Vejledning i Arbejdslivet

Transkript

1 Vejledning i Arbejdslivet Konference afholdt af NVL, april 2014, Nuuk, Grønland Shahamak Rezaei, Visiting Professor Princeton University & UCLA Assoc. Professor Roskilde University

2 NETVÆRKSAMFUNDET Hvad er et netværk? Hvorfor er netværk vigtigt? Hvordan danner man et netværk?

3 Respondenten befinder sig i midten af netværket, omgivet af en række omliggende faktorer (interessenter), som har indflydelse på hans eller hendes valg af (og fravalg af) uddannelse og job (og mangel på samme). Heri indgår både venner og familie som i sig selv danner et netværk. Ligeledes indgår de institutionelle interessenter skole, vejledere, virksomheder og myndigheder som påvirker valget. Skolen Indkomst Sprog Køn Alder Uddannelse Religion Etnicitet Arbejdsmarkedet Erhvervserfaring Mentale/- psykiske evner Familien Geografisk lokation

4 Netværkanalyse 1: hvorledes de enkelte faktorer rundt omkring ovenstående cirkel (netværket) konkret påvirker valg af uddannelse og fremtidig erhverv/beskæftigelse. 2: i hvilken grad uddannelses- og/eller erhverv opfattes som en succes både for den enkelte alene og den enkelte set i relation til sit omgivende netværk.

5 Netværksanalyse Er en analysemodel, som med stor fordel kan bruges til at klarlægge forbindelser mellem aktørerne indenfor et område. Metoden kan bl.a. bruges til at blotlægge strukturen indenfor grupper og deres relationer udadtil. Den kan f.eks. vise, om det er en enkelt person, der er bindeleddet for hele gruppen, eller om der er stærke forbindelser mellem alle aktørerne i gruppen. At kende til netværkets karakter er af central betydning for indsatsen mod enkelte aktører såvel som gruppen som helhed. Analyse modellen er et godt mål for sammenligninger af forskellige grupper samtidig med at tætheden af netværket kan kvantificeres (antallet af faktiske relationer/antallet af mulige relationer).

6 Mark Granovetter (1973) argued that the presence of weak ties in social networks were important aspects of social structure through which novelty is likely to flow, such as information important for finding a new job. Burt (1992) took Granovetter's argument a step further with the concept of "structural holes." Structural holes can be found in the vicinity of nodes with high betweenness centrality that mediate connections between two or more otherwise isolated cliques. In contrast to Coleman's view of social capital inherent in closed, Burt argued, and empirically demonstrated, that open networks connected via bridges across structural holes carried more consistent social benefits.

7 Figure 1 illustrates the individual advantage obtained by C, a member of clique ABC upon bridging to the DEF clique that connects internationally to the GHI clique abroad. Thanks to her friendship with F, who is not a co-ethnic, C has access to E, and thanks to E can trade with GHI abroad. C s clique has no co-ethnic trading partners abroad, but C is sharing some network advantages that belong to another group s diaspora. This is indeed strengthening of the weak ties. Figure 1 Individual Advantage Obtained by Bridging (Source Light 2010, Rezaei, Dana & Light 2010) Local Linked International Clique Cliques distance A B D - E G - H \ / \ / \ / C - F I

8 Break out strategies Information circulates to a high velocity within these clusters (by referring to Grannovetter s strong ties discussion). Each person tends to know what the other people know. Therefore, and this is the insight of the argument, the spread of information and new ideas and opportunities must come through weak ties that connect people in separate clusters Hence the strength of weak ties. Weak ties are essential to the flow of information that integrates otherwise disconnected social clusters into a broader society. Burt, R. (in Nohria & Eccles 1992, p. 72)

9 Dansk Empiri Netværksanalyse viser, at der er ikke alene tale om brugen af netværk, men også forskellige former for netværk afhængig af hvilken kontekst de indgår i, selv for samme etniske gruppe. Netværk er noget dynamisk, foranderligt og kontekstafhængigt

10 Dansk Empiri Netværkets tillidsskabende funktion har vist sig yderst effektivt til at mobilisere ressourcer (Kort Sigt) Tætte etniske netværk er bærere af dysfunktionelle sider Bærere ensidige, redundante informationer, som kan bidrage til indkapsling

11 Private sphere: Spouse Parents Other family Friends Entrepreneur Innovation Public sphere: Boss Coworker Starter Mentor Someone abroad Someone from abroad Collaborator Competitor Supplier Customer Lawyer Accountant Bank Investor Researcher Counselor

12 Hypotheses Private sphere networking decreases innovation Public sphere networking benefits innovation Public sphere networking is extensive in Denmark Private sphere networking is extensive in China

13 Design Sample entrepreneurs in China and Denmark and elsewhere Data Global Entrepreneurship Monitor 88,562 entrepreneurs in 61 countries (incl 6,967 in China, 862 in Denmark). Measure their innovativeness and networking in public and private spheres.

14 Innovativeness formative index based on three questions asking about: newness of technology, newness to customers, competitiveness as absence of competitors. Private sphere networking number of advisors among: spouse, family, other family, friends. Public sphere networking: number of advisors among: boss, coworker, starter, mentor, someone abroad, someone from abroad, collaborator, competitor, supplier, customer, lawyer, accountant, bank, investor, researcher, counselor

15 Results In the world: public sphere networking benefits innovation, private sphere networking reduces innovation. Innovativeness similar in China and Denmark. Public sphere networking extensive in China. Private sphere networking extensive in Denmark.

16 Hierarchical Linear Modeling (like linear regression) China Private sphere networking Innovation Public sphere networking Denmark

17 Conclusions Innovation is embedded in networks: private sphere networking that is detrimental, public sphere networking that is beneficial. Networking is embedded in national culture: private sphere networking in traditional culture, public sphere networking in secular-rational culture.

18 The effect of social capital on human capital and vise versa Coleman (1988) considered social capital to play a role in the creation of the human capital. Parents education and cognitive skills cannot be transferred to their children unless by a strong relationship of parents and children (Coleman, 1988). THE EFFECT OF HUMAN CAPITAL ON SOCIAL CAPITAL an entrepreneur through education (and other types of human capital) comes into relations with various groups of people and these relations are valuable social capital that facilitates obtaining information that would otherwise be unavailable or costly to locate.

19 Social capital and performance in entrepreneurial firms entrepreneurs do not exist in isolation Johanson and Mattson (1988) consider the firm`s relationships with its customers, distributors, suppliers, competitors and government as part of its business network. Networking is relationships with others to build credibility, gain advice, customer access, and information and enhance innovation (Dahl and Pedersen, 2005; Zhao & Aram, 1995). Networking in international environment will facilitate exporting (Slotte-Kock, 2009). 19

20 Hypothesis The effect of social capital on human capital and vise versa Entrepreneurs human and social capital: Direct and reinforcing benefits for export

21 Research design and data The design is to analyze a sample that is fairly representative of the entrepreneurs in throughout the world. Entrepreneurs exporting, education and networking have been surveyed in 61 countries. Global Entrepreneurship Monitor (GEM) surveys. GEM adult population survey in 61 countries, on 52,946 entrepreneurs who reported on exporting and networking for advice in the private sphere and in the public sphere, specifically in the transnational environment, the professional environment, the market environment and the workplace environment. The hierarchical data were analyzed by hierarchical linear models. GEM uses two-level sampling: 1- selecting countries and 2- random sampling adults. The entrepreneurs reported on their networking and exporting and also on attributes of themselves and their firms, which serve as control variables in the analyses, e.g. firms-size as number of persons working for the firm, including the owner-manager. Entrepreneurs human and social capital: Direct and reinforcing benefits for export

22 Human capital affecting social capital The effect of education upon networking is positive (and highly significant). This supports Hypothesis 1 A. Entrepreneurs human and social capital: Direct and reinforcing benefits for export

23 Entrepreneurs human and social capital: Direct and reinforcing benefits for export Exporting affected by human and social capital, directly and jointly

24 Conclusion Human and social capital benefit firm`s performance. Exporting benefits especially much from networking when the entrepreneur is well educated. Human capital promotes networking in the international environment, work-place, professions andmarket, but not in the private sphere. Networking in the international environment, the work-place, the professions and the market benefit export, but networking in the private sphere impedes export. Furthermore, export gets an additional boost from transnational networking to the extent the entrepreneur is educated. Entrepreneurs human and social capital: Direct and reinforcing benefits for export

25 Entrepreneurs human and social capital: Direct and reinforcing benefits for export

26 Dansk empiri Empirien bestyrker opfattelsen af, at indvandrervirksomheder gennemgående er familieejede enheder med lav omsætning og få ansatte. Små virksomheder inden for detail-handel, restauration og cafeteria og andre service virksomheder Relativ lille andel har en omsætning på over kr. og meget få virksomheder har 5 ansatte og derover.

27 Dansk Empiri Flere indvandrerejede virksomheder igennem de sidste 30 år Små virksomheder inden for detail-handel, restauration og cafeteria og andre service virksomheder Træk på familiens uudnyttede ressourcer

28 Udvikling i tillid fase opdelt Kilde: Lewicki & Bunker (i Kramer & Tyler 1996, s. 124), dansk oversættelse Rezaei 2010.

29 Kompositionen af selverhvervende indvandreres netværk Kilde: Rezaei, S., 2000, 2011 Sprog Familie/primær socialisering Etnisk Gruppe Oprindelse/ religion Social Tillid Erhvervsmæssig Sociale netværk Erhvervsmæssige netværk Social Mål/interesser Erhvervsmæssig Gruppebaseret erhvervsnetværk Etnisk Økonomi Virsomhedsetablering og branchevalg Virsomhedsstrategier Jobvalg

30 Ethnic Business Typologi of market spaces for immigrant businesses Ram & Jones C D NON- LOCAL W holesale & high order retail & service for Asian Market. M anufacturing plus high order retail & services for the open m arket. V a l u e A d d e d LOCAL A ENCLO SURE B Low order & services in white residential area (m iddlem en) C h a i n (?) ETHNIC NON-ETHNIC

31 Hvorfor så få break-out Ensidige etniske netværksrelationer formindsker incitamentet til at få ny inspiration Ensidig kompetence udvikling forstærker intraetniske relationer og mindsker interetniske relationer

32 Hvorfor så få break-out Break-out determinanter: Netværksdannelse intraetniske eller interetniske Kompetence niveau og sammensætning Finansiering Transnationale erhvervsnetværk

33 Hvorfor så få break-out Omgivelsernes holdning til optagelse af etniske erhverv i det nationale erhvervssystem Erhvervsmæssig legitimitet

34 Spillet om indvandrerpolitik, dansk konkurrenceevne og dansk velfærdsstat The Playground Indvandrerne Arbejdsgiverne Regeringen Fagforeningerne

35 Net contribution to public budgets Distributed by natives & immigrants and age Age Natives, distributed by normal fertility rate Natives, distributed by low fertility rate and combined by aging population Natives, distributed by long term welfare aid Immigrants, distributed by perfect labour market integration Immigrants, distributed by long term welfare aid

36 Organic & Mechanic Solidarity The types of social solidarity correlate with types of society. Mechanical solidarity normally operates in "traditional" and small scale societies. In simpler societies, solidarity is usually based on kinship, ties of familial networks. Organic solidarity comes from the interdependence that arises from specialization of work and the complementarities between people - a development which occurs in "modern" and "industrial" societies. Social cohesion is based upon the dependence individuals have on each other in more advanced societies. Although individuals perform different tasks and often have different values and interest, the order and very solidarity of society depends on their reliance on each other to perform their specified tasks.

37 Core labour market Central business lines

38 Hvilke rationaler guider de danske arbejdsmigrationspolitikker? Indvandringen I slutningen af 1960 erne ændrede indvandringen karakter. Hvor indvandrerne tidligere typisk var kommet fra nabolandene, begyndte man nu at hente arbejdskraft fra primært Tyrkiet, Jugoslavien og senere også Pakistan. Den økonomiske vækst var rekord høj i 1950 erne og 1960 erne, og dette krævede mere arbejdskraft end der kunne skaffes fra nabolandene. I 1950 erne og 1960 erne var adgangen til Danmark reguleret af udlændingeloven fra Den gav relativt fri muligheder for, at udlændinge kunne indrejse, finde sig et job samt få en arbejdstilladelse. I praksis betød dette, at det stort set kun var udlændinge der ikke havde penge nok til at forsørge sig selv samt til hjemrejsebilletten, der blev afvist ved grænsen. Loven var således, at indvandrere frit kunne opholde sig i Danmark i op til 3 måneder. Fandt de i den periode arbejde, kunne de få ubegrænset opholds- og arbejdstilladelse. De gæstearbejdere der kom til Danmark var hovedsageligt mænd, der var rejst ud for at tjene penge i et par år og derefter vende hjem. De havde intet ønske om at blive landet, men for manges vedkommende endte det sådan. I 1969 var antallet af arbejdssøgende udlændinge blevet så højt, at man begyndte at afvise dem ved grænsen. Fra 1970 skulle der søges arbejdstilladelse fra hjemlandet og ansøgningen skulle være ledsaget af et arbejdstilbud fra en dansk arbejdsgiver, samt dokumentation for at man havde forsøgt at skaffe dansk arbejdskraft først. I 1973 blev der indført totalt indvandringsstop i Danmark, men antallet af udenlandske statsborgere steg fortsat bl.a. i kraft af indvandrernes ret til familiesammenføring. I 1980 erne og 1990 erne oplevede man fænomenet flygtningestrømme som dækkede personer der flygtede af politiske, sociokulturelle og/eller socioøkonomiske årsager og hovedsagelige kom fra mellemøsten.

39 Anders Fogh s diskursive revolution 1. Fra socialpolitik til beskæftigelsespolitik (Påstand: stort set alle sociale problemer kan løses via tilknytning til arbejdsmarkedet) aktiv arbejdsmarkedspolitik kontra parkering i velfærdsstatslige ordninger Cepos tilbageblik for 1990 erne: Poul Nyrup Rasmussen: den bedste borgerlige politiker i dansk historie Cepos 2000-tallet: Anders Fogh Rasmussen den bedste socialdemokrat - vækst i offentlig forbrug samt skatter. Venstrefløjen idag: Helle Thorning S. den bedste borgerlige politiker 2. Fra kollektiv til individ (Mange fronter) 3. Fra What can the society do for me til what should you do for yourself (and the society) (Welfare til workfare) 4. Fra værdi-relativisme til danske-demokratiske-værdier (Kanon-projektet) alle værdier er ikke pr. definition gode f.eks. Kvinder skal kunne selv bestemme hvem de vil giftes med opgør med visse værdier: arrangerede ægteskaber - indførelse af 24-årsreglen. 5. Fra støtte til organisationer til konkurrencesamfundet (selvstædige-selv-finansierede organsiationer.) Nedlæggelse af råd og nævn mv. værdig-kampen. 6. Fra rettigheder til pligter (arbejdsmarkedspolitik) 7. Fra pacifisme til aktivisme (deltagelse i løsning af konflikter, Irak krigen mv.) 8. Fra forståelse til konsekvens (Bekæmpelse af kriminalitet, knivloven, lømmelpakken) 9. Fra tvang til frihed (Skoledistrikter) 10. Fra system til borger (Pengene følge patienterne - privathospitaler) 11. Indførelse af New Public Management i den offentlige sektor mv. 12. Fra systemverden til livsverden (civilsamfund og frivilligsektoren skal varetage en del af velfærdsstatens- /den offentligesektors- opgaver)

40 Hvilke rationaler guider de danske arbejdsmigrationspolitikker? Fra nul-migration til migration management/selektive politikdesigns. Jobkort-ordningen 2002 (IT arbejdere) Beløbsordningen ( i årsindkomst i 2012) Positivlisten (for de fleste professioner er en kandidatgrad (godkendt efter danske standarder) minimumskrav og dansk autorisation kan være påkrævet) Greencardordningen 2008 Integrationsrationaler i migrationslovgivningen. Source: DIIS

41 Hvilke rationaler guider de danske arbejdsmigrationspolitikker? Stort skift i indvandringstyper i 2000erne. 2001: 47% af opholdstilladelser gik til asyl og familie-sammenføring; 53% til arbejde, studerende og EU-mobilitet. I gik gennemsnitligt lidt under 11% af ca årlige opholdstilladelser til asyl (2,5%) og familiedsammenføring (8,3%); 89% gik til arbejde (samt medfølgende familie-medlemmer, studerende og EU-mobilitet. OECDs 2011 international migration outlook opgør antallet af indrejsende indvandrere af den permanente type. Tallene for Danmark i 2009 viser at: Personer der bevæger sig under kategorien fri bevægelighed inden for EU udgør 57% Arbejde udgør 17% og medfølgende familiemedlemmer til arbejdstagere udgør 5%. Familiesammenførte udgør 13%. Humanitær beskyttelse udgør 4% af den samlede indvandring. Source: DIIS

42 Selektive pointsystemer det danske greencardsystem Basiskrav: selvforsørgelse i et år og ingen ret til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik Uddannelse + bonuspoint Sprogfærdigheder (skandinaviske sprog + tysk + engelsk) Arbejdserfaring (i relation til positivlisten) Tilpasningsevne (uddannelses- og arbejdsrelateret tilknytning til EU + sprog) Alder Økonomi adgangen til visumansøgning Source: DIIS

43 Selektive pointsystemer det danske greencard-system Politikkerne fokuserer på selektion snarere end tiltrækning Afvejning af samfundsmæssige interesser forbundet med velfærdsstaten - økonomiske og kulturelle Tilknytningskrav Source: DIIS

44 Regeringens 2011 arbejdsprogram Styrket internationalt samarbejde om migration forholder sig udelukkende til flygtninge og illegal indvandring. Øget EU-samarbejde er en prioritet både i programmet i det hele taget ( Danmarks interesser og værdier varetages derfor bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde og i afsnittet om migration. Økonomisk migration ikke er medtaget under migrationsområdet og der ingen visioner er for hvordan denne del af indvandringen til Danmark skal samtænkes på EU-plan. EU's arbejdsprogram for retsområdet for indbefatter samarbejde omkring alle former for migration og for grænsekontrol. Source: DIIS

45 EU Blue Card Indført i 2011 efter lange forhandlinger. Det europæiske system bygger på at EU som en integreret aktør bedre vil kunne tiltrække arbejdskraft. Danmark står, ligesom Storbritannien og Irland, uden for det fælleseuropæiske samarbejde. Det kræver en afskaffelse af det danske retsforbehold at deltage i Blue Card-systemet efter en opt-in model som Danmark fik adgang til i Lissabontraktaten. Systemet supplerer, men erstatter ikke eventuelle nationale og mere avancerede arbejdsmigrationssystemer. Det er ikke sand harmonisering i EU-forstand, som ellers er grundtanken i det indre marked. Source: DIIS

46 Global jagt på talenter Store forskelle i arbejdsbehov, arbejdsmar-kedsstrukturer og velfærdsstruktur findes stadig i EU Medlemsstaterne ønsker suverænt at bestemme hvem der kan få adgang til nationale arbejdsmarkeder og sociale sikringer. Ønsker med kort varsel at kunne regulere regler så kun de migranter der formodes ikke at kunne komme til at ligge staten til last accepteres. Som med andre typer af migration påvirkes politikområdet af nationale debatter om de organisatoriske rammer for inklusion og eksklusion. Selvom politikker for økonomisk migration ikke har noget at gøre med flygtninge eller intra-eu-mobilitet, så har bevægelsen af især flygtninge, illegale/irregulære migranter og østeuropæiske arbejdstagere påvirket både politiske debatter og befolkningers holdninger til migration og integration. Source: DIIS

47 Dansk empiri Danmark har et (midlertidigt?) behov for arbejdskraft Danmark har i de senere år haft success med at forøge den ikke-humanitært begrundede indvandring Mange med Greencard er her kun kort tid Meget udenlandsk arbejdskraft er kommet som pendlere Danmark har kun et lille arbejdsstyrkeproblem i forhold til mange andre lande Der kan blive international kamp om kvalificeret arbejdskraft

48 The way ahead Illustration of Greenland s challenges by using an international case Traffic regulation in China

49 The Greatest Leap Forward: the transition from relation-based to rulebased governance

50 Opening case: traffic regulation in China In China, both automatic traffic lights and policemen direct traffic simultaneous. Both are often in conflict. Which one would you follow? Why does China keep both? Source: Shaomin Li

51 When the market expands Relation-based governance will eventually destroy itself by facilitating market development Average transaction costs Relation-based Rule-based Turning point Extent of market

52 The transition from a relation-based to a rulebased governance As the economy/firm expands, the relationbased system loses its competitiveness. The incompatibility of relation-based governance and free market competition

53 The difficulty of the transition Liberalization may induce crises. The use of relations is declining, but the newly established rules are merely ink on paper.=> governance vacuum. The non-transparency of relation-based governance: outsider: opportunity to invest insider: opportunity to loot Rapid decentralization creates multiple independent monopolies that increase transaction costs.

54 Transition may induce crises Relation-based The transition The Asian Crisis Rule-based

55 Traffic regulation in China Why does China keep both? among other things to avoid transition Crisis.

56

57 The way ahead Focus on: Brain Circulation - Roots & Wings Transnational Entrepreneurship: The process of TE involves the entrepreneurial activities that are carried out in a crossnational context and initiated by actors who are embedded in at least two different social and economic arenas. Super-Diversity: Steven Vertovec has defined super-diversity as: the arrival of new, small and scattered, multiple-origin, transnationally connected, socio-economically differentiated and legally stratified immigrants:

58 Tak for idag Shahamak Rezaei,