Juni 2011 LOKALPLAN Nyt Universitetssygehus ved Selma Lagerlöfs Vej Universitetsområdet

Transkript

1 Juni 2011 LOKALPLAN Nyt Universitetssygehus ved Selma Lagerlöfs Vej Universitetsområdet

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: Lokalplanen er udarbejdet af COWI as, Aalborg, i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser et skråfoto af lokalplanområdet set fra nordøst.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 7 Lokalplanområdets omgivelser... 8 Lokalplanens indhold... 9 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Teknisk forsyning VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Servitutter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * Parkeringsnormer, Bilag F * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Bindingskort... Bilag 3 Juni

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, Parkeringsnormer, Strukturplan og Bindingskort, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Juni

5 Redegørelse Erhverv Tornhøjparken Universitetsboulevarden Universitetet Alfred Nobelsvej Sdr. Tranders Selma Lagerlöfs Vej Hadsund Landevej Godsbanen Hadsundvej Gistrup Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Region Nordjylland besluttede i 2007, at der skulle arbejdes for en samling af Aalborg Sygehus på én lokalitet. På grundlag af et omfattende udredningsarbejde, herunder vurdering af alternative placeringer, besluttede Regionsrådet i december 2008 at pege på Aalborg Øst som placering for et nyt Universitetssygehus. Denne placering blev i efteråret 2009 godkendt af regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer. Planlægningen af området skal sikre helhed og sammenhæng, dels i forhold til de omkringliggende områder og bydele, men også internt i området, idet udviklingen forventes at ske i etaper over en længere årrække. Det nye Universitetssygehus skal rumme de samme specialer, som Aalborg Sygehus har i dag. Herudover skal der sikres mulighed for indpasning af relaterede funktioner som psykiatri, klinikker, institutioner, undervisning, patienthotel, service mv. indpasset som en naturlig del af et tidssvarende sygehusområde. Af hensyn til udbygningstakten, der vil forløbe over en længere årrække, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Med tillægget sikres dermed et "perspektiv område" for udvidelse af sygehuset i nordlig retning, jf. kortet s. 6. Formålet med lokalplanen er, at fastlægge de overordnede rammer for etableringen af et nyt Universitetssygehus, og samtidig skal planen være grundlag for den arkitektkonkurrence for sygehusprojektet, der udskrives i løbet af Lokalplanen er dermed en Juni

6 bussluse bussluse bussluse Redegørelse rammelokalplan, hvilket indebærer, at der forinden udstedelse af byggetilladelse skal udarbejdes en ny lokalplan med detaljerede byggeretsgivende bestemmelser. En foreløbig tidsplan for planlægningen af det nye sygehus frem til byggestart ses på tidsaksen ved siden af. Planens formål er at fastlægge områdets overordnede disponering med bl.a. byggemuligheder, vej- og stitilslutninger, parkering, tilslutning til kollektiv trafik samt opholdsarealer. I den sammenhæng lægges vægt på, at disponeringen sker under hensyntagen til sammenhængen med skala og strukturer i de tilstødende områder - specielt Universitetsområdet og det overordnede vejnet - samt landskabskarakteren i og omkring lokalplanområdet. Th. Sauers Vej Et andet formål er at sikre, at det nye sygehusbyggeri får en høj arkitektonisk kvalitet. I forlængelse heraf er det intentionen at sygehuset gennem sin arkitektur og disponering samtidig virker fremmende på helbredelse og velbefindende for både patienter og ansatte. Endelig er det et formål at sikre sygehusområdet de bedst mulige rammer for en optimal trafikbetjening - både for "hårde" og "bløde" trafikanter samt passagerer med kollektiv trafik. Konkret sikrer planen vejtilslutning til den kommende Egnsplanvej, Hadsund Landevej samt Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej. For de bløde trafikanter etableres stiforbindelser samt tilslutning til en højklasset kollektiv trafikforbindelse - metrobus eller evt. en fremtidig letbane. Endelig sikres mulighed for indpasning af en helikopterlandingsplads til patienttransport. Bæredygtighed behandles som et gennemgående tema i planen, primært som overordnede visioner og principper i relation til byggeri, fri- og opholdsarealer Universitetsboulevarden Egensev Sauers Vej NGÅRDSHOLM Motorvejen Universitetsboulevarden bussluse ke Motorvej Byplanvej bussluse bussluse GUG Hadsund Landevej Sdr. Tranders Vej Egnsplanvej Lokalplanens område Hadsund Landevej osvej Sdr. Tranders Vej Egnsplanvej Boliger Butikker og service Erhverv AAU Universitetssygehus AAU, bybånd Grøn struktur, rammelagt Grøn struktur, lokalplanlagt Regnvandsbassin Gistrup Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby GISTRUP teknik.miljoe@aalbor 4. september 2010 Boliger Butikker og service Erhverv AAU Lokalplanområde og kommuneplantillæggets område - sammehæng med hovedstrukturen for Universitetsområdet. Universitetssygehus Grøn struktur, rammelagt Strukturplan Teknik- og Miljøforvaltningen AAU, bybånd Grøn struktur, lokalplanlagt Universitetsområdet Stigsborg Brygge 5 GISTRUP 9400 Nørresundby Juni 2011 Regnvandsbassin Aalborg Øst 10. november

7 Redegørelse Foreløbig tidsplan 2010 Opstart planlægning Fordebat 2011 LP og KP-tillæg + MV Foreløbig tidsplan for planlægningen af det nye sygehus. Tidsplanen er blandt andet afhængig af omfanget af idéer, forslag og synspunkter, som Aalborg Kommune modtager i debatperioderne. Hvis samt regnvandshåndtering. Forholdet til kommunes der bæredygtighedsstrategi under den offentlige er derfor vurderet høring på af samme planforslagene kommer indsigelser, vil planerne overordnede niveau. ikke kunne vedtages før disse er behandlet. Lokalplanområdet Deltag i debatten Det nye Universitetssygehus ønskes placeret i Øst Aalborg som en del af Universitetsområdet. Arealet ligger ved Postgårdsvej, Hadsundvej og Hadsund Landevej lige på kanten af det åbne land. Mod syd følger grænsen linjeføringen for den planlagte Egnsplanvej. Se luftfotoet på s. 5 samt strukturkortet på s. 6. Udbygningen af lokalplanområdet - og på sigt arealet nord for - vil betyde, at byfronten flyttes mod øst. Der er offentlig debat fra 4. august - 6. september Lokalplanområdet er på ca. 40 ha og ligger delvist i landzone og delvist i byzone. Området anvendes i dag overvejende til jordbrug og rummer spredt beliggende landbrugsejendomme, herunder et gartneri. Ejendommene i området vejforsynes fra Postgårdsvej. Lokalplanområdet ligger på kanten af bakketunge Teknikfra Lerbjerg-bakken, og Miljøforvaltningen jf. kortet ved siden af. Mod nordøst munder & Byg bakken ud i Romdrup Ådal og tilsvarende Plan i Indkildedalen mod syd. Områdets placering i denne Udvikling og byomdannelse "overgangszone" giver en helt særlig landskabskarakter. Terrænnet Brygge ligger således 5 højt i den vestlige del af Stigsborg 9400 området, Nørresundby som er et bakket morænelandskab. Herfra falder terrænnet jævnt, men alligevel markant, mod de tilstødende ådale - et terrænfald på ca. 19 meter fra vest mod øst. Mod nordøst flader terrænnet ud i et lavtliggende plateau (ca. 4 m over havet), som er hævet havbund fra Stenalderhavet. Fra området er der fine udsigter og kig over ådalene samt til Lundby Bakker. Beplantningsmæssigt er området præget af åbne marker, der afgrænses af levende hegn. Herudover er de spredt beliggende ejendomme typisk "pakket ind" i grønt. Alle interesserede har i debatperioden mulighed for at bidrage med synspunkter samt forslag og idéer. Disse indlæg vil også indgå i det efterfølgende planarbejde samt udarbejdelsen af miljøvurderingen. Hvis du har spørgsmål vedrørende planlægningen for det nye Universitetssygehus i Aalborg kan du henvende dig til Erik Møller, tlf Dine kommentarer, idéer og forslag kan inden 6. september 2010 sendes til: - eller - plan.byg@aalborg.dk Juni Du kan finde mere information på: Limfjorden Sorthøj Østerådal Skansebakken Lerbjerg Indkildedalen Planområde Romdrup Ådal Stenalderhavets (Litorina-havet) udbredelse (Kilde: DJFgeodata - Dansk Jordbrugs Forskning.

8 Redegørelse Postgårdsvej markerer områdets nordlige grænse. Landskabet med de karakteristiske læhegn og spredte gårde. Hadsund Landevej ligger i områdegrænsen mod øst. I baggrunden ses Lundby Bakker. Mod vest grænser området op til Hadsundvej og boligområdet Broager. I baggrunden skimtes Universitetsområdet. For en mere dybdegående beskrivelse af landskabet henvises til miljørapportens afsnit "Landskab". Lokalplanområdet berøres af diverse beskyttelseszoner omkring naturgasledning og højspændingsledninger, jf. bindingskortet på Bilag 3. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet vil udgøre en del af Aalborgs bygrænse mod øst. Umiddelbart øst og syd for planområdet ligger det åbne landområde mellem Aalborg og byerne Gistrup og Klarup. Arealerne anvendes overvejende til landbrugsdrift. Den åbne landskabskile syd og øst for området er - udover at være en grøn kile - også en form for forsyningskorridor med diverse ledningsanlæg for el og gas samt godsbanen, der forløber mellem Aalborg Midtby og Østhavnen, jf. bindingskortet i Bilag 3. Den tilbageværende luftledning i den sydlige del af området er planlagt kabellagt i 2011, mens de øvrige forbindelser allerede er lagt i jorden. Vest for lokalplanområdet ligger Universitetsområdet der, foruden en lang række offentlige funktioner, også rummer boliger og erhverv. Som et bælte vest for Hadsundvej og Selma Lagerlöfs Vej ligger en række arealer udlagt til blandet bolig og erhverv. På nogle af arealerne er overvejende opført kontorer og undervisningslokaler, mens andre endnu henligger ubebyggede. Bæltet med blandet bolig og erhverv afrundes mod nord - ud mod Universitetsboulevarden - af bydelscentret, som rummer en større dagligvarebutik (Føtex). Tilsvarende afrundes bæltet mod syd af boligområdet Broager med punkthuse og rækkehusbebyggelser. Mod nord grænser området op til et større ubebygget areal, der i kommuneplanen er udlagt til blandet Juni

9 Redegørelse Fra lokalplanområdet er der udsigt over Romdrup Ådal og Indkildedalen mod syd og sydøst. bolig og erhverv. Arealet drives landbrugsmæssigt og rummer bl.a. Postgården, der fremtræder med herregårdskarakter og har en markant placering på toppen af bakken. For en nærmere beskrivelse af Postgårdens bygningsmæssige og kulturhistoriske karakteristika henvises til miljørapporten, der foreligger som et særskilt dokument. Længere mod nord - langs med Universitetsboulevarden - er der udlagt areal til en grøn korridor. Nord for Universitetsboulevarden ligger de store bykvarterer i Aalborg Øst, herunder parcelhuskvarteret Tornhøjparken samt bæltet med offentlige funktioner langs Humlebakken, bl.a. med skole, institutioner, idrætsfaciliteter mv. Længere mod nordøst ligger de store erhvervsområder i det østlige Aalborg - bl.a. industrikvarteret ved Lundeborgvej samt det kommunale forbrændingsanlæg Reno Nord. Lokalplanens indhold Landskabet, vejforsyning samt hensynet til sygehusets funktioner og drift har været væsentlige elementer i den overordnede diponering af planområdet. Hertil kommer diverse beskyttelseszoner samt vigtige fysiske og funktionelle sammenhænge til de omgivende byområder - fx. bebyggelsens etagetal (skala), stiforbindelser, kollektive trafikforbindelser mv. - som sikrer, at området opleves som en naturlig udvidelse af Universitetsområdet. Strukturplan - overordnede sammenhænge Disponeringen er sket med udgangspunkt i en samlet strukturplan for det område, der er omfattet af kommuneplantillæg altså lokalplanområdet samt perspektivarealet nord for. Hensigten er, at hele området disponeres til sygehusformål, hvor den nordlige del funktionelt og mht. bygningsskala skal ses som en videreførelse af bebyggelsen i Universitetsområdet med en blanding af boliger og offentlige funktioner. Området afsluttes med en åben grøn korridor langs Universitetsboulevarden. Strukturplanen ses på s. 11. Det samlede område disponeres med etablering af et somatisk sygehus på den sydlige del og nord herfor sikres areal til eventuelle fremtidige udvidelser med direkte relation til sygehuset, herunder fx sygehusapotek, centraldepot samt psykiatri. Overordnet set tænkes det samlede område disponeret med bebyggelse centralt og mod vest - på bakken - og ubebyggede arealer til parkering, grønne områder, regnvandsbassiner o.l. mod øst - på fladen. Af hensyn til landskabelig sammenhæng og bebyggelse på de tilstødende arealer i Universitetsområdet er bygningshøjden og etagetallet lavere langs den sydlige del af Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej og på perspektivarealet mod nord, end centralt i lokalplanområdet. Området vejforsynes fra de omgivende veje, dog primært fra Hadsund Landevej og den planlagte Egnsplanvej, og kun sekundært fra Selma Lagerlöfs Vej/ Hadsundvej. Egnsplanvej forventes færdigetableret samtidig med 1. etape af Universitetssygehuset. Der etableres af kapacitetsmæssige årsager ikke nye vejad gange til Universitetsboulevarden, herunder også af hensyn til afledte trafikale effekter på det øvrige Juni

10 Redegørelse vejnet, jf. afsnittet om "Trafik og parkering" s. 11. I forlængelse af arkitektkonkurrencen - og udpegningen af vinderprojektet - fastlægges disponeringen af de interne veje i lokalplanområdet. På sigt - ved den planlagte udvidelse af sygehuset mod nord - etableres endvidere vejadgang mellem lokalplanområdet og kommuneplantillæggets område. Den valgte løsning for tilslutning til vejnettet afspejler endvidere en hensigt om, at indpasse Universitetssygehusets akutfunktion og -modtagelse samt intensivafsnit i lokalplanområdets sydlige del - med den mest direkte adgang til både Egnsplanvej og Hadsund Landevej - og til fordel for både patienter og pårørende. Området planlægges på sigt tilsluttet en overordnet kollektiv trafikforbindelse (fx bus, letbane mv.) i den nordlige del - umiddelbart i forlængelse af bybåndet i Universitetsområdet. Forbindelsen føres herfra ned gennem området til det somatiske sygehus i syd, hvor der anlægges et centralt stoppested/station. På sigt kan den kollektive forbindelse evt. føres længere mod øst til Klarup mv. Ved realisering af sygehusets 1. etape (i lokalplanområdet) skal der sikres, at Selma Lagerlöfs Vej også kan være forbindelse for kollektiv trafik til området, fx ved rundkørslen ved Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej eller Hadsund Landevej. Bæredygtighed I forbindelse med planlægningen af det nye sygehus er der blevet arbejdet med overordnede bæredygtighedstemaer i relation til bl.a. afledning af regnvand, natur og landskab samt byggeri, der alle er højt prioriterede indsatsområder i kommunens bæredygtighedsstrategi. Det er endvidere - bl.a. som grundlag for arkitektkonkurrencen og det efterfølgende projektudbud - udarbejdet en samlet vision for bæredygtighed i det nye sygehus. Dette relaterer sig bl.a. til selve byggeriet, landskabet, de grønne områder, trafikken og tekniske anlæg. I denne lokalplan indgår dog allerede følgende konkrete tiltag relateret til bæredygtighed: Arealdisponering og byggemuligheder afspejler og understøtter landskabets hovedtræk. Der stilles krav om, at mindst 10 % af det samlede grundareal skal indrettes til grønne områder og opholdsarealer. Herved sikres brugerne rekreative aktivitetsmuligheder til gavn for sundheden, og samtidig skabes naturlige levesteder for dyr og planter. Der stilles krav om, at regnvand håndteres og afledes lokalt, bl.a. ved nedsivning samt etablering af regnvandssøer og jordbassiner til rensning. Nedsivning fremmes via krav til overflader og belægninger. I planen er indarbejdet en højklasset kollektiv trafikforbindelse (fx bus eller letbane). Dette kan medvirke til at styrke brugen af kollektiv trafik og måske mindske brugen af privatbil. Planen giver mulighed for at etablere et højt og tæt byggeri, der sammen med en højklasset kollektiv trafikkorridor er nogle af de primære begreber i bæredygtig byudvikling. Anvendelse Lokalplanområdet udlægges til sygehusformål. Ønsket er at skabe basis for at udvikle et moderne og fremtidssikret sygehusmiljø, med rum for en bred vifte af funktioner og aktiviteter. Det nye Universitetssygehus vil derfor rumme funktioner som administration, undervisning, forskning, laboratorier, stald til forsøgsdyr, servicebygninger, kiosk/ minimarked, kapel, køkken, vaskeri, tekniske anlæg såsom produktions- og distributionsanlæg, renseanlæg, centraldepoter og destruktionsanlæg til sygehusaffald samt servicefunktioner og erhverv med en naturlig tilknytning til sygehuset, fx frisør, massør, kosmetolog, restaurant, café, børneinstitution, patienthotel, bibliotek m.v. De fleste af funktionerne er direkte understøttende for sygehusdriften, mens andre er rettet mod patienter og ansatte, bl.a. som et supplement til den almindelige pleje eller dagliglivet i almindelighed. Et andet vigtigt supplement til driften af et moderne sygehus er gode kvalitetsfyldte opholdsarealer til at understøtte fysisk aktivitet og rekreation. Endelig skal sygehusområdet indgå i en trafikal og forsyningsmæssig sammenhæng. Inden for området skal der etableres de nødvendige veje, stier, parkeringsanlæg samt anlæg for kollektiv trafik. Endelig kan der - som en naturlig del af et moderne sygehus - etableres helikopterlandingsplads for ambulanceflyvninger. Øvrige tekniske anlæg er overvejende til områdets lokale forsyning, herunder mindre transformerstationer, regnvandsbassiner o.l. Bebyggelse Visionen er at skabe et helstøbt sygehusområde, der er veltilpasset ift. den landskabelige karakter og de omgivende funktioner. Inden for lokalplanområdet kan der i alt opføres Juni

11 Redegørelse Universitetsboulevarden 2-4 etager P 6 etager Bybånd 6 etager Selma Lagerløfs Vej etager P 4 etager 4 etager 6 etager 10 etager Postgårdsvej P Hadsund Landevej Lokalplanens område Sygehusformål - Somatisk sygehus Sygehusformål - Psykiatrisk sygehus, sygehusapotek, centraldepot m.m. Sekundære sygehusfunktioner Bybånd/Universitetsformål Hovedstruktur for universitetsområdet Akutfunktioner Stiforbindelse - princip Kollektiv trafikkorridor - princip Sekundær adgang for kollektiv trafik Vejtilslutning - princip Kommende Egnsplanvej Lokalplanens område P Fremtidig vejtilslutning - princip Alternativ vejadgang - princip Parkering Forslag til strukturplan for det samlede område mellem Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej og Hadsund Landevej. Bemærk at byggeri omkring Postgårdens fredede hovedbygning er omfattet af særlige bestemmelser jf. kommuneplanens rammebestemmelse 4.4.O6. De særlige bestemmelser har ikke indflydelse på byggeriet indenfor det areal lokalplan dækker. m 2 bebyggelse svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 55. Bebyggelsen skal placeres inden for byggefelterne, der er vist på Bilag 2. Bebyggelse kan opføres i op til 10 etager svarende til en maks. bygningshøjde på 46 m. I et bælte langs den sydlige del af Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej må der dog af hensyn til landskab samt voluminer og højder på naboarealerne ikke bygges højere end 6 etager (maks. 27,6 m). Rammer for bygningshøjder og -voluminer er fastlagt på grundlag af et volumenstudie. Volumenstudiet er bl.a. grundlag for de skyggeberegninger, der indgår i Juni

12 Redegørelse Fiktivt eksempel på et sygehusbyggeri på ca m 2. Skalaen er 5-6 etager samt enkelte bygningsdele i op til 10 etager (46 meter). Fotomatch/volumenstudie (set fra Egensevej) - eksempel på indpasning af et sygehusbyggeri på ca m 2 i lokalplanområdet. Den røde streg indikerer hvor højt byggeriet kan være i tværsnittet vist på det principielle oversigtskort i hjørnet. Et andet tværsnit eller en anden kameravinkel vil ændre på placeringen af den røde streg. miljørapporten, ligesom det indgår i det fotomatch på s. 12, hvor et fiktivt eksempel på et sygehusbyggeri svarende til ca m 2 er vist indpasset i området. Trafik og parkering Der er foretaget en nærmere analyse og beregning af trafikken til og fra området, herunder også parkeringsbehovet. Beregningen viser, at de forskellige funktioner der rummes i det nye sygehus samlet set vil skabe en trafik svarende til ca biler pr. døgn (ÅDT). Trafikken fordeles overvejende på Humlebakken og Egnsplanvej. Valg af tilslutning er dels sket ud fra overvejelser omkring logistik og disponering af sygehusets forskellige funktioner - herunder akutmodtagelsen og tilknyttede intensivfunktioner - og dels ud fra hensyn til en hensigtsmæssig fordeling af mertrafikken på det omgivende vejnet. I den forbindelse er specielt Universitetsboulevarden søgt friholdt, idet kapaciteten her allerede i dag er næsten fuldt udnyttet. Vedrørende disponering af Universitetssygehuset henvises til strukturplanen s. 11. Trafikken forudsættes således primært afviklet fra den planlagte Egnsplanvej og fra Hadsund Landevej med en ligelig fordeling af trafikmængden. Vejadgang fra Selma Lagerlöfs vej/hadsundvej forventes kun at fungere som sekundær adgang, bl.a. for udvalgte dele af trafikken som fx vareindlevering, ambulancekørsel, patienttransport o.l. Med til dette hører en vejteknisk løsning, som sikrer en kraftig neddrosling af trafikken på Selma Lagerlöfs Vej, for at undgå at denne anvendes til gennemkørende trafik. På Bilag 2 ses en principiel placering af de overordnede vejtilslutninger. På baggrund af de beregnede trafikmængder til sygehuset samt trafikkens fordeling på forskellige aktiviteter er der lavet et skøn over, hvor mange parkeringspladser der vil være behov for. Det skønnede P-behov, der er opgjort på grundlag af en række forudsætninger, udgør samlet set ca p-pladser, jf. skemaet s. 13. Parkering tænkes overvejende etableret som terrænparkering mod Hadsund Landevej og mod Egnsplanvej, men planen åbner også mulighed for indpasning af P-hus, P-dæk og parkeringskældre i tilknytning til bebyggelsen. I planen stilles endvidere krav om etablering af cykelparkering. Kollektiv trafik For et sygehus med en hel region som opland er det af afgørende betydning, at der er en god kollektiv Juni

13 Redegørelse Nyt Universitetssygehus ved Selma Lagerlöfs arbejde og Vej, uden for Universitetsområdet ambulatoriernes åbningstid. trafikbetjening. I den forbindelse er det ikke mindst væsentligt, at sygehuset ses i relation til den kollektive trafikkorridor mellem Aalborg Busterminal og Universitetsområdet i Aalborg Øst, som vurderes at have et stort udviklingspotentiale ift. passagertal. Korridoren, som også forløber forbi de store byomdannelsesområder ved Godsbanearealet og Eternitten, betegnes som et højklasset kollektiv trafiktracé med fx busser og/eller letbane. I udbygningsplanerne for forbindelsen indgår en østlig forlængelse af tracéet til det nye Universitetssygehus og evt. senere til Klarup. Det er således en forudsætning, at man ifm. disponering af lokalplanområdet sikrer fleksible muligheder for både tilslutning og etablering af anlæg til det højklassede kollektive trafiktracé. Forslag til principper for tilslutning fremgår af strukturplanen. Umiddelbart er det tanken, at der etableres et stoppested centralt i lokalplanområdet, så gangafstande til de forskellige dele af sygehuset bliver så korte som muligt. På sigt kan dette suppleres med stoppesteder i perspektivområdet mod nord og evt. længere mod øst. Indtil det højklassede tracé er realiseret åbner planen mulighed for at lokalplanområdet betjenes af de eksisterende busforbindelser til Universitetsområdet, Gistrup og Klarup. Jævnfør endvidere miljørappporten for en mere detaljeret beskrivelse af den kollektive trafik. Ubebyggede arealer Grønne områder og opholdsarealer I planen stilles krav om, at mindst 10 % af det samlede område skal udlægges til grønne områder og opholdsarealer for patienter, personale og gæster. Disponeringen og indretningen af de grønne områder indgår i arkitektkonkurrencen. Lokalplanen omfatter derfor kun generelle intentioner og ikke detaljerede bestemmelser om tilpasning til landskab og grønne opholdsarealer. 75 % af de ansatte der er på arbejde kører i bil. 2/3 af de ansatte er på vagt på samme tid i løbet af dagen. Der skal være mulighed for parkering i min. 8 timer. 50 % af ambulante og sammedagsbehandlede forventes ikke at have et parkeringsbehov, da de gør brug af diverse kørselsordninger. Det forventes at behandlingerne tilrettelægges over hele dagen hvor for 1 p-plads i gennemsnit udnyttes 3 gange i løbet af dagen. Indlagte patienter udløser ikke et parkeringsbehov, da det ikke forventes at de transporterer sig selv. Antal p-pladser til besøgende forventes at være 20% af antallet af besøg, da hovedparten af besøgene vil foregå i perioder hvor der er få ansatte på P-pladser i forbindelse med lægevagt- og skadestuebesøg forventes i gennemsnit at blive udnyttet 6 gange i døgnet. Tabel 2 Beregnet p-behov ved det nye universitetssygehus i Aalborg Øst Somatik: Aktivitet Pr.dag p-behov bemærkninger Ansatte /3 af ansatte på arbejde på samme tid i løbet af dagen. 75% af de ansatte kører i bil til arbejde. Ambulante behandlinger Sammedagsbehandlede 262 incl. dialyse Opgørelse af parkeringsbehov ved det nye sygehus. Det beregnede parkeringsbehov ved det nye sygehus er således ca p- pladser Regnvandshåndtering (LAR) I spildevandsplanen fremgår det, at Aalborg Kommune i planperioden vil igangsætte undersøgelser, der skal klarlægge nødvendigheden af tilpasningstiltag, som er rettet mod konsekvenserne af fremtidens øgede nedbørsmængder, eksstremregn og vandstandsstigninger. Her skal bl.a. fokuseres på løsninger, der medfører, at mængden af overfladevand der skal bortledes via kloaksystemet nedbringes. Som nævnt i afsnittet om LAR i miljørapporten er der også fokus på emnet i "Lokal indsats for en bæredygtig udviking - Bæredygtighedsstrategi ", ligesom ønsket om brug af regnvand fremgår af flere afsnit i kommuneplanens hovedstruktur. O:\A010000\A010423\Trafik\scenariebeskrivelserrev1.DOCX % bliver kørt af andre, 1 p- plads udnyttes i gennemsnit 3 gang i løbet af dagen Antal indlæggelser 163 ingen Antal besøg % af antal besøg da der i stort omfang er mulighed for dobbeltudnyttelse Varekørsel m.m. 50 ingen lægevagt 61 1 p-plads udnyttes i gennemsnit skadestue gange i døgnet I alt somatik Psykiatri: I alt psykiatri % af somatik behov P-behov i alt En af metoderne, der kan tages i anvendelse, kaldes LAR (Lokal Afledning af Regnvand). LAR betyder at regnvand bliver fordampet, nedsivet, genanvendt eller udredt lokalt, fx ved at minimere områdets befæstede arealer samt sikre, at store dele af de befæstede arealer bliver gennemtrængelige for vand. Det er fx overfladetyper med brede fuger af porøst materiale, græsarmering, gennemtrængelige belægningssten eller drænasfalt. Andre tiltag er etablering af grønne tage og facader på områdets bygninger, etablering af forsinkelsesbassiner som regnvandssøer o.l. I relation til LAR er der i lokalplanen fastsat krav til udformning af befæstede arealer, samt indpasning af regnvandbassiner o.l. Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og programmer, side 18. Kommuneplanen Højhuse Af kommuneplanens retningslinje fremgår at et højhus defineres som en bygning på mere end 35 meter eller på mindst 11 etager. For at give mulighed Juni

14 Redegørelse K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse til tillæg 4.014, Universitetssygehus, Aalborg Øst for at sygehusbyggeriet kan blive markant i bydelen og landskabet gives der mulighed for at etablere højhusbyggeri i området. Lokalplanen giver mulighed for at bygge højhuse i 10 etager og 46 meters højde. Bygninger i denne højde vil stå i markant kontrast til byens generelle maksimale højde, som i dag er på 5-6 etager, og vil derfor have stor betydning for byens profil. Da lokalplanens bestemmelser ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinie er der udarbejdet et kommuneplantillæg hvor Universitetsområdet udpeges til område for højhusbyggeri. Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Ny afgrænsning Eksisterende afgrænsning Kommuneplanens rammer Området indgår i kommuneplanens hovedstruktur som et areal til miljøvenlige byerhverv, jf. kortet s. 6. Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområder 4.4.D10 "Øst for Selma Lagerlöfs Vej" og 4.4.D11 "Postgårdsvej", der udlægger området til blandede bolig- og erhvervsformål. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet nærværende lokalplan fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål i form af sygehus med naturligt tilknyttede funktioner. Desuden er der uoverensstemmelse mht. byggemuligheder, herunder bebyggelsesprocent, etagetal og bygningshøjde. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter ikke det samme område som lokalplanen, jf. kortet s. 14. Nord for lokalplanområdet udlægges et perspektivareal for fremtidige udvidelser af Universitetssygehuset. Oversigtskortet skal ses i sammenhæng med strukturplanen for det samlede område mellem Selma Lagerlöfs Vej/ Hadsundvej og Hadsund Landevej, hvor også vigtige sammenhænge til Universitetsområdet - herunder bybåndet - fremgår. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt dokument. Lokalplan En del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan , "Transformerstation og luftledningsanlæg, Gistrup, Sdr. Tranders, AUC", vedtaget af Aalborg Byråd den 23. januar Med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves Lokalplan inden for denne lokalplans område. Nye kommuneplanrammer - kommuneplantillægget dækker rammeområde 4.4.O6 Gældende kommuneplanrammer Afgrænsning af lokalplanområdet samt kommuneplantillæggets område. Tillægget vedrører området øst for Selma Lagerlöfs Vej i Universitetsområde og omfatter tre rammeområder: 4.4.D10 Øst for Selma Lagerlöfs Vej Lokalplan 4.4.D11 Postgårdsvej R2 Niels Bohrs Vej En del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan Baggrunden for ændringen , "Erhverv, Alfred Nobels Vej øst", vedtaget af Vej og skal danne basis for vedtagelsen af lokalplan for Universitetssygehuset. Planlægningsarbejdet blev igangsat Aalborg i Byråd den 11. august Med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves Lokalplan i sin helhed. Tillægget er udarbejdet for at åbne mulighed for at placere et Universitetssygehuset på området øst for Selma Lagerlöf Side 4 af 20 Detailhandel Inden for området er der med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinie Butikker ved trafikanlæg og lignende mulighed for at etablere mindre butikker med naturlig tilknytning til sygehusområdets funktioner og aktiviteter. Butikkerne kan fx indeholde apotek, sundhedsbutik, blomsterhandel, kiosk eller minimarked. Butikkerne må have en maksimal butiksstørrelse på 250 m 2 og det samlede bruttoetageareal til butikker inden for området må maksimalt være 1500 m 2. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Arkæologiske værdier Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Aalborg Historiske Museum har efter anmodning fore- Juni

15 Redegørelse taget en arkivalsk forundersøgelse af området.en nærmere beskrivelse af resultaterne af forundersøgelsen fremgår af miljørapporten. Jordforurening Flere ejendomme indenfor lokalplanområdet er anført som uafklarede i Region Nordjyllands database over forurenede og muligt forurenede ejendomme. Der er ved lokalplanens udarbejdelse endnu ikke taget stilling til kortlægning efter jordforureningsloven. Ved en ændring af arealanvendelsen af disse ejendomme skal det sikres, at eventuel jordforurening ikke vil udgøre en risiko i forhold til den ændrede arealanvendelse. Der skal således, på baggrund af en miljøhistorisk redegørelse, udføres de nødvendige forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Jordflytning Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Teknisk forsyning Gasledninger Mod øst berøres lokalplanområdet af en 200 m beskyttelseszone omkring en naturgasledning. Zonen er en sikkerhedszone fastsat ift. eksplosions- og brandfare. I selve lokalplanområdet kan areal i sikkerhedszonen (zone C) kun anvendes parkeringsareal o.l. uden bebyggelse indtil en afstand af 90 m (forbudszonen). Langs den nordligste del af ledningen (i perspektivområdet) kan 200 m-zonen anvendes ekstensivt til veje, parkering, regnvandsbassiner o.l., og en mindre del (zone A) til enkelte lager- og servicebygninger (< 3-4 etager), men med et begrænset omfang af menneskelig aktivitet, jf. bindingskortet s. 9. Ubemandede bygninger kan placeres nærmere ledningen (zone B) uden væsentlig påvirkning af sikkerhedssituationen. De nærmeste 20 m omkring ledningen er dog deciderede forbudszoner, som skal henligge uforstyrrede. Inden der etableres bygninger inden for 200 m beskyttelseszonen skal der dog foretages en nøjere vurdering af sikkerhedsforholdene, som først kan ske når detaljerne omkring byggeriet ligger fast, herunder placering af bebyggelse, type og frekvens af personophold, placering af flugtveje mv. Den efterfølgende sikkerhedsvurdering foretages af Energinet.dk med et resultat, der normalt vil foreligge inden for ca. 1 måned inkl. eventuelle forslag til forbedringer af sikkerhedsbilledet. Renovation Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. For bygninger, der opfylder bygningsreglementets krav til lavenergi, har kommunen pligt til at dispensere for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. For at sikre lavest mulig CO 2 -udledning anbefales dog, at byggeriet tilsluttes kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Det anbefales også, at eventuelle vedvarende energianlæg er elproducerende. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunes Juni

16 Redegørelse spildevandsplan og angivet som planlagt separatkloakeret. Overflade- og spildevand fra lokalplanområdet skal afledes mod øst til henholdsvis Landbækken og den afskærende ledning langs Hadsund Landevej. Overfladevand fra de enkelte matrikler inden for lokalplanområdet skal forsinkes internt til 1 l/s/ha inden afledning til offentlig kloak. Separat spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Øst. Der skal udføres væsentlige, offentlige anlægsarbejder, inden der kan afledes separat overfladevand og spildevand fra området. Det må derfor påregnes, at der vil gå minimum 9-12 måneder fra en beslutning om udbygning af området, til der kan ske afledning til den offentlige kloak. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen forudsætter, at eksisterende erhvervsvirksomhed med evt. tilhørende boliger i området er ophørt inden ubrugtegning af sygehuset. Miljø For øvrige miljøforhold, fx virksomhedsstøj, trafikstøj, lokalisering af erhverv mv., henvises til miljørapporten. VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet Sygehuset og helikopterlandingspladsen er nogle af de anlæg, som er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) nr af 6. december Ved VVM-pligtige anlæg skal bygherre indgive en skriftlig anmeldelse til Byrådet ved igangsætning af planlægningen. Herefter skal der forud for etableringen udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for anlæggene. Før Byrådet kan vedtage et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse skal anlægget/projektet gennem to offentlighedsfaser - først en for-offentlighedsfase med indkaldelse af idéer og bemærkninger til planarbejdet, og herefter en egentlig debatfase på min. 8 uger, hvor kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse sendes i offentlig høring. Efter endt høring kan planforslagene evt. tilrettes og derefter færdiggøres, vedtages og byrådet kan meddele VVM-tilladelse til det pågældende anlæg. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejtilslutning, vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Der gøres opmærksom på, at det i henhold til Vejlovens 101, stk. 2 kræver vejbestyrelsens tilladelse, hvis der foretages udgravning eller opfyldning nærmere vejens areal end 3 m, og gravens eller opfyldningens skråning mod vejen må ikke være stejlere end svarende til 2 gange højdeforskellen. Fortidsminder Byggemodningen må ikke indledes før der er foretaget en arkæologisk forundersøgelse - og evt. en egentlig arkæologisk undersøgelse - og arealet af Aalborg Historiske Museum er frigivet til bygge- og anlægsarbejde. Landbrugspligt Der er landbrugspligt på den del af lokalplanområdet, der er i landzone (se Bilag 1). Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at land brugspligten ophæves for dette areal. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør Juni

17 Redegørelse relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på Bilag 3, er korrekt vist. Matr.nr. 4a m.fl., Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Forsvarsministeriet Matr.nr. 4a m.fl., Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om byggelinjer mv. Påtaleberettiget: Vejdirektoratet Matr.nr. 4a m.fl., Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Ekspropriationsfortegnelse vedr. naturgas Påtaleberettiget: Energinet DK Matr.nr. 13v, 14a og 14d, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om byggelinjer iht. lov vedr 1a, 1bm mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 14a og 17a, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om lyslederkabel mm. Påtaleberettiget: Powercom A/S Matr.nr. 17a og 17e, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om lyslederkabel mm vedr. 38b Påtaleberettiget: Powercom A/S Matr.nr. 13z m.fl., Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. vedr 13z Påtaleberettiget: Forsvarsministeriet Matr.nr. 13v, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om byggelinjer mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 4a m.fl., Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Energinet DK Matr.nr. 13h, 17a og 17e, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om transformerstation/anlæg mv. Påtaleberettiget: Himmerlands Elforsyning (HEF) Matr.nr. 13v og 14a, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om jordkabelsystem mv vedr. 3u Påtaleberettiget: Eltra Matr.nr. 13v og 14a, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om jordkabel mv vedr. 1a, 1bm, 20k Påtaleberettiget: NV Net Juni

18 Redegørelse Lov om miljøvurdering af planer og programmer Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, udover lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtigshedsstrategi. Bæredygtigt sygehus Parallelt med udarbejdelse af denne lokalplan har Region Nordjylland i samarbejde med Aalborg Kommune nedsat en arbejdsgruppe, der under overskriften vision bæredygtighed arbejder med at tænke bæredygtighed ind i alle aspekter af et nyt sygehus. Miljøvurderingsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes at planen ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3, stk. 2, vedrørende mindre områder på lokalt plan. Der skal således gennemføres en miljøvurdering. Planen er derfor scopet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at de væsentligste forhold der bliver påvirket er: biologisk mangfoldighed, flora og fauna, landskab, grundvand, overfladevand og jordbund, klimapåvirkning og luftkvalitet, befolknings levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder samt kulturarv. Der er udarbejdet en selvstændig Miljørapport, hvor påvirkninger er beskrevet. Der er i loven kun krav om, at det er de forhold, hvor der er en væsentlig påvirkning, som skal beskrives i miljørapporten, men rapporten indeholder også vurdering af øvrige forhold. Miljørapporten findes som et særskilt dokument, benævnt som: Miljøvurdering af planlægning for nyt Universitetssygehus i Aalborg. Ikke-teknisk resume Dette ikke-tekniske resumé opsummerer den samlede miljørapport. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er dels sket i en intern proces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder, øvrige myndigheder. og organisationer. Miljørapporten er gennemført under udarbejdelse af planerne og inden der træffes beslutning om en endelig vedtagelse af planforslagene. Derved har det været muligt at tage hensyn til miljøet under udarbejdelse af planerne. Miljørapporten har taget udgangspunkt i alle lovens miljøparametre. Miljørapporten indenholder vurdering af påvirkningen af miljøparametrene. For nogle forhold har det ikke været muligt at vurdere konsekvenserne af planernes gennemførelse. I stedet indeholder miljøvurdering en række anbefalinger med henblik på at opnå positive miljøkonsekvenser eller afværge/mindske negative miljøkonsekvenser. Der er ikke arbejdet med samlede alternativer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. For enkelte emner i planlægningen er løsningerne valgt ud fra vurdering af flere mulige løsninger. Hvor det er tilfældet, er alternativerne beskrevet i de relevante afsnit i vurderingen. Der er endvidere gennemført vurdering af 0-alternativet, der karakteriseres ved den forventede udvikling, hvis planforslagene ikke vedtages, dvs. hvis området udnyttes i overensstemmelse med den gældende planlægning. Med 0-alternativet vil området på kort sigt forblive som jordbrugsområde og på længere sigt kunne omdannes til blandet bolig- og erhverv. Det følgende udgør sammenfatningen af miljøvurderingen af kommuneplanforslaget, hvor plantiltag er vurderet i forhold til miljøtemaer. Der gives et overordnet resume af, hvilke mulige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget. Der gives en kortfattet karakteristik af, hvilke plantiltag, der forårsager en miljøpåvirkning, samt hvori den består, og hvor der blot skelnes mellem positive og negative påvirkninger. Juni