SE FREMAD MED TROENS ØJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SE FREMAD MED TROENS ØJE"

Transkript

1 SE FREMAD MED TROENS ØJE Ældste Merrill J. Bateman De Halvfjerds Præsidium CES-foredrag for unge voksne 5. marts 2006 Brigham Young University Brødre og søstre, det er vidunderligt at være tilbage her i Marriott Center og se så mange af jer her sammen med os i aften. Men derudover så er det vidunderligt at erkende, at der over hele jorden er titusinder, som er samlet forskellige steder ja, måske hundredtusinder. Søster Bateman og jeg var i Argentina og Uruguay i sidste uge, og vi ved, at de ser den forskudte transmission næste søndag aften. Unge er samlet overalt, og det viser deres tro. I august 2005 kom præsident Gordon B. Hinckley med en udfordring til»kirkens medlemmer over hele verden og... venner overalt om at læse eller genlæse Mormons Bog.«Han afsluttede udfordringen med et løfte:»... I [vil] have Herrens ånd i jeres hjem i større målestok. Jeres beslutning om at være lydige mod hans bud vil forstærkes, og I vil få et større vidnesbyrd om, at Guds søn er en levende virkelighed.«1 Reaktionen på denne opfordring fra profeten var umiddelbar og vidtrækkende. Mennesker overalt begyndte at læse bogen hjemme, ombord på fly, midt på dagen, når de stod op om morgenen, og før de gik i seng om aftenen. Det er muligt, at flere læste Mormons Bog i løbet af anden halvdel af 2005 end på noget andet tidspunkt i historien. For nogle måneder siden fløj en af mine venner mellem New York og Salt Lake City. Mens han gik ned ad midtergangen, var der mange, der læste bogen. Omtrent midt i flyet lagde han mærke til to personer, der sad og læste på hver sin side af midtergangen. Han stoppede op for at se, hvor de var nået til. Han lo indvendigt, da han så, at de var nået til samme side. Ældste Richard G. Scott og jeg var udsendt til Afrika i november. Til et foredrag søndag aften i stavscentret i Accra i Ghana, hvor flere end medlemmer deltog, spurgte ældste Scott, hvor mange der var i gang med at læse Mormons Bog. Næsten hver eneste hånd blev hævet. Ti dage senere var jeg sammen med 200 hellige og venner til et foredrag i Dar Es Salaam i Tanzania. Jeg stillede dem det samme spørgsmål. Omtrent to tredjedele rakte hånden op. Efter mødet fandt jeg ud af, at den sidste tredjedel stort set var undersøgere. De af jer, som læste Mormons Bog i løbet af 2005, bedes række hånden op? Når jeg ser ud over forsamlingen, rækker næsten alle hånden op, og jeg formoder, at det samme er tilfældet i Los Angeles, New York, Frankfurt, Tokyo, São Paulo, Mexico City og de mange andre steder, hvor I er samlet i aften. Hvilken ekstraordinær reaktion på profetens udfordring. Jeg tog også denne udfordring op og læste bogen. Jeg oplevede opfyldelsen af det løfte, som præsident Hinckley gav. Jeg mærkede Ånden i større mål, et stærkere vidnesbyrd og en større beslutsomhed om at følge Herrens vej. Lad mig blot et øjeblik her i aften fortælle jer om en indsigt, som jeg fik, mens jeg læste Mormons Bog sidste år. Et styrket vidnesbyrd om Mormons Bog Jeg har længe vidst, at kapitel 5 og 32 i Alma omhandler det samme emne: Tro. Før jeg begyndte at læse sidste år, havde jeg dog ikke bemærket, hvor omhyggeligt de to prædikener blev tilpasset deres respektive tilhørere. Almas tilhørere i kapitel 5 var medlemmer af Kirken i Zarahemla (se Alma 5:2). I denne by lå Kirkens hovedsæde, og man må antage, at medlemmerne kendte lærdommene. Derimod var tilhørerne i kapitel 32 fattige zoramitter, som var blevet tvunget ud af synagogerne af de rige. Folket i denne del af landet var drevet langt væk fra sandheden (se Alma 31:12-17). Selvom de fattige var ydmyge og lærevillige, var de undersøgere, som havde brug for undervisning i evangeliets grundprincipper. Almas prædiken i kapitel 5 til medlemmerne i Zarahemla er dybsindig og kompleks. Den række spørgsmål, som han stiller, forudsætter fortrolighed med lærdommene og erfaring med Helligånden. Ellers giver spørgsmålene ikke meget mening og er svære at forstå. Formålet med spørgsmålene er at tilskynde disse medlemmer i Zarahemla til at vurdere og forny deres tro på Herren og hans forløsende kraft. Lyt til spørgsmålene (se Alma 5:14-15): 1

2 Er I blevet født åndeligt af Gud? Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk? Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte? Udøver I tro på forløsningen ved ham, der skabte jer? Ser I fremad med troens øje og ser for jer dette dødelige legeme oprejst i udødelighed, så I kan stå foran Gud og blive dømt efter de handlinger, som er blevet gjort i det dødelige legeme? For at forstå og besvare disse spørgsmål må man have viden om og tro på Herren Jesu Kristi sonoffer, have oplevet at blive renset ved vand og ved ild, have erfaret, hvordan Helligånden virker, og have tro på det fysiske legemes bogstavelige opstandelse. Dette er ikke en prædiken for begyndere, men for velfunderede medlemmer af Kirken. I modsætning hertil underviser Alma de zoramittiske undersøgere i grundprincipperne om tro hvordan tro på Kristus begynder og derefter vokser. Prædikenen i kapitel 32 beskriver processen med at opbygge tro så tydeligt, at missionærer bruger den i dag til at undervise undersøgere i, hvordan de kan få et vidnesbyrd. Processen begynder med et ønske om at tro. Derefter må man så frøet, som er Guds ord, i sit hjerte ved at læse i skrifterne, lytte til profeternes ord, i bøn bede om bekræftelse af evangeliske sandheder, gå i kirke og adlyde budene. Resultatet, siger Alma, er en svulmen i brystet, en oplysning af forstanden og varme følelser i hjertet (se Alma 32:28). Dette er begyndelsen til et vidnesbyrd frøet er godt. Alle med et oprigtigt ønske om at vide kan få et vidnesbyrd ved at følge Almas lærdomme i kapitel 32. Efter at Alma har forklaret den indledende proces med at opbygge tro, fortsætter han med et spørgsmål i kapitel 32:»Efter at I har smagt dette lys, er jeres kundskab fuldkommen?«(alma 32:35). Nej processen er først lige begyndt (se Alma 32:36). Frøet er vokset, men det er stadig kun en frøplante. Alma forklarer, at hvis man trofast fortsætter, så vil frøplanten vokse og blive et træ? Hvilket træ? Livets træ! (se Alma 32:41). Træet er et symbol på Guds kærlighed til sine børn, som blev udtrykt gennem hans Søns nedstigen til jorden og sonoffer (se 1 Ne 11:9-33; Joh 3:16). Alma underviser zoramitterne i, at når træet er plantet dybt i deres sjæl, kan de tage for sig af dets frugter og hverken sulte eller tørste (se Alma 32:42-43). De vil med andre ord have oplevet en åndelig genfødsel den mægtige forandring i hjertet og træet, som er plantet dybt i deres sjæl, vil fremkalde Guds billede i deres ansigtsudtryk. Det er interessant at bemærke, at Alma i kapitel 32 underviser zoramitterne i, hvad de skal gøre for at besvare de spørgsmål, han stillede medlemmerne fra Zarahemla i kapitel 5. Hvor bemærkelsesværdigt! Kan I forestille jer Joseph Smith, der i en alder af 24 og med kun en smule skolegang bag sig dikterede et manuskript, der angiver grundlæggende lærdomme på hundredvis af sider med overensstemmelse ned til mindste detalje og tilpasser fremstillingen af lærdommene, så de møder tilhørernes behov? Ja, endnu mere, så er Almas prædiken direkte forbundet med og bygger på tidligere profeters åbenbaringer: Lehis og Nefis drømme om»livets træ«i 1 Nefi. Endnu vigtigere er kendsgerningen, at prædikenerne ikke kun er relevante for nefitterne og zoramitterne, men også for læsere flere hundrede og tusinder af år senere. Brødre og søstre, jeg ved, at Mormons Bog er Guds ord. Den er sand. Joseph Smith var ikke bogens forfatter, men Herrens oversætter. Bogen blev skrevet af fordums profeter for flere århundreder siden. Jeg er taknemmelig for at have læst Mormons Bog endnu engang. Hver gang lærer jeg noget nyt, som bærer vidnesbyrd for min sjæl om, at Joseph Smith var og er genoprettelsens profet udvalgt af Herren. Selvom der er meget, jeg ikke ved, er én ting sikker: Mormons Bog og Kirkens genoprettelse er en del af genoprettelsen af alle ting, som blev forudsagt af apostlen Peter for 2000 år siden (se ApG 3:21-21). Se fremad med Herrens plan for øje I aften låner jeg fra Almas prædiken i Zarahemla. Jeg spørger jer, Kirkens unge voksne i 2006:»Ser I fremad med troens øje?«lever I i overensstemmelse med de evangeliske lærdomme, så I kan modtage og fastholde hans billede i jeres ansigtsudtryk? Genkender I det kritiske tidspunkt, som I er nået til i jeres liv, og de langsigtede konsekvenser af de vigtige beslutninger, I skal træffe de næste par år? Jeg tror, at tiden mellem 18 og 30 år er et af de mest risikofyldte og udfordrende perioder i livet. Det er også en af de mest givende perioder. I kommer til at træffe vigtige beslutninger de næste få år, som vil påvirke jeres liv på jorden og jeres evige liv. I skal træffe valg angående uddannelse, beskæftigelse, ægteskab, børn 2

3 og trofasthed i Guds rige. Jeres valg nu, aktive eller passive, vil påvirke jer for evigt. Kendskab til Herrens plan, især hvad angår dette liv, vil hjælpe jer til at træffe kloge beslutninger. Resten af min tid i aften vil jeg bruge på at se nærmere på formålene med livet på jorden som en del af Herrens plan, og hvordan disse formål angår de vigtige valg, som ligger forude for mange af jer. Tildelt herlighed Da Faderen sammenkaldte sine åndelige børn i rådet i Himlen, tilkendegav han, at tiden var inde til at skabe en jord, og at de, som»består deres første prøvestand, skal gives mere... og de, der består deres anden prøvestand, skal få tildelt herlighed på deres hoved for evigt og altid«(abr 3:26). Vi ved, at den første prøvestand var åndeverdenen, og at den anden prøvestand er dette liv. På hvilken måde blev vi»give[t] mere«, da vi havde klaret vores første prøvestand og kom ned på jorden? Der er mindst tre måder, hvorpå vi fik mere ved at komme ned til jorden. For det første modtog vi et fysisk legeme. For det andet giver oplevelserne på jorden os mulighed for at bevise vores værd, og når vi gør det, opnår vi større intelligens eller lys og sandhed (se L&P 93:36; 130:18-19). For det tredje har vi mulighed for at begynde en evig familie, hvor vi skaber særlige forhold, som fører til yderligere herlighed. Lad os se nærmere på hvert formål. Det fysiske legeme Det fysiske legeme er en af det jordiske livs store gaver. Skriften lærer os, at legemet ikke blot er vigtigt i dette liv, men også i evigheden. I løbet af livet på jorden kan legemet blive et Guds tempel, fordi det kan huse Helligånden (se 1 Kor 6:19-20). At lytte til Helligåndens vejledning fører os til det celestiale rige. Legemet er så vigtigt i evigheden, at Kristus gav sit liv for at overvinde fysisk så vel som åndelig død. Ved at gøre dette, gjorde han det muligt for alle at opstå. Joseph Smith sagde:»vi kom her til jorden, for at vi kunne få et legeme og fremlægge det rent for Gud i det celestiale rige. Lykkens store princip består i at have et legeme.«2 Hvorfor er det fysiske legeme så vigtigt? Hvorfor angår det jeres lykke her og herefter? Hvad er dets guddommelige formål? Der er mindst tre. 1. Den hellige skaberkraft. Det første guddommelige formål vedrører den hellige skaberkraft. Legemet rummer frøene til skabelse, som giver os mulighed for at få børn og begynde en evig familie. I livet på jorden er kraften givet for en begrænset tidsperiode. Hvis vi er trofaste og efterlever budene angående dens anvendelse, gengives denne skaberkraft i opstandelsen. Skriften angiver, at vi opnår en»fylde af glæde«, når legemet og ånden er uadskilleligt forbundet (L&P 93:33). Men en»fylde af glæde«kræver mere end opstandelsen. I Lære og Pagter lærer vi, at de, som indgår»den nye og evigtvarende ægteskabspagt«og er trofaste, skal komme ind i den højeste grad af det celestiale rige og dér modtage en»fylde«af herlighed og»en fortsættelse af efterkommere for evigt«(l&p 131:2; 132:19). Det er det evige ægteskab og kraften til at skabe liv, som frembringer lykke i livet på jorden og en»fylde af glæde«i livet herefter. 2. Sindets redskab. For det andet er det fysiske legeme sindets redskab. Præsident Boyd K. Packer underviste i dette begreb til en CES-satellittransmission for tre år siden. 3 Mange kærlige, venlige og tjenende gerninger kræver et fysisk legeme. Disse fysiske gerninger velsigner ikke blot andre, men også os selv. En person, der består af ånd, er ikke i stand til at gøre særlig meget, men det fysiske legeme øger omfanget af aktiviteter, som kan udføres. Rent faktisk erfarede præsident Joseph F. Smith i den åbenbaring, han fik om åndeverdenen, at»de døde... betragte[de] deres ånds lange fravær fra deres legeme som trældom«(l&p 138:50). Med andre ord vil der være handlinger, som vi ikke kan udføre mellem døden og opstandelsen, og vi vil se frem til og længes efter at få det fysiske legeme tilbage og den frihed, som det medfører. 3. En beholder af lys. For det tredje er det fysiske legeme en beholder for lys. Fysikere angiver, at enhver fysisk genstand kan rumme lys. Jereds bror må have vidst dette, da han udbrød:»rør derfor ved disse sten, o Herre, med din finger, og bered dem... så vi kan have lys, mens vi krydser havet«(eter 3:4). Herren sagde, da han talte til profeten Joseph Smith:»Hvis I alene har min ære for øje, skal hele jeres legeme blive fyldt med lys«(l&p 88:67). Har I bemærket lyset i deres ansigtsudtryk, som efterlever evangeliet? For fire måneder siden var jeg i templet i Accra i Ghana. Tempeltjenerne, som var klædt i hvidt, var alle ghanesere. Lyset, som udstrålede fra deres ansigter, var meget synligt. Når I 3

4 efterlever evangeliet, tildeles jeres tilværelse lys med legemet som beholder. Endelig fortæller Herren os, at hvis vi lever i overensstemmelse med celestial lov, vil vores legeme i opstandelsen modtage»den herlighed, ved hvilken jeres legeme bliver levendegjort. I, der bliver levendegjort ved en del af den celestiale herlighed, skal da få af denne, ja, en fylde«(l&p 88:28-29). Hvad betyder det? Hvis vi stræber efter at efterleve evangeliet, vil vore legemer blive levendegjort ved en del af det celestiale lys i dette liv og modtager derpå en fylde af celestial herlighed i opstandelsen. Brødre og søstre, som profeten Joseph Smith sagde:»lykkens store princip består i at have et legeme.«det rummer livets hellige kraft, det er sindets redskab, og som Guds tempel øger det vores evne til at rumme lys og sandhed. Det er vigtigt, at vi respekterer legemet ved at klæde os sømmeligt, afholde os fra umoralske handlinger og ved at holde det rent og ubesmittet. Der er endnu et aspekt af det fysiske legeme, som bør nævnes. Det er legemets styrke gennem et helt liv. Har I nogensinde tænkt over dette mønster for styrke, mens I går gennem livet? Dette livsmønster med fysisk styrke og dets forhold til åndelig vækst giver et perspektiv for de valg, I træffer. Fysisk styrke i livet på jorden Følgende diagram benytter data fra fysiologiske studier til at illustrere menneskekroppens muskelstyrke fra fødsel til alderdom. Den vandrette akse viser vores alder fra fødslen til vi dør. Den lodrette akse er et mål for legemets muskelstyrke. Ved fødslen er kurven tæt på bunden af diagrammet en babys styrke er lille i forhold til en voksens. Kurven stiger hurtigt, når menneskekroppen udvikler sig fra barndom til voksenalder. Det fysiske legemes styrke når højdepunktet, når man er omkring 30 år. Det er veldokumenteret, at både mænd og kvinders muskelstyrke begynder at dale efter 30 år, når legemet langsomt forringes, indtil døden indtræffer. 4 FYSISK STYRKE Fysiske legemer ALDER Hvor er I på dette diagram? I er alle i nærheden af eller på vej til jeres højdepunkt. Eftersom alle aftenens tilhørere er under 30, bør I lægge mærke til, at I kun har oplevet tiltagende fysisk styrke. De fleste af jer ved kun, hvad det vil sige at blive stærkere og stærkere. Men bare vent. Der går ikke mange år, før I alle har nået toppen og er på vej nedad. Hvordan mon det så vil være? Undrer det nogen, at mange af livets afgørende beslutninger træffes i alderen 18 til 30? I nærmer jer jeres største styrke. I føler jer uforgængelige! Døden er en fjern begivenhed, som måske aldrig indtræffer. Ud fra et fysisk synspunkt er tyverne en særlig vigtig periode til at blive gift og begynde en familie, fordi jeres helbred er godt, og I har den energi, det kræver at opfostre en familie i de følgende årtier. Når man ser på diagrammet, spørger man måske: Hvorfor den lange, langsomme nedgang? Er der lektioner, der skal læres? Svaret er ja! Sindet og ånden lærer mange lektier. Noget af det første man lærer, når det begynder at gå ned af bakke, er, at man kan dø! Da jeg var ung, var døden ikke en mulighed. Ligesom for jer var den så fjern, at jeg nærmest ikke tænkte over den. I dag er jeg meget længere ude på kurven, og oplever den pine og smerte, der følger med legemets støtte forringelse. Nu ligger døden lige foran mig. Jeg har erfaret, at livet er kort, uanset hvor længe man lever. Jeg forstår også i højere grad behovet for en Frelser. Det er umuligt for mig at overvinde den åndelige og fysiske død uden hans nåde. Jeg har også indset, at mange af de velsignelser, jeg har modtaget 4

5 senere i livet, stammer fra beslutninger, som jeg traf, da jeg var mellem 18 og 30. Min livs største velsignelse stammer fra min beslutning om 1) at gifte mig med søster Bateman kort tid efter min mission, 2) at færdiggøre vore uddannelser sammen, selvom midlerne var små, og 3) at lytte til Helligåndens hvisken, da vi lagde grundlaget til vores fremtidige liv. Når man oplever den sidste del af livet, hvor det går ned ad bakke, tjener den uundgåelige pine og smerte et vigtigt formål. De hjælper os at aflægge det, som kong Benjamin kalder det»naturlige menneske«, når vi lærer at give»efter for den hellige Ånds tilskyndelser«(mosi 3:19). Den pine og smerte, vi oplever senere i livet, lærer os ydmyghed, betydningen af langmodighed, vigtigheden af tålmodighed og at værdsætte egenskaberne venlighed og kærlighed, og de hjælper os til at lære at udvise mådehold i alt. Det er interessant. Det er de guddommelige egenskaber. For de trofaste tjener legemets langsomme forringelse som et lutrende redskab for ånden. Hvis I som yngre passer på jeres legeme, øger det chancen for at leve et langt liv. Dette er vigtigt, fordi mange af livets vigtige lektier læres i den sidste del. En pakke cigaretter om dagen forkorter livet med 10 til 13 år. Læg mærke til den formindskede styrke på diagrammet. Stoffer afkorter livet endnu mere. Det er klart, at Herren sørger for en sundhedslov i alle uddelinger. FYSISK STYRKE Fysiske legemer RYGERES LIV ALDER Mine unge venner, Herrens forsoning og opstandelse bekræfter det fysiske legemes vigtighed. Jeg håber, at vi forstår og respekterer den vigtige rolle, som det spiller i livet på jorden og i evigheden. Intelligens eller lys og sandhed Det andet store formål i livet på jorden er erhvervelsen af intelligens eller lys og sandhed (se L&P 93:36). Ordbogen definerer intelligens som»evnen til at erhverve og anvende kundskab.«5 Men Herrens definition er lidt anderledes. Han definerer intelligens med endnu et element. Det er ikke blot»evnen til at erhverve og anvende kundskab«, men visdommen til at bruge den retfærdigt. Med Herrens ord:»lys og sandhed skyr den Onde«(L&P 93:37). Lys er en af guddommens egenskaber. Apostlen Johannes erklærede, at»gud er lys, og der er intet mørke i ham«(1 Joh 1:5). Jesus erklærede, at han er»verdens lys«(joh 8:12). Evangeliet er lysets budskab (se L&P 45:9). Et af alle Guds børns hovedformål i livet på jorden er at erhverve lys at blive mere som ham. Vi skal bevise vores menneskelige værd gennem lydighed mod hans bud. Og så er belønningen yderligere herlighed eller lys (se Abr 3:25-26). I L&P står der:»det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lys og forbliver i Gud, modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag«(l&p 50:24). Herren har tilvejebragt to kilder til åndeligt lys. Den første er Kristi lys. Dette lys gives til ethvert menneske, så han eller hun»kan kende godt fra ondt«(moro 7:15; se også Joh 1:9; L&P 84:46). Den anden kilde er Helligåndsgaven, som overdrages Kirkens medlemmer. Helligånden har mange gaver, som oplyser og styrker os især i vores vidnesbyrd om Jesus Kristus, men også på andre måder. Tre åndelige veje Diagrammet viser tre forskellige åndelige veje, som man kan følge gennem livet. Den øverste vej fører til det celestiale rige. Som tidligere bemærket modtager de, som er på denne vej, mere og mere lys i løbet af livet. Det er fordi de»er kloge og har modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder«(l&p 45:57).»De er dem, der modtog vidnesbyrd om Jesus og troede på hans navn og blev døbt og modt[og] den hellige Ånd ved håndspålæggelse... De er dem... som har modtaget af hans fylde og af hans herlighed«(l&p 76:51-52, 56). 5

6 Disse personer lærer både af Helligånden og af Kristi lys. Bemærk, at den celestiale kurve stiger hurtigt for unge medlemmer af Kirken, fordi dåb og Helligåndens tilskyndelser gennem flere år giver en person betydeligt lys. Intelligens eller lys og sandhed Fødsel Lys og sandhed 18 år gammel Døden Celestial Terrestrial Telestial Den anden vej fører til det terrestriale rige. Der er også åndelig vækst langs denne vej, men med denne livsbane går man glip af noget af det, der kunne være sket. Langs denne midterste vej modtager og lærer mænd og kvinder af Kristi lys, men ikke af Helligånden. De»er jordens hæderlige mennesker, der blev forblindet af menneskers listighed.... [De] modtager af hans herlighed, men ikke af hans fylde«(l&p 76:75-76). Den tredje eller nederste vej fører til det telestiale rige. De, som vandrer ad denne vej, afviser tilmed Kristi lys så vel som Helligånden. De snyder, stjæler, bedriver hor og nyder at lyve (se L&P 76:103). Selvom de skal modtage herlighed, telestial herlighed, i opstandelsen, kan disse personer miste lys i løbet af livet på jorden. Sagt med Paulus ord er de»brændemærket i deres samvittighed«og reagerer ikke på Kristi lys tilskyndelser (1 Tim 4:2). Syndens skjolder Det næste diagram ser nærmere på følgerne af synd. Sæt at man vandrer ad den celestiale vej og begår en synd. Konsekvensen er tab af lys. 6 Når man antager det onde, svækker det kursen af ens vej, fordi Helligånden trækker sig tilbage. Er det muligt at vende tilbage til den øverste vej? Ja, man kan vende tilbage gennem processen tro på Herren Jesus Kristus og omvendelse. Sæt at en person stjæler en andens pung. Hvad skal han eller hun gøre for at vende retningen og klatre op på den højere vej? Hvis han eller hun erkender synden, har samvittighedsnag, beder om den anden persons og Herrens tilgivelse, udtrykker anger, tilbageleverer pungen og afstår fra yderligere synd, påbegyndes turen tilbage til den øverste vej. Det tager tid at bevise sit værd, men det er muligt at fjerne følgerne af synd gennem tro på Herrens forsoning. IIntelligens eller lys og sandhed Fødsel Lys og sandhed 18 år gammel Døden Celestial Terrestrial Telestial Lad os overveje en langt alvorligere situation. Antag, at en ung mand og en ung kvinde frarøver hinanden deres dyd ved utugt. Tabet af lys er her større end ved tyveriet af pungen. Kan disse unge mennesker vende tilbage til den celestiale vej? Ja, det er muligt, men hvordan? Hvordan bliver de rene igen? Den unge mand kan ikke give den unge kvinde hendes dyd igen, ligesom den unge kvinde ikke kan give den unge mand hans dyd igen. Den eneste, som kan forny deres dyd, er Herren. Han er den eneste, som har evnen til at genskabe dyd og rense de unge mennesker. Hvad er betingelserne? Selvfølgelig er det ikke nok, at de unge mennesker tilgiver hinanden og afholder sig fra synden i fremtiden. De skal opbygge et forhold til Herren, som begynder med bekendelse til biskoppen. De skal søge Herrens tilgivelse og gøre sig fortjent til hans tillid! Det kræver tid og tro og en indsats fra deres side at blive hele igen. Heldigvis vil Helligånden vende tilbage og føre dem tilbage på den højere vej, når de spiser af forsoningens frugter gennem deres tro og flid med at overholde budene. Brødre og søstre, det er vigtigt at blive på den celestiale vej. Respekter jeres legemer og afstå fra synd, så 6

7 vil det tildelte lys, som I modtager i livet på jorden, blive hos jer og vil være jeres i den næste verden (se L&P 130:18-19). Familien Det tredje store formål med livet på jorden er at blive gift og begynde sin egen evige familie. Præsident Hinckley har udtalt, at intet er mere dyrebart end ens familie. 7 I det nylige verdensomspændende oplæringsmøde for ledere om familien, citerede ældste L. Tom Perry fra et hæfte ved navn Familievejledningen. Der står:»familien er den grundlæggende enhed i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og den vigtigste sociale enhed i tid og evighed. 8 Joseph Smith sagde:»medmindre en mand og hans hustru indtræder i en evig pagt og bliver gift for evighed, mens de er i denne prøvestand, med det hellige præstedømmes magt og myndighed, vil de høre op med at forøges, når de dør, dvs. at de ikke vil få børn efter opstandelsen.«9 Familieproklamationen erklærer, at»ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine evige børns skæbne.«10 Hvorfor er ægteskab og familie så vigtigt? I en nylig verdensomspændende satellittransmission gav ældste David A. Bednar to lærdomsmæssige grunde: Den første er:»ånden hos mænds og kvinder kompletterer og fuldender hinanden, og derfor er det meningen, at mænd og kvinder sammen skal udvikle sig mod ophøjelse.«11 Det er derfor, Peter sagde, at manden og kvinden sammen er medarvinger til evigt liv (se 1 Pet 3:7). Og Paulus erklærede:»dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden«(1 Kor 11:11).»I henhold til den guddommelige plan er der brug for både en mand og en kvinde, for at børn kan fødes på jorden og for at skabe de bedste omgivelser for at opfostre og opdrage børn.«12 Mænd og kvinder komplementerer hinanden fysisk, åndeligt, følelsesmæssigt og psykisk. Vi har forskellige stærke sider, og et retfærdigt ægteskab er et partnerskab, hvori åndelig vækst øges på grund af forskellene mellem manden og kvinden. Familien er det ideelle sted til at undervise børn. En far og en mor er vigtige forbilleder. Børns selvrespekt og identitet formes af den kærlighed, som deres far og mor har for hinanden og for dem. Det er i hjemmet og familien, at børn oplever kærlighedens bånd, hvor de lærer dyd, ærlighed og at blive gode samfundsborgere. Det er i hjemmet, at børn lærer at respektere andre. Med andre ord er familien den ideelle organisation for begge forældres og børnenes åndelige vækst. Verdens syn på ægteskab og familie er anderledes end vores. Sædvanligvis anser verden ægteskabet for en timelig forbindelse, et relativt kort forhold. For nogle er formålet hovedsagligt deres egen fornøjelse og tilfredsstillelse. I svære perioder formindskes incitamentet til at opretholde forbindelsen, og forholdet afbrydes ofte. Flere og flere voksne vælger slet ikke at blive gift, men at leve sammen uden et formelt forhold. Det er unødvendigt at nævne, at deres forhold er de mest kortvarige af dem alle. Tre former for forhold Det næste sæt diagrammer viser forskellen mellem intet ægteskab, et borgerligt ægteskab og et ægteskab for tid og evighed. Den første figur viser forbindelsen mellem en mand og en kvinde, når der ikke er nogen kontrakt. De to personer bor sammen, men er ikke en enhed. De løfter de har afgivet er begrænsede, og der er ingen formel forbindelse imellem dem. Deres mål synes kun at være personlig tilfredsstillelse. Fordi der ikke er nogen kontrakt, har børn, som fødes under disse forhold, ringe tryghed. Forholdet er skrøbeligt, og næsten altid kortvarigt. Familier Ingen kontrakt Den anden figur viser et borgerligt ægteskab. Pilene viser det løfte, som indgås mellem manden og kvinden på grund af ægteskabskontrakten. De lover at tage sig af hinanden, indtil døden dem skiller. Kontrakten anerkendes af de offentlige myndigheder. Børnene har en vis sikkerhed på grund af forældrenes hensigt 7

8 og de løfter, de har afgivet. Desværre falder flere og flere borgerlige ægteskaber fra hinanden, når disse løfter brydes. Ofte efterlader brudte løfter mænd, kvinder og børn sønderknuste. Familier Dette tresidede forhold er meget mere stabilt end den enkle linje. Når man forstår disse forhold, som kan vare evigt, øges ens selvtillid, engagementet forøges, og det giver større styrke til ægteskabet. Bemærk, at jo nærmere manden og kvinden kommer Herren, desto nærmere kommer de hinanden. Hemmeligheden ved ægteskabet er at efterleve evangeliet og gøre trekanten til en evig cirkel. Familier Borgerligt ægteskab Den tredje figur viser et ægteskab for tid og evighed. Forholdet grundlægges ved en hellig pagt mellem manden, kvinden og Herren. Kvinden indgår pagt med manden, og manden indgår pagt med kvinden, og de to indgår sammen pagt med Herren. Pilene viser løfterne, der afgives i pagten. Manden lover kvinden, at han vil ære hende og tage sig af hende, og at ingen vil komme imellem dem.»ingen«indbefatter hans far, mor, venner og helt bestemt også en anden kvinde. Han lover også Herren, at han vil efterleve evangeliet og behandle kvinden med den respekt, hun fortjener. Lignende løfter afgives af kvinden til manden og derefter til Herren. Endelig giver Herren manden og kvinden storslåede løfter til manden og kvinden og deres efterkommere baseret på deres trofasthed. Familier Evigt ægteskab Evigt ægteskab Den evige familie er én af de tre store gaver i det jordiske liv. Jeres stade i livet, både fysisk og åndeligt, er som skabt til at starte en familie. I har Helligånden til at vejlede jer i disse vigtige beslutninger. Men I skal selv træffe valget. Helligånden vil ikke gøre det for jer. Det er ikke hans ansvar, og han vil heller ikke fratage jer jeres handlefrihed. Helligånden vil dog give jer fred i sjælen, når I har truffet en god beslutning. Brødre og søstre, husk dette livs store gaver: Det fysiske legeme, yderligere lys og sandhed og den evige familie. Disse gaver er hellige. Må Herren velsigne jer i denne vidunderlige livsfase, som I kan vælge at leve, så I kan modtage alle disse tre storslåede løfter i deres fylde. Det er min bøn, at Herren vil velsigne jer i denne hensigt i Jesu Kristi navn. Amen. Noter: 1. Gordon B. Hinckley:»Et levende og ægte vidnesbyrd«, Liahona, august 2005, s Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. Joseph Fielding Smith, 1954, s Boyd K. Packer, The Instrument of Your Mind and the Foundation of Your Character, CES-foredrag, 2. feb

9 4. Se William D. McArdle, Frank I. Katch og Victor L. Katch, Essentials of Exercise Physiology, 2. udg., 2000, s The American Heritage Dictionary of the English Language, 1969,»intelligence«, s Se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 77; se også 2 Ne 28: Se Gordon B. Hinckley,»Fryd dig over privilegiet ved at tjene«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 21. juni 2003, s »Familiens organisation og formål«, Familievejledning, 2001, s Profeten Joseph Smiths lærdomme, s »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s David A. Bednar,»Ægteskabet er afgørende i hans evige plan«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 11. feb. 2006, s Bednar,»Ægteskabet er afgørende«, s. 4. 9

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Seminar GRUNDLÆGGENDE LÆRDOMME

Seminar GRUNDLÆGGENDE LÆRDOMME Seminar GRUNDLÆGGENDE LÆRDOMME 1. GUDDOMMEN Der er tre særskilte personer i Guddommen: Gud den evige Fader, hans Søn Jesus Kristus og Helligånden (se ApG 7:55-56). Faderen og Sønnen har legemer af kød

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Studie 10. Herrens nadver

Studie 10. Herrens nadver Studie 10 Herrens nadver 57 Åbent spørgsmål Har du nogensinde oplevet, at hele din verden blev vendt på hovedet i løbet af et øjeblik? Hvad skete der? Åbningshistorie Forstår du, hvad jeg har gjort for

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

ÅNDENS GAVER MOD DE HÅRDE TIDER

ÅNDENS GAVER MOD DE HÅRDE TIDER ÅNDENS GAVER MOD DE HÅRDE TIDER Ældste Henry B. Eyring De Tolv Apostles Kvorum CES-foredrag for unge voksne 10. september 2006 Brigham Young University Jeg er taknemlig for den smukke musik og for Ånden,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

De svage og ringe i Kirken

De svage og ringe i Kirken Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER Ældste W. Rolfe Kerr De Halvfjerds Første Kvorum CES-foredrag for Unge Voksne Den 5. februar 2006 Brigham Young University I er samlet her på Brigham Young University og

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb: Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Studie 7 Guds lov 42

Studie 7 Guds lov 42 Studie 7 Guds lov 42 Åbningshistorie I mit første år hjemmefra, inden jeg lærte at lave mad, lærte jeg at opvarme. Den gastronomiske kunnen, at opvarme, er langt den vigtigste at mestre for en sulten,

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Joh 16,16-22, s.1 Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Vi er i Jesu lange afskedstale til disciplene dagen før hans død. Han forbereder dem i gådefulde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Kolossenserbrevet del -1

Kolossenserbrevet del -1 Kolossenserbrevet del -1 Gud heler gennem forsoning v. Frank Kristensen Kolossenserne: 1. Det er en ret ung menighed ca. 5-6 år 2. Det er en menighed, som fortrinsvis består af hedningekristne 3. Det er

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig

Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig Oprettet: oktober 2007 Vi må stå fast og urokkeligt med hensyn til tro, stå fast

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere