En grøn fødevarepolitik for Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En grøn fødevarepolitik for Europa"

Transkript

1 En grøn fødevarepolitik for Europa Styrkelse af den europæiske fødevarekultur (Som vedtaget på De Grønnes Forsamling i Montreuil, Paris, den oktober 2008) 1. Sund og velsmagende mad er politisk Noget af det mest værdifulde, vi har til fælles i Europa, er mangfoldigheden af vores fødevarekulturer. De Grønnes politikker for fødevarekultur understøtter derfor denne arv. Vi ønsker at give folk rundt om i regionerne mulighed for at bevare og nyde sunde, velsmagende og lokale madvarer. Dette vigtige politiske mål kræver en koordineret indsats fra den grønne bevægelse for at imødegå en yderligere industrialisering af fiskeri, landbrug og fødevareindustri, de globale fødevaredetailhandleres stærke markedsposition og det alarmerende tab af fødevarernes mangfoldighed, kvalitet og kvantitet, f.eks. gennem overfiskeri af mange fiskebestande. Fødevareskandaler såsom forurening med dioxin og salmonella og sygdomme som BSE og fugleinfluenza opstod på fabrikslandbrug og truede folkesundheden, fordi dyr og fødevarer i stadig højere grad transporteres rundt i Europa og i verden. Fødevarer fra laboratoriet undergraver landmændenes og forbrugernes tillid til vores fødevaresystem. EU er under pres fra USA og multinationale selskaber for at tillade fødevarer lavet af genetisk modificerede organismer (GMO'er) og klonede dyr. Men hvis de europæiske landmænd opgav mangfoldigheden i deres egne traditionelle plantesorter og dyreracer, hvis fiskerne udtømte de lokale fiskebestande, så de traditionelle arter ikke længere fandtes, og hvis forbrugerne mistede interessen for at vide, hvad de spiser, ville det ødelægge selve grundlaget for vores fødevarekultur og fødevaresikkerhed. De Europæiske Grønne kæmper for de europæiske borgeres frihed til at spise, hvad de vil - ikke, hvad fødevareindustrien gerne vil have dem til at købe. Landmændene og forbrugerne har helt klart givet udtryk for, hvad de ønsker. De har afvist brugen af kunstige hormoner i kødproduktionen for flere år siden, og de vil ikke have GMO'er på deres marker og tallerkener i fremtiden. De europæiske borgere foretrækker at vide, hvor deres madretter kommer fra, hvordan dyrene behandles, og hvilke tilsætningsstoffer der kan være blandet i deres mad. De vil gerne vide, at deres fisk kommer fra et veladministreret fiskeri, der ikke skader miljøet. Vi ønsker at styrke denne holdning. Maden er væsentlig for vores liv, sundhed og velvære. Derfor er god mad politisk. 2. At få markederne til at fungere for befolkningen Politikkerne for grønt landbrug, fiskeri og fødevarer i Europa har til formål at skabe en gensidig ansvarlighed mellem landmænd, fiskere og forbrugere. Vi opfordrer ikke til, at staten skal forvalte fødevaremarkederne. Vi forventer, at EU og medlemsstaterne fastsætter strenge regler for miljømæssigt forsvarlig og socialt retfærdig konkurrence og sikrer, at disse regler overholdes af alle. Vi opfordrer de europæiske beslutningstagere til at tænke globalt og handle europæisk, til at styrke bæredygtige produktionsmetoder samt fornuftige forbrugsvaner - både i og uden for EU. Bedre konkurrenceregler skal sætte en stopper for koncentrationen af DV\755702DA.doc

2 markedsdominans inden for fødevaresektoren og styrke de regionale og lokale markeder. Når der ydes offentlig støtte til landmænd og fødevareindustri, skal man fortsat kræve bæredygtige og energibesparende metoder gennem hele fødevareproduktionsprocessen. Importen af fødevarer fra tredjelande skal i princippet opfylde disse betingelser, selv om der er mulighed for midlertidige undtagelser for de mindst udviklede lande. Den offentlige støtte til forbrugerne samt skatte- og afgiftslovgivningen skal tilskynde forbrugerne til at vælge sunde fødevarer (f.eks. frugt og grøntsager) og gøre dem økonomisk tilgængelige for alle uanset uddannelse og socialklasse. Mange landmænd føler sig fortsat tvunget til at udvide for at bevare deres konkurrenceevne, men andre har opdaget nye metoder til sikring af ejerskab på det lokale marked. Ved at sælge deres produkter som råvarer til et anonymt fødevaremarked har de undergravet deres evne til at forstå, hvad forbrugerne ønsker, og til at tilpasse deres produktion til forbrugernes efterspørgsel. Udvikling af lokale markeder, decentraliseret forarbejdning og direkte samarbejde med forbrugerne giver dem mulighed for at opnå en større merværdi, som kanaliseres tilbage til deres bedrifter og styrker landdistrikternes økonomi i bredere forstand. Dette er vigtigt for at bevare levende og attraktive landdistrikter. Antallet af forbrugere, der foretrækker økologiske og sunde fødevarer og lægger vægt på den geografiske oprindelse og sundhedsegenskaberne, er hastigt stigende. De Grønnes politik for fødevarekultur fremmer opdagelsen af dette nye markedsejerskab og den gensidige ansvarlighed. Vi får markederne til at fungere for befolkningen. 3. Ændrede regler for bedre fødevarekvalitet og etisk fødevareproduktion En grøn EU-fødevarepolitik vil ændre på, hvad der er reglen, og hvad der er undtagelsen, når det gælder ægte fødevarekvalitet. I stedet for at yde støtte til fabrikslandbrug og derefter skulle dække udgifterne til forurenet vand og større sundhedsudgifter bør de mest avancerede bæredygtige metoder blive målestokken for den offentlige støtte. De omfatter økologisk landbrug og andre former for bæredygtige metoder, der bidrager til at bevare biodiversitet og vandressourcer, styrke vekseldriften og jordens frugtbarhed, forebygge oversvømmelser og brande samt reducere drivhusgasserne gennem integration af afgrøde- og husdyrproduktion. Industrielt landbrug og al forarbejdningspraksis, som nu giver anledning til højere sundhedsudgifter for det offentlige (på grund af allergier, lidelser i fordøjelsessystemet og kroniske sygdomme) og udgifter til genoprettelse af miljøet, bør gradvis afskaffes og omstilles til bæredygtig produktion. En grøn fødevarepolitik omfatter lovgivning til forbedring af dyrevelfærd. Den fælles fiskeripolitik skal revideres yderligere, således at der ikke længere ydes tilskud til overfiskeri inden for og uden for de europæiske farvande, og fiskere skal have hjælp til at finde andre indtægtskilder, f.eks. gennem omskolingsprogrammer. Destruktive metoder som f.eks. udsmidning af store mængder ganske udmærkede fisk eller anvendelsen af bundtrawl bør forbydes. Endvidere skal markedet ikke længere acceptere ulovligt, urapporteret og/eller ureguleret fanget fisk. I den grønne fødevarepolitik kræver vi derfor en fuldstændig integration af politikkerne for landbrug, miljø, folkesundhed og fødevarekvalitet. Reglerne for fødevareproduktion bør være baseret på den mest bæredygtige praksis og en lokalt baseret diversificering af fødevareforædling og markedsføring. Selv om EU i lyset af de gentagne fødevareskandaler har gjort en betydelig indsats for at opnå bedre fødevaresikkerhed som følge af udryddelsen af skadelige sygdomme og stoffer fra fødevarekæden, er disse initiativer ofte blevet udvandet eller forsinket af medlemsstaterne eller undergravet af internationale handelsforhandlinger og frihandelsaftaler inden for WTO. DV\755702DA.doc 2/9

3 Indførelsen af en mere miljøvenlig fælles landbrugspolitik i EU betyder, at investeringerne målrettes mod social og miljømæssig infrastruktur samt mod en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Vi står for en veritabel grøn revolution med hensyn til bevidstgørelse og uddannelse af landmænd og forbrugere, en mere decentraliseret fødevareforædling af høj kvalitet, mindre transport af dyr og markedsføring på nærmarkedet, retfærdig handel og rigtig mærkning af kvalitetsfødevarer. Kasse 1 Ændring af reglerne - grønne krav - gradvis afskaffelse af støtte til udvikling af landbrugsindustrien - den offentlige støtte til landmændene skal kædes sammen med en nøje overholdelse af miljø- og fødevarelovgivningen (ingen brug af farlige pesticider og antibiotika eller vækstfremmere inden for husdyravl, overholdelse af standarderne vedrørende miljø og dyrevelfærd) - specifik støtte til økologisk og ekstensivt landbrug, herunder infrastruktur til lokal forædling (mindre slagterier og forædlingsanlæg) - støtte til de fiskerimetoder, der forårsager mindst miljøødelæggelse, samt brugen af forsigtighedsprincippet for at forhindre overudnyttelse - skatte- og afgiftspolitikker, der støtter brugen af sunde fødevarer (f.eks. frugt og grøntsager) og mindsker brugen af usunde fødevarer (f.eks. med højt sukkerindhold, raffineret korn og mættede fedtstoffer) - modvirke intensivt landbrug og fabrikslandbrug, herunder fiskeopdræt gennem en konsekvent håndhævelse af lovgivningen om miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed (princippet om miljøkobling eller krydsoverensstemmelse) - særlig støtte til landbrugsmetoders ikkemarkedsmæssige funktioner såsom grønne og blå tjenester 4. Integration af politikker - håndhævelse af forsigtighedsprincippet I De Grønnes landbrugs- og fødevarepolitikker kræver vi derfor en styrkelse af forsigtighedsprincippet inden for den offentlige fødevare- og sundhedspolitik - hvilket betyder, at risikoen for folkesundheden som følge af usikre fødevarer skal minimeres og kvaliteten af vores kost forbedres gennem en bæredygtig praksis for fødevareproduktion. EU bør ikke indskrænke sin fødevarepolitik til at spore skadelige stoffer i slutningen af produktionsprocessen. Kontrollerbare standarder, der garanterer sunde fødevarer, skal håndhæves hele vejen gennem produktionsprocessen, lige fra dyrkning af afgrøder og foder og produktion af fisk til den endelige forarbejdning, detailsalget og forbruget af fødevarerne. Disse såkaldte procesorienterede standarder er indtil videre kun et krav i EU-lovgivningen om økologisk landbrug. For at styrke fødevaresikkerheden og fødevarekvaliteten bør de fremover også anvendes inden for den konventionelle fødevareproduktion, både fra landbrug, fiskeri og fiskeopdræt. Denne procesorienterede fremgangsmåde er blevet integreret i EU-reglerne om fødevarehygiejne. Der er imidlertid en vigtig forskel mellem hygiejne og fødevarekvalitet. Man skal overholde strenge hygiejneregler i slagterier, ved forarbejdning af kød, fisk, mælk og fødevarer samt på bedrifterne, men de skal være differentierede og tilpasses fleksibelt til de pågældende risici, afstanden mellem producent og forbruger og den nødvendige holdbarhed i forhold til tidsrummet mellem forarbejdning og det endelige forbrug. Selv om de europæiske hygiejneregler sikrer denne fleksibilitet, fortolkes de ofte på en sådan måde, at de passer til storindustriens behov: Den omfattende koncentration af forædlingsenheder, som betyder lukning af mindre slagterier og fjerner eksistensgrundlaget for små malkekvæghold, er ofte den skjulte dagsorden bag fødevarepolitikken. DV\755702DA.doc 3/9

4 De Grønne i Europa-Parlamentet har fået indført mere fleksible regler for mindre forædlingsenheder, traditionelle produkter og direkte markedsføring. Men de fleste medlemsstater anvender ikke disse regler og skal presses af landmænd og forbrugere til at støtte lokale strukturer. Tag eksemplet med råmælksost: Da det (naturlige) kimtal i mælk på en græsgang i Alperne kan være for højt til, at mælken kan køles i to dage, inden den indsamles og transporteres 100 kilometer til et industrimejeri, kan mælken være bedre egnet til direkte traditionel forarbejdning til råmælksost, hvilket indebærer enklere hygiejnekrav. Kasse 2 Bæredygtighedsstandarder - grønne krav - anvende forsigtighedsprincippet gennem hele fødevarekæden og indførelse af klare regler om ansvaret (navnlig vedrørende forurening med kemikalierester og GMO); - håndhæve standarder, som garanterer fødevaresikkerhed uden at begrænse den nødvendige fleksibilitet i gennemførelsen, som er en forudsætning for at opretholde og diversificere den regionale og lokale fødevareproduktion (specifikke hygiejneregler for lokale markeder og mindre forædlingsvirksomheder); - udvide definitionen af kvalitetsstandarder for at medtage de store forskelle i fødevarekultur og smag (styrkelse af metoder, der kan medvirke til at bevare biodiversiteten og den lokale fødevarekultur); - ved definitionen af hygiejnestandarder skal der opstilles klare tolerancemargener for de officielle myndigheder og dyrlæger, der kontrollerer disse standarder, for at øge fleksibiliteten og opstille retningslinjer for det enkelte skøn - i begrænset omfang, og så længe der ikke er tale om nogen direkte sundhedsrisiko, bør reglerne forhåndværksprodukter, der markedsføres lokalt, være til forhandling mellem den officielle kontrolmyndighed, forbrugerne og producenten. 5. Udfordring af fødevareindustriens magt Den globale fødevareindustris magt er voksende, fordi landbruget bliver mere og mere specialiseret og fremstiller komponenter til fødevaredesign snarere end til sunde madvarer. En stadig større del af vores kost består af forarbejdede fødevarer. Når vi bruger mindre og mindre tid på at tilberede vores mad, indtager vi flere og flere tekniske tilsætningsstoffer såsom konserveringsmidler, emulgatorer, smagsforstærkere og aromastoffer, som fødevareindustrien er afhængig af. Tusindvis af disse ingredienser er tilladte, selv om der mangler toksikologiske undersøgelser af deres potentielt komplekse samspil i vores kroppe. De multinationale aktører i fødevareindustrien har stor indflydelse på beslutningstagningen i de europæiske og internationale instanser, der træffer beslutning om fødevarestandarder (Codex Alimentarius - en instans, der kontrolleres af WHO og FAO og fødevaresikkerhedsagenturer). Disse "tekniske" eller "rådgivende" instanser, der skal være uafhængige, men som ofte indhenter erfaringer fra industrien, er ikke underlagt fuld demokratisk kontrol, og deres markedsposition og politiske indflydelse bliver hele tiden styrket. I De Europæiske Grønnes fødevarepolitikker kræver vi bedre kontrol af fødevareindustrien, og at forbrugerne kan træffe deres valg på et velinformeret grundlag. Det er nødvendigt at informere forbrugerne om virksomheder, der har begået gentagne eller alvorlige overtrædelser af fødevaresikkerhedsstandarderne (en "sort liste"), at begrænse antallet af tilladte tilsætningsstoffer, sikre fuld mærkning af brugen af disse og at forbedre kontrollen med uønskede stoffer i fødevarerne (pesticider, antibiotika, andre reststoffer). I De Grønnes fødevarepolitik kræver vi åbenhed på møderne i de rådgivende udvalg i Kommissionen, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og i internationale instanser som Codex Alimentarius eller WTO, herunder offentliggørelse af mindretalsudtalelser. EU bør også åbne DV\755702DA.doc 4/9

5 mulighed for, at ikkestatslige organisationer får mulighed for at indklage afgørelserne fra sådanne instanser for domstolene. Globale fødevarevirksomheder forhindrer, at landbrugerne, fiskerne og forbrugerne kan opnå eller betale rimelige fødevarepriser. De bruger deres markedsposition til at hæve forbrugerpriserne i en udstrækning, der ikke kan begrundes med de gennemsnitlige priser ved stalddøren, eller de priser, som fiskerne får. For at imødegå tendensen til at monopolisere markederne for landbrugsprodukter skal EU derfor træffe umiddelbare foranstaltninger i henhold til dets konkurrenceregler. Argumentet om, at en global markedsliberalisering vil føre til øget konkurrence, hvorved landbrugere i Nord og Syd sikres en bedre indtægt og forbrugerne mere rimelige priser, er ikke korrekt. Der findes kun omkring 120 fødevareindkøbende virksomheder, der kontrollerer fødevaremarkederne på verdensplan, og de udnytter deres position til at bestemme landmændenes markedsadgang. 6. Mærkning for større åbenhed For ikke at skabe yderligere forvirring, men sætte forbrugerne i stand til at træffe det rigtige valg, når de køber fødevarer, og for at kunne opbygge markeder for kvalitetsprodukter, er det vigtigt med effektive tilsyn og kontroller samt forståelig mærkning. De nuværende kontrolsystemer er fokuseret på fødevaresikkerhed og omfatter ikke aspekter vedrørende bæredygtighed og en sund fødevarekvalitet. De Grønnes fødevarepolitik vil ændre EU's defensive tilgang til fødevaresikkerhed til en proaktiv tilgang til fødevarekvalitet. Forbrugerne har brug for enkle og relevante oplysninger for at kunne træffe et valg. For at kunne modvirke den nuværende stigning i antallet af overvægtige skal ernæringsdeklarationen på forarbejdede fødevarer være tydelig og forståelig. De geografiske betegnelser, som EU allerede har indført ved en forordning om fødevarekvalitet, skal ændres, så de kommer til at indeholde mere gennemsigtige oplysninger. Reglerne om beskyttede oprindelsesangivelser, som hænger sammen med kvalitetsstandarder, der forhandles lokalt, bør strammes op for at forhindre vildledning af forbrugerne (f.eks. "regional" ost lavet af importeret mælk). Angivelsen af oprindelsesstedet bør ikke kun omfatte frugt, grøntsager, fisk og oksekød. Den økologiske fødevaresektor er selvregulerende og har indført høje standarder for kontrol og certificering af økologiske produkter og har udviklet strenge regler for mærkning af både indenlandske og importerede produkter. Denne uafhængighed skal sikres mod forsøg fra industriens eller statens side på at overtage disse funktioner. Mærkningen af genmodificerede fødevarer bør ske på en sådan måde, at forbrugerne også kan identificere æg, kød og mælk fremstillet på grundlag af genmodificeret foder, inklusive ansvaret for forurening. Mærkningen viser allerede, om fisk er fanget i havet eller er opdrættede, og det overordnede område, de kommer fra, men der skal medtages flere oplysninger som f.eks. miljøpåvirkningen fra fiskeriet, fangstmetoderne samt en status over de vildtlevende fiskebestande (udtømte, rigelige osv.). Kasse 3 Åbenhed og mærkning - give forbrugerne væsentlige og relevante oplysninger om et produkts oprindelse og om, hvordan det er fremstillet, gennem en EU-forordning om forbrugeroplysninger (bedre gennemførelse af direktivet om sporbarhed og specifik mærkning); - stimulere forbrugernes valg af en sund kost (klar og forståelig mærkning på pakken, undervisning i fødevarekultur på skolerne og fødevarer af høj kvalitet i offentlige kantiner). 7. Skabe balance mellem fødevare- og energisikkerhed DV\755702DA.doc 5/9

6 Den voksende befolkning på verdensplan og de nye vækstøkonomier i Brasilien, Indien og Kina betyder, at der er en hastigt stigende efterspørgsel efter fødevarer og energi. Samtidig er reserverne af billig mineralolie ved at være udtømt, og grundvandet og biodiversiteten bliver udtømt i mange egne af verden. Med klimaændringerne bliver der stadig større sandsynlighed for dårlig høst og hungersnød. Fisk bliver transporteret over store afstande, før de forbruges. De fanges af og til i Europa og sendes til Kina for at blive forarbejdet, inden de vender tilbage for at blive solgt til slutforbrugere i Europa. Europa importerer også store mængder fisk fra udviklingslandene, hvilket påvirker den lokale, regionale og nationale fødevaresikkerhed. Dette er en sprængfarlig blanding, der fører til økonomiske kriser og geopolitiske konflikter. EU's nuværende mål for anvendelsen af f.eks. agrobrændstoffer - som misvisende kaldes for "biobrændsel" - fører til en ikkebæredygtig anvendelse af jord, vand og energi og skaber en alvorlig risiko for den globale fødevaresikkerhed, særlig i mange udviklingslande, som er afhængige af (importerede) billige fødevareprodukter, men de højere priser på jord, vand og energi tvinger dem nu til at købe og producere tilstrækkelige fødevareprodukter til rimelige priser. Det er forkert at insistere på obligatoriske mål for tilsætning af agrobrændstof til mineralske brændstoffer, før der er foretaget en mere omfattende miljømæssig og social konsekvensvurdering af fremstilling og import af agrobrændstof. Ifølge en nylig undersøgelse fra Kommissionens eget Fælles Forskningscenter fører fremstillingen af agrobrændstof ikke til en nævneværdig reduktion af CO 2 -emissionerne, men den kan tværtimod øge miljøomkostningerne med 60 mia. euro. Det stadig større pres på naturressourcerne for at skaffe mad, foder og brændstof skal reduceres betydeligt i henhold til tilstrækkelighedsprincippet. Nordamerika og Europa forbruger i dag 70 % af verdens mineralolie og 40 % af verdens fødevarer, men udgør kun 19 % af verdens befolkning. EU er verdens største importør af landbrugsprodukter og fisk. For at undgå fremtidige konflikter om adgangen til energikilder, vand og jord skal De Grønnes politikker for fødevare- og energisikkerhed løse problemer med ødsle produktions- og forbrugsmønstre og en ødsel levevis og kræve en mere afbalanceret adgang til fødevarer og energi for alle. Der forbruges mere energi til produktion af kød end til produktion af afgrøder såsom frugt og grøntsager. Kødforbruget er imidlertid steget over hele verden. Forskellige europæiske sundhedsinstitutter har anerkendt, at europæere i dag forbruger for meget kød. Det har påvirket og påvirker stadig den globale adgang til jord, vand og energi, f.eks. i den brasilianske regnskov, som hurtigt bliver reduceret, til fordel for produktion af soja og majs til den europæiske animalske sektor. De Grønnes fødevarepolitik har til formål at reducere kødforbruget. Det drejer sig ikke kun om energi, men også om folkesundhed. Kasse 4 Konkrete foranstaltninger - Modvirke ineffektivt forbrug for at optimere anvendelsen af knappe naturressourcer såsom energi, vand og jord. Det betyder, at De Grønne også vil tage fat på det ineffektive forbrug af kød, som er syv gange mindre effektivt i forbindelse med areal- og energiudnyttelse sammenlignet med kornforbruget. 8. Retfærdig handel og kvalificeret markedsadgang Åbningen af landbrugsmarkederne har været Kommissionens mantra gennem mere end et årti nu. Argumentet om, at de sydlige lande kun kan udvikle sig, hvis landbrugsprodukterne kan flyde frit hen over landegrænserne, er i høj grad blevet anfægtet af den brede befolkning. Standarder for retfærdig handel er blevet udviklet nedefra af landbrugere og ikkestatslige udviklingsorganisationer samt forbrugerorganisationer og er nu på vej ind på de større DV\755702DA.doc 6/9

7 markeder. I lyset af de fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne, ødelæggelsen af regnskovene og udtømningen af vandressourcerne i visse lande for at skabe eksport til EU er Kommissionen nødt til at erkende, at det haster med at indføre De Grønnes princip om kvalificeret markedsadgang, hvilket betyder, at der skal indføres sociale og miljømæssige betingelser og standarder for adgangen til EU, og at dette skal fremmes aktivt ved de internationale handelsforhandlinger. Den eneste vej ud af dødvandet ved de multilaterale handelsforhandlinger med hensyn til at skabe fødevaresikkerhed i både Europa og i udviklingslandene er en "kvalificeret beskyttelse af markederne" mod dumping. Antidumpingkriterierne bør omfatte aspekter vedrørende fødevaresikkerhed, miljø, sociale hensyn, dyrevelfærd og biodiversitet, som formodes at blive anvendt på direkte betalinger inden for EU. Manglende overholdelse af disse standarder bør medføre, at man begynder at opkræve told eller afgifter ved EU's og udviklingslandenes grænser. Denne "indkomst fra kvalificeret beskyttelse" skal føres direkte tilbage til udviklingslandene og anvendes til at støtte projekter for indførelse af de aftalte praksisser og standarder. Kasse 5 For at opnå en sådan kvalificeret ekstern beskyttelse bør EU: - endegyldigt standse enhver form for eksportstøtte til landbrugsprodukter - indgå alliancer med FAO og andre FN-agenturer for at få indgået en multilateral aftale om dette spørgsmål inden for eller uden for WTO - gennemføre tilstrækkeligt effektive grænsekontroller og proceskontroller på oprindelsesstederne for at garantere fødevaresikkerhedsstandarderne for importerede produkter - reducere den energianvendelse, der falder sammen med vækst i fødevarer og foder, høst, produktion og transport - sikre, at EU-fartøjers fiskeri i udviklingslandenes farvande er bæredygtigt og ligeledes bidrager til udviklingen af et bæredygtigt fiskeri udført af og for lokalsamfundene. 9. Investering i fremtiden - forbedring af fødevareforskningen Landbrugsforskning giver mulighed for innovation og videreudvikling af landbrugs- og fødevaresektoren. Hidtil har forskningen været styret af doktrinen om intensivering og arbejdskraftbesparende rationalisering inden for alle produktionsområder. Den faglige uddannelse på landbrugsskolerne har fulgt trop. Det har resulteret i en koncentration af færdigheder i maksimering af overskud inden for vareproduktion, som igen har ført til koncentration af landbrugsproduktionen i nogle gunstigt stillede regioner og affolkning af andre. Tilsvarende har forskningen i fiskeri været koncentreret om at fange stadig større mængder fisk, uanset miljøpåvirkningen, hvilket har ført til udsmidning af flere millioner t fisk verden over hvert eneste år. Ved videreudvikling og innovation inden for fiskeri og landbrug og fødevarevirksomhederne er man nødt til at imødekomme de ændrede krav fra samfundet. Forskning og uddannelse kræver nye mål og skal være fokuseret på bæredygtig produktion på landjorden og til havs samt ændrede forbrugsmønstre i stedet for bioteknologisk intensivering. De mange forskellige tjenester, som samfundet har behov for lige fra kvalitetsfødevarer til naturbevarelse og turisme i landdistrikterne, skal komme til udtryk i forskning og uddannelse. De Grønnes fødevareforskningspolitik indeholder derfor prioriteringer for integreret social, miljømæssig og økonomisk forskning, hvor man kigger på forbedring af livscyklussen på alle DV\755702DA.doc 7/9

8 produktions- og forbrugsniveauer og fælles landbrug, som følger principperne om tilstrækkelige mængder. Kasse 6 - I stedet for at koncentrere sig om genteknologi og profitmaksimering til store agroindustrielle virksomheder bør forskningen fokusere på diversificering af beskæftigelse og innovation i landdistrikterne gennem vedvarende energikilder og tilpassede teknologier. - Der bør lægges særlig vægt på at modernisere økologisk landbrug og landbrug med lave input gennem tilpasset forskning. - Fokus for fiskeriforskningen bør flyttes fra maksimering af den umiddelbare produktion på bekostning af miljøet til fiskerimetoder, hvor man kun fanger voksne fisk, der kan anvendes, mens alle andre fisk og dyr (hajer, fugle, havpattedyr osv.) får lov til at blive i vandet. - Uddannelses- og informationsprogrammerne bør være fokuseret på metoder til bæredygtig fødevareproduktion og markedsføringsstrategier for diversificerede fødevareprodukter af høj kvalitet. 10. Stof til eftertanke - et bæredygtigt forhold mellem by og land For at sætte sunde og friske fødevarer tilbage på den politiske dagsorden skal EU omdefinere et bæredygtigt forhold mellem landdistrikter og byområder. Landdistrikterne kan ikke levere sunde og billige fødevarer, hvis byerne fortsætter med at hælde deres stigende mængder af affald og forurenet vand ud i deres bagland, mens borgere i landdistrikterne systematisk forfordeles i strukturpolitikkerne. Fødevarekvaliteten i EU lider også under en falsk ideologi og gennemførelse af EU's Lissabondagsorden om økonomisk vækst. Samhørighed, konkurrenceevne og bæredygtig udvikling udgør tre uadskillelige mål for fremtidens politikker for udvikling af landdistrikter og byområder. Samhørighed er ikke kun et spørgsmål om omfordeling af rigdom fra rige til fattige regioner inden for EU. Det betyder, at man skal gøre en indsats for at bidrage til at mindske forskellene mellem regioner. Konkurrenceevne er ikke kun et spørgsmål om den mest effektive produktionsmetode, de laveste omkostninger og prisen på varer og tjenesteydelser. Det drejer sig også om kvalitet, oprindelse og indvirkningen på beskæftigelsen. I EU's landbrugspolitikker bør man derfor skelne mellem de landbrug og virksomheder, der opererer på lokalt eller regionalt niveau, og dem, der opererer på europæisk plan eller verdensplan. Bæredygtighed drejer sig ikke kun om at bevare naturressourcerne, men også om omhyggelig anvendelse og behandling af jord, vand, biodiversitet og andre fælles aktiver. Det omfatter også en garanti for social kontinuitet og de lokale økonomiers levedygtighed på længere sigt. For at gøre den nye politik for fødevaresikkerhed i landdistrikter og byer til en succes bør EU, de nationale regeringer og civilsamfundet udarbejde en ny social kontrakt. De offentlige midler bør ledsages af energi og ressourcer fra den private sektor og frivillige organisationer. Befolkningen i landdistrikterne bør inddrages aktivt i gennemførelsen af programmer til udvikling af landdistrikterne. Kasse 7 For at opnå merværdi inden for landbruget og for at udvikle markeder for kvalitetsbetonede landbrugsprodukter: DV\755702DA.doc 8/9

9 - Skal de offentlige midler flyttes fra markedsintervention og kanaliseres over i fremme af infrastruktur i landdistrikterne, hvor man støtter lokale og regionale kvalitetsprodukter, investeringer i dyrevelfærd, bevaring af biodiversitet og fødevaresikkerhed. - Skal der ske en omlægning til miljøvenligt landbrug med lave restværdier for forurenende stoffer og ressourcebesparende produktionsmetoder (energi, vand, gødning, kemikalier osv.). - Skal økologisk landbrug støttes med offentlige midler til omlægning af jorden og til markedsføring i skoler, hospitaler og offentlige kantiner; økologisk babymad bør gøres til normen. - Skal tilskud, der fører til overfiskeri, omlægges for at fremme mere selektive fiskeredskaber og for at nedbringe EU-flådernes kolossale overkapacitet, så de passer til fiskebestandene. DV\755702DA.doc 9/9

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.8.2011 2011/XXXX(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 184 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. marts 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/International Handel Sagsnr.: 2013-30-221-01603/Dep. sagsnr. 18663 Den 10. januar 2013 FVM 106 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01049/Dep. sagsnr. 12073 14. oktober 2011 FVM 942 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Beskyttet Geografisk Betegnelse

Beskyttet Geografisk Betegnelse Beskyttet Geografisk Betegnelse sven ålborg 01.12.2010 Hvad er Beskyttet Geografisk Betegnelse? - kvalitetsmærke for unikke landbrugsprodukter i EU BOB: Oprindelse i området Geografisk miljø Fremstillet,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 35 Offentlig 2. marts 2005 Det talte ord gælder jhcn/tabu Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl. 13.00 i Folketingets Udvalg

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 20.3.2015 2013/0433(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om International Handel til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0641 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0641 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0641 Bilag 5 Offentligt Kvalitetsgrønbogen Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Europa-Kommissionen B-1049 Bruxelles København, den 16/1-2009 Sagsnr.:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 18.7.2013 2013/2097(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0250/4. Ændringsforslag. Anne-Marie Mineur, Rina Ronja Kari, Stelios Kouloglou for GUE/NGL-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0250/4. Ændringsforslag. Anne-Marie Mineur, Rina Ronja Kari, Stelios Kouloglou for GUE/NGL-Gruppen 23.2.2016 B8-0250/4 4 Anne-Marie Mineur, Rina Ronja Kari, Stelios Kouloglou Betragtning A A. der henviser til, at Australien og New Zealand er blandt EU's ældste og tætteste partnere, deler fælles værdier

Læs mere

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2010 B7-0000/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2010 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-014477Dep. sagsnr. 15256 Den 29. november 2012 FVM 099 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-56

ÆNDRINGSFORSLAG 6-56 EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 21.4.2015 2013/0433(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-56 Udkast til udtalelse Jude Kirton-Darling (PE551.861v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01530/Dep. sagsnr. 18351 5. december 2012 FVM 104 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus Certificering af frø under den kommende EU-frølov Merete Buus Certificering af frø hvorfor det? Certificering af frø under den kommende EU-frølov / Merete Buus 2 Certificering af frø hvorfor det? Garanti

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ÆNDRINGSFORSLAG 1-172

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ÆNDRINGSFORSLAG 1-172 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2006/2059(INI) 25.2.2009 ÆNDRINGSFORSLAG 1-172 Udkast til betænkning Kyösti Virrankoski (PE418.307v01-00) Bioteknologi:

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

RETSGRUNDLAG GENEREL BAGGRUND RESULTATER

RETSGRUNDLAG GENEREL BAGGRUND RESULTATER FØDEVARESIKKERHED Den europæiske fødevaresikkerhedspolitik har to formål: at beskytte menneskers sundhed og forbrugernes interesser og at sikre, at EU's indre marked fungerer efter hensigten. EU sikrer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Maj 2014 D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Den fælles landbrugspolitik er EU's svar på, hvordan man sikrer 12 millioner landmænd en fornuftig levestandard og 500 millioner borgere en stabil forsyning

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Unge landmænd har diskuteret fremtidens landbrugspolitik

Unge landmænd har diskuteret fremtidens landbrugspolitik CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-006-2008-EN Unge landmænd har diskuteret fremtidens landbrugspolitik Den 7.-10.

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Miljøudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om plasticaffald Sammenfatning Kommissionen

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2013 SWD(2013) 520 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

Læs mere