Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Transkript

1 Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen

2 Indhold Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle = muligheder for bedre styring Fra indsatsområder til implementering 01 Om at sætte resultatmål 02 Opstil klare budgetforudsætninger og følg løbende op 03 Fokus på effekt 04 Benchmark din kommunes resultater og lær af de andre 10 Hvordan kan vi i fællesskab styrke styringspraksis?

3 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet har store konsekvenser for alle kommuner. ne til beskæftigelsesområdet stiger i 2011 med ca. 8,5 mia. kr. Det svarer til 90 mio. kr. for en gennemsnitskommune Omlægningen betyder, at statsrefusionen sænkes markant. Kommunerne skal derfor selv finansiere en betydeligt større del af overførselsudgifterne end tidligere. Samtidig er omlægningen et klart signal om, at man fremover bør satse på virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Som tabellen viser, udløser løntilskud, virksomhedsrettet praktik og ordinær uddannelse frem over 50 pct. statsrefusion på forsørgelsesydelsen, mens øvrig aktivering sidestilles med passiv forsørgelse og refunderes alene med 30 pct. En øget kommunal finansieringsandel på beskæftigelsesområdet giver muligheder for kommunerne. Omlægningen betyder en mere resultatorienteret refusionsordning, så der er større økonomisk gevinst ved at få ledige i job. Dermed kan kommunerne skabe sig et større økonomisk råderum gennem en effektiv beskæftigelsesindsats. På samme tid betyder det højere kommunale finansieringsansvar en øget økonomisk risiko for de kommuner, som ikke får fod på indsatsen. Indsatsen er med andre ord hævet. Finansieringsomlægning fra januar 2011 Ændret finansiering Statsrefusion Tilbud 2010 Forsikrede 2010 Øvrige 2011 Alle Løntilskud, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse, og delvis genoptagelse af arbejde 75 % 65 % 50 % Øvrig aktivering 75 % 65 % 30 % Ingen aktivering 50 % 35 % 30 % 3

4 Store forskelle = muligheder for bedre styring Har kommunerne mulighed for at styre udgifterne på beskæftigelsesområdet? Det ser sådan ud, når man ser på de store udgiftsforskelle mellem kommunerne På beskæftigelsesområdet er kommunerne grupperet i 11 klynger. Hver klynge består af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Figuren viser fordelingen af kommunernes i én af disse klynger, når der tages højde for refusionsomlægningen. Det fremgår tydeligt, at der er stor forskel i udgiftsniveauet blandt kommunerne i klyngen og tendensen er den samme i de 10 øvrige klynger. Selvom der også indenfor en klynge kan være mindre forskelle på rammevilkår er budskabet klart: der er penge at hente! I kommunen med de højeste enhedsudgifter i klyngen er udgiften pr. 18 til 64-årig kr. højere end gennemsnittet for klyngen. Hvis denne kommune blot klarede sig lige så godt som gennemsnittet, ville kommunen kunne frigøre 57 mio. kr. Omlægningen giver anledning til at politikere og ledere stiller sig selv tre spørgsmål: Hvad betyder finansieringsomlægningen i vores kommune? Hvor mange ressourcer kan vi frigøre, hvis vi gør det ligeså godt som gennemsnittet eller den bedste! - i vores klynge? Hvordan kan vi gennem bedre styring gøre vores beskæftigelsesindsats mere effektiv? Nettodriftsudgifter pr. 18 til 64-årig for kommuner i klynge 7 (2011) Kr. per 18 til 64-årig Gns Kommuner

5 Hvor mange ressourcer kan der frigøres? Gennemsnitsudgiften pr. 18 til 64-årige i klynge 7: pr. 18 til 64-årig i kommunen med de højeste enhedsudgifter: Indbyggere ml. 18 og 64 år i kommunen med de højeste enhedsudgifter: kr kr personer Hvis kommunen med de højeste udgifter pr. 18 til 64-årige klarede sig ligeså godt som gennemsnittet af kommunerne i klyngen kunne den frigøre: ( kr kr.) x personer = 57 mio. kr. Ved du hvor din kommune ligger i sin klynge? Kr. per 18 til 64-årig Fra indsatsområder til implementering KL har peget på fire indsatsområder, som er helt afgørende for at sikre en effektiv styring af beskæftigelsesområdet de er nærmere beskrevet på de følgende sider Kommuner Gns. KL vil i løbet af 2011, i fællesskab med en række kommuner, igangsætte aktiviteter, som skal konkretisere indsatsområderne i eksempler og specifikke anbefalinger. De konkrete aktiviteter er nærmere beskrevet sidst i pjecen. Vores indsatsområder skal blive til fælles eksempler Resultatmål Budgettet som styringsredskab Effekt af indsatsen Styringstiltag i løbet af 2011 Benchmarking og læring 5

6 01 Om at sætte resultatmål Alle er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal føre til en reduktion i antallet af modtagere af de forskellige ydelser For at det kan lykkes er det afgørende, at man som politiker sætter konkrete mål for resultaterne af beskæftigelsesindsatsen. Resultatmålene skal danne baggrund for en strategisk prioritering af indsatserne og udgør samtidig grundlaget for en løbende opfølgning. Resultatmålene kan fx gå på: At antallet af fuldtidsmodtagere på A-dagpenge skal ligge under gennemsnittet for klyngen ved udgangen af året Hvor meget antallet af sygedagpengesager på over 52 uger skal reduceres Hvor stor en andel, der er i beskæftigelse 3 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb For at skabe en rød tråd fra de politiske målsætninger til aktiviteter og prioriteringer i jobcenteret, har nogle fx kommuner valgt at arbejde med et aftalesystem eller målstyringssystem. Det betyder, at de politiske målsætninger brydes ned i let forståelige og konkrete resultatmål for det enkelte team eller afsnit i jobcentret. På den måde tydeliggøres det kommende års væsentligste indsatsområder, der skabes et klart grundlag for prioritering af ressourcer i de udførende led og der kan følges op på, om målene nås på alle niveauer i kommunen. 3 centrale spørgsmål Tre centrale spørgsmål om resultatmål: Hvilke konkrete resultatmål har I opstillet om for resultatmål: beskæftigelsesindsatsen i jeres kommune? Hvilke Hvordan konkrete sørger resultatmål I for, at har de I overordnede opstillet politiske for beskæftigelsesindsatsen resultatmål omsættes til i jeres konkrete kommune? for de enkelte enheder i jeres jobcen- resultatmåter? Hvordan har I omsat resultatmålene til måltal Hvordan for jobcentret? sikrer I en løbende opfølgning på resultatmålene? Hvilke centrale nøgletal følger I politisk op på i forhold til resultatmålene? 6

7 Opstil klare budgetforudsætninger og følg løbende op KL har peget på fire indsatsområder, som er helt afgørende for at sikre en effektiv styring af beskæftigelsesområdet de er nærmere beskrevet på de følgende sider Budgettet skal afspejle kommunens overordnede resultatmål Resultatmål i form af klare og gennemskuelige budgetforudsætninger. Budgettet kan med fordel deles op på udgifter til forsørgelse, indsats og administration, som illustreret i figuren. Det kan være med til at Budgettet som styringsredskab tydeliggøre, at en investering i ekstra Styringstiltag personaleressourcer i den aktive indsats kan være i løbet en afdel af en bevidst Effekt strategi, af indsatsen 2011 hvis det sandsynliggøres, at det har en effekt på bundlinjen. Benchmarking Budgettet og læring kan på den måde danne udgangspunkt for en løbende opfølgning af kommunens indsats Kommuner Gns. og for konkret handling, hvis budgettet ser ud til at skride. Det giver samtidig forvaltningen mulighed for at præsentere politikerne reelle handlemuligheder og konkrete løsningsforslag for at afværge en truende budgetoverskridelse. 3 centrale spørgsmål om budgetforudsætninger og opfølgning: Hvordan er jeres resultatmål for beskæftigelsesindsatsen tænkt ind i budgettet? Hvordan får I overblik over, om budgetforudsætningerne holdes? Hvilke handlemuligheder får politikerne, hvis budgettet skrider? Et budget på beskæftigelsesområdet bør indeholde nedenstående elementer opdelt på forskellige ydelsesgrupper: til forsørgelse Antal fuldtidsmodtagere Antal personer Varighed af forløb Aktiveringsgrad Samlede udgifter til indsats Gennemsnitlig udgift for aktivt tilbud Effekt af de enkelte tilbud til administration Antal sagsbehandlere Antal søger pr. sagsbehandler 7

8 Budgettet som styringsredskab Budgettet som styringsredskab i løbet af Effekt af indsatsen Fokus på effekt 2011 Effekt af indsatsen Styringstiltag Styringstiltag i løbet af Benchmarking Benchmarking og læring og læring Virkningen af beskæftigelsesindsatsen afhænger af effekten af kommunens aktiveringstilbud. Derfor arbejder nogle kommuner målrettet med at dokumentere effekten af de konkrete tilbud overfor de forskellige målgrupper Fx opfattes virksomhedspraktik generelt som et effektivt redskab. Men som figuren viser, der stor til forsørgelse forskel på effekten af virksomhedspraktik til forsørgelse mellem sammenlignelige kommuner. Det understreger behovet for løbende at evaluere effekten af beskæftigelsesindsatsen. Samlede Kommunen Samlede udgifterkan følge op på effekten til af indsats aktiveringsindsatsen udgifter ved fx at fokusere på, hvor til gode indsats tilbuddene er til at få de ledige i beskæftigelse, om det står mål med prisen, og om der er forskel på tilbuddenes effekt på forskellige målgrupper. Antal sagsbehandlere Antal sagsbehandlere til administration Antal søger til administration pr. sagsbehandler Antal søger Forskel på effekt af virksomhedspraktik. pr. sagsbehandler Figuren viser andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, som i 2009 har været i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik. Antal personer Antal Antal personer 3 fuldtidsmodtagere centrale Antal spørgsmål om fuldtidsmodtagere effekt af beskæftigelsesindsatsen: Varighed af forløb Varighed af forløb Hvad er effekten af din kommunes beskæftigelsesindsats sammenlignet med Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad andre kommuner i jeres klynge? Gennemsnitlig Hvordan Gennemsnitlig for aktivt sikrer tilbud udgifti viden om effekten af aktiveringstilbud for aktivt tilbud i din kommune? Effekt Hvordan af de enkelte anvender I viden om effekten til Effekt tilbud at af prioritere de enkelte tilbud typer af tilbud? Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik Kilde: Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik Kommuneklynger 8 Kommuneklynger

9 Samlede udgifter Samlede til indsats udgifter til indsats 04 Benchmark din kommunes resultater og lær af de til administration til andre administration Gennemsnitlig udgift Gennemsnitlig for aktivt tilbud udgift for aktivt tilbud Effekt Eksemplet af de enkelte Effekt viser, tilbud at kommunerne ved at sammenligne sig med andre kan fokusere beskæfti- af de enkelte tilbud gelsesindsatsen Antal på de områder hvor det er vigtigt at sagsbehandlere Antal gøre det sagsbehandlere bedre. Samtidig vil en dialog med sammenlignelige Antal kommuner søger være med til at give kommunen pr. sagsbehandler Antal søger input til pr. at sagsbehandler forbedre sine resultater. Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik En af de mest effektive måder at forbedre Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik 60 sin styringspraksis på er ved at lære af andres 60 gode erfaringer 50 3 centrale spørgsmål om benchmarking og læring: 50 Som eksempel viser figuren, at der er stor forskel Hvordan klarer din kommune sig i sin 40 på 40andelen af sygedagpengeforløb med en varighed klynge på forskellige områder? på mere end 52 uger i sammenlignelige kommuner. 30 Er jeres placering i klyngen blevet bedre Netop 30 fordi refusionen bortfalder efter 52 uger er eller dårligere i løbet af det seneste år? 20 det en vigtig grænse på sygedagpengeområdet dermed 20 står kommunen selv tilbage med hele forsørgelsesudgiften. Hvad gør I for at lære af de kommuner, som har gode resultater? Har kommunen mange forløb over uger, 10 kan det derfor i den grad mærkes på bundlinjen! Kommuneklynger Andel sygedagpengeforløb over 52 uger i klynge Kommuneklynger 6 Figuren viser andel sygedagpengeforløb over 52 uger ud af forløb, der er i gang sidste dag af oktober Hvert punkt repræsenterer en kommune. Andel sygedagpengeforløb over 52 uger Andel sygedagpengeforløb over 52 uger Kilde: 25,0% 25,0% 20,0% 20,0% 15,0% 15,0% 10,0% 10,0% 5,0% 5,0% 0% 0% Kommuner Kommuner 9

10 Hvordan kan vi i fællesskab styrke styringspraksis? I løbet af 2011 vil KL med udgangspunkt i de fire indsatsområder sætte fokus på styringen af beskæftigelsesområdet Der er ikke noget simpelt svar på, hvordan den enkelte kommune forbedrer sin styringspraksis. Og hverken KL eller den enkelte kommune sidder med alle svarene. Derfor vil KL, i samarbejde med kommunerne, sætte en række konkrete aktiviteter i gang i Målet er at udvikle og implementere god styringspraksis på beskæftigelsesområdet. Netværk om styring af beskæftigelsesindsatsen Formålet er at pege på muligheder for og gode eksempler på styring af beskæftigelsesområdet. Det skal føre til konkrete anbefalinger, som kan komme både netværkskommunerne og de øvrige kommuner til gavn. KL inviterer kommunerne til at deltage i styrings netværket, som forventes at holde 5-6 møder i løbet af Temadage om redskaber og styringspraksis KL vil arrangere temadage forskellige steder i landet om styringsudfordringerne på beskæftigelsesområdet med særligt fokus på de strategiske udfordringer som følger af finansieringsomlægningen. Det skal skabe en bredere dialog om styringen af beskæftigelsesområdet og understøtte implementeringen af styringsanbefalinger. Formidling af eksempler og anbefalinger til god styring På grundlag af dialogen med kommunerne i netværket og de øvrige aktiviteter i projektet vil KL sidst på året formidle erfaringer og anbefalinger til alle kommuner. Opsamlingen vil tage form af et bruttokatalog af styringstiltag, som kan danne udgangspunkt for kommunernes videre arbejde med styringsindsatsen på beskæftigelsesområdet. 10

11

12 Invitation Kom og vær med i et netværk med andre kommuner og KL om en fælles indsats for at forstærke styringen af beskæftigelsesindsatsen (Se nærmere inde i pjecen). Vi har en del gode ideer! Men vi har brug for nogle flere! Vi holder 5-6 møder i løbet af Interesseret? Så kontakt: Ole Daugaard, KL, Telefon ord@kl.dk