En grøn fødevarepolitik for Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En grøn fødevarepolitik for Europa"

Transkript

1 En grøn fødevarepolitik for Europa Styrkelse af den europæiske fødevarekultur (Som vedtaget på De Grønnes Forsamling i Montreuil, Paris, den oktober 2008) 1. Sund og velsmagende mad er politisk Noget af det mest værdifulde, vi har til fælles i Europa, er mangfoldigheden af vores fødevarekulturer. De Grønnes politikker for fødevarekultur understøtter derfor denne arv. Vi ønsker at give folk rundt om i regionerne mulighed for at bevare og nyde sunde, velsmagende og lokale madvarer. Dette vigtige politiske mål kræver en koordineret indsats fra den grønne bevægelse for at imødegå en yderligere industrialisering af fiskeri, landbrug og fødevareindustri, de globale fødevaredetailhandleres stærke markedsposition og det alarmerende tab af fødevarernes mangfoldighed, kvalitet og kvantitet, f.eks. gennem overfiskeri af mange fiskebestande. Fødevareskandaler såsom forurening med dioxin og salmonella og sygdomme som BSE og fugleinfluenza opstod på fabrikslandbrug og truede folkesundheden, fordi dyr og fødevarer i stadig højere grad transporteres rundt i Europa og i verden. Fødevarer fra laboratoriet undergraver landmændenes og forbrugernes tillid til vores fødevaresystem. EU er under pres fra USA og multinationale selskaber for at tillade fødevarer lavet af genetisk modificerede organismer (GMO'er) og klonede dyr. Men hvis de europæiske landmænd opgav mangfoldigheden i deres egne traditionelle plantesorter og dyreracer, hvis fiskerne udtømte de lokale fiskebestande, så de traditionelle arter ikke længere fandtes, og hvis forbrugerne mistede interessen for at vide, hvad de spiser, ville det ødelægge selve grundlaget for vores fødevarekultur og fødevaresikkerhed. De Europæiske Grønne kæmper for de europæiske borgeres frihed til at spise, hvad de vil - ikke, hvad fødevareindustrien gerne vil have dem til at købe. Landmændene og forbrugerne har helt klart givet udtryk for, hvad de ønsker. De har afvist brugen af kunstige hormoner i kødproduktionen for flere år siden, og de vil ikke have GMO'er på deres marker og tallerkener i fremtiden. De europæiske borgere foretrækker at vide, hvor deres madretter kommer fra, hvordan dyrene behandles, og hvilke tilsætningsstoffer der kan være blandet i deres mad. De vil gerne vide, at deres fisk kommer fra et veladministreret fiskeri, der ikke skader miljøet. Vi ønsker at styrke denne holdning. Maden er væsentlig for vores liv, sundhed og velvære. Derfor er god mad politisk. 2. At få markederne til at fungere for befolkningen Politikkerne for grønt landbrug, fiskeri og fødevarer i Europa har til formål at skabe en gensidig ansvarlighed mellem landmænd, fiskere og forbrugere. Vi opfordrer ikke til, at staten skal forvalte fødevaremarkederne. Vi forventer, at EU og medlemsstaterne fastsætter strenge regler for miljømæssigt forsvarlig og socialt retfærdig konkurrence og sikrer, at disse regler overholdes af alle. Vi opfordrer de europæiske beslutningstagere til at tænke globalt og handle europæisk, til at styrke bæredygtige produktionsmetoder samt fornuftige forbrugsvaner - både i og uden for EU. Bedre konkurrenceregler skal sætte en stopper for koncentrationen af DV\755702DA.doc

2 markedsdominans inden for fødevaresektoren og styrke de regionale og lokale markeder. Når der ydes offentlig støtte til landmænd og fødevareindustri, skal man fortsat kræve bæredygtige og energibesparende metoder gennem hele fødevareproduktionsprocessen. Importen af fødevarer fra tredjelande skal i princippet opfylde disse betingelser, selv om der er mulighed for midlertidige undtagelser for de mindst udviklede lande. Den offentlige støtte til forbrugerne samt skatte- og afgiftslovgivningen skal tilskynde forbrugerne til at vælge sunde fødevarer (f.eks. frugt og grøntsager) og gøre dem økonomisk tilgængelige for alle uanset uddannelse og socialklasse. Mange landmænd føler sig fortsat tvunget til at udvide for at bevare deres konkurrenceevne, men andre har opdaget nye metoder til sikring af ejerskab på det lokale marked. Ved at sælge deres produkter som råvarer til et anonymt fødevaremarked har de undergravet deres evne til at forstå, hvad forbrugerne ønsker, og til at tilpasse deres produktion til forbrugernes efterspørgsel. Udvikling af lokale markeder, decentraliseret forarbejdning og direkte samarbejde med forbrugerne giver dem mulighed for at opnå en større merværdi, som kanaliseres tilbage til deres bedrifter og styrker landdistrikternes økonomi i bredere forstand. Dette er vigtigt for at bevare levende og attraktive landdistrikter. Antallet af forbrugere, der foretrækker økologiske og sunde fødevarer og lægger vægt på den geografiske oprindelse og sundhedsegenskaberne, er hastigt stigende. De Grønnes politik for fødevarekultur fremmer opdagelsen af dette nye markedsejerskab og den gensidige ansvarlighed. Vi får markederne til at fungere for befolkningen. 3. Ændrede regler for bedre fødevarekvalitet og etisk fødevareproduktion En grøn EU-fødevarepolitik vil ændre på, hvad der er reglen, og hvad der er undtagelsen, når det gælder ægte fødevarekvalitet. I stedet for at yde støtte til fabrikslandbrug og derefter skulle dække udgifterne til forurenet vand og større sundhedsudgifter bør de mest avancerede bæredygtige metoder blive målestokken for den offentlige støtte. De omfatter økologisk landbrug og andre former for bæredygtige metoder, der bidrager til at bevare biodiversitet og vandressourcer, styrke vekseldriften og jordens frugtbarhed, forebygge oversvømmelser og brande samt reducere drivhusgasserne gennem integration af afgrøde- og husdyrproduktion. Industrielt landbrug og al forarbejdningspraksis, som nu giver anledning til højere sundhedsudgifter for det offentlige (på grund af allergier, lidelser i fordøjelsessystemet og kroniske sygdomme) og udgifter til genoprettelse af miljøet, bør gradvis afskaffes og omstilles til bæredygtig produktion. En grøn fødevarepolitik omfatter lovgivning til forbedring af dyrevelfærd. Den fælles fiskeripolitik skal revideres yderligere, således at der ikke længere ydes tilskud til overfiskeri inden for og uden for de europæiske farvande, og fiskere skal have hjælp til at finde andre indtægtskilder, f.eks. gennem omskolingsprogrammer. Destruktive metoder som f.eks. udsmidning af store mængder ganske udmærkede fisk eller anvendelsen af bundtrawl bør forbydes. Endvidere skal markedet ikke længere acceptere ulovligt, urapporteret og/eller ureguleret fanget fisk. I den grønne fødevarepolitik kræver vi derfor en fuldstændig integration af politikkerne for landbrug, miljø, folkesundhed og fødevarekvalitet. Reglerne for fødevareproduktion bør være baseret på den mest bæredygtige praksis og en lokalt baseret diversificering af fødevareforædling og markedsføring. Selv om EU i lyset af de gentagne fødevareskandaler har gjort en betydelig indsats for at opnå bedre fødevaresikkerhed som følge af udryddelsen af skadelige sygdomme og stoffer fra fødevarekæden, er disse initiativer ofte blevet udvandet eller forsinket af medlemsstaterne eller undergravet af internationale handelsforhandlinger og frihandelsaftaler inden for WTO. DV\755702DA.doc 2/9

3 Indførelsen af en mere miljøvenlig fælles landbrugspolitik i EU betyder, at investeringerne målrettes mod social og miljømæssig infrastruktur samt mod en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Vi står for en veritabel grøn revolution med hensyn til bevidstgørelse og uddannelse af landmænd og forbrugere, en mere decentraliseret fødevareforædling af høj kvalitet, mindre transport af dyr og markedsføring på nærmarkedet, retfærdig handel og rigtig mærkning af kvalitetsfødevarer. Kasse 1 Ændring af reglerne - grønne krav - gradvis afskaffelse af støtte til udvikling af landbrugsindustrien - den offentlige støtte til landmændene skal kædes sammen med en nøje overholdelse af miljø- og fødevarelovgivningen (ingen brug af farlige pesticider og antibiotika eller vækstfremmere inden for husdyravl, overholdelse af standarderne vedrørende miljø og dyrevelfærd) - specifik støtte til økologisk og ekstensivt landbrug, herunder infrastruktur til lokal forædling (mindre slagterier og forædlingsanlæg) - støtte til de fiskerimetoder, der forårsager mindst miljøødelæggelse, samt brugen af forsigtighedsprincippet for at forhindre overudnyttelse - skatte- og afgiftspolitikker, der støtter brugen af sunde fødevarer (f.eks. frugt og grøntsager) og mindsker brugen af usunde fødevarer (f.eks. med højt sukkerindhold, raffineret korn og mættede fedtstoffer) - modvirke intensivt landbrug og fabrikslandbrug, herunder fiskeopdræt gennem en konsekvent håndhævelse af lovgivningen om miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed (princippet om miljøkobling eller krydsoverensstemmelse) - særlig støtte til landbrugsmetoders ikkemarkedsmæssige funktioner såsom grønne og blå tjenester 4. Integration af politikker - håndhævelse af forsigtighedsprincippet I De Grønnes landbrugs- og fødevarepolitikker kræver vi derfor en styrkelse af forsigtighedsprincippet inden for den offentlige fødevare- og sundhedspolitik - hvilket betyder, at risikoen for folkesundheden som følge af usikre fødevarer skal minimeres og kvaliteten af vores kost forbedres gennem en bæredygtig praksis for fødevareproduktion. EU bør ikke indskrænke sin fødevarepolitik til at spore skadelige stoffer i slutningen af produktionsprocessen. Kontrollerbare standarder, der garanterer sunde fødevarer, skal håndhæves hele vejen gennem produktionsprocessen, lige fra dyrkning af afgrøder og foder og produktion af fisk til den endelige forarbejdning, detailsalget og forbruget af fødevarerne. Disse såkaldte procesorienterede standarder er indtil videre kun et krav i EU-lovgivningen om økologisk landbrug. For at styrke fødevaresikkerheden og fødevarekvaliteten bør de fremover også anvendes inden for den konventionelle fødevareproduktion, både fra landbrug, fiskeri og fiskeopdræt. Denne procesorienterede fremgangsmåde er blevet integreret i EU-reglerne om fødevarehygiejne. Der er imidlertid en vigtig forskel mellem hygiejne og fødevarekvalitet. Man skal overholde strenge hygiejneregler i slagterier, ved forarbejdning af kød, fisk, mælk og fødevarer samt på bedrifterne, men de skal være differentierede og tilpasses fleksibelt til de pågældende risici, afstanden mellem producent og forbruger og den nødvendige holdbarhed i forhold til tidsrummet mellem forarbejdning og det endelige forbrug. Selv om de europæiske hygiejneregler sikrer denne fleksibilitet, fortolkes de ofte på en sådan måde, at de passer til storindustriens behov: Den omfattende koncentration af forædlingsenheder, som betyder lukning af mindre slagterier og fjerner eksistensgrundlaget for små malkekvæghold, er ofte den skjulte dagsorden bag fødevarepolitikken. DV\755702DA.doc 3/9

4 De Grønne i Europa-Parlamentet har fået indført mere fleksible regler for mindre forædlingsenheder, traditionelle produkter og direkte markedsføring. Men de fleste medlemsstater anvender ikke disse regler og skal presses af landmænd og forbrugere til at støtte lokale strukturer. Tag eksemplet med råmælksost: Da det (naturlige) kimtal i mælk på en græsgang i Alperne kan være for højt til, at mælken kan køles i to dage, inden den indsamles og transporteres 100 kilometer til et industrimejeri, kan mælken være bedre egnet til direkte traditionel forarbejdning til råmælksost, hvilket indebærer enklere hygiejnekrav. Kasse 2 Bæredygtighedsstandarder - grønne krav - anvende forsigtighedsprincippet gennem hele fødevarekæden og indførelse af klare regler om ansvaret (navnlig vedrørende forurening med kemikalierester og GMO); - håndhæve standarder, som garanterer fødevaresikkerhed uden at begrænse den nødvendige fleksibilitet i gennemførelsen, som er en forudsætning for at opretholde og diversificere den regionale og lokale fødevareproduktion (specifikke hygiejneregler for lokale markeder og mindre forædlingsvirksomheder); - udvide definitionen af kvalitetsstandarder for at medtage de store forskelle i fødevarekultur og smag (styrkelse af metoder, der kan medvirke til at bevare biodiversiteten og den lokale fødevarekultur); - ved definitionen af hygiejnestandarder skal der opstilles klare tolerancemargener for de officielle myndigheder og dyrlæger, der kontrollerer disse standarder, for at øge fleksibiliteten og opstille retningslinjer for det enkelte skøn - i begrænset omfang, og så længe der ikke er tale om nogen direkte sundhedsrisiko, bør reglerne forhåndværksprodukter, der markedsføres lokalt, være til forhandling mellem den officielle kontrolmyndighed, forbrugerne og producenten. 5. Udfordring af fødevareindustriens magt Den globale fødevareindustris magt er voksende, fordi landbruget bliver mere og mere specialiseret og fremstiller komponenter til fødevaredesign snarere end til sunde madvarer. En stadig større del af vores kost består af forarbejdede fødevarer. Når vi bruger mindre og mindre tid på at tilberede vores mad, indtager vi flere og flere tekniske tilsætningsstoffer såsom konserveringsmidler, emulgatorer, smagsforstærkere og aromastoffer, som fødevareindustrien er afhængig af. Tusindvis af disse ingredienser er tilladte, selv om der mangler toksikologiske undersøgelser af deres potentielt komplekse samspil i vores kroppe. De multinationale aktører i fødevareindustrien har stor indflydelse på beslutningstagningen i de europæiske og internationale instanser, der træffer beslutning om fødevarestandarder (Codex Alimentarius - en instans, der kontrolleres af WHO og FAO og fødevaresikkerhedsagenturer). Disse "tekniske" eller "rådgivende" instanser, der skal være uafhængige, men som ofte indhenter erfaringer fra industrien, er ikke underlagt fuld demokratisk kontrol, og deres markedsposition og politiske indflydelse bliver hele tiden styrket. I De Europæiske Grønnes fødevarepolitikker kræver vi bedre kontrol af fødevareindustrien, og at forbrugerne kan træffe deres valg på et velinformeret grundlag. Det er nødvendigt at informere forbrugerne om virksomheder, der har begået gentagne eller alvorlige overtrædelser af fødevaresikkerhedsstandarderne (en "sort liste"), at begrænse antallet af tilladte tilsætningsstoffer, sikre fuld mærkning af brugen af disse og at forbedre kontrollen med uønskede stoffer i fødevarerne (pesticider, antibiotika, andre reststoffer). I De Grønnes fødevarepolitik kræver vi åbenhed på møderne i de rådgivende udvalg i Kommissionen, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og i internationale instanser som Codex Alimentarius eller WTO, herunder offentliggørelse af mindretalsudtalelser. EU bør også åbne DV\755702DA.doc 4/9

5 mulighed for, at ikkestatslige organisationer får mulighed for at indklage afgørelserne fra sådanne instanser for domstolene. Globale fødevarevirksomheder forhindrer, at landbrugerne, fiskerne og forbrugerne kan opnå eller betale rimelige fødevarepriser. De bruger deres markedsposition til at hæve forbrugerpriserne i en udstrækning, der ikke kan begrundes med de gennemsnitlige priser ved stalddøren, eller de priser, som fiskerne får. For at imødegå tendensen til at monopolisere markederne for landbrugsprodukter skal EU derfor træffe umiddelbare foranstaltninger i henhold til dets konkurrenceregler. Argumentet om, at en global markedsliberalisering vil føre til øget konkurrence, hvorved landbrugere i Nord og Syd sikres en bedre indtægt og forbrugerne mere rimelige priser, er ikke korrekt. Der findes kun omkring 120 fødevareindkøbende virksomheder, der kontrollerer fødevaremarkederne på verdensplan, og de udnytter deres position til at bestemme landmændenes markedsadgang. 6. Mærkning for større åbenhed For ikke at skabe yderligere forvirring, men sætte forbrugerne i stand til at træffe det rigtige valg, når de køber fødevarer, og for at kunne opbygge markeder for kvalitetsprodukter, er det vigtigt med effektive tilsyn og kontroller samt forståelig mærkning. De nuværende kontrolsystemer er fokuseret på fødevaresikkerhed og omfatter ikke aspekter vedrørende bæredygtighed og en sund fødevarekvalitet. De Grønnes fødevarepolitik vil ændre EU's defensive tilgang til fødevaresikkerhed til en proaktiv tilgang til fødevarekvalitet. Forbrugerne har brug for enkle og relevante oplysninger for at kunne træffe et valg. For at kunne modvirke den nuværende stigning i antallet af overvægtige skal ernæringsdeklarationen på forarbejdede fødevarer være tydelig og forståelig. De geografiske betegnelser, som EU allerede har indført ved en forordning om fødevarekvalitet, skal ændres, så de kommer til at indeholde mere gennemsigtige oplysninger. Reglerne om beskyttede oprindelsesangivelser, som hænger sammen med kvalitetsstandarder, der forhandles lokalt, bør strammes op for at forhindre vildledning af forbrugerne (f.eks. "regional" ost lavet af importeret mælk). Angivelsen af oprindelsesstedet bør ikke kun omfatte frugt, grøntsager, fisk og oksekød. Den økologiske fødevaresektor er selvregulerende og har indført høje standarder for kontrol og certificering af økologiske produkter og har udviklet strenge regler for mærkning af både indenlandske og importerede produkter. Denne uafhængighed skal sikres mod forsøg fra industriens eller statens side på at overtage disse funktioner. Mærkningen af genmodificerede fødevarer bør ske på en sådan måde, at forbrugerne også kan identificere æg, kød og mælk fremstillet på grundlag af genmodificeret foder, inklusive ansvaret for forurening. Mærkningen viser allerede, om fisk er fanget i havet eller er opdrættede, og det overordnede område, de kommer fra, men der skal medtages flere oplysninger som f.eks. miljøpåvirkningen fra fiskeriet, fangstmetoderne samt en status over de vildtlevende fiskebestande (udtømte, rigelige osv.). Kasse 3 Åbenhed og mærkning - give forbrugerne væsentlige og relevante oplysninger om et produkts oprindelse og om, hvordan det er fremstillet, gennem en EU-forordning om forbrugeroplysninger (bedre gennemførelse af direktivet om sporbarhed og specifik mærkning); - stimulere forbrugernes valg af en sund kost (klar og forståelig mærkning på pakken, undervisning i fødevarekultur på skolerne og fødevarer af høj kvalitet i offentlige kantiner). 7. Skabe balance mellem fødevare- og energisikkerhed DV\755702DA.doc 5/9

6 Den voksende befolkning på verdensplan og de nye vækstøkonomier i Brasilien, Indien og Kina betyder, at der er en hastigt stigende efterspørgsel efter fødevarer og energi. Samtidig er reserverne af billig mineralolie ved at være udtømt, og grundvandet og biodiversiteten bliver udtømt i mange egne af verden. Med klimaændringerne bliver der stadig større sandsynlighed for dårlig høst og hungersnød. Fisk bliver transporteret over store afstande, før de forbruges. De fanges af og til i Europa og sendes til Kina for at blive forarbejdet, inden de vender tilbage for at blive solgt til slutforbrugere i Europa. Europa importerer også store mængder fisk fra udviklingslandene, hvilket påvirker den lokale, regionale og nationale fødevaresikkerhed. Dette er en sprængfarlig blanding, der fører til økonomiske kriser og geopolitiske konflikter. EU's nuværende mål for anvendelsen af f.eks. agrobrændstoffer - som misvisende kaldes for "biobrændsel" - fører til en ikkebæredygtig anvendelse af jord, vand og energi og skaber en alvorlig risiko for den globale fødevaresikkerhed, særlig i mange udviklingslande, som er afhængige af (importerede) billige fødevareprodukter, men de højere priser på jord, vand og energi tvinger dem nu til at købe og producere tilstrækkelige fødevareprodukter til rimelige priser. Det er forkert at insistere på obligatoriske mål for tilsætning af agrobrændstof til mineralske brændstoffer, før der er foretaget en mere omfattende miljømæssig og social konsekvensvurdering af fremstilling og import af agrobrændstof. Ifølge en nylig undersøgelse fra Kommissionens eget Fælles Forskningscenter fører fremstillingen af agrobrændstof ikke til en nævneværdig reduktion af CO 2 -emissionerne, men den kan tværtimod øge miljøomkostningerne med 60 mia. euro. Det stadig større pres på naturressourcerne for at skaffe mad, foder og brændstof skal reduceres betydeligt i henhold til tilstrækkelighedsprincippet. Nordamerika og Europa forbruger i dag 70 % af verdens mineralolie og 40 % af verdens fødevarer, men udgør kun 19 % af verdens befolkning. EU er verdens største importør af landbrugsprodukter og fisk. For at undgå fremtidige konflikter om adgangen til energikilder, vand og jord skal De Grønnes politikker for fødevare- og energisikkerhed løse problemer med ødsle produktions- og forbrugsmønstre og en ødsel levevis og kræve en mere afbalanceret adgang til fødevarer og energi for alle. Der forbruges mere energi til produktion af kød end til produktion af afgrøder såsom frugt og grøntsager. Kødforbruget er imidlertid steget over hele verden. Forskellige europæiske sundhedsinstitutter har anerkendt, at europæere i dag forbruger for meget kød. Det har påvirket og påvirker stadig den globale adgang til jord, vand og energi, f.eks. i den brasilianske regnskov, som hurtigt bliver reduceret, til fordel for produktion af soja og majs til den europæiske animalske sektor. De Grønnes fødevarepolitik har til formål at reducere kødforbruget. Det drejer sig ikke kun om energi, men også om folkesundhed. Kasse 4 Konkrete foranstaltninger - Modvirke ineffektivt forbrug for at optimere anvendelsen af knappe naturressourcer såsom energi, vand og jord. Det betyder, at De Grønne også vil tage fat på det ineffektive forbrug af kød, som er syv gange mindre effektivt i forbindelse med areal- og energiudnyttelse sammenlignet med kornforbruget. 8. Retfærdig handel og kvalificeret markedsadgang Åbningen af landbrugsmarkederne har været Kommissionens mantra gennem mere end et årti nu. Argumentet om, at de sydlige lande kun kan udvikle sig, hvis landbrugsprodukterne kan flyde frit hen over landegrænserne, er i høj grad blevet anfægtet af den brede befolkning. Standarder for retfærdig handel er blevet udviklet nedefra af landbrugere og ikkestatslige udviklingsorganisationer samt forbrugerorganisationer og er nu på vej ind på de større DV\755702DA.doc 6/9

7 markeder. I lyset af de fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne, ødelæggelsen af regnskovene og udtømningen af vandressourcerne i visse lande for at skabe eksport til EU er Kommissionen nødt til at erkende, at det haster med at indføre De Grønnes princip om kvalificeret markedsadgang, hvilket betyder, at der skal indføres sociale og miljømæssige betingelser og standarder for adgangen til EU, og at dette skal fremmes aktivt ved de internationale handelsforhandlinger. Den eneste vej ud af dødvandet ved de multilaterale handelsforhandlinger med hensyn til at skabe fødevaresikkerhed i både Europa og i udviklingslandene er en "kvalificeret beskyttelse af markederne" mod dumping. Antidumpingkriterierne bør omfatte aspekter vedrørende fødevaresikkerhed, miljø, sociale hensyn, dyrevelfærd og biodiversitet, som formodes at blive anvendt på direkte betalinger inden for EU. Manglende overholdelse af disse standarder bør medføre, at man begynder at opkræve told eller afgifter ved EU's og udviklingslandenes grænser. Denne "indkomst fra kvalificeret beskyttelse" skal føres direkte tilbage til udviklingslandene og anvendes til at støtte projekter for indførelse af de aftalte praksisser og standarder. Kasse 5 For at opnå en sådan kvalificeret ekstern beskyttelse bør EU: - endegyldigt standse enhver form for eksportstøtte til landbrugsprodukter - indgå alliancer med FAO og andre FN-agenturer for at få indgået en multilateral aftale om dette spørgsmål inden for eller uden for WTO - gennemføre tilstrækkeligt effektive grænsekontroller og proceskontroller på oprindelsesstederne for at garantere fødevaresikkerhedsstandarderne for importerede produkter - reducere den energianvendelse, der falder sammen med vækst i fødevarer og foder, høst, produktion og transport - sikre, at EU-fartøjers fiskeri i udviklingslandenes farvande er bæredygtigt og ligeledes bidrager til udviklingen af et bæredygtigt fiskeri udført af og for lokalsamfundene. 9. Investering i fremtiden - forbedring af fødevareforskningen Landbrugsforskning giver mulighed for innovation og videreudvikling af landbrugs- og fødevaresektoren. Hidtil har forskningen været styret af doktrinen om intensivering og arbejdskraftbesparende rationalisering inden for alle produktionsområder. Den faglige uddannelse på landbrugsskolerne har fulgt trop. Det har resulteret i en koncentration af færdigheder i maksimering af overskud inden for vareproduktion, som igen har ført til koncentration af landbrugsproduktionen i nogle gunstigt stillede regioner og affolkning af andre. Tilsvarende har forskningen i fiskeri været koncentreret om at fange stadig større mængder fisk, uanset miljøpåvirkningen, hvilket har ført til udsmidning af flere millioner t fisk verden over hvert eneste år. Ved videreudvikling og innovation inden for fiskeri og landbrug og fødevarevirksomhederne er man nødt til at imødekomme de ændrede krav fra samfundet. Forskning og uddannelse kræver nye mål og skal være fokuseret på bæredygtig produktion på landjorden og til havs samt ændrede forbrugsmønstre i stedet for bioteknologisk intensivering. De mange forskellige tjenester, som samfundet har behov for lige fra kvalitetsfødevarer til naturbevarelse og turisme i landdistrikterne, skal komme til udtryk i forskning og uddannelse. De Grønnes fødevareforskningspolitik indeholder derfor prioriteringer for integreret social, miljømæssig og økonomisk forskning, hvor man kigger på forbedring af livscyklussen på alle DV\755702DA.doc 7/9

8 produktions- og forbrugsniveauer og fælles landbrug, som følger principperne om tilstrækkelige mængder. Kasse 6 - I stedet for at koncentrere sig om genteknologi og profitmaksimering til store agroindustrielle virksomheder bør forskningen fokusere på diversificering af beskæftigelse og innovation i landdistrikterne gennem vedvarende energikilder og tilpassede teknologier. - Der bør lægges særlig vægt på at modernisere økologisk landbrug og landbrug med lave input gennem tilpasset forskning. - Fokus for fiskeriforskningen bør flyttes fra maksimering af den umiddelbare produktion på bekostning af miljøet til fiskerimetoder, hvor man kun fanger voksne fisk, der kan anvendes, mens alle andre fisk og dyr (hajer, fugle, havpattedyr osv.) får lov til at blive i vandet. - Uddannelses- og informationsprogrammerne bør være fokuseret på metoder til bæredygtig fødevareproduktion og markedsføringsstrategier for diversificerede fødevareprodukter af høj kvalitet. 10. Stof til eftertanke - et bæredygtigt forhold mellem by og land For at sætte sunde og friske fødevarer tilbage på den politiske dagsorden skal EU omdefinere et bæredygtigt forhold mellem landdistrikter og byområder. Landdistrikterne kan ikke levere sunde og billige fødevarer, hvis byerne fortsætter med at hælde deres stigende mængder af affald og forurenet vand ud i deres bagland, mens borgere i landdistrikterne systematisk forfordeles i strukturpolitikkerne. Fødevarekvaliteten i EU lider også under en falsk ideologi og gennemførelse af EU's Lissabondagsorden om økonomisk vækst. Samhørighed, konkurrenceevne og bæredygtig udvikling udgør tre uadskillelige mål for fremtidens politikker for udvikling af landdistrikter og byområder. Samhørighed er ikke kun et spørgsmål om omfordeling af rigdom fra rige til fattige regioner inden for EU. Det betyder, at man skal gøre en indsats for at bidrage til at mindske forskellene mellem regioner. Konkurrenceevne er ikke kun et spørgsmål om den mest effektive produktionsmetode, de laveste omkostninger og prisen på varer og tjenesteydelser. Det drejer sig også om kvalitet, oprindelse og indvirkningen på beskæftigelsen. I EU's landbrugspolitikker bør man derfor skelne mellem de landbrug og virksomheder, der opererer på lokalt eller regionalt niveau, og dem, der opererer på europæisk plan eller verdensplan. Bæredygtighed drejer sig ikke kun om at bevare naturressourcerne, men også om omhyggelig anvendelse og behandling af jord, vand, biodiversitet og andre fælles aktiver. Det omfatter også en garanti for social kontinuitet og de lokale økonomiers levedygtighed på længere sigt. For at gøre den nye politik for fødevaresikkerhed i landdistrikter og byer til en succes bør EU, de nationale regeringer og civilsamfundet udarbejde en ny social kontrakt. De offentlige midler bør ledsages af energi og ressourcer fra den private sektor og frivillige organisationer. Befolkningen i landdistrikterne bør inddrages aktivt i gennemførelsen af programmer til udvikling af landdistrikterne. Kasse 7 For at opnå merværdi inden for landbruget og for at udvikle markeder for kvalitetsbetonede landbrugsprodukter: DV\755702DA.doc 8/9

9 - Skal de offentlige midler flyttes fra markedsintervention og kanaliseres over i fremme af infrastruktur i landdistrikterne, hvor man støtter lokale og regionale kvalitetsprodukter, investeringer i dyrevelfærd, bevaring af biodiversitet og fødevaresikkerhed. - Skal der ske en omlægning til miljøvenligt landbrug med lave restværdier for forurenende stoffer og ressourcebesparende produktionsmetoder (energi, vand, gødning, kemikalier osv.). - Skal økologisk landbrug støttes med offentlige midler til omlægning af jorden og til markedsføring i skoler, hospitaler og offentlige kantiner; økologisk babymad bør gøres til normen. - Skal tilskud, der fører til overfiskeri, omlægges for at fremme mere selektive fiskeredskaber og for at nedbringe EU-flådernes kolossale overkapacitet, så de passer til fiskebestandene. DV\755702DA.doc 9/9

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK

Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Landbrug Et partnerskab mellem Europa og landmændene EU s fælles landbrugspolitik: for vores mad, vores landdistrikter og vores miljø 2 I N D B L I K I E U - P O L I T I K INDHOLD

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.10.2010 2010/2111(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarigt problem? (2010/2111(INI))

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter FORELØBIG 2004/2193(INI) 16.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om forenkling af den fælles markedsordning for frugt

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Dette certifikat er gyldigt til: Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Lead Auditor Sted og dato: DET NORSKE VERITAS,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere