Nr. 1 Januar 1978 KNUD HANNEMANN 75 ARI

Transkript

1 THEMA DANICUM Nr. 1 Januar 1978 Vol. 2 REDAKTION: Faglig redaktør: (Original-opgaver) Løsningsredaktør: OBS! NY ADRESSE (Løsningsfrist 5/2) Teknisk redaktør: (Bladforsendelse) ISSN olo5-ol17 JA;'.MORTENSEN' Set. Olavs Alle 44 DK-2630 Tåstrup, Danmark, Tlf. (o2) WILLY ENGGREN: Vigerslev Alle 28, 2. sal tv. DK-2500 Valby Danmark, Tlf. (ol LEIF C. SCHMIDT, Rådmand Billesvej 25 DK-2610 Rødovre, Danmark, Tlf. (o2) KNUD HANNEMANN 75 ARI ved Jan Mortensen Den 16. februar fylder Knud Hannemann 75 år. Han er født i Randers som søn af H. Hannemann, en stærk spiller, der også var kendt som problemkomponist og -løser. Hannemann debuterede som 11-årig med en opgave, han havde komponeret i samarbejde med sin far. Det var en selvmat med sort alforvandling. Senere er det blevet til omkring 800 opgaver, hvoraf lol kan findes i bogen THE DANISH WIZARD, som den hollandske skakmæcen M. Niemeijer udsendte i Også i FIDEalbummerne er Hannemann rigt repræsenteret: I albummet 1914/44 med 24 opgaver, 1945/55 med 7, 1956/58 med 6. I de fire sidste albummer er der tilsammen kun en opgave. Som man kan se af denne lille statistik ligger størstedelen af Hannemanns produktion i hans unge dage. Men når Hannemann støder på en interessant ide, kommer der stadigvæk en god opgave, uanset hvor vanskelig ideen er at fremstille. I THEMA DANICUM har vi da også set adskillige nye opgaver fra hans hånd. Ved FIDEs problemkommissions møde i Imola 1973 udnævntes han som den første danske forfatter til international mester i problemskak: Titlen blev tildelt på basis af de mange opgaver i FIDE-albummerne samt en efterfølgende vurdering af hans livsværk af 3 internationale dommere. Hannemann var i en kort tid (1926-7) opgaveredaktør ved SKAKBLADET og gennem adskillige år redaktør af NATIONALTIDENDES skakspalte. Han var medstifter af Dansk Skakproblem Klub i Vi bringer omstående tre af Hannemanne opgaver. Flere kan findes i Walther Jørgensens bog DANSKE SKAKOPGAVER OG AFTIKLER, 1976.

2 419. K. Hannemann 1 PR Nederlansch-Indische Schaakbond K, Hannemann Årsskrift for Dansk Skaknroblem Klub K. Hannemann Nationaltidende 1921 Fortryd ved Jan Mortensen 3 det - og gør det oml 3! S4! 7+6 Nr. fil: 1 Se2 tr 2 Tc Lf6 2 Lc2-3 Ke4h 1 - Sf6 2 Te3-3 Te5#; 1 - Bf6 2 Tc8-3 Td8~; 1 - Lel 2 Le5; 1 - Bb4 2 bxa4. Tre selvspærringer på f6, hver af de tre brikker spærrer på en gang for begge de andre. Nr. 4go: 1 Sxf5 tr 2 Sb-d Kc4+ 2 Sb-d6++; 1 - Kc5+ 2 Sb-d4+; 1 - Kxc + 2 cxd8d+; 1 - Ke4+ 2 Sf-d6++; 1 - Ke5+ 2 Sf-d4+; 1 - Ke6+ 2 cxd8s+. 6 skakker. med det sorte kongebatteri, besvaret med 6 forskellige hvide træk. Et eksempel på Hannemanns tekniske formåen i forbindelse med rekordpræstationer. Førstetrækket er naturligvis skrapt. Nr. 421: 1 b8l Kh4 2 h8d+ Kg5 3 g8t+ Kf5 4 f8s gl~. En med sikker hånd fremstillet alforvandling af fire hvide bønder i rad. Rekonstruktionsopga ve v I J. Mortensen & W. Enggren Der indgik kun tre løsninger til denne opgave. Præmien vandtes af Jørgen Børner, N,, der ligesom A. Madsen havde fundet. forfatterens stilling, LL. valgte at placere ht på c8. Kan også stå på a8/d8. Da del tagerantallet er for ringe holder vi en pause indtil videre G.W. Sheppard 3 HO Good Comp ~ 1 TfB 9+lo Hoppschack! ved Anders Olson Pjgserna går som i vanligt schack men med n en skillnaden att en pjas alltid måste hopp~ over en annan pjas och sedan ta ett steg vidare i samrnariktning. Den overhoppade pjgsen kallar jag bock. En vb på e2 kan hoppa till e4, om det står en bock på e3, och till e5, om bocken står på e4. Och med en svart pjas på g4 och en bock på f3 kan vit spela e2xg4. En S ror sig i rat linje och tar två vanliga S-steg. En vs på gl kan således, om det står bockar på e2 och f3, hoppa antigen till c3 eller till e5. Om K ar att namna att vk bara kan stå på ett svart filt och sk bara på ett vitt. D ar identisk med grashozpan. Det var hon som gav mig id n till de~ta nya spel. GODT NYTÅR 1978 Vi har allesammen været udsa~ for, at vi gør ting, som vi bagefter helst ville have var ugjorte. Det gælder i skakspillet (Steinitz sagde, at det vigtigste i skakspillet var at sidde på sine hænder!), men så sandelig også i andre af livets forhold. I skakopgaver er det anderledes - ja problemskak er skam i mange henseender en herlig hobby. I nr.!:u lyder fordringen: Hvid tager sit sidste træk tilbage og gør mat i e-r-træk. Dvs. at man skal finde ud af, hvilket sidste træk for hvid, der fører tilbage til en stilling, hvor hvid i stedet kunne have gjort mat i et træk. I 423 er matten på b8 jo ikke til at undgå at få øje på, men hvad kan sidstetrækket have været? Med lidt fantasi får man øje på a7-a8d og i stedet trækkes a7xsb8di. ~ ligner jo 423 meget, kun er sorts springer flyttet en tak væk fra hvid"s dronning. At retrahere h7-h8d (retrahere er et fint fremmedord for at trække baglæns) fører ikke til noget; i stedet må bonden til g7, og her støder vi på et af retrospillets (retrostil = retrograd spil = baglæns spil) mærkværdigheder: ved det norma e fremadskridende spil tømmes brættet efterhånden for brikker, men i retrospil kommer der flere og flere til. Når dronningen går til g7 (og forvandles til bonde) skal der genopstå en sort brik på hb, og vi må vælge en brik, der ikke ødelægger matten på g8. Det kan kun være en sort springer, og løsningen lyder derfor: Tilbage Bg7xSh8D, fremad g7-g8d~.. De fle.ste retraktorer (opgaver, indeholdende retrospil) er dog hjælpeopgaver. Et eksempel er 425, fordringen lyder: hvid og sort retraherer 1 træk, derpå hjælpemat i 1 træk. Dette betyder: først tager hvid et træk tilbage, derpå tager sort et træk tilbage og gør et andet træk, hvid sætter derpå mat. Lyder det noget kunstigt? Så forestil dig, at 425 er fremkommet i et parti..hvi.dhar lige trukket og siger til sort: Ja, nu er det jo remis, men hvis du havde trukket et ganske bestemt træk i stedet for dit si,dste træk, så havde jeg sat dig mat midt på maven. Hvi de sidste træk var Kb5xTa6, sorts sidste træk Ta7xDa6...Havde sort i stedet spillet c7-c5' var det mat ved Da6- c8f Karl Fabel FairyChessReview 1937 Se teksten Også denne opgave har en tvillingr det er 426, hvor en sort bonae--er kommet til. Hvids retraktion er den samme som før: Kg5xTh6. Han går lige ind i skak, men det gør ikkenoget. Tværtimod - sort er nødt til at retrahere et træk, der ophæver skakken, han vælger (af hensyn til opgavens løsning) Bg7xDf6. Fremadspil: Th5-h7 og Df6-d8~ T.R. Dawson & C.M. Fox Aftonbladet 1929 Se teksten

3 427. Jul. Sunyer Chess Amateur 1923 Hvid og sort retraherer 1 træk, derpå Hl# l+l 429. J.B. Santiago Fairy Chess Review 1945 Hvid retraherer 1 træk, derpå 1# Bruno Sommer Deut. Schachztg r---= Se teksten ~21 har Hannemann henledt vor opmærksomhed påtforbindelse med artiklen "TVILLINGER MED FORSKELLIGE FÆDRE". Hvis man ikke ser fiausen, kan opgaven være meget drilsk og hører måske hjemme under afdelingen for hjernevridere. Nuvel, her er løsningen. Tilbage Kg6xTh5, Th8xDh5; fremad o-o, Dh5-h7#. Flyttes hvid konge til h6, bliver løsningenhelt anderledes: Tilbage Kg7xTh6, Td6xDh6; fremad Td6-d8., Dh6-e6i(. Hannemann har offentliggjort opgaven i denne form i SKAKBLADET 1923, uheldigvis har en anden forfatter fundet den samme stilling før, nemlig 428 F. Baird, Morning Post 1910: Kd6 Kg8. Brikkerne er flyttet et andet sted hen på brættet, men løsningen er ganske den samme. 428 kan dog ikke betragtes som tvilling til 427 (i en tvilling må der kun være en ændring af stillingen), så Hannemanna opgave - der naturligvis er konstrueret uden kendskab til 428, kan ikke fralægges en vis eksistensberettigelse. I 429 skal hvid tage sit sidste træk tilbage og gøremat i et. Det kan tilsyneladende gøres på mange måder: e2xd3 og e2-e3#; e2-e4 og e2-e3t; g2-g4 og g2-g3# og endelig g2xh3 og g2-g3if. Alle de retraktioner, der udføres i en retraktor, skal imidlertid være lovlige, forstået på den måde, at den stilling, der fremkommer ved retraktionen skal være legal. At en stilling er legal vil sige, at den skal være kunne fremkommet i et parti, spillet med normale træk ud fra partiudgangsstillingen. Tager vi trækket g2-g4 tilbage i 429, opdager vi at hvids bondestillin,gherved bliver umulig: hvor stammer Bh4 fra? (eller hvis Bh4 er den oprindelige Bh2, hvor stammer så Bh3 fra?). e2xd3 eller e2-e4 t i Lbage fører også til illegal stilling.' Den rigtige løsning er derfor g2xh3. Nu mangler vi at bestemme, hvilken brik der blev slået på h3. Af hensyn til matten kan det ikke være D,L eller T. B kan det heller ikke være, for så har de sorte bønder på brættet slået langt flere brikker, end hvid mangler. Derfor var sidste træk g2xsh3. I lli er fordringen hvid retraherer to træk og gør mat i et træk. Det er naturligvis underforstået, at sort retraherer et træk ind imellem de to hvide retraktioner. Da sort står skak, er hvids retraktioner begrænset til et træk, der ophæver skakken, og dette kan kun være f5xg5 en passant. En en passant retraktion kræver at modparten retraherer et dobbelttræk med den bonde, der slås en passant, altså 1 - g7-g5. Hvids eneste retraktion forud herfor er 2 f4-f5, og i stedet kan han gøre mat ved Th8t. Det går ikke at retrahere h5xg5 ep. i første træk, for efter g7-g5 er skakken fra Lcl illegal; der findes ingen hvid retraktion, der kan ophæve den. Man har også forsøgt at indbygge variantspil og egentligt sort forsvarsspil i retraktorerne - 12.l er en såkaldt retromat. Hvid og sort retraherer skiftevis, og begge parter forsøger at opnå en stilling, hvor han kan gøre mat i et træk (fremad). Både hvid og sort har frit valg mellem alle lovlige retraktioner. Vi starter med Kg2-h3, og sort må ophæve skakken, hvilket kan ske på fire måder. g4xdf3 besvares med den hvide retraktion Dg2-f3, og der er i stedet mat ved Dg2-g3t. På g4xtf3 følger Te5-e3 og mat ved Te5-f5;i.Tilsvarende g4xlf3, Le4-f3 og Sg6;i. g4xsf3, Se5-f3 og Se5-g6i(. En optælling viser, at de hvide bønder har slået de manglende 6 sorte brikker; derfor kan hvid ikke have slået nogen brik på f3. Retraktionen g4xbf3 gør den hvide bondestilling ulovlig, og retraktionen e4xf3 gør den sorte bondestilling ulovlig. 430 kunne også have heddet retromat i to. Varianter er der dog ikke i denne opgave, og det er så som så med det frie valg, da både hvids og sorts retraktioner jo er tvungne. Ofte kommer man ud for, at alle sorts retraktioner er tvungne i en retromat, idet hvid til stadighed retraherer træk, der kun overlader sort en mulighed. I 432 har de sorte bønder på a-linien slået allemanglende hvide brikker, og de hvide bønder på g- og h-linien har slået alle sorte brikker undtagen en. Efter hvids retraktion KdlxLe2 er alle resterende slag foretaget af bønder. Hvid står i dobbeltskak, og sorts eneste retraktion er 1 - Ld3-e2. Hvid går ind i en ny dobbeltskak 2 Kc2-dl, der må besvares med Lc4-d3. 3 Kd3-c2 Ld5-c4 4 Kc4-d3 Lc6-d5 5 Kd5-c4 Ld7-c6 6 Ke6-d5 og nu er hvid konge nået til målet; mat ved h8d;i. Retromatter af ovennævnte type kaldes Procaform efter opfinderen, Z. Proca. Særlig rige udfoldelsesmuligheder for forfatterne byder denne form ikke, og vor berømte landsmand Niels Høeg indførte derfor i 1923 en anden form for retromat, der betegnes Høeg-form. I Høeg-retromatten er det modstanderen, der besterrjier, om der er slået en brik og i bekræftende fald hvilken. Enhve r briktilføjelse skal naturligvis være legal, ligesom retraktionerne. Nogle eksempler vil vise, hvad det hele drejer sig om. I 433 starter hvid med 1 e2-e4. Sort.kan selviøtgelig ikke tilføje nogen brik på e4; han retraherer Kg6-h6. Hvid vælger at lade en dronning genopstå på h6 og retraherer De3-h6. Nu skal sort vælge, hvad der skal stå på h6. Vælger han løber, springer eller ingenting, gør hvid mat (fremad) ved Dd3-d6;i. Sort kan ikke tilføje dronning eller tårn på h6, da den herved opståede skak er illegal. I3h6er også illegal. I notation lyder løsningen 1 e2-e4 Kg6-h6(D) 2 De3-h6 (L, S,o); Dd6i( T.R. Dawson Fairy Chess Rev Proea-retromat i 2 8+lo 432. Bengt Giobel V. Fairy Chess Rev Proca-retromat i Herbert Hultberg Eskilstuna Kuriren 1934 Høeg-retromat i 2 2+3

4 434. Jan Knoppel Springaren Suppl Høeg-retroma t i T.R. Dawson 3 PR Retromatturn Høeg-retromat i Per Grevlund 1 HO feenschach 1Y74 Høeg-retromat i m, er noget så elementært som en retromat i et træk. Hvid retraherer Bd5xe6. Tilføjer sort nu en brik på e6; ligegyldigt hvilken, er der mat ved De8xe6. Men sort kan også tilføje Be5 (sidste træk var da en passant slag), og nu følger mat ved De8-a4~. Opgaven kan ikke løses ved Bf5xe6, da sort tilføjer Be5 og nu er der ingen mat.!2..2. viser en vandring med hvid konge, der kan minde om 432. En optælling af bondeslagene viser, at alle manglende brikker er slået af bønder. Princippet i løsningen er derefter simpel: hvid konge går til c7 eller c8, La? retraherer til b8 og der er mat ved b6-b7~. Sort kan ikke forstyrre ved at tilføje brikker, men har dog andre forsvarsmuligheder, f.eks. kan han retrahere Lf8 til b7 og derved forhindre mat. Løsningen lyder 1 Kf2-g3 Lh2-gl 2 Ke2-f2 Lg2-fl 3 Kf3-e2 Lfl-g2 4 Kf4-f3 Lgl-h2 5 Ke3-f 4 Lh2-gl+ 6 Kd3-e3 Lg2-fl+ 7 Ke4-d3 Lfl-g2+ 8 Ke5-e4 Lgl-h2+ 9 Kd4-e5 Lh2-gl+ lo Kc4-d4 Lg2-fl+ 11 Kd5-d4 Lfl-g2+ 12 Kd6-d5 Lgl-h2+ 13 Kc5-d6 Lh2-gl+ 14 Kb5-c5 Lg2-fl+ 15 Kc6-b5 Lfl-g2+ 16 Kc7-c6 Lgl-h2+ 17 Lb8-a7 og mat ved b6-b7~. 436 er et vellykket eksempel af nyere dato. Hvia"forvandler Sh8 til bonde og klatrer nedad til h2 med denne, uden at sort kan få lejlighed til at lade en brik genopstå. Men sort er lige så røget som hvid er speget: han forvandler Sal til bonde og klatrer opad: hvid får heller ikke lejlighed til at skabe en ny hvid brik (der kan gøre mat). 1 h7-h8s a2-als 2 h6-h7 a3-a2 3 h5-h6 a4-a3 4 h4-h5 a5-a4 5 h3-h4 a6-a5 6 h2-h3 og nu støder sorts bonde hovedet mod loftet og må vige til side 6 - b7xa6. Hvid tilføjer S på a6, retraherer 7 g2xf3, og uanset hvad sort tilføjer på f3, gør hvid mat (fremad) ved Se?. Hvid kan naturligvis ikke retrahere 7 f2-f3, da sort så ikke har nogen forudgående træk. At tilføje hd på a6 strander på, at sort tilføjer D eller L på f3. Sort kan ikke retrahere Sb3-al, Sc2-al eller Bb2-al i første træk; hvid tilføjer D på al, retraherer 2 f2-f3 med Dhl~. Vort bladl ved Leif Schmidt Vi har fået yderligere tilsagn om betaling af dobbeltkontingent for 1978 fra: Poul Hage, H. Knuppert, K. Hannemann og Filip Petersen" Frede Back og Axel Tipsmark. En stor tak skal lyde til alle bidragydere - vi håber det vil kunne bevirke en yderligere udvidelse af vort blad, til 24 sider! Hensigtsrenhed vad Lars Larsen er en god ting li. (Artikel I. findes i MINIATUREN nr. 5). Ingen fornuftig problemforfatter giver sig til at konstruere en opgave uden at have en ide, Uvilkårlig giver han også ideen et navn. Under arbejdet har han naturligvis frie hænder til at forenkle eller udsmykke sin ide. Men drejer det sig om et tema, som en anden komponist har defineret og døbt, så er det indlysende, at man f.eks, af konstruktive grunde kan komme for skade at fjerne eller forvrænge det, som oprindeligt lå til grund for ideen. Manmåsåledes undre sig over, at træktvan~ kan kombineres med fortsat forsvar eller me,paradeveksling (se min note i løsningen til nr. 239!). Forsvar og parader må dog forudsætte,.at der eksisterer en trussel. Opgave 437 præges af, at jeg i min ungdom kun havde en halv viden om romertemaet. l Sg6 truer 2 Lf Te2 2 Le?! 1 - Tc2 2 Lc7! (1 - Ta2 2 La5). Ingen kan forbyde, at jeg.stadig føler en naiv' glæde ved opgaven. Men selv om det sorte tårn henledes i to varianter, har jeg næppe lov til at kalde opgaven en romer. Den har hverken prøvespil, eller romer 'S"1Ce'""Parallellogrammer, sml. spillet med Lel i nr Et temanavn, som i tidens løb ofte er blevet misbrugt, er herpai. Det er (jeg citerer Walther Jørgensen) iletdual.forhindringstema, hvor sort i to varianter samtidigt spærrer for to sorte brikker. Hvid kan hver gang kun udnytte en af spærringerne. Den sorte spærrebrik må ikke opgive gardering af et ma tfelt11 I.42.. ser vi nogle sekunder på forspillet 1-ffi 2 Sg3~ og 1 - Se3 2.f3~. O~ så går vi til sagen, 1 Sf3 (truer 2 Ld5~). De sorte temalinier skabes af Dd2 og Lg5. En spærring på f4 og g3 vil aktualisere 2 springermatter. J).er- sker netop 1,... Sf4 og 1 - Se3; men på grund af dualforhindrende linieåbninger kan i hver af de to varianter kun en af spærringerne udnyttes: 2 Sxd2~ hhv. 2 Sxg5~. Da vi nu forventer springermatter efter sorte spærretræk, tror vi, at også nr. i2,2 har to temalinier h3-d7 og g8-d4. Men sætter vi en træklods i skæringspunktet e6, opdager vi, at Se5 alligevel ikke giver mat, hverken på d7 eller c4. Det ligger imidlertid s~ heldigt - eller uheldigt! - at en sort springer må åbne for Th5 eller for Lh2, når den efter 1 Da3 går til e6. Derefter kan Se5 roligt spærre for Le8 eller Tc3. Dette tema kaldes anti-levman (W.J. 170 SKAKOPG. s. 166) Lars Larsen V. Magasinet # Lars Larsen 2 HO Probleemblad ~ M. Barulin & L. Isajev 1 PR De Problemist ~ 9+lo

5 i4o. Hugo Knuppert V. L PL Kbh. -Provins f Eigil & PR J.P. Pedersen DSK's Magasinet 1936 Nat.T. 2f Eigil Pedersen 1-2 PR eæ Skakbl f Det er misforståelse at forsøge på at kombinere temaet med herpai. Selvspærringerne på e6 er overflødig udsmykning: Dh3, Be4, Bb7 og La7 kunne undværes. I 440 er Isajev den bærende ide: 1 b5. Trusleil Sa4-b6f.hindres af 1 - Le3 og 1 - Le5 som på grund af åbning for Tg4 tillader 2 Sc3f. og 2 Se3f.. Bivarianter 1 - Sge5 2 Le4f. og 1 - Sfe5 2 Dd6f. viser selvspærringer for to sorte linier. Også her er det forkert at tale om herpai; i stedet for dualforhindringerne, som temaet kræver, ser vi ligesom i 439 en ekstra sort svækkelse, når en springer går til skæringspunktet: Sg6 åbner for Lh7, og Sf7 ophæver garderingen af d6. En sådan utematisk garderingsophævelse ser vi også i 2 falske herpaivarianter i opgave 441, skønt opgaven roses højt af K.A.K. Larseil"i DSK's årsskriftforl936, s, 7.1Lxc7 Sfe8 2 fxg8sf; 1 - Sd6-e8 2 d7xc8s/.. Dualforhindringer ses ikke, de er også tvivlsomme i det andet "herpai"-par 1 - Sfe4 2 Sc6f. og 1 - Sde4 2 Sg6f..Hvid må jo holde e6 garderet. En træklods på e4 tillader ingen af matterne. Temaet hedder mari ikke herpai. En særlig smartform for herpai opstod sammen med forspilsfeberen i 4o'erne. Et sort træk kunne nu udføre to herpai-varianter! Trækket skulle blot spærre for to sorte brikker, således at den ene spærring udnyttes i forspillet, den anden i løsningsspillet. Dualforhindringsstrategien klares ved den ændrede mulighed, som nøglen bevirker. Denne særlige teknik illustreres i opgave 442. Forspil: 1 - Sg5 2 Df4f.; 1 - Se6 2 De-57; 1 - Sb5 2 Sc5f.. Så du spærringerne? Efter 1 Dc5, truer 2 Dd4f., er det i hver variant en anden spærring, der udnyttes: 1 - S~5 2 Sg~ 1 - Se6 2 De5f.; 1 - Sb5 2 Dc2~. Desuden ændret svar på 1 - Lxe3+. Til min overraskelse godkenderwalther Jørgensen denne lidt fidusagtige herpai-form i bogen SKAKOPGAVER", s. lo; Vi kan altså kippe med flaget, stolte over at Eigil Pedersen er den eneste, der hidtil har fremstillet 3 par herpai-varianter i samme opgave. Alligevel tror jeg, at temaets opfinder ville glæde sig mere over opgave 443. Både i forspil og løsning er der matforførelser, hvor de kompenserende sorte linieåbninger kommer tydeligt frem. Se selv! 443. Walther Jørgensen 1 HO Arb.-Skak / Forspil: 1 - Sce3 2 De5f.; 1 - Sf-e3 2 Dc5f. 1 Sf6 (truer 2 Dd5f.}. Efter spærringerne kommer nye matter ved 2 Se4 og 2 Db6f.. Bivarianter 1 - Lc5 og 1 - Se?. Forenklinger, fiduser, forspil, rekordforsøg Alt er tilladt. Men hensigtsrenhed betyder, at man er trofast over for de grundlæggende krav i et tema; derfor kan man ikke tale om Stocchiblokader og herpai og samtidigt se bort fra de vigtige dualforhindringer. Det er slet ikke så ligetil at fremstille 4 hensigtsrene herpai-varianter i samme opgave. Van Dijk har præsteret det; se STELLA POLARIS, oktober 1972, s. 68. I øvrigt skrev K.A.K. Larsen en lang artikel om herpai i SKAKBLADET i J. Pierce V. Ill. London News /. 7+3»BIES TEMA«ved Jan Mortensen 445. T. Schtlnberger Magyar Sakkvilag 1925 IJl»Ji&& 2/. 9+2 Som det var at forudse, var Bie ikke den første, der har fremstillet dette tema. Knud Hannemann sender 444, der kan findes som nr. 9B i bogen "SIMPLE T'JO-MOVE THEMES". 1 Dfl Kxc6 2 Da6f. (returmat); 1 - Kxe7 2 Lc5f.; 1 - Kxe5 2 Ld4f er i øvrigt langt fta den eneste tidligere opgave med 3 ofre. særlig interessant er i denne sammenhæng 44~, hvor førstetrækket stiller 3 hvide officerer i slag. 1 Df2 Kxe4 2 d4f.; 1 - Kxe5 2 Df5f. (returmat); 1 - Kxe6 2 Te5f.. Sort konge har endnu to flugtfelter (5 ialt!) 1 - Kc4 2 Dd4f.; 1 - Kc6 2 Dc5f.. Selv om temaet således ikke er nyt, må man alligevel i høj grad påskønne, at Bie har gjort opmærksom på de mange muligheder og derved foranlediget mange udmærkede opgaver komponeret. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx MATTVANG ved G. THOMAS FORELIGGER NU! Eksemplarer kan bestilles hos: LEIF C. SCHMIDT, Rådmand Billesvej 25, 2610 Rødovre, (o2) (træffes bedst efter kl. 17ob). Prisen er så lav som 2o, oo kr, + porto. Bogen er på 48 sider, A5, offsettrykt med loo diagrammer af totræks-selvmatter. Bogen kan anbefales alle vore medlemmer og abonnenter - den kan lære begynderen og underholde eksperten. Et evt. overskud ved salget tilfalder DSK, idet forfatteren har givet 1000 kr. til trykudgifterne, som han ikke ønsker refunderet!

6 KONSTRUKTIONS ØVELSERNE NR. 14 og 15: lo ORIGINALOPGAVER. P,E. Back Zdenek Masek.Leifc. Schmidt 446. Umeå (S) 447. Berouin (CS) 448. København (DK) 11 ORIGINALOPGAVER Niels Danstrup Jose Ripoll Puig 455. Århus (DK; 456, Barcelona (E) Lars Larsen Tilegnet K. Hannemann 457. Sønderborg (DK) 2F F F F 6+2-2F F John Svedberg P.E. Back 449. Iggesund (S) 450. Umeå (S) H,P, Bie 451. Rykinn (N) Poul Hage Tilegnet K. Hannemann L. Makaronets Aleksander Popvski 458. Næstved (DK) 459. Lvov (SU) 460. Skopje (YU) F F 9+1 2F 9+3 3F F F 7+13 Poul Hage & Anders Niels Danstrup Lundstri:lm 452. Århus (DK) 453. (DK & S) Zdenek Masek 4~4. Berouin (CS) J6zsef Bajtay 461. Heves (H) Claude Goumondy 462. Paris (F) Tode Ilievski 463. Ohrid (YU) 2F 7+3 2F 8+1 2F 8+5 H2F B: hkb2 4+3 H2t B: Sel-h3 6+9 H2F med skinspil 4+5 C: som B, Td6-e6 C: Sel-g4 D: La6-h3

7 12 ORIGINALOPGAVER Gabor Koder Filip Petersen Manne Persson 464. Budapest (H) 465. København (DK) 466. Mora (S) ORIGINALOPGAVER Cyril P. Swindley Milas Mary~ko Steen Christensen 473. Dorothea (S) 474. Zl. Olesnice (CS) 475. Helsingør (DK) H2f B: ske3 4+lo H2~ B: hkdl 2+6 H2~ 2 løsninger 6+9 Zdenek Masek Vladislav Bunka Karl Skogsenden 467. Berouin (CS) 468. Kutna Hora (CS) 469. Lindås (N) S6~ lo+7 S8f 11+5 Serie-Hl8f 5+5 Jan Mortensen Knud Hannemann Anders Lundstrom Tilegnet K. Hannemann 476. København (DK) 477. Vindeln (S) 478. København (DK) H4fl.2.l.l.l.l.l.l.4+5 H5~ 6+2 S2f 12+7 Paul Moutecidis Jiri Jelinek P.L. Makarenko Tilegn. A. Hildebrand 4't», Sumperk-Vikyr.(CS: 471. Ermentau (SU) 472. Thessaloniki (GR) Serie-H6f circe 2+2 Serie-H9P 3+7 Må hvid rokere? løsninger Anders Olson Georg Thomas Tilegn. Bertil Gedda V. Skovlund Tilegnet K. Hannemann 479. Stockholm (S) 480. Oden~e (DK) 481. København (DK) S3~ 14+4 S3~ 11+9 S5~ 5+2 2f Hoppschack lo+9 Reflexmat i S3f maximummer 9+7

8 LØSNINGER til siderne ved Willy Enggren 14 LL Lars Larsen GT Georg Thomas VS V. Sergejev EM Ernst Mortensen LS Leif Schmidt JM = Jan Mortensen VJ = Verner Johnsen 371. Bie&: Bukne: 1 Kel tr 2 Sb4 eller Se5p. 1 Ke2.? Da6! Blokade på 2 flugtfelter (LL). Fikse vendinger (VJ), Tiltalende batterispil (VS) 372. Lars Larsen: 1 Lb4 tr 2 De6p. Biløsninger: 1 De?+ og 1 Te? Petite: 1 f7 tr 2 De5~. Nøglen for dominerende (VJ), 374. Goumondy: 1 Sd5 tr2 Le Le? /Le6 2 Te Lf6 2 Tf4+. i -Te? 2 Df Tf7 2 Se3. Biløsninger 1 Dxg8 og 1 Tf?, Ak ja P, Hage: 1 Ld5 tr 2 Dg Sg5 2 Td Sf7/Sg6 2 Lf Le? 2 Te?. 3 modelmatter (LL). Pleasant.problem (VS), 376. Bftle: A: Tilsigtet 1 Tel+ 2 Tdl Ke8 3 Ke8 4 Td8~, men uløselig e er 1 - Kf8 og 2 - Th7+. B: 1 KeS 2 Td8F. Overflødig (LL), 377. Bakesi: A: 1 Se5+ Le5 2 Tb6 Tb4F B: 1 Lb6 Lf2+ 2 Kh2 Ld4F. Biløsning: 1 alt (eller Tdl) Kf3 2 Tfl Tg2F (VS). 378, Skogsenden: 1 Sf4 Td4 2 Kb6 Td?~. 1 f4 Ld4 2 Kd6 Lb6~. Sort Herpai (forfatteren). Ekko (VS), 379. Fili~ Petersen: 1 Th3 d8d+ 2 Df6+ Dd4+ 3 Df4 Df4~. Biløsning: l Df (f7/el)dsd+2 De7Dd6(c7/b8) 3 Th3Df4~. Etnøgleknippe (LS) 3So, Jan Mortensen: A: 1 Kf3 Sd3 2 Kg2 Ke2 3 Khl Kf2 4 Sf3 Kg3 5 Sgl Sf2-. B: 1 Sd3 Sc4 2 Sol Sa5 3 Kb2 Kd2 4 Kal Kc2 5 Sa2 Sb3~. Clear play in twins wi th echo-eharmele onmates (VS), 3Sl, Skovlund: 1 dl-? ef4! 1 Lb5? cb2! 1 ds-? cb2! 1 Sb5? ef4! 1 Da5 tr 2 Dd cb2 2 De ef4 2 Te4. Gensidig blokade på b5 i forførelserne (GT). 3S2, Arthur Madsen: Skinspil: 1 - Dc8+ 2 SdS+. Løsning: 1 Se5 c6 2 Sf4+ Kf6 3 Ld8 De? 4 Sh3 Dd8F, Men også 1 Sb8 osv. Forfatteren korrigerer ved at flytte bønderne fra f- til h-linien. Hvid trækker herefter 4 Sf3. - Løsningen.af denne skønne opgave er et kamæleonekko til skinspillet, Jeg tror at opgaven må være et hø.jdepunkt i forfatterskabet. Tak for tilegnelsen (V, Røpke). Bravo! 4-træks Fata Morgana (GT) Makarenko: 1 Se? 2 Kd6 3 Ld3 4 Le4 5 Ke5 6 Sd5+ 7 Dd4 d6f Lundstrøm: 1 Ld4+ 2 h7+ 3 g7+ 4 Te7+ 5 Lb6+ 6 Tc7+ 7 La?+ S.Dhl ThU. Elega,ntK-vandring fra h8 til a8 plusdobbelt switehback (VJ) 385. Helledie:.Ved' en fejl bragte vi en mislykket form, hvor sort rokade på forhånd er udelukket. (3 points). Korrektion: sbg3 og hbg4 ombyttes. Herefter er der tale om uforenelige rokader. Løsningen er naturligvis: "Ja, ved 1. o-o,11 3S6. Hannemann: 1 Le3 2 La? 3 Lf2 4 c5 5 Kd3 6 Ld4 7 LhS S Lc3 9 Ke2 lo LhS 11 Lb2 12 LhS De4F. Lb6 kan flyttes til h6, hvorved hbe3 kan spares (forf.). Hvis også mattrækket var maximumbestemt havde viherennyslags "Alt for damerne", jfr. TD nr. 1 s. 5 (LL) 3 p 387. tåp~e: 1 Das La7 2 La2 Lgl 3 Dhl c5 4 Kc4 d5+ 5 Ke3 Ke2 6 Lb3 4, 3 - d5 4 Kb4, Storartet (GT). Tempotrækket 2 La2 og selvfrigørelsen 5 - Ke2 virker tiltalende (VJ), En perle (LSJ V. Johns en: 1 Ddl+ 2 Dgl+ 3 Dfl+ 4 Te6+ 5 Df5+ 6 Dc2+ Sc3+ 7 Ka3 b5/ c5 S Te3 e5/b5 9 Td3 b4f. EM 4mg~r løsningen ved 2 Dd5+ 3 Tf6+ 4 Dc4+ 5 Tfl+ 6 Dxa2 7 Ka3 8 b + Tdl cb4~ G. Thomas: 1 csd 2 Df5 3 Dd3+. 1 cst 2 ThS 3 Th3+. 1 c8l 2 Le6 3 Tg3+. i cbs 2 Sa? 3 Sb5+. Jeg takker for tilegnelsen af denne smukke opgave, hvor forf. har kombineret to af mine yndlingsideer: Serietrækkere og alforvandling (JM) Ilievski: A: 1 ball 2 Ld4 3 Kb2 4 Kai 5 Lb2 o-of. Biløsning: l bls 2 Sc3 3 Kb2 4 Kc2 5 Sb5 Lb3/Le4F (LL) B: bll 2 Le4 3 Kg2 4.Khl 5 Lg2 o-o-of Wenda: 1 Dal Lc5(Lcl) 2 Lb2+ Lgl 3 Ld4 Ld4(Lcl) 4 DaS+ Lg7(Bg2)F. Morsom udnyttelse af circe-mulighederne (VJ). Eller "det glade vanvid" (GT), Sindssyg opgave (LS), Binderup: 1 Lb4. En fortrinlig miniature med selvbinding af sort springer og fortsat forsvar med samme, men springerbatteriet affyres aldrig, så temaet er ikke ganske opfyldt (JM), 393. Boyle: ljjh2. Tematisk i orden, men jeg kan ikke rigtig lide Ta5 og Sc5, som synes tilføjet alerie for at hindre biløsning Lxe7 (JM), 394. Dahl: 1 Das. Overholder ikke helt de tænkte krav, En direkte mat iii8'(r"dronningen, ikke afdækkerskak, var ment. Bortset herfra - en ganske god opgave (JM). I temavar. 1 - KhS er det stadig truslen, der slår Lgennem (VJ), Hvis hld4 flyttes til b2 kan hlc2 udskiftes med hbg6 lll) Johnsen: 1 Tc6 træktvang, Den ugarderede skak i skinspillet 1 - Lc5+ burde have været undgået (JM) Lundstrøm: 1 Kxd?, Der er desuden en ekstra selvbinding af springeren, men her er det desværre ikke dronningen, der gør mat, Førstetrækket er svagt (JM). Pæne blokader med efterfølgende bindingsmatter (LL). 397, Masek: 1 Dd2 træktvang. Her er det lykkedes at dublere temaet, ~springeren bindes to gange, begge gange fulgt af dronningemat, Også batteriet affyres to gange (JM), 39S. Svedberg: 1 SbS tr 2 Sc6 (eller ds-f, LL). Tematisk i orden, opstillingen er dog noget tung, hvilket de mange gode bivarianter kun i nogen grad kompenserer for (JM), 399. G. Thomas: 1Tc5. Her får vi i tilgift en Albine (VJ). Det egentlige temaindhold er derfor trængt noget i baggrunden. Man forventer, at ogsåsb?'s binding bliver udnyttet, men bliver narret (JM), 400. Boyle: 1 Kd4. Biløsning: 1 Sxc?. Temaet er her forbundet med hvidt kongebatteri, en udmærket ide. Men opstillingen er alt for tung, navnlig på grund af de mange bønder (JM). 4ol. Dahl: 1 Df2. Opfylder ikke temakravet. På en vis måde kan man sige, at der her kun er en temavariant, idet 1 - ald ikke parerer truslen 2 Df3., Væsentlig er det dog, at 1 - ald forhindrer 2 Dxa2 således at der ikke er dobbelt mat hverken efter eld eller els (JM) 4o2. Danstrup: 1 f8d, Se kommentar i MINIATUREN nr. S, side o3. Hannemann: 1 Tb4. Økonomisk rekord med K og B på samme linie. Dublering af temaet, idet de fire forvandlinger til D og S på al og bl hver kun tillader en af de to trusler. Thl er en ikke særlig spændende-nødhjælp (JM). 4o4. Johnsen: 1 Tb6 tr 2 TbS/Lc3F. Morsom opstilling og førstetræk (JM). 4o5. Masek: 1 Ld6? tr 2 Kb6/Sb6F Ld4! 1 Dc2? tr 2 DcS/De4F Lxd7! l'k'5b tr 2 L-F. Temaet er her forbundet med hvidt halvbatteri. Endv. er der endnu en forførelse med dobbelttrussel. Det stillede tema træder som følge heraf ikke særligt tydeligt frem, men det gør jo heller ikke noget (Jl'I) Røpke: 1Kh3 tr 2 Kg2F. Nydelig, ikke let (LL), Ligesom i 4ol er D-forvandlingen kun et slag i luften (EM). LØSERLISTE: Maximum 162/369/5S6 Ernst Mortensen 145/313/510 Niels Danstrup 75/114/145 Verner Johnsen 142/336/531 V. Sergejev, SSSR 5S/ 51/lo9 Steen Christensen 139/332/509 A. Binderup 5o/llo/199 Leif Schmidt 126/299/481 Karlo Jensen 49/ 53/119 Olaf Reeh 121/1S3/2Sl Axel Tipsmark 34/ o/ 45 Lars Larsen 102/251/419 P,E, Flarup 33/ 74/ 92 E. Dysted 90/221/375 Chr, Dahl 27/ 7o/ S5 Georg Thomas 129/313/436 Frede Back 14/ 55/ 7S V. Serge jev hilses hjertelig velkommen, han er godskrevet 51 p. for nr. 6, En række løsere passerede 400 p. for første gang, løserpræmier tilsendes, Ernst Mortensen blev bedste løser i nr. s, men vi blæser en fanfare for ÅRETS LØSER 1977: Det blev VERNER JOHNSEN med en fin score på 91%. Hvem vælter ham af pinden i 1978?

9 Lars Larsen 3RODeut.Schz DANSKE TURNERINGS UDMÆRKELSER 483. Lars Larsen 4 RO Diagrammes 2TT 75 I 15. Keystip-turnering var betingelsen så simpel som: førstetrækket binder en sort og en hvid brik Sxe6 opfylder disse betingelser og er da også løsningen. Hovedvarianter er frigørelserne 1 - Sef5 2 Sg5; 1 - Sgf5/Dxh4 2 Sc5. I forførelsen 1 Lc4 (tr 2 Ld31) kommer springerbatteriet i funktion, når den sorte dronning demaskerer det: 1 - Dxe2/Dxg2/Dh3 2 SxDt; 1 - Dxf4 2 Sg3 (selvbinding)i. 1 - Df3! 1 Sd5? (tr2sg3ogde3,f) Sf5 2 Sf6t (blokade), 1 - exd5! 1 Sd3? Sef5! 1 Txg4? Sgf5! 485. Hugo Knuppert 2HO 15. Keystip-turnering The Problem Obser Hugo Knuppert 3 PR Deutsche SchachbHitter Lars Larsen 2 HO Schachend Nederland Udvalg mellem forskellige frigørelser af samme sorte brik er jo langt fra nogen nyhed, bl.a. har vi set det i opgaverne i denne rubrik. Her er det udført i form af trækpligt. I diagramstillingen 482 kan sort kun trække 1 - Kxb5 med selvbinding af Sb4: 2 Lc6I. --r-ke4? S- 2 Sxb6; 1 - Sxd5 2 Kxd5t strander på, at hk har afskåret tårnets gardering af c4 (1 - Kxb5 2 Lc6 Kc4!). 1 - Lc4? tr 2 Sb6t. 1- Sd3/Sd5 2 LxSt, men 1- Sc6+! Rigtigt er 1 Le4, og løberen får fire gange lejlighed til at slå sorts springer. Temaet i den tematurnering, hvori 483 deltog, lød: En hvid brik selvbinder sig direkte (dvs. ved selv-at flytte) i førstetrækket. Den bindende sorte brik er selv bundet, og temavarianten opstår, når denne brik bevæger sig på bindingslinien. Herved frigøres den hvide temabrik, som sætter mat. Efter den recept er det ikke svært at finde førstetrækket 1 Sxb6 truer 2 Txe6t. Temavarianten er 1 - Dd5 2 Sc4t. Opgavens indhold ligger dog lige så meget i bivarianterne 1 - Se- 2 Se4t; 1 - Sg5 2 Lxf4t. Forførelsen 1 Sxf4 (der intet med det stillede tema har at gøre) Sc5! giver en ændret mat efter 1 - Sg5, der følger nu Sxh3t. De to andre forførelser 1 Sxc7? og 1 Sxe3? giver dommeren derimod ikke meget for, da disse spil indeholder ikke acceptable dualer! 484. Hugo Knuppert 1 PR 12. Keystip-curn. The Problemist t 11+7 I Wils ons 12. Key stip turner2-ng lød 't emaet : En hvid brik rømmer et felt, hvor hvid derpå truer mat. Samtidigt frigøres en sort brik, der kan give mindst en skak. Sorr_i 483 er det, når man :.(endertemaet, ikke vanskeligt at finde løsningen: Sd-e3 tr 2 Ld5. Uden denne forhåndsvidenerder derimod nok mulighed for at gribe fejl, idet der er fire forførelser: 1 Dgl, Lg8, Dn.I. og Sg-e3. Der er ialt 21 forskellige mattræk, fordelt på løsningen og de fire forførelsesspil, og dorr.meren Wilson betegner opgaven so:n et af de fineste eksempler på indbyggelse af strategiske elementer i en totrækker. Find ud af, hvorfor de fire forførelser strander (det er forskelligt i de fire tilfælde) og find matændringerne, f.eks. efter Txg2+ og Te3t. 2t 9+lo t 12+lo ±...viserdanmarks-temaet dubleret. Se forklaringen på dette tema i MINIATUREN nr. 1, s. 9. I prøvespillet 1 Dh7? (tr 2 Dxf5) er brik A=Td5, idet prøvespillet strander på 1 - Tdxe5! I løsningen 1 Da? (truer 2 Da4) er Bf6 brik B: 1 - fxe5 2 Dh7 exf4 3 Sxg5t. I det andet sæt er Td5=A og Bd6=B. 1 Db?? (tr 2 Dxd5t) dxe5! 1 Da? dxe5 2 Db7 exf4 3 Sc51. Dommeren i turneringen erkendte ikke Danmarks-temaet, men betegnede opgavensomendubleret Brunner-Dresdner. Dette er også korrekt, idet Danmarkstemaet er en underform af Brunner-Dresdneren. Jeg er klar over, at' dette er tung kost for de fleste læsere, og jeg håber at kunne vende tilbage til mere uddybende forklaringer ved en senere lejlighed. Indtil da - prøv at læse SKAKBLADET nr , side 126, løsningen til opgave I 487 var 1 Lg4 mat i 2 træk (2 Tf5), hvis ikke løberen åbnede for Th2:---Y - Txb2. Tilsvarende 1 g4 (tr 2 Tf5t) Tc3! 1 Sd2? Tilsvarende åbner 1 g4 (tr 2 Tf5t) for Th3: 1 - Tc3! 1 Sd2? åbner for Lbl 1 Sd2? (tr 2 Td3t og 2 Sf3t) åbner for Lbl: 1 - Lg6+! (en noget brutal afværgelse!). Den rigtige løsning er 1 Sa5 (tr 2 c7-3 Sc6t). Træk med Lbl parerer truslen (2 c'] - 3 Sc6t), men spærrer for et af tårnene (1 - Lc2 2 Lg4; 1 - Ld3 2 g4) eller udelukker løberens skak på g6 (1 - La2 2 Sd2). 1 Sd8? strander på Sc4!.1 Kd7? Txe2! Rettelser til STELLA POLARIS: Forbedret version af nr. 355 i FIDE-album /I Forbedring af nr. 5o9 i samme album. 58ol. Korrigeret således: Sa8 Lb8 Te8 fjernes; s1c7 slc8 sth7 tilføjes. 1. præmie Gentagelse af nr (Dkt. 1972). Side 233 (1974), spalte 2, n. th. 3l~dommen er fra 1972 (1971-dommen findes side 175), de to andre er som angivet fra 1971.

10 Flere tvillinger ved Jan Mortensen 488. Sam Loyd Vers. Sissa / W.E. Candy / Sam Loyd Sissa / med flere fædrel For nylig - efter at min artikel i oktobernummeret var gået i trykken - fandt jeg endnu et eksempel på tvillinger med. forskellige fcedre, nemlig 488. I diagramstillingen er løsningen 1 Tf4 Kxg3 2 o-o Kh3 3 Tfl-f3-/; 1 - Kxhl 2 Kf2 Kh2 3 Th4f. A. Taffs, der jo iøvrigt er bedst kendt for sine bogstavsopgaver, fandt at; der efter at førstetrækket er udført (altså med Tfl på f4) er en ny tretrækker,.1. 2 der løses ved 1 Ke2 Kxg3 2 Thl-h4 Kg2 3 Tf4-g4f; 1 - Kxhl 2 Kf2. Når hvids og sorts førstetræk (1 Tf4 Kxg3) er udført i 488, er der fremkommet en stilling, der minder meget om 490. Blot står Te4 på f4. Løsningen i de to opgaver er ganske identisk, også 490 løses ved o-o, fulgt af Kh3 og Tf3-/. 490 har ikke stor selvstændig værdi i forhold til 488, men må nærmest betragtes som en afkortning af denne. Dog er:det et fremskridt, at Tf4 ikke står i slag i diagramstillingen, men er flyttet til e4. Med Tf4 er førstetrækket nærliggende og groft, hvilket ikke gør noget i en variant i en tretrækker, men er ødelæggende for en totrækker. I 1923 offentliggjorde T.R. Dawson i CHESS AMATEUR samme stilling - formentlig uden kendskab til Candys opgave - og samtidig anførte han tvillingen Thl-h4. Løsningen til denne er 1 Ke2 Kg2 2 Te4-g4f. Ligheden med tretrækkeren 489 er umiskendelig, men Taffs opgave er langt senere. Hvis man i stedet for at flytte Thl til h4 i 490 tilføjer en sbh4, fremkommer der en opgave af J.A. Potter 491, AMERICAN CHESS NUTS Mat i 3 træk. Denne kan naturligvis ikke løses ved 1 o-o, da sort klarer frisag ved at flytte bonden. I det hele taget viser rokaden sig at være blændværk i denne opgave; løsningen er 1 Th3+ Kxh3 2 Kh2 Kf2 3 Txh4f. 488 er en forenkling af en tidligere opgave af Loyd, nemlig 492, som han publicerede 15 år gammel. Med 488 in mente falder løsningen nem, uden dette forhåndskendskab sikker svær. 1 Dxg2+ Kxg2 og nu er vi på kendte baner: 2 Txf4 etc. Senere, da Loyd erkendte, at det er væsentlig for præsentationen af en skarpt pointeret ide, ikke at udvide trækantallet ud over det nødvendige, forkortede han opgaven med et træk og publicerede stillingen 488. Det var naturligt at fjerne Lf4 i forbindelse med forkortelsen af opgaven, men det viste sig i denne forbindelse nødvendigt at tilføje en hbg3. Uden denne er der nemlig en nydelig biløsning: 1 Thl-gl+ Kh3 2 Tf2 Kh4 3 Th2f. 1 - Kh2 2 Tg8 Kh3 3 Thlf. I sidste variant kan der desværre også spilles 2 Tg5/Tg6 eller Tg7, men dualfrihed i en biløsning er vel også for meget for langt! Flytter vi Tfl til f8 (stillingen er så fil Kel Tf8 Thl - Kg2) får vi en ny,tretrækker med to løsninger! Den ene er stadig 1 Tf4 etc. Den anden er 1 Tg8+ Kf3 2 Th3 Ke3 3 Tg3f; 1 - Kxhl 2 Kh2 Kh2 3 Th8f. I dette tilfælde er begge løsningerne dualfri. Flyttes Tfl i stedet for til al, (stillingen er nu Kel Tal Thl - Kg2) fremkommer en opgave 494 af J, Hane, T~GLISCHE RUNDSCHAU 'EØSningen er 1 Ta4 Kxhl 2 Kf2; 1 - Kg3 2 Kfl Kf3 3 Th3f; 1- Kf3 2 Tgl Ke3 3 Tg3-/.Men der er dual ved rokade: 1 - Kg3 2 o-o. Af denne grund er opgaven senere publiceret i den spejlvendte form ±22. Om denne opgaves omtumlende skæbne i øvrigt henvises til STELLA POLARIS marts 1969, side Johs. Hane Vers. T~glische Rundschau / 3+1 Også 493 kan naturligvis gøres korrekt ved at spejlvende den (herved elimineres løsningen 1 Tf4J. Opgaven kan forbedres en lille smule ved at stille tårnet på e8 i stedet for c8 (496, W. Speckmann efter Loyd, Deutsche Schachzeitung 1975: Kel Tal Te'B"="'Kb2. 3l). Herved opstår en god forførelse 1 Te4? Kal 2 Kc2; 1 - Kb3 2 Tbl; 1 - Kc3? 2?? Løsningen er naturligvis 1 Tb8+. Biløsningsforsøget strander på, at sk kan slå Te4, når sorts konge går til d3. Står Tes i stedet for på f8 (g8 eller h8) bliver der igen 2 løsninger (Kdl Tal Tf8 - Kb2): 1 Tb8+ og 1 Tf4 etc. som i 495. Konstruktionsøvelser! ved Jan Mortensen Opgaverne fra konstrulttionsøvelse 14 og.15findes i originalafdelingen som nr Og her er de to næste øvelser: (Sendes til JM. inden 1. marts). NR. 18: I en opgave, hvor sort konge står på 8. række, er førstetrækket en hvid bondes forvandling til løber, Temaet kan fremstilles i en 2-/, men det er også tilladt at udføre det i opgaver med flere træk. NR. 19: I en 2-/findes et hvidt bondebatteri af flg. type: htdl, hta4, hbd4 - skd5. Batteriet giver tre matter, en gang, når sk flytter til e4 og to gange ved slag af sorte brikker på c5 og e5. Rettelser: Til THEMA DANICUM: 238 (side 72): 1 - Ke5 2 Dc5-/; 1 - Lg4 2 Db5-/. Til MINIATUREN: 66 (side 106) slb3 ikke Lh3 som angivet i linie 4 fra peden. 164 (rettelse til rettelsen i MINIATUREN side 117). LL foreslår +sla7, Ba6 på c I MINIATUREN side 117- var der henvist til en forkert opgave (229). Det er altså 239, ikke 229, der med hbh3/ sbh7 (3-/) er biløselig ved 1 Kxd4 og som er publiceret i

11 497. W. Jensen Tidsler.for Schack o HJERNEVRIDEREN ved Jan Mortensen & Willy Enggren Løsninger til opgaverne side 95: I 3# Ukendt forf. H4F Kaiser: 1 Dc5+! (den havde løserne nok ikke tænkt på!) Kxf4 2 Lf Kxe4/Kf3 2 Kd2. Kun løst af Olaf Reeh Horwitz: 1 Th8 truer 2 Ld6 Txd6 3 Tc8 Sc7 4 Txc7 5 Txc6f. 1 - Txh8 2 Kg4 Td8 3 Sxd4 Kxdd 4 De3+ Kxe3 5 Lglf. Også løst af o. Reeh og desuden af Lars Larsen, der brugte ca. 1 time. Vi indleder denne gang igen med en opgave af en dansk forfatter, der var aktiv i sidste fjerdedel af forrige århundrede. Opgaven kan iøvrigt findes i Jespersens "32o DANSKE SKAK OPGAVER", som nr (Vort nr. 497). Som kort fortalt i MINIATUREN side 131 var der ved problemmødet i Malinska også en individuel løserturnering, og jeg (JM) deltog i denne, desværre uden større succes, idet jeg blev nr. 25 af 4o deltagere. Ingen opnåede maximum (46 points), men Perkonoja nåede 42 points, et fantastisk resultat, idet nr. 2, Konrad Baier, Schweiz, fik 3o points. Selv måtte jeg nøjes med 9 points, og medvirkende til dette dårlige resultat var den vanskelige opgave ±2.., som jeg grublede mere end en time over uden at kunne løse den. Nu synes jeg ikke, at TREMA DANICUMs læsere skal have det bedre end jeg, så derfor indlemmer jeg den i dette nummers hjernevriderb. Jeg er spændt på, om også andre løsere må give op! Bemærk, at opgaven er en hjælpemat; løserne er forhåbentlig ikke så naive at tro, at fordi sort og hvid hjælpes ad, er opgaven lettere at løse! Indsendelser med angivelse af anvendt tid til Willy Enggren. TITELOPGAVEN: Nr. 418: 2f. Vilh. Hansen, PR Løw-TT, SKAKBLADET Opgaven viser et tema, som en dansk forfatter N.B. Løw i 1925 udskrev en tematurnering over, og som siden da betegnes Løw-tema. Temaet lyder: En sort løber spærrer fire gange for samme sorte tårn. Temavarianterne er: 1 gxhsd Lb3 2 Tc4; 1 - Lc4 2 Tb3; 1 - Lc6 2 Sc8; 1 - Lf3 2 Se2. Der er to andre spærringer for det andet tår.nmed løbe~n: 1 - Lf4 2 Sd3; 1 - Le6 2 Df8. Disse to varianter er et'kærkomment supplement til ideen, men har intet med Løw-temaet at gøre. Der indgik kun 8 opgaver til tematurneringen, og 418 var den eneste korrekte! Opgavens form - slag i første træk af en sort dronning, der giver hk skak, og tilmed bondeforvandling til dronning - er naturligvis ganske utilfredsstillende, men hidtil er det ikke lykkedes at fremstille temaet i en tilfredsstillende udformning. Røpke har (forud for 418's offentliggørelse) publiceret en opgave, hvor nøglen er tilfredsstillende, men under anvendelse af to sorte løbere på sort felt. N.B. Løw selv fremstillede en opgave, hvor stillingen var tilfredsstillende, til gengæld var der en biløsning.