Notat om overførselsområdet i basisbudget

Transkript

1 Notat om overførselsområdet i basisbudget Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Aftalen blev fremsat som lovforslag i april 2015, men på grund af folketingsvalget blev lovforslaget ikke vedtaget. Lovforslaget er genfremsat efter folketingsvalget, men er endnu ikke vedtaget. I dette notat, basisbudgettet og økonomiaftalen mellem Regeringen og KL forudsættes lovforslaget at blive godkendt med virkning fra 1. januar I den nye refusionsmodel erstattes det nuværende kludetæppe af forskellige refusioner på forskellige forsørgelsesydelser med en model, hvor refusionen aftrappes over tid uafhængigt af, hvilken ydelse borgeren modtager. Med den nye refusionsmodel bliver de økonomiske incitamenter for kommunerne til at skabe resultater endnu stærkere end tidligere. Det bliver dyrt at have mange på langvarig offentlig forsørgelse. Trinene i den nye refusionsmodel er: Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: uge Trin 3: uge Trin 4: Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. En borgers anciennitet på refusionstrappen nulstilles, når borgeren sammenlagt har haft 12 måneder uden offentlig forsørgelse inden for de seneste tre år. Den samlede refusionsprocent er efter reformen mindre end hidtil, hvorfor kommunernes andel af forsørgelsesudgifterne stiger. Disse merudgifter kompenseres af Staten for kommunerne under ét. De økonomiske konsekvenser for Viborg Kommune beskrives sidst i notatet. Den nye refusionsmodel træder i kraft 4. januar Alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de fire refusionstrin på baggrund af borgernes hidtidige varighed i offentlig forsørgelse. Alle forsørgelsesydelser vil som udgangspunkt blive omfattet af de nye refusionsregler. For fleksjob og førtidspension vil de nye regler dog alene omfatte tilkendelser efter 1. juli Herudover gælder der et særligt fleksbidrag som supplerende finansiering af fleksjob. Fleksbidraget skal sikre, at kommunerne fortsat har et tilstrækkeligt incitament til at oprette fleksjob. 1

2 Udgifterne på overførselsområdet i basisbudget Tabel 1 nedenfor viser udgifterne på overførselsområdet i basisbudgettet sammenlignet med regnskab 2014, oprindeligt budget 2015 samt forventet regnskab pr. 30. juni Tabel 1: Overførselsudgifter (1.000 kr) Regnskab 2014 Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp ifm. Integrationsprogrammet Budget 2015 Forventet regnskab 2015 pr. 30/6 Budget Førtidspension Ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse Ledighedsydelse Øvrige budgetgaranti Budgetgaranti i alt Sygedagpenge Fleksjob Seniorjob Øvrige overførsler Udenfor budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Overførselsudgifter i alt Som det fremgår af tabellen, forventes overførselsudgifterne at stige med 209,6 mio. kr. i Heraf skyldes de 156,5 mio. kr. refusionsomlægningen. Ud over refusionsomlægningen forventes overførselsudgifterne således at stige med 53,1 mio. kr. Det kan også ses i tabellen, at der allerede i 2015 forventes udgiftsstigninger, idet de forventede udgifter i 2015 er 1.243,3 mio. kr., hvilket er 15,2 mio. kr. mere end budget

3 Overgangsordninger i forbindelse med refusionsomlægningen De foreløbige byrdefordelingsmæssige beregninger viser stor variation mellem de enkelte kommuner nogle ville tabe meget og andre ville vinde meget. Derfor indgår det i reformaftalen, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser begrænses via to overgangsordninger: En initial tilpasning af udligningssystemet i 2016 og Et overgangstilskud således et af Beskæftigelsesministeriet beregnet tab højst bliver 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i Initial tilpasning af udligningssystemet Den initiale tilpasningen af udligningssystemet indebærer følgende ændringer: En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58% til 61% En mindre opjustering af grænsen for overudligning (fra 92% til 93%) En forstærket udligning for kommuner med høj strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud nedsættes fra 100% til 95% af landsgennemsnittet. Den initiale ændring af udligningssystemet medfører en ret stor merindtægt på 90,2 mio. kr. for Viborg Kommune. Den initiale tilpasning gælder dog kun i 2016 og Det er aftalt, at der herefter skal der laves en permanent ændring af udligningssystemet. Hvad denne ændring bliver, og hvilke konsekvenser det får for Viborg er yderst usikkert. Begrænsningen af tab/gevinst til højest 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017 Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at Viborg Kommune umiddelbare opnår en gevinst på refusionsomlægningen på 12,3 mio. kr. i 2016, hvorfor Viborgs bloktilskud reduceres med 2,3 mio. kr. for at begrænse den af ministeriet beregnede gevinst til 10 mio. kr. Det indgår i ministeriets beregning, at refusionsomlægningen forøger Viborg Kommunes udgifter med 93,9 mio. kr., hvor Viborg Kommune selv har beregnet merudgifterne til 156,5 mio. kr. Den store forskel skyldes især usikkerhed med hensyn til, hvor de enkelte borgere placeres på refusionstrappen. Ministeriets beregninger er foreløbige. De bliver beregnet endeligt i foråret 2016 på baggrund af data fra regnskab Hvis ministeriet i den endelige beregning kommer til samme resultat som Viborg Kommunes aktuelle beregninger, bliver Viborgs bloktilskud for 2016 efterreguleret, så tabet begrænses til 10 mio. kr. Da forventede efterreguleringer er behæftet med stor usikkerhed, er der ikke indarbejdet forventede merindtægter (efterregulering) i basisbudgettet. Reformens samlede økonomiske konsekvenser for Viborg Kommune Refusionsomlægningen medfører for kommunerne under ét merudgifter på 7.653,0 mio. kr. Dette beløb finansieres af Staten via en forøgelse af bloktilskuddet. En del af bloktilskudsstigningen går til finansiering af den initiale ændring af udligningssystemet, hvor Viborg får 90,2 mio. kr. Af den samlede bloktilskudsstigning går 4.644,8 mio. kr. til denne 3

4 finansiering. Der er således 3.008,2 mio. kr. tilbage til fordeling via den almindelige bloktilskudsnøgle. Af disse 3.008,2 mio. kr. får Viborg 50,2 mio. kr. Det sidste element i finansieringen er beskæftigelsestilskuddet, der for kommunerne under ét finansierer udgifterne til forsikrede ledige. Viborg Kommunes udgifter til forsikrede ledige indgår i tabel 1 ovenfor. På indtægtssiden reduceres Viborgs beskæftigelsestilskud med 17,8 mio. kr. Merudgifterne i forhold til budget 2015 på overførselsområdet og de tilhørende merindtægterne i tilskud og udligning fremgår af tabel 2. Tabel 2: Netto-merudgifter på overførselsområdet ift. budget 2015 (mio. kr.) Merudgifter i forhold til budget ,6 210,5 217,8 219,9 Ændret udligning -90,2-90,2-90,2-90,2 Øget bloktilskud -50,1-74,8-72,4-65,4 Reduceret beskæftigelsestilskud 17,8 17,8 17,8 17,8 Netto-merudgifter ift. budget ,1 63,3 73,0 82,1 En del af refusionsomlægningen vedrører de forsikrede ledige, som finansieres af beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet fordeles på kommunerne efter en særlig fordelingsnøgle på baggrund af antal ledige fordelt på landsdele og kommuner. Viborg Kommune har større udgifter til forsikrede ledige end Viborgs andel af beskæftigelsestilskuddet. Dette underskud forøges som følge af Viborgs kombination af fordelingsparametre. Ifølge Viborg Kommunes beregninger forøges Viborgs udgifter til forsikrede ledige med 29,8 mio. kr. som følge af refusionsomlægningen, men det er vanskeligt at vurdere, hvor meget refusionsomlægningen betyder for indtægtssiden (Viborgs andel af beskæftigelsestilskuddet). Hvis man bruger Beskæftigelsesministeriets regnemetode og fordelingsnøgler, og hvis merudgifterne på grund af refusionsomlægningen indgår med Viborgs egne beregninger, resulterer refusionsomlægningen isoleret set i et tab på 52,7 mio. kr. jf. tabel 3. Der er dog stor usikkerhed forbundet med denne beregning, bl.a. på grund af samspillet med beskæftigelsestilskuddets fordelingsmekanismer. Tabel 3: Tab og gevinst efter Beskæftigelsesministeriets regnemetode (mio. kr.) VK BM Merudgifter på grund af refusionsomlægningen 156,5 93,9 Ændret udligning -90,2-90,2 Ændret beskæftigelsestilskud iflg ministeriet -13,6-13,6 Tab på refusionsomlægningen (negativ tal = gevinst) 52,7-9,9 Anm: VK er Viborg Kommune og BM er Beskæftigelsesministeriet 4

5 Konklusion Beskæftigelsesministeriet forventer, at Viborg Kommune opnår en gevinst på 10 mio. kr. på refusionsomlægningen. Viborg Kommune forventer i 2016 merudgifter i forhold til 2015 på 87,1 mio. kr. på overførselsområdet under ét, efter der er taget hensyn til merindtægterne på området. Viborgs egne beregninger viser, at Viborg får et tab på refusionsomlægningen, men det er vanskeligt at beregne den samlede virkning af reformen inkl. afsmittende virkninger for beskæftigelsestilskuddet. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af merudgifterne på 87,7 mio. kr., der skyldes refusionsomlægningen, og hvor stor en del der skyldes andre forhold. Overgangen til det nye refusionssystem betyder øget usikkerhed, og budgetlægningen på overførselsområdet er derfor præget af betydeligt større usikkerhed end normalt. 5