Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Transkript

1 Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni

2 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens styrke og fordeling under gulv. b. Bygningsforhold - (krybe)kælder, installationer, bolig, brug, mv. c. Indtrængningsveje antal og beliggenhed. d. Trykdifferens over gulvet. e. Opblanding/ fortynding i rumluft via ventilation/luftskifte. Miljøprojekt 1147,

3 1. Indledning Tematisk opdeling med neddyk: 0. Den konceptuelle model. Hvordan opfatter vi problemstillingen? 1. Lokalisering og karakterisering af poreluftforurening. Hvad, hvor og hvor meget forurening ligger under bygningen? 2. Byggetekniske forhold og indtrængning. Hvor og hvor meget forurening kommer ind i bygningen? 3. Kvantificering af indeklimabidrag. Hvad bliver den resulterende indeklimakoncentration?

4 0. Den konceptuelle model Den konceptuelle model bliver en større del af vores hverdag på indeklimasagerne specielt på videregående/afgrænsende undersøgelser efter Indeklimasager - strategier og gode råd til undersøgelserne (Tek. Adm. 3, 2010). Gennem den konceptuelle model systematiseres vores viden og ikke-viden for forurenings- og spredningshypoteser. Modellen går hånd-i-hånd med vores undersøgelseshypoteser og opdateres løbende igennem undersøgelsesforløbet: Efter V2-undersøgelse: Efter suppl. Poreluft: Efter videregående undersøgelse: 4 VJ-kursus i videregående undersøgelser, nov. 2012

5 1. Poreluftforurening hvor og hvor meget? Der er sket meget siden Poreluftprojektet i Fyns Amt (2005), COWI s undersøgelse af rumlige og tidslige variationer for Københavns Amt (2006/07) og Niras undersøgelse af passiv ventilation af det kapillarbrydende lag (Tek. Adm. 2, 2007). 5 Tendensen er en højere opløsning i poreluftdata under gulvet og nyeste skud på stammen er dynamiske undersøgelser.

6 1. Poreluftforurening hvor og hvor meget? Poreluftscreening med feltmetoder - dynamiske undersøgelser. Prøver med høj(ere) tæthed. Evt. prøver i flere dybder. 6

7 1. Poreluftforurening hvor og hvor meget? Jeg tror på, at nogle af de nye tendenser kommer til at omhandle: Justering af prøvetagningsvolumener som fkt. af formål. Lille volumen bedst til karakterisering/afgrænsning. Stort volumen bedst til screening efter ukendt forurening. Udkast til Miljøprojekt Effektive poreluftstrategier, januar Screening for oliekomponenter (ukendte kilder) kræver høj prøvetæthed. Renserier (PCE): Kulbrintesager (TVOC):?? 7 Udkast til Miljøprojekt Effektive poreluftstrategier, januar 2013.

8 2. Hvor og hvor meget forurening kommer ind? Diffusion vs. konvektion (konc.- vs. trykdreven transport) Normalt kan det forventes, at omkring 70-85% af transporten ind i en bygning er trykdreven (konvektiv). Den konvektive transport foregår primært gennem revner, sprækker og andre præferentielle spredningsveje. OPI-projekt, Region Sjælland: Indeklimaforbedrende energirenovering, udkast juni Derfor har der fra JAGG-modellens fødsel (og før) været fokus på revner og sprækker; et fokus der forstærkedes i sidste halvdel af 0 erne. Systematisering af byggeteknisk viden. Udvikling og afprøvning af metoder til lokalisering af indtrængningsveje. Miljøprojekt 1147,

9 2. Hvor og hvor meget forurening kommer ind? Metoder til lokalisering af indtrængningsveje: Foliemetode (Miljøprojekt , 2001). Snifferundersøgelser m. ppbrae og Vaporcover (Lauridsen/Overgaard, AVJ info 1, 2006). Termografi (ATV temadag, W. Sebastian, 2009). Aktiv sporgasmetode (Miljøprojekt 1352, 2010). Thoronmålinger (Miljøprojekt 1453, 2013). Resultatet er en situationsplan med markering af indtrængningsveje: VJ-kursus i videregående undersøgelser, nov VJ-kursus i videregående undersøgelser, nov. 2012

10 2. Hvor og hvor meget forurening kommer ind? Noget af drivkraften bag udviklingen var en (måske naiv) forhåbning om, at vi nogle gange kunne tætne os ud af problemerne -> Erkendelsen: det kræver en samtidig fjernelse på kildesiden. Værktøjerne har givet os en langt bedre forståelse af væsentlige indtrængningsveje for forurenet poreluft til indeklimaet. og en erkendelse af at alle bygninger er piv-utætte! Perspektiver for fremtidig anvendelse nok primært: Målrettet hypotesetestning (indtrængning hvor) og Kontrol af afværgetiltag (f.eks. diffusionshæmmende membraner). Fokus har de sidste par år rettet sig mod den drivende kraft (differenstrykket fra poreluft til indeklima), og parametre der har betydning for differenstrykket. 0

11 2. Hvor og hvor meget forurening kommer ind? Her går vi til at se på en MEGET dynamisk OG rumligt variabel parameter, der igen afhænger af en masse MEGET variable forhold (vind, temperatur, bygningsbrug, mv.): OPI-projekt, Region Sjælland: Indeklimaforbedrende energirenovering, udkast juni Modificeret fra Poreluftstransport teoretiske betragtninger, McHugh, ATV temadag, Vi dykker altså meget dybt ned i dynamikken, og (min vurdering) vi er nok endnu ikke helt klar til at håndtere resultaterne dynamisk, men vi kan konkludere at det er komplekst og variabelt! 1

12 2. Hvor og hvor meget forurening kommer ind? Der er dog ingen tvivl om, at det er differenstrykket og placering og antal af indtrængningsveje, der er afgørende for hvor meget der kommer ind i vores bygninger sammen med niveauet og placeringen af poreluftforureningen. 2

13 2. Hvor og hvor meget forurening kommer ind? Siden Niras på Vintermødet i 2010 fortalte om indtrængning via kloakker, er der kommet fokus på dette tidligt i undersøgelsesforløbene bl.a. via målinger i faldstammer og hitraten er stor! Ellers er støbeskel, teknikskabe og div. el- og VVS- installationer hyppige syndere. 3

14 3. Hvad bliver indeklimakoncentrationen? Tre principielle måder at bestemme indeklimabidraget på: 1. Direkte indeklimamåling (hvis der ikke er interne bidrag). 2. Måling under gulv og beregning f.eks. i JAGG-modellen. 3. Måling under gulv og beregning via en reduktionsfaktor. Indeklimamåling For chlorerede opløsningsmidler kan man i vid udstrækning benytte sig af indeklimamålinger da der typisk ikke er væsentlige interne bidrag. Måske bort set fra 1,2-DCA, der sjældent findes i poreluften, og som kan stamme fra plastprodukter (f.eks. legetøj). For (olie)kulbrinter derimod, er der ofte så store interne bidrag, specielt for TVOC og benzen, at poreluftbidraget drukner. 50% uforurenede lok. har konc. > 3-6 gange kriteriet (Tek.Adm. 2, 2010). Her må vi oftest benytte os af måling u/ gulv og beregning af bidraget. 4

15 3. Hvad bliver indeklimakoncentrationen? Opblanding/fortynding har potentiale til at reducere indeklimabidraget væsentligt (ved en given flux/indtrængning). Den styrende parameter er rummets/bygningens luftskifte (Ls), der udtrykkes pr. tidsenhed, f.eks. 0,3 t -1. Sommer Vinter Indeklimakoncentrationen har størst følsomhed ift. luftskiftet i den lave ende. OPI-projekt, Region Sjælland: Indeklimaforbedrende energirenovering, udkast juni Hvis man måler en lavere indeklimakonc. om sommeren end om vinteren, kan det være fordi luftskiftet er højere om sommeren. Den absolutte betydning afgøres hvor på kurven man befinder sig. 5

16 3. Hvad bliver indeklimakoncentrationen? Beregning i JAGG 6 Hvis man benytter JAGG-modellen til at beregne indeklimabidrag på baggrund af målte poreluftkoncentrationer er det væsentligt at kende forudsætningerne: Støbt betongulv med armering. Ingen synlige revner eller sprækker. I praksis er det dog ofte umuligt at vurdere om disse forudsætninger er opfyldt. Og målinger af indtrængningsveje har vist, at der er sprækkelignende tilstande i alle gulve. Alligevel bruger de fleste af os JAGG-modellen til orienterende risikovurderinger og har nok fin samvittighed alligevel. Med mindre der er fysiske/praktiske forhold der direkte taler imod det. F.eks. dokumenteret indtrængning via kloakker og faldstammer. Og vi glæder os til JAGG 2.0 kommer!

17 3. Hvad bliver indeklimakoncentrationen? Beregning via reduktionsfaktorer 7 Princippet er såre simpelt: Man måler poreluftkoncentrationen under gulv og dividerer med reduktionsfaktoren for at estimere indeklimabidraget. Reduktionsfaktoren er således en samleparameter, der repræsenterer (diffusiv og konvektiv) flux til indeklimaet og fortynding via luftskiftet og som midler over tidslige og rumlige variationer. Miljøstyrelsen anfører et konservativt skøn på reduktionsfaktoren er 100 for dansk boligbyggeri (Vejl. nr. 6+7, 1998), hvis: der er tale om et støbt betongulv uden synlige revner, der ikke er utætheder ved rørgennemføringer, bygningen har en passiv ventilation på ca. 0,3 t -1. Erfaringsopsamling (Tek.Adm 1, 2002) viser at ca. 30% af danske boliger har en reduktionsfaktor < 100. Men databehandlingen var biased. Jordforurening.info 1, Fraktil (%) Alle betongulve 30 Uden revner (124) 20 Med revner (45) Reduktionsfaktor

18 3. Hvad bliver indeklimakoncentrationen? Derfor er DMR ved at udarbejde en ny erfaringsopsamling for VJ vedr. reduktionsfaktorer på lokaliteter med støbt betongulv baseret på nyere regionssager (2005+) med gode kortlægninger af poreluftforureningen. Projektet har to formål: 1. At lave en opdateret/ unbiased opsamling på faktiske reduktionsfaktorer. 2. At granske de sager hvor reduktionsfaktoren < 100, så vi har mulighed for at inddrage de betydende faktorer i vores fremtidige undersøgelser. Lokalitetsspecifikke reduktionsfaktorer kan estimeres vha. sporgasser (uden interne bidrag): Radon (Miljøprojekt 1442, 2012). Passive sporgasser, PFT (Loll, ATV-møde maj, 2012). OBS: Afgørende, at der er sammenlignelig fordeling af sporgas og poreluftforurening under gulvet. TUP-ansøgning på PFT fra poreluft til indeklima. Sporgas i sampler [pl] Blind 1. Sal (bolig) Stueplan (bolig) Krybekælder (5 stk.) (7 stk.) (4 stk.) Forventet sidst på året Emitter (rød) Emitter (gul) sampler Tilbygning (bolig) Krybekælder Stueplan 1. sal

19 Så kom vi hele vejen igennem Tematisk opdeling med neddyk: 1.Lokalisering og karakterisering af poreluftforurening. 2.Byggetekniske forhold og indtrængning. 3.Kvantificering af indeklimabidrag eller 9

20 Er større detaljeringsgrad altid bedre? Hvis vi alligevel skal prøve at tale om et paradigmeskift, kunne jeg måske stille Jer et spørgsmål: Bliver vi altid klogere af at gå i større detaljeringsgrad med vores undersøgelser (specielt med vind, vejr, tryk og temperatur)? 0