Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Transkript

1 Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under ét kompenseres for udgifter til forsørgelse og den aktive indsats. På arbejdsmarkedsudvalgets område afholdes udgifter til forsørgelse og aktivering, ligesom den direkte statsrefusion hjemtages her. Bevillingen til arbejdsmarkedsområdet er givet som en nettobevilling, og i budgetopfølgningen til AU sker der opfølgning på de kommunale nettoudgifter. Derudover modtager kommunen en række generelle tilskud fra staten. Heraf har den kommunale budgetgaranti, beskæftigelsestilskuddet til de forsikrede ledige samt den årlige DUT-regulering af øvrige overførsler størst betydning for finansieringen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet. Statstilskud budgetteres og indtægtsføres under økonomiudvalget. Regnestykket kan opstilles på følgende måde: Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomiudvalget DUT øvrige overførsler) = Netto-nettoudgift Den kommunale netto-nettoudgift udgøres primært af udgifter indenfor servicerammen fx løn til forsikrede ledige ansat i kommunen, servicejob mv. Kommunen kompenseres herfor via det øvrige bloktilskud herunder den kommunale udligningsordning. 1

2 Statsrefusion Kommunerne modtager direkte refusion af udgifter afholdt til forsørgelse og den aktive indsats. I opgørelsen nedenfor er de kommunale ydelser fordelt efter den statslige refusionsprocent. Oversigt over refusionsregler Refusion Forsørgelsesydelser og udgifter til aktiv indsats Sygedagpenge t.o.m. uge 4 100% A-dagpenge t.o.m. uge 4 (2012 uge 8)* Voksenlærlinge, jobrotationsydelse Virksomhedsrevalidering 65% Løntilskud fleksjob Løntilskud i øvrigt Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats** Forsørgelsesydelse ved virksomhedspraktik og ordinær uddannelse: A-dagpenge efter 4 uger ( uger)* 50% Kontanthjælp Sygedagpenge (uge 9-52) Ledighedsydelse Revalidering i ordinær uddannelse Sygedagpenge ved delvis raskmelding Sygedagpenge uge 5-8 (uanset indsats) Enkeltydelser mm. 50% Løntilskud "skånejob" Førtidspension (gammel ordning) 35% Førtidspension (ny ordning) Passive ydelser Forsørgelsesydelse ved øvrig aktivering / revalidering: A-dagpenge efter 4 uger ( uger)* 30% Kontanthjælp Sygedagpenge (uge 9-52) Ledighedsydelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Sygedagpenge efter 52 uger Ledighedsydelse efter 18 mdr. 0% Kontanthjælp og a-dagpenge ved mgl. rettidighed (midlertidig suspenderet) Administration *) teknisk set IKKE refusion, men medfinansiering **) omfattet af fælles driftsloft 2

3 Refusionssatsen varierer med målgruppe og indsats. Refusion af forsørgelsesydelsen er dermed bestemt af, hvorvidt ydelsesmodtageren er aktiveret eller ej samt typen af aktivering. Ved aktivering vha. ordinær uddannelse eller løntilskud modtages 50 pct. statsrefusion af forsørgelsesydelsen, mens refusionen udgør 30 pct. ved øvrig vejledning og opkvalificering eller ved passiv forsørgelse. Med virkning fra 2011 blev refusionen omlagt. Det betød, at refusionen på forsørgelsesydelserne generelt blev reduceret og at der skete en harmonisering af refusionen på tværs af målgrupper. I 2010 udgjorde refusionen 75 pct./65 pct. i aktive perioder og 50 pct./35 pct. i passive perioder. Norddjurs Kommune modtog i forbindelse med omlægningen en foreløbig forhøjelse af de statslige tilskud på 62,9 mio. kr. svarende til Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn for omfordelingen mellem direkte refusion og indirekte statstilskud. Driftsudgifterne til den kommunale beskæftigelsesindsats er endvidere omfattet af ét fælles driftsloft. I 2012 udgjorde driftsloftet kr. pr. helårsperson i målgruppen og er en øvre ramme for, hvor store driftsudgifter (rådighedsbeløb), kommunen kan hjemtage refusion af. Ud fra antallet af helårspersoner beregnes kommunens rådighedsbeløb. Kommunen får 50 pct. refusion af driftsudgifterne op til rådighedsbeløbet. Overskrides kommunens rådighedsbeløb afholder kommunen selv 100 pct. af udgifter, der ligger udover loftet. I 2013 er driftsloftet blevet sænket til kr. pr. helårsperson. Sammenfattende så bliver den enkelte kommune direkte kompenseret for udgifter til forsørgelse og aktivering via statsrefusionen. Refusionssatserne er dog forskellige og kommunens samlede refusion vil afhænge af målgrupper samt af beskæftigelsesindsats (virksomhedsrettet aktivering mv.). Tabellen nedenfor viser en opgørelse af Norddjurs Kommunes udgifter og statsrefusion på arbejdsmarkedsområdet. Udgifter og statsrefusion under arbejdsmarkedsudvalget* t.kr. andel t.kr. andel t.kr. andel Bruttoudgifter Statsrefusion Nettoudgifter *) excl. UU-Djursland, STU og EGU, som i 2011 blev overflyttet til arbejdsmarkedsudvalget I 2012 er der i gennemsnit hjemtaget 35 pct. refusion af de samlede udgifter til forsørgelse og aktivering. Den kommunale andel af de samlede udgifter i 2012 udgør dermed 65 pct. Den kommunale andel ville være mindre, såfremt udgiften til a-dagpenge var omfattet af refusion og ikke som nu kommunal medfinansiering. Fra 2010 til 2011/12 er der sket en stigning i den kommunale andel af udgifterne. Dette skyldes primært refusionsomlægningen, som har virkning fra

4 Statstilskud budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og DUT Størstedelen af kommunernes nettoudgifter på arbejdsmarkedsområdet dækkes af en budgetgaranti, som sikrer kommunerne under ét for stigninger og fald i det budgetgaranterede udgifter. Der eksisterer to separate budgetgarantiordninger: Den kommunale budgetgaranti, som omfatter de traditionelle kommunale forsørgelsesudgifter m.m. og det særlige beskæftigelsestilskud på området for de forsikrede ledige. Derudover indgår øvrige overførselsudgifter i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. På baggrund af forhandlingerne og økonomiaftalen kan der således ske en DUT-regulering af kommunernes bloktilskud for det kommende år. Oversigten nedenfor viser fordelingen af de kommunale udgifter under de forskellige tilskudsordninger. Oversigt over kommunale udgifter omfattet af forskellige tilskudsordninger Tilskud Budgetgaranti Beskæftigelsestilskud DUT (øvrige overførselsudgifter) Kommunale forsørgelses- og aktiveringsudgifter Traditionelle kommunale overførselsudgifter: Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Introduktionsprogram Introduktionsydelse Førtidspension Kontanthjælp (passiv) Kontanthjælp (aktiv) Revalidering Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Udgifter til forsikrede ledige: Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Øvrige overførselsudgifter Sygedagpenge Løntilskud til personer i fleksjob Seniorjob til personer over 55 år Budgetgaranti Kommunernes kompensation via budgetgarantien sker ved at det kommunale bloktilskud årligt reguleres i forhold til ændringer i udgifterne på landsplan. Ved et eventuelt fald i udgifterne nedsættes tilskuddet tilsvarende. Garantien sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige forsørgelsesydelser modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. 4

5 Der sker en foreløbig regulering af bloktilskuddet som følge af budgetgarantien forud for selve tilskudsåret. Budgetgarantien efterreguleres, når de faktiske kommunale nettoudgifter i tilskudsåret er opgjort. Da kompensationen sker via bloktilskuddet og dermed fordeles på baggrund af befolkningsnøglen, strukturelle forhold mv. er der ikke tale om en decideret kompensation for den enkelte kommunes faktiske udgiftsstigninger. Dermed fastholdes den enkelte kommunes økonomiske tilskyndelse til at begrænse udgifterne på trods af, at området er budgetgaranteret. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet virker som en budgetgaranti på området for de forsikrede ledige. Tilskuddet sikrer, at kommunerne under ét kompenseres krone for krone for nettoudgifterne til de forsikrede ledige. Samtidig sikrer beskæftigelsestilskuddet den enkelt kommune en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe sine udgifter. Fordelingen af beskæftigelsestilskuddet til den enkelte kommune er dog forskellig fra bloktilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet består af to elementer, som fordeles efter hver deres metode. Dels et grundtilskud, som svarer til kommunens beskæftigelsestilskud 2 år før tilskudsåret, dels et merudgiftsbehov. For Norddjurs Kommune opgøres merudgiftsbehovet endeligt som forskellen mellem de samlede kommunale nettoudgifter i Østjylland minus det samlede grundtilskud. Merudgiftsbehovet fordeles derefter til de enkelte kommuner i Østjylland på baggrund af den enkelte kommunes ledighedsandel 2 år tidligere. Figuren nedenfor viser elementer i beskæftigelsestilskuddet, samt den tredelte reguleringsmekanisme. Figuren er et tænkt eksempel på reguleringen af beskæftigelsestilskuddet for Reguleringerne kan også være negative (figur fra KL budgetvejledning 2014) På samme måde som ved budgetgarantien har den enkelte kommune en økonomisk tilskyndelse til dels at nedbringe andelen af ledige i forhold til landsdelen dels at nedbringe udgifterne til de forsikrede ledige. 5

6 Tabellen nedenfor viser en opgørelse af de udgifter på arbejdsmarkedsudvalgets område, der indgår i de statslige tilskudsordninger. Nettoudgifter på arbejdsmarkedsudvalgets område* som indgår i hhv. budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og DUT øvrige overførselsudgifter. (i kr.) Budgetgaranti Beskæftigelsestilskud DUT øvrige overførselsudgifter = I alt *) excl UU-Djursland, STU og EGU, som i 2011 blev overflyttet til arbejdsmarkedsudvalget Foreløbig opgørelse af netto-nettoudgifter til de forsikrede ledige i 2012 I regnskabsforklaring 2012 på arbejdsmarkedsområdet er medtaget en opgørelse af udgifterne til de forsikrede ledige. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af prognose fra KL og viser en mulig netto-nettogevinst på finansieringsordningen i Foreløbig opgørelse af forventet resultat på området for forsikrede ledige på baggrund af KL-prognose: Mio. kr. Oprindeligt beskæftigelsestilskud ,404 Midtvejsregulering (pr. juli 2012) 10,872 = Midtvejsreguleret tilskud 120,276 KL-prognose for endelig regulering -9,204 = KL-prognose for endelige beskæftigelsestilskud 111,072 Regnskab 2012* -109,444 = Mulig gevinst (pba. KL-prognose) 1,628 *) funktion og Ifølge KL kan en forklaring på overskuddet være, at ledighedsudviklingen har været gunstigere i Norddjurs Kommune i perioden 2010 til 2012 sammenlignet med de øvrige kommuner i Østjylland. 6