Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Transkript

1 Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S

2 Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr. 1/ > overfladevand en del af regionernes indsats -> tilladelse efter 8 ved bygge- og anlægsarbejde Hvad er omfattet: Kortlagte lokaliteter, som viser overskridelse af kvalitetskrav efter regionernes (automatiske) screening Ikke kortlagte lokaliteter med kritiske brancher eller stoffer Ligger inden for kritisk afstand i forhold til målsatte vandløb og søer, fjorde og kyster Konceptuel risiko Dokumenteret risiko 16. marts

3 Regionernes automatiske screening 1. Forureningskilde: V1, V2 og lossepladser Kritiske stoffer (branche, aktivitet eller konstateret) Modelstof med koncentration Areal (branche, aktivitet eller kortlagt) Infiltration 3. Opblanding og fortynding: Medianminimumsvandføring Modelleret fortyndinger 2. Kritisk afstand: Max 500 m Modelstof Flere polygoner -> flere opmålinger Kilde: Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand, Miljøstyrelsen Risiko Bek ellers GVK, DVK, faglig vurdering VC for chlorerede opløsningsmidler 16. marts

4 Værktøj til screening af overfladevandstruende forureninger 16. marts

5 Vurdering af forureningsflux Koncentration Maks. koncentration eller gennemsnits koncentration Ved maks. koncentration er det så gældende for hele kildearealet Hvad er grundlaget for vurdering af koncentrationsniveauet (vandprøver, jordprøver og/eller poreluftsmålinger) Undersøgelsesgrundlaget er der tale om et robust datagrundlag Areal Historiske oplysninger (f.eks. produktionsareal, flere kildeområder) Faktisk viden på baggrund af undersøgelse (ét eller flere kildeområder, stofspecifikke arealer mv.) Infiltration Befæstelse, beliggenhed under bygning mv.

6 Risiko overfor vandløb (DTU Miljø) - I af III Varierende parametre over tid og rum (strømningshastighed, bundforhold mm.) Udgangspunkt principper i EU s vandrammedirektiv Konservativ ses bort fra sorption, nedbrydning og fordampning Matematisk model med videreudvikling af punktformig udsivning (1979) Følsomhedsanalyse af fuld opblanding, L mix og C max Bestemmelse af input funktion 4 scenarier Beliggenhed af indsivning 3 scenarier Kilde: Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4, Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde Miljøprojekt nr. 1572,

7 Risiko overfor vandløb (DTU Miljø) - II af III Konceptuel model af en forureningsfane, der indsiver i et vandløb C max = C mix Kilde: Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 16. 4, Vurdering marts 2015 af fortynding 7 i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde Miljøprojekt nr. 1572, 2014

8 Risiko overfor vandløb (DTU Miljø) - III af III For ALLE vandløb dog OBS ved brede vandløb og brede forureningsfaner Overvejelser vedr. den avancerede beregning Kilde: Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 16. 4, Vurdering marts 2015 af fortynding 8 i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde Miljøprojekt nr. 1572, 2014

9 Risiko overfor søer og fjorde (DHI) - I af III Hovedparten af fortynding sker i søen/fjorden -> strøm- og dybdeforhold der er styrende (vind, temperatur, tidevand mv.) Strømforhold: Hydraulisk model på baggrund af historiske data (dybde, vind og vandstand) både rumligt og tidsmæssigt (MIKE 3) Dybdeforhold: Aktuel dybde (dybdekort) Ved bredden Ved dybde på > 2 m anvendes 2 m vandsøjle (konservativ) Kilde: Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 5, Fortynding i fjorde og søer, Miljøprojekt nr. xxxx, marts

10 Risiko overfor søer og fjorde (DHI) - II af III Beregning af fortynding 5 % fraktil (på årsbasis) Vindforhold Ikke taget højde for lagdeling (øverste vandmasse) Langs bredde, 50 m fra punkt (BZ) Ophobning Mindre søer Lang opholdstid (flere år) Resultat - fortynding 140 søer ud af 925 målsatte 78 fjorde (NOVANA program) 16. marts Kilde: Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 5, Fortynding i fjorde og søer, Miljøprojekt nr. xxxx, 2015

11 Risiko overfor søer og fjorde (DHI) - III af III C opblandet = A I C lokalitet S 0 0,1 l s + A I C lokalitet Q sø Modellerede fortynding (GIS-tema DMP) Model baseret på konstant flow fra kilden (skaleres) Kun for søer Supplerende overvejelser ved mere detaljerede undersøgelser: Dynamisk spredningsberegning v. stoftransportmodul i MIKE 3 Vurdering af indstrømning af ferskvand i forhold til saltvand Mulig eller konkret viden om dyb indsivning Defaultværdier for ikke modellerede søer

12 Risiko overfor kyster og havne Kyststrækningen er tidligere modelleret i forbindelse med vurdering af udsivning af bl.a. spildevand (DHI, 2009) C blandingszone = C modelstof N A S 0 0,1 l s Specielt for havne: Havne er modelleret i forbindelse med fjorde Øvrige havne har manuelt fået tildelt en fortynding ud fra: o o Åbne havne: som nærliggende kyst- eller fjordstrækning Lukkede havne eller lukkede delområder i en havn: reduceret fortynding svarende til ca. 20 % af fortyndingen for de nærliggende åbne kyst- eller fjordstrækninger Kilde:

13 Opsamling på risikovurdering overfor overfladevand (indledende) Konceptuel forståelse Vandløb Søer Fjorde, kyster og havne Sammenligning med kvalitetskrav ( 16. marts

14 Supplerende undersøgelser Øge datagrundlaget ved boringer mellem lokalitet og overfladevand Opmåling af vandløb og bestemmelse af fanebredde Vandføringsmålinger Kortlægning af indsivningsområder Temperaturmålinger (om sommeren, både over og i sediment) Hydrauliske potentiel-målinger ved installation af peizometre Kilde: Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt 1575, marts

15 Tak for opmærksomheden