabet. Desuden havde X afskediget en række medarbejdere og skåret alle støttefunktioner væk. Budgettet for 2010 var udarbejdet under den forudsætning, at man kunne nå de angivne salgstal, hvilket imidlertid var meget usikkert. X var og er stadig meget dårlig til at udarbejde sikre salgsprognoser. Overskuddet i 2010-budgettet svarer til et resultat på ca. 8 mio. kr. efter, at hans mor havde fået de aftalte 8 % i rente af gælden til hende.

18 Hans samarbejde med Danske Bank var præget af, at banken syntes, at det var vanvittigt at udskifte den tidligere direktør og at lave et generationsskifte på det pågældende tidspunkt. Banken var meget kritisk over for ham og opstillede strenge krav for fortsat kredit. I november 2010 flyttede han til udlandet med sin familie. Den primære årsag var, at 2008 og 2009 havde været rædselsfulde for både ham personligt og for hans familie, og han havde desuden et meget anstrengt forhold til sin mor og til medarbejderne i X. Endvidere spillede Danmark en mindre og mindre rolle i X, og han ville gerne globalisere virksomheden. Han havde i øvrigt mange rejsedage om året i forvejen. I december 2010 skete der igen en brat nedgang i salget. På grund af X s gamle økonomisystem kunne lagre og valutakurser ikke ajourføres, så det var en voldsom negativ overraskelse. Budgettet for 2011 blev udarbejdet på baggrund af indberetninger i november og december 2010 fra datterselskaberne rundt om i verden vedrørende deres salgs- og omkostningsforventninger. Det var et problem, at man på grund af det dårlige økonomisystem ikke da havde et overblik over resultatet for Resultatet for 2010 kendte de først i januar Der var bedre grundlag for at lave salgsbudgettet for 2011, end der havde været for 2010, men også 2011-budgettet var behæftet med stor usikkerhed. Det var i det hele taget en usikker tid, og årsresultatet blev da også væsentligt lavere, end de havde forventet. Efter 2011 er det gået godt for X. Ændringerne på det amerikanske marked og X s genetablering af samarbejdet med deres amerikanske distributør har betydet meget. Der har også været en god udvikling i Kina. Endvidere har selskabet fået en professionel ledergruppe, som er placeret i Singapore, og det gamle økonomisystem er langt om længe blevet udskiftet. Han mener, at en investor i 2010 ville se X som en virksomhed, hvor der havde været stor turbulens, hvor man ikke kendte kundegrundlaget, og hvor man ikke kunne lave en valid kvalitetsrapportering. SKATs værdiansættelse af virksomheden til 150 mio. kr. virker vanvittig i forhold til den virkelighed, som X i 2010 befandt sig i. Det var en virksomhed i en meget tidlig udviklingsproces. Situationen i virksomheden var kaotisk. Anparterne var pantsat, og han havde ingen formue i øvrigt. X s omsætning for 2010 var 56,1 mio. kr. lavere

19 end forudsat i strategiplanen, hvilket navnlig skyldtes, at omsætningen i relation til strategien Customer Management & Segmentation blev 52 mio. kr. lavere end det måltal, som fremgik af planen. Bestyrelsesreferaterne blev udarbejdet af hans daværende assistent, som deltog i møderne. Før bestyrelsen fik referaterne til godkendelse, gennemlæste han dem selv, og han ville have foretaget rettelser deri, hvis der stod noget forkert. Når der i referatet fra bestyrelsesmødet den 30. september 2010 står, at salgsselskaberne har den største pipeline nogensinde, skal det forstås på den måde, at det var den største i den tid, hvor man havde målt på dette. De begyndte på dette i Bemærkningen i samme referat om, at det var svært at holde fragtomkostningerne inden for budget, var som sådan ikke udtryk for et problem, idet det skyldtes stigende ordremængde. Det i referatet nævnte omsætningsmål for 2010 på 244 mio. kr. beroede på et gæt fra hans side baseret på hans mavefornemmelse. Omsætningen for året endte på ca. 250 mio. kr. For så vidt angår målet for 2011 på 250 mio. kr. beroede dette ligeledes på et gæt. At målet for 2011 i det budget, der blev udarbejdet ca. 4 måneder senere, var 37 mio. kr. højere, skyldtes, at man på dette senere tidspunkt havde større viden om selskabets situation. X s budgetter baseres på oplysninger fra datterselskaberne, men tingene ændrer sig undervejs, og der er ofte mange udgaver af budgetterne. På fra Flensby & Partners hjemmeside er han citeret for at sige: F&P Strategy Consulting gennemførte en strategiproces, der var både provokerende, pragmatisk og formåede samtidig at løfte ledelsesteamets strategiske niveau markant. X var derfor klar til handling da den økonomiske krise kom strategien leverer allerede resultater. Det er ikke forkert, hvad der står. Vidnet Kurt Christensen har forklaret blandt andet, at han begyndte som revisor for X i Selskabets daværende revisor blev en del af det kontorfællesskab, vidnet deltog i. Da den pågældende revisor pludselig afgik ved døden overtog han rådgivningen i forbindelse med generationsskiftet i virksomheden. I løbet af 2009 blev han selskabets revisor. Det var hans opfattelse, at der i X var en stor nervøsitet for fremtiden, og at virksomhedens kompetencer ikke levede op til kravene i en organisation som X. A blev udset som syndebuk og lagt for had, hvilket var tydeligt, når man kom i virksomheden. X s bestyrelse havde i

20 forhold til det kommende generationsskifte fokus på at sikre As mors forhold, og det var ikke det store strategiske arbejde, der foregik. Der var ikke en decideret ledergruppe, så alt var centreret om A, som også varetog al kontakt til revisor. Selskabets økonomifunktion blev varetaget af C, som havde været i virksomheden i mange år. C var god til at tage kontakt til revisor, når han blev op-mærksom på et problem, men der var mange problemstillinger, han ikke fik identificeret. Den tidligere revisor forekom reelt at have været en del af ledelsen. Virksomhedens økonomisystem var meget gammelt, og der var ingen konsolideringsfunktion, ligesom der ikke blev foretaget kursregulering eller eliminering af koncernens interne avancer. Kvaliteten af økonomirapporteringen var så ringe, at han reelt ikke kunne bruge den til noget. Det er hans opfattelse, at A betalte en høj pris for virksomheden i forbindelse med generationsskiftet, og han drøftede både prisen og modellen med A med henblik på at undersøge andre løsninger, men A sagde, at forhandlingerne var afsluttet, og at der ikke kunne rokkes ved resultatet. Finanskrisen betød, at selskabets resultater svingede meget, og at flere projekter, herunder en fornyelse af økonomisystemet, blev udskudt. Han deltog ikke i møder med Danske Bank, men han har forstået, at der var et anstrengt forhold mellem A og banken. I begyndelsen af 2009 var der tvivl om, hvorvidt banken ville understøtte selskabet i en 12-måneders periode, hvilket var nødvendigt. Man var meget spændt på regnskabet for 2010, da dette var afgørende for selskabets mulighed for fortsat kredit. Han har i november 2015 udarbejdet et notat vedrørende X s resultat for 2010, hvori han redegør for fejl i beregningerne og det aflagte regnskab. Konsolideringsarket fra den tidligere revisor var på en række punkter ikke hensigtsmæssigt udarbejdet, og det var svært at overskue. Selskabet havde i 2009 erhvervet et varelager fra et andet selskab, og man var nødt til at justere for dette i 2009-regnskabet. I 2010 havde man brugt samme model ved varelagerberegningen, hvilket var forkert, men det blev ikke opdaget på grund af revisorskifte. Der var betydeligt færre restvarer på lager den 31. december 2010, end der havde været den 31. december 2009, så den interne avance burde i 2010 have været højere end det i regnskabet anførte. Han fik ikke tilsendt referat af bestyrelsesmøderne. Han ved derfor ikke,

21 hvilke justeringer eller avancer der henvises til i referatet af bestyrelsesmødet den 25. januar 2011, hvoraf fremgår, at A gjorde opmærksom på, at der i forbindelse med revisionsgennemgangen ville komme nogle relativt store justeringer for avancer på lagre. Han mener imidlertid, at A ikke kan have været bekendt med den pågældende fejl vedrørende beregning af intern avance i 2010-regnskabet. De bilag, der er vedlagt hans notat, har han selv udarbejdet ud fra konsolideringsark. Beløbet på mio. kr., som ifølge hans notat skulle have været trukket fra i resultatet for 2010, skulle i stedet være indgået i regnskabet. Han tog som revisor ingen forbehold i regnskaberne for 2009 og Budgettet for 2011 forelå i begyndelsen af Han husker ikke datoen. Han har deltaget som revisor i ca. ti virksomhedshandler, og i et tidligere job deltog han som ledende revisor i et projekt i Vækstfonden vedrørende generationsskifte i mindre virksomheder, hvor de screenede virksomheder. Det er hans erfaring, at en ejer ofte har en alt for positiv forestilling om værdien af den pågældendes virksomhed. For så vidt angår værdiansættelsen af X i 2010 er det hans opfattelse, at en køber ville have lagt vægt på blandt andet, at organisationen da var afhængig af enkeltpersoner, at regnskabsmaterialet ikke var validt, og at der ikke kunne genereres et validt cashflow-perspektiv. Han har i dag ikke den samme kontakt med X som tidligere, fordi der er sket en betydelig professionalisering i virksomheden, herunder har virksomheden i dag en velfungerende ledergruppe. Vidnet D har forklaret blandt andet, at han er Chief Strategy Officer i X med ansvar for strategi og planlægningsarbejde. Han sidder desuden i en række internationale komitéer. Forud for sin ansættelse i X arbejdede han som blandt andet strategikonsulent og som ekstern lektor i marketing ved Århus Universitet. I 2008 var han som strategikonsulent i Flensby & Partners med til at udarbejde X Stragegy Hans arbejde bestod blandt andet i at foretage interviews, indsamle data og udarbejde analyser. Undervejs i forløbet overtog han ledelsen af projektet, fordi en kollega blev syg. Det var et godt projekt med henblik på at få skitseret virksomhedens organisatoriske og

22 ledelsesmæssige udfordringer og med henblik på en professionalisering af virksomheden. Planen satte en ramme for virksomheden og tilvejebragte et overblik over segmenter, produkter mv., som man ikke før havde haft. Der var dog ikke tale om en realistisk plan, idet datagrundlaget var mangelfuldt. Derfor tog man i rapporten også en række forbehold ved at opregne en række organisatoriske og kulturelle udfordringer for X og dermed give udtryk for, at der var tale om en virksomhed, der organisatorisk skulle forandre sig grundlæggende. Dette er ikke sædvanligt i en strategiplan. I februar 2010 blev han ansat i X. Der var på dette tidspunkt uro i virksomheden, og mange ansatte frygtede fyring. Der var i virksomheden en generel modstand mod projektarbejdet. Rapporten blev brugt på et overordnet plan, men der blev ikke iværksat konkrete planer som følge af rapporten. Hans arbejde bestod blandt andet i at udvikle sådanne konkrete planer. I sin rapport fra oktober 2016 X Strategy Status og effekten af finanskrisen har han sammenholdt de forskellige projektbeskrivelser i strategiplanen fra 2008 med de data, som X var i stand til at producere. Procedure A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 15. november 2016, hvoraf fremgår blandt andet: Der er i sagen tre hovedtemaer: 1. Har A under de foreliggende omstændigheder ret til at anvende 1982-cirkulæret og de heri anviste skattekursregler til beregning af den skattemæssige fraflytningsværdi? Har A, som anvist i Ligningsvejledningen 2010, ret til at anvende Ligningsrådets regler i 2000-cirkulærerne til beregning af den skattemæssige fraflytningsværdi?

23 Har SKAT, uanset 1982-cirkulæret og 2000-cirkulærerne, ret til at foretage et frit skøn, og er det konkrete grundlag for SKATs Værdiskøn i overensstemmelse med TP-vejledningens krav. Selv om sagen i sidste ende angår den skattemæssige fraflytningsværdi af As anparter i X ApS pr. november 2010, drejer tvisten sig i realiteten primært om rent juridiske spørgsmål: Forskellige myndigheder har fastsat forskellige anvisninger Skattedepartementet: 1982-cirkulæret; Ligningsrådet: 2000-cirkulærerne; SKAT: TP-vejledningen og det må på juridisk grundlag afgøres, hvilken anvisning der konkret skal anvendes, og hvorvidt betingelser mv. i den relevante anvisning er opfyldt eller ikke-opfyldt. Det er i den forbindelse en kendsgerning, at 1982-cirkulærets skattekursregler gav et retskrav på en rent skematisk værdiberegning, så der efter disse regler hverken kunne eller skulle udøves noget skøn. Den beregnede værdi skulle lægges til grund som skattemæssig handelsværdi uanset skønsusikkerhed og uanset mere eller mindre usikre fremtidsudsigter. Ligeledes er det en kendsgerning, at 2000-cirkulærerne anviser en række helt konkrete beregningsprincipper, der normerer skønsudøvelsen baseret på kendte regnskabstal, og som begrænser det helt frie skøn. Efter disse regler skal beregningsprincipperne efterleves, men der kan ske skønsmæssig justering af beregningsresultatet, hvis der er konkret begrundelse for en konkret justering. Og endelig er det en kendsgerning, at TP-vejledningen slet ikke indeholder konkrete beregningsanvisninger, men blot redegør for en række forskellige mulige og komplicerede beregningsmetoder. TP-vejledningen forudsætter, at der kan udøves et principielt frit skøn, men fastsætter samtidig en lang række strenge metodekrav vedrørende sammenligningsanalyser, fremadrettede prognoser og datakvalitet mv.

24 De grundlæggende juridiske spørgsmål i sagen går derfor på, om SKAT blot kan tilsidesætte dels 1982-cirkulæret, dels 2000-cirkulærerne og foretage frit skøn efter sin egen TP-vejledning. Dette er som nævnt rent juridiske spørgsmål. Hvis landsretten besvarer disse spørgsmål bekræftende, opstår det tema, om SKATs konkrete værdiskøn iagttager metodekravene i TP-vejledningen og de tilknyttede dokumentationsanvisninger. Den juridiske stillingtagen hertil nødvendiggør en teknisk gennemgang af de enkelte metodekrav og en sammenstilling med det konkrete grundlag for SKATs Værdiskøn, således som dette fremstår i SKATs afgørelse. Og i den forbindelse og kun i relation til dette tema bliver det relevant at forholde sig til Xs konkrete økonomiske situation i november 2010 sammenholdt med de antagelser, som SKAT har valgt at indarbejde i sit skønsgrundlag. Disse forhold er ikke relevante i relation til 1982-cirkulæret (skematisk beregning), men de er relevante, hvis 2000-cirkulærerne (normerede skønsregler) skal tilsidesættes, og der skal foretages et frit skøn. 3. Xs økonomiske situation i november 2010 Det ligger fast, at As skattepligt ophørte i november 2010, og at værdiansættelsen af anparterne i X skal foretages ud fra forholdene på dette tidspunkt. Skatteministeriet har både for Landsskatteretten og for landsretten hævdet, at det for enhver må være helt åbenbart, at værdien af X i november 2010 var langt højere, end de forskriftmæssige beregninger viser, og at Xs udvikling i 2011 og senere år dokumenterer dette. Og man har søgt at tegne det billede, at A nærmest har været i ond tro om det, da han med sin familie fraflyttede Danmark. Det er imidlertid en kendsgerning, at den økonomiske situation i november 2010 var særdeles ustabil og usikker både globalt og konkret for X som følge af finanskrisen og den globale økonomiske recession: X var ved As overtagelse pr. 1. juli 2009 blevet værdiansat med en skattemæssig goodwill på kr. på grundlag af regnskabsårene uden

25 hensyntagen til den økonomiske krise, der var under udvikling, og var blevet gældsat 100 %. X måtte i løbet af 2009 gennemføre masseafskedigelser og investeringsstop mv. for at afværge massive tab og realiserede for 2009 en væsentlig omsætningsnedgang og et årsresultat på beskedne Denne udvikling underminerede fuldstændigt grundlaget for værdiansættelsen af goodwill. Efter 2009 var værdien af goodwill ikke længere positiv med kr. men negativ med ca. 2,7 mio. kr., dvs. en værdinedgang på ca. 27 mio. kr. X havde ved udgangen af 2009 en koncernbalance på kr. med en egenkapital på beskedne kr. svarende til en soliditet på 0,48 % ovenikøbet alene efter aktivering af en rent regnskabsmæssig koncerngoodwill på kr. Renset for denne regnskabsmæssige goodwill var koncernens egenkapital negativ med knap kr. X havde en samlet gæld på kr., herunder kr. i kortfristede gældsforpligtelser, dvs. forpligtelser som skulle indfries indenfor et år, og koncernens kreditfaciliteter i Danske Bank var betinget af kaution fra sagsøgers mors holdingselskab Folketinget vedtog i perioden ikke mindre end fire såkaldte bankpakker for at understøtte både banker og virksomheder, herunder Bankpakke III i marts 2010 og Bankpakke IV i august Xs platform var derfor ganske usikker ved indgangen til Udviklingen i 2010 viste sig positiv men med stort omsætningsefterslæb i forhold til 2009 og en kort ordrehorisont og med en konstant risiko for væsentlige udsving, der fx viste sig i form af en væsentlig negativ indtjening (EBIT) på godt 9 mio. kr. i december 2010 Sådan var situationen ved As fraflytning i november Den globale økonomiske situation var usikker, Xs driftsmæssige, økonomiske og finansielle situation var usikker, de finansielle markeder var usikre, og parametrene for værdisætning ved køb og salg af virksomheder var derfor i særdeleshed usikre.

26 Den efterfølgende udvikling for X viste sig at være positiv også i årene efter 2010, men det kunne ingen påregne i november 2010, herunder heller ikke A. Omsætningsefterslæbet og den korte ordrehorisont pr. november 2010 samt den betydelige negative indtjening i december 2010 dokumenterer i sig selv, at det på dette tidspunkt var aldeles umuligt at påregne en bestemt udvikling for en længere periode. A gør gældende, at værdiansættelsen af X kun kan tage hensyn til forhold, som var påregnelige pr. november 2010, jf. TfS Ø, og at den ekstremt ustabile og usikre situation på dette tidspunkt gjorde det umuligt at påregne andet og mere end det, der loyalt er indregnet i Den Beregnede Handelsværdi i henhold til cirkulærerne: Den positive udvikling i 2010 var kendt på dette tidspunkt og er indregnet i Den Beregnede Handelsværdi både som tillæg til egenkapitalen med det estimerede årsresultat på kr. og ved vægtning i goodwill-beregningen i stedet for 2007-tallene og derudover med en skønsmæssig yderligere forhøjelse med ca. 25 %. Selskabets revisor har omhyggeligt redegjort for sit arbejde i forbindelse med værdiansættelsen Den Beregnede Handelsværdi afspejler således de faktiske tal og den faktiske udvikling frem til november A bestrider, at der er grundlag for at indregne begivenheder efter november 2010 ved værdiansættelsen på fraflytningstidspunktet. Dette gælder særligt i forhold til Xs budget for 2011, der først forelå i 2011, og årsresultatet i budgettet var derfor allerede af denne grund ikke påregneligt i november Dertil kommer, at et budget generelt ikke kan anses som påregneligt, og lyset af finanskrisen mv. gjaldt dette i særlig grad for Xs budget Det samme gælder også i forhold til Xs endelige helårsresultat for 2010, der ligeledes først forelå ved færdiggørelsen af koncernregnskabet i foråret 2011, og som ovenikøbet gav et falsk billede, da resultatet rent faktisk viste sig at være væsentligt mindre positivt end forventet ved As fraflytning.

27 Det må i øvrigt til Skatteministeriets forskellige regnestykker under skriftvekslingen fremhæves og gentages at Xs regnskabsmæssige egenkapital i 2010-regnskabet indeholder en rent regnskabsmæssig koncerngoodwill, der stammer fra generationsskiftet i 2009 og derfor ikke afspejler finanskriseeffekten mv. i Af denne grund udtrykker regnskabet ikke selskabets værdi ved udgangen af Som anvist i 2000-cirkulærerne er man ved en aktuel værdiansættelse nødt til at eliminere en eventuel regnskabsmæssig goodwill og i stedet beregne en aktuel goodwillværdi præcist som As revisor har gjort i denne sag. Den goodwill, der var beregnet ved generationsskiftet, var tabt ved udgangen af 2009,... Selv om Xs konkrete økonomiske situation i november 2010 kun har betinget betydning for sagen, jf. bemærkningerne ovenfor, kan de alligevel være relevante at tage i betragtning også i forbindelse med de mere overordnede overvejelser om sagens juridiske spørgsmål: Det er nemlig en kendsgerning, at mens værdiansættelse efter 1982-cirkulæret og cirkulærerne baserer sig på de faktisk foreliggende aktuelle og dermed kendte regnskabstal mv., baserer SKATs TP-vejledning sig på prognoser vedrørende den pågældende virksomheds fremtidige indtjening i en flerårig periode. Ud over det rent juridiske spørgsmål om anvendelsesområdet for de forskellige beregningsanvisninger mv. er det i sig selv åbenbart, at netop i den meget ustabile og usikre situation i november 2010 bør beregningsmetoder, der baserer sig på aktuelle og kendte forudsætninger (skattekurs og 2000-cirkulærer), have betydeligt større vægt end metoder, der baserer sig på usikre fremtidsprognoser (TP-vejledningen). Dette gælder i særdeleshed, når sådanne prognoser som SKAT i denne sag har produceret til brug for sit Værdiskøn slet ikke har foreligget på det pågældende tidspunkt men blot er konstrueret i bakspejlet, når den faktiske udvikling er kendt. Det anførte gælder så meget desto mere, da det som anført kan lægges til grund, at værdiberegningen efter 1982-cirkulæret og den justerede værdiberegning efter cirkulærerne giver nogenlunde det samme billede af Xs værdi i november 2010.

28 Det er As opfattelse, at disse beregninger der altså begge nøje følger de af Skatteministeriet anviste beregningsregler er et rimeligt udtryk for Xs reelle værdi pr. november 2010 efter den betydelige gældssætning ved generationsskiftet i 2009, og at det af de netop anførte grunde er korrekt at lægge denne værdi til grund ved As fraflytning. Heroverfor kan det så konstateres, at SKAT har produceret flere astronomisk afvigende beregninger baseret på en række selvvalgte forudsætninger, herunder ikke mindst vedrørende Xs indtjening i 2011 og følgende år. Da disse prognoseberegninger er så markant afvigende fra de forskriftmæssige beregninger, må det have formodningen imod sig, at beregningerne er retvisende, og der bør derfor foretages en intensivet prøvelse af SKATs grundlag for beregningerne, hvis landsretten måtte nå frem til, at SKAT har haft adgang til at udøve et frit skøn. Jeg vil i det følgende, i rækkefølge, redegøre mere indgående for As anbringender. 4. Fraflytningsværdien kan opgøres efter skattekursreglerne A gør i første række gældende, at fraflytningsværdien af anparterne i X kan opgøres efter de dagældende skattekursregler, da anparterne ikke har været genstand for omsætning med tredjemand. Det fremgår af den særlige exit-beskatningsregel i ABL 38, stk. 4, at fraflytningsværdien af unoterede aktier mv. skal opgøres som værdien ved skattepligtens ophør Den gældende bestemmelse er en uændret videreførelse af den oprindelige, tilsvarende bestemmelse i ABL 13 a, stk. 3. I lovforslaget til denne bestemmelse anførte Lovgiver følgende i bemærkningerne (lovforslag af 18. februar 1987, ): Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benyttes som afståelsessum værdien af aktierne på tidspunktet for skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen. Værdien opgøres efter reglerne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (gaveafgiftscirkulæret). (min understregning)